BLÅVANDSHUK IDRÆTSCENTER 17. MARTS 2015 VÆR SKARP

Transkript

1 VÆR SKARP Når ansøgningen lander hos en fondsmedarbejder skal det fra de første linjer stå klart, hvorfor projektet er støtteværdigt. Hvilket problem bidrager projektet til at løse? Hvorfor er I som organisation de rette til at løse det? Hvad er det nyskabende? Hvad er sneboldseffekten altså effekterne som rækker uden for det konkrete beløb I søger? Materialet skal selvfølgelig være gennemlæst og ordentligt sat op.

2 SKAB EN GOD RELATION Ansøgningen skal være klappet af med ledelsen i organisationen, men ikke nødvendigvis have dem som afsender. Når der gives en bevilling er det også en tillidserklæring, så det er vigtigt at der opbygges en god relation. Den person som varetager kontakten til bidragsyderen skal kende det faglige felt og projektet indgående og kunne stå 100 % på mål for gennemførelsen. Brænd for jeres projekter som rigtige ildsjæle og forsvar dem med stor professionel indsigt. Brug gerne eget og kollegaers netværk til at skabe den første kontakt og tilbyd uformel orientering ved et personligt møde om projekter i pipeline. Relationen er også vigtig at opretholde efter en bevilling er modtaget! Send succeshistorierne og presseomtalen videre og vis begejstringen ved at være kommet i gang. Hvis der opstår behov for ændringer af projektet er den gode tillidsbaserede relation også vigtig for at I i fællesskab kan tilpasse projektet og opnå de oprindelige mål.

3 KEND DIT PROJEKT Det er vigtigt, at det fremgår af ansøgningen, hvordan I med jeres særkende bidrager til at skabe værdi for samfundet. Ud over beskrivelsen af jeres eget projekt, så skal det også fremgå af ansøgningen, hvem der ellers arbejder med jeres målgrupper eller efter metoder som ligner dem I ansøger om støtte til at udvikle. Det kan også være en fordel, at finde samarbejdspartnere, som kan supplere jeres kompetencer og gøre projektet mere bæredygtigt. Det være både andre organisationer eller det offentliges institutioner. Når I skal finde samarbejdspartnere er det vigtigt at kende jeres egne styrker og svagheder og det kan evt. afdækkes med en SWOT-analyse i forhold til det konkrete projekt i søger midler og samarbejdspartnere til.

4 SEND GERNE TIL FLERE MEN IKKE SAMTIDIGT Det kan være svært at få den første finansiering til et projekt, som derefter til gengæld vil virke som en kvalitetsstempel og gøre det nemmere at finde de næste bevillinger. Det kan være en fordel at søge de offentlige puljer først og derefter søge privat finansiering. Projektet kan også præsenteres først for eksisterende bidragsydere og derefter for nye samarbejdspartnere. Den rådgivning som modtages i de første ansøgningsrunder kan også bruges til at kvalificere projektet yderligere. Der er forskellige prioriteringer hos forskellige bidragsydere, så hver eneste gang den fremsendes skal ansøgningen læses igennem og målrettes modtageren selvom hovedindholdet er det samme. Brug tid på at finde de fælles værdier og prioriteringer mellem jer og bevillingsgiveren. Søg derfor også altid midler i god tid i forhold til projektstart.

5 OP TIL 3 BEHANDLINGER AF EN ANSØGNING 1. Sekretariatet (registrering og fagbehandling). 2. Eksterne sagkyndige (faglig bedømmelse). 3. Bestyrelsen (endelig behandling og prioritering). Og endelig. Vær forberedt på, at selv det bedste projekt kan få et afslag.

6

7 FONDE OG PULJER BLÅVANDSHUK IDRÆTSCENTER 17. MARTS 2015

8 Nøgletal (2013) Egenkapital: 18,5 mia. kr. Ansøgninger i alt: 572 Uddelt i alt: 849 mio. kr. Bevillingsprocent på 29,9! Støtteområder Mission: at skabe livskvalitet for alle danskere gennem det byggede miljø. 5 filantropiske programmer fra den levende bygningsarv til innovation i byggeriet.

9 Nøgletal (2013) Egenkapital: 6,1 mia. kr. Ansøgninger i alt: Uddelt i alt: 390 mio. kr. Støtteområder Sundhed, motion, natur og kultur ( Det gode liv ) Nationalt og lokalt legater til studieophold i udlandet Legatboliger

10 Nøgletal (2013) Egenkapital: 1 mia. kr. Ansøgninger i alt: Uddelt i alt: 62 mio. kr. Støtteområder Sociale formål, kulturelle formål, natur og miljø samt forskning og uddannelse. Årets Reumert Kronprinsparrets Priser Bikubenfondens Museumspriser

11 Nøgletal (2013) Egenkapital: 89 mia. kr. Ansøgninger i alt: ca Uddelt i alt: ca. 1 mia. kr. Støtteområder Det maritime, Syddanmark, danskheden, anlægsprojekter, Møller, festivaler, websites, haveanlæg, skoler, træskibe kunstgræsbaner, museer, teatre, hospitaler og hvad fonden ellers lige beslutter at støtte

12 Nøgletal (2013) Egenkapital: 630 mio. kr. Ansøgninger i alt: 296 Uddelt i alt: 115 mio. kr. Støtteområder Udvikling og støtte til byggeri inden for idræt, kultur og fritid Nyopførelser, udbygninger og nyindretning af eksisterende anlæg (inde og ude) En pulje (<1,2 mio. kr.) og en fond >1,2 mio. kr.) Lokalt engagement! Arkitektonisk kvalitet

13 Nøgletal (2013) Egenkapital: 11,7 mia. kr. Ansøgninger i alt: Uddelt i alt: 163 mio. kr. Støtteområder Sociale formål Sygdomsbekæmpelse Kulturelle formål Miljø, natur og bygningsbevarelse Studierejser Undervisning Forskning Kirkelige og religiøse formål Udlån af musikinstrumenter (strygeinstrumenter og flygler)

14 Nøgletal (2013) Egenkapital: 1 mia. kr. Ansøgninger i alt: 4000 Uddelt i 2013: 20 mio. kr. 890 mio. kr. i støtte til mere end store og små aktiviteter siden 1931 Støtteområder (Idræts)foreninger, ildsjæle, organisationer, ngo er Anskaffelser af ting, fx indkøb af air-track, møbler, musikanlæg eller projektor. Dansk erhvervsliv Hitrate på 20%!

15 Nøgletal (2013) Egenkapital: 7 mia. kr. Ansøgninger i alt: Uddelt i alt: 1,2 mia. kr. Støtteområder teknisk og naturvidenskabelig grundforskning og formidling større sociale opgaver, kulturelle projekter og projekter om miljø og bæredygtighed aktive ældre Aldringsforskning og øjenforskning forskningsprojekter inden for humanvidenskaberne

16 HUSK DE SMÅ OG LOKALE FONDE Virksomheders medarbejderfonde Virksomheder som er ejet af fonde Sparekassefonde Lokale fonde

17 Nøgletal (2013) Uddelt i alt: 71,9 mio. kr. Støtteområder Puljen støtter aktiviteter, som fremmer befolkningens naturforståelse og muligheder for et aktivt friluftsliv.

18 MILJØMINISTERIET PULJE GRØNNE ILDSJÆLE Puljen til grønne ildsjæle yder tilskud til projekter og aktiviteter, der bidrager til at øge kendskabet, til hvad grøn omstilling indebærer, og hvordan omstillingen kan gennemføres i praksis gennem nye samarbejdsformer og forbrugsmønstre. Der er i 2015 i alt afsat 160mio. kr. til puljen.kun 96 ansøgninger 2013 Mere en tre fjerdele af ansøgninger fra indre KBH Mange virkelige fantasifulde ansøgninger fx en hønsegård til 10 høns på Nørrebro til 500 t.kr. Vanskeligt for sekretariatet at give bevillinger Mangler projekter fra resten af Danmark...

19 LANDDISTRIKTSPULJEN Formålet med Landdistriktspuljen er at forbedre landdistrikternes udviklingsmuligheder ved bl.a.: At skabe nye, varige og utraditionelle arbejdspladser i landdistrikterne - herunder nicheproduktion - eventuelt som en kombination af privat og offentligt arbejde At styrke bosætningen i landdistrikterne At styrke integrationen af nye landdistriktsborgere - såvel danskere som nydanskere At fastholde og udvikle den offentlige og private service i landdistrikterne, herunder styrke initiativer til opretholdelse af basale servicefaciliteter At styrke de lokale kulturaktiviteter At styrke sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige initiativer rettet mod børn og unge i landdistrikterne, herunder aktiviteter for socialt svagt stillede børn og unge

20 TIPSMIDLER (UDLODNINGSMIDLER) Almen kultur og idræt Forskningsformål Friluftsliv Humanitære og andre almennyttige formål Landsdækkende oplysningsforbund Sociale formål Sygdomsbekæmpende organisationer Undervisning Ungdomsformål

21 LAG MIDLER Ny programperiode Nye prioriteringer Nye bestyrelsesmedlemmer

22 EU - DANMARKSKONTORET EU-kontoret har som udgangspunkt to hovedydelser: Internationale finansieringsmuligheder International kontakt- og vidensformidling

23 NORDISK KULTURFOND BLÅVANDSHUK IDRÆTSCENTER 17. MARTS 2015

24 HORIZON 2020 Horizon 2020 program EU s 8. rammeprogram - et budget på ca. 525 mia. kroner fra EU s nye store program for forskning og innovation Programperiode: Tre søjler Videnskab i topklasse Industrielt lederskab Samfundsmæssige udfordringer

25 ET KREATIVT EUROPA BLÅVANDSHUK IDRÆTSCENTER 17. MARTS 2015

26 CROWDFUNDING BLÅVANDSHUK IDRÆTSCENTER 17. MARTS 2015

27 CROWDFUNDING ET NYT FÆNOMEN Crowdfunding er en ny form for fundraising, hvor man bruger netværk/fans/interesserede til at rejse penge til sine projekter. Dette kan foregå i forbindelse med en etableret webside som fx booomerang.dk, som var den første af sin slags i Danmark. Booomerang (DK) fremgang på 250% fra Den amerikanske crowdfundingplatform Kickstarter passerede i starten af marts mia. $ i donationer

28 CROWDFUNDING Crowdfunding = netværksfinansiering Markedsplads Typisk mindre beløb end traditionel fundraising (5k 100k) Direkte kontakt med din slutbruger/publikum Ombytning af udbud og efterspørgsel = kunderne får hvad de vil have Godt til at teste dit projekt/dummies/pilots på målgruppen Supplement til eller i stedet for traditionel fundraising Hurtig respons

29 FIRE FORMER FOR CROWDFUNDING Donation Bidragsyderne får ikke noget økonomisk afkast, ofte baseret på ideologi. Belønning Bidragsyderne modtager et produkt eller en service som betaling for deres finansiering. Medejerskab Investorerne bliver medejere af den virksomhed, de er med til at finansiere Lån Investorerne får betaling for deres finansiering i form af renter.

30 HVAD ER VIGTIGT? Lav en troværdig/ærlig projektbeskrivelse Fortæl om dit team/kompetencer Lav en video Læg et budget og gør det synligt Vær generøs med incitamenter (motivation nr. 1!) Din platform er dit netværk (30/70) Opdateringer af dit projekt Faseinddelt: indhold, rammer, målgruppe, PR, afslutning Alle indtægter er skattepligtige! Tjek skatteregler med brancheorganisation!

31 STØTTE BLÅVANDSHUK IDRÆTSCENTER 17. MARTS 2015

32 BEVILLING Hvis man får en bevilling Tak for bevillingen Som hovedregel positivt, men En bevilling er: Indgåelse af en gensidig aftale med støtteyder Forventninger om opfyldelse af det man har lovet i ansøgningen Et skulderklap Vær opmærksom på krav til afrapportering og evaluering Vær opmærksom på udbetalingsprocedurer

33 BEVILLING Sørg for at blive husket for noget positivt Giv den information der (ikke) forventes Projektets fremdrift og udfordringer Projektets økonomi, resultater og effekt Nævneværdige ændringer undervejs

34 AFSLAG Hvis man får et afslag Tag ikke et afslag personligt, men brug det konstruktivt Selv den dygtigste fundraiser modtager løbende afslag Det kan være svært at undgå frustrationer (tidsplaner udskydes etc.) Projektansøgere er ofte uden kontrol pga.: Antallet af fondsansøgninger Antallet af tilgængelige midler Beslutningstagernes favoriseringer af projekter frem for andre Tag dialogen med støtteyder og bliv måske klogere Der gives langt fra altid detaljerede redegørelser

35 AFSLAG Afslag Begrundelser I hører Vi begrunder ikke. Der er for mange ansøgninger. Bestyrelsen traf desværre et andet valg... Intet svar Begrundelser I ikke hører Budgettet så ud til at være oppustet Hattedameprincippet dvs. formål, som vi kan være enige om, men som næppe ændrer noget Mangelfuld definition af målgruppe og succeskriterier Mangelfuld finansieringsplan Ukritisk brug af fundraiser

36 OPSKRIFTEN PÅ ET AFSLAG 1. For lavt og kortsigtet ambitionsniveau 2. Idéen passer ikke til støtteyders formål 3. Utilstrækkelig beskrivelse af kompetencer 4. Begrænset målgruppe 5. Oppustede budgetter 6. Brug af copy-paste-ansøgninger 7. Manglende egenfinansiering 8. Manglende innovation og nyskabelse 9. Projektet mangler samfundsrelevans 10. For mange ansøgninger ude på samme tid

37 KOM IGENNEM NÅLEØJET Selve ansøgningsbrevet er kun én side Lækker læsning Mere udførlig, nøgtern, objektiv og faktuel projektbeskrivelse som bilag Indled med teaser, fx. beskrivelse af oplevelse el.lign. Før derefter belæg for teaseren pyramiden Skriv ikke konkret beløb med mindre det efterspørges Knyt an til fundatsen Beskriv nytteværdien ikke din egen ambition Læg ikke ord i munden på fondene, de ved bedst i modsætning til puljer Hvad er det langsigtede perspektiv livet efter tilskuddet, næste skridt, forankring Evt. profileringsmuligheder Med venlig hilsen

38 FONDSSTØTTEDE PROJEKTER

39 MUSEUMSCENTER HANSTHOLM BLÅVANDSHUK IDRÆTSCENTER 17. MARTS 2015

40 FILIORUM BLÅVANDSHUK IDRÆTSCENTER 17. MARTS 2015

41 ULTRA GALLA BLÅVANDSHUK IDRÆTSCENTER 17. MARTS 2015

42 DSI ANDROMEDA BLÅVANDSHUK IDRÆTSCENTER 17. MARTS 2015

43 DEN 2. RADIO BLÅVANDSHUK IDRÆTSCENTER 17. MARTS 2015

44 STUBBEKØBING STRANDJAGTFORENING

45 LIMFJORDSTEATRET BLÅVANDSHUK IDRÆTSCENTER 17. MARTS 2015

46 KLASSISKE DAGE I HOLSTEBRO BLÅVANDSHUK IDRÆTSCENTER 17. MARTS 2015

47 SMELTEDIGLEN - LANGVANG BLÅVANDSHUK IDRÆTSCENTER 17. MARTS 2015

48 ASKOV HØJSKOLE BLÅVANDSHUK IDRÆTSCENTER 17. MARTS 2015

49 TAK FOR JERES TID SPØRGSMÅL ELLER KOMMENTARER?

50 AFTENSMAD VI MØDES IGEN KL.19 BLÅVANDSHUK IDRÆTSCENTER 17. MARTS 2015

51 WORKSHOP - DET GODE PROJEKT - DEN GODE ANSØGNING BLÅVANDSHUK IDRÆTSCENTER 17. MARTS 2015

52 DEN GODE IDE ER IKKE LÆNGERE NOK! -MEN DEN KAN IKKE UNDVÆRES. Den gode ansøgning har: Et problem der mangler løsning En løsning der står mål med problemet En klar årsag/virkningssammenhæng Evnen til at dokumentere det Vil undersøge om det virker

53 WORKSHOP I GRUPPER Arbejde med jeres egne projekter Diskuter evt. følgende i forhold til fondssøgning: 1.Hvad er det unikke, og hvordan vil I vinkle projektet kan det vinkles på flere måder? 2.Hvad er de vigtigste budskaber at formidle til støtteyderne (kom gerne med eksempler)? 3.Hvordan kan projektet blive endnu mere interessant nyhedsværdi, partnere, m.v.? 4.Hvad mangler vi??

54 WORKSHOP I GRUPPER 5. Hvilke støttemuligheder kunne være oplagte? 6. Hvordan finder vi dem? 7. Hvordan finder vi ud af, hvad de lægger vægt på? 8. Hvordan laver jeg den gode ansøgning?

55 HVILKE UDFORDRINGER HAR ANDRE? At finde tiden til at fundraise og lave en ordentlig gennemarbejdet ansøgning. At skabe et overblik over fonde og hvad de vil/kan støtte. At udvikle projekter ud fra fondenes fokusområder. At vide præcis, hvilke ting fondene lægger vægt på. At finde nye vinkler på ansøgningerne. Hvilke udfordringer har I?

56 FUNDRAISING I HELIKOPTERPERSPEKTIV Jeres erfaringer med fundraising? Kan det betale sig?

57 3 GODE RÅD TIL PROJEKTUDVIKLING

58 DET GODE PROJEKT Er realistisk Er troværdig Har opbakning Er ikke påbegyndt Er samfundsaktuel Skaber en positiv effekt Indeholder fornyende elementer Gør en forskel i (lokal)samfundet Består af kompetente mennesker Er delvist egen-/medfinansieret

59 KOM IGENNEM NÅLEØJET Perspektiv samfundsmæssig nødvendighed Organisering, strukturering, ansvarsfordeling Høj (faglig) kvalitet Vær ambitiøs! Nytænkning (nye målgrupper, nye metoder etc.) Kend din målgruppe og forhold dig til den gerne analyser Læg selv timer/penge i projektet Gør brug af lobbyarbejde

60 KONTAKTOPLYSNINGER Rasmus Munch Hovednummer: Direkte: LinkedIn: