OPSAMLING FORMIDLING EVALUERING

Transkript

1 OPSAMLING FORMIDLING EVALUERING DET INTERNATIONALE POTENTIALE I DET LOKALE Mols og Djursland er et fantastisk rum af historie, natur og menneskelige kræfter. Dette sat i den rette kontekst skaber en helt unik grobund for at udvikle og forstærke det forretningsmæssige potentiale inden for lokale fødevarer med såvel et lokalt, nationalt og internationalt sigte. En kærlighed, respekt og forståelse at dette rum vil set med vores udgangspunkt altid være en nødvendighed for et langtidsholdbart økonomisk udbytte - uden at udnytte. c b a Både før, under og efter 2017! Generationer efter os - skal høste, nyde og bygge videre på dette unikke rum.

2 INDHOLD Arbejdsmodel Projekt- og besvarelsesgennemgang - Kattegatcentret (a) Evaluering Kattegatcentret Projekt- og besvarelsesgennemgang - Nationalpark Mols Bjerge (b) Evaluering Nationalpark Mols Bjerge Projekt- og besvarelsesgennemgang - Maltfabrikken (c) Evaluering Maltfabrikken Samlet evaluering

3 OO ARBEJDSMODEL Samtlige tre projekter er udviklet efter samme model. Modellen tager udgangspunkt i et forløb med gensidige påvirkninger i mellem det specifikke projekt og de relevante interessenter bestående af henholdsvis lokale kokke/restauranter, lokale producenter og turister/lokale kunder. Undersøgelsen af den gensidige påvirkning imellem projektet og interessenter bygger på relevansen for at implementere en fælles viden og ejerskab for det enkelte projekt hos de gældende interessenter. De tre projekter er alle udviklet med det fælles formål i mente at udvikle og udbygge en fælles madidentitet og kultur på Djursland frem mod På trods af at de tre projekter har været af meget forskellig karakter og at de individuelle opgaveformuleringer har krævet vidt forskellige løsninger og ekspertise, så har selve arbejdsmodellen virket effektivt i udviklingen af opgaven på samtlige projekter. Denne arbejdsmodel kan med fordel anvendes på andre lignende projekt- og udviklingsforløb. AKTØRER/INTERESSENTER DESTINATION MED AKTIVITET/ PRODUKT KOKKE/RESTAURANTER/ETC Besøg/workshop Udvikling ejerskab 2017 flere worksshop udvikling event PRODUCENTER Besøg/workshop Udvikling ejerskab TURISTSTED/-DESTINATION Projekt der skal løses 2017 Event Limited Edition More Loose LOKALE/TURISTER Besøg/workshop Udvikling ejerskab 2017 Ejerskaber/bevægelser/lag udvikling Event TIDSLINIE

4 O1 - KATTEGATCENTRET Opgaven var at løfte niveauet i Kattegatcentrets café og implementere brugen af lokale fødevarer. Vi blev mødt med en stor entusiasme fra Kattegatcentrets side, en stor velvilje til at ville noget andet og bedre end det eksisterende madtilbud. KORTLÆGNINGEN AF OMRÅDETS FØDEVAREPRODUCENTER Baseret på eget kendskab til området, netværk og desk research. Her anbefales relevante fødevareproducenter til et samarbejde med Kattegatcentret: Nord Djursland: Hedegårdens Vinavl, Høbjerg Gartneri, Frisk Fisken, Kama Kaffe, Kattegat Seafood A/S Landmad, Møllefisk, Stenalt Gods, Søby Frugtplantage, Trines Grønt og Rydalsgaard. Syd Djursland: Ebeltoft Gårdbryggeri, Flyvefisken, Holmgaard, Lille Raneladegaard, Mjødgård, Mols Kafferisteri, Møllerrup Gods (vildt), SuperBest Rønde, Skovkvæg, Slagter Kruse, Stiibjerg Frugt og Bær, Sørens Biavl, Villa Poulsen (frugtavl), Woodshade Organics, Øhoved Grønt og den Økologiske Landbrugsskole. Andre alternativer er restauranter, der laver egne produkter, som for eksempel Smag og Glascaféen. ANALYSE AF KATTEGATCENTERETS MADTILBUD OG KUNDEGRUNDLAG Der blev skabt en analyse af Kattegatcentrets madtilbud og kundegrundlag igennem indledende samtaler og møder med Kattegatcentrets ledelse og køkkenpersonale. Der blev skabt ud fra dette en række konkrete forslag til ændringer af indhold og kultur i forhold til madtilbuddet på Kattegatcentret, desuden blev der skabt to forslag til ny formidling og madidentitet. I arbejdet på workshoppen med deltagelse af projektledere inden for turismeindustrien, lokale fødevareproducenter og -interessenter, blev der formuleret visioner for Kattegatcentrets madidentitet og udvikling i forhold til at være medspiller i dét at skabe en lokal madidentitet på Djursland. Vi arbejdede desuden på Kattegatcentrets mission om at være et lokalforankret kulturhus hvilket vil kunne udvikle stedets aktiviteter for lokale såvel som turister og styrke helårsturismen. Grundet den forestående højsæson (sommeren 2014) og mange nyansatte i personalestaben valgte Kattegatcentret at fokusere på den mere kortsigtede udvikling af stedets madtilbud. UDVIKLING AF MADKONCEPT DER HØJNER KVALITETEN AF STEDETS MADTILBUD OG GIVER DET EN LOKAL MADIDENTITET OG EJERSKAB Kattegatcenteret fik fremlagt to mulige løsninger i præsentationen af stedets madidentitet se Bilag a1. De valgte at tage løsningen der justerede og optimerede deres daværende identitet fremfor en større ændring af konceptet og identiteten.

5 O2 - KATTEGATCENTRET Der blev lavet om på menuerne med fokus på at løse højsæsonens enorme kundepres med et ungt utrænet personale. Arbejdsgangende i køkkenet blev forenklet, der blev lavet nye stationer og der blev etableret en buffet i forbindelse med et køkken et andet sted i huset for at lette presset på caféen. Der var et øget fokus på at kunden hurtigere skulle kunne orienterer sig om udvalget og ikke blev stillet overfor for mange valgmuligheder, hvorfor menuerne blev gjort enklere. Ændringerne i menuerne og produkterne blev fulgt op af en praktisk instruktion, implementering af nye opskrifter, samt ejerskab og udvikling i samarbejde med personalet. Der blev herefter lavet foodstyling af de nye menuer, hvor vi fotograferede de nye madtilbud for at ensrette og forenkle serveringen og tydeliggøre udvalget og produktet for kunden. Vi højnede kvalitet af børnemenuen ved at servere den med farverige, friskskårne lokale frugter og grøntsager, som det viste sig var et stort hit hos både børnene og deres forældre. Udover inddragelse af lokale råvarer fokuserede vi på at fjerne indkøbte færdiglavede produkter fra køkkenet, som vi erstattede med hjemmelavede produkter. Dette skabte en tydeligt stolthed i personalegruppen. Personalegruppen omkring køkkenet virker glade for forandringerne, engageret i forsat at løfte niveauet og har generelt taget ejerskab for opgaven. Forsøget på at etablere buffeten fik ikke den ønskede effekt: at nedbringe ventetiden i caféen, hvilket har indvirket negativt på kundetilfredsheden. Dette er til trods for Kattegatcentrets store indsats for at lokke kunderne over i det mere afsides lokale hvor buffeten blev serveret i løbet af højsæsonen. Der er forsat rige muligheder for at øge brugen af lokale fødevarer, både i og udenfor højsæsonen. UDVIKLING AF LOKALE PARTNERSKABER Der blev i sommeren 2014 etableret samarbejdsaftaler med den lokale fiskehandler og bager. Opskrifter blev udleveret til de lokale forhandlere/producenter således at de kunne fremstille produkter specielt til Kattegatcentret. Hvis Kattegatcentrets eget køkken ikke kunne følge med på egenproduktionen af hjemmelavede specialiteter, kunne der suppleres op med hjemmelavede produkter fra en lokal restaurant. Der blev etableret en aftale med den lokale gartner fra Høbjerg om levering af frugt og grønt. Hvilket var en succes, på trods af at de løb ind i problemer sidst på sæsonen med mangler i sortimentet. Vi fandt en løsning ved levering fra andet lokalt gartneri. Vi udviklede en menu med en burgerbøf af Skovkvæg fra Molsbjerge. Produktion og købsaftale blev etableret med SuperBest i Rønde. Pga. ændringerne i personalestablen, samt manglende tid, blev dette produkt blev erstattet med forstegte bøffer fra Himmerland. Det aftaltes dog at dette produkt kunne implementeres efter højsæsonen. I slutningen af september afholdes et evalueringsmøde, hvor der følges op på etablereingen af de eksisterende lokale partnerskaber, samt evt. fremtidige lokale samarbejdspartnere.

6 O3 - KATTEGATCENTRET VIDENS- OG ERFARINGSOPSAMLING I FORHOLD TIL UDVIKLET MADKONCEPT MED FOKUS PÅ UDBREDELSESMULIGHEDER Vi har opfordret Kattegatcentret til at evaluerer processen frem til nu internt. Arbejdsmodellen hvor konsulentrollen har fungeret som facilitator, sparrings- og samarbejdspartner har været frugtbar i forbindelse med etableringen af et ejerskab hos personalet i udviklingen af en ny madidentitet på Kattegatcentret. Desuden er kommunikation skabt og aftaler indgået imellem Kattegatcentret og en række lokale producenter samt interessenter, hvilket er af stor værdi for alle parter. En af de besøgende gæster skrev på Tripadvisor efter et besøg på Kattegatcentret med sin familie: Dejlig dag i kattegatcentret Anmeldt 19 juli 2014 / 5 ud af 5 stjerner Vi besøgte centret d. 16. juli, og havde en fantastisk god oplevelse med Kattegatcentret. Der var masser af spændende aktiviteter hver time, og et varieret udvalg af muligheder. Maden var baseret på lokale råvarer, og smagte skønt. Det er vores klare overbevisning at brug af og information om lokale fødevarer og produktion af egne specialiteter skaber øget værdi for turistens oplevelse.

7 O4 - EVALUERING - KATTEGATCENTRET Processen på Kattegatcentret stødte på flere udfordringer undervejs. I løbet af samarbejdet med Kattegatcentret, viser det sig at der er ved at blive etableret et voksende ønske om at forny stedet og øge kvaliteten i madoplevelsen for kunderne. Det er også tydeligt at alle har en holdning til maden og tanker om hvad der skal til eller ikke skal til. Beslutningsprocesserne og ansvarsområderne har ikke været tydeligt defineret, hvorfor det som samarbejdspartner kan være udfordrende at komme med ændringsforslag, medspil som modspil. Vi ser derfor at det er vigtigt at få defineret en fælles målsætning for Kattegatcentrets madtilbud, som forhåbentlig kan være med til at danne en fællesforståelse og stolthed over hvad gæsterne tilbydes. Vi mener at Kattegatcenteret skal være kendt nationalt som internationalt for fodring af både hajer og turister. Ydermere eksisterer der et stort potentiale i muligheden for at afholde selskaber og konferencer i Kattegatcenterets spændende og smukke lokaler. Det er vores klare anbefaling, at Kattegatcentret benytter sig af denne oplagte mulighed, gerne i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Således vil Kattegatcentret kunne sælge selskaberne og selv bevare fokus caféens forsatte udvikling, indtil der er skabt en grundig stabilitet, erfaring og identitet her. Anbefalede fokuspunkter for fremtidens madtilbud på Kattegatcentret: At styrke kontakten til lokalsamfundet At øge et fokus på lokal og hjemmelavet mad, ved at fokusere på: mad fra havet og lokale producenter At etablere samarbejder med andre lokale fødevarer interessenter, som også kan byde ind på forplejningsopgaver på større private, regionale som kommunale arrangementer evt. i samarbejde med kokke fra lokalområdet (der kunne for eksempel oprettes madhold, med supplerende foredrag i Natilus og biografen omkring lokale fødevarer) At sælge flere lokale produkter At skabe relevante samarbejder med lokalproducenter, som for eksempel et samarbejde med Ebeltoft Gårdbryggeri om havbrus og havskum Kattegatcentrets egen øl og sodavand At udvikle en mødetallerken, bestående udelukkende af lokale og hjemmelavede specialiteter At fortælle historier om Kattegatcentrets samarbejde med lokalproducenter og øgede fokus på de lokale produkter i pressen Vi vil råde til, at der fokuseres på ovenstående ved at sætte klare mål for udviklingen frem mod 2017 i forhold til madtilbuddet. Dette kan gøres ved at udbrede kendskab til og information om lokale råvarer, produkter og producenter, samt ved at deltage aktivt i forskellige samarbejder med områdets fødevareinteressenter.

8 O5 - NATIONALPARK MOLS BJERGE KORTLÆGNING AF OMRÅDETS INTERESSENTER Nationalpark Mols Bjerge er den af landets tre nationalparker, der omfatter den største procentdel af privatejede arealer. Nationalparkens fysiske områder er således ejet 20% af det offentlige (det er Naturstyrelsen, de forvalter arealerne) og 80% af private lodsejere. Det betyder, at de private lodsejere er af væsentlig og meget stor betydning for de eksisterende og ikke mindst for de fremtidige stedbundne ressourcer. Det er nødvendig at skabe en interesse hos de private lodsejere, så de i fremtiden kan/vil være avler og producent i relation til lokale fødevarer. Der findes i dag ca. 25 fødevareproducenter (små/mindre) i Nord- og Syddjurs kommune, der kunne være relevante for et samarbejde med Nationalparken. Hertil kommer en række interessante initiaver og boblere som f.ex. Havhaver Ebeltoft Vig, der er baseret på andelstanken, eller en lokal restauratør, der eksperimenterer med at lave specialiteter på glas (syltevarer). Der er i dag ca. 25 restauranter i Nord- og Syddjurs kommune, der kunne være relevante for et samarbejde med Nationalparken. Der er ca borgere i Nord- og Syddjurs Kommune, som er de potentielle primære besøgende i Nationalparken. Sekundært er der nærkommunerne, herunder Aarhus og Randers og ikke mindst turistgrundlaget. Købstaden Ebeltoft, der er beliggende i Nationalparken og del af Djursland som kystferiedestination, blev fornylig af Videncenter for Kystturisme valgt som et af de 20 særlige feriesteder som en overnatnings- og oplevelsesbaseret destination med en betydelig kritisk masse med registrerede overnatninger i 2011 og et estimeret turismeforbrug på 1 mia. kr. Ebeltoft er endvidere et centralt bymiljø og et kulturelt centrum for turister på hele Djursland. UDVIKLING AF KONCEPT OG SAMARBEJDSMODEL FOR PRODUKTION AF FØDEVARER PÅ BASIS AF STEDBUDNE RESSOURCER OG LOKALE AVLERE OG PRODUCENTER Lidt baggrund De danske nationalparker har hver deres logo, der dog tydeligt indgår i en serie. Den nationale del af logoet udgøres af en krone, der symboliserer den danske natur. Logoet for Nationalpark Mols Bjerge er et bølgende landskab i varme farver, blå kyst og Kalø Slotsruin. Nationalparkernes logo giver en fælles ramme for de danske nationalparker og giver det signal, at der i nationalparkerne findes natur og oplevelser af særlig kvalitet. Nationalpark Mols Bjerge blev indviet i 2009, men det første lange stykke tid arbejdede nationalparkens første bestyrelse med at lave en Nationalparkplan.

9 O6 - NATIONALPARK MOLS BJERGE Herefter har Nationalparken alene været i drift i lidt over to år. Arbejdet med at bringe logoet i spil i området er dog allerede i gang. Nationalpark Mols Bjerges bestyrelse har i nationalparkplan bl.a skrevet følgende: Bestyrelsen kan gennem markedsføring, som giver Nationalparken en profil, samt gennem udvikling af kvalitetsbrand og certificeringsordninger understøtte bæredygtig kvalitetsturisme. Til det formål har Nationalparken vedtaget et sæt retningslinjer for, hvordan og på hvilke betingelser lokale aktører kan få mulighed for at udnytte nationalparkbrandet i egen markedsføring. Der er allerede nu en række samarbejdspartnere og virksomheder, der bruger logoet, herunder producenter af lokale fødevarer, ex. Skovkvæg*, der sælges af SuperBest i Rønde. Det kan arbejdes med følgende mulige koncept- og samarbejdsmodel i fremtiden: A. Nationalparken og avler/producent Ressoucerne findes i Nationalparken i dag ex. planter, der gror, fisk og skaldyr i havet (lang historie). Nationalparkens logo anvendes sammen med producentens logo. Samarbejdets beskrives detaljeret, og dette skal fremgå af begges samarbejdspartneres hjemmesider. Producenten udarbejder den gode udviklings-/produktions storytelling. Nationalparken udarbejder den gode terrior telling. Samarbejdet evalueres hvert år. B. Nationalparken og restaurant Ressoucerne findes i Nationalparken i dag ex. planter, der gror, fisk og skaldyr i havet (lang historie). Nationalparkens logo anvendes sammen med restaurantens logo. Samarbejdets beskrives detaljeret, og dette skal fremgå af begges samarbejdspartneres hjemmesider. Restauranten udarbejder den gode opskrift/menu storytelling. Nationalparken udarbejder den gode terrior telling. Samarbejdet evalueres hvert år.

10 O7 - NATIONALPARK MOLS BJERGE OPBYGNING AF LOKAL IDENTITET I FORHOLD TIL PRODUKTERNE HVORDAN KAN DE MARKEDSFØRES, HVORDAN FÅR LOKALBEFOLKNINGEN EJERSKAB OG HVORDAN SIKRES PRODUKTETS AUTENTICITET? Til at afdække det spørgsmål blev der b.a lavet en workshop, se bliag (1b) Nationalparkens logo er det første pejlemærke for opbygning denne identitet. Rent praktiske kan der udvikles en markedsføring der forklarer mærkets indhold og betydning når det anvendes på produkter og på restauranter til først og fremmest lokalbefolkningen. Her ligge den daglige omsætning. Ex. er 20% af alt solgt oksekød i Superbest i Rønde fra Skovkvæg, der græsser i nationalparken. Når de lokale kan se og opleve produkter: dyr, planter etc på nært hold skabes og udvikles ejerskabet. Der kan laves årlige informations- og smagningsaftner mv. Der kan udvikles en loyalitetskampagne med Nationalparkens logomærket. Ex når du har samlet 20 mærker kan disse anvendes som en rabat til yderligere produktkøb eller restaurantbesøg. Andre ideer er præsenteret se bilag 2b. En enkelt helt konkret nævnes her: Et særlig måde at arbejde på er med Molborde, der er en slag madskulptur ude i Nationalparken. Det er et stærkt symbol på konceptet Fra jord til bord med inddragelse af de naturskønne omgivelser på en meget bogstavelig måde. Her er mulighed for at mødes over lokale fødevarer enten i udviklingsarbejdet, i markedsføringesøjemed eller for at skabe lokale ambassadører for den lokale madkultur. SAMLING AF DE FORSKELLIGE PARTNERS RESULTATER OG ERFARINGER - TIL ET FORMIDLINGS- OG UDBREDELSESMATERIALE OM OPBYGNING AF LOKAL ENGAGEMENT OG MADIDENTITET. Der er mange spændende projekter i gang i Danmark ikke 100% på sammen problemstilling men med lokale fødevare som omdrejningspunkt. Nogle af disse et baseret på meget private initiativer andre på en andelstankegang. Se følgende ex.: DK: Havhaven-ebeltoft.dk (andelsbevægelse), Præstø madmarked (privat), København fødevare selskab kbhff.dk (andelsbevægelse), (privat) Landmand.dk (privat) Fælles for disse er at de alle er forholdsmæssige nye og derfor er erfaringsgrundlaget ret begrænset. UDLAND/EUROPA: Specifik: (fransk). Generelt:

11 O8 - EVALUERING - NATIONALPARK MOLS BJERGE Inddragelsen af lokale aktører, producenter og restauranter via workshops er en involverende og god måde kan skabe en mulig platform for et fremtidig samarbejde. Udfordringer: tid samt organisering alt udvikling tager tid - kommer ikke dybt nok på den korte tid. Internationale perspektiver: Der skal arbejdes mere og meget for at skabe et internationalt potentielt tursitmagnetfelt på Nationalparken omkring lokale fødevarer. Overvejelser i forhold til fortsættelse af projektaktiviteter. Oplæg/input til køreplan er lavet og vil indgå i det fremtidige udviklingsarbejde i relation til modellen fra side 00. Formidlings- og udbredelsesmateriale om opbygning af lokal engagement og madidentitet blev der kun sporadisk taget hul på og det vil der bliver arbejdet på i fremtiden også i relation til modellen fra side 00. En åben og en dedikeret organisation er alfa omga for at et sådan projet kan gennemføres og videreudvikles det har vi oplevet med Nationaleparken.

12 O9 - MALTFABRIKKEN FORORD Det Internationale potentiale i det Lokale har som opgave at undersøge mulighederne for at etablere samarbejder imellem lokale fødevareproducenter og Den Ny Maltfabrik - Djurslands kommende kulturinstitution. Der skal formuleres et madtilbud der placerer sig som supplerende mere end konkurrerende til de allerede eksisterende madtilbud der findes i Ebeltoft. Madtilbuddet skal opfylde endnu udækkede behov udtrykt af brugerne, værende kunder som producenter, interessenter, ledelse og turister, i og omkring Ebeltoft. Da der snart skal udbydes en arkitektkonkurrence var det ønsket at få defineret hvilke konkrete behov og krav, der gjorde sig gældende for at danne fysiske rammer om et madtilbud baseret på lokale råvarer. Vi har valgt at angribe opgaven ud fra hvad vi ser der med nuværende omstændigheder er muligt at skabe grundlag for frem imod UDVIKLING AF FORRETNINGSMODEL OG KONCEPT FOR SKABELSE AF ET FØDEVAREMARKED, DER ER BYGGET PÅ ANDELSBEVÆGELSENS TANKEGANG Inspireret af Sydeuropas frugtbare og passionerede markeder og med viden om de store naturressourcer der emmer på Djursland, et kendskab til en del småproducenter af lokale fødevarer og specialiteter, samt erfaringer med en stor efterspørgsel fra lokale kunder og turister på autentiske, lokale madoplevelser og produkter, mener vi et en god måde at skabe et madtilbud på Den ny Maltfabrik, er ved at etablere et socialt fødevaremarked. Vi mener at fødevaremarkedet skal udvikles, bæres og gennemføres af brugerne igennem ejerskab, passion og et fælles ansvar bygget på noget så dansk som andelsbevægelsens tankegang. På baggrund af vores analyse af udvalget af producenter, samt vores undersøgelse og indsamling af kundernes ønsker, er det vores overbevisning, at det er igennem en organisering af primært kunderne, at den største udvikling af et marked for de lokale fødevarer kan ske. Organiseringen bør i første omgang ske i en foreningsform. Det er kundernes fælleskab om deres passion til mad der skal danne fundamentet for hvad producenterne kan afsætte. Vi skal motivere til et fællesskab mellem producenter og kunder der skabes i rammen af fødevaremarkedet hvorved der skabes basis for afsætning hos småproducenterne, samt et større udvalg af varer til kunderne. Dette vil resultere i mere autentiske oplevelser af områdets fødevarekultur til turisterne. Se vedlagte forretningsplan, bilag 1c. KORTLÆGNING AF OMRÅDETS FØDEVARER PRODUCENTER Ved at være i løbende dialog med de lokale fødevareproducenter igennem egen produktion, netværk og omgangskreds, foreslår vi disse 26 lokale fødevareproducenter til at opstarte et velfunderet produktudbud på fødevaremarkedet: Nord Djursland: Hedegårdens Vinavl, Høbjerg Gartneri, Frisk Fisken, Kama Kaffe, Kattegat Seafood A/S, Landmad, Møllefisk, Stenalt Gods, Søby Frugtplantage, Trines Grønt og Rydalsgaard.

13 10 - MALTFABRIKKEN Syd Djursland: Ebeltoft Gårdbryggeri, Flyvefisken, Holmgaard, Lille Raneladegaard, Mjødgård, Mols Kafferisteri, Møllerrup Gods (vildt), SuperBest Rønde, Skovkvæg, Slagter Kruse, Stiibjerg Frugt og Bær, Sørens Biavl, Villa Poulsen (frugtavl), Woodshade Organics, Øhoved Grønt og den Økologiske Landbrugsskole. Vi mener, at der via et øget fokus på småproducenter af lokale fødevarer, et synligt, velfungerende fødevaremarked for afsætning af de lokale produkter og en stor kundekreds, vil opstå endnu flere småproducenter, der brænder for ét specifikt produkt som fx Ahl Hybenmarmelade, Bønnerup Hyldeblomstsaft eller Mols Honning. Dette vil med tiden betyde, at fødevaremarkedet kan få et stort udvalg af sæsonbestemte varer, samt et enormt og konstant udviklende netværk af småproducenter og kunder. ENGAGERING AF OMRÅDETS FØDEVAREPRODUCENTER Ved rundspørge til områdets fødevareproducenter svarer 90% procent, at de er interesseret i at engagere sig i et fødevaremarked. Det er dog kun 30 % der med sikkerhed ønske at være fysisk tilstede på fødevaremarkedet. Dette skyldes primært travlhed i produktionen, samt deltagelse på messer og andet arbejde. Engageringen af fødevareproducenter etableres løbende med kundearrangementer baseret på sæsonens råvarer og temaer. Derudover er det også vigtigt at der udvikles en effektiv organisering af fødevareproducenterne så det bliver enkelt og gennemskueligt hvordan man kan deltage sporadisk eller kontinuert. Ansvaret skal fordeles og forhåbentligt kommer passionen til at bære projektet frem fra idé til frø, spire til træ med frugt. Se forretningsplanen, bilag 1c for uddybende information. UNDERSØGELSE AF FORRETNINGSGRUNDLAGET FOR FØDEVAREMARKED I FORHOLD TIL LOKALE, REGIONALE OG INTERNATIONALE KUNDER I sommeren 2013 blev der afholdt et fødevaremarked med Molbordets produkter, samt øvrige specialiteter fra ind- og udland, på Den ny Maltfabrik. Der var også etableret en mindre café i forbindelse med markedet, som serverede kaffe, fadøl, solgte frisk brød, sandwich, kage og enkelte specialiteter. Marked, inklusiv café, var kun bemandet med en enkelt person. Salget i højsæsonen lå på gennemsnitlig kr. dagligt. Heraf var ca. 55 % af varerne salg af Molbordets produkter. De varer der blev solgt flest af dem der havde en tydelig reference til det lokale så som øl fra Ebeltoft gårdbryggeri. 45 % af omsætningen stammede fra udenlandske kreditkort. Der blev ikke lavet en decideret markedsføring af stedet. Kun en rødløber og et par skilte der ledte folk fra gågaden om i baggården informerede om markeredet. Projektet blev værdsat af kunderne og rygtet blev stødt spredt fra mund til mund. Kundernes positive respons og den acceptable omsætning af dette pop up-marked indikerer en overbevisende bæredygtighed i turistsæsonen, samt et tydeligt et ønske og behov for et farverigt fødevaremarked med afslappet atmosfære og fokus på lokale råvarer og produkter.

14 11 - MALTFABRIKKEN Ud af 100 adspurgte lørdagshandlende i Ebeltoft svarede 92% at det vil have nogen eller stor interesse for dem med et fødevaremarked i Ebeltoft. Heraf var 48 % lokale, 38 % regionale eller nationale, mens 14 % var internationale. De afholdte workshops og kendskabet til lokalbefolkningen og deres deltagelse til diverse afholdte arrangementer viser en stor interesse generelt i forhold til lokale fødevarer og producenterne af disse. Hermed mener vi at kunne konkludere, at der eksisterer et frugtbart forretningsgrundlag i den viste store interesse og det endnu udækkede behov, for et fødevaremarked med lokale råvarer i Ebeltoft og omegn udtrykt af lokale såvel som regionale og internationale kunder. Dette er bestemt værd at tænke med i udbydelsen af et madtilbud på Den ny Maltfabrik. UNDERSØGELSE AF DE FYSISKE KRAV Da der er et begrænset antal producenter af lokale fødevarer i området, vil behovet for et decideret fødevaremarked være begrænset til kun at foregå om lørdagen. Udenfor højsæsonen er det desuden om lørdagen at livet i gaderne i Ebeltoft fyldes mest af besøgende og sommerhusgæster til byens attraktioner. Samtidig er det ofte således at man har lyst til at lægge en større kvalitet og bevidsthed i madlavningen i weekenderne, når man har mere tid og overskud. Om lørdagen vil det også være lettere at trække regionale kunder til. Desuden har mange af småproducenter andre jobs eller engagementer i ugens løb, hvorfor det også fra producenternes side kan være en fordel at fødevaremarkedet foregår om lørdagen. Det er et generelt et stort ønske hos producenterne af lokale fødevarer at der etableres et lokalt fødevaremarked i turistsæsonen. Ved en rundspørge var der ikke specifikke ønsker om det skulle foregå indendørs eller udendørs. Desuden blev det klart på en workshops for kunder og producenter, at der hersker et ønske om at de lokale fødevarer kobles sammen med oplevelser og konkrete madtilbud i forlængelse af et køkken der har mulighed for at servering og udskænkning. Det er vigtigt at fødevaremarkedet kan foregå et autentisk og centralt sted, med let adgang for køretøjer. Til dette finder vi Den ny Maltfabrik helt perfekt, som centralt placeret, men alligevel isoleret bygning, hvori der før har været en lokal produktion af malt, går det hånd i hånd med værdierne for de lokale fødevarer. Det er muligt at transportere varer helt op til hoveddør og bagdør. Desuden er Den ny Maltfabrik med sine tre store etager og kommende kulturinstitution også i den fordel at det er muligt at tilpasse fødevaremarkedet til sæsonens krav, behov og efterspørgsel. Om sommeren kan man rykke det delvist udendørs og let udvide fødevaremarkedet med dusiner af produkter og producenter. Derudover er det muligt at kombinere madoplevelser med Maltfabrikkens eksisterende kulturtilbud som koncertsal, galleri, bibliotek, produktions lokaler og café.

15 12 - MALTFABRIKKEN BESVARELSES GENNEMGANG AF MALTFABRIKKEN Vi har gennem to forskellige workshops arbejdet med engagering af kunder og producenter. Vores tilgang har været at disse workshops skulle så frøet til et ejerskab blandt kunder såvel som småproducenter i processen af dét at skabe et madtilbud med fokus på lokale fødevarer på Den ny Maltfabrik. Parallelt hermed skulle der indsamles viden til basis for forretningsplanen og projektlederne bag Den ny Maltfabrik. Den første workshop var primært baseret på producenter og folk relateret til fødevare- og turistbranchen. Til denne workshop var der inviteret en delegation af fødevareproducenter og avlere samt fødevareinteressenter fra Provence der var på udveksling på Djursland for at skabe kendskab til danskernes tilgang til lokale fødevarer. Den anden workshop var primært baseret på kunder, som var bredt repræsenteret i forhold til alder, provision og interesse. Her var den primære hensigt at skabe base for et ejerskab, motivering og videre involvering. Vi undersøgte hvad der var interessant for kunderne således at de kunne få en fælles og individuel passioneret tilgang til måltidet og de lokale fødevarer. Indsamlingen af viden og erfaringer fra disse to workshops har dannet base for forretningsplanen, se bilag 1c.

16 13 - EVALUERING - MALTFABRIKKEN Det er vores klare anbefaling at man tænker køkken, oplevelser og fødevaremarked sammen. Der skal skabes en unik model der er tilpasset området. Denne model skal skabes gennem et kontinuert samarbejde mellem producenter og kunder. Hvis arbejdet starter nu vil der, som vi ser det, være opbygget en bæredygtig forretningsmodel, erfaringer med andelstanken og organisering af småproducenterne af lokale fødevarer på Djursland, at vi vil kunne rykke ind med et klart, velintegreret, populært og velfungerende fødevareudbud, -netværk og kundekreds, når de fysiske rammer på Den ny Maltfabrik står klar i Både kunder og producenter ser det som en unik mulighed for Maltfabrikken at fungere som et formidlingssted for områdets fødevarevirksomheder. Som et sted der kan sende kunder, interesserede, turister og småproducenterne videre ud i landskabet og skabe møder imellem mennesker og passioner for gode råvarer, stolte produkter og glæden ved det at gøre det selv.

17 14 - EVALUERING - SAMLET En fælles fødevareidentitet for området, kræver en formidlingen af lokale fødevarer. En stærk formidlingsform er at fortælle historien for det enkelte produkt. Historier er bl.a. interessante hvis de beskriver noget unikt som præger produktet såvel som producenten; fx en udvikling, en transformation, en pudsig hændelse, en speciel kvalitet eller noget der gør en forskel. Vi vil i Det Internationale potentiale i det Lokale opfodre samarbejdspartnerne i de tre delprojekter (Kattegatcentret, Nationalpark Mols Bjerge og Den ny Maltfabrik) til at insistere på det at skabe en lokal fødevareidentitet i forbindelse med deres institution. De tre delprojekter har hver især erfaret et stort potentiale i etablereingen af samarbejde mellem de lokale producenter og kultur- og turistinstitutionerne. Et samarbejde som har givet mulighed for at skabe en øget omsætning for begge parter. Vores fokus har været rettet på at indsamle viden om både institutioner, producenter og kunder. Det er især via samarbejdet mellem de lokale fødevareproducenter og interessenter og hver af de hhv. tre kultur- og turistinstitutioner, at der er forsøgt at skabe et engagement og ejerskab internt hos de specifikke folk der skal løfte opgaven i dagligdagen. Om det er kærligheden til de smukke omgivelser, et defineret og afgrænset område som Mols eller Djursland, eller om det blot er skæve og gode gener, er svært at sige men det er kendetegnende i vores møde med interessenterne, at der bobler et passioneret ønske om at gøre en forskel og en vilje til at løfte i fælleskab. Udfordringen ligger i at definere visionen så tydeligt, at folk kan se hvor der skal løftes. Der er på ingen måde mangel på engagement!