PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq."

Transkript

1 Imai Aallaqqaassiut... 3 Ilinniagassatut pilersaarutit qanoq atussavavut? Angusakka klassimi naliliinissamut neqeroorut Atuartut atuarsinnaanerat pitsaanerusunngortinniarlugu suliniuteqarneq Tarzani atuarsinnaasimanerpa? klassimi tuluttut atuarftitsineq Timimik aalatitsineq Uangaana timiga ( Min krop er min ) Tusagassiorfinnut nalunaarut Ilinniusiorfimmit nutaarsiassat Naqiterisitsisoq: Pilersuiffik aamma Inerisaavik. Pilersuiffik tassaavoq Kalaallit Nunaanni atuartitsinermi atortussanik pilersuiffik, Inerisaavik pamersaanermut tunngasunik ilinniartitsisullu ilinniaqqittarnerannik inerisaaviuvoq. Postboks 1610, 3900 Nuuk PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni pamersaanermut tunngasunik, atuartitseriaatsinik inerisaanermi atuartitsinermilu atortussanik paasissutissiiviulluni oqalliffissiaallunilu atuagassiaavoq. PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq. Allaatigisat assiliartatullu ilanngukkusutat aaqqissuisunut nassiunneqartassapput. Aaqqissuisoq: Kirsten Olsen (akisus.). Ilioqqaasoq, Nuka K. Godtfredsen. naqiterisoq: Nuuk Offset. Amerlassusai: Indhold Forord... 3 Hvordan bruger vi læreplanerne?... 8 Angusakka et tilbud til evaluering i 1.-7.klasse Forbedring af skoleelevers læsefærdighed Ku Tarzan læse? English for 3rd class Bevægelse Uangaana timiga ( Min krop er min ) Det gør ondt når far slår mor en pressemeddelelse.. 35 Nyt fra Ilinniusiorfik Assilineqarsinnaavoq Udgives af: Inerisaavik og Pilersuiffik, Grønlands central for undervisningsmidler, Postboks 1610, 3900 Nuuk. PI er et informations- og debatblad om undervisningsmidler i Grønland. Bladet udsendes bl.a. til samtlige lærere/ undervisere i det grønlandske undervisningsvæsen. Bidrag i form af artikler og illustrationer modtages gerne og bedes sendt til redaktionen. Redaktion: Kirsten Olsen (ansv.). Grafisk tilrettelægning: Nuka K. Godtfredsen. Sats, layout og tryk: Nuuk Offset. Oplag: 1700 eksemplarer. 2

2 Aallaqqaassiut Aasami atuanngiffik qaangiuppoq nunatsinnilu atuarfiit tamarmik atuarfik pillugu peqqussut nutaaq malillugu maanna ingerlatsilerput. Peqqussutip nutaap piviusunngortinneqarnerani qitiusumik inissisimasut tassaapput ilinniagassatut pilersaarutit, taakkualu imaraat ilikkagassatut anguniakkat kiisalu atuartitsinermut, naliliisarnermut atuartitsinermilu atortussatut siunnersuutit. Atuagassiami matumani allaaserisat ilagaat ilinniagassatut pilersaarutit atorsinnaanerinut tunngasoq. Nalilersuinermi atortussat nutaat naleqqussakkat, taaguuserneqarsimasut Angusakka saqqummingajalerput, aamma taakku pillugit allaaserinnittoqarpoq. Atuartut atuffarissusaat assigiinngitsunik isummersorfigineqarpoq aamma tuluit oqaasiinik siusinnerusukkut atuartitsisarneq sammineqarluni. Isiginnaartitsineq timimillu aalatitsineq pillugit allaaserisamut atatillugu assit arlallit allaaserisamut assitaliunneqarput. Aammattaaq atuagassiami matumani atuartitsinermi atortut nutaat assigiinngitsut arlallit allaaserineqarput. Forord Sommerferien er slut, og alle skoler i Grønland kører nu efter en ny skoleforordning. Omdrejningspunktet for realisering af den nye forordning er læreplanerne, som indeholder læringsmål samt forslag til undervisning, evaluering og undervisningsmaterialer. En af artiklerne i dette nummer handler om læreplanernes anvendelighed. Et nyt tilpasset evalueringsværktøj, der har fået navnet Angusakka, er på trapperne, hvilket er emnet for en anden artikel. Skoleelevernes læsefærdighed bliver også taget op på flere måder, ligesom der sættes fokus på tidlig engelskundervisning. I tilknytning til en artikel om drama og bevægelse er der en række fotografier, som vi har valgt at bruge som illustrationer i bladet. Endelig indeholder dette nummer en række anmeldelser af forskellige undervisningsmaterialer. 3

3 Ilinniagassatut pilersaarutit qanoq atussavavut? Allattoq: Jytte Wind Atuartitsinerup pilersaarusiornera Ilinniagassatut pilersaarutit katitigaanerat, pinngitsoorani pineqartussat ilikkagassatut anguniakkat aallaavigalugit, taakkununngalu atatillugu atuartitsinerup pilersaarusiornissaanut siunnersuut aamma ataavartumik nalilersuisarnissamik siunnersuut, matumani ilanngullugu atuarfik pillugu peqqussummi fagit akimorlugit atuartitsinissamik aamma pilersitaqarluni suleqatigiilluni atuartitsinissamik piumasaqaatit, eqaannerusumik pilersaarusiortarnissaq pisariaqalersippaat, pitsaanerpaamik angusaqartoqassappat. Pisarneq malillugu skemat malillugit atuartitsisarneq allanngortinneqartariaqarpoq, siunertarineqartullu anguneqassappata eqaannerusumik skemamik modulikkaarluni pilersaarusiornermik eqqussinissaq pilerinarneruvoq, piumasaqaataananili. Ilikkagassatut anguniakkat anguneqarsinnaapput, atuartitsineq fagit akimorlugit pilersaarusiorneqarsinnaavoq aamma pilersitaqarluni suleqatigiittoqarsinnaavoq skematoqqat malillugit sap. akunneranut skemami tiimit ataasiakkaarlugit atuartitsilluni - taamaattorli atuartitsinerup imminut ataqatigiinnginnera ilinniartitsisunut atuartunullu qularutissaanngitsumik malunniuttassaaq. Sulinerup sivisussusissaa pillugu isumaqatigiissutip maanna atuuttup iluani qanoq ililluta eqaannerusumik pilersaarusiorsinnaavugut? Naak skemat atorunnaarsivinneqanngikkaluartut, taamalu ilinniartitsisut sulinerat eqaatsumik aaqqissuunneqarsinnaalinngikkaluartoq, sap. akunneranut skemap iluani allanngorartumik pilersaarusiortoqarsinnaavoq aamma sap. akunneranut aalajangersimasumik tiimeqaraluarluni. Soorlu illit ilinniartitsisutut sap. akunneranut nal.akunneri 20-t atuartitsisaruit - nal. akunnerini aalajangersimasuni - atuaqatigiinni assigiinngitsuni tallimani, taava oqartoqanngilaq atuaqatigiinnut ataatsinut tiimit qassit sap. akunneranut atussaneritit aamma atuartitsineq qanoq pilersaarusiorneqassanersoq - nal. akunneri ataasiakkaarlugit atuartitsisoqassanersoq imaluunniit tiimit 3-4-t imminnut ataqatigiissinneqassanersut. Aamma o- 4 qartoqanngilaq sap.akunneranut ullut tallimat atuartitsinermut atortassaneritit imaluunniit ullut sisamat atuartitsinermut atortassaneritit ullullu tallimaat atuartut ataasiakkaarlugit oqaloqatiginerinut aamma/ imaluunnit fagit akimorlugit atuartitsinissamut pilersaarusiornermut atorlugu. Aamma naak nalinginnaasumik illit liniefagitit atuartitsiffigisaraluaritit, soorlu immaqa matematikki timersornerlu, oqartoqanngilaq piffissanni aalajangersimasuni fagini inuiaqatigiilerinermi imaluunniit upperisarsiornermi aamma filosofimi atuartitsissanngitsutit, soorlu immaqa assersuutigalugu fagit akimorlugit sullivilersorluniluunniit atuartitsinermi. Aamma fagini taaneqartuni marluusuni matematikki akuliunneqarsinnaavoq, assersuutigalugu nunap inuisa amerliartornerannut imaluunniit inuuniarnikkut atukkat pillugit takussutissamik diagramiliornikkut imaluunniit o- qaluffiit igalaavinik uuttortaaqqissaarnikkut imaluunniit upperisarsiortut assigiinngitsut ilisarnaataannik titartaanikkut. Pissutaasoq alla, atuartitsinerup eqaannerusumik piareersarsinnaanissaanut periarfissiisoq tassaavoq, atuartitsineq ilikkagassatut anguniakkat aallaavigalugit pilersaarusiorneqassammat. Atuartitatit sap. akunneranut aalajangersimasumik tiimini aalajangersimasuni matematikkertassanngillat, atuaqatigiit ilaannikkut sap.akunnerini arlalinni sap. akunneranut nal.akunneri tallimat matematikkertarsinnaapput, sap.akunnerini allani nal.akunnerini 13-ini allanilu immaqa taamaallat nal.akunnerini marlunni,

4 Assersuutit marlussuit uani ilinnut matematikkimi timersornermilu ilinniartitsisutut sap. akunnerisa ilaanni skemat ima isikkoqarsinnaavoq: Ataasinng. Marlunng. Pingasunng. Sisamanng. Tallimanng Mat.3.b Mat.3.b Mat.2.a Mat.2.a Ullup qeqq. Mat.4.a Mat.4.a L.V. 2.a L.V. 2.a Ullup qeqq. 5.b Sullivilersorluni atuartitsineq 5.b Sullivilersorluni atuartitsineq 3.b-nut immikkut sammisaqartitsinissamut pilersaarusiorneq * L.V.6.c L.V.6.c Projekt. siunnersuin Ataasinng. Marlunng. Pingasunng. Sisamanng. Tallimanng Mat. 6.c Mat. 6.c Mat. 6.c Mat. 6.c Ullup qeqq. Mat. 2.a Mat. 2.a Tema 3.b Tema 3.b Ullup qeqq. Atuartut ataasiakkaarlugit atuartitsinissamut pilersaarusiorneq Mat. 5.b Mat. 5.b Mat. 5.b Mat. 5.b L. V. 3.b L. V. 3.b Tema 3.b L. V. 4.a Tema 3.b Tema 3.b L. V. 4.a Tema 3.b * L.V. = Lokale Valg (fagit nammineq toqqagassat) tamatumani apeqqutaalluni kommuuni tiimit agguataarneqartarnerinut allanik malittarisassiorsimanersoq. Atuaqatigiit ataasiakkaat tiimini qassini atuartinneqassanersut pingaarnerunngilaq - uani pineqarpoq atuartut trin-it ataasiakkaat naammassinerini ilikkagassatut anguniakkat naammassisimassagaat. Ilinniagassatut pilersaarutit aallaavigalugit atuartunut ataasiakkaanut atuartitsinissara qanoq pilersaarusiussavara? Ilikkagassatut anguniakkat tamatigut aallaaviginissaat pingaarnerpaavoq. Atuartitama sunaana angusussaagaat, sunaana ilikkartussaagaat? Assersuutigalugu akullerni atuartitsisaruit tamatigut pitsaasuuvoq fagip pineqartup imaluunniit fagip attuumassuteqarfigisaasa nassuiarneqarnerisa misissorluarnissaat - tassa ilikkagassatut anguniakkat nukarlernut, akullernut angajullernullu. Taamaalilluni atuartut akullerniittut suut ilikkareersimassaneraat takuneqarsinnaalertarpoq akullernilu naammassigunik suut ilikkareersimassaneraat ersarinnerulertarluni, sumullu ingerlaqqissinnaanerat nalunarunnaartarluni. Akullernut ilikkagassatut anguniakkat qiviaraanni, aallaqqaammut annertuginarsinnaagaluarput. Matumani eqqaamajuartariaqarpoq tamakkua tamarmik akullerni atuartuuneq naammassineqarpat anguneqarsimasussaammata, tassa ukiuni sisamani anguniarneqartussaammata. Taamaattumik pingaaruteqarpoq, illit ilinniartitsisutut ataavartumik immikkut anguniagassaliortarnissat, taamaalillutit takusinnaalerlugu atuartut akullerni ilikkagassatut anguniakkat qanoq iliorlutik angusinnaassaneraat. Aamma matumani immikkut anguniagassat anguniarnerini piffissap qanoq sivisutigisup atorneqarnera apeqqutaanngilaq, apeqqutaasorli tassaassalluni ataavartumik nalilersuineq qanoq ingerlatsisoqarnissaanik aalajangiisuusussaalluni, immaqa naatsorsuutigisaraluannit piffissaq sivisunerusoq uani atortariaqarparput 5

5 imaluunniit sammisamut uunga naatsorsuutigisanniit piffissaq sivikinnerujussuaq atortariaqassavarput. Tamanna qularutissaanngitsumik atuaqatigiinniit atuaqatigiinnut kiisalu atuartumiit atuartumut allanngorartuussaaq, taamaattorli tassa taanna ataavartumik nalilersuineq pilersaarusioqqinnissamut piareersarnissamullu aallaaviussaaq. Aammattaaq faginut ataasiakkaanut faginullu attuumassuteqartunut ilikkagassatut anguniakkat pissusissamisoortumik faginut allanut tapitartuunneqarsinnaapput. Assersuutigalugu fagini amerlanerpaani imaattumik ilikkagassatut anguniagaqarpoq: Ilimagisaavoq atuartut akulliit atuarfiat naammassigunikku qulequttamik aalajangersimasumik tunngaveqarluni aalajangersimasumillu anguniagaqarluni suliaminnik saqqummiussisinnaassasut, aamma Ilimagisaavoq atuartut akulliit atuarfiat naammassigunikku atuakkanik atorniartarfik namminersorlutik atorsinnaassagaat paasissutissanillu katersisinnaassasut, (Kalaallisut atuartitsinermi ilinniagassatut pilersaarut). Ilikkagassatut anguniakkat taakkua manna tikillugu atuartitsinerup ilagiinnarpai immikkullu ingerlatsiviusariaqaratik. Ilinniagassatut pilersaarutit atuartitsinermut nalilersuinermullu siunnersuutaat atuartitsinerup qanoq piareersarneqarsinnaaneranut isumassarsiorfissatsialaapput. Atuartitsinermut siunnersuutit ilarpassui ataavartumik nalilersuilluni atuartitsinermik ingerlatsinissamut siunnersuutaapput imaluunniit piffissap naammassinerani nalilersuinissamut siunnersuutaallutik. Oqaatigineqareersutut ilinniartitsisup suliassaraa ataavartumik immikkut anguniagassiortuarnissaa atuartup qanoq inissisimanera apeqqutaatillugu. Qularnanngitsumik ilinniartitsisut amerlasuut atuartitsissutissatut siunnersuutit isumassarsiorfiinnartut atussavaat, namminnermi isumassarsiaqareerlutillu misilittagaqareeramik, kisianni ilinniartitsisumut fagimut ilisimasaqarpallaanngitsumut imaluunniit timelærerimut atuartitsinermik misilittagaqanngitsumut atuartitsinissamut nalilersuinissamullu siunnersuutit tiguinnariaapput. Fagit akimorlugit piffissami aalajangersimasumi atuartitsineq qanoq pilersaarusiussavarput? Fagit akimorlugit piffissami aalajangersimasumi atuartitsissagaanni imaanngilaq tamatigut atuartitsinermi ilinniartitsisut arlaliussasut - illit ilinniartitsisutut fagit akimorlugit atuartitsineq kisimiillutit ingerlassinnaavat. Matumani atuartitavit ilinniartitsisui allat isumaqatigiissuteqarfigisariaqarpatit fagit assigiinngitsut sorliit faginullu ilikkagassatut anguniagassat sorliit fagit akimorlugit atuartitsininni i- laatinniarnerlugit, soorunalumi aammattaaq illit faginni ilikkagassatut anguniakkannut atatillugu ilin- 6 niartitsisunut allanut aamma taamaappoq. Taamaattorli pitsaanerpaassaaq fagit akimorlugit atuartitsineq aamma ilinniartitsisunit arlalinnit fagitigut assigiinngitsunik piginnaasalinnit ingerlanneqaraluarpat. Atuartitsineq piareersarneqarsinnaavoq ilinniartitsisut arlallit piffissami assigiimmi atuartitsisussanngorlugit - fagit akimorlugit suleqatigiinneq ersarissarniarlugu - taamaattorli aammattaaq pilersaarusiorneqarsinnaalluni fagit assigiinngitsut, taamaalillunilu ilaatigut ilinniartitsisut paarlakaatinneqarsinnaasunngorlugit. Fagit akimorlugit atuartitsinermi nalinginnaasumik atuartitsineq, eqimattakkaarluni sulineq kingornatigullu saqqummiussineq ataatsimullu oqallinnerit il.il. paarlakaatillugit ingerlanneqartussaapput. Ilinniartitsisut assigiinngitsut fagiminnut atatillugu qaqugukkut atuartitsinersut pingaaruteqannginneruvoq, naammappoq atuartut ilisimappassuk qaqugukkut suna atuartitsissutigineqassanersoq aamma sooq, aammattaaq soorunami fagit akimorlugit atuartitsinissaq sioqqullugu (ullunik immikkut sammisaqartitsinerit imaluunniit sap. akunnerani ataatsimi/arlalinni) akuutinneqassallutik taamalu pilersaarutit, imarisaa siunertarlu ilisimaarissallugit. Atuaqatigiit imaluunniit holdit ilinniartitsisui pilersaarusioqatigiittassapput, ilikkagassatullu a- nguniakkat anguneqassappata fagit ataasiakkaat qanoq annertutigisumik ingerlanneqassanersut nalilersortassavaat. Atuaqatigiinni ataatsini fagit akimorlugit atuartitsinermi tiimerpassuit fagi ataaseq atuartitsissutigineqarsimappat, immikkut anguniakkat ilaat ataaseq arlallilluunniit anguneqarsimassapput, taamaattumillu fagimi tassani atuartitsineq piffissami aalajangersimasumi tiimini ikinnerusuni atuaqatigiinnut taakkununnga ingerlanneqarsinnaalluni, atuaqatigiillu allat amerlanerusunik tiimeqarsinnaassallutik. Sullivilersorluni atuartitsineq qanoq pilersaarusiussavarput? Sullivilersorluni atuartitsineq pisariaqanngilaq fagit akimorlugit ingerlatsinissatut pilersaarusiugaanissaa, taamaattorli tamatigut pinngitsoorani fagit akimorlugit atuartitsinermut attuumassuteqartarpoq. Assersuutigalugu atuartuni akullerni fagimi pinngortitalerinermi sullivilersorluni atuartitsinermi akuutissat toqunartullit taakkualu pinngortitamut sunniutigisartagaasa samminerini ilaatinneqanngitsoorsinnaanngillat fagit kulturi inuiaqatigiillu kiisalu annertuumik kalaallisut aamma qallunaatut atuartitsineq. Illit ilinniartitsisutut fagimi pinngortitalerinermi sullivilersorluni ingerlatatut sammisaq taanna ingerlatissagukku, aammattaaq matumani ilikkagassatut anguniakkat aallaavigalugit pilersaarusior-

6 toqassaaq. Matumani atuaqatigiit ilinniartitsisui allat peqatigalugit ingerlassinnaavat modulikkaarlugu, sap.akunnera tamaat imaluunniit skematoqqat maliinnarlugit, tiimillu tamaasa taallugit sullivilersorluni atuartitsinermik. Fagit akimorlugit sullivilersorluni atuartitsinerit sivisunerusut ilikkagassatut anguniakkat aallaavigigajuttarpaat. Ilinniagassatut pilersaarutit arlalitsigut tikkuussipput sutigut atuartitsinerup fagit allat akuutillugit pilersaarusiornissaa innersuussutiginarnersoq imaluunniit naleqquttuunersoq. Oqariarta atuartuni akullerni inuiaqatigiilerinermi ilinniartitsisuusutit. Ilikkagassatut una anguniagaq aallaavigalugu: Akulliit atuarfiata naammassinerani ilimagisaavoq atuartut nunarsuarmi tamani tamaani itsaq kulturiusimasut inuiaqatigiiusimasullu assigiinngitsut ineriartorneri, soorlu Akullersuarmi, Asiami, Afrikami, imaluunniit Amerikami Kujallermi Qiterlermilu kulturit siuarsimasorsuit ilisimasaqarfigissagaat, atuartut peqatigalugit aalajangiunneqarpoq fagit akimorlugit sullivilersorluni ingerlatsinissaq pilersaarusiorneqassasoq, qulequtarineqassalluni Amerikami Kujallermi Qiterlermilu itsaq kulturit inuiaqatigiillu. Taassuma samminissaa qaammatinik marlunnik piffissalerneqarpoq, atuaqatigiillu ilinniartitsisuisa isumaqatigiissutigaat sammisaqartitsinerup qanoq ilinerani piffissamilu sumi atuartitsissanerlutik, siunnersuissanerlutik kiisalu ilinniartitsisut ataasiakkaat fagit atuartitsissutigisatik, taakkununngalu atasut ilikkagassatut anguniakkat aallaavigalugit suliamik naammassisamik qaqugukkut nalilersuissanerlutik isumaqatigiissutigissavaat. Fagit tamarmik, fagit toqqagassat ilanngullugit, immaqa takornartat oqaasiinik ilinniakkat aappaat kisiat pinnagu, immikkut sammineqartussami akuutinneqassapput; amerlanerit ilikkagassatut anguniakkani arlalinni akuutinneqassapput, aammattaaq inuiaqatigiilerineq anguniakkani immikkullu anguniakkani ilaatinneqassaaq, naak tamanna qulequtaani ersarinngikkaluartoq. Ilinniagassatut pilersaarutiniittut ilikkagassatut a- nguniakkat aamma atuartitsinissamut nalilersuisarnissamullu siunnersuutit tunngaviliisussaapput ataqatigiissumik, fagit akimorlugit sullivilersorluni a- tuartitsinissap pilersaarusiornissaanut, matumani atuartut ataasiakkaat, atuaqatigiit tamaasa fagillu assigiinngitsut qanoq pingaartinneqartigineri tunaartaralugit. Periarfissamik allamik piviusumik assersuut Qassiarsummi atuarfimmi upernaaq aalajangiunneqarpoq immikkut sammisaqartitsisoqassasoq, sammineqartussatut qulequtsiullugu Savaateqarneq. Atuartut immikkut sammisaqartitsinissap sivisussusissaanik, imaanik siunertaanillu paasitinneqarput, imarisassaanullu kissaatiminnik saqqummiussillutik - tassa sunut tunngasut paasisaqarfiginerorusunnerlugit saqqummiuppaat. Ullormi siullermi torrutiinnarlugu atuartut tamarmik savaateqarnermut tunngasunik assigiinngitsunik ilisimasaminnik taaguipput, soorlu nerukkaatissiisarnermut, piaqqiortitsinermut meqquiaasarnermullu tunngasunik. Oqaatigineqartut tamarmik allattarfissuarmut allattorneqarput oqaloqatigiissutigineqarlutillu. Tamatuma kingornagut savaatilik soraarneq atuarfimmut pulaartinneqarpoq, oqaluttuartinneqarlunilu Qassiarsummi savaateqarnerup qanoq qangalu aallartinneqarsimaneranik, nunaqarfiup ineriartorneranut, savaateqarnerup pingaaruteqassusianik, inuussutissarsiummilu teknikkikkut periaatsinillu ineriartortitsinermik. Tamatuma kingorna atuartut, ilinniartitsisut siunnersortigalugit, apeqqutit aqagukkut nunaqarfimmi savaatilinnut assigiinngitsunut pulaarnissanut apeqqarissaariartornissanullu atugassat suliaraat. Apersuinikkut paasiniarneqassapput: nerukkaatissiisarneq, piaqqiortitsineq, meqquiaasarneq meqqullu tuniniarneqartarnerat, piffissaq toqoraaviusartoq, ulluinnarni savat paarineqarnerat, savat inersimasut piaqqallu nappaataat qanorlu katsorsarneqartarnerat, ilaatigullu savaateqarnikkut mingutsitsisoqarnersoq allarpassuillu. Naggasiullugu atuartut nalunaarutinnguamik suliaqarput, eqqarsaataavorlu atuarfiit allat qaninnerusumiittut savaateqarfeqanngitsut nalunaarusiaq piniarsinnaassagaat. Immikkut sammisaqartitsineq naggaserlugu atuartut tamarmik savaaqqamik nereqatigiinnissaat piareersarneqarpoq, soorunamilu ataatsimut nalilersuisoqarluni. Immikkut sammisaqartitsineq aallartereersoq ilikkagassatut anguniakkat immikkullu anguniakkat suliarineqarput. Taamaalilluni paasineqarpoq fagit assigiinngitsut tamarmik ilaatinneqartut, aamma sammisaqartitsinerit paasisallu pissarsiarineqartut anguniakkanik imaluunniit immikkut anguniakkanik naammassinniffiusut, kiisalu aamma sammisaqarnerup nalaani ingerlanneqartut pineqartumut saatinnerunissaannut pisariaqartillugu periarfissarissaarsimasoq. Assersuutip qulaaniittup takutippaa ilinniagassatut pilersaarutit assigiinngitsorpassuartigut atorneqarsinnaasut. Aallaqqaammut immikkut sammisaqartitsinissaq ilikkagassatut anguniakkat aallaavigalugit paatsiveerusimaarnarpat, Qassiarsummitut siulliusussaq kingullinngortillugu misileriaruk. Assersuutigalugu atuartut sullivilersorlutik aliortukkat samminissaat kissaatigippassuk, taava illit ilin- 7

7 niartitsisutut atuartut soqutiginninnerat atorluarsinnaavat, illillu suliassarilerpat immikkut sammineqartussap aqunnissaa, taamaalilluni imarisaa ilikkagassatut anguniakkanut qanillattortillugu. Sullivilersorluni atuartitsineq aliortukkanik qulequtalik nalinginnaasumik oqaatsinut suleqatigiinnermullu tunngaannarani aamma faginut ukununnga immikkut anguniakkanik arlalinnik imaqartussaavoq: inuiaqatigiilerineq, kalaallisut, pinngortitalerineq (aliortukkatut ittut/nassuiarneqarsinnaanngikkaluit assigiinngitsut nassuiaataat) minnerunngitsumillu upperisarsiornermi isumalioqqissaarnermilu. Ilinniagassatut pilersaarutini ilikkagassatut anguniakkat aalajangersimasut pinngitsooranilu pineqartussat taaneqarput, taamaattorli aamma peqatigitillugu atuartitsinerup eqaatsumik pilersaarusiornissaanut piareersarnissaanullu angisuumik periarfis- lægges hos den enkelte klasse ugentlig, ej heller hvordan undervisningstiden skal tilrettelægges om der skal undervises time for time eller i forløb på 3 eller 4 timer. Der er heller ingen, der siger, om du skal erlægge din undervisning fordelt på ugens 5 dage, eller om du skal undervise i 4 dage og bruge den 5. dag til individuel og/eller tværfaglig planlægning. Og selv om du normalt underviser i dine liniefag, som måske er matematik og idræt, er der jo heller ingen, der siger, at du ikke i perioder må undervise inden for fagene samfundsfag eller religion og filosofi under eksempelvis tværfaglige eller projektorienterede forløb. I øvrigt kan matematik indgå i begge nævnte fagområder med eksempelvis diagrammer vedrørende befolkningstilvækst eller levevilkår eller den geometriske konstruktion af kirkevinduer eller forskellige religiøse symboler. Et andet aspekt, som ligeledes gør det muligt at tilrettelægge undervisningen mere fleksibelt er, at undervisningen skal tilrettelægges ud fra læringsmålene. Dine elever skal ikke have et bestemt antal timer i matematik om ugen, det kan nogle uger være 5 timer for en klasse, andre uger 13 timer og andre igen måske kun 2 timer, med mindre der arbejdes efter kommunalt vedtagne timefordelingsplaner. Det er ikke timer erlagt på de enkelte klassetrin, der er afgørende det, det handler om er, at eleverne når læringsmålene inden afslutningen af de enkelte trin. Et par eksempler på et tilfældigt skema i nogle tilsiillutik. Naqitaq Skolernes manual 2003-p naanerani saqqummertussaq makkua pillugit allaaserisanik imaqarpoq: Eqaatsumik pilersaarusiorneq, o- qaatsit fagit akimorlugit, mernguernartut, sullivilersorluni atuartitsineq il.il. Hvordan bruger vi læreplanerne? Af: Jytte Wind Undervisningens tilrettelæggelse Læreplanernes opbygning, med udgangspunkt i de obligatoriske læringsmål og de dertil hørende forslag til undervisningens tilrettelæggelse og forslag til den løbende evaluering sammenholdt med folkeskoleforordningens krav til tværfaglighed i undervisningen og projektorienterede forløb, forudsætter en mere fleksibel planlægning for at opnå det optimale resultat. En opbrydning af det traditionelle skema og indførelse af det fleksible skema med modulopdelt tilrettelæggelse er klart at foretrække med henblik på at imødekomme intentionerne, men det er ingen betingelse. Læringsmålene kan nås, undervisningen kan tilrettelægges tværfagligt, og der kan arbejdes projektorienteret inden for et traditionelt ugeskema med undervisning time for time men det siger sig selv, at undervisningen så i mange tilfælde vil opleves som temmelig opsplittet for både lærere og elever. Hvordan tilrettelægger vi mere fleksibelt inden for den gældende arbejdstidsaftale? Selv om skemaet ikke brydes fuldstændigt op med en deraf følgende fleksibel arbejdstid for lærerne, kan der tilrettelægges meget varieret inden for et ugeskema og med fast ugentlig undervisningstid. Hvis du som lærer har 20 undervisningstimer klokketimer - ugentlig fordelt over 5 klassetrin, så er der jo ingen, der siger, hvor mange timer der skal er- 8

8 fældige uger for dig som matematik- og idrætslærer kunne se sådan ud: Mandag. Tirsdag. Onsdag. Torsdag. Fredag Mat.3.b Mat.3.b Mat.2.a Mat.4.a Mat.4.a L.V. 2.a Projektundervisning 5.b Projektundervisning 5.b Planlægning af temadage for 3. b Mat.2.a L.V. 2.a Frokost. Frokost * L.V.6.c L.V.6.c Projektvejl 5. b Mandag. Tirsdag. Onsdag. Torsdag. Fredag Mat. 6.c Mat. 6.c Mat. 6.c Mat. 2.a Mat. 2.a Tema 3.b Planlægning af individuel undervisning Mat. 5.b Mat. 5.b Mat. 5.b L. V. 3.b L. V. 3.b Mat. 6.c Tema 3.b Mat. 5.b Frokost. Frokost Tema 3.b L. V. 4.a Tema 3.b Tema 3.b L. V. 4.a Tema 3.b * L.V. = Lokale Valg. Hvordan tilrettelægger jeg min individuelle undervisning ud fra læreplanerne? Det vigtigste er altid at tage udgangspunkt i læringsmålene. Hvad er det, mine elever skal nå, hvad er det, de skal kunne? Hvis du eksempelvis er underviser på mellemtrinnet, er det altid en god ide at se nærmere på fagets eller fagområdets synopsis altså læringsmålene for yngste- mellem- og ældstetrinnet. Den giver et godt overblik over, hvad eleverne allerede forventes at kunne, hvad de forventes at kunne ved afslutningen af mellemtrinnet, og hvor de skal hen efterfølgende. Ser man på læringsmålene for mellemtrinnet, kan det i første omgang virke temmelig overvældende. Her skal man hele tiden have for øje, at det er ved afslutningen af trinnet, at alle disse ting skal være lært, altså over fire år. Det er derfor vigtigt, at du som lærer hele tiden selv laver delmål for, hvordan du får eleverne hen til det endelige læringsmål. Igen er det ikke et spørgsmål om, hvor lang tid der afsættes til at nå de enkelte delmål, men hvornår den løbende evaluering fortæller, at her skal vi bruge mere tid, end jeg regnede med, eller til dette emne skal vi bruge langt mindre tid, end jeg havde forestillet mig. Dette varierer selv sagt fra klasse til klasse og fra elev til elev, men det er denne løbende evaluering, der danner udgangspunktet for den videre planlægning og tilrettelæggelse. Endelig er der inden for de enkelte fag og fagområder læringsmål, det vil falde helt naturligt at kombinere med andre. Eksempelvis er der inden for de fleste fag og fagområder læringsmål som: Ved afslutningen af mellemtrinnet forventes det, at eleverne kan præsentere tema- og projektarbejder, og Ved afslutningen af mellemtrinnet forventes det, at eleverne kan bruge biblioteket selvstændigt og søge information, (Læreplanen for grønlandsk). Disse læringsmål indgår som hidtil som en naturlig del af 9

9 den daglige undervisning og skal normalt ikke tages op i særskilte forløb. Læreplanernes forslag til undervisning og evaluering er en god inspirationskilde til, hvordan undervisningen kan tilrettelægges. Mange af undervisningsforslagene er forslag til egentlige undervisningsforløb med løbende evaluering eller evaluering ved afslutningen af forløbet. Som før nævnt er det lærerens opgave hele tiden at sætte delmål ud fra, hvor eleverne befinder sig i forløbet. Mange lærere vil sikkert kun bruge undervisningsforslagene som inspiration, fordi de har ideer og erfaringer selv, men for den lærer, der skal undervise i et nyt fag, eller for timelærere uden undervisningserfaring, vil undervisnings- og evalueringsforslagene kunne bruges direkte. Hvordan tilrettelægger vi et tværfagligt undervisningsforløb? At gennemføre et tværfagligt undervisningsforløb, er ikke i sig selv ensbetydende med, at der er flere lærere med i undervisningen du kan som lærer godt gennemføre et tværfagligt forløb alene. Her må du så aftale med de andre lærere på trinnet, hvilke af de forskellige fag og fagområders læringsmål du har til hensigt at medtage i dit tværfaglige undervisningsforløb, hvilket selvfølgelig også gør sig gældende for de andre lærere i forhold til dit fags læringsmål. Det optimale er dog, at tværfaglighed i undervisningen også indebærer undervisning af flere lærere med forskellig faglig baggrund. Undervisningen kan tilrettelægges, så flere lærere underviser på samme tid for at synliggøre det tværfaglige aspekt men kan også tilrettelægges, så de forskellige fag og fagområder, og altså i nogen udstrækning lærere, veksler mellem hinanden. Et tværfagligt undervisningsforløb vil normalt altid veksle mellem almindelig undervisning, gruppearbejder med efterfølgende fremlæggelse og diskussioner i plenum m.v. Hvornår de forskellige lærere bidrager til undervisningen med deres faglige udgangspunkt er mindre væsentligt, bare eleverne ved, hvornår der undervises i hvad og hvorfor, og de naturligvis før den tværfaglige undervisning (temadagene eller -ugen/-ugerne) har været inddraget i og er fortrolige med plan, indhold og formål. Klassens eller holdets lærere tilrettelægger sammen, og vægter hvor meget hver enkelt fag eller fagområde skal fylde for at nå de pågældende læringsmål. Såfremt der er undervist mange timer i et enkelt fag eller fagområde i en klasse under et tværfagligt undervisningsforløb, vil et eller flere dellæringsmål være nået, hvorfor undervisning i det konkrete fag 10 eller fagområde kan tildeles færre timer til den pågældende klasse for en periode, og andre klasser tildeles flere. Hvordan tilrettelægger vi projektarbejder? Et projektarbejde behøver ikke at være tilrettelagt tværfagligt, men vil uvægerligt altid indeholde et tværfagligt aspekt. Eksempelvis kan et projektarbejde på mellemtrinnet inden for fagområdet naturfag omkring giftige stoffer og deres fysiske påvirkning af miljøet ikke undgå at involvere fagområdet kultur og samfund og i stor udstrækning både grønlandsk og dansk. Vælger du som lærer i faget naturfag at gennemføre et naturfagligt projektarbejde om dette emne, er det stadigvæk med læringsmålene som udgangspunkt at tilrettelæggelsen foretages. Du kan her vælge, i samråd med klassens andre lærere, at lægge undervisningen i moduler, en hel uge eller som det traditionelle skema, hvor de enkelte timer så bare hedder projektarbejde. Længerevarende tværfaglige projektarbejder tager også som hovedregel udgangspunkt i læringsmålene. Læreplanerne henviser adskillige steder til områder, hvor det anbefales eller vil være hensigtsmæssigt at tilrettelægge undervisningen sammen med andre fag eller fagområder. Lad os antage, at du er lærer i samfundsfag på mellemtrinnet. Med udgangspunkt i læringsmålet: Ved afslutningen af mellemtrinnet forventes det, at eleverne har kendskab til udviklingen af nogle forskellige fortidige kulturer og samfund forskellige steder i verden, så som højkulturer i middelhavsområdet, Asien, Afrika eller Syd- og Mellemamerika, aftales i samråd med eleverne, at der skal tilrettelægges et tværfagligt projektarbejde med overskriften Fortidige kulturer og samfund i Syd- og Mellemamerika. Der afsættes en periode på to måneder, og klassens lærere aftaler, hvor i projektforløbet og på hvilke tidspunkter hver især vil komme ind med undervisning, vejledning og evaluering af den færdige projektopgave ud fra hver enkelt lærers fag eller fagområde og dertil hørende konkrete, valgte læringsmål. Alle fag og fagområder, inklusive fagområdet lokale valg, men måske med undtagelse af 2. fremmedsprog, vil være repræsenteret i ovennævnte projekt; de fleste med mere end et læringsmål, ligesom også samfundsfag vil være repræsenteret med adskilligt flere mål og delmål, end projektets overskrift antyder. Læreplanernes angivelser af læringmål og forslag til undervisningsforløb og evaluering danner grundlaget for tilrettelæggelsen af et sammenhængende, tværfagligt projektforløb, hvor hensynet til den enkelte elev, klassen som helhed og de forskellige fag

10 og fagområders konkrete prioritering tilgodeses. Et alternativt, konkret eksempel På skolen i Qassiarsuk besluttede man i foråret at køre projektarbejde, hvor det overordnede emne var Fårehold. Eleverne blev bekendtgjort med projektarbejdets varighed, indhold og formål, og fremkom selv med ønsker til indholdet hvad de gerne ville lære mere om. Første dag startede med en brainstorm, hvor alle elever fremkom med, hvor meget de vidste i forvejen omkring emnet fårehold, inden for forskellige områder, så som fodring, avl og klipning. Alle ord blev skrevet på tavlen og diskuteret. Herefter var der besøg af en gæstelærer, en pensioneret fåreholder, som fortalte om, hvordan og hvornår fåreavl startede i Qassiarsuk, fåreavlens betydning for bygdens hele udvikling, og udviklingen af teknikker og metoder inden for erhvervet. Herefter udarbejdede eleverne, med lærerne som konsulenter, spørgeskemaer til brug for næste dags aftalte besøg hos og interview af forskellige fåreavlere i bygden. Interviewene skulle belyse emner som: fodring, avlstid, klipning og forberedelse af ulden til evt. industriel brug, slagtetidspunkter, daglig pasning, sygdomme hos fårene og lammene og deres behandling, eventuel forurening i forbindelse med fåreavl og meget mere. Eleverne udarbejdede efterfølgende en lille rapport, som det er meningen at andre skoler, uden fårehold i de nærmeste omgivelser, skal kunne rekvirere. Projektperioden afsluttedes med at tilberede en fælles middag med lam på menuen og selvfølgelig en fælles evaluering. Først undervejs i projektforløbet blev læringsmål og delmål sat på. Det viste sig, at stort set alle fag og fagområder var repræsenteret, at alle aktiviteter og den indhentede viden opfyldte mål eller delmål, og at der var rig mulighed for at målrette aktiviteterne mere undervejs, hvis dette blev nødvendigt. Ovenstående eksempel anskueliggør, at læreplanerne kan bruges på mange måder. Hvis det i første omgang forekommer uoverskueligt at skrue et projektforløb sammen ud fra mange forskellige læringsmål, så prøv som i Qassiarsuk den omvendte metode. Ønsker eleverne eksempelvis at lave projektarbejde om spøgelser, så kan du som lærer gribe fat i, hvad der p.t. interesserer eleverne, og det er så din opgave at styre projektet, så indholdet bliver mere og mere styret af konkrete læringsmål. Et projekt med overskriften spøgelser vil, ud over sprog i al almindelighed og samarbejde, indeholde adskillige dellæringsmål fra samfundsfag, grønlandsk, naturfag (naturlig forklaring på diverse spøgelesesagtige/ umiddelbart uforklarlige fænomener) og ikke mindst religion og filosofi. Læreplanerne angiver konkrete, obligatoriske læringsmål, men giver samtidig vide rammer for en meget fleksibel planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen. Publikationen Skolernes manual, som udkommer ultimo 2003 indeholder relevante artikler om: Fleksibel planlægning, sprog på tværs af fagene, kreativitet, projektarbejde m.v. 11

11 Angusakka klassimi naliliinissamut neqeroorut Allattut: Rikke Harboe Jensen, Vibeke Andreasen aamma Kirsten Olsen Ilikkarniartarnermik isiginnittaatsip atuarfeqarnermi peqqussummi nutaami taamaammallu aamma naliliisarnermik nalunaarummi tunngaviusup atuartut, angajoqqaat ilinniartitsisullu atuartup ilinniarnerani peqataativittussanngortippai. Taamaammat naliliinermi sakkussaq nutaaq naleqqussagarlu Angusakka, nalunaarusiortarfitoqqamik taarsiisussaq, suliarineqarsimavoq. Nalunaarusiortarfimmit nalunngisatsinnit arlalitsigut allaaneruvoq, atuartut ataasiakkaat ingerlaavartumik nalilerneqartartussanngormata iliuusissaallu pilersaarusiorneqartartussanngormata, atuartup angoqqusaasunik angusinissaanik qulakkeerinnissutaasussanik. Naliliineq atuartitsinermut akuutivinneqartussaavoq. Siumut sammitinneqartussaavoq, atuartitsinerup ingerlateqqinnissaata pilersaarusiorneranut tunngaviusussaagami. Atuartup atuartitsissutigineqartunit pissarsiaqarnerata saniatigut inuttut inerikkiartornera aamma naliliiffigineqartartussaavoq. Matumani eqqarsaatigineqarput i- nooqataanermini piginnaasaqarfii, soorlu suleqateqarsinnaanera, nammineersinnaassusaa aammalu suliumassussaa. Atuarfeqarnermi peqqussummi nutaami atuartitsissutini tamani ilikkagassatut anguniagassat aallaaviusussaapput. Atuartitsissutit tamarmik anguniagassartaat arlallit erseqqissaatigineqarsimapput atuartup alloriarfimmi ingerlaffigisamini angusassaatut naatsorsuutigineqartut tassa nukarliit atuarfianni klassini, akulliit atuarfianni kl. aammalu angajulliit atuarfianni klassini. Klasselærerit atuartup ilinniartitsisuni peqatigalugit minnerpaamik ukiumut marloriarluni iliuusissaminut pilersaarusiortarnissaa qulakkeertussaavaat. Tassani takuneqarsinnaassapput anguniakkat anguniaqqaarumasalluunniit sorliit piffissami tulliuttumi anguniarneqassanersut, kiisalu atuartoq anguniakkanik taakkuninnga qanoq iliuuseqarluni angusaqassanersoq. Naammassiniaanermi tassani siuliani iliuusissatut pilersaarusiaareersoq ilanngunneqartassaaq atuartup anguniagassatut aalajangiutaareersunik qanoq angusaqarsimatiginera eqqarsaatigineqarlunilu erseqqissarneqassammat. sissutini ataasiakkaani qanitariissunilu tamani atuartitsissutigineqartunit pissarsiai oqaaseqaasiarineqartassapput ilassutaasumik oqaatigiumasanik ilallugit, 2. klassimit atuarnerata sinnera ilanngullugu atuartup inuttut, inooqatigiinnikkut, oqaatsitigut, paasinnittaatsikkut timikkullu inerikkiartorneranik imalimmik. Angusakka katitigassatut suliaavoq, atuartut, angajoqqaat ilinniartitsisullu peqataatinneqarnissaat isumaliutaammat. Arkit tamarmik naatsukullannik ilitsersuutitaqarput qanoq atorneqarnissaannik imalinnik. Atuarfiit tamarmik mastermappeqassapput ringbindiusunik ilinniartitsisut piumasannguaminnik assiliortorsinnaasaannik. Aammattaaq arkit a- taasiakkaat Pilersuivimmit piniarneqarsinnaassapput, uagullu internettimi quppersakkatsinniit, imit, downloaderneqarsinnaassallutik. Atuartut tamarmik katersuivissaminnik mappeqartinneqassapput atuartup arkinik immersorsimasaanik immersorneqarsinnaasunik. Angusakka meeqqat atuarfiani alloriarfiit malillugit agguataarneqarpoq alloriarfiit tamarmik immikkut ilisarnaateqarlutik atuartorlu alloriarfiit nutaat aallartinnerini nutaamik mappitaartartussaavoq. Meeqqamik titartagaq Nukarliit atuarfianni ilisarnaataavoq arkini mappinilu tamani takuneqarsinnaasumik. Aammattaaq Nersornaat atuartut tamarmik alloriarfinnik naammassinninnerminni pisartagassaat ilaatinneqarpoq. Atuartup 1. klassimi atuartitsissutigineqartunit pissarsiaanut uppernarsaatitut oqaaseqaasiortoqartassaaq atuartup inuttut, inooqatigiinnikkut, oqaatsitigut, paasinnittaatsikkut timikkullu inerikkiartorneranik imalimmik. 2. klassimit 7. klasse ilanngullugu atuartup atuartit- 12

12 Assitaliussat arkit nalunaarsorneri Alloriarfiit aallartinnerini ataatsimiinnikkut atuartut angajoqqaallu naliliinermi sakkussanik nutaanik paasitilluarneqarnissaat innersuussutigineqarpoq. Ark 1: Atuartup imminut nalilersornera Titartagaq A3-mi sanaaq ingerlaavartumik naliliinermi atorneqarsinnaasoq, aalajangersimasunik sammisaqarluni atuartitsinermi, projekteqarluni su- 13

13 liaqarnermi, atuartitsissutini ataasiakkaani, kursusertitsilluni ingerlatsinermi il.il. atorneqarsinnaavoq. Periarfissallu amerlaqaat. Ark 2: Ilinniartitsisut immersugassaat Ilinniartitsisut immersugassaat klasselærerip oqaaseqaasiamik ilassutaasunillu oqaaseqaatiminik immersorsinnaavaa. Ark 3: Oqaaseqaasiaq Oqaaseqaasiaq klasselærerip immersortussaavaa a- tuartullu angerlaattussaallugu atsiugassaammat. Aamma atuartup imminut nalilersuiffii immersugaareersut angerlarsimaffimmilu immersugassaq ilanngullugit angerlaatsinneqarsinnaapput. Tamanna pisassaaq atuarfiup angerlarsimaffiullu oqaloqatigiilinnginnerini. Arkip taassuma assinga atuarfimmi pigineqartussaavoq. Ark 4: Angerlarsimaffimmi immersugassaq Angerlarsimaffimmi immersugassaq atuartup a- ngerlaatissavaa, immaqa oqaaseqaasiaq imminullu nalilersuiffini ilanngullugit. Taamaalilluni atuartup angajoqqaani ilagalugit atuarnerminik eqqarsaatiginninnissani aammalu atuarfiup angerlarsimaffiullu ataatsimiinnissaanut piareersarnissani periarfissaqarfigissavai. Ark 5 aamma 5a: Iliuusissatut pilersaarusiaq - oqaloqatigiissutissat Iliuusissatut pilersaarusiaq - oqaloqatigiissutissat a- tuarfiup angerlarsimaffiullu ataatsimeeqatigiinneranni immersorneqassaaq. Tassani atuartup piffissami tulliuttumi anguniagassai qanorlu iliorluni anguniassanerai allattorneqassapput. Ark 5b: Atuartitsissutikkaartumik iliuusissatut pilersaarusiaq - oqaloqatigiissutissat Siuliani taaneqartutut atorneqarnissaa eqqarsaataavoq, atuartitsissutinili ataasiakkaani anguniagassanik iliuusissatullu pilersaarusianik immersuinissamut periarfissaalluni. Angusakka neqeroorutaavoq. Kommunalbestyrelsit aamma/imaluunniit atuarfiup siulersuisui ataasiakkaat namminneq naliliinissamut sakkussaminnik sanasinnaapput, taamaallaat naliliisarnermik nalunaarummi piumasaqaataasut malinneqaannartussaapput. Arkit inniminniinermi normuisa nalunaarsornerat: Mastermappeq, inniminniinermi nr.: Atuartut mappiat: inniminniinermi nr.: klassit: Ark 1: Atuartup imminut nalilersornera, inniminniinermi nr.: Ark 2: Ilinniartitsisut immersugassaat, inniminniinermi nr.: Ark 3: Oqaaseqaasiaq, inniminniinermi nr.: Ark 4: Angerlarsimaffimmi immersugassaq, inniminniinermi nr.: Ark 5: Iliuusissatut pilersaarusiaq oqaloqatigiissutissat, inniminniinermi nr.: aamma 3. klassit: Ark 1: Atuartup imminut nalilersornera, inniminniinermi nr.: Ark 2: Ilinniartitsisut immersugassaat, inniminniinermi nr.: Ark 3: Oqaaseqaasiaq, inniminniinermi nr.: Ark 4: Angerlarsimaffimmi immersugassaq, inniminniinermi nr.: Ark 5a: Iliuusissatut pilersaarusiaq oqaloqatigiissutissat, inniminniinermi nr.: Ark 5b: Atuartitsissutikkaartumik iliuusissatut pilersaarusiaq oqaloqatigiissutissat, inniminniinermi nr.: aamma Nersornaat: inniminniinermi nr.:

14 Angusakka et tilbud til evaluering i klasse Af: Rikke Harboe Jensen, Vibeke Andreasen og Kirsten Olsen Det læringssyn, der ligger til grund for den nye skoleforordning og dermed også evalueringsbekendtgørelsen, gør både elever, forældre og lærere til aktive deltagere i elevens læringsproces. Derfor er der blevet udviklet et nyt tilpasset evalueringsværktøj, Angusakka, der betyder mine resultater, som skal afløse den gamle meddelelsesbog. Det adskiller sig på flere måder fra meddelelsesbogen, som vi kender den, fordi der for den enkelte elev løbende skal evalueres og laves handleplaner, der sikrer, at eleven når de mål, der er sat. Evaluering skal være en integreret del af undervisningen. Den skal være fremadrettet, hvilket betyder, at den skal danne grundlag for undervisningens videre planlægning. Ud over udbyttet af undervisningen skal elevens personlige udvikling evalueres. Det drejer sig om sociale færdigheder som fx samarbejde, selvstændighed og initiativ. I den nye skoleforordning arbejdes der ud fra læringsmål i alle fag. Det betyder, at der til hvert fag er formuleret en række mål, som det forventes at eleven når i løbet af det trin, eleven er på yngstetrin klasse, mellemtrin kl. og ældstetrin kl. kortfattet vejledning i, hvordan det anvendes. På skolen vil der være en mastermappe (ringbind), som læreren frit kan kopiere fra. Endvidere kan de enkelte ark rekvireres som formularer fra Pilersuiffiks lager, ligesom de kan downloades fra vores hjemmeside: Hver elev får sin egen samlemappe, hvor alle ark, der vedrører den enkelte elev, indsættes. I udformningen af Angusakka er der taget udgangspunkt i folkeskolens trinopdeling, således at hvert trin har sit eget logo, og eleven får en ny samlemappe ved påbegyndelse af hvert trin. Yngstetrinnets logo er en barnefigur, hvilket vil fremgå af alle ark og mapper. Der er endvidere udarbejdet et diplom, som udleveres til eleven ved afslutningen af et trin. Det er klasselærerne, der sørger for, at eleven i samarbejde med sine lærere, mindst 2 gange om året udarbejder en handleplan, hvoraf det fremgår, hvilke mål eller delmål der helst skal nås i den kommende periode, samt hvordan eleven skal nå disse mål. I den proces inddrages den forrige handleplan med henblik på at reflektere over og afklare, om eleven har nået de mål, der blev sat. Til dokumentation af elevens udbytte af undervisningen udarbejdes i 1. klasse et vidnesbyrd, der handler om elevens personlige, sociale, sproglige, begrebsmæssige og fysiske udvikling. I 2. til 7. klasse gives der vidnesbyrd om elevens udbytte af undervisningen i samtlige fag og fagområder samt supplerende bemærkninger, der fra 2. klasse og i resten af skoleforløbet dækker elevens personlige, sociale, sproglige, begrebsmæssige og fysiske udvikling. Angusakka er udformet som et løsbladssystem, fordi det er meningen, at det skal inddrage både elever, forældre og lærere. Hvert ark er forsynet med en 15

15 Illustrationer oversigt over arkene Det anbefales at afholde et møde med elever og forældre ved trinnets start med henblik på en grundig orientering om det nye evalueringsværktøj. 16 Ark 1: Elevens selvvurdering Logoet er i A3 format, der kan bruges i den løbende evaluering, både i forbindelse med tematisk undervisning, projektarbejde, i de enkelte fag, i forbindelse med kursusforløb osv. Mulighederne er utallige.

16 Ark 2: Lærerark Lærerarket kan bruges forud for klasselærerens udarbejdelse af vidnesbyrd og supplerende bemærkninger. Ark 3: Vidnesbyrd Vidnesbyrdet udarbejdes af klasselæreren og sendes med eleven hjem til underskrift forud for skole/ hjem-samtalen, evt. sammen med de udfyldte evalueringsfigurer samt hjemmearket. Kopi af dette ark skal opbevares på skolen. Ark 4: Hjemmeark Hjemmearket sendes med eleven hjem evt. samtidig med vidnesbyrdet og de udfyldte evalueringsfigurer, så eleven sammen med forældrene får mulighed for at reflektere over elevens skolegang og forberede sig til den kommende skole/hjem-samtale. Ark 5 og 5a: Handleplan - samtaleark Handleplan samtaleark udfyldes under skole/ hjem-samtalen og beskriver elevens mål og planer for, hvordan disse mål nås i den kommende periode. Ark 5b: Fagvis handleplan - samtaleark Samme formål som ovenstående, men med mulighed for at udarbejde fagvise mål og handleplaner. vælge at udforme deres eget evalueringsværktøj, når blot evalueringsbekendtgørelsen efterleves. Bestillingsnumre for arkene - oversigt Mastermappe: bestillingsnr.: Elevmappe: bestillingsnr.: klasse: Ark 1: Elevens selvvurdering, bestillingsnr.: Ark 2: Lærerark, bestillingsnr.: Ark 3. Vidnesbyrd, bestillingsnr.: Ark 4: Hjemmeark, bestillingsnr.: Ark 5: Handleplan samtaleark, bestillingsnr.: og 3. klasse: Ark 1: Elevens selvvurdering, bestillingsnr.: Ark 2: Lærerark, bestillingsnr.: Ark 3. Vidnesbyrd, bestillingsnr.: Ark 4: Hjemmeark, bestillingsnr.: Ark 5a: Handleplan samtaleark, bestillingsnr.: Ark 5b: Faglig Handleplan samtaleark, bestillingsnr.: og Angusakka skal betragtes som et tilbud. Den enkelte kommunalbestyrelse og/eller skolebestyrelse kan Diplom: bestillingsnr.:

17 Atuartut atuarsinnaanerat pitsaanerusunngortinniarlugu suliniuteqarneq Allattoq: Jan Soelberg 1994-imi nuna tamakkerlugu atuartut atuffarissusiannik misissuisoqarpoq, tamatumanilu paasineqarluni 4. klassiniit 8. klassinut atuartut 34 procentiisa missaat ukiuminnut naleqqiullutik atuffarluppallaartut. Tamatuma kinguneranik atuartut taakkua fagini assigiinngitsuni atuakkat ukiuminnut naleqquttut atuaruminaatsittarpaat paasiuminaatsittarlugillu ip ingerlanerani Nunatsinni 1. klassini tamani tamanna suliniuteqarfigalugu aallartinneqarpoq, tassa ullut tamaasa minutsini ni oqaatsinik pinnguarneq ingerlanneqartalerluni. Taamatut sammisaqartitsinissamut atugassamik ilinniusiortoqarpoq taallugu: Oqaatsinik pinnguaatit. Misissuinerit misilittakkallu ersersippaat ullut tamaasa oqaatsinik pinnguarnikkut atuartut atuarnermik ilinnialernissaannut oqaatsitigut nukittorsarneqartartut. Tamanna piviusunngortinneqarpoq Jørgen Frost qanimut suleqatigalugu aallarnerfigalugu aningaasanut inatsimmi ukiuni pingasuni 1 mio. koruunit suliniummut ima taaguutilimmut: Atuartut atuffarissusaasa pitsanngorsarnissaannut aningaasaliissutigineqarput. Tamanna piviusunngortinneqarpoq ilinniartitsisunut kalaallisut atuartitsisartunut atuarnermik sukumiisumik atuartitsinermik pikkorissarnissamik neqerooruteqarnikkut. Atuffarissaanerup ingerlanneqarnera: 2001-imi ukiakkut 24-riarluni ulluni tallimani sukumiisumik atuarnermik ilinniartitsineq pitsaasoq pillugu Nunatsinni illoqarfinni 22-ni ilinniartitsisunut 320-nut pikkorissaasoqarpoq, taakkua Nunarput tamakkerlugu klassini kalaallisut atuartitsisartut 96 procenteraat. Tamatuma saniatigut illoqarfinni tamani angajoqqaat meeqqamik atuarnermik ineriartortitsineranni tapersersuinissamut periarfissaat pillugit ataatsimiitinneqarput imaluunniit atatsimiitinneqarnissaat piareersarneqarluni mi upernaakkut Inerisaavimmit atuarnermik ilinniartitsineq pillugu siunnersortit pikkorissut suliniuteqarluartullu pingasut aalajangersimasumik a- torfinitsinneqarput, tassaasut: Arnarulúnguaq Pedersen, Sørine Lange aamma Vivi R. Lyberth. Taakkua Avannaani, Qeqqani Kujataanilu najugaqarput mas- 18 sakkullu ataavartumik Nunatsinni atuarfinni tamani atuarnermik ilinniartitsineq pillugu siunnersuisarlutik. Massakkut suleqatigilerpaat atuarnermik ilinniartitsineq pillugu siunnersorti Kaaliina Kleist p ingerlanerani atuarnermik ilinniartitsineq pillugu siunnersortit taakkua pingasuusut 24-riarlutik sukumiisumik ulluni pingasuni pikkorissarnermik nangitsiviusumik klassinut naleqquttunik ilinniartitsisunut 336-nut ingerlatsipput. Taakkua ilinniartitsisut klassini kalaallisut atuartitsisartut 97 procenteraat. Takuuk ilanngussaq 1. Pikkorissartut naliliinerminni oqaatigaat atuartuutitik sukkanerusumik atuarsinnaalersartut. Ilinniartitsisut pikkorissarnerup nanginneqarnera iluarisimaarpaat, isumaqarlutillu atuartut piginnaasaat aallaavigalugit atuartitsinermut piareersimanerullutik, tamannami Atuarfitsialaap tunngavimmigut najoqqutarimmagu. Aammattaaq ilinniartitsisut oqaatigaat atuarnermik ilinniartitsineq pillugu siunnersortimik ataavartumik attaveqarsinnaaneq pingaarutilerujussuusoq p ingerlanerani Nunarput tamakkerlugu 24- riarluni ulluni tallimani pitsaasumik atuarnermik ilinniartitsineq pillugu 4., 5., 6., aamma 7. klassinut naleqquttunik pikkorissaasoqassaaq. Pikkorissaanerit siunnersortinit sisamaasunit ingerlanneqassapput. Pikkorissaanerit imaraat meeqqat oqaatsitigut atuarnikkullu ineriartortarnerat pillugu kiisalu pitsaasumik oqaatsinik, atuarnermik allannermillu atuartitsinermik ilisimasanik ingerlatitseqqinneq. Taamaattorli oqartoqarsinnaalluni periaatsit eqqunniarneqartut peqqussummi nutaami Atuarfitsialammi anguniarneqartunut ikorfartuutaasut ersarinnerulersitsillutillu, soorlu qangatut atuaqatigiikkaanik atuartitsisarneq qimallugu. Atuartoq aallaavigalugu atuartitsinermut ikaarsaarneq, sullivilersorluni atuartitsinermut kiisalu siunnerfigineqarluni atuartup ilinniarnerminik akisussaaffeqarnerulernissaa aamma atuartut suliaqarnerulernerat.

AHL Ledelsens visioner:

AHL Ledelsens visioner: AHL Ledelsens visioner: Angusakka i AHL som indsatsområde Mere faglighed i forhold til fagfordelingsprincipperne Skoleintra: brugere i alle sammenhænge som indsatsområde Læringsmål, derunder semesterplaner,

Læs mere

Alloriarfiit naammassinerini ataatsimoortumik nalilersuineq. Samlet vurdering efter trin

Alloriarfiit naammassinerini ataatsimoortumik nalilersuineq. Samlet vurdering efter trin Alloriarfiit naammassinerini ataatsimoortumik nalilersuineq 3. aamma 7. klassimi atuartut angajoqqaavinut ilinniartitsisuinullu tamanut Samlet vurdering efter trin Til alle forældre og lærere til elever

Læs mere

Samtlige kultur-og undervisningsfor- valtninger Journal nr.: 603-00-02(00) JKo/- Vedr.: Ferieformular i undervisningsplan:

Samtlige kultur-og undervisningsfor- valtninger Journal nr.: 603-00-02(00) JKo/- Vedr.: Ferieformular i undervisningsplan: Samtlige kultur-og undervisningsfor- Ulloq/dato: All./brev nr.: valtninger Journal nr.: 603-00-02(00) JKo/- Vedr.: Ferieformular i undervisningsplan: Under henvisning til tidligere fremsendte undervisningsplaner,

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2013-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Oqaatsitigut piginnaasassavut eqqarsaatigalugit

Læs mere

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq Gruppe nr. 1 fredag eftermiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kirsten Lyberth Referent: Bitten Heilmann Fremlægger: Efraim Olsen Pikkorissartarnerit/ilinniarsimanerit: - Pikkorissarnerpassuit atorluarneqarnerusariaqarput

Læs mere

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa Isumassarsissutissanngorluni oqallissaarutitut saqqummiussaq KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1 Oqallissaaraluni saqqummiussap

Læs mere

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp.

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp. Nanortallip atuarfia INUUNEQ ILINNIARFIUVOQ IGALAAQ ΙTunngavilerneqarpoq 2015Ι nr.3ι 27. MARTS 2015 Ι IGALAAQ Ι Nutaarsiassat atuartunut, angajoqqaanut, atuarfimmilu atuisunut. Sap. akunnerata tulliani

Læs mere

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Kulusumi Alivarpi. Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat.

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Kulusumi Alivarpi. Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat. Kulusumi Alivarpi Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse 3915 Kulusuk Atuarfiup/skolens postadresse Kulusuk Illoqarfik/By

Læs mere

Ilinniartitsisumik ilisarititsineq Portræt af en lærer

Ilinniartitsisumik ilisarititsineq Portræt af en lærer Ilinniartitsisumik ilisarititsineq Portræt af en lærer Atuarfimmi timersorneq annerusumik minnerusumilluunniit! Mere eller mindre idræt i skolen! Atuartut Aviisiat Skoleavisen 4. 2003 PI Paasissutissaq/

Læs mere

Tjenestemandisut atorfillip atorfeqarnermini atugassai sumi nassaarisinnaavigit? Atuartitsisut atorfeqarnerminni atugassai sumi nassaarisinnaavigit?

Tjenestemandisut atorfillip atorfeqarnermini atugassai sumi nassaarisinnaavigit? Atuartitsisut atorfeqarnerminni atugassai sumi nassaarisinnaavigit? Suliassaq 1. atorfinititseriaatsit Isumaqatigiissutit naapertorlugit atorfillip atorfeqarnermini atugassai sumi nassaarisinnaavigit? Tjenestemandisut atorfillip atorfeqarnermini atugassai sumi nassaarisinnaavigit?

Læs mere

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Qaarsummi sulisutut Minesvend Maskiinamik ingerlatitsisutullu Maskineentreprenør Ilinniarneq Uddannelsen 1 Ilinniagassaq nutaaq pissanganartoq Aatsitassanik

Læs mere

4. 2004. Piareersimassusermi? Hvad med paratheden? Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq. Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag

4. 2004. Piareersimassusermi? Hvad med paratheden? Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq. Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag Piareersimassusermi? Hvad med paratheden? Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag Naliliisarneq atuartitsinerup ilassaraa Evaluering en del af undervisning

Læs mere

Kommune Kujalleq. Periaasissamut pilersaarutit Nanortallip Kommunitoqaani atuarfiup ineriartortinnissaa pillugu.

Kommune Kujalleq. Periaasissamut pilersaarutit Nanortallip Kommunitoqaani atuarfiup ineriartortinnissaa pillugu. Gruppe nr. 1 (Nanortalik) Dato: 15. april 2011 Gruppearbejde / nr.: fredag Ordstyrer: Referent: Fremlægger: Poul Raahauge Kommune Kujalleq Suleqatigiinnermi oqallinnerit eqikkarneri / inerniliineq: Periaasissamut

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

Malugineqassaaq nakkutilliineq (censur) - qitiusumit censoriutitaqarnermi - atuaqatigiinnut

Malugineqassaaq nakkutilliineq (censur) - qitiusumit censoriutitaqarnermi - atuaqatigiinnut INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING Samtlige prøveafholdende skoler Samtlige skoleforvaltninger Samtlige beskikkede censorer til de mundtlige prøver Ulloq/dato Allat/init. Journal nr. Brev

Læs mere

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut ikaarsaariarfimmi ajornartorsiortartut

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut ikaarsaariarfimmi ajornartorsiortartut Gruppe nr. 1 fredag formiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kristine Kristiansen Referent: Jonathan Petersen Fremlægger: Sikkersoq Berthelsen Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut

Læs mere

Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu. pilersaarutit

Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu. pilersaarutit Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu ilikkagassatut pilersaarutit *********** A: Siunertaq paasissutissallu A2 Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu atuartitsinerup siunertaa (Tak. Atuarfimmi

Læs mere

Kalaallit Nunaanni atuarfik 2009-2010 Folkeskolen i Grønland

Kalaallit Nunaanni atuarfik 2009-2010 Folkeskolen i Grønland Kalaallit Nunaanni atuarfik 2009-2010 Folkeskolen i Grønland Ilinniarnermik Ilisimatusarfik, Institut for Læring, Institute of Learning Processes Inerisaavik 2010 2 SIULEQUT Meeqqat atuarfiat pillugu ukiumoortumik

Læs mere

Pinngortitalerinermi ilikkagassatut pilersaarutit

Pinngortitalerinermi ilikkagassatut pilersaarutit Pinngortitalerinermi ilikkagassatut pilersaarutit *********** A: Siunertaq paasissutissallu A 2 Pinngortitalerineq - decembari 2004 Pinngortitalerinermi atuartitsinerup siunertaa (Tak. Atuarfimmi atuartitsissutini

Læs mere

Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Institute of Learning Processes

Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Institute of Learning Processes Kalaallit Nunaanni atuarfik 2010-2011 Folkeskolen i Grønland Ditte Bendtsen Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Institute of Learning Processes Kalaallit Nunaanni atuarfik 2010-2011 Folkeskolen

Læs mere

Imai. Indhold. PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq.

Imai. Indhold. PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq. Naqiterisitsisoq: Pilersuiffik aamma Inerisaavik. Pilersuiffik tassaavoq Kalaallit Nunaanni atuartitsinermi atortussanik pilersuiffik, Inerisaavik pamersaanermut tunngasunik ilinniartitsisullu ilinniaqqittarnerannik

Læs mere

ISSN 1600-3063 2. 2001

ISSN 1600-3063 2. 2001 ISSN 1600-3063 2. 2001 Naqiterisitsisoq: Pilersuiffik aamma Inerisaavik. Pilersuiffik tassaavoq Kalaallit Nunaanni atuartitsinermi atortussanik pilersuiffik, Inerisaavik pamersaanermut tunngasunik ilinniartitsisullu

Læs mere

Qallunaat oqaasiinik atuartitsinermi ilikkagassatut pilersaarutit

Qallunaat oqaasiinik atuartitsinermi ilikkagassatut pilersaarutit Qallunaat oqaasiinik atuartitsinermi ilikkagassatut pilersaarutit *********** A: Siunertat ilisarititsinerlu A 2 Qallunaat oqaasii - marsi 2003 Qallunaat oqaasiinik atuartitsinerup siunertaa (Atuarfimmi

Læs mere

Imai. Indhold. PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq.

Imai. Indhold. PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq. Naqiterisitsisoq: Pilersuiffik aamma Inerisaavik. Pilersuiffik tassaavoq Kalaallit Nunaanni atuartitsinermi atortussanik pilersuiffik, Inerisaavik pamersaanermut tunngasunik ilinniartitsisullu ilinniaqqittarnerannik

Læs mere

Meeqqat atuarfiani peqqussut 2002-meersup pillugu naliliigallarneq Midtvejsevaluering af Atuarfitsialak Ilulissat 10. 13.

Meeqqat atuarfiani peqqussut 2002-meersup pillugu naliliigallarneq Midtvejsevaluering af Atuarfitsialak Ilulissat 10. 13. Pingasunngorneq 10/11 0. klassemik / Børnehaveklassemik pilersitsineq, ukiut 10-t atuartitaanerup saniatigut 11. klassep utertinnissaa Trinfordeling-it 2-nut avinneqarnissaa, 3-junnarsillugit Læringsmål

Læs mere

Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit. Kunstdage i svømmehallen Malik. Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq

Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit. Kunstdage i svømmehallen Malik. Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit Kunstdage i svømmehallen Malik Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq Ny gæsteprofessor i evaluering Nunat Avannarliit KappAbel-imi ajugaaniutivinnerat

Læs mere

Kl. 8.00 8.10 Kl. 8.10 8.30 Kl. 8.30 8.40 Kl. 8.40 9.00. Kl. 9.00 9.10 Kl. 9.10 9.30. Kl. 9.30 9.50. Kl. 9.50 11.20 Kl. 11.20 12.

Kl. 8.00 8.10 Kl. 8.10 8.30 Kl. 8.30 8.40 Kl. 8.40 9.00. Kl. 9.00 9.10 Kl. 9.10 9.30. Kl. 9.30 9.50. Kl. 9.50 11.20 Kl. 11.20 12. Atuarfik pillugu Inatsisartut peqqussutaat 2002-meersoq pillugu naliliigallarneq Midtvejsevalueringen af folkeskoleforordningen af 2002 Pisussat: Pingasunngorneq 10. november 2010 Program for onsdag den

Læs mere

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu.

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. PISPSavisiia 1. udgave, februar 2013 PI/SPS den nye bygning 10. januar 2013, Anita & Stinnanguaq Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. Aviisi qaammammut ataasiarluni saqqummertassaaq

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, marsip 13-ianni 2014, nal. 10.00 Oqaasileriffiup ataatsimiittarfiani. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen, Stephen Heilmann, Karl Møller aamma Katti

Læs mere

Imai. Indhold ... Ilusilersuisoq: Peter Langendorff Hansen. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk

Imai. Indhold ... Ilusilersuisoq: Peter Langendorff Hansen. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk 3 2007 1 PI - Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ ilinniartitsisunut.

Læs mere

Nutaarsiassaaleqiffik qaangiuppoq (IB) Aasaanera nutaarsiassaaleqiffiusartuuvoq. Inuit sulinngiffeqartarput, sorpassuit uninngasarput aamma naalakkersuinermik suliallit akornanni. Taamaammat nutaarsiassani

Læs mere

Aasianni meeqqat atuarfianni Atorfininniarluni Qinnuteqaat. Ansøgning om stilling ved folkeskolen i Aasiaat

Aasianni meeqqat atuarfianni Atorfininniarluni Qinnuteqaat. Ansøgning om stilling ved folkeskolen i Aasiaat Aasianni meeqqat atuarfianni Atorfininniarluni Qinnuteqaat Ansøgning om stilling ved folkeskolen i Aasiaat Kalaallit Nunaanni meeqqat atuarfianni atorfininniarluni qinnuteqaat Ansøgning om stilling ved

Læs mere

AEU-eksaminer ved Susanne Møller AUE-mi misilitsitsinissat tunngavigalugit malittarisassat eqqartorpai, allaganngorlugit nassiunneqartartut aamma.

AEU-eksaminer ved Susanne Møller AUE-mi misilitsitsinissat tunngavigalugit malittarisassat eqqartorpai, allaganngorlugit nassiunneqartartut aamma. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Piareersarfinni aqutsisut/centerledere Simon Lennert, Kanukoka Susanne Møller, AEU Ulla Broberg,

Læs mere

Ilinniartitsisoq. Tema: Atuarfitsialak. IMAK - Grønlands lærerforening FEBRUAR 10

Ilinniartitsisoq. Tema: Atuarfitsialak. IMAK - Grønlands lærerforening FEBRUAR 10 T Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening FEBRUAR 10 Tema: Atuarfitsialak Ilinniartitsisoq Februar 10 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Tavs viden 3 Ilisimasat nipangiussat 4 Meerarpassuit angusarissaannginnerusut

Læs mere

Siulequt. Aammattaaq Natsat eqqarsarniaraanni atisassat atuartitsinermi isumassarsialattut allaaserineqarput.

Siulequt. Aammattaaq Natsat eqqarsarniaraanni atisassat atuartitsinermi isumassarsialattut allaaserineqarput. 2 2006 1 PI - Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ ilinniartitsisunut.

Læs mere

UKIUMUT NALUNAARUSIAQ ÅRSBERETNING

UKIUMUT NALUNAARUSIAQ ÅRSBERETNING UKIUMUT NALUNAARUSIAQ 2004 ÅRSBERETNING 1 Imai Organisationsplan 3 Siulequt 4 Siulersuisut 6 Aningaasaqarneq 10 Takorluukkat anguniakkallu 14 Siunnersortit 20 Naliliineq 28 Nunanik allanik suleqateqarneq

Læs mere

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni

Læs mere

IMAI INDHOLD. PI - Paasissutissat / Information SIULEQUT

IMAI INDHOLD. PI - Paasissutissat / Information SIULEQUT PI 3 2013 PI - Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk: Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI 4 2014 1 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Inerisaavik Inerisaaviup pilersinnerani anguniakkat ilagivaat: Iliniartitsisut atuartullu ataasiakkaat iluaqutissaannik

Læs mere

Imai. Indhold ... Ilusilersuisoq: Peter Langendorff Hansen. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk

Imai. Indhold ... Ilusilersuisoq: Peter Langendorff Hansen. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk 1 PI - Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ ilinniartitsisunut.

Læs mere

Repræsentantskabsmøde. IMAK s årlige repræsentantskabsmøde blev i år afholdt i dagen 16. 17. april. Projektopgaven

Repræsentantskabsmøde. IMAK s årlige repræsentantskabsmøde blev i år afholdt i dagen 16. 17. april. Projektopgaven Ilinniartitsisoq nr. 4 2007 - Juni Foto: Johan Reimer Naleqqiiffik - tassa torrak! Apriilip 11-anniit 13-annut Naleqqiiffik inunnit 200-t sinnerlugit peqataaffigineqartumik ingerlanneqarpoq. Qup. 3 Naleqqiiffik

Læs mere

Masterinngorniat. Masterinngorniatut ilinniaqqinnerput meeqqat atuarfiata aaqqissuuteqqinneranut ilaavoq.

Masterinngorniat. Masterinngorniatut ilinniaqqinnerput meeqqat atuarfiata aaqqissuuteqqinneranut ilaavoq. ut ilinniaqqinnerput meeqqat atuarfiata aaqqissuuteqqinneranut ilaavoq. Meeqqat atuarfiata ineriartortinneqarnissaa anguniagaavoq. Atuarfitsialammik aaqqissuusineq siunertaqarluarluni suliaavoq, tamannalu

Læs mere

Oqaasileriffik Sprogsekretariatet

Oqaasileriffik Sprogsekretariatet 1 Oqaasiliortut ataatsimiinneranni, pingasunngornermi aggustip 12-ianni 2009, nal. 10.00, Ilimmarfimmi Oqaasileriffimmi, imaqarniliaq. Ataatsimiinnermi peqataapput: Stephen Heilmann, Abia Abelsen, Eva

Læs mere

Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq. Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen

Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq. Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen 1 Atuarfitsialak, 1. august 2003 Peqqussummi allassimavoq IT InformationsTeknologi

Læs mere

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguartarfiit pinngortitap nammineq pilersitai meeqqanut tamanut Qisuit pitsassuit Immikkut qisuit toqqarsimavagut sibirisk

Læs mere

Imai Indhold. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk. Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.): kir@inerisaavik.gl

Imai Indhold. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk. Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.): kir@inerisaavik.gl 3 2006 1 PI - Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ilinniartitsisunut.

Læs mere

Alloriarfik 1 / Trin 1

Alloriarfik 1 / Trin 1 Alloriarfik 1 / Trin 1 1.a / 1.b / 2.a / 2.b / 3.a Alloriarfimmi suleqatigiit: Uno Geisler (UG) Pia Hermann (PH) Sarah Rødgaard (SR) Inger Olsen (IO) Apollonie Kreutzmann (AK) Nivikkannguaq Reimer (NR)

Læs mere

www.skolenkullorsuaq.gl

www.skolenkullorsuaq.gl Ilinniartitsisoq nr. 3 2008 - Marts Siorapalummi seqineq nuisoq - Solfest i Siorapaluk Saamup Atuarfianit Fra Saamup Atuarfia Side. 10-11 www.skolenkullorsuaq.gl Nunap assinga qiviartaraangakku takusinnaasarpara

Læs mere

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut.

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani atuartunik oqaloqatiginnittartumik 1. januar 2003-mi atorfinitsitisoqaqqaarpoq inummik ataatsimik, atorfinittullu atuarfiit arfiniliusut tassa illoqarfimmi

Læs mere

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat.

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Inatsisartuni ilaasortamut Isak Hammond-imut, Inuit Ataqatigiit 37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi

Læs mere

Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu ilikkagassatut pilersaarutit

Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu ilikkagassatut pilersaarutit Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu ilikkagassatut pilersaarutit *********** A: Siunertat ilisarititsinerlu A 2 Upperisarsiorneq isumalioqqissaarnerlu september 2002 Upperisalerinermik isumalioqqissaarnermillu

Læs mere

Silarput unammillerpoq siunissamut naleqqussarneq Atuartitsisunut isummersuutit

Silarput unammillerpoq siunissamut naleqqussarneq Atuartitsisunut isummersuutit Silarput unammillerpoq siunissamut naleqqussarneq Atuartitsisunut isummersuutit Saqqummersitamik sammisaqarneq meeqqat atuarfianni meeqqanut angilaartunut angajullernullu atuartitsissutini inuiaqatigiilerinermi

Læs mere

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af: Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq All.: Jørgen Wæver Johansen, Siumut, Kommune Kujallermi borgmesteri Siullermik Naalakkersuisut nersualaarusuppakka aalajangiiffigisassaq imaannaanngitsoq, nuannarineqanngitsussaasorlu,

Læs mere

Inuttut alloriarneq annertooq Allattoq: Kirstine Kreutzmann Imminut nalikitsutut isigineq, ajortussarsiorneq, kukkunersiuineq, tatiginnginneq, nalornineq, inuunermilu nuanniilliuuteqartuarneq. Soormi kinaassuserput

Læs mere

Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai

Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai Inuusuttunik suliaqarnissamut efterskolit paasissutissanik sunik atorfissaqartitsinersut nikerarsinnaavoq.

Læs mere

Ulloq 2. Oktober 2012 siunnersuutip siullermeemeqareemerata kingoma ataatsimiititaliamit mlslssomeqarpoq.

Ulloq 2. Oktober 2012 siunnersuutip siullermeemeqareemerata kingoma ataatsimiititaliamit mlslssomeqarpoq. 2. november 2012 UKA2012/94 Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut, Ilageeqarnermullu Ataatsimiititaliap Atuarfik pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut. Pillugu ISUMALIUTISSIISSUTAA

Læs mere

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa Sendt: 25. oktober 2012 10:20 Til: Frants Torp Madsen; Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: NNPANs høringssvar vedr. London Minings ansøgning om udnyttelsestilladelse ved Isua, Nuuk

Læs mere

Assigiimmik periusissat

Assigiimmik periusissat Assigiimmik periusissat Fælles holdninger Kinaluunniit Gammeqarfimmi atorfeqartuusoq pisussaaffeqarpoq pineqartunut aaqqiissutissatut taaneqartunut iliuuseqassalluni; inassuteqaatit naapertorlugu iliuuseqassalluni!

Læs mere

Kangillinnguit Atuarfiat

Kangillinnguit Atuarfiat Kangillinnguit Atuarfiat Qajaasat, Box 7504 3905 Nuussuaq :+ (00299) 36 64 20 Fax: +(00299) 32 95 54 E-mail: dobe@sermersooq.gl Atuarfiup siulersuisuisa ukiumut atuarfiusumut 2014/15-mut nalunaarusiaat:

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI 3 2015 1 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut 8. september 2008. Nalunaarut nr. 900. Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut Matumuuna danskit naalagaaffianni innuttaasut il.il. passeqartarnerannik inatsit

Læs mere

Sisimiuni inersimasunik atuartitsinermut tikilluarit

Sisimiuni inersimasunik atuartitsinermut tikilluarit Sisimiuni inersimasunik atuartitsinermut tikilluarit Matumani Sisimiuni 2014/2015-mi inersimasunik atuartitsinermut pilersaarutit takuneqarsinnaapput. Neriuutigaarput ilinniartitsissutissat makkua amerlanersaat

Læs mere

IMAI INDHOLD. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

IMAI INDHOLD. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI 1 2014 1 2 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere

2 2002 ISSN 1600-3063 1

2 2002 ISSN 1600-3063 1 2 2002 ISSN 1600-3063 1 Imai Aallaqqaassiut... 3 MIPI - Meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasaqarfik... 4 Pinngortitalerinermi Pædagogisk diplomuddannelse... 8 Atuarfittaaq...pinngortitamik atuisarnerat

Læs mere

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser Meeqqat sulisinneqartarneranni ajornerpaatut taaneqartartunik inerteqquteqartitsinissaq aammalu

Læs mere

Ilinniartitsisoq mut. Bliv journalist på Ilinniartitsisoq. Overvej at tage på efterskole. tunngorit. Efterskolernissat isumalioqqutiginiaruk

Ilinniartitsisoq mut. Bliv journalist på Ilinniartitsisoq. Overvej at tage på efterskole. tunngorit. Efterskolernissat isumalioqqutiginiaruk Ilinniartitsisoq nr. 2 2005 - marts Kalaallit Nunaanni Meeqqat atuarfianni pujortartarneq tassunga killeqarpoq. Det er slut med at nyde tobak i den Grønlandske folkeskole. Foto: Brian Karstesen Ilinniartitsisoq

Læs mere

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Vedtaget på generalforsamlingen Ataatsimeersuarnermi akuersissutigineqarpoq 13. maj 1997 13. maj 1997 Med ændringer 19. maj 1998 Allannguuteqartinneqarlutik

Læs mere

Forvalningschef- og skoleledermøde Ilulissat 25. - 28. november 2009 PI - temanummer

Forvalningschef- og skoleledermøde Ilulissat 25. - 28. november 2009 PI - temanummer Forvalningschef- og skoleledermøde Ilulissat 25. - 28. november 2009 PI - temanummer 2 2010 Allaffeqarfinni aqutsisut aamma atuarfinni aqutsisut Ilulissani ataatsimiinnerannit 25.-28. november 2009 PI-mi

Læs mere

Atuartitsissutit Ilikkarluarfiusut tunngaviinik atuutsitsileriartorneq

Atuartitsissutit Ilikkarluarfiusut tunngaviinik atuutsitsileriartorneq Atuartitsissutit Ilikkarluarfiusut tunngaviinik atuutsitsileriartorneq Implementering af de Effektive undervisningsprincipper Nr Atuarfik - Skole Modul 1 & 2 Ant. Modul Ant Oqaatigiumasat - bemærkninger

Læs mere

1 2002 1 ISSN 1600-3063

1 2002 1 ISSN 1600-3063 1 2002 ISSN 1600-3063 1 Naqiterisitsisoq: Pilersuiffik aamma Inerisaavik. Pilersuiffik tassaavoq Kalaallit Nunaanni atuartitsinermi atortussanik pilersuiffik, Inerisaavik pamersaanermut tunngasunik ilinniartitsisullu

Læs mere

Ilusilersuisoq: Nutserisoq/Oversætter: Lars Petersen, Signe Åsblom. Imai. PI - Paasissutissat/ Information

Ilusilersuisoq: Nutserisoq/Oversætter: Lars Petersen, Signe Åsblom. Imai. PI - Paasissutissat/ Information 1 2011 PI - Paasissutissat/ Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ilinniartitsisunut.

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 29. decembari 2014 Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisuuneqarfimmit suliami

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI. 2 2015 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening OKTOBER 10

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening OKTOBER 10 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening OKTOBER 10 Ilinniartitsisoq 3 4 6 7 8 10 12 14 16 17 18 20 22 24 27 28 30 32 34 35 Oktober 10 OK-forhandlinger 2010 2010-mi isumaqatigiinniarnissat Ilinniarsimaneq

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet

Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet Ulloq / Dato : 15. 01. 2014 Brevnr.: 14.11.01.007 Journal nr. 02.02.09 Sull./Sagsbeh.: STUL Tlf.: 367001 Mail:stul@sermersooq.gl

Læs mere

Ningiu/Ejer: Ruth Montgomery- Andersen Oqarasuaat/Mobil: 559340. Nittartagaq/Hjemmeside: www.qiajuk.com

Ningiu/Ejer: Ruth Montgomery- Andersen Oqarasuaat/Mobil: 559340. Nittartagaq/Hjemmeside: www.qiajuk.com Qiajuk Studio piffissaq qitiffissaq nutaaq aallartippaat! Ny dansesæson begynder hos Qiajuk Studio! Kissarneqqortuunnguaq Vandsøvej 10 (i Nuuk Fysioterapi- mi) 3900 Nuuk Ningiu/Ejer: Ruth Montgomery- Andersen

Læs mere

Imai. Indhold. Saqqummersitsisoq / Udgives af: Naqiterivik / Trykkes af: Aaqqisuisut / Redaktion: Ilusilersuisoq / Grafisk tilrettelæggelse:

Imai. Indhold. Saqqummersitsisoq / Udgives af: Naqiterivik / Trykkes af: Aaqqisuisut / Redaktion: Ilusilersuisoq / Grafisk tilrettelæggelse: 2 * 2013 1 PI - Paasissutissat / Information Imai Saqqummersitsisoq / Udgives af: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterivik / Trykkes af: Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende

Læs mere

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Maani illoqarfimmi avatangiisinut tunngasut qanoq iliuuseqarfigineqarnissaannut soqutiginninnernut qujanaq. Kommunimut suaarutigisat akissuteqarfiginiassarissavara.

Læs mere

Oqaluuserisassat / Dagsorden:

Oqaluuserisassat / Dagsorden: Oqaluuserisassat / Dagsorden: Ataatsimiinnerup ammarneqarnera (IMM. / DOP 1) Mødets åbning Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat (IMM. / DOP 2) Redegørelse for dagsordenen Eqimattak / Gruppe 1: (IMM. /

Læs mere

Udstilling i Uummannaq. Kaaleeraq Møller Andersen udstiller på biblioteket i Uummannaq. Kampen i Grønland

Udstilling i Uummannaq. Kaaleeraq Møller Andersen udstiller på biblioteket i Uummannaq. Kampen i Grønland Ilinniartitsisoq nr. 9 2008 - Januar Ukiortaami pilluaritsi Siullermik tamassi ilaquttasilu ukiumi nutaami qamannga pisumik pilluaqquassi, neriuppunga juulli ingerlariaqqinnissamut nukissanik aallerfigilluarsimassagissi.

Læs mere

Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu / Sammisat. Religion og filosofi/ Emnedel

Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu / Sammisat. Religion og filosofi/ Emnedel Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu / Sammisat Religion og filosofi/ Emnedel Sammisaq 1: Erngup upperisarsiornerni assigiinngitsuni atorneqartarnera Emne 1: Vand i forskellige religioner Apeqqutit 1-8

Læs mere

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ 1 EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ Ulloq 11. november 2013 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumi sulialiami sul.all.no.

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI 1 2015 1 PI Paasissutissat / Information Imai Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Ulloq: 17-01-2014 Brev nr.: 14-11-0001-0016 Journal nr.: 25.02.02 Sagsbehandler: grni Tlf.: (+299)

Læs mere

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte?

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte? Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Skal du flytte til Danmark Eller overvejer du at flytte? Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for børn Se denne historie som film: www.ina.gl/boern Udgivet af Bureau for Inatsisartut Januar 2015 Tegninger: Christian Rex, Deluxus Studio

Læs mere

Ilisimatitsissut Notat

Ilisimatitsissut Notat Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

Minngortuunnguup Atuarfiani atuartut pillugit Ataatsimoorussamik iliuusissatut malitassat Fælles handleplaner for elever ved Minngortuunnguup Atuarfia

Minngortuunnguup Atuarfiani atuartut pillugit Ataatsimoorussamik iliuusissatut malitassat Fælles handleplaner for elever ved Minngortuunnguup Atuarfia Ikuallattoqalernermi iliuusissat Evakueringsplan ved brand Minngortuunnguup Atuarfiani atuartut pillugit Ataatsimoorussamik iliuusissatut malitassat Fælles handleplaner for elever ved Minngortuunnguup

Læs mere

AEU-2 Matematik - problemregningsdel.

AEU-2 Matematik - problemregningsdel. NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT/GRØNLANDS SELVSTYRE/GREENLAND HOME RULE AEU-2 Matematik - problemregningsdel. Piffissami nal. Ak./Tidspunkt.: 09.00 11.30 Ulloq misilitsiffik/dato: Sisamanngorneq/Onsdag den

Læs mere

Siulequt 4 Saqqummiussaq kikkunnut saaffiginnippa? 4 Siunertaq Atornissaanut ilitsersuut 4 1. Aallaqqaasiut 6 Tunulequtaa 6 Oqariartuut 7 Inuusuttut

Siulequt 4 Saqqummiussaq kikkunnut saaffiginnippa? 4 Siunertaq Atornissaanut ilitsersuut 4 1. Aallaqqaasiut 6 Tunulequtaa 6 Oqariartuut 7 Inuusuttut Siulequt 4 Saqqummiussaq kikkunnut saaffiginnippa? 4 Siunertaq Atornissaanut ilitsersuut 4 1. Aallaqqaasiut 6 Tunulequtaa 6 Oqariartuut 7 Inuusuttut allamik qinigassaqarpat? 7 Atuarfik qanoq ililluni maligassiuisinnaava?

Læs mere

Sullivik ilungersunartoq

Sullivik ilungersunartoq Ilinniartitsisoq nr. 4 2006 - juni Foto: Brian Karstensen, Kathrine foran Nuuk Internationale Friskole. Atuarfik namminersortoq Atuarfik namminersortoq siullerpaaq Nuummi pilersinneqalerpoq. Nuuk Internationale

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Pingasunngorneq, oktobarip 8-anni 2014, nal.13.00 Oqaasileriffimmi. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen aamma Katti Frederiksen. Peqataasinnaanatik nalunaartut: Stephen

Læs mere

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 NUNATTA ALLAGAATEQARFIA GRØNLANDS NATIONALARKIV Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu Grønlands Nationalmuseum og Arkiv P.O. Box 1090, GL-3900 Nuuk

Læs mere

Suliffeqarfimmut immikkoortoqarfik:

Suliffeqarfimmut immikkoortoqarfik: Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Naalisagaq Referat Sumi Sted Sammisaq Emne Peqataasut Deltagere

Læs mere

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Akileraartarnermut Pisortaqarfik Skattedirektoratet Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni Vejledning indførsel af biler 26. marts 2007 Ilitsersuut Biilinik

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. August 15

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. August 15 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening August 15 Ilinniartitsisoq August 15 3 Ullormut oqaluuserisassat nalunaarusiamut EVA mut tunngapput 3 EVA-rapport satte dagsordenen 4 Status quo er ganske

Læs mere

Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit

Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutit Timinni assigiinngitsunik imigassartoruit ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutit

Læs mere