Pak Papir. Foto: Kollergang opstillet ved Dalum Papirfabrik. Nr okt BRANCHEBLADET FOR

Transkript

1 Pak Papir Nr okt L E D E R PÅ DANSKE HÆNDER... Skjern Papirfabrik er solgt til lokale investorer. Dermed sikrer Brdr. Hartmann A/S sin fremtidige struktur med fokus på kerneområdet. Og for medarbejderne på papirfabrikken er arbejdspladsen for 75 ansatte nu sikret. I Odense blev Dalum Papir for mange år siden solgt tilbage til danske interesser og trives stadig godt. Papirfabrikken i Silkeborg blev for en del år siden solgt til udenlandske interesser og er i dag lukket. Det samme gælder papirfabrikken i Grenå, som Svenske SCA har besluttet sig for at lukke. Der er ikke mange papirfabrikker tilbage i Danmark. Men de der overlever gør det øjensynligt med danske ejere. Forhåbentlig ikke et tegn på hvad der sker i emballageområdet. Foto: Kollergang opstillet ved Dalum Papirfabrik. BRANCHEBLADET FOR E M B A LL A G E O G PA P I R

2 Når Dalum Papirfabrik stadig eksisterer og har det godt, skyldes det ifølge tillidsmand Erik Vad Nielsen i høj grad, at fabrikken har satset på genbrug. Efterforarbejdningen. Dalum-navnet på pairrullerne. Genbruget vor red En af de sidste danske papirfabrikker, papirfabrikken i Dalum består stadigvæk. 131 år efter at fabrikken blev opført på kanten af Odense Å. Dalum Papirfabrik laver skrivepapir, papir til tryk. Idéen er at fabrikere et produkt, der fuldt ud lever op til det jomfruelige papir. Det er lykkedes. Og arbejdspladsen beskæftiger cirka 250 medarbejdere plus 40 medarbejdere på Maglemølle Papirfabrik i Næstved. Men som på alle andre papirfabrikker er økonomien presset. Driftschef Erling Petersen fortæller, at Dalum Papirfabrik, ved den seneste nyforhandling med fabrikkens energileverandør, har fået en ekstraomkostning på to millioner kroner om måneden. 24 millioner kroner om året. 2 Pak & Papir 5 / oktober 2005 I forvejen er papirpriserne i bund i det pressede marked. Sælger Vores eneste mulighed er at vokse os ud af det her, siger Erling Petersen. Og det ser ud til, at det godt kan lykkes. Der er kunder nok, og afsætningen er der ikke de store problemer med. Fabrikken har en kapacitet på ton om året. Fabrikken i Næstved producerer tons om året, medens det øvrige materiale leveres fra udenlandske samarbejdspartnere. Største marked er Tyskland, der modtager 32 procent af genbrugspapiret fra Odense. 20 procent går til Beneluxlandene. Kun 10 procent går til det danske marked. Vi er meget afhængige af det tyske mar- ked, siger Erling Pedersen. Med den tilbageholdenhed der er her. Ja, så går det også ud over os. Derfor er det vigtigt for os, at der snart kommer et opsving der. Han lægger ikke skjul på, at Dalum Papir især sælger papir på at kunne håndtere de hurtige leverancer. Og selv om papir skal have den tid, papir nu engang skal have, så kan det lade sig gøre at lave en leverance, der passer til den enkelte kunde. Dalum kan ikke måle sig i volumen med de nye ti meter brede papirmaskiner. Men de nuværende PM 7 og PM 6 er med bredder på henholdsvis 4,8 meter og 3 meter særdeles fleksible. PM 6 kan levere en gramvægt på op til 350 gram, og PM 7 kan levere mellem 70 og 200 gram.

3 Tørt og renset papir på vej ind i fabrikken. ning Sidstnævnte maskine er fra 1971 og siden ombygget i Arbejde Af de 250 ansatte i Odense er cirka 140 3F ere. 127 af dem indgår i den daglige turnus i 7holdsskift. Udover de to papirmaskiner betjener de skæremaskiner med videre. At papirmaskinerne er døbt PM 6 og PM 7 er rent historisk betinget. Dengang, den danske papirindustri var samlet i et selskab med fabrikker over hele landet, fandt ledelsen det mest overskueligt at alle papirmaskiner var fortløbende nummereret. Efterhånden som fabrikkerne lukkede, blev numrene fjernet. Medens igangværende maskiner bevarede deres. I Dalum lykkedes det at sælge den store fabrik til et nyt investeringsselskab, kaldet AT Holding. Selskabet består henholdsvis af de to direktører i den daglige ledelse, henholdsvis af nogle af dansk erhvervslivs førende investorer som Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Danske Invest og Invent Miljø. Sidstnævntes direktør, Jens Kampmann, er bestyrelsesformand for genbrugspapirselskabet. Papirfibrene kommer som nævnt udefra. Enten fra firmaets egen afdeling i Næstved eller fra udlandet. I modsætning til andre papirfabrikker bearbejdes og renses papiret ikke på fabrikken. Det vil sige, at tryksværte med videre er afvasket, inden det med jernbanevogn når Odense. Arbejdsgangen er herefter, at fibrene blandes med vand og kommer direkte til viren på maskinerne. Uddannelsen af de nye papirarbejdere sker ved sidemandsoplæring. Kontakten til medarbejdere på syv hold kan være svær, men klares med mandskabsmøder hver onsdag, således at alle har en mulighed for at være til stede med jævne mellemrum. P&P 3 Pak & Papir 5 / oktober 2005

4 Skjern Papirfabrik er solgt til lokale investorer, og 75 arbejdspladser er reddet. På danske hænder Jeg er lettet. Det er den bedste løsning. Men vi har nu aldrig været i tvivl om, at fabrikken var bæredygtig, økonomisk set, siger en glad tillidsmand, John Lauridsen, fra Skjern Papirfabrik. For snart et år siden satte Brdr. Hartmann A/S fabrikken i Skjern på salgslisten. Det skete efter at Hartmann var kommet ud i økonomisk bølgegang. Blandt andet i forbindelse med investering i en nybygget fabrik i Canada. Det er et marked, som koncernledelsen ikke kender så meget til, men som den ønskede at udforske. Derfor holdt den da også fast ved den amerikanske investering, selv om den lænsede pengekassen betydeligt. Til gengæld skulle det verdensomfattende net af støbepapfabrikker lettes for virksomheder, der ikke lige har med kerneområdet at gøre. Herunder papirfabrikken i Skjern. Skjern Papirfabrik startede som et lokalt initiativ, med lokale investorer. Det var i 1961, og formålet var at puste til den lokale udvikling. Men på et tidspunkt gik det ikke så godt økonomisk, og fabrikken havde udfyldt sin rolle med at sætte gang i udviklingen. I 1978 overtog Brdr. Hartmann så fabrikken. I dag er der 75 ansatte. Omsætningen sidste år var 130 millioner, og overskuddet var små syv millioner kroner. Investering Tre af Papirfabrikkens ledende medarbejdere er gået ind i projektet. Medens den helt store investor er det lokale investeringsselskab Buur Invest A/S. Den tidligere Vestas-direktør Johannes Poulsen er med i selskabets bestyrelse, medens hans datter, den 35-årige Charlotte Buur Poulsen, er direktør for selskabet. Til daglig arbejder hun som miljøchef på B&O og har altså dermed også en indgangsvinkel til det miljøarbejde som papirfabrikken udfører. Brdr. Hartmanns koncernchef Asger Do- mino var ved handlens afslutning fuld af lovord om de nye ejere. De er helt sikkert bedre ejere, sagde han til den lokale presse men understregede samtidig, at fabrikken er en veldrevet virksomhed, og at den i årenes løb har givet et solidt afkast. Den passer bare ikke i den nuværende struktur. Vi har fået lovning på, at vi skal køre videre som hidtil, og at der ikke skal ske forringelser for de ansatte, siger en tydeligt lettet tillidsmand, John Lauridsen. P&P 4 Pak & Papir 5 / oktober 2005

5 Antal beskæftigede Antallet af beskæftigede i emballageområdet Brancheformand Peter B. Andersen har lavet denne lønstatistik ud fra emballageområdets lønstatistik for de seneste 18 år. Oversigten tager ikke højde for det egentlige antal ansatte men alene for antallet af lønstatistikker. Men det ligger traditionelt omkring 95 procent. I første halvdel af perioden ligger antallet af beskæftigede meget stabilt lidt over Med helt op til 4425 i et enkelt år. Ved forbundsfusionen i Grafisk Forbund 1993 falder antallet af beskæftigede med over ti procent. Men da antallet igen retter sig, kan der meget vel være tale om rent tekniske afvigelser. Ved emballagebranchens sammenlægning med SiD er mønstret det samme. Men her retter kurven sig ikke, og 2004 er det hidtil dårligste resultat. Muligvis også fordi det er blevet sværere at få lønstatistikker fra arbejdspladserne. Desuden har der været en hel del virksomhedslukninger i de senere år. Med de seneste omstruktureringer i branchen er det svært at se, hvordan den fremtidige kurve kommer til at se ud. Der findes ikke nogen tilsvarende statistik for branchens papirområde, der som medlem af SiD ikke har fået nogen egentlig statistik. Men henholdsvis lukningen af Silkeborg Papirfabrik, og den kommende lukning af Papirfabrikken i Grenå har, og vil påvirke beskæftigelsen på dette område. P&P Peter B. Andersen. 5 Pak & Papir 5 / oktober 2005

6 EU er ved at være den største aktør på emballagemarkedet. I hvert fald er fusionerne efterhånden så omfattende, at det alene er EU, der vender tommelfingeren op eller ned ved fusioner. De venter på EU For få år siden var der fem store aktører på bølgepapmarkedet i Danmark. I dag er der faktisk kun to. Først besluttede Danisco sig til at gå ind på markedet, og det betød opkøb af Colon med flere. Men så fandt Danisco-ledelsen ud af, at emballage ikke var fremtiden, og at man hellere ville satse på fødevare-området, så som De Danske Sukkerfabrikker - en af de oprindelige Danisco-virksomheder. Så købte SCA Danisco ud. På den måde kom der flere virksomheder til den omfattende mængde SCA virksomheder, der i forvejen var i Danmark. Men det blev for meget, for dermed ejede SCA over de omkring 40 procent af bølgepapmarkedet, som EU godtager i de enkelte lande. Derfor måtte SCA sælge fra. Det blev Neopac i Randers, Hørning og Haslev, der blev solgt fra på den konto, medens SCA nåede at bevare Søren Berggren i Vejle. Så var EU tilfreds med det danske marked, der kunne få lov til at følge lidt endnu. Investeringsfirmaet Kappa købte det, der oprindeligt var en sammenlægning af flere virksomheder under svenske AssiDomän. Det er ikke ret mange år siden, at en positiv tillidsmand Leif Larsen fra CorrPack i Vejen kunne fortælle, at det så godt ud med den nye ejer, der afgjort virkede professionel. Købt eller solgt Neopac blev i mellemtiden solgt til irske Smurfit, der ellers ikke havde haft foden inden for i Danmark, medens koncernen stod stærkt i Europa og Amerika. Hvor længe Smurfit ville blive på det danske marked, var der mange, der gættede på. Men strategien var altså anderledes end blot en hurtig handel. Ikke at Danmark er særlig enestående for den store koncern. Men i EU-sammenhæng er landet så beskedent, at der ikke skal de helt store udsving til, før EU s monopol-regler kan komme på tale. Umiddelbart kan det se ud som om, de gør det ved den fusion, som Kappa og Smurfit nu har offentliggjort, at de vil foretage, hvis de får lov. Kun to I Danmark ser det mere end svært ud. Med den nye fusion bliver der kun to koncerner tilbage 6 Pak & Papir 5 / oktober 2005

7 markedet for pap, at blive en af Europas førende i papiremballage og papir til den grafiske branche. Fusionen sker rent teknisk ved at der udveksles aktier selskaberne imellem, således at Jefferson Smurfits aktionærer får 58,3 procent af aktierne i den nye koncern, og Kappas ejerkreds får 41,7 procent. Den nye bestyrelse, som kommer til at sidde langt fra fabrikkerne i Danmark, får Jefferson Smurfits formand Dr. Michael W. J. Smurfit som formand, og en anden fra familien Smurfit, Nemlig Tony Smurfit som virksomhedsdirektør. Fra Kappa-siden indgår Frits Beurskens som næstformand og som administrerende direktør Gary McGann. Den ni personer store bestyrelse komer til at bestå af fem bestyrelsesmedlemmer fra Smurfit-siden og fire fra Kappa-siden. P&P på bølgepapområdet. Nemlig Smurfit-Kappagruppen og SCA. Smurfit-Kappa bliver, lige meget hvordan man beregner det, over 40 procent af markedet. I andre europæiske lande, hvor der er et større udbud af virksomheder og koncerner, vil det næppe blive så svært med fusionen, som det kan blive her. Vi venter spændt, siger tillidsmand Leif Larsen fra Kappa i Vejen. Personligt tror jeg, at det kan blive tale om lukning af en eller to bølgepapfabrikker meget snart. Nogle rygter siger, at Smurfit overvejer at lukke eller sælge de to Neopac virksomheder, de har i dag. Men vi venter som sagt, siger han. Politiske kilder siger til Pak & Papir, at det kan være svært, hvis markedet indskrænkes til kun to virksomheder. Derfor kan det nemt blive en løsning at sælge en del af den nye superkoncerns danske virksomheder til en helt tredje koncern, for på den måde at imødekomme såvel danske som EU monopolmyndigheder. Flere af de store engelske papirkoncerner nævnes i den forbindelse, men foreløbig venter vi på svar. I EU-systemet har Kommissionen modtaget en henvendelse 19. september om, at Jefferson Smurfit Group (Irland) kontrollerer Madison Dearborn Perteners (USA) gennem opkøb af aktier, hvilket betyder kontrol af Kappa Holding (Nederlandene). Denne koncern kontrolleres af CVC Partners USA. Oplysningen fremgår af Den Europæiske Unions Tidende 29.september. Kommissionen opfordrer alle, der måtte have interesse, til at sende deres kommentarer inden 9. oktober til registreringskontoret i Bruxelles. Det betyder, at disse bemærkninger til fusionen nu burde være på vej igennem systemet, så usikkerheden om fremtiden og fusionen kan var løst inden årsskiftet ansatte Den nye koncern får tilsammen ansatte. Omsætningen vil være over 50 milliarder kroner. Produktionskapaciteten 6,1 milliarder ton emballagepapir og 5,1 millioner ton bølgepap. Koncernen vil være repræsenteret i 23 europæiske lande og ni latinamerikanske. Strategien er, fremgår det i en meddelelse fra koncernen, at blive verdensførende på Leif Larsen, tillidsmand, Kappa i Vejen. 7 Pak & Papir 5 / oktober 2005

8 Uddannelse Specialuddanne Emballagearbejdere med erfaring får nu mulighed for at tage en overbygning til deres uddannelse. I første omgang bliver det et hold fra industrioperatør-uddannelsen, der får tilbudt kurset, der blandt andet indebærer en uges kursus hos maskinleverandører i udlandet. Hvad er det for behov virksomhederne har, når det drejer sig om efteruddannelse af medarbejderne?, spurgte uddannelsesudvalget sammen med AMU - Syd i Kolding. Konsulent Jørgen Clemens har besøgt 10 emballage-virksomheder, og deres svar på spørgsmålet var, at de ønskede fleksibilitet i undervisningen kombineret med praktisk mulig tilrettelægning og fagspecifik ny viden, der sikrer et effektivt løft i kompetencerne. Endelig ønsker virksomhederne en undervisning, der afbalancerer de tekniske og de bløde adfærdskompetencer. Det fortæller brancheformand Peter Andersen, der sidder i uddannelsesudvalget på AMU - Syd. I første omgang er der tale om et forsøgskursus. Det bliver tilbudt kursister fra emballageuddannelsen, der med kurset får forlænget deres teoretiske forløb fra 32 til 33 uger. Resten af specialuddannelsens i alt tre uger og tre dage lægges ind i det bestående uddannelsesforløb. Formål Uddannelsens generelle formål er at opøve emballagearbejdernes evne til effektivt at kunne overse og tilpasse en arbejdsproces på egen hånd. Uddannelsen skal bringe emballagearbejderne til en højere teknologisk viden og forståelse. Også således at de selvstændigt opdager problemer og uhensigtsmæssigheder i produktionen. Desuden skal de kunne udbedre disse på den teknisk bedst mulige måde. Specialuddannelsen er tilrettelagt, så de såkaldt bløde kurser samt overordnet teknologiundervisning foretages af AMU-Syd. Medens den mere specialrettede undervisning sker med maskinleverandørernes undervisere på i AMU - Syds lokaler samt på et udenlandsk træningscenter. Hvilket center, der er tale om, afhænger af, hvilken retning kursisten har valgt i samarbejde med sin arbejdsgiver. Eksempelvis har Bobst et undervisningscenter specielt for de, der går efter yderligere uddannelse i stans. 8 Pak & Papir 5 / oktober 2005

9 se i emballage Undervisningen foregår henholdsvis i hold og henholdsvis tilpasset den enkelte kursist. Den skal både indeholde teoretiske og praktiske opgaver, der gør, at kursisten bliver bedre til at styre de enkelte processer. Desuden skal eleverne lære, hvordan de indhenter viden, og hvordan de bringer den videre til kollegerne. Selve uddannelsen består af fire moduler. I bedste pædagogstil er de betegnet som Introduktion, Optimering, Teknologi og Forankring. Forklaret med lidt flere ord betyder det, at første modul gør, at kursisten selv skal lave en plan for, hvilke emner han eller hun har behov for at tilegne sig. Eleverne vil blive undervist, i hvordan man laver denne handlingsplan og så i øvrigt udvikle planen, når de lærer nyt og mere. Begrebet optimering skal give viden om hele det emballagemæssige område. Her bruges tiden i høj grad på at finpudse handlingsplanen. På tredje modul kommer kursisterne til at beskæftige sig direkte med teknik. Det er også her, de kommer på kursus på et at de forskellige kursuscentre, som branchens leverandører har rundt omkring. Til sidst er kursisterne under overskriften Forankring tilbage på AMU-Syd, hvor de ser på, hvad de har lært og udviklet. Det er meningen, at de virksomheder, som kursisterne er kommet fra skal indgå i en vurdering, af hvad der er sket. Det store mål er, at eleverne bliver bedre til at tage faglige udfordringer op. Sprog Et af de spørgsmål som forsøgskurset skal belyse er spørgsmålet om sprog. På de kurser, hvor der er eksterne undervisere fra leverandørerne, kan der være tale om undervisning på engelsk eller tysk. Hvordan denne undervisning tackles bliver en spændende udfordring. Men erfaringen er, at virksomheder, der har haft konsulenter fra leverandørerne på besøg i forbindelse med installering af maskiner, har klaret kommunikationen uden store problemer. Men som nævnt er der tale om et spørgsmål, der skal afklares under forsøgskurset. Lykkes kurset, og bliver det gjort til et blivende tilbud, er det meningen, at kurset skal udbydes to gange om året. Det sker på henholdsvis et forårs og et efterårshold. Efterårsholdet vil, i så fald, blive hæftet op på industrioperatørerne. Kurset kan på mange måder ses som en overbygning til industrioperatøruddannelsen. Dog er det sådan, at kurset netop er et kursus og ikke en uddannelse. Det er tanken, at medarbejderne kan tage kurset flere gange med forskellige emner. Der er tale om et kursusforløb, der bringer medarbejderne videre uden at være en konkurrent til Teknologisk Instituts tilbud til emballageingeniører. P&P 9 Pak & Papir 5 / oktober 2005

10 Den gamle margarinefabrik i Korsør. Schur lukker Danapak 1. august overtog Schur Danapaks virksomheder i Herning, Korsør og Tyskland. 1. september meddelte Schur, at produktionen fra virksomhederne skal overføres til blandt Horsens, og at de to danske fabrikker herefter skal lukkes. En kort forlovelse. Jeg tror helt ærligt ikke, at det her har været meningen fra starten af. Vi var klar over, at der skulle ske ændringer og måske også, at det kunne blive nødvendigt at lukke den ene af fabrikkerne i Danmark. Men det her. Nej. siger en tydeligt berørt tillidsmands Erik Larsen fra Schur Pack i Horsens. Berørt fordi kolleger på de to virksomheder det går ud over, ellers skulle være en del af Schur-koncernen. I Horsens betyder lukningen en udvidelse af maskinparken og flere nye kolleger, hvoraf flere nu kommer fra de lukkede fabrikker. På de to berørte fabrikker mister i alt 174 jobbet, mens der skal ansættes medarbejdere mere i Horsens. Hans Schur, direktør for Schur og bestyrelsesformand for Danapak Kartonnage A/S, siger til Horsens Folkeblad: Vi har siden overtagelsen set på, hvordan vi skulle strukturere produktionen fremadrettet, vi er kommet frem til, at tre fabrikker er for mange. Der er for mange omkostninger, og vi må centralisere for at spare. Derfor samler vi produktionen i Horsens, siger han. Fabrikkerne i Herning og Korsør lukker omkring 1. april Schur har allerede skilt sig af med den pro- duktion fabrikken i Korsør har haft af lamineret bølgepap. Den er overført til FrontPac A/S. Denne fabrik ligger i Arlöv i Sverige. Nye kartonnageordrer vil blive overført til Horsens, der nu iværksætter et omfattende udbygningsprogram. Også ordrerne fra Herning overføres til Horsens. Der er sat frist på, hvor hurtigt virksomheden skal afvikles. Samtidig med at Schur nu skal se på hvor mange medarbejdere her fra Herning, man gerne vil have med. Men jeg er nu ikke sikker på, at disse planer holder, for mange af kollegerne er ikke specielt interesserede i at pendle frem og tilbage mellem Herning og Horsens. Ja, nogle af em bor endda længere på den anden side af Herning, siger tillidsmand Finn Laursen. I Herning er der 54 kartonnagefolk. En pæn del af dem havde allerede ugen efter beskeden om lukningen andet arbejde på hånden, for Danapak har et godt rygte i den driftige jyske by. I trykkeriet havde ti ud af 40 ansatte på det tidspunkt allerede skaffet sig andet arbejde. I Korsør fortæller tillidsmand Harly Wolter, at otte trykkere kommer med til Horsens. 10 Pak & Papir 5 / oktober 2005

11 Fra Pak&Papir maj I alt er der beskæftiget 102 medarbejdere i Korsør, og fabrikken har blandt andet en produktion af svøb til plastbægre. Der er tale om en produktion af svøb, som bliver gjort fedttætte og trykt. Den kræver en speciel maskine, som kun findes i Korsør. Mellem jul og nytår skal den flyttes fra Sjælland til Jylland, for at være klar til at køre der en uge efter. Blandt andet derfor er Schur afhængig af at få flyttet trykkere med fra Korsør. Hvor mange der ellers vil tage mod tilbud om at pendle mellem Horsens og Korsør, står endnu åbent. Uddannelse I Horsens sidder tillidsmand Erik Larsen. Han skal, sammen fabrikkens ledelse planlægge, hvor en ny og for længst bestilt stansemaskine skal stå, sammen med en maskine formodentlig fra Herning. Desuden skal trykkeriet udbygges. Men fabrikshallerne er store nok til at tage mod de nye maskiner og de nye kolleger. Schur kørte tidligere på året et projekt sammen med AMU-Syd i Kolding for at uddanne folk til lukke-lime maskinerne. Det gav job til mange ledige. Med nye folk fra Danapak, og med de folk, der ellers bliver tale om, ville det være godt, hvis skolen i Kolding igen kunne påtage sig opgaven. Men det hele er gået så hurtigt, at lærerkapaciteten er fuldt optaget. Medarbejdermæssigt køres der flere steder på treskift. Og en mulighed er at der nu indføres weekend-hold på to gange 12 timer. Det kan være en overskuelig løsning for de, der kommer fra Korsør. I Korsør bliver der stille i den gamle margarinefabrik, der for 50 år siden var rammen om firmaets start. Her blev lavet papdritler til margarine og til smør, af De Danske Mejerier. Ejerforholdene har været omskiftelige. Men nu er det altså slut. P&P 11 Pak & Papir 5 / oktober 2005

12 Den sociale Fond Ansatte på emballageoverenskomsten har et gode, der sikrer dem fuld løn under sygdom og meget andet. Indrømmet. Det grafiske område er noget for sig selv. Med sig ind i SiD nu 3F havde emballagearbejderne mange tilkæmpede rettigheder, som andre grupper i det store forbund stadig må se langt efter. For at repræsentanter for de 32 af 3Fs afdelinger, der har emballagearbejdere som medlemmer, kunne blive opdateret i de specielle vilkår, havde 3Fs Industrigruppe indkaldt dem til møde i 3Fs forbundshus. Her orienterede forhandlingssekretær Jørgen Hansen om de specielle overenskomstforhold, der gør sig gældende for emballageområdet, som ikke er en del af CO-overenskomsten. Forhandlingssekretær og brancheformand for Papir- og Emballagebranchen, Peter B. Andersen, orienterede tillige om de specielle forhold. Ligesom konsulent Leif Bjerregaard fortalte om den sociale fond og de specielle forhold, der gør sig gældende for den. Social Fond Den sociale fond, eller Emballageindustriens sociale Fond, som den officielt hedder, ledes af en bestyrelse, der traditionelt har en arbejdsgiverrepræsentant som formand og en lønmodtagerrepræsentant som næstformand. Den daglige drift af fonden varetages af lønmodtagersiden. Det sker med et administrationstilskud, som arbejdsgiversiden betaler til fondens administration. Fondsbestyrer er Leif Bjerregaard, der er konsulent i 3Fs økonomiske sekretariat. Det er arbejdsgiverne, der alene indbetaler til fonden. Den er dog opsplittet således at den er delt i forhold til de oprindelige grupperinger i Grafisk Forbund før år I 2005 er bidraget fra virksomhederne 85 kroner per medarbejder per uge, og 66 kroner per uge for deltidsmedarbejdere. Disse indbetalinger gælder for alle virksomheder, der er medlemmer af de respektive arbejdsgiverforeninger. Imidlertid er også virksomheder, der er dækkede under en såkaldt tiltrædelsesoverenskomst, forpligtede til at betale fuld løn ved sygdom. Disse virksomheder betaler henholdsvis 117 og 80 kroner per medarbejder, alt efter om disse er deltids- eller fuldtidsansatte. Økonomi I år betyder det, at fonden i alt modtager små tyve millioner kroner, fordelt med hovedparten fra de organiserede virksomheder, og med små to millioner kroner fra virksomheder med tiltrædelsesoverenskomst. Største udgift er de såkaldte supplerende dagpenge. Hvis en medarbejder bliver syg, modtager arbejdspladsen sygedagpenge fra det offentlige. Men dette beløb er langt fra nok til at dække medarbejderens fulde løn, der derefter suppleres op ud fra den overenskomstbetingede fond. Supplementet udbetales ud fra medarbejderens seneste lønsedler fra de 88,30 kroner, som sygedagpengene fra det offentlige udgør. 12 Pak & Papir 5 / oktober 2005

13 Men det er en betingelse, at medarbejderen har været medlem i mindst 13 uger. Derfor er det meget vigtigt, at den enkeltes status fremgår klart af afdelingens materiale. Så spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt om hvordan du er registreret. Der bliver ikke udbetalt supplement til arbejdsløse. Sygedagpenge og arbejdsløshedsunderstøttelsen er det samme beløb. Leif Bjerregaard. Vi dækker altså kun for det egentlige arbejdstab, siger Leif Bjerregaard. I forhold til sygesikringssystemet modtager arbejdsgiveren først støtte fra det offentlige efter to uger, men først efter fem uger fra fonden. Dog er det sådan, at hvis der er tale om en medarbejder, der lider af kronisk sygdom, betales der fra første sygedag, hver gang medarbejderen er fraværende.. Ved barsel gælder, at kvinder har fire uger før og 24 uger efter forventet fødsel, ligesom på øvrige overenskomster, medens mænd har to plus ti ugers barselsorlov. Sidste år blev der udbetalt små ti millioner kroner i supplerende dagpenge ved sygdom og barsel. Udbetalingen ved ulykker på arbejdspladen ligger omkring kroner. Sidste år blev der udbetalt i 45 tilfælde, siger statistikken, der samtidig viser et markant fald i antallet af udbetalinger ved arbejdsulykker. Aldershjælp Fondssystemet betyder også en aldershjælp til tidligere kolleger, der, før de gik på pension, havde været medlemmer i forbundet i mere end 15 år. Hvad enten det har været i sammenhæng, eller det har været i perioder. Det er afgørende, at de, der gik på pension, var medlem af forbundet. Førtidspensionister får også del i hjælpen, idet de får 895 korner to gange om året. Beløbet er, ligesom de andre beløb, overenskomstbestemt. Dertil kommer et engangsbeløb på kroner. Udgiften til aldershjælp vil falde i de kommende år, idet det fremgår af ordningen at indbetalinger fra Industriens pension modregnes. Disse mindre udbetalinger ændrer ikke på arbejdsgivernes indbetalinger til fonden. I stedet vil en del af disse midler overgå til de feriebyer emballagearbejderne er med i, idet indbetalingerne fra fondens start har været med. Endelig indeholder fonden en gruppelivsforsikring. Den giver en maksimal dækning på kroner, som ligger ud over den dækning som 3Fs fritidsulykkesforsikring udgør. Vi er blevet bekendt med, at flere afdelinger har udmeldt medlemmer, formodentlig ved fejl, derfor er det vigtigt, at man selv checker sine policer og sin aldershjælp, siger Leif Bjerregaard. P&P 13 Pak & Papir 5 / oktober 2005

14 Drupa på vej Den næste Drupa-messe kommer i Så er forløbet tilbage med en messe hver fjerde år, efter at messen havde et mellemrum på fem år for at nå det magiske år Nu ligger det fast, at messen holder sig til fire år, der formodentlig er det forløb, der passer bedst til den grafiske branches behov. Ikke fordi der er stille på den front. I et netop udkommet Drupa-magasin får vi en oversigt over, hvad vi kan glæde os over, mens vi tæller ned til messen. I år har vi haft Interpack-messen, og næste år tilbyder Drupa-organisationen All in Print, der afvikles i Shanghai. Det sker for at holde trit med det hastigt voksende marked i Kina De, der næsten ikke kan vente på 2008, kan via internettet gå ind på Drupas hjemmeside. Den hedder Om ikke andet kan man bestille hotel i Düsseldorf i messetiden 29. maj til 11. juni, og det er nok en god idé allerede nu. Emballagefremtid Teknologisk Instituts Transport- og Emballageafdeling deltager i det europæiske Sustainpack. Et projekt, der skal bringe emballagematerialerne ind i fremtiden. Et underprojekt om miljørigtige og effektive fiberemballager er at forøge paps modstandskraft mod tørke, fugt og væske, samtidig med at pappet skal være billigere, og forbruget af råvarer skal reduceres med 30 procent, fremgår det af instituttets medlemsinformation. Valg Så er det tid til valg i de enkelte regioner og kommuner i det nye Danmark, efter kommunalreformen. Flere af branchens medlemmer stiller op rundt om i landet. Men det vil blive for omfattende for Pak&Papir at nævne dem alle. Opfordringen fra bladet skal være, at man nøje vurderer, om der skulle være en emballage- eller papirarbejder i ens egen kommune eller i ens eget amt, der dækker ens egne interesser for en liste man har sympati for. God valgkamp. Lønstatistik Så er et tid for lønstatistikken. Den optages, så den gælder for de udbetalinger, der har været for uge 43. Kontaktpersoner og virksomheder sørger for at tallene bliver indrapporteret til Papir- og Emballagebranchen. Husk at det er vigtigt, at alle arbejdspladser deltager i statistikarbejdet. Det giver det mest præcise resultat, og det giver den bedste oversigt over, hvordan ledigheden reelt er på området. Affaldsminimering I Zürich i Schweiz er det lykkedes at minimere affaldsmængden med 40 procent siden Metoden har været noget i modstrid med EU s emballagedirektiv, der har appelleret meget til frivillige ordninger, for at nå målet med mindre brug af emballage. I Zürch har myndighederne i stedet brugt pisken for at sænke forbruget. Affaldsposer koster 25 kroner stykket, og der gives høje bøder, fremgår det af internationalt affaldsnyt. Der er skåret kraftigt ned på antallet af affaldsafhentninger, og alt affald skal samles i specialaffaldsposer. Emballage og papir kan kun leveres en gang om måneden. Zürichs bystyre har ansat specielle inspektører, der kan gennemgå affaldet, og eventuelt uddele bøder på op til 1250 kroner, hvis affaldet bliver sorteret forkert. Det samme gælder, hvis man smider affald i naturen. Ifølge bladet er mindre emballage således blevet et konkurrence-parameter i landet med de hullede oste. Blødt Ifølge Ingeniøren har Danisco udviklet en biologisk nedbrydelig plastblødgører. Den betyder, at diverse plastbægre bliver lettere at nedbryde i naturen. Ifølge bladet betyder det også, at producenterne er fri for at investere i nyt udstyr, når de skal lave plastbægre med det nye produkt. Produktet er blandt andet fremstillet af castorplanten, der høstes i Indien og Brasilien. Det sker ved håndkraft, og produktet bliver dermed 3-4 gange så dyrt som de almindelige blødgørere. EU har allerede godkendt produktet til fødevarer. 14 Pak & Papir 5 / oktober 2005

15 Pak&Papir nummer 5/2005 Generalforsamling 3F Grafisk - Randers afdeling Der indkaldes hermed til gruppegeneralforsamling i 3F Grafisk - Randers afdeling lørdag 29. oktober 2005 klokken i afdelingens lokaler, Tronholmen 9 i Randers. ISSN Pak&Papir udgives af Papir- og emballagebranchen i 3F. Redaktion: Peter B. Andersen. Adresse: Pak&Papir Kampmannsgade 4 Postboks København V Telefon Telefax soeren.hoej@ofir.dk Layout og teknik: Fagbladet 3F. Tryk: Jønsson & NKN, Kastrup. Papir: 115g cyclus print, dansk genbrugspapir. Redaktionen påtager sig ikke noget ansvar for manuskripter, billeder, tegninger eller andet materiale, der indsendes uopfordret. Pak Papir Udgivelsesdag: 17. oktober Nummer 6 udkommer 12. decemberer Deadline nummer 6: 25. november Dagsorden: Valg af dirigent Valg af referent Valg af stemmeudvalg Beretning Orientering om regnskab for 1. halvår 2005 Budget og kontingentfastsættelse for 2006 Indkomne forslag Valg: 4 bestyrelsesmedlemmer (Carsten Andersen, John Moth, Brian Birk Nielsen, Bjarne Siig Nielsen) 2 bestyrelsessuppleanter (Keld Johansen, Flemming Frausing) 1 bilagskontrollant (Einar Larsen) 1 bilagskontrollantsuppleant (Jørn Heegård) Valg/indstillinger til udvalg under 3F Randers Eventuelt Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være 3F Grafisk i hænde senest mandag 24. oktober I forbindelse med generalforsamlingen serveres morgenkaffe samt frokost, hvorfor tilmelding er nødvendig. Der er fællestransport fra Århus (Musikhuset) kl Kolleger bosiddende uden for Århus og Randers-området ydes transportgodtgørelse. Tilmelding til generalforsamling og/eller fællestransport skal gives til 3F Grafisk på telefon / senest tirsdag 25. oktober. På gruppens vegne Jan Guldmann Gruppeformand 3F Grafisk - Randers afdeling 15 Pak & Papir 5 / oktober 2005

16 Pak&Papir Kampmannsgade København V Maskinel magasinpost PP DANMARK Stans -lige et øjeblik Af Preben Skaarup, tillidsmand på SCA s - nu lukningstruede - papirfabrik i Grenå. Åh nej, nu lukker de vel ikke Pappen? Sådan var min første tanke, da direktionssekretæren ringede til mig mandag den 22. august over middag for at sige, at der var indkaldt til ekstraordinært SU samme dag klokken Der skulle være ordinært SU den 29. august, så det måtte være ret vigtigt, når det ikke kunne vente. Snakken gik jo rundt på fabrikken, og der havde været en del snak om, at SCA ville tage tonnage ud af markedet på grund af den ret store overproduktion, der er på det europæiske marked, ja, faktisk også på verdensmarkedet - men vi regnede med, at vi nok slap i denne omgang. Vi fik jo hele tiden en masse ros samtidig med, at vi fik at vide fra SCA, hvor gode vi var til alt det, vi fokuserede på Lige meget hvad de bad os om, stod vi på pinde for at gøre det rigtig godt. Når vi fokuserer på en ting, så har vi været rigtig gode til at opnå de resultater, de kunne tænke sig. Fx inden for vedligeholdelse, hvor vi ved at lægge vores vedligehold om har sparet mere end en million om måneden. Når det angår maskiner, beklædning og hjælpestoffer, har vi sparet ret store beløb. Inden for sikkerhed har vi været blandt de bedste i Containerboard i SCA og er i løbet af de seneste tre-fire år gået fra tre til fem uheld med fravær, til at vi har kørt 850 dage uden uheld med fravær. Vi er faktisk de bedste Sjovt nok kan vi jo lige nå de magiske dage uden uheld, hvis vi kan blive på sporet, inden vi lukker og slukker - så kan vi lige nå at få noget ros. Men det er også, rart ikke? Hvad angår sygdom er vi også den fabrik, der har det laveste fravær. Vi ligger lige omkring to procent. Det er utroligt lavt, især når vi er en skifteholdsvirksomhed. - Også der var vi en klar nummer et. Når vi samtidig har to af de hurtigste, mest effektive og mest moderne maskiner, SCA har inden for genbrugspapir. Og når vi så er dem, der laver det bedste papir. I hvert fald det, som kunderne foretrækker at køre med. Ja, så er det dobbelt ærgerligt, at man som en strategisk beslutning har valgt at lukke vores rigtig gode arbejdsplads. Vores maskinbredde på 2,5 meter er selvfølgelig en af grundene. De maskiner, vi er oppe imod, er jo seks-otte meter brede, og de nyeste, der er kommet til, er ti meter i valsebredde. De maskiner, konkurrenterne er i fuld gang med at bygge, er også nogle store ti meter-maskiner med en tonnage på op til en halv million ton om året. SCA er en af de få producenter, der ikke investerer i ny kapacitet. De lader bare de andre sætte sig på markedet. Men det er måske også grunden til at stort set hele direktionen inden for containerboard er skiftet ud, her inden den ny er kommet med deres Turnaround plan. En anden grund er vores energiafgifter. I modsætning til vores konkurrenter betaler vi jo her i Danmark CO2-afgift. Det rammer os, som en af de største energiforbrugere i Danmark, med cirka 20 millioner om året Derudover betaler vi cirka tre millioner ekstra for en del af vores el, da vi jo også er tvunget til, som resten af den danske industri, at aftage el fra vindmøller. Men det er vores politikere jo ligeglade med - både den nuværende regering og den, vi havde før, ser det ikke som et problem. Men det er i hvert fald med til at lukke arbejdspladser her i Danmark og flytte endnu flere til de Baltiske lande og Østen. Nå, men den beslutning er jo ikke til at ændre, så må vi jo se, om ikke vi kan få forhandlet så god en aftrædelsesordning på plads, at folk vil være med til at producere til den sidste dag, som SCA gerne vil have bliver den 31 marts Gerne en ordning, hvor de tilbyder noget betalt uddannelse med mere. Vi har -langt de fleste - en meget lang anciennitet (gennemsnit for samtlige 80 3F ere); cirka 18 år. Så det kan ikke undgås, at en del af os har brug for noget uddannelse og opgradering, når vi nu skal ud at have et nyt arbejde. Ét er i hvert fald helt sikkert: Fredag den 31. marts 2006 bliver en noget speciel dag for alle ansatte og for den sags skyld tidligere ansatte på SCA Packaging Djursland.