K f i! i ; - 'i i c M ic - i ^ k «j v ) ( 1. iw.llc'h 1. ^ 1 ir. t ^7

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "K f i! i ; - 'i i c M. 1.1-1 ic - i ^ k «j v ) ( 1. iw.llc'h 1. ^ 1 ir. t ^7"

Transkript

1 tø ff«1.1-1 ic - i ^ k «j v ) ( 1 ^ 1 ir iw.llc'h 1 N. K f i! i ; - 'i i c M ': t ^7 ~> "). i.. :. ' < (i "nit fl limo^^l^t^^^.j^vijr^kiii;, l?lniir..r fit*r^ Midi UCi!ilfø'J i}ijirf-,i«l-ptftvi'. - CTJI

2

3 VIA OVERSÆTTELSE TIL ORDLISTE Sådan var vejen for de 5 ergoterapeuter som gennem det sidste års tid har brugt meget tid på at sætte gang i udviklingen af en fælles dansk fagterminologi på MoHO-området. Resultatet blev denne pjece, som tydeligt giver udtryk for arbejdsgruppens store engagement. Pjecen er delt i 3 afsnit: Først præsenteres en begrundet dansk ordliste over udvalgte MoHO-begreber Ordlisten er udarbejdet i forbindelse med oversættelse af en original engelsk artikel, og det har ikke været noget helt enkelt job. En hel del af de engelske ord og fagudtryk findes ikke på dansk, og en hel del af ordene anvendes med forskellig betydning, alt efter hvor i den engelske artikel de står. Dernæst er selve oversættelsen optrykt. Det er Gary Kielhofner og Kirsty Forsyth's artikel "MoHO - an overview of current concepts" som arbejdsgruppen har oversat. i. Artiklen har været offentliggjort i The British Journal of Occupational Science i marts Arbejdsgruppen har valgt netop denne artikel som udgangspunkt for deres arbejde, fordi den giver et overblik over de aktuelle begreber i Model of Human Occupation. Teorien - og dermed begreberne - har ændret og udviklet sig gennem de mere end 10 år MoHO har eksisteret. Og den valgte artikel repræsenterer de nyeste begreber. Samtidig er begrebsapparatet i netop denne artikel præsenteret i en overkommelig og overskuelig form. Til slut er den engelske originalartikel optrykt. Det giver dig mulighed for at sammenligne direkte med den danske oversættelse og dermed tage stilling til arbejdsgruppens bud på de danske MoHO-begreber. Hovedformålet med oversættelsen har været at frembringe nogle bud på hvad centrale MoHO-begreber kan hedde på dansk og hvorfor. Pjecen her er ikke et endeligt og færdigt produkt, ligesom det er vigtigt at bemærke, at pjecen ikke er en samlet introduktion til The Model of human Occupation. Pjecen kan forhåbentlig tjene som inspiration for danske ergoterapeuter til at give sig i kast med de originale engelske artikler og bøger, for derefter at blande sig i debatten om hvordan en endelig dansk MoHO-fagterminologi kan se ud. Vi opfordrer alle til at henvende sig til arbejdsgruppen med reaktioner på og forslag til MoHOordlisten. Arbejdsgruppen vil udfra kommentarer og forslag revidere MoHO-fagterminologien. Se adressen bagest i pjece. L/5 Ahlfors, faglig konsulent i Ergoterapeutforeningen. Koordinator for arbejdsgruppen.

4 UDVALGTE MOHO- BEGREBER PÅ DANSK - en begrundet ordliste :S B:*H AN s J ø R G EN BE N D I x E.&;?') ilw.e WISE B R U U N, K i M J o H A N S E N, ; B I R G I,,T; R A N B lr'0/ ;V :f is:o"igj '., M A J På dette opslag finder du et forslag til hvordan en række centrale MoHO-begreber kan oversættes og forstås på dansk. Listen er udarbejdet på baggrund af en oversættelse af en nyere engelsk artikel af Gary Kielhofner og Kirsty Forsyth. Selve oversættelsen og den originale engelske tekst er også optrykt her i hæftet. Arbejdsgruppen har forsøgt, at finde danske ord og begreber, der så præcist som muligt er dækkende for de tilsvarende engelske ord og begreber, men også dækkende for deres indholdsmæssige betydning i den faglige sammenhæng de indgår. Det har ikke været noget helt enkelt job, fordi en hel del af de engelske ord og fagudtryk ikke findes på dansk, men også fordi en del af ordene anvendes med forskellig betydning alt efter hvor i den engelske tekst, de står. CAPACITY Capacity oversættes med kapacitet. Capacity er en persons nuværende og potentielle evner, kvalifikationer og dygtighed. Vi har valgt at bruge ordet kapacitet frem for evne for at understrege, at kapacitet ikke er en medfødt evne. HABITUATION Habituation oversættes med vane (ubestemt form) eller vanesystemet. I Model of Human Occupation forklares det fænomen, at vi tilegner os og gentager aktivitetsmønstre i dagligdagen ved hjælp af habituation, dvs. habituation er vane som teoretisk begreb. Vaner i dagligdags sprogbrug = habits. INTERESTS Interests oversættes med opfattelse af interesser, når interests anvendes som teoretisk begreb, dvs. den teoretiske forklaring af det fænomen, at vi tiltrækkes af og foretrækker bestemte aktiviteter frem for andre. Ellers oversættes interests med interesser. Opfattelse af interesser udgør sammen med opfattelse af handleevne og opfattelse af værdier begrebet volition. OCCUPATION/OCCUPATIONS Occupation/occupations oversættes med en (bestemt) daglig aktivitet eller de (bestemte) daglige aktiviteter = aktivitet/aktiviteter i bestemt form. Occupations er de daglige gøremål, som optager en persons dagligdag, og som personen er optaget af, fordi disse daglige aktiviteter er nødvendige og betydningsfulde. Der skelnes mellem occupation og activity. En persons occupations er de aktiviteter og opgaver, som er nødvendige og betydningsfulde, fordi de hører sammen med værdier, interesser og det, at personen kan udøve sine sociale roller. Aktiviteten 'at fiske' kan fx høre til nogle menneskers arbejde eller fritidsinteresse, dvs. det hører til disse menneskers occupations. Men aktiviteten 'at fiske' hører ikke til alle menneskers occupations.

5 OCCUPATIONAL BEHAVIOUR Occupational behaviour oversættes med daglig aktivitet eller daglige aktiviteter = aktivitetet i ubestemt form. Occupational behaviour er selve adfærden at være i aktivitet med occupations. Der tænkes ikke på nogen bestemt daglig aktivitet, eller at en bestemt aktivitet udføres med en bestemt adfærd. Vi er gået uden om oversættelsen aktivitetsadfærd, fordi dette udtryk på dansk giver indtryk af, at en aktivitet udføres med en bestemt adfærd dvs. på en bestemt måde. OCCUPATIONAL CHOICES - ACTIVITY CHOICES Occupational choices oversættes med langsigtede aktivitetsvalg. Occupational choices er langsigtede, fordi de vedrører forpligtende valg af daglige aktiviteter, som hænger sammen med, at personen kan udøve sine sociale roller. Activity choices oversættes med kortsigtede aktivitetsvalg. Activity choices er kortsigtede, fordi der tænkes på daglige aktiviteter, som foregår indenfor minutter, timer eller dage. OCCUPATIONAL FORMS Occupational forms oversættes med aktivitetsformer. En aktivitetsform er en bestemt daglig aktivitet, som i en bestemt kultur udføres på en bestemt typisk eller korrekt måde. Fx. lave mad, spille fodbold, skrive brev, mure hus, pløje mark, føre tog. OCCUPATIONAL PERFORMANCE Occupational performance bliver i artiklen anvendt med forskellig betydning afhængig af den sammenhæng, begrebet indgår i, og oversættes nogle gange med aktivitetsudøvelse og nogle gange med aktivitetsudførelse. Aktivitetsudøvelse vælges, når occupational performance anvendes i en bred, ukonkret betydning: at udøve daglige aktiviteter, at lave aktiviteter. Aktivitetsudførelse vælges, når occupational performance anvendes i betydningen: selve udførelsen af en aktivitet. Aktivitetsudførelsen kan ses. Aktivitetsudførelse består af det logiske forløb af handlinger, hvorigennem en person gennemfører en aktivitetsform (Occupational performance consists of meaningful sequences of action in which a person completes an occupational form (Gary Kielhofner. A Model of Human Occupation. Theory and application. Baltimore: Williams & Wilkins, 1995, side 113)). PERFORMANCE CONSTITUENTS Performance constituents oversættes med udførelseskomponenter. Udførelseskomponenter er muskelskeletale (musculoskeletal), neurologiske (neurological) og cardiopulmonale (cardiopulmonary) komponenter og mentale forestillinger (symbolic images). Symbolic images har vi valgt at 'oversætte' med mentale forestillinger. Med symbolic images forstås de 'handiebilleder', som vejleder det menneskelige system mht. planlægning, fortolkning og udførelse af aktivitet, dvs. fornemmelsen af, hvordan man skal agere. PERSONAL CAUSATION Personal causation oversættes med opfattelse af handleevne. Opfattelse af handleevne er personens bevidsthed om nuværende og potentielle evner og opfattelse af duelighed. Causation er 'the act of causing' (The Concise English Dictionary. Omega Books Limited, 1982). Opfattelse af handleevne udgør sammen med opfattelse af værdier og opfattelse af interesser begrebet volition. VALUES Values oversættes med opfattelse af værdier, når values anvendes som teoretisk begreb til fx. at forklare, hvordan aktivitetsvalg i hverdagen påvirkes at vore værdier, livsanskuelser og ansvarsfølelse. Ellers oversættes values med værdier. Opfattelse af værdier udgør sammen med opfattelse af handleevne og opfattelse af interesser begrebet volition. VOLITION Volition oversættes med vilje (ubestemt form) eller viljesystemet. I Model of Human Occupation anvendes volition som teoretisk begreb til at forklare motivation og aktivitetsvalg. Vilje i dagligdags sprogbrug = will.

6 The Model of Human Occupation THE MODEL OF HUMAN OCCUPATION: ET OVERBLIK OVER AKTUELLE BEGREBER!'A;fcfi;lG!:A:R'Y: Model of Human Occupation har udviklet sig siden den blev offentliggjort første gang. Der er foretaget en række vigtige ændringer og forbedringer. Disse ændringer afspejler forskningsresultater, ny tværvidenskabelig teori og kundskaber fra modellens anvendelse i praksis. Denne artikel giver et overblik over den nuværende teoretiske argumentation. Disse begreber forsøger at vise vej til forståelse af, hvordan menneskets aktivitet opstår, organiseres, udføres og påvirkes af omgivelserne. Dette bliver efterfulgt af en diskussion af, hvordan ergoterapeuter kan anvende denne referenceramme i deres arbejde i praksis. Oversat til dansk af: Hans Jørgen Bendixen, Mette Bruun, Kim Johansen, Birgit Randløv og Jytte Tjørnov. Maj 1999 INDLEDNING "Model of Human Occupation" er en model, der er udarbejdet til brug for ergoterapeuter i praksis. Det teoretiske grundlag giver en måde at tænke på med hensyn til menneskets aktivitet og den aktivitetsdysfunktion, som kan følge af sygdom, traume, stress eller andre faktorer. Modellen er vejledende for ergoterapi i praksis ved at være referenceramme for indsamling af informationer om en klients situation og valg af fremgangsmåde for interventionen. Modellen fokuserer på motivation for aktivitet, at daglige aktiviteter er struktureret i rutiner og livsstil, på aktivitetsudøvelsens natur og på omgivelsernes indflydelse på aktivitet. Dette foktis fremhæver ergoterapeuters unikke opmærksomhed over for klientens aktivitetsmæssige trivsel. Skønt det er 15 år siden at modellen blev publiceret for første gang (Kielhofner, 1980a, 1980b; Kielhofner and Burke, 1980; Kielhofner et al, 1980), er modellen først blevet beskrevet i sin helhed i "Model of Human Occupation: Theory and Application" (Kielhofner, 1985). En senere udgave (Kielhofner, 1995) indeholder en række vigtige ændringer og forbedringer, som afspejler ny tværvidenskabelig teori, forskningsresultater og kundskaber fra anvendelsen i praksis. Denne artikel giver et overblik over den nuværende models hovedperspektiver og sætter fokus på nogle af de vigtigste tanker i 2. udgave. Oversættelse af: The Model of Human Occupation: an Overview of Current Concepts British Journal of Occupational Therapy, March (3)BJOT 3/97

7 MENNESKET SOM ET DYNAMISK SYSTEM Model of Human Occupation er den første ergoterapeutiske begrebsmodel, der har inkorporeret ideerne fra systemteori. Mens modellen tidligere var baseret på teori om åbne systemer og generel systemteori, bygger den nuværende model på nye synspunkter, der kommer fra kaosteori og dynamisk systemteori. Det nuværende systemteoretiske syn på mennesket lægger vægt på to afgørende perspektiver: aktivitetsudøvelsens dynamiske natur samt aktivitetsudøvelsens rolle i forhold til at vedligeholde et systems organisation og opnå forandring. Disse to temaer er tilføjet for at få en forståelse af aktivitetens natur og hvilken rolle aktivitet har for sundhed og trivsel. AKTIVITETSUDØVELSENS DYNAMISKE NATUR Man har traditionelt betragtet menneskets aktivitet som forårsaget af personens indre karakteregenskaber. Hvor godt eller hvor dårligt en person udførte sine aktiviteter, blev anset for en direkte følge af indre faktorer så som styrke, mobilitet, kognition og motivation. Dynamisk systemteori forkaster dette synspunkt. Uanset at bevægeapparatets funktion, kognitiv kapacitet, motivation og andre indre faktorer hos mennesket er vigtige for aktivitetsudøvelse, er de ikke den direkte årsag til aktivitetsudøvelse eller aktivitetsadfærd. Det er snarere det menneskelige system, opgaven og omgivelserne, der tilsammen bestemmer og former aktivitetsudøvelse (se fig. 1). Omgivelserne Det menneskelige system Opgave Aktivitet Fig.l Opgaven og den sammenhæng, aktiviteten indgår i, bestemmer og former aktivitet sammen med det menneskelige system. Eftersom aktivitetsudøvelsen ikke kun er forårsaget af forudbestemte mekanismer inde i mennesket, har den en flydende og improvisatorisk karakter. Da aktivitetsudøvelsen yderligere er afhængig af et netværk af ydre betingelser (Fogel & Thelen, 1987) bliver dens uendelige foranderlighed formet af disse ydre faktorer. Derfor opstår aktivitetsudøvelse spontant og bliver organiseret i selve situationen. Dette betyder så, at det er vigtigt for ergoterapeuten at være meget opmærksom på den aktivitet som en person udfører og den sammenhæng, som han/hun udfører den i, for at kunne forstå og påvirke udøvelsen. Disse elementer er lige så vigtige som den underliggende kapacitet for, hvorledes en person udfører aktiviteter. Dette er grunden til, at de aktiviteter ergoterapeuten anvender i behandling er så vigtige. Aktiviteter er ikke bare noget patienterne tager sig til. De er med til at bestemme, hvilken form for aktivitetsudøvelse der fremkaldes. Da aktiviteter selv er med til at skabe en del af de betingelser, som er nødvendige for at forme aktivitetsudøvelse, har de styrke til at lokke det frem, der ellers kunne forblive latente eller uforløste kapaciteter. Dette er ikke nyt for ergoterapeuter, men dynamisk systemteori giver en tidsvarende måde at beskrive aktiviteters dynamiske rolle i selve aktivitetsudøvelsen. AKTIVITETSUDØVELSENS ROLLE Det andet systemteoretiske tema i modellen er den betydning, det menneskelige systems handling eller aktivitet har som central kraft i forhold til sundhed, trivsel, udvikling og forandring. Denne tanke udspringer af den erkendelse, at det menneskelige system ikke er en statisk maskine, men et dynamisk og levende system, som kræver konstant vedligeholdelse og reorganisering. Hele den menneskelige organisme udvikler og ændrer sig uophørligt. For eksempel giver fysisk arbejde muskelstyrke, det at bære noget styrker knoglestrukturen, nervesystemet skal bearbejde sensorisk information for at kunne organisere sig selv, og kognitive processer udvikles og opretholdes gennem interaktion med den ydre verden (Trombly, 1989, Katz and Ziv, 1992). Kort sagt er den orden eller organisation, vi finder i det menneskelige system, baseret på systemets aktivitet. Denne måde at se tingene på vender op og ned på traditionel tankegang. Vi er mere vant til at tænke i

8 Struktur Struktur Struktur Aktivitet Aktivitet Fig.2 Aktivitet former systemets struktur. strukturer, så som at krop og personlighed er permanente eller håndgribelige og på aktivitet som en konsekvens heraf. Model of Human Occupation hævder imidlertid, at det menneskelige system udvikles og formes af aktivitetsudøvelsens natur (se fig. 2). Når det menneskelige system er i aktivitet, præger handling eller aktivitet det menneskelige system. En anden måde at sige det på er, at når menneskelige systemer agerer, bliver de i et vist omfang til det, de gør. Aktivitet er en dynamisk proces gennem hvilken, vi vedligeholder kroppens og psykens organisering. Når vi arbejder, leger eller udfører dagligdagens opgaver, engagerer vi os ikke kun i aktiviteten: vi organiserer os selv. Vi bruger kroppen, hjernen og psyken i aktivitetssammenhænge, og organiseringen foregår samtidig. Vi udvikler motoriske færdigheder, selvopfattelse og social identitet gennem vores aktivitet. Når vi engagerer os i nye former for aktivitet, omformer vi desuden os selv og åbner for nye muligheder for fremtiden. Disse tanker er ikke kun centrale i forhold til at forstå det menneskelige system og dets dynamiske natur, men også fundamentale i forhold til den måde, vi gør rede for ergoterapi på. I ergoterapi udnyttes det menneskelige systems naturlige processer. Mennesker engagerer sig i aktivitet, som hjælper til med at vedligeholde, helbrede, reorganisere eller udvikle deres kapaciteter, motiver og livsstil. Ved at deltage i terapeutiske aktiviteter ændrer mennesker sig og bliver mere veltilpassede og får en bedre sundhedstilstand. SUBSYSTEMER SOM MEDVIRKER TIL AKTIVITET Eftersom det er nødvendigt at være i aktivitet for at bevare den menneskelige organisme fysisk og psykisk, er det ikke så mærkeligt, at mennesket fra naturens side i høj grad er disponeret for at handle. Psykologiske teorier har fremstillet det som en drift eller et behov for psykisk eller fysisk aktivitet (White, 1959; Berlyne, 1960; DeCharms, 1968; Smith, 1969). Denne alment gældende disposition for at handle har et unikt udtryk i det enkelte menneskes daglige aktivitet. Det unikke afspejler en indre organisation, som på tre karakteristiske måder influerer på den daglige aktivitet. For det første bestemmes aktivitet af en række valg, fordi der er forskellige motiver til et menneskes daglige aktiviteter. For det andet foregår både det, vi rutinemæssigt laver til daglig og måden, vi gør det på, efter et bestemt mønster. For det tredje er de daglige aktiviteter udtryk for underliggende egenskaber: Aktivitet kræver en lang række psykiske og fysiske evner. I Model of Human Occupation anvendes begrebet det menneskelige system til at forklare, hvordan daglige aktiviteter vælges, struktureres og udføres. Det menneskelige system består af tre subsystemer: volition = vilje, habituation = vane og performance = udførelse (se fig 3). Vilje: Opfattelse af handleevne værdier interesser Vane: vaner roller Psyke-hjerne-krop udførelse: muskelskeletale, neurologiske, kardiopulmonale og mentale komponenter Fig. 3. Det menneskelige system består af tre subsystemer.

9 Det er ved hjælp af viljesystemet, at mennesket kan forudse, vælge, opleve, erfare og fortolke den daglige aktivitet; ved hjælp af vanesystemet organiseres den daglige aktivitet i mønstre og rutiner; ved hjælp af udførelsessystemet kan de daglige aktiviteter udøves på tilfredsstillende måde. VILJE Som børn kommer vi til verden med behov for at være aktive. Daglige aktiviteter udspringer af, at vi føler os tiltrukket af objekter og mennesker, hvilket medfører, at vi uafbrudt søger at være i interaktion med omgivelserne. Op igennem livet gør vi os erfaringer med vores adfærd: hvordan den fornemmes, hvordan den påvirker omgivelserne, og hvordan den vurderes af andre. Igennem denne kontinuerlige kontakt med den materielle og menneskelige verden bliver vi disponeret for at kunne handle og får en viden om os selv som aktører i vores livsverden, som hænger sammen med almindelig sund fornuft. Vi danner os billeder af vores egen duelighed. Vi tilegner os en opfattelse af vores livsverden og af livet, som gør, at vi bliver nødt til at opføre os på bestemte måder. Vi erfarer hvilke muligheder, der er for glæde og tilfredshed i forbindelse med de daglige aktiviteter. Denne kontinuerlige proces skaber en række indre dispositioner og kundskaber, som henføres til vilje. Vilje defineres som dispositioner og selverkendelse, der prædisponerer og gør mennesker i stand til at forudse, vælge, opleve, erfare og fortolke aktivitet. Dispositioner refererer til vores kognitive/emotionelle indstilling til de daglige aktiviteter, så som at glæde sig over, værdsætte og føle sig kompetent ved at udføre dem. Selverkendelse refererer til den bevidsthed, vi med almindelig sund fornuft har om os selv som aktører i vores livsverden. Det er vores lager af viden opnået gennem de erfaringer, vi får gennem udøvelsen af de daglige aktiviteter. Viljesystemets dispositioner og selverkendelse kan sammenfattes i tre begreber: opfattelse af handleevne, opfattelse af værdier og opfattelse af interesser. Disse tre områder drejer sig om, hvad man opfatter som særlig vigtigt i dagligdagen, hvor duelig man opfatter sig selv som aktør, og hvad man finder glæde og tilfredshed ved. Opfattelse af handleevne, af værdier og af interesser er gensidigt forbundne og udgør de følelser, tanker og beslutninger, der vedrører involvering i daglige aktiviteter, og som hører sammen med almindelig sund fornuft. Opfattelse af handleevne, opfattelse af værdier og opfattelse af interesser, som udgør vilje, sætter os i stand til at forudse, vælge, opleve, erfare og fortolke aktivitet. Det vil sige, at beslutte sig for at gå en tur, at spise middag med nogle venner, at gøre sig tanker om ens livsstil og komme til det resultat, at man ikke tilbringer nok tid sammen med sine børn og at forestille sig, hvordan det ville være med et nyt arbejde. Det er alt sammen udtryk for viljekraft. Opfattelse af handleevne Erfaring lærer os, hvad vi er gode til og ikke gode til, og afføder, om vi tror på vore fysiske, intellektuelle og interpersonelle evner eller ikke. Dette medfører, at vi får kendskab til vores kapacitet: det vil sige bevidsthed om og holdning til nuværende og potentielle evner. Erfaring lærer os også, hvor duelige vi er til at anvende vore evner. Denne fornemmelse af effektivitet inkluderer dels vores opfattelse af, hvor meget eller hvor lidt, vi kan kontrollere vores egen adfærd (og de underliggende tanker og følelser), dels vores opfattelse af, hvor duelige vi er til at nå de mål, vi sætter os. Opfattelse af handleevne er sammensat af disse to elementer. Opfattelse af handleevne defineres som en samling af dispositioner og den selverkendelse, en person har om sin kapacitet og effektivitet med hensyn til udøvelse af daglige aktiviteter. Opfattelse af værdier Aktivitetsvalg i hverdagen påvirkes også af vore værdier, livsanskuelser og ansvarsfølelse. Fra barndommen indgår vi i samspil med et kulturelt miljø, som rummer værdier. Disse værdier definerer, hvad der er godt, rigtigt og vigtigt og tjener som rettesnor for, hvordan vi skal opføre os (Smith, 1969; Grossack and Gardner, 1970; Lee, 1971; Klavins, 1972; Kalish and Collier, 1981). Det vil sige, vor opfattelse af værdier afgør, hvad der betyder noget, hvad der er god opførsel, og hvilke mål eller opgaver vi forpligtes over for (Fein, 1990). Der er tale om en personlig opfattelse af værdier, når vi bemærker, at en bestemt måde at handle på er den rigtige (Lee, 1971). Værdier fremkalder stærke følelser. Mennesker tager deres livssyn dybt alvorligt; de tanker, vi gør os om livet, er forankret i

10 stærke følelser (for eksempel vores opfattelse af, hvad der er betydningsfuldt, trygt, værdifuldt, vedkommende og formålstjentligt). Disse følelser skaber stærke dispositioner for at efterleve, hvad man opfatter som rigtige måder at opføre sig på. Værdier er altså nødvendige, og vi kan ikke handle imod vores opfattelse af værdier uden at føle skam, skyld, nederlag eller utilstrækkelighed. Opfattelse af værdier kan defineres som et sammenhængende sæt overbevisninger, der giver de daglige aktiviteter deres bestemte betydning eller norm og dermed skaber stærke dispositioner for at handle i overensstemmelse hermed. Begrebet betydning referer til, at værdier ikke kun knytter aktiviteter sammen med en bestemt lødighed, men også bevirker, at vi færdes i omgivelser som giver mening for os. For eksempel udvikler vi alle et sæt overbevisninger om, hvad der betyder noget i livet. Som allerede anført både stammer disse overbevisninger fra et bestemt kulturelt miljø og bærer samtidigt i sig denne bestemte kultur. For eksempel kan en persons overbevisninger hænge sammen med den vægt, der lægges på individualitet og uafhængighed i den vestlige verden. Et meget anderledes sæt af overbevisninger kan ligge til grund for, at der lægges vægt på at gøre familien ære og på forpligtelse overfor samfundet i den østlige verden. Opfattelse af interesser Interesser stammer fra erfaring med, at bestemte aktiviteter giver glæde og tilfredshed (Matsutsuyu, 1969). Interesser afspejler i høj grad individuel smag og behag, som for eksempel at foretrække fysisk eller intellektuel aktivitet. Oplevelse af og bevidsthed om, at man kan lide en aktivitet, skaber disposition for eller forventning om, at man også vil kunne lide aktiviteten i fremtiden. Vi opfatter derfor interesser som behov for at være involveret i bestemte aktiviteter. Opfattelse af interesser defineres som dispositioner for at finde glæde og tilfredshed ved aktiviteter og være bevidst om, hvorfor vi synes om aktiviteterne. At være disponeret for at kunne lide bestemte aktiviteter eller bestemte sider af disse kaldes for tiltrækning. Tiltrækning inkluderer de positive følelser, som hører sammen med det at bruge sig selv og sine evner for eksempel i forbindelse med fysisk anstrengelse, intellektuel udfordring, konkurrence eller det fællesskab, man oplever i forbindelse med aktiviteter sammen med andre. Oplevelser sammen med andre resulterer almindeligvis i bevidstheden om, at nogle aktiviteter giver en følelse af tilfredshed og glæde, mens andre aktiviteter keder os, truer os - eller de udgør ikke nogen udfordring. Det er på baggrund af den slags oplevelser, at der opstår præferencer, som er tendensen til, at vi foretrækker bestemte måder at udføre aktiviteterne på eller bestemte aktiviteter frem for andre. Viljesystemets indflydelse på valg i hverdagslivet Vilje udgør en sammenhængende begrebsopfattelse, hvor opfattelse af handleevne, værdier og interesser er temaer, som fungerer som den almindelige sunde fornufts forståelse af en selv og ens livsverden. Med begrebet vilje har vi en forståelsesramme, som kan anvendes til at fortolke, hvad oplevelse og erfaring betyder. Det vil sige, at det først og fremmest er det at føle sig tiltrukket af aktiviteter, at tro på sine kvalifikationer og at være sikker på sin præstationsevne, som influerer på, hvad vi lægger mærke til og udsøger i omverdenen. Det har også indflydelse på, hvad vi sandsynligvis kommer til at tænke eller tro om vore chancer for at involvere os i de aktivitetsmuligheder, vi møder. Viljekraft influerer også på, hvordan man oplever de daglige aktiviteter, og hvordan man tolker adfærd og oplevelse. Processen med at vælge, udføre og tolke repræsenterer en kontinuerlig cyklus, som opretholder og forandrer viljestrukturen. Hver dags nye erfaringer kan forstærke, udfordre og forarbejde allerede eksisterende dispositioner og selverkendelse. Viljekraft er derfor altid under opbygning. Typer af valg Der er to slags aktivitetsvalg: kortsigtede aktivitetsvalg og langsigtede aktivitetsvalg. Kortsigtede aktivitetsvalg er beslutninger om at gå i gang med og afslutte daglige aktiviteter. Vi vælger de handlinger, som former vores hverdagserfaringer, og som får indflydelse på vores livsforløb. En myriade af valg afgør hvilke aktiviteter, der kommer til at fylde hverdagen. Disse kortsigtede aktivitetsvalg træffes i forhold til enkeltvise daglige aktiviteter, som foregår inden for en begrænset tidsperiode (almindeligvis minutter, timer og dage). Kortsigtede aktivitetsvalg er for eksempel at spise frokost sammen

11 med en ven, at gå i biografen, købe ind, vaske bil, slå græs, gå en tur, bage en kage, spille matador eller læse avis. Aktivitetsvalg er langsigtede, når vi velovervejet engagerer os i at påtage os en bestemt social rolle i hverdagen, at tilegne os nye vaner eller at gå igang med et personligt projekt. Vi foretager valg af daglige aktiviteter, som bliver langtrækkende eller permanente dele af vores liv (Matsutsuyu, 1971; Heard, 1977). Sådanne beslutninger repræsenterer forpligtelse til at påbegynde et bestemt handleforløb og at udøve aktiviteten regelmæssigt over en længere periode. Det sker, når vi vælger at gå ind i en ny rolle, vælger at ændre livsstil ved at tilegne os nye vaner, eller vælger at gå igang med et personligt projekt så som at lære et nyt sprog, anlægge have, bygge huset om eller oversætte en artikel. Den slags langsigtede aktivitetsvalg er sædvanligvis resultatet af mange overvejelser. Langsigtede aktivitetsvalg kan indebære en langvarig proces med at indhente information, reflektere og forestille sig hvilke muligheder, der foreligger. Engagement opstår således efterhånden som en person overvejer, hvad en bestemt handlemåde indebærer over tid og vurderer dens betydning. Alle valg er indlejret i en større proces, som omhandler det at opleve, erfare, fortolke og forudse. Kortsigtede aktivitetsvalg fokuserer på vores mere eller mindre umiddelbare fremtid, mens de langsigtede aktivitetsvalg er valg for livet. For at træffe langsigtede aktivitetsvalg er vi nødt til at kunne integrere og inkorporere mange fragmenter af tidligere erfaringer, nuværende omstændigheder og fremtidige muligheder til et sammenhængende hele (Schafer, 1981; Taylor, 1989). De langsigtede aktivitetsvalg betyder endvidere at beslutte sig for, hvem man vil være fremover (Kerby, 1991). Personlige narrativer Et menneskes langsigtede aktivitetsvalg hænger sammen med den måde menneskets liv folder sig ud på. Almindeligvis afspejler disse valg hårfine nuancer i de nuværende omstændigheder. De afspejler erindringer om tidligere triumfer, glæder, fejltagelser, tab. De afspejler vore forestillinger om fremtiden. Denne proces, hvor det fortidige, nutidige og fremtidige selv integreres, medfører dannelsen af personlige narrativer (Gergen og Gergen, 1988; Mattingly, 1991, Helfrich et al, 1994). At fortælle om hændelser i sit liv indebærer, at man laver en fortælling af sine erfaringer. Fortællingerne omhandler både det, der er sket i ens liv til nu, men indeholder også en forestilling om, hvordan fremtiden vil blive. Når vi foretager langsigtede aktivitetsvalg, vælger vi i virkeligheden fortsættelsen af den fortælling, hvori vi ser os selv. Fortællingen om, hvordan et menneskes vilje er udviklet, afspejler en unik og personlig rejse med udfordringer og sejre. Det enkelte menneskes opfattelse af handleevne, af værdier og af interesser er flettet ind i denne fortælling. Den enkelte søger at forstå en sammenhæng mellem egen kompetence og hvad der foregår omkring en. Den enkelte søger at finde glæde og tilfredsstillelse i livet. Den enkelte udvikler principper for, hvordan man agerer. Alle disse spørgsmål og anliggender er integreret på en naturlig og indlysende måde i fortællingerne. Derfor er viljesystemet levende og vibrerende. Vi får kendskab til vilje, mærker og opbygger aktivt viljesystemet, når vi søger at finde mening med vores liv. Fortællinger om vilje skaber drama i vores liv, gør det både forståeligt, men også bevægende (Gergen og Gergen, 1988; Brunner, 1990). Denne dramatiske dimension af fortællingerne (som f.eks. kan ligge i frygten for at noget kan blive værre eller i håbet om, at noget vil blive bedre) giver styrke og energi til at vi fastholder de forpligtelser, vi påtager os ved langsigtede aktivitetsvalg, eller - i modsat fald - overmander os og gøre os ude af stand til at vælge. Efterhånden som vores liv udfolder sig er det endvidere således, at vi oplever vores liv som en fortsættelse af vores narrativer. Når vi bevæger os fremad i livet, fortsætter vi vores livshistorie på en måde, som vi tror er vigtig, opnåelig og tilfredsstillende og som i sidste ende indikerer, i hvilken retning vores liv bevæger sig. Viljesystemets dynamiske udviklingsproces formes af, at vi forudser, vælger, oplever og fortolker de daglige aktiviteter, hvad enten det drejer sig om aktiviteter i løbet af en dag eller gennem et helt liv. Hvad vi oplever som interessant og værdifuldt, og hvad vi tror os i stand til at gennemføre, er et resultat af vores kontinuerlige livserfaringer og er stort set afgørende for, hvilke erfaringer vi vil gøre i fremtiden.

12 VANE Fra fødslen integreres børn i de rytmer og vaner, som udgør deres fysiske, sociale og tidsmæssige verden. Med forældrenes hjælp og støtte tilegner børn sig først en døgnrrytme med sove-, vågen-, spise- og bademønstre. Efterhånden lærer børn også, at andre i deres sociale verden indtager positioner, som alle tager for givet. Ydermere har de personer (mødre, lærere, barnepiger), som indtager disse positioner, en forudsigelig adfærd. Efterhånden som tiden går, opdager børn, at også de har fået tildelt roller som for eksempel familiemedlem eller elever. De erfarer, at man forventer at de opfører sig på en bestemt måde netop på grund af disse roller (Turner, 1962; Grossack og Garner, 1970). Som resultat af sådanne erfaringer tilegner og udviser børn et aktivitetsmønster, som udgør strukturen i deres hverdagsliv. I Model of Human Occupation forklares det fænomen, at mennesket tilegner sig og gentager aktivitetsmønstre, ved hjælp af vanesystemet. Gennem vane lærer mennesket at handle effektivt og automatisk i kendte fysiske, temporære og sociokulturelle omgivelser. Vane hviler på et netværk af organiserede, tilegnede egenskaber, som gør det muligt for os uden overvejelse eller opmærksomhed at improvisere den samme slags adfærd under de samme omstændigheder over tid. Det er disse internaliserede tendenser, som er vaner og roller. Vaner Vaner er defineret som latente tendenser, tilegnet gennem tidligere gentagelser, som hovedsagelig foregår på et ubevidst plan og som påvirker en lang række adfærdsmønstre i kendte situationer. Vaner regulerer ikke adfærd gennem strikse, indkodede instruktioner for adfærd, - ' men ved at udruste den enkelte med en måde at handle på i forhold til omgivelserne. Vaner er en "handlegrammatik" for, hvordan man manøvrerer i den velkendte verden (Dewey, 1922; Camic, 1986; Young, 1988). Vanekort: Vanekortet er en internaliseret opfattelsesevne, som fremmer genkendelsen af begivenheder og situationer, og som er vejledende for, hvilke handlinger, der kan føre til et underforstået resultat eller en underforstået proces. Når vi gør erfaringer i nogle bestemte omgivelser, skabes der et sæt underforståede regler, som tjener som et kort til at forstå den ydre verden. Når vi for eksempel intuitivt ved, hvornår det er tid til morgenmad, hvornår vi skal dreje næste gang på vej hjem fra arbejde, eller hvad der netop følger efter det, vi lige har gjort, når vi laver mad, er det fordi vi har et indarbejdet kort som fremmer, at vi kan stedfæste os selv midt i den ydre verden. Dette vanekort gør, at vi kan lokalisere os i fortløbende begivenheder og hjælper os til at bestyre vores aktivitet. Vaner organiserer aktivitet i mønstre på tre måder: De har indflydelse på, hvordan en bestemt aktivitet almindeligvis udføres; de regulerer, hvordan tiden sædvanligvis anvendes, og de skaber en bestemt stil, som karakteriserer den måde, en lang række aktiviteter udføres på. Roller Mange af vores aktiviteter udføres i kraft af, at vi for eksempel er ægtefælle, forældre, arbejder eller student. Tilstedeværelsen af disse eller andre roller hjælper os til at sikre en væremåde, der både er stabil og relevant i forhold til vores sociale omgivelser. Den internaliserede rolle er defineret som at have klarhed over en bestemt social identitet og de dertil knyttede forpligtigelser, hvilket tilsammen udgør en baggrund for at kunne opfatte relevante situationer og opføre sig på en måde, som passer hertil. Den personlige identitet er en følge af vores stadfæstede, sociale position (Sarbin og Scheibe, 1983). Vi ser os selv som studenter, arbejdere og forældre, fordi vi vedkender os bestemte positioner, og også fordi vi oplever, at vi selv opfører os som en person, der har disse roller, og som vi kan se reflekteret i de holdninger og den adfærd, andre har i forhold til os. Hvem vi er afhænger i en stor udstrækning af de roller, vi indtager (Turner, 1962; Cardwell, 1971; Schein, 1971; Ruddock, 1976). Rolle-manuskript: På samme måde som med vanekort er rollemanuskript vejledende for os i forbindelse med udførelsen af vores aktvitietsmønster. Rollemanuskript er opfattelsesevner, som guider tolkning af sociale situationer, forventninger og handlemåder, der hører sammen med en given rolle. Dette indre manuskript organiserer, hvordan mennesker kommunikerer, træffer afgørelser og handler i samspil med hinanden.

13 Manuskriptet gør det muligt at finde mening i begivenheder, fordi det forudser, hvilken form for samspil eller handling, som burde finde sted. Mange individuelle behov tilfredsstilles gennem roller. Igennem roller åbnes der mange muligheder for, at vi involverer os i aktiviteter, fordi rollerne giver disse aktiviteter mål og mening. Mens roller skaber forventninger til, hvordan opgaver udføres og tiden udnyttes, giver de også livet struktur og regelmæssighed. Ved at besidde et antal forskellige roller gør vi også erfaring med forskelle og ligheder mellem forskellige identiteter og handlemåder. Roller organiser aktivitet på tre måder: de påvirker væremåde og stil såvel som indholdet af vores samvær med andre; de påvirker hvilke opgaver og færdigheder, der bliver en del af vores rollebestemte rutiner; og de opdeler vores dage og uger i tidsrum, hvor vi sædvanligvis besidder bestemte roller. Vanesystemet i hverdagslivet I begrebet rolle ligger der, at mennesker agerer i overensstemmelse med den position, de har i en social gruppe. Samspilsmønstre og måden at udføre opgaver og anvende tiden på afspejler de forventninger til adfærd, der er knyttet til en given rolle. Andre aspekter af et menneskes daglige rutiner, udførelse af daglige aktiviteter og livsstil reguleres af vaner. Den rutinemæssige aktivitet, som hører til en rolle, reguleres af vaner. Vaner og roller er således vævet ind i hinanden i hverdagslivet og organiserer den rutinemæssige adfærd med deres gensidige påvirkning. Både vaner og roller har opfattelsesevner indbygget (f.eks. rollemanuskript og 4 'vanekort), som gør det muligt for os automatisk at genkende træk og situationer i omgivelserne og handle i overensstemmelse hermed. Tænk for eksempel på, hvordan vi hilser på hinanden i hverdagen. En hilsen er så automatiseret for os, at vi udfører den mange gange hver dag uden at vi dårligt nok tænker over det. Den kan være meget kort, bestå af blot et nik eller et ord eller i andre sammenhænge være længere med en passende konversation. Når vi møder en nabo, en helt fremmed, en kollega eller en ven, opfatter vi øjeblikkeligt situationen og improviserer en passende hilsen. Vores vurdering af egen rolle og den andens rolle har - sammen med vores tillærte vaner i forhold til det at hilse på andre - betydning for, hvordan vi indgår i den interaktion det er at hilse. I løbet af dagen nikker vi måske til en fremmed, der går forbi, giver en gammel ven et knus, giver en af de ansatte et formelt håndtryk, giver naboen et klap på skulderen efterfulgt af nogle opmuntrende ord, vinker til købmanden på den anden side af gaden og kysser vores partner, når vi kommer hjem. Alle disse forskellige hilsener foregår naturligt og automatisk, fordi vores roller og vaner fortæller os, uden vi skal tænke nærmere over det, hvem vi er i relation til hver enkelt af disse mennesker, og hvad der vil være den sædvanlige måde at hilse på. Vanesystemet medvirker naturligvis også til, at de internaliserede vaner og/eller roller og den måde, begivenhederne udfolder sig på fra det ene øjeblik til det andet, kan afstemmes nøjagtigt efter hinanden. F.eks. er den måde, vi hilser på i den enkelte situation, også påvirket af et væld af faktorer i omgivelserne, for eksempel hvordan adfærden er hos den person, vi vil hilse på, om vi selv eller den anden person har travlt, og hvor hilsenen foregår. Er det i en kirke, hilser vi måske anderledes, end hvis det er på et værtshus. Vanesystemet placerer os i hverdagslivets kendte land, parate til at opfatte de særlige omstændigheder ved situationen. En stor del af vores daglige aktivitet hører sammen med hverdagslivets selvfølgeligheder. For eksempel gentager de fleste af os det samme morgenscenario, når vi står op, vasker os, klæder os på, går på arbejde eller i skole 5 dage om ugen. På grund af vores roller og vaner foregår disse daglige rutiner med bemærkelsesværdig regelmæssighed og uden det er nødvendigt at gøre nye overvejelser. Vanesystemet holder således sammen på strukturen i vores hverdag. UDFØRELSE Det tredje subsystem omhandler menneskets udførelse af daglige aktiviteter. Med ordet udførelse menes den spontane organisering afhandlinger, som er nødvendige for at gennemføre en aktivitet. Som definitionen antyder, må vi fremkalde kroppens og psykens latente egenskaber for at kunne udføre aktiviteter. Mennesket udviser en forbløffende evne til at bruge kroppen til at ændre forhold i omgivelserne fra helt simple aktiviteter (som at binde sit

14 snørebånd eller knappe en knap) til mere komplekse opgaver (at bygge et hus, komponere en sang eller designe et fly). At udføre aktiviteter involverer et komplekst samspil mellem muskelskeletale, neurologiske, perceptuelle og kognitive komponenter. Muskelskeletale, neurologiske og cardiopulmonale komponenter og mentale komponenter er organiseret i psyke-krophjerne subsystemet. De første tre komponenter består af knogler og muskler, af det centrale og det perifere nervesystem, samt af kredsløb og respiration; disse udgør den kropslige del af subsystemet. Den psykiske komponent udgøres af mentale forestillinger, som vejleder systemet i forhold til planlægning, fortolkning og udøvelse af adfærd. På samme måde som med vanekort og rollemanuskripter er disse mentale forestillinger ikke et sæt specifikke instruktioner, men snarere abstrakte regler som afgrænser og fremtvinger en bestemt adfærd. (Bruner, 1973). Lige som med vanekort og rollemanuskripter sætter de mentale forestillinger os i stand til at opfatte, hvordan vi skal handle inden for den enkelte situations rammer. De giver os viden om, hvordan vi skal agere. Det kan bedst beskrives som "fornemmelse" for, hvordan man udfører en given handling. (Brooks, 1986). Det er vigtigt at forstå, at dette subsystem fungerer som en integreret helhed. De neurologiske, kardiopulmonale, muskelskeletale og mentale komponenter er gensidigt afhængige af hinanden og arbejder sammen for at bidrage til udførelsen af aktivitet. Det vil sige, at effektiv udførelse af daglige aktiviteter er resultatet af, at alle komponenter i psykekrop-hjerne udførelsessystemet arbejder sammen og i samvirken med skiftende vilkår og miljømæssige betingelser i omgivelserne. * ET HETERARKI AF SUBSYSTEMER Hvert af de tre subsystemer repræsenterer en sammenhængende samling strukturer og processer, som igen er organiseret i det større menneskelige system. De tre subsystemer må være i stand til at samarbejde, hvis det menneskelige system skal kunne fungere i dagligdagen. Disse interne systemer må være bundet, sammen i et heterarki af subsystemer, hvor hvert enkelt subsystem bidrager til de handlinger, som personen udfører. Begrebet heterarki understreger, at de tre subsystemer bidrager med forskellige men komplementerende funktioner. Hvornår og hvordan et subsystem er involveret i en given adfærd, afhænger af de ydre omstændigheder og af det totale systems dynamiske tilstand. Når en opgave eller en udfordring fra omgivelserne kræver bevidst problemløsning, er udførelsessystemet måske i forgrunden med vanesystemet i baggrunden til at påvirke den måde, personen udfører problemløsningen på. På den anden side dominerer viljesystemet måske helt vores opmærksomhed, når vi skal tage et vigtigt langsigtet aktivitetsvalg. Til andre tider, når vilje ikke alene kan vejlede vores valg af handlinger, hjælper vores vanebestemte rutiner os til at udføre de daglige aktiviteter. Derfor er aktivitet undertiden direkte motiveret, undertiden udsprunget af vaner, undertiden fordret af den opgave, som skal udføres og i det tilfælde primært styret af udførelsessystemet. Sædvanligvis fungerer de tre subsystemer i samklang og bidrager samtidigt til aktivitet. Daglige aktiviteter afspejler altid et komplekst samspil imellem vore motiver, vaner og evner. Vi kan ikke fuldt ud forstå aktivitetsadfærd uden at referere til alle tre internt medvirkende faktorer. OMGIVELSERNE Den systemteoretiske måde at opfatte mennesket på understreger, hvor vigtig omgivelserne er for hverdagslivets aktiviteter. I grove træk påvirker omgivelserne menneskets daglige aktiviteter på to måder (se figur 4). For det første giver omgivelserne muligheder for aktivitet, fordi de repræsenterer specifikke potentialer, som mennesket kan respondere på. For det andet stiller omgivelserne krav om bestemte former for aktivitet. Krav refererer til, at omgivelserne forlanger eller forventer noget bestemt af individet. Når omgivelserne således lægger pres på personen, stilles der i høj grad krav om bestemte former for aktivitet. Vi føler pres fra så forskellige faktorer, som hvorledes de fysiske rammer er, og hvad andre forventer af os. Ethvert miljø giver både muligheder og stiller krav om bestemte former for aktivitet. Der skabes derfor en synergi af påvirkninger, som kanaliserer vores adfærd i en bestemt retning. Det vil sige, at omgivelserne ved på samme tid at give muligheder og stille krav sætter kursen for vores adfærd.

15 Muligheder Omgivelserne Krav socialt rum, hvor disse roller udspilles i overensstemmelse med gruppens normer og klima. Herved tillades og foreskrives de typer af adfærd, som medlemmer kan eller bør udføre. En aktivitetsform er måden at gøre noget på. Aktivitetsformer er regelbundne handlingsforløb, som på en og samme tid er sammenhængende, formålsrettede, overleveret i kollektiv viden, kulturelt accepterede og navngivne. En aktivitetsform er regelbunden i den forstand, at der i en bestemt kultur er en typisk eller korrekt måde at udføre aktiviteten på. En kultur foreskriver reglerne for en aktivitetsform ved at specificere procedure, resultat og standard for deres udførelse. Fig. 4. Omgivelsernes indflydelse på aktivitet. Der tænkes på både de fysiske og de sociale dimensioner, som vores hverdagsliv er sammenvævet af. Vi møder andre mennesker i fysiske omgivelser, har ting og objekter i fællesskab med andre mennesker og kan konstatere, at vores samspil med andre er formet af den materielle verden, vi deler. DE FYSISKE OMGIVELSER Vi er kropslige væsener i en fysisk verden. Alt hvad vi oplever og kan er i en vis udstrækning en funktion af at være i en fysisk verden. Den fysiske verden består af de naturlige og de menneskeskabte økologiske systemer (Lawton, 1983) og objekterne, der er i disse (Chikszentmihalyi and Rochberg-Halton, 1983). De ting vi bruger og de rum, vi befinder os i, øver tilsammen en betydelig indflydelse på vores adfærd. DE SOCIALE OMGIVELSER De sociale omgivelser refererer til den verden, hvor mennesket lever i samspil med hinanden og til de ting, vi gør. De sociale omgivelser omfatter de grupper, vi tilhører, og de aktivitetsformer, vi udfører (Nelson, 1988). Begge disse faktorer er sammenhænge, som både giver muligheder for aktivitet og stiller krav om bestemte måder at udføre aktivitet på. Ud over at skabe og definere roller skaber de sociale grupper en adfærdsmæssig kontekst, eller et AKTIVITETSRAMMER I de fleste omgivelser, vi færdes i, er de sociale og fysiske faktorer vævet ind i hinanden. Det skaber rammerne for de daglige aktiviteter og består af rum, genstande, aktivitetsformer og/eller sociale grupper, som skaber en sammenhængende baggrund for udførelse af de daglige aktiviteter. Aktivitetsrammerne er stederne for vores færden og daglige aktiviteter, og de bliver en del af, hvad vi foretager os. Typiske aktivitetsrammer for vores hverdagsliv er hjemmet, nærmiljøet, skolen eller arbejdspladsen og forskellige steder, hvor man mødes, f. eks. teatre, kirker, strande, klubber, foreninger biblioteker, gallerier, skisteder, restauranter, fitnessklubber og forretninger. Ethvert menneskes daglige liv rummer et antal aktiviteter, som foregår inden for nogle bestemte aktivitetsrammer. Omgivelsernes betydning for aktivitet kan måske bedst forstås, hvis vi tænker på, at de daglige aktiviteter først og fremmest er handlinger, som udgør et bestemt fysisk og socialt rum. Hvis vi ønsker at forstå vore klienter og hjælpe dem til at fungere bedre i deres daglige aktiviteter, må vi kende til deres omgivelser. AT BRUGE DE TEORETISKE BEGREBER TIL AT FORSTÅ FUNKTION OG DYSFUNKTION Det ovenstående er et kort overblik over de for tiden gældende teoretiske argumenter i Model of Human Occupation. Disse begreber forsøger at give en metode til at forstå, hvorledes menneskets aktivitet motiveres, organiseres, udføres og påvirkes af omgivelserne. Som sådan giver de et perspektiv på

16 det at kunne fungere og de faktorer, der medvirker hertil. Disse begreber giver også en metode til at forstå aktivitetsdysfunktion. Det vil sige, at vilje-, vane- og udførelsessystemerne og omgivelserne alle kan bidrage til uhensigtsmæssig funktion. Når dette er tilfældet, bruger ergoterapeuten modellen som en ramme til forståelse af indbyrdes afhængige faktorer, som indgår i en dysfunktionel tilstand. Den 2. udgave af "A Model of Human Occupation - Theory and Application" (Kielhofner, 1995) giver detaljerede oplysninger om, hvorledes vilje-, vaneog udførelsessystemerne samt omgivelserne kan påvirkes af og medvirke til dysfunktion. Således kan ergoterapeuten ved at evaluere en bestemt klients situation opdage, hvordan disse forskellige faktorer på en helt speciel måde indvirker på denne persons funktion og dysfunktion. I det næste afsnit diskuteres og illustreres dette yderligere. MODELLENS ANVENDELSE: AT INDSAMLE OG RÆSONNERE OVER INFORMATION. At kunne anvende modellen i praksis vil sige at anvende det teoretiske begrebsapparat som vejledning for indsamling og fortolkning af information i det kliniske arbejde - og som vejledning for intervention. I den ergoterapeutiske undersøgelse skal ergoterapeuten søge efter informationer, som kan svare på de spørgsmål, som er udledt af modellens teoretiske perspektiv. For eksempel kan ergoterapeuten spørge: Understøtter denne klients vanemønster hans misbrug? Hvordan har de kroniske smerter påvirket denne klients glæde ved tidligere interesser? Er denne klients opfattelse af egen duelighed i færd med at forhindre ham/hende i at træffe nødvendige, langsigtede aktivitetsvalg? Tøver dette barn med at bevæge sig af skræk for at miste kontrollen? Det er lige præcis, fordi ergoterapeuten udleder sådanne spørgsmål af modellens teoretiske grundlag, at det er nødvendigt at indsamle informationer. Ergoterapeuten anvender nu informationerne fra svarene på disse spørgsmål til at udforme teoretisk begrundede vurderinger. Ergoterapeuten bør anvende teori som kontekst for analyse og vurdering af de indsamlede informationer - samt for at beslutte, hvad der dernæst skal gøres. En ergoterapeut indsamler f.eks. informationer om en klient, der efter en skade gennemgår et revalideringsprogram. Det er her vigtigt at forstå, hvilken betydning arbejderrollen har for denne klients samlede vanesystem. Lad os nu forestille os, at ergoterapeuten finder ud af, at klienten har en lang fortid med fast arbejde, identificerer sig stærkt med arbejderrollen, har et veldefineret rolle-manuskript for det arbejde, han/hun har udført over lang tid og ser sig selv vende tilbage til denne rolle efter endt revalidering. Her kan ergoterapeuten stille sig tilfreds med, at arbejderrollen er veldefineret hos klienten og repræsenterer en ressource for ham/hende. Hvis det er tilfældet, kan ergoterapeuten gå videre til andre spørgsmål om for eksempel de aktivitetsformer, som klienten skal udføre i sit job og undersøge, om der er nogen uoverensstemmelse mellem klientens nuværende og langvarige funktionsbegrænsninger - og det, som kræves i jobbet. Herefter kan ergoterapeuten undersøge, hvilke ændringer af færdigheder eller vaner, som kan blive nødvendige for at støtte klientens fremtidige arbejderrolle - samt hvilke tilpasninger, der er mulige på arbejdspladsen. Ergoterapeuten kan fortsætte til nye spørgsmål, fordi de tidligere indsamlede informationer bliver meningsfulde på baggrund af det teoretiske begrebsapparat. Når en klient har en stærk opfattelse af sig selv i arbejderrollen og har et godt rolle-manuskript (d.v.s. har en velfunderet og stor viden om, hvad arbejdet indebærer) har han/hun ifølge det teoretiske grundlag en styrke med hensyn til aktivitetsudøvelsen. Ved at anvende det teoretiske grundlag vil ergoterapeuten inddrage andre teoretiske begreber til at rejse yderligere spørgsmål. Når ergoterapeuten ræsonnerer over informationerne og på den måde bevæger sig fra een måde at sammensætte informationerne på en ny måde, sker det på grundlag af en tankestruktur, som det teoretiske begrebsapparat giver. Teorigrundlaget tilbyder et sæt begreber, som kan vejlede ergoterapeuten i overvejelserne. Teorigrundlaget danner også rammen for at kunne integrere viden om forskellige aspekter i klientens situation. Ved at ræsonnere over og arbejde med de indsamlede informationer, dannes en forklaring af klientens situation. Denne forklaring fremkommer i dialektikken mellem de informationer, som ergoterapeuten har indsamlet - og den teori, som ergoterapeuten anvender for at skabe mening i informationerne. Resultatet bør blive en specifik hypotese om

17 klientens samlede situation, som kan danne udgangspunkt for at begynde eller fortsætte behandlingen. For eksempel er opfattelsen af værdier forskellig fra menneske til menneske. Et menneske kan have et værdisystem, som er tæt bundet til en fundamental religiøs overbevisning. I dette menneskes værdisystem kan bestemte moralske temaer, personlige forpligtelser og bestemte idealer for menneskelige relationer dominere. Et andet menneske kan lægge vægt på helt andre temaer. I hvert tilfælde er det vigtigt at indsamle informationer om, hvordan den specifikke individuelle værdiopfattelse indvirker på hans/hendes aktiviteter i hverdagslivet. På samme måde kan disse teoretiske argumenter beskrive eventuelle forhold, som kan influere på menneskets funktion eller dysfunktion. Den systemteoretiske betragtningsmåde peger på, hvor vigtigt det er at få en forståelse af den dynamik, som til hver en tid er til stede i menneskets situation. For eksempel er det et af de teoretiske argumenter i denne model, at viljesystemet influerer på aktivitetsvalg. Ligeledes understreges det, at viljesystemet kan være en ressource til at bevare et menneskes aktivitetsfunktion på grund af personens værdimæssige forpligtelse og opfyldelse heraf og/ eller personens opfattelse af at være i stand til at opnå bestemte resultater. Modsat kan viljesystemet være svækket og føre til uhensigtsmæssige aktivitetsvalg eller forhindre mennesket i at foretage valg. I sådanne tilfælde kan tabet af vigtige livsmål, manglende evne til at opleve glæde ved aktivitet og følelsen af hjælpeløshed alt sammen medvirke til problemet. Ergoterapeuten indsamler informationer for at forstå, hvilke specielle forhold, der gør sig gældende i denne klients aktivitetsdysfunktion. Ved at forstå denne dysfunktion og de mange faktorer, som medvirker til dysfunktionen, bliver ergoterapeuten i stand til at overveje og beslutte, hvilken intervention der skal sættes i værk. ANVENDELSE AF MODELLEN: STRATEGIER FOR INTERVENTION Ergoterapeuter vælger interventionsstrategier ud fra forståelsen af en given klients problemer. I god ergoterapi kan detaljeret viden om klientens situation aldrig erstattes af generelle principper. Tværtimod: viden om hver klient kan tilføre specifik mening til de generelle principper. For eksempel peger The Model of Human Occupation på, at en forbedring af et menneskes opfattelse af egen effektivitet skal bygges på positive erfaringer fra gennemførelse af aktiviteter, som er værdifulde og interessante. De aktivitetsformer, som giver de bedste resultater i ergoterapi, er de, som den enkelte klient kan lide og finder vigtige. Nogle klienter reagerer positivt på, at gamle interesser modificeres, så de kan videreføres, andre opfatter selv den mindste forringelse i evnen til at udføre disse aktiviteter så smertefuldt, at de må finde nye aktiviteter. Imidlertid er det umuligt at forudsige, hvor mange positive erfaringer der skal til, for at et menneske ændrer opfattelse af sin egen effektivitet. Det er simpelthen umuligt at forudse, hvordan situationen vil udvikle sig. På den måde kommer ergoterapi ofte til at bestå af en række eksperimenter, der har til formål at finde ud af klientens reaktioner på bestemte aktiviteter. Det er vigtigt at være opmærksom på, at først når klienter har været involveret i forskellige aktiviteter, går det op for dem og ergoterapeuten, hvad deres reaktion vil være. Ved hvert terapeutisk møde samler ergoterapeuten informationer om, hvordan det specifikke menneske forandrer sig. Disse nye informationer er essentielle for at kunne forudse, hvad siden hen kan ske, og hvilken strategi der kan hjælpe klienten til at klare næste etape. Konklusionen er, at ergoterapeuten aktivt må anvende The Model of Human Occupation som vejledning for indsamling af informationer og som grundlag for ræsonneringer - og for at opnå en forståelse af klientens situation, som vil gøre det muligt for ergoterapeuten at planlægge behandlingen. KONKLUSION: DET TERAPEUTISKE PERSPEK TIV I THE MODEL OF HUMAN OCCUPATION Model of Human Occupation er en måde at betragte ergoterapeutiske processer på. De behandlingsprincipper, som kan uddrages af modellen, diskuteres i detaljer i "A Model of Human Occupation - Theory and Application" (Kielhofner, 1995). Denne artikel slutter med at præsentere et eksempel på den holdning til ergoterapi, modellen lægger op til. Hvad enten en funktionsnedsættelse optræder som et medfødt problem, som en traumatisk begivenhed i den bedste alder, som et snigende og progredierende indgreb, som en tilbagevendende forstyrrelse

18 eller som en svækkelse i slutningen af livet, så er den specifikke betydning afhængig af det liv, som den er brudt ind i, og som den nu er en del af. Funktionsforstyrrelse som f.eks. blindhed, lammelse eller kognitiv svækkelse fører aktivitetsdysfunktion med sig, ikke blot fordi det reducerer individets kapacitet, men også fordi det afbryder og ødelægger den igangværende dynamiske orden i det menneskelige system. De mest vidtrækkende konsekvenser ses på livsførelsen. Funktionsforstyrrelsen kan gribe ind i den livsform, som både afspejler og understøtter det menneskelige system. I andre tilfælde er det den aktuelle dynamiske orden i det menneskelige system, som i sig selv er grunden til aktivitetsdysfunktion. For eksempel: en livsform, som er fyldt med præstationer og stress for at indfri indre og ydre krav; en livsform lammet af misbrug og uden tilfredsstillende aktiviteter; en livsform, som er hæmmet af institutionel inaktivitet og understimulering; eller et liv lammet af frygt, angst og nedbrudte evner, som gør det umuligt blot at begynde på noget. Den helt store udfordring for den ergoterapeutiske behandling er, at det menneskelige system bliver i stand til at opnå en dynamisk orden. For at kunne det, må den ergoterapeutiske behandling udgøre en bro imellem fortid og fremtid. Ergoterapi kommer ind i - og bliver en hændelse i - klientens livsløb. Når den ergoterapeutiske behandling lykkes bliver den et middel til, at et menneskes livsløb kan få ny retning. Selv når en klient har som mål i så høj grad som muligt at genoptage en tidligere livsførelse, vil det blive nødvendigt med ændringer for at komme så tæt på hverdagslivet, som det var før funktionsnedsættelsen opstod. For at være til nytte for en klient må ergoterapi træde ind i det særlige liv, som påvirkes af funktionsnedsættelsen og medvirke til at udstikke en ny kurs eller fastholde den gamle kurs på en ny måde. Den særlig vigtige rolle, ergoterapi derfor har, er at komme ind i et menneskes liv, der har en historie og/eller en fremtid, som strækker sig ud over den terapeutiske proces. Ergoterapi er en unik og afgrænset begivenhed, som har til formål at bidrage positivt til, at et menneske kommer videre med sit liv. Derfor bør ergoterapi altid foregå med forståelse af klientens hidtidige og fremtidige liv (Helfrich and Kielhofner, 1994). Referencer: se side 31. The Model of Human Occupation

19 The Model of Human Occupation The Model of Human Occupation: AN OVERVIEW OF CURRENT CONCEPTS '-A-N^Dt^KalKRgSJTW; The model of human occupation has evolved since it was first published. A number of important changes and refinements have been made. These changes reflect research findings, new interdisciplinary theory and insights encountered in practice. This article provides an overview of the current theoretical arguments. These concepts attempt to offer a way of understanding how human occupation is motivated, organised, performed and influenced by the environment. This is followed by a discussion of how occupational therapists can use this framework in their clinical practice. INTRODUCTION The model of human occupation is a theory designed to be used by occupational therapists in practice. As a theory, it provides a way of thinking about people's occupational behaviour and about occupational dysfunction that may result from disease, trauma, stress and other factors. As a guide to practice, it provides a framework for gathering information about a patient's or client's circumstances and for selecting a course of therapy. The focus of this model is on the motivation for occupation; the patterning of occupational behaviour into routines and lifestyles; the nature of skilled performance; and the influence of the environment on occupational behaviour. This focus highlights the unique concerns of the occupational therapist for the occupational wellbeing of the client. First published over 15 years ago (Kielhofner, 1980a, 1980b; Kielhofner and Burke, 1980; Kielhofner et al, 1980), the model was more fully articulated in A Model of Human Occupation: Theory and Application (Kielhofner, 1985). A new, second edition (Kielhofner, 1995) contains a number of important changes and refinements which reflect new interdisciplinary theory, research findings and insights encountered in practice. This article provides an overview of the main perspectives of the current theoretical model, highlighting some of the most important ideas in the second edition. THE HUMAN AS A DYNAMIC SYSTEM The model of human occupation was the first occupational therapy conceptual model to incorporate ideas from systems theory. Previously based on concepts of open systems theory and general systems theory, the current model builds upon new views emerging from chaos theory and dynamic systems theory. The current systems view of the human being emphasises two primary perspectives: the dynamic nature of occupational performance and the role of occupational performance in maintaining a system's organisation and achieving change. These

20 two themes are applied to understanding the nature of pccupational behaviour and its role in health and wellbeing. THE DYNAMIC NATURE OF OCCUPATIONAL PERFORMANCE Human performance has traditionally been thought of as caused by characteristics inside the person. How well or how poorly a person performed was considered a direct function of inner factors such as strength, range, cognition and motivation. Dynamic systems theory rejects this idea. While musculoskeletal integrity, cognitive capacity, motivation and other factors internal to the person are important to performance, they do not cause performance or behaviour directly. Rather, the humansystem, the task and the environment together contribute to determine occupational performance (see Fig.l). Environment Human System Task Behaviour Fig. 1. Behaviour emanates from conditions to which the human system, the task and the environment contribute. Since occupational performance is not caused simply by pre-existing mechanisms inside the person, it has a fluid and improvisational character. Moreover, since performance is dependent upon the network of external conditions (Fogel and Thelen, 1987), its infinite variability is shaped by these external factors. Consequently, occupational performance emerges spontaneously and is organised in the context of continuing, unfolding action. Importantly, this means that occupational therapists must pay careful attention to the occupation a person is performing and to the context in which he or she is performing it in order to understand and influence performance. These elements are as important as underlying capacity in determining how a person will perform. This is why the occupations that therapists use as the media of therapy are so important. They are not simply things for patients to do. They help to determine the kind of performance that will be evoked. Since occupations create part of the conditions necessary to shape performance, they have the power to tease out of a patient what may otherwise remain as latent or unrealised capacities. This is not a new idea to occupational therapists, but dynamic systems theory provides a contemporary means of articulating the dynamic role of occupation in performance. THE ROLE OF OCCUPATIONAL PERFORMANCE The second systems theme in the model is that the action or occupational behaviour of the human system is a central force in health, wellbeing, development and change. This idea begins with the recognition that the human system is not a static machine, but a dynamic and living system that requires constant maintenance and reorganisation. The whole human organism is forever unfolding and changing in time. Examples of this include the following: physical work sustains muscle strength; weight-bearing enhances the structural integrity of bone; the nervous system must process sensory information to selforganise; and cognitive processes are developed and sustained through interactions with the external world (Trombly, 1989; Katz and Ziv, 1992). In sum, the order or organisation that we find throughout the human system rests on the occupational behaviour of the system. This view turns traditional thinking upside down. That is, we are more accustomed to thinking of structures, such as the body or personality, as more permanent or tangible and behaviour as their consequence. The model of human occupation, however, emphasises that the human system is carried along and shaped by the nature of its occupational behaviour (see Fig.2). As the human system engages in action, that action or behaviour is imprinted on the human system. Another way of saying it is that, when human systems behave, they become, in

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse arbejdsliv og arbejdsmiljø

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza

Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza De grundlæggende kognitive dysfunktioner Empati: Empati er driften til at identificere andres menneskers

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Hold E11v 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1.0 Tema... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point i modul

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

inklusion social inklusion inklusion (formidlingsterm) Foretrukken term eksklusion social eksklusion eksklusion (formidlingsterm) Foretrukken term

inklusion social inklusion inklusion (formidlingsterm) Foretrukken term eksklusion social eksklusion eksklusion (formidlingsterm) Foretrukken term 1 af 5 16-12-2013 09:12 Artikler 15 artikler. inklusion tilstand, hvor et objekt er inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng social inklusion inklusion (formidlingsterm) inklusion, hvor en person

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Kunstterapeutisk udviklingsforløb

Kunstterapeutisk udviklingsforløb Institut for kunstterapi Engelsholmvej 10, 7182 Bredsten tlf:26 14 95 44 E-mail: kunstterapi@kunstterapi.dk Kunstterapeutisk udviklingsforløb Sammenlagt 7 kurser á 4 dage Dette kursusforløb henvender sig

Læs mere

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php Side 1 af 5 15 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv inklusion tilstand, hvor et objekt er inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng eksklusion tilstand,

Læs mere

Kort introduktion til 7 Gode vaner Udarbejdet af Pædagogfaglig leder Marie Skovbo

Kort introduktion til 7 Gode vaner Udarbejdet af Pædagogfaglig leder Marie Skovbo Eltang Skole og Børnehave Kort introduktion til 7 Gode vaner Udarbejdet af Pædagogfaglig leder Marie Skovbo Paradigmer og principper Vi har alle forskellige paradigmer/referencerammer eller briller, som

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Forandring i organisationer. - et socialpsykologisk perspektiv -

Forandring i organisationer. - et socialpsykologisk perspektiv - Forandring i organisationer - et socialpsykologisk perspektiv - 1 Disposition Hvorfor tale om forandring? Et socialpsykologisk perspektiv Hvad er det væsentligt at forholde sig til i forbindelse med en

Læs mere

Split mellem tanker og følelser!

Split mellem tanker og følelser! Split mellem tanker og følelser Et menneske kan beskrives som bestående af tanker, følelser, krop og handling. Disse fire aspekter udgør en organisk enhed og påvirker indbyrdes hinanden. Som f.eks. når

Læs mere

De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer.

De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer. De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer. 3. Spejling af det, som er tabt, givet eller taget væk. 4. Spejling af flugt. 5. Spejling af din

Læs mere

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

PROJICERING. Laurence J. Bendit.

PROJICERING. Laurence J. Bendit. 1 PROJICERING Laurence J. Bendit www.visdomsnettet.dk 2 PROJICERING Af Laurence J. Bendit Fra The Mirror of Life and Death (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) I sindet findes der en bestemt

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. 1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Læringsgrundlag. Vestre Skole Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte

Læs mere

Lene Kaslov: Systemisk terapi

Lene Kaslov: Systemisk terapi Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

SOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI

SOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI SOCIALE KOMPETENCER LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI Her angiver du inden for hvert af læringstemaets tre læringsområder jeres vurdering af barnets udgangspunkt for at deltage i leg- og læringsaktiviteter. Læringsmålene

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Uge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben

Uge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben Samtalens indhold Oversigt: Uge 1+2: TRIN 1 Session 1-6. Medicinsk fokus, 0-12 dage efter ophør Uge 3+4: TRIN 2 Session 7-12. Psykologisk fokus, -21 dage efter ophør Uge 5+6: TRIN 3 Session 13-18. Socialt

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Introduktion af nye undersøgelses- og afklaringsredskaber. WEIS, WRI, AWP og AWC. Ved Ergoterapeut Susanne Rosenkvist

Introduktion af nye undersøgelses- og afklaringsredskaber. WEIS, WRI, AWP og AWC. Ved Ergoterapeut Susanne Rosenkvist Introduktion af nye undersøgelses- og afklaringsredskaber. WEIS, WRI, AWP og AWC Ved Ergoterapeut Susanne Rosenkvist MOHO redskaber Interviewredskab Observationsredskab WEIS Work Environment Impact Scale

Læs mere

Personlig rapport på Test Testesen. Professional. Styles

Personlig rapport på Test Testesen. Professional. Styles Personlig rapport på Test Testesen Professional Styles Fremstillet den: 18-aug-2010 Side 2 2009 Saville Consulting. Alle rettigheder forbeholdes. Introduktion til Personlig rapport Tak for at du har besvaret

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

SMERTER OG HVERDAGSREHABILITERING NETVÆRKSMØDE Helle Møller Hansen

SMERTER OG HVERDAGSREHABILITERING NETVÆRKSMØDE Helle Møller Hansen SMERTER OG HVERDAGSREHABILITERING 23.05.17 NETVÆRKSMØDE Helle Møller Hansen Program Hvordan vurderes smerter i forbindelse med hverdagsrehabilitering? Hvad skal man være særlig opmærksom på, og hvad kan

Læs mere

Motivation, værdier og optimisme

Motivation, værdier og optimisme Motivation, værdier og optimisme AS3 2 Man kan definere ordet motivation som den mentale proces, der aktiverer vores handlinger, og som derfor har direkte indflydelse på vores resultater. Med andre ord

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Social kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog.

Social kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog. Social kapital - værdien af det sociale fællesskab! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog Du er her et sted! Program Hvad er social kapital for en størrelse? Hvordan kan vi tage fat på den sociale kapital i hverdagen?

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Rapport om følelsesmæssig intelligens Navn Sample Candidate Dato www.ceb.shl.com Rapport om følelsesmæssig intelligens Denne rapport beskriver en række kompetencer, som er afgørende for

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Det sociale hverdagsliv i senior-ældreboliger Rose Olsen, forstander, Vestereng

Det sociale hverdagsliv i senior-ældreboliger Rose Olsen, forstander, Vestereng 1 SOCIALSTRUKTUR / LIVS-ARENAER 4. arena: Lokalsamfund familien den historiske tilknytning 3. arena: Fællesskab mellem beboerne i aktivitetsområdet kultur- og aktivitetstilbud køkken og café socialt træf

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 3. Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre.

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 3. Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 3 Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Undersøgelse af funktionsevne. Klinisk undervisning II August 2015 BOMA

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere