vandkvalitetskriterier for stoffer i

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "vandkvalitetskriterier for stoffer i"

Transkript

1 Principper for fastsættelse af vandkvalitetskriterier for stoffer i overfladevand Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr

2

3 Indhold IN D H O L D 3 F O R O R D 5 S A M M E N F A T N IN G O G K O N K L U S IO N E R 7 S U M M A R Y A N D C O N C L U S IO N S 9 1 IN D L E D N IN G FORMÅL REGELGRUNDLAG MED FASTSÆTTELSE AF VANDKVALITETSKRITERIER PRINCIPPER FOR FASTSÆTTELSE AF VANDKVALITETSKRITERIER VEJLEDNINGENS OPBYGNING OG INDHOLD KONSEKVENSER I FORHOLD TIL TIDLIGERE PRAKSIS D A T A DATATYPE ARTER DATASØGNING OG DATAEVALUERING 2.4 MANGLENDE DATA QSAR Akut giftighed overfor organismer, der lever i vand Mulighed for bioakkumulering Nedbrydelighed QSAR-modeller ANDRE NEDBRYDELIGHED TYPER AF DATA/INFORMATION BETYDENDE CIFRE 2.9 TESTMETODER 25 3 B E R E G N IN G A F V K K BIOAKKUMULERING GIFTIGHED OVERFOR OG VANDORGANISMER NEDBRYDELIGHED ANDRE FAKTORER NATURLIGT FOREKOMMENDE STOFFER ABIOTISKE FAKTORER KORTTIDS VANDKVALITETSKRITERIE (KVKKELLER MAC) 36 4 D O K U M E N T A T IO N 38 5 O R D F O R K L A R IN G 41 B ilag 1 (KVKK) Fastsættelse af vandkvalitetskriterier for kortvarige udledninger B ilag 2 datasøgning Hyppigst ved klassificering anvendte opslagsværker og mærkning og og databaser beregning i forbindelse af kvalitetskriterier med for kemikalier (miljøeffekter) B ilag 3 Beregningseksempler 3

4 4

5 Forord Et vandkvalitetskriterie er det højeste koncentrationsniveau, ved hvilket det skønnes, at der ikke vil forekomme uacceptable negative effekter på vandøkosystemer. Kvalitetskriterier for kemikalier i overfladevand (vandkvalitetskriterier) bruges som udgangspunkt ved amternes fastsættelse af kvalitetskrav i forbindelse med overvågning af vandmiljøers tilstand og i forbindelse med meddelelse af udledningstilladelser til virksomheder ifølge miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 og 5 1. Et kvalitetskrav for overfladevand er det koncentrationsniveau i overfladevand, som skal overholdes eller opnås. Udgangspunktet for fastsættelsen af kravet er, som sagt, vandkvalitetskriteriet, men det er bl.a. også afhængigt af særlige beskyttelseshensyn 2. Et udlederkrav er det koncentrationsniveau, som skal overholdes i udledningen inden den endelige opblanding med det modtagende overfladevand. 2 Af bekendtgørelse 921 (1996) 3 om kvalitetskrav fremgår det, at amterne om nødvendigt skal fastsætte kvalitetskrav efter anvisning fra Miljøstyrelsen. Formålet med denne vejledning er at give en faglig beskrivelse af hvordan man beregner miljøbaserede kvalitetskriterier for kemikalier i overfladevand i overensstemmelse med vandrammedirektivet 4 og med den linie EU har lagt i forbindelse med fastlæggelse af vandkvalitetskriterier for de i direktivet prioriterede stoffer. Denne vejledning afklarer således dansk praksis for fastsættelse af vandkvalitetskriterier ved overgang fra eksisterende EU lovgivning Se nærmere i kapitel 16 i Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5, Bekendtgørelse 921 af 8. oktober 1996, Bekendtgørelse om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet : 4 Vandrammedirektivet (Europaparlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger) kan findes på EU kommissionens hjemmeside: &domain=legislation&coll=&in_force=no&an_doc=2000&nu_doc=60&type_doc=direct ive 5

6 (direktiv om det akvatiske miljø) 5 til ny EU lovgivning (vandrammedirektivet) og praksis forbundet hermed. Miljøstyrelsen opdaterer med denne vejledning principperne for beregning af vandkvalitetskriterier. Opdateringen skyldes, at der i EU i forbindelse med det nye vandrammedirektiv er udarbejdet nye retningslinier for beregning af vandkvalitetskriterier. For de stoffer der er prioriteret i direktivet udarbejder man nu i EU vandkvalitetskriterier efter de nye EU retningslinier. For andre stoffer der udledes i de enkelte medlemslande skal medlemslandene selv fastsætte kvalitetskrav. Miljøstyrelsen har i overensstemmelse med kravene i vandrammedirektivet fundet det mest hensigtsmæssigt at dette kommer til at ske efter samme metode som for de prioriterede stoffer. Dette medfører bl.a. at der nu indføres særskilte vandkvalitetskriterier som grundlag for at kunne vurdere udledninger der varer i kort tid, samt at retningslinierne bringes i overensstemmelse med de metoder der anvendes ved risikovurderinger af kemikalier i EU. Denne vejledning skal bruges og ses i sammenhæng med spildevandsvejledningen 2, og medtager bl.a. ikke fastsættelse af kvalitetskrav og udlederkrav eller kontrolmetoder der anvendes i vurderinger af om kvalitetskrav overholdes. Vejledningen henvender sig således primært til myndigheder (amter), virksomheder og rådgivere, der arbejder med udledningstilladelser og vurdering af kemiske stoffers skadelige effekter på vandøkosystemer. I afsnit 5 er en ordforklaring for en række fagudtryk. 6 5 Rådets direktiv 76/464/EØF om udledning af visse farlige stoffer til Fællesskabets vandmiljø.

7 Sammenfatning og konklusioner Der er to hovedanvendelser af vandkvalitetskriterierne (VKK): 1. Fastsættelse af højeste acceptable koncentration i vandmiljøet som grundlag for fastsættelse af vilkår i udledningstilladelser. 2. Som målestok for god kemisk status for vandområder. Det er denne målestok som overvågningsmålinger holdes op mod og sammenlignes med. Når der foreligger en EU eller OECD risikovurderingsrapport 6 for et kemisk stof, er det den rapports oplysninger, der danner baggrund for beregningen af VKK. Når der ikke findes en EU eller OECD risikovurdering, er den grundlæggende metode at bruge en usikkerhedsfaktor (UF 7 ), hvis størrelse er afhængig af antallet og kvaliteten af data for effekter på organismer, der lever i vand. Laveste EC 50 eller NOEC (EC x8 ) divideres med en usikkerhedsfaktor UF - i henhold til skemaerne fra EU's vejledningsdokument til risikovurdering (TGD en). UF kan modificeres i en række situationer som beskrevet i herværende vejledning, kapitel 3. Hvis der er tegn på at stoffet kan blive bioakkumuleret og at det ikke er let nedbrydeligt beregnes den koncentration i vandet, ved hvilken det forudses, at der ikke vil være fare for forgiftning af rovdyr igennem fødekæden eller effekter på mennesker. Disse værdier sammenlignes med den, der er beregnet på baggrund af den anvendte UF som nævnt ovenfor. Den laveste værdi bruges som VKK. I de tilfælde hvor fødekædeeffekter og effekter på mennesker ikke kan beregnes, mindskes VKK med en ekstra UF. 6 Risikovurderingsrapporter for landbrugsbekæmpelsesmidler: EU risikovurderingsrapporter for eksisterende stoffer: Klik på Documents klik på Existing chemicals klik på Risk assessment. OECD risikovurderingsrapporter (SIDS rapporter): I EU bruges betegnelsen Assessment Factor = AF 8 EC x = Effekt koncentration x%, dvs. den koncentration, hvor der er x% effekt. ECx fra længerevarende forsøg i intervallet EC 5 EC 20 kan betragtes som langtids NOEC. 7

8 For naturligt forekommende stoffer kan man anvende VKK som en værdi, der føres til den naturlige baggrundskoncentration. Dette princip anvendes, når et beregnet VKK kan blive lavere end baggrundskoncentrationen af stoffet i vandmiljøet. Korttids VKK = MAC (Maksimum Acceptable Concentration) beregnes som laveste EC(LC) 50 divideret med 100. Korttidseksponering er defineret som en eksponering, der giver anledning til koncentrationer, der overstiger vandkvalitetskriteriet, som højst varer 24 timer, og som i gennemsnit højst optræder 1 gang om måneden. Herudover må en given eksponering (udledning) højst forekomme 5 gange i løbet af en måned, og der skal være mindst 6 dage mellem de enkelte eksponeringer (udledninger), for at tilfældet kan betragtes som en korttidseksponering. 8

9 Summary and conclusions Water quality standards (WQS) are set in accordance with the Water Framework Directive (WFD, 2000/60/EC), Annex V paragraph and the Technical Guidance Document in Support of Commission Directive 93/67/EEC (TGD-2003). There are two main uses/purposes of the WQS: Determination of the maximum acceptable concentration in connection with applications for discharge permits. A reference level, indicating good surface water chemical status to which monitoring data should be compared, and should comply with. When an EU or OECD risk assessment report 9 is available, the report s data provide the basis of the WQS calculation. When an EU risk assessment report is not available, the basic method is to use an assessment factor, the value of which is dependent upon the number and quality of data. The lowest EC 50 or NOEC (EC x 10 ) is divided by the AF according to the tables in the Technical Guidance Document in Support of Commission Directive 93/67/EEC (TGD- 2003) concerning risk assessment of chemicals. The AF may be modified in a number of cases as described in this report. If bioaccumulation potential and not ready biodegradability is indicated, the concentration in water at which no secondary poisoning or health effects are likely to occur is calculated, and the values are compared to the WQS based solely on the toxicity to water organisms. The lowest of the three values is then chosen as the overall WQS. If it is not possible to estimate the risk of secondary poisoning or the risk posed to human health, then lowering the WQS with an extra AF should be considered. 9 EU risk assessment reports for agricultural pesticides: EU risk assessment reports for existing substances: click on Documents click on Existing chemicals click on Risk assessment. OECD risk assessment reports (SIDS reports): EC x = Effect concentration x%, i.e. the concentration where x% effect is seen. EC x from tests run over a longer period in the interval EC 5 EC 20 can be regarded as NOEC. 9

10 With regard to naturally occurring substances, the WQS may be applied as a value added to the natural background if e.g. the WQS is below the natural background level. For peaks and intermittent releases, a Maximum Acceptable Concentration (MAC) is calculated as the lowest EC 50 divided by 100. Intermittent exposure/release is defined as a release resulting in exceedance of the WQS by a maximum of 24 hours and occurring, on average, no more than once a month. The maximum acceptable number of occurrences within a given month is five, and there should be at least six days between single releases. 10

11 1Indledning 1.1 Formål med fastsættelse af vandkvalitetskriterier Denne vejledning er en faglig beskrivelse af, hvordan miljømæssige kvalitetskriterier for kemikalier i overfladevand (vandkvalitetskriterier) beregnes, og henvender sig primært til myndigheder, virksomheder og rådgivere, der arbejder med udledningstilladelser og vurdering af faren for effekter på vandøkosystemer. Et kvalitetskriterie er udtrykt i koncentrationen af et stof i vand, sediment eller biota (levende organismer). I denne vejledning gives anvisning på beregning af vandkvalitetskriterier for overfladevand. Vandkvalitetskriteriet er det højeste koncentrationsniveau i vand, ved hvilket det skønnes, at der ikke vil forekomme uacceptable negative effekter på vandøkosystemer. Der er to hovedanvendelser af vandkvalitetskriterier: a) Grundlag for fastsættelse af højeste acceptable koncentrationsniveau i vandmiljøet til brug for fastsættelse af vilkår i udledningstilladelser. Ved udledningstilladelser skal udledningskravene sættes således, at der ikke opnås så høje koncentrationer i det vandområde hvori udledningen sker, at der opstår effekter på de levende organismer i det lange løb. Ligeledes må der heller ikke opstå akutte effekter efter korttidseksponeringer. 11 b) Målestok for god kemisk status for vandområder 12. Det er denne målestok som overvågningsmålinger holdes op mod og sammenlignes med. Målsætningen ved fastsættelsen af vandkvalitetskriterier er, at kvalitetskriterierne skal medvirke til at forebygge forurening og skader på miljø og sundhed. Vandkvalitetskriterierne ses som et element i miljøbeskyttelseslovens overordnede politiske målsætning om at 11 Vandrammedirektivet artikel 10 og 11.3(g) & (k), Bekendtgørelse 921, 6: Test for kroniske effekter skal normalt afspejle risikoen for effekter i mere end en generation. 12 God kemisk tilstand for vandområder er i vandrammedirektivet defineret som: den kemiske tilstand, der er nødvendig for at opfylde miljømålene, dvs. den kemiske status der er nået i et vandområde, hvori koncentrationerne af forurenende stoffer ikke overstiger miljøkvalitetskrav. 11

12 oppebære et højt beskyttelsesniveau for miljøet og sikre en bæredygtig udvikling, herunder at fremme anvendelsen af renere teknologi. Vandkvalitetskriterierne er i sig selv ikke bindende, men bruges i forbindelse med vurdering af alvoren af et givet forureningsniveau, ved myndighedernes beslutning om forholdsregler ved en given forurening og som udgangspunkt for fastsættelse af kravværdier i relation til udledning af konkrete stoffer i miljøet. Når en myndighed (f.eks. et amt) behandler en ansøgning om tilladelse til at udlede spildevand til overfladevand, er det opgaven at sikre, at koncentrationen af de udledte stoffer er så lav i udledningsområdet, at dyre- og plantelivet ikke lider varig skade. Dette skal sikres ved fastsættelse af bindende kvalitetskrav for hvert af de pågældende stoffer, dvs. det maksimalt tilladte koncentrationsniveau af et stof i vandet. Kvalitetskravet vil ofte være lig med vandkvalitetskriteriet, dvs. det højeste koncentrationsniveau af stoffet i vand, der skønnes ikke at have uacceptabel negativ effekt på vandøkosystemer. Hvis der er særlige beskyttelseshensyn at tage til et vandområde, f.eks. hvis der er udpeget et nationalt naturbeskyttelsesområde efter naturbeskyttelseslovens 3, kan det medføre, at kvalitetskravet for vandområdet må afvige fra vandkvalitetskriteriet. Hvis kvalitetskravene ikke vil kunne overholdes umiddelbart efter opblanding (initialfortynding 13 ), har amtet mulighed for i regionplanen at udlægge et større eller mindre spildevandsnærområde omkring udledningen, hvor forhøjede værdier accepteres; dog uden at der opstår akutte effekter eller smagsafgivelse til fisk eller skaldyr. 1.2 Regelgrundlag Kvalitetskrav danner administrativt bindende grundlag for fastsættelse af vilkår i tilladelser til udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet, som amter skal fastsætte efter miljøbeskyttelseslovens 14 kapitel 4 og 5. Forud for fastsættelse af kvalitetskrav udarbejdes vandkvalitetskriterier baseret på en faglig vurdering af viden om de enkelte stoffers egenskaber, herunder i særdeleshed deres giftighed for vandmiljøet. 13 Initialfortyndingen er den første fortynding/opblanding der sker ved udledningspunktet. En nærmere beskrivelse og definition findes i Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5, 1999, afsnit

13 Grundlaget for fastsættelse af kvalitetskriterier i overfladevand i Danmark er Rådets direktiv 76/464/EØF om udledning af visse farlige stoffer til fællesskabets vandmiljø. Medlemsstaterne er forpligtet til at fastsætte kvalitetskrav for en række stoffer, som Kommissionen har udpeget, samt for stoffer, som kan indeholdes i udledninger 15 på medlemsstatens område. 16 Ved udledning: Direktivets bestemmelser om kvalitetskrav er gennemført i Danmark ved bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer og havet. Bekendtgørelsens bilag 1 beskriver generelt hvilke grupper af stoffer, der er omfattet af kravet om fastsættelse af kvalitetskrav, og bilag 2 indeholder konkrete kvalitetskrav for knap 150 stoffer. Listen over stoffer i bilag 2 er ikke komplet, og flere af kravværdierne har kun foreløbig karakter. Listen vil blive opdateret i forbindelse med en kommende revision af bekendtgørelsen som led i gennemførelsen af vandrammedirektivet 17, hvor bl.a. kvalitetskravene for de i direktivet prioriterede stoffer vil blive indført. For yderligere et antal stoffer har Miljøstyrelsen siden 1996 udmeldt et fagligt grundlag (vejledende kvalitetskriterier) til støtte for amternes fastsættelse af kvalitetskrav. For at kunne vurdere belastningen fra diffuse kilder eller for at kunne meddele tilladelse til udledning af stoffer i henhold til miljøbeskyttelselovens kapitel 4 og 5, skal der fastsættes kvalitetskrav. For stoffer, hvor 15 Ved udledning forstår EF domstolen: - begrebet udledning skal forstås således, at det omfatter enhver handling, der kan tilskrives en person, og hvorved et af de farlige stoffer, der er opført på liste I eller II i bilaget til direktivet, direkte eller indirekte tilføres vand som direktivet finder anvendelse på (Sag C-232/97 præmis 37) - omfatter udslip af forurenet damp, der fortættes og slår ned på overfladevand. Afstanden mellem overfladevandet og det sted, hvor den forurenede damp slippes ud, er alene af betydning for vurderingen af, om det må lægges til grund, at vandforureningen efter almindelig erfaring ikke kan anses for påregnelig, således at den ikke kan tilskrives den person, der slipper dampen ud. (Sag C-231/97) - omfatter udslip af forurenet damp, der først fortættes på jorden og på tage og derefter kommer frem til overfladevand via en regnvandsledning. Det er herved uden betydning, om regnvandsledningen tilhører den pågældende virksomhed eller en tredjemand. (Sag C- 231/97) - Omfatter det forhold, at en person i overfladevand anbringer f.eks. Træpæle, som er blevet behandlet med creosot (et stof omfattet af direktivet) (Sag C-232/97) 16 Dette bekræftes af EF-domstolens praksis 17 Vandrammedirektivet kan findes på EU kommissionens hjemmeside: &domain=legislation&coll=&in_force=no&an_doc=2000&nu_doc=60&type_doc=direct ive 13

14 der i bekendtgørelsen ikke er fastsat kvalitetskrav, eller hvor kvalitetskravene er baseret på et mangelfuldt datagrundlag, er myndighederne (amterne) forpligtet til at fastsætte vandkvalitetskrav (og dermed vandkvalitetskriterier) efter anvisning fra Miljøstyrelsen 18. Miljøstyrelsens anvisning omfatter, som tidligere 19, metoder, fremgangsmåder, omfang af datagrundlag og behov for dokumentation, som vil være en forudsætning for amtsrådets fastsættelse af et kvalitetskrav. Retningslinier for fastsættelse af udlederkrav findes i Vejledning nr Principperne for beregning af vandkvalitetskriterier har hidtil fremgået af Miljøstyrelsens Spildevandsvejledning Nr. 5, og har fulgt beskrivelsen i miljøprojekt 250 (1994) 20, som er baseret på anbefalingerne fra EU's videnskabelige komité for toksikologi og økotoksikologi (CSTE) 21, der i tilknytning til direktiv 76/464/EØF udarbejdede retningslinier for beregning af vandkvalitetskriterier. Vandrammedirektivets 17 regler skal følges senest i 2013, og indtil da følges reglerne i direktiv 76/464/EØF. Medlemsstaterne kan dog inden 2013 anvende de principper, der er fastlagt i vandrammedirektivet for identifikation af henholdsvis forureningsproblemer og de stoffer, der forårsager dem, for opstilling af kvalitetskrav og -kriterier og for vedtagelse af foranstaltninger. Som overordnet grundlag for fastsættelse af kvalitetskrav henviser vandrammedirektivet til EU's tekniske vejledningsdokument for risikovurdering af nye og eksisterende stoffer (TGD) 24, som følger de samme hovedprincipper som CSTE-metoden. Miljøstyrelsen opdaterer med denne vejledning principperne for beregning af vandkvalitetskriterier, så de er i overensstemmelse med retningslinierne i vandrammedirektivet. 18 Forpligtelsen fremgår af bkg. 921/1996, 3, stk Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5, 1999: Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m. v. efter miljøbeskyttelsesloven: 20 Miljøprojekt 250, 1994: Økotoksikologiske kvalitetskriterier for overfladevand CSTE 1994 (Bro-Rasmussen, F. et al.): EEC Water Quality Objectives for Chemicals Dangerous to Aquatic Environments (List 1). Reviews of Environmental Contamination and Toxicology 137:

15 1.3 Principper for fastsættelse af vandkvalitetskriterier Kvalitetskriteriet for et givent stof i overfladevand er det højeste koncentrationsniveau af stoffet i vand, der skønnes ikke at have negativ effekt på vandøkosystemet. 22 Hovedrammerne for fastsættelse af vandkvalitetskriterier (VKK) for overfladevand er fastlagt i vandrammedirektivets 23 bilag V, afsnit Vandrammedirektivet henviser endvidere til det vejledningsdokument, som er lavet i tilknytning til EU s risikovurderingsprogram for nye og eksisterende stoffer (TGD) 24. Det grundlæggende princip ved fastlæggelse af et vandkvalitetskriterie er, at man ud fra tilgængelige oplysninger om stoffernes egenskaber, f.eks. giftighed for vandorganismer, skønner hvor høj en koncentration, der kan opretholdes i vandmiljøet, uden at der opstår skadelige effekter på miljøet eller mennesker, der spiser fisk eller andre organismer, der lever i vand. Skønnet baseres på resultater fra laboratorieforsøg, hvor effekten måles ved forskellige koncentrationer af stoffet. Skønnet foretages ved at dividere den laveste koncentration, der i laboratorieforsøg giver en given effekt 25, med en bestemt faktor. Denne faktors størrelse afhænger af forsøgstypen, kvaliteten og mængden af data, og er et udtryk for graden af usikkerhed i skønnet Vandkvalitetskriteriet vil således ofte være lig med den værdi der i EUs risikovurderings tekniske vejledning (TGD) kaldes Predicted No Effect Concentration (PNEC). 23 Vandrammedirektivet (Direktiv 2000/60/EF) kan findes på EU kommissionens hjemmeside: &domain=legislation&coll=&in_force=no&an_doc=2000&nu_doc=60&type_doc=direct ive 24 Technical Guidance Document in Support of Commission Directive 93/67/EEC (TGD 2003) 25 Effektkoncentrationen er udtrykt ved EC50, LC50, ECx og NOEC. Se nærmere under afsnittet om data. 26 I kommentarerne til miljøbeskyttelsesloven angives, at lovens administration skal bygge på forsigtighedsprincippet. Det betyder, at man skal anvende en forsigtig tilgang ved vurdering af effekter.. Forsigtighedsprincippet var tidligere synonym for en mere generel forsigtighedstilgang, men termen har siden udviklet sig til et mere konkret formuleret princip i forhold til myndighedernes administration af konkrete sager. Det angives også, at Miljøministeriet ved udstedelse af regler og vejledninger kan operere med f.eks. sikkerhedsfaktorer ved fastsættelse af grænseværdier eller retningslinier for forureningsmæssige beregninger på de områder, hvor der ikke foreligger et tilstrækkeligt eksakt vidensgrundlag 15

16 Disse grundlæggende principper for valg af usikkerhedsfaktor (UF) ses i skemaerne under punkt 3.1, og stammer fra vandrammedirektivet og EU risikovurderingens Technical Guidance Document (TGD). Det generelle vandkvalitetskriterie vedrører mere vedvarende eksponering. Der må dog heller ikke opstå skader ved korttidseksponeringer 27 (akutte effekter). Kravet om, at der ikke må opstå akutte effekter, kræver, at der fastsættes en maksimal acceptabel koncentration (MAC = PNEC intermittent i EU's Technical Giudance Document for risikovurdering), dvs. at der skal fastsættes korttidskvalitetskriterier (KVKK = MAC), der vedrører akutte effekter, der kan opstå ved korttidseksponering, jævnfør nedenfor. Korttidseksponeringer forekommer ved kortvarige udledninger af stoffer. Ved mere vedvarende udledninger kan også koncentrationstoppene, som opstår på grund af udsving forårsaget af mange forskellige faktorer (udsving i udledningen, udsving i vandføring m.m.m.), betragtes som en korttidseksponering til forhøjede koncentrationer. I praksis har amtsrådene ofte ringe mulighed for at anstille laboratorieundersøgelser af stoffers potentielle miljøskadelighed og miljømæssige skæbne. Fastsættelsen af vandkvalitetskriterier må derfor oftest baseres på litteraturværdier, som typisk findes ved opslag i internationale fagdatabaser. En oversigt over de mest brugte fagdatabaser og opslagsværker findes i bilag 2. Når der findes en EU eller OECD risikovurderingsrapport, bruges data og vurderingen derfra som udgangspunkt for beregning af vandkvalitetskriteriet. I henhold til vandrammedirektivet 28 vil der også skulle beregnes kvalitetskriterier for koncentrationen af stoffer i vandlevende dyr og planter (biota) og i bundaflejringer (sediment). Vandrammedirektivet 23 angiver, at der skal anvendes samme metode for biota og sediment, som er givet i EU risikovurderingens Technical Guidance Document (TGD) 29 men indtil videre savnes der metoder til måling og beregning 27 Bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 ( Bekendtgørelse om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer og havet ): 28 Vandrammedirektivet: &domain=legislation&coll=&in_force=no&an_doc=2000&nu_doc=60&type_doc=direct ive 29 Technical Guidance Document In Support Of Commission Directive 93/67/Eec On Risk Assessment For New Notified Substances And Commission Regulation (EC) No 1488/94 On Risk Assessment For Existing Substances Klik på Existing Chemicals klik på TGD (Technical Guidance Document) 16

17 af disse, og der forventes ikke vedtaget fælles EU retningslinier på området foreløbigt. For at afklare detaljer og fortolkningsspørgsmål om miljømål og regulering af prioriterede stoffer, har EU kommissionen jævnfør vandrammedirektivets (VRD) 28 artikel 16, stk. 5, nedsat en arbejdsgruppe (med ekspertundergrupper), der rådgiver EU kommissionen med hensyn til fastsættelsen af vandkvalitetskriterier for de prioriterede stoffer (EAF 30 ). Igennem denne gruppes arbejde lægges der således en fælles EU-linie for den mere detaljerede metodik ved fastsættelse af vandkvalitetskriterier. Denne vejledning lægger sig op ad VRD, TGD og EAF. Ny viden og metoder ændrer hele tiden grundlaget for kvalitetskriterierne. Hvis sådan ny viden skulle medføre, at et kvalitetskriterie ville blive ændret med en faktor på 10 eller mere, bør det revideres. Dette vil f.eks. typisk kunne ske i forbindelse med revision af regionplanerne. 1.4 Vejledningens opbygning og indhold Vejledningen beskriver de metoder og principper, der skal anvendes ved beregning af vandkvalitetskriterier. I afsnit 2 omtales datagrundlaget, som anvendes som udgangspunkt for arbejdet. Data hentes primært fra internationale og nationale risikovurderinger, databaser og originalartikler. I afsnit 3 beskrives den faglige beregningsmetode til fastsættelse af vandkvalitetskriterier, herunder korttidskvalitetskriterier (afsnit 3.6) Afsnit 4 indeholder en skabelon til dokumentation og beregning af kvalitetskriterier. I afsnit 5 er der en ordforklaring. Vejledningen indeholder endvidere tre bilag: - I bilag 1 er givet de overvejelser, som ligger bag definitionen på korttidskvalitetskriteriet. - Bilag 2 er en liste over de hyppigst anvendte opslagsværker og databaser. 30 Expert Advisery Forum Priority substances 17

18 - Bilag 3 indeholder en række beregningseksempler. 1.5 Konsekvenser i forhold til tidligere praksis Denne vejledning, som er baseret på vandrammedirektivet og EU's Technical Guidance Document erstatter de retningslinier for udarbejdelse af vandkvalitetskriterier som anbefales i Miljøprojekt , som bygger på de hidtidige retningslinier givet af EU's videnskabelige komité for toksikologi og økotoksikologi (CSTE) 32. Det har siden 1996 været dansk praksis at følge anbefalingerne i Miljøprojekt 250. Vejledningen medfører ikke krav til fastsættelse af kvalitetskriterier for flere stoffer end tidligere, idet lovgrundlaget og forpligtelserne i relation til EU er uændrede. Beregningsmetoden er ændret, så den passer overens med den metode, der anvendes i forbindelse med de prioriterede stoffer i relation til vandrammedirektivet, og dermed også er på linie med EU's risikovurderingsprincipper. De grundlæggende principper er dog de samme som tidligere, og det skønnes, at vandkvalitetskriterier beregnet efter den nye metode oftest vil ligge tæt på vandkvalitetskriterier beregnet efter den hidtidige metode. For havvand vil den nye metode dog føre til noget skærpede værdier i de tilfælde, hvor der ikke haves tilstrækkeligt med data for havorganismer. 31 Miljøprojekt 250, 1994: Økotoksikologiske kvalitetskriterier for overfladevand CSTE 1994 (Bro-Rasmussen, F. et al.): EEC Water Quality Objectives for Chemicals Dangerous to Aquatic Environments (List 1). Reviews of Environmental Contamination and Toxicology 137:

19 2Data 2.1 Datatype Relevante økotoksikologiske data er EC x 33 og NOEC 34 værdier fra længerevarende forsøg samt værdier for akut giftighed dvs. EC 50 og LC værdier fra korttidsforsøg. Typiske eksponeringstider er timer i korttidsforsøgene og mindst 7 dage i de længerevarende forsøg (for alger benyttes dog NOEC fra samme forsøg som EC 50 er bestemt ud fra, dvs. fra korttidsforsøg med hæmning af den specifikke vækstrate, fordi algerne har så kort generationstid). Relevante sundhedsdata er oplysninger om kræftfremkaldende effekt, mutageneffekt og reproduktionsskadende effekter (skader på forplantningen) (henholdsvis carc., mut. og rep) samt oplysninger om andre alvorlige kroniske effekter. Sådanne oplysninger stammer normalt fra laboratorieundersøgelser med forsøgsdyr (sædvanligvis pattedyr), men kan også stamme fra befolkningsundersøgelser. Hvis et stof ikke er letnedbrydeligt og forventes at kunne bioakkumuleres, vil oplysninger om giftighed ved oralt indtag for f.eks. mennesker, pattedyr eller fugle være relevant, herunder ADI og TDIværdier 36. Sådanne værdier fastsættes af myndigheder involveret i fødevaresikkerhed. Til brug for vurderingen af muligheden for længerevarende effekter, herunder effekter via fødekæden, søges der også data for 33 ECx svarer her til EC 5 EC 20 jævnfør EU's Technical Guidance Document in Support of Commission Directive 93/67/EEC on Risk Assessment for New Notified Substances and Commission Regulation (EC) No 1488/94 on Risk Assessment for Existing Substances, kapitel 3, afsnit 3.2.2: Klik på Existing Chemicals klik på TGD (Technical Guidance Document) 34 EC = Effect Concentration, f.eks. er EC 50 = den koncentration, hvor der er 50% effekt. NOEC = No Observed Effect Concentration, som er den højeste koncentration hvor effekten ikke er stor nok til at den bliver statistiskt signifikant forskellig fra kontrollen. Erfaringsmæssigt svarer NOEC nok oftest en effektkoncentration omkring EC Da LC 50 er en EC 50, mens EC 50 ikke nødvendigvis er LC 50 bruges i resten af dokumentet EC 50 som fællesbetegnelse. 36 ADI = Acceptable Dayly Intake, TDI = Tolerable Dayly Intake. Disse værdier kan ofte findes på følgende FN/WHO adresser: se også bilag 2. 19

20 bioakkumulering og nedbrydelighed, dvs. log K ow, BCF, BMF 37 og graden af nedbrydelighed i vand. 2.2 Arter Artsgrupperne nævnt i tabellerne i afsnit 3 er det såkaldte basissæt af arter, men data for andre vandlevende arter kan også bruges. 2.3 Datasøgning og dataevaluering Hvis der findes risikovurderinger foretaget af myndighederne (EU s risikovurderingsrapporter 38 for eksisterende og nye stoffer, EUbaggrundsrapporter brugt ved godkendelsen af bekæmpelsesmidler, OECD-risikovurderingsrapporter 39 osv.), da bruges, som udgangspunkt, de validerede værdier 40 fra disse rapporter. Hvis der ikke findes sådanne risikovurderingsrapporter, bruges alle relevante data, medmindre disse kan diskvalificeres 41. Ved udarbejdelse af kvalitetskriterier skal der anvendes en strategi for datasøgning, der også indeholder en evaluering af datakvaliteten. I TemaNord, 1995:581 42, afsnit 4, er der nævnt en række datakilder og en trinvis strategi for datasøgning, hvor søgningen kan udvides i fire trin, afhængig af om der er fundet tilstrækkelige data. Strategien for søgning af data følges i TemaNord-rapporten af et system til vurdering 37 log K ow = logaritmen til (koncentrationen i n-octanol divideret med koncentrationen i vand). BCF = biokoncentrationsfaktoren (koncentrationen i f.eks. en fisk divideret med koncentrationen i vandet), BMF = biomagnification factor (koncentrationen i dyret divideret med koncentrationen i føden.) 38 Risikovurderingsrapporter: Klik på Documents klik på Existing chemicals klik på Risk assessment 39 Risikovurderingsrapporter for landbrugsbekæmpelsesmidler: OECD risikovurderingsrapporter (SIDS rapporter): Dvs. værdierne er vurderet til at være relevante og af tilstrækkeligt god kvalitet 41 Det bør bl.a. vurderes om værdierne er relevante og om undersøgelserne er af en rimelig kvalitet. F.eks. kan NOEC værdier fra korttidsforsøg ikke anvendes (bortset fra alge NOEC), og hvis undersøgelsens design er sådan, at man skønner, det ikke vil være muligt at tolke resultatet, kan værdierne ikke bruges. 42 F. Pedersen, H. Tyle, J.R. Niemelä, B. Guttmann, L.Lander & A.Wedebrand 1995: Environmental Hazard Clasification data collection and interpretation guide (2 nd edition). TemaNord 1995: 581, Nordisk Ministerråd. Så længe lager haves kan rapporten rekvireres fra Miljøstyrelsens kemienhed. Den kan endvidere lånes på landets forskningsbiblioteker. 20

21 af kvaliteten af data, som bl.a. afhænger af, om data er tilvejebragt efter standardiseret metode. Opmærksomheden skal endvidere henledes på, at flere datakilder i dag er tilgængelige via Internettet. For eksempel er den væsentligste økotoksikologiske database for enkeltstoffers effekter på vandlevende organismer (AQUIRE, nu indeholdt i ECOTOX) tilgængelig på US-EPA (den amerikanske miljøstyrelse) s internet adresse TemaNord, 1995:581, afsnit 5, indeholder endvidere vejledning vedrørende fortolkning af økotoksikologiske data, især med hensyn til fortolkning af økotoksikologiske data for svært opløselige stoffer, og andre test for bionedbrydelighed end test for let bionedbrydelighed (se også afsnit 2.6 om nedbrydelighed). På trods af, at vejledningen i TemaNord sigter mod klassificering og mærkning af stoffer for deres miljøfare, kan søgnings- og fortolkningsprincipperne med fordel anvendes som hjælp ved udarbejdelse af en strategi for søgning af miljødata for kemiske stoffer til f.eks. beregning af vandkvalitetskriterier. Når der mangler data, kan man overveje at bruge QSAR-beregninger (se afsnittet om QSAR, afsnit 2.5). Ved valget af data skal man bl.a. vurdere en række en række forhold som: Forsøgets varighed i forhold til organismens livscyklus. For korttidsforsøg vil f.eks. standarden for dyr som Daphnia være 48 timer, for fisk, rejer og lignende 96 timer, for encellede alger timer osv. Standardtests nævnt i bilagene til hvert kapitel i OECDs rapport nr fra serien Series on Testing and Assessment er her en udmærket rettesnor. Angivelse af endpoints (mål for effekten). Det bør være helt klart, hvad det er der er blevet målt. For eksempel er det ikke nok, at det angives, at effekten ved en given koncentration var dødelighed, man skal også kende størrelsen af dødeligheden, dvs. hvor mange procent, der døde (LC10, LC50 osv.). Målte eller ikke målte koncentrationer. Er koncentrationen i vandet blevet målt gennem forsøget, eller er den angivne koncentration den mængde, der er tilsat vandet per liter (nominel koncentration)? Hvis der er tale om nominel koncentration, betyder det, at koncentrationen i vandet er lig med eller lavere end angivet. Generelt bør man gennemgå originallitteraturen for den værdi, som bliver udslagsgivende, dersom der er usikkerhed omkring værdien. Usikkerheden kan f.eks. skyldes mangelfuldt datagrundlag, tilsyneladende afvigende værdier osv. Hvis den udslagsgivende værdi ligger tæt på de øvrige værdier, dvs. at kvalitetskriteriet ikke ville ændres væsentligt, om værdien diskvalificeres, vil det oftest ikke være umagen værd at gennemgå originallitteraturen

22 En oversigt over de mest brugte fagdatabaser og opslagsværker findes i bilag 2. I denne liste findes også oplysninger om de vigtigste værker til søgning af data for sundhedseffekter. 2.4 Manglende data I et vist omfang kompenseres der for manglende data ved at anvende en større usikkerhedsfaktor. Ofte vil man kunne supplere med QSAR-skøn over effekterne, se nedenfor. Hvis der er oplysninger om effekten af andre stoffer, der ligner det aktuelle stof i struktur, kan man overveje, om det vil være muligt at bruge data for de lignende stoffer. Her kan man evt. bruge QSAR til at vurdere, om det er sandsynligt at stofferne vil ligne hinanden med hensyn til deres toksikologiske egenskaber. 2.5 QSAR Når der mangler oplysninger om et stofs egenskaber, kan man overveje at bruge computerprogrammer til forudsigelse af disse ((Q)SAR 44 ). I hvert enkelt tilfælde skal det vurderes, om den givne QSAR er anvendelig, f.eks.: Hvor mange talsæt er den baseret på? Er stoffet indenfor QSAR ens domæne osv. (se 2.5.4) Akut giftighed overfor organismer, der lever i vand Man bør være opmærksom på, at mange QSAR er vedrørende giftighed kun kan forudsige basal giftighed ( baseline toxicity ), og ikke kan forudsige giftigheden af mere specifikt virkende stoffer. F.eks. er bekæmpelsesmidler generelt specifikt virkende, men det gælder også en lang række industrikemikalier. Tag som et eksempel et stof, der kun har oplysning om giftigheden over for fisk, LC 50. Man kan så prøve at supplere med QSAR-forudsigelser af den akutte giftighed overfor krebsdyr og alger, og selvsagt iagttage de forbehold, som er angivet ovenfor. Derudover bør man vurdere om de forudsagte effektkoncentrationer for disse to grupper er væsentligt forskellige fra de målte LC50-værdier for fisk. Hvis de er det, er det så at forvente? F.eks. vil man forvente, at et herbicid er mere giftigt over for alger end over for fisk og krebsdyr. Endelig kan det være en god ide at lave en QSAR-forudsigelse af giftigheden over for fisk til 44 (Quantitative) Structure Activity Relationship 22

23 sammenligning med den målte værdi, for at få en fornemmelse af, om dette stof skulle være svært at modellere. Med hensyn til forudsigelse af giftighed anbefales det kun at anvende QSAR-forudsigelser for akut giftighed, ikke for kroniske effekter. Hvis der således f.eks. er EC 50 -værdier for fisk, krebsdyr og alger, kan man ikke supplere med QSAR-forudsigelser af NOEC-værdierne og mindske usikkerhedsfaktoren Mulighed for bioakkumulering QSAR-forudsigelser af log K ow 45 regnes normalt som ganske pålidelige. Man skal dog være opmærksom på, at der kan være visse stofgrupper, der er vanskelige i denne henseende. F.eks. er azofarvestoffer meget lidt opløselige i både vand og n-octanol, og visse stoffer akkumuleres i andre væv end i fedtvæv, hvorved log K ow dårligt afspejler muligheden for bioakkumulering. Miljøstyrelsen anser for øjeblikket ikke QSAR-forudsigelser af BCF for tilstrækkeligt sikre og anbefaler at QSAR kun bruges til forudsigelse af log K ow værdier Nedbrydelighed De i øjeblikket tilgængelige QSAR-modeller har en relativt god forudsigelse af ikke let nedbrydelighed, men en dårlig forudsigelse af let nedbrydelighed. (For definitioner se 2.6) Dette er således tilfældet for EPI-Suites nedbrydningsmodeller (se under 2.5.4), hvilket betyder at modellen generelt er velegnet til forudsigelse af ikke let nedbrydelighed, men ikke af let nedbrydelighed QSAR-modeller Miljøstyrelsen har udviklet en række QSAR-modeller i programmet MULTICASE, som også kan forudsige effekten af specifikt virkende stoffer. Disse modeller giver også oplysning om et stof er udenfor modellens domæne, dvs. om modellen kender den type stoffer, hvilket f.eks. EPI-Suite modelpakken ikke gør som en del af forudsigelserne. I EPI-Suite modellerne kan man dog i visse tilfælde under hjælp funktionen se om stoffet f.eks. har en log K ow, der falder indenfor modellens område. Samme sted kan man også finde andre oplysninger 45 K ow = forholdet mellem koncentrationen i n-octanol og koncentrationen i vand efter stoffet er blevet rørt rundt i en blanding af de to stoffer (C n-octanol /C vand, 1:1). Udtrykket siger noget om stoffets mulighed for at opkoncentreres i fedt, og dermed for at opkoncentreres i fedtvæv, som er den hyppigste form for bioakkumulering. 23

24 om den givne model (eller modeller), bl.a. antallet af data den er baseret på. En nærmere beskrivelse af MULTICASE modellerne kan ses i Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering. 46 Miljøstyrelsen vil i 2004/2005 gøre resultatet af QSAR-beregninger for miljøeffekter for et stort antal stoffer på EU's EINECS liste tilgængeligt på internettet. Den for tiden lettest tilgængelige pakke af QSAR-programmer er USAs miljøstyrelses (EPA) EPI-Suite Nedbrydelighed Der bruges resultater fra tests for let nedbrydelighed ( ready biodegradability ) med mikroorganismer, der ikke er tilpasset (præadapteret) det stof, hvis nedbrydelighed undersøges. Generelt betragtes et stof som let nedbrydeligt, hvis der i en undersøgelse over 28 dage opnås 70% mineralisering baseret på opløst kulstof eller 60% mineralisering baseret på iltforbrug eller kultveilteproduktion. Se endvidere klassificeringsbekendtgørelsen 48, bilag 1, afsnit , TGD 49 afsnit samt OECD-rapporter nr. 23 og Når der ikke er tilgængelige oplysninger om nedbrydelighed, og det ikke er muligt at udføre en QSAR-forudsigelse, antages stoffet at være ikke let nedbrydeligt. 46 Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering: Klik på Kemikalier klik igen på Kemikalier klik på Stoflister på kemikalieområdet klik på Vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer 47 EPI Suite kan hentes på internettet på adressen: 48 Bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2002: Bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter: Klik på Kemikalier - Klik på Kemikalier - Under Kemikaliereglerne klik på Klassificering og mærkning - Klik på Hvordan er reglerne - Klik på Bekendtgørelse om klassificering og mærkning 49 Technical Guidance Document In Support Of Commission Directive 93/67/Eec On Risk Assessment For New Notified Substances And Commission Regulation (EC) No 1488/94 On Risk Assessment For Existing Substances Klik på Existing Chemicals klik på TGD (Technical Guidance Document) 50 OECD Environmental Health and Safety Publications, Series on Testing Assessment, No. 23 & No. 27: 24

25 2.7 Andre typer af data/information Ud over de økotoksikologiske data er det relevant at skaffe oplysninger om langtidseffekter på sundheden som f.eks. alvorlige kroniske giftvirkninger i pattedyr, kræftfremkaldende egenskaber, mutagenicitet, effekter på forplantningen, hormonforstyrrende effekter m.m.. Stoffer, som man i EU har diskuteret og har besluttet skal klassificeres, findes på listen over farlige stoffer 51, hvor stoffernes sundheds- og miljøfareklassificering er vist. Yderligere kilder på sundhedsområdet findes i bilag 2 samt i klassificeringsvejledningen Betydende cifre Med de usikkerheder, der er forbundet med beregningen af vandkvalitetskriterier, giver det ikke megen mening at operere med adskillige betydende cifre. I EU's risikovurderinger anvendes oftest 2 betydende cifre, hvilket derfor vælges her. Værdierne rundes således ned til nærmeste 2 betydende cifre. 2.9 Testmetoder Data fra forsøg udført efter internationalt anerkendte retningslinier som f.eks. standardtestene nævnt i bilagene til hvert kapitel i OECD s rapport nr fra serien Series on Testing and Assessment, betragtes normalt som kvalitetsdata. Andre undersøgelser kan også benyttes hvis de vurderes at være relevante og af tilstrækkelig god kvalitet. Se også afsnit 2.3. Man bør være opmærksom på, at stoffer med specielle eller ekstreme egenskaber vil kunne være vanskelige at undersøge med standardtestene. Dette må vurderes i hvert enkelt tilfælde. 51 Bekendtgørelse af listen over farlige stoffer: 52 Klassificering m.v. af kemiske stoffer og produkter findes i Miljøstyrelsens publikationsdatabase, der er tilgængelig på adressen: Klik på Udgivelser, derefter på Publikationsdatabase. Skriv klassificering i ruden alle oplysninger også emneod

26 3Beregning af VKK 3.1 Giftighed overfor vandorganismer Vandkvalitetskriteriet (VKK) er som sagt det højeste koncentrationsniveau, hvor det skønnes, at der ikke vil forekomme skader på vandøkosystemer. Kvalitetskriteriet skal derfor fastsættes således: at alle livsstadier hos vandlevende organismer tilgodeses at der ikke skabes ugunstige betingelser, som får disse organismer til at undgå dele af levesteder, hvor de ellers naturligt ville være til stede at der ikke sker ophobning af stoffer som kan skade levende organismer (incl. mennesket) hverken via fødekæden eller på anden måde at der ikke skabes betingelser, der ændrer økosystemets funktion For en enkelt art, der lever i vand, vil det være relativt let at skønne, hvor dette koncentrationsniveau ligger. Vandøkosystemer består jo af mængder af arter med komplicerede samspil, og det er ikke muligt at undersøge et stofs påvirkning af alle arterne. Det er ofte heller ikke muligt at lave forsøg med de mest følsomme arter, ligesom det ikke er muligt at undersøge et stofs samspil med de mange andre forurenende stoffer, som findes i små koncentrationer i miljøet. Den grundlæggende metodik består derfor i at finde så mange oplysninger om et stofs effekt på vandorganismer som muligt, og at finde den laveste koncentration, ved hvilken man har set effekt. Denne effektkoncentration (EC xx ) divideres med en usikkerhedsfaktor (UF), der kan variere mellem 1 og 10000, afhængigt af, hvor stor usikkerheden er. Brugen af faktor 1 vil være yderst sjælden, da det kræver store mængder af højkvalitetsdata, og at man er sikker på, at de mest følsomme arter er repræsenteret. Den grundlæggende formel er således: VKK = EC xx :UF Hovedretningslinierne for fastsættelse af usikkerhedsfaktoren ses i tabellerne nedenfor. Denne vejledning bygger på principperne i EU's retningslinier for risikovurdering (TGD) 54, og for en række af detaljernes vedkommende Technical Guidance Document In Support Of Commission Directive 93/67/EEC On Risk Assessment For New Notified Substances And Commission Regulation (EcC) No 1488/94 On Risk Assessment For Existing Substances

27 henvises der til TGD en. TGD en bør derfor konsulteres, specielt når det drejer sig om afvigelser fra de standardsituationer, som er vist i tabellerne med usikkerhedsfaktorerne. Hvis der findes en EU- eller OECD-risikovurdering 55, hvor medlemsstaterne er blevet enige om datas brugbarhed bruges disse som udgangspunkt for beregning af vandkvalitetskriteriet (VKK). Hvis en sådan er beregnet, bruges ligeledes PNEC (predicted no effect concentration) fra en sådan risikovurdering som basis for VKK, med mindre nye og væsentlige oplysninger taler for noget andet. En PNEC værdi fra en risikovurderingsrapport svarer til en VKK, der ikke er blevet modificeret med en usikkerhedsfaktor for at tage højde for andre faktorer, såsom bioakkumulering, nedbrydelighed, kroniske sundhedseffekter, lugt/smag m.m.. Dvs. at hvis stoffet er let nedbrydeligt, ikke bioakkumuleres, ikke betragtes som kræftfremkaldende osv., så er PNEC = VKK. EU-risikovurderinger for bekæmpelsesmidler 56 og veterinærmedicin følger lidt andre principper end dem for andre stoffer, hvor risikovurderingerne følger retningslinierne i Technical Guidance Document (TGD). Da Vandrammedirektivet henviser til TGD en, er det denne der er grundlaget for VKK-beregningerne. Dette betyder at EU-risikovurderinger for bekæmpelsesmidler og veterinærmedicin ikke bruges direkte, men at de kvalitetsvurderede data og værdier fra rapporten danner grundlaget for beregning af VKK i henhold til vandrammedirektivet og TGD en. Når der ikke findes en risikovurdering, følges proceduren som beskrevet nedenfor. Den grundlæggende metode er at bruge en usikkerhedsfaktor (UF = AF 57 ), hvis størrelse er afhængig af antallet og kvaliteten af data. (Technical Guidance Document) Klik på Existing Chemicals klik på TGD 55 Risikovurderingsrapporter ( eksisterende stoffer ): Klik på Documents klik på Existing chemicals klik på Risk assessment OECD risikovurderingsrapporter (SIDS rapporter): Risikovurderingsrapporter for landbrugsbekæmpelsesmidler: 57 Assessment Factor (AF) er den benyttede betegnelse for usikkerhedsfaktoren i TGDen 27

Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder 1

Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder 1 Vandplanlægning J.nr. SVANA-400-00013 Ref. SPe Den 5. januar 2017 Udkast til Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder

Læs mere

Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand

Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand den 27. november2013 Jordforurening og de kritiske

Læs mere

Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet 1)

Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet 1) BEK nr 1725 af 16/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 019-00522 Senere ændringer til

Læs mere

Miljøvurdering af midlerne Datakrav og risikovurdering. Lise Samsøe-Petersen (Annette L. Gondolf)

Miljøvurdering af midlerne Datakrav og risikovurdering. Lise Samsøe-Petersen (Annette L. Gondolf) Miljøvurdering af midlerne Datakrav og risikovurdering Lise Samsøe-Petersen (Annette L. Gondolf) PRODUKTTYPE 21 ANTIBEGRONINGSMIDLER Anvendelse på skibe akvakulturudstyr andre konstruktioner, der anvendes

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - D048947/06.

Hermed følger til delegationerne dokument - D048947/06. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 24. juli 2017 (OR. en) 11470/17 AGRILEG 145 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 20. juli 2017 til: Komm. dok. nr.: D048947/06 Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1) (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet

Læs mere

Miljøkvalitetskriterier i overfladevand

Miljøkvalitetskriterier i overfladevand Miljøkvalitetskriterier i overfladevand Magnus Løfstedt ATV den 15. januar 2014 Miljøstyrelsens kemikalieenhed Dansk myndighed for REACH og CLP Dansk myndighed for kemi direktiver vedr. kosmetik, legetøj,

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

DAKOFAs liste over farlighedskriterier for farlige stoffer med jordkvalitetskriterier

DAKOFAs liste over farlighedskriterier for farlige stoffer med jordkvalitetskriterier DAKOFAs liste over farlighedskriterier for farlige stoffer med jordkvalitetskriterier v/henrik Wejdling, DAKOFA DAKOFA-seminar 03.11.11 Om klassificering af jord og affald Kvalitet og farlighed Jordkvalitetskritrier

Læs mere

Vejledning til anvendelse af databaser Miljø

Vejledning til anvendelse af databaser Miljø Vejledning til anvendelse af databaser Miljø Til illustration vil vi kigge vi på et produkt, der anvendes i hjemmene. Vi har her valgt et rengøringsmiddel, der bruges til den daglige rengøring i hjemmet

Læs mere

StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk

StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk 12475 StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk Indånding Deb Extra Soft Lotion Wash Mindre sandsynlig eksponeringsvej, da produktet ikke indeholder flygtige

Læs mere

DetNet. Detergent Industry Network for CLP Classification

DetNet. Detergent Industry Network for CLP Classification DetNet En fælles tilgang til klassificering og mærkning af rengøringspodukter for branchen (med fokus på hud- og øjenpåvirkninger) An A.I.S.E. initiative CLP: your options for skin and eye classification

Læs mere

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Juridisk anvendelse af (Q)SAR'er i henhold til REACH

Juridisk anvendelse af (Q)SAR'er i henhold til REACH Juridisk anvendelse af (Q)SAR'er i henhold til REACH Webinar om informationskrav Den 10. december 2009 http://echa.europa.eu 1 Anvendelse af (Q)SARmodeller Anvendelse i henhold til REACH til opfyldelse

Læs mere

Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier

Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges Der anvendes årligt omkring en million tons kemikalier ved offshore-aktiviteterne i Nordsøen, hvoraf omkring 50.000 tons anvendes i den danske del. Der

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Polyfilla Plastisk Træ - Eg/Natur 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden

Sikkerhedsdatablad. Polyfilla Plastisk Træ - Eg/Natur 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: Leverandør: Udarbejdet den: 19-02-2010 / HSV Borup Kemi I/S Bækgårdsvej 67 Anvendelse: Fugemasse.

Læs mere

Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt

Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.2.2006 KOM(2006) 50 endelig 20003/0210 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Grundvand og statslige vandområdeplaner Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde

Læs mere

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00035 Ref. maric/bho/spe Den 18. december 2014 Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer Bilag 5 Grundlæggende foranstaltninger Indsatsprogrammernes grundlæggende

Læs mere

Oversendes parallelt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Oversendes parallelt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Europaudvalget, Europaudvalget KOM (2006) 0397 - Bilag 1,KOM (2006) 0398 - Bilag 1 Offentligt MILJØstyrelsen 6. oktober 2006 Vand lmu/spe GRUNDNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

EN Requirements for measurement sections and sites and for the measurement objective, plan and report. EN 15259:2007. Martin R.

EN Requirements for measurement sections and sites and for the measurement objective, plan and report. EN 15259:2007. Martin R. EN 15259 Requirements for measurement sections and sites and for the measurement objective, plan and report. Martin R. Angelo EN15259 AF 2010 05 1 Indhold Standarden er primært for måleinstitutter, der

Læs mere

(EØS-relevant tekst) (2014/313/EU)

(EØS-relevant tekst) (2014/313/EU) L 164/74 KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. maj 2014 om ændring af afgørelse 2011/263/EU, 2011/264/EU, 2011/382/EU, 2011/383/EU, 2012/720/EU og 2012/721/EU af hensyn til udviklingen i klassificeringen af stoffer

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Generelle principper Analysekvalitetskrav for parametre, der pt. ikke er dækket af den gældende bekendtgørelse nr. 866, frembringes

Læs mere

Samtidig vil Miljøstyrelsen iværksætte et projekt mhp. at kortlægge stoffets forekomst i forbrugerprodukter, herunder modellervoks.

Samtidig vil Miljøstyrelsen iværksætte et projekt mhp. at kortlægge stoffets forekomst i forbrugerprodukter, herunder modellervoks. Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. LESTO Den 31.maj 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,6- hexandioldiglycidylether 1. Resume af risikohåndteringsstrategi Viden om stoffet 1,6- hexandioldiglycidylether

Læs mere

Kohæsive sedimenter og forurenende stoffer. Dorte Rasmussen

Kohæsive sedimenter og forurenende stoffer. Dorte Rasmussen Kohæsive sedimenter og forurenende stoffer Dorte Rasmussen (dor@dhigroup.com) Forurenende stoffer i havnesediment Hvilke og hvor kommer de fra? I princippet alle stoffer, der udledes til miljøet (eller

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0050 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0050 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0050 Bilag 1 Offentligt MILJØstyrelsen 9. Marts 2011 Pesticider & genteknologi JL/japed(dep) GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Rådsdirektiv

Læs mere

mejep@nst.dk nst@nst.dk

mejep@nst.dk nst@nst.dk Dato: 19. august 2015 Til: Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen mejep@nst.dk nst@nst.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Høringssvar til 4 ændringsbekendtgørelser

Læs mere

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1- dimethylethyl)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1- dimethylethyl) NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 31.maj 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1- dimethylethyl) 1. Resume Stoffet 2,5-di-tert-butylhydroquinon (på Listen over

Læs mere

Del 2 Farevurdering PBT-vurdering

Del 2 Farevurdering PBT-vurdering Webinar for ledende registranter Kemikaliesikkerhedsvurdering/ kemikaliesikkerhedsrapport (I) Del 2 Farevurdering PBT-vurdering 9. marts 2010 George Fotakis, ECHA Rammerne for kemikaliesikkerhedsvurderingen

Læs mere

Er pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering

Er pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering Er pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering Farligt? Ja, hvis eksponeringen er tilstrækkelig stor Toksikologiske undersøgelser Mutagene effekter Akut

Læs mere

NSH/VM EU-koordinationen

NSH/VM EU-koordinationen Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 552 Offentligt MILJØstyrelsen 22. september 2006 Pesticider J. nr. Miljøministeriet NSH/VM EU-koordinationen GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Ikke omfattet Anvendelse: 8 kg plastiktønde Leverandør:

SIKKERHEDSDATABLAD. Ikke omfattet Anvendelse: 8 kg plastiktønde Leverandør: 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN 1/5 PR-nr. Ikke omfattet Anvendelse: Insekticid Emballage: 8 kg plastiktønde Leverandør: Schering-Plough Animal Health Hvedemarken 12 3520 Farum

Læs mere

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Indsæt nyt billede: Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Anita Fjelsted - Danish EPA Ministry of the Environment 27 May 2015 - STERF The Danish Environmental Protection Agency 450 employees

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 28 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 28 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 28 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 14. oktober 2015 Sagsnummer: 2015-7673./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. januar 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. januar 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. januar 2015 (OR. en) 5357/15 NLEG 16 AGRI 21 SAN 18 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 16. januar 2015 til: Komm. dok. nr.: D036749/02 Vedr.:

Læs mere

KALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN. CPR Sustainable Construction

KALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN. CPR Sustainable Construction CPR Sustainable Construction 1 Tommy Bisgaard - Direktør i Kalk- og Teglværksforeningen - Formand for DS 417 (CEN TC350 & 351) - Formand for miljøkomiteen i TBE & CU (keramiske industrier i Europa) - Medlem

Læs mere

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om 4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande

Læs mere

Miljøvurdering af midlerne Datakrav og risikovurdering. Lise Samsøe-Petersen (Annette L. Gondolf)

Miljøvurdering af midlerne Datakrav og risikovurdering. Lise Samsøe-Petersen (Annette L. Gondolf) Miljøvurdering af midlerne Datakrav og risikovurdering Lise Samsøe-Petersen (Annette L. Gondolf) EMNER FOR DATAKRAV TIL BIOCIDER Ansøger Identitet Fysisk-kemiske egenskaber Analysemetoder Effektivitet

Læs mere

Savon Sæbe. SurfaProducts Danmark, Krabbes Allé 16,6760 Ribe, Danmark. www.surfa.dk +45 22 73 15 08

Savon Sæbe. SurfaProducts Danmark, Krabbes Allé 16,6760 Ribe, Danmark. www.surfa.dk +45 22 73 15 08 Savon Sæbe 1. Identifikation af stoffet og selskabet Handelsnavn: Anvendelse: Firma Savon Sæbe Daglig rengøring SurfaProducts Danmark, Krabbes Allé 16,6760 Ribe, Danmark www.surfa.dk Service Vagttelefon

Læs mere

PRODUCT SAFETY DATA SHEET

PRODUCT SAFETY DATA SHEET Ifølge EU regulativ (EC) Nr. 1907/2006 Version 1 PSDS udført for duftkapsel uden farveskifte Revideret dato: 28.01.2013 Tryk Dato: 28.01.2013 1. OPLYSNINGER OM INDHOLD OG VIRKSOMHED 1.1 PRODUKTNAVN: LUFTFRISKER

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø -- NOTAT Stoffer relevante for en spredningsmodel For at udvælge relevante stoffer til en spredningsmodel for Vesterhavet ved høfdedepotet er der taget udgangspunkt i de

Læs mere

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER Seniorforsker Carsten Langtofte Larsen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE GRUNDVANDSMONITERING - TEORI, METODER

Læs mere

IMPLEMENTERING AV EUs GRUNNVANNSDIREKTIV Runar Mathisen, SFT. water.europa.eu. Slide 1

IMPLEMENTERING AV EUs GRUNNVANNSDIREKTIV Runar Mathisen, SFT. water.europa.eu. Slide 1 IMPLEMENTERING AV EUs GRUNNVANNSDIREKTIV Runar Mathisen, SFT water.europa.eu Slide 1 Vanndirektivet 2000/60/EC Art. 17.1: The European Parliament and the Council shall adopt specific measures to prevent

Læs mere

Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand

Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand Perspektivering ift. administrative afgørelser, grænseværdier og direktivkrav Ole Kiilerich Jord og Affald Sagshåndtering

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31

SIKKERHEDSDATABLAD ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31 SIKKERHEDSDATABLAD ifølge 1907/006/EF, Artikel 31 PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Produktnavn 1.. Relevante identificerede anvendelser

Læs mere

Opstilling af vurderingskriterier for miljøfarlige stoffer i vandmiljøet

Opstilling af vurderingskriterier for miljøfarlige stoffer i vandmiljøet Opstilling af vurderingskriterier for miljøfarlige stoffer i vandmiljøet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. oktober 2013 Jakob Strand & Martin M. Larsen Institut for Bioscience

Læs mere

Hvad ved vi om Cocktaileffekter af kemikalier

Hvad ved vi om Cocktaileffekter af kemikalier Hvad ved vi om Cocktaileffekter af kemikalier - Bør regulering strammes? Kristian Syberg, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig forandring, Roskilde Universitet Disposition 1. del Historisk gennemgang

Læs mere

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg om: Rådsmøde (land og fisk) den 13. juli miljødelen

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg om: Rådsmøde (land og fisk) den 13. juli miljødelen Europaudvalget 2009 2956 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Notat MILJØMINISTERIET 29. juni 2009 EU og Internationalt politisk sekretariat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg om: Rådsmøde (land

Læs mere

Artikel 2 GMO, der er omfattet af disse tilladelser. 1. Ansøgninger om markedsføring af genetisk modificerede ( 1 ) EUT L 268 af , s. 24.

Artikel 2 GMO, der er omfattet af disse tilladelser. 1. Ansøgninger om markedsføring af genetisk modificerede ( 1 ) EUT L 268 af , s. 24. 16.1.2004 L 10/5 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 65/2004 af 14. januar 2004 om indførelse af et system til fastlæggelse og tildeling af entydige identifikatorer til genetisk modificerede organismer KOMMISSIONEN

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Varenummer: 03-910 815, 911 161, 911 160. Produktregistreringsnummer: 1915131. Dato: 31. 07. 2006. Rev. dato: 13. 12. 2006.

SIKKERHEDSDATABLAD. Varenummer: 03-910 815, 911 161, 911 160. Produktregistreringsnummer: 1915131. Dato: 31. 07. 2006. Rev. dato: 13. 12. 2006. SIKKERHEDSDATABLAD Produktnavn: Eksklusiv Glansshampoo. Varenummer: 03-910 815, 911 161, 911 160. Produktregistreringsnummer: 1915131. Anvendelse: Skumrens til biler. Dato: 31. 07. 2006. Rev. dato: 13.

Læs mere

HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER?

HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER? HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER? Cheftoksikolog Karl-Heinz Cohr Dansk Toksikologi Center ATV MØDE MILJØDEBAT GRÆNSEVÆRDIER - RISIKOASPEKTER SCHÆFFERGÅRDEN 16. juni 2004 HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER?

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31

SIKKERHEDSDATABLAD ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31 SIKKERHEDSDATABLAD ifølge 197/26/EF, Artikel 31 PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Produktnavn 1.2. Relevante identificerede anvendelser

Læs mere

Nanomaterialer i medicinsk udstyr. Mette Kraag Luxhøj Sundhedsstyrelsen, Sektionen for Medicinsk Udstyr

Nanomaterialer i medicinsk udstyr. Mette Kraag Luxhøj Sundhedsstyrelsen, Sektionen for Medicinsk Udstyr Nanomaterialer i medicinsk udstyr Mette Kraag Luxhøj Sundhedsstyrelsen, Sektionen for Medicinsk Udstyr 03-09-2014 Lovgivning for medicinsk udstyr Rådets Direktiv 93/42/EEC om medicinsk udstyr og Rådets

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Udarbejdet: 28-04-2014 SDS version: 1.1

Sikkerhedsdatablad. Udarbejdet: 28-04-2014 SDS version: 1.1 Sikkerhedsdatablad Udarbejdet: 28042014 SDS version: 1.1 PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Prnr.: Handelsnavn: Dem. Vand Produkt nr.:

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31

SIKKERHEDSDATABLAD ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31 SIKKERHEDSDATABLAD ifølge 197/26/EF, Artikel 31 PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Produktnavn 1.2. Relevante identificerede anvendelser

Læs mere

Hvad er der sket de sidste 5 år inden for regulering af hormonforstyrrende stoffer?

Hvad er der sket de sidste 5 år inden for regulering af hormonforstyrrende stoffer? Hvad er der sket de sidste 5 år inden for regulering af hormonforstyrrende stoffer? Lone Mikkelsen Seniorrådgiver - Kemikalier Det Økologiske Råd København, 4. februar 2015 Støttet af Introduktion Oversigt

Læs mere

Oversvømmelsesdirektivet

Oversvømmelsesdirektivet Oversvømmelsesdirektivet Kirsten Flemming Hansen By- og Landskabsstyrelsen Oversvømmelsesdirektivet Europa-parlamentets og rådets direktiv om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser Trådte

Læs mere

Forbrugerprojekter 2013

Forbrugerprojekter 2013 Forbrugerprojekter 2013 April 2013 1. Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af UV-filtre Baggrund UV-filtre anvendes blandt andet i solcremer, hvor de har til formål at beskytte huden imod solens skadelige

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Afsnit1: IDENTIFIKATION AF DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN. Afsnit 2: FAREIDENTIFIKATION

SIKKERHEDSDATABLAD. Afsnit1: IDENTIFIKATION AF DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN. Afsnit 2: FAREIDENTIFIKATION 1(7) SIKKERHEDSDATABLAD Afsnit1: IDENTIFIKATION AF DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN 1.1 Produktidentifikator 1.2 Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser,

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD Plum Øjenskyller

SIKKERHEDSDATABLAD Plum Øjenskyller Plum Øjenskyller Side 1 af 3 SIKKERHEDSDATABLAD Plum Øjenskyller 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden Udgivet dato 15.01.2009 Kemikaliets navn Plum Øjenskyller

Læs mere

Stalosan A 2014-11-24 SIKKERHEDSDATABLAD. 1. Identifikation af stoffet/præparatet og af virksomheden

Stalosan A 2014-11-24 SIKKERHEDSDATABLAD. 1. Identifikation af stoffet/præparatet og af virksomheden 20141124 SIKKERHEDSDATABLAD 1. Identifikation af stoffet/præparatet og af virksomheden 1.1. Produktidentifikator Stalosan A 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser,

Læs mere

Information om fastsættelse af KODENUMRE

Information om fastsættelse af KODENUMRE Information om fastsættelse af KODENUMRE Siden 1982 har der for malevarer eksisteret en bekendtgørelse om fastsættelse af kodenumre og en tilhørende bekendtgørelse om arbejde med kodenummerede produkter.

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 653 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 653 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 653 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 27. september 2017 Sagsnummer: 2017-439./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden

SIKKERHEDSDATABLAD. PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden SIKKERHEDSDATABLAD PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden Identifikation af stoffet eller blandingen Produktnavn 50 mm MgSO4 Identifikation af selskab/virksomhed Life

Læs mere

BROMEREDE FLAMMEHÆMMERE OG ANDRE KEMIKALIER I BYGGERIET

BROMEREDE FLAMMEHÆMMERE OG ANDRE KEMIKALIER I BYGGERIET BROMEREDE FLAMMEHÆMMERE OG ANDRE KEMIKALIER I BYGGERIET CIVILINGENIØR (K), KIM HAAGENSEN CHEFKONSULENT, RAMBØLL, ØRESTAD KEMIKALIER I BYGGERIET EMNER OG EKSEMPLER Risikovurderinger i forhold til jord og

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.

Læs mere

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning Disposition Udførelse af jordankre: DS/EN 1537:2013 (indført 29/7 2013... ikke længere ny) Scope Bond type and compression type anchors Formål med

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der frarådes

SIKKERHEDSDATABLAD Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der frarådes Side: 1 Kompileringsdato: 06/06/2013 Version: 1 Punkt 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Produktnavn: Lagernummer: 62502 Synonymer: MULTIGEL

Læs mere

Universal rengøringsmiddel. Tlf.:

Universal rengøringsmiddel. Tlf.: Udstedelsesdato: November 2013 Revisionsdato: November 2013 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: 1.1 Produktidentifikator: Handelsnavn: PR-nr.: Synonymer: Ikke anmeldepligtig.

Læs mere

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret

Læs mere

Revisionsdato 19-sep-2011 1. IDENTIFIKATION AF PRODUKTET OG VIRKSOMHED 2. FAREIDENTIFIKATION 3. SAMMENSÆTNING AF/OPLYSNING OM INDHOLDSSTOFFER

Revisionsdato 19-sep-2011 1. IDENTIFIKATION AF PRODUKTET OG VIRKSOMHED 2. FAREIDENTIFIKATION 3. SAMMENSÆTNING AF/OPLYSNING OM INDHOLDSSTOFFER Klargøringsdato 19-sep-2011 1. IDENTIFIKATION AF PRODUKTET OG VIRKSOMHED Revisions Nummer 1 Produktidentifikator Produktnavn Cat No. DDS Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. I henhold til regulativ (EC) No. 1907/2006 MECUT WAX. Udskrivningsdato: 27.06.2011 Produktkode: 60.

Sikkerhedsdatablad. I henhold til regulativ (EC) No. 1907/2006 MECUT WAX. Udskrivningsdato: 27.06.2011 Produktkode: 60. Udskrivningsdato: 27.06.2011 Produktkode: 60.1200 Side 1 af 5 Sektion 1: identifikation af stoffet/præparatet og af virksomheden Produktnavn Mecutwachs Relevante identificerede anvendelser af stoffet/præparatet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Fiskeriudvalget 2009 21.6.2007 PE 390.768v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 Udkast til betænkning (PE 378.735v02-00) Carmen Fraga Estévez Opnåelse af bæredygtighed i EU's fiskeri ved hjælp

Læs mere

I dette notat kigger jeg ikke på debatten om diverse definitioner etc. Jeg ser på, om EU har den rigtige opfattelse af grundvandet i Danmark.

I dette notat kigger jeg ikke på debatten om diverse definitioner etc. Jeg ser på, om EU har den rigtige opfattelse af grundvandet i Danmark. Notat om falske tal i Note 5. I dette notat kigger jeg ikke på debatten om diverse definitioner etc. Jeg ser på, om EU har den rigtige opfattelse af grundvandet i Danmark. Baggrunden er, at Esben Lunde

Læs mere

7144/16 ams/fh/hm 1 DGE 1A

7144/16 ams/fh/hm 1 DGE 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. marts 2016 (OR. en) 7144/16 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet ENV 170 FIN 177 AGRI 136 IND 54 SAN 100 De Faste Repræsentanters Komité/Rådet

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Udarbejdet: SDS version: 1.0

Sikkerhedsdatablad. Udarbejdet: SDS version: 1.0 Sikkerhedsdatablad Udarbejdet: 02032015 SDS version: 1.0 PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Prnr.: Ikke anmeldelsespligtig Handelsnavn:

Læs mere

Sikkerhedsdatablad Barclay Gallup Super 360

Sikkerhedsdatablad Barclay Gallup Super 360 Sikkerhedsdatablad PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Produktnavn 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen

Læs mere

Karen Søgaard Christiansen NIRAS A/S. Nye stoffer affødt af Basistilstandsrapporten

Karen Søgaard Christiansen NIRAS A/S. Nye stoffer affødt af Basistilstandsrapporten Karen Søgaard Christiansen NIRAS A/S Nye stoffer affødt af Basistilstandsrapporten IED Industrial Emissions Directive eur-lex.europa.eu/legal-content/en/txt/?qid=1424764022225&uri=celex:32010l0075 Miljøgodkendelse

Læs mere

VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ ROSKILDE UNIVERSITET

VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ ROSKILDE UNIVERSITET VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ ROSKILDE UNIVERSITET Spiritus eller alkohol: er det hip som hap for krebsdyr? Hvad vi kan lære af økotoksikologiske koncentrations-respons eksperimenter Anneme9e Palmqvist

Læs mere

Sikkerhedsdatablad FREJA VÄGGFÄRG

Sikkerhedsdatablad FREJA VÄGGFÄRG Sikkerhedsdatablad PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Produktnavn 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen

Læs mere

1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/BLANDINGEN OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN

1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/BLANDINGEN OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN Klargøringsdato 07-nov-2011 Revisionsnummer 1 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/BLANDINGEN OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN Produktnavn Cat No. R62046 Synonymer Anbefalet brug Laboratoriekemikalier Firma REMEL

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 545 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 545 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 545 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 28. juni 2016 Sagsnummer: 2016-221./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat om

Læs mere

Fastsættelse af sedimentkvalitetskriterier for. Bly

Fastsættelse af sedimentkvalitetskriterier for. Bly Juni 2017 Fastsættelse af sedimentkvalitetskriterier for Bly 7439-92-1 Pb Sedimentkvalitetskriterium Sedimentkvalitetskriterium SKKferskvand SKKsaltvand 163 mg/kg tørstof 163 mg/kg tørstof Indhold Juni

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. 3. Sammensætning af/oplysning om indholdsstoffer Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note 200-543-5

Sikkerhedsdatablad. 3. Sammensætning af/oplysning om indholdsstoffer Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note 200-543-5 Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: 1065464 Udarbejdelsesdato: 31-10-2005 Udarbejdet den: 15-07-2010 / LBN Anvendelse: Renser sølv

Læs mere

Tlf.: +45 2810 7874 email: michael@hygienevision.com. 1.4 Nødtelefon: Giftcentralen kan kontaktes på tlf. 35 316 060 / 82 121 212.

Tlf.: +45 2810 7874 email: michael@hygienevision.com. 1.4 Nødtelefon: Giftcentralen kan kontaktes på tlf. 35 316 060 / 82 121 212. Udstedelsesdato: November 2013 Revisionsdato: November 2013 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: 1.1 Produktidentifikator: Handelsnavn: PR-nr.: Synonymer: Ikke anmeldepligtig.

Læs mere

I affaldsrammedirektivet er der fastlagt et krav, om at 70 procent af bygge- og nedrivningsaffald skal nyttiggøres inden 2020.

I affaldsrammedirektivet er der fastlagt et krav, om at 70 procent af bygge- og nedrivningsaffald skal nyttiggøres inden 2020. Bilag 2 Jord og Affald Ref. LGR Den 12. juli 2016 Kravspecifikationer for projekt om forekomst og udvaskning af problematiske stoffer i beton og tegl fra nedrivning eller renovering af danske bygninger

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der frarådes

SIKKERHEDSDATABLAD. 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der frarådes Side: 1 Kompileringsdato: 15/05/2015 Revision: 03/02/2016 Version: 7 Punkt 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Produktnavn: 1.2. Relevante identificerede

Læs mere

Sundhedsmæssig vurdering (datakrav og risikovurdering)

Sundhedsmæssig vurdering (datakrav og risikovurdering) Sundhedsmæssig vurdering (datakrav og risikovurdering) Lea Stine Tobiassen og Tue SøeborgS Informationsmøde den 26. oktober 2010 Datakrav generelt Aktivstofvurdering fra CA-rapporten - dækker Annex I-optaget

Læs mere

Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS)

Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) Alkylphenoler & alkylphenolethoxylater: Der skal laves nogle udtræk i Produktregisteret,

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD Feedtech Silage F400 FT1018 I henhold til EF-direktiv 2006/1907/EF

SIKKERHEDSDATABLAD Feedtech Silage F400 FT1018 I henhold til EF-direktiv 2006/1907/EF SIKKERHEDSDATABLAD Feedtech Silage F400 I henhold til EF-direktiv 2006/1907/EF Forberedelse dato: 24-sep-2012 Revisionsdato Revisions Nummer: 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/BLANDINGEN OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 182. Offentligt. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 235.

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 182. Offentligt. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 235. Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 182 Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 235 følgende spørgsmål nr. 235 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet

Læs mere

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Rapport December 2000 Miljøstyrelsen BOD 5 på lavt niveau Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel: 4516 9200 Fax: 4516 9292 E-mail:

Læs mere

Periodiske undersøgelser af: Trykbeholdere Rørsystemer Dampkedler Enheder Notified body no. 1727

Periodiske undersøgelser af: Trykbeholdere Rørsystemer Dampkedler Enheder Notified body no. 1727 Guide for periodiske undersøgelser jf. bekendtgørelse nr. 100 Periodiske undersøgelser af: Trykbeholdere Rørsystemer Dampkedler Enheder Notified body no. 1727 Revideret 24-3-2014 Forord Inspecta udfører

Læs mere

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS SKM2012.64.SR FORRETNINGSSTED I LUXEMBOURG En dansk udbyder af internet-spil ønsker at etablere et fast forretningssted i Luxembourg: Scenarier:

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 306 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 306 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 306 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 26. februar 2016 Sagsnummer: 2016-221./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat

Læs mere