PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET"

Transkript

1 HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS INSTITUT FOR FINANSIERING CAND.MERC. FINANSIERING KANDIDATAFHANDLING VEJLEDER: MICHAEL CHRISTENSEN UDARBEJDET AF: JULIE LINDBJERG NIELSEN PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET - TEORETISK OG EMPIRISK ANALYSE FORÅR 2004

2 Indholdsforegnelse Execuive summary Indledning Problemformulering Afgrænsning Srukur Pengepoliik i Danmark De pengepoliiske insrumener Foliokono Markedsoperaioner De pengepoliiske modparer Likvidiessyring - Eksraordinære operaioner i indskudsbeviser Mellemværende de pengepoliiske modparer imellem Den danske pengemængde Rene og valuadannelse Valuakursen De kore rener Den lange rene - obligaionsrenen Målsæningen i pengepoliikken Akiemarkede Prisfassæelse vha. nyefunkionen Dividendemodellen Gordons væksmodel Hvilke fakorer påvirker akiemarkede Transakionsmekanismerne Førse fase Anden fase Kapialomkosningseffeken Formueeffeken Tillidseffeken Balanceeffeken... 38

3 4.3. Akiekurs som pengepoliisk mål Teoreisk penge- og akieprismodeller Sandard væksmodellen Money in he uiliy funkion (MIU) Cash in advance modellen (CIA) Konklusion af de re modeller Andres analyser Naionalbankens analyser Thorbeckers analyser Chen, Roll and Ross analyser Paelis analyser Jensen and Johnsons analyser Simple sammenhænge i danske daa Ændring i foliorenen Akiekursen og den lange rene Ændring i forvene inflaion VAR analyse af danske daa Meoden Daaindsamling Akieafkase Indusriel produkion Arbejdsløshed Renespread Kore rene Inflaion Saisisk karakerisik af de makroøkonomiske variable Resulaer Egne analyser vs. andres analyser Konklusion Lieraurlise... 93

4 Figuroversig Figur 2.1. Naionalbankens pengepoliiske rener Figur 2.2. Valuakursen for euro Figur 2.3. De kore rener Figur 2.4. Den 10-årige sasobligaionsrene Figur 2.5. Pengepoliiske måls redeling Figur 3.1. Kursudviklingen i KFX-indekse Figur 4.1. Pengepoliisk ransmissionsmekanisme via akiemarked Figur 7.1. KFX-indeks og 10-årig sasobligaionsrene Figur 7.2. Sammenhæng mellem akiekurs og renen Figur 8.5. Impuls respons på akieafkase... 83

5 Tabeloversig Tabel 7.1. Regression mellem foliorenen og akieafkas Tabel 7.2. Regression mellem forvene inflaion og akieafkas Tabel 7.3. Resulaer af esimering af ovensående ligning Tabel 8.1. Korrelaionsmarice Tabel 8.2. Auokorrelaioner af variablerne Tabel 8.3. Marginale signifikansniveau ilhørende join F-ess a samlige 6 lag Tabel 8.4. Varians dekomposiion for akieafkas... 82

6 Execuive summary 6 Execuive summary A large praciioner and academic lieraure examines he effec of moneary policy on asse prices. The purpose of his hesis is o see wheher moneary policy in Denmark affecs sock prices. The focus is on moneary policy and asse pricing and wheher empirical sudies are in conformiy wih heory. The following quesions are o be discussed and answered: How does Denmark carry ou moneary policy? Wha are he aims? And how do hey conduc moneary policy? Pricing socks by he uiliy funcion and a presen value model. A which price are socks sold? Theoreical models of money and sock prices by using he uiliy funcion and presen value model? Wha are he ineracions? Oher surveys. Wha are heir conclusions? Tes of he Danish marke. Wha are he ineracions beween moneary policy and sock reurn in Denmark? Danmarks Naionalbank is responsible for moneary policy in Denmark. The aim of moneary policy is o keep he krone sable agains he euro. The main objecive of he moneary policy in he euro area is o mainain price sabiliy, i.e. o avoid inflaion. By keeping he krone sable agains he euro, a basis for low inflaion is also creaed in Denmark. Danmarks Naionalbank conducs is moneary policy via he moneary-policy counerparies. The moneary-policy counerparies have access o wo faciliies: Overnigh curren-accoun deposis. Weekly marke operaions Theoreically, he price of a share is ofen described as he discouned value of expeced fuure dividend paymens why heoreical ineres-rae flucuaions affec sock

7 Execuive summary 7 prices. The higher he ineres rae, he lower he presen value of a given fuure dividend paymen. Therefore, sock prices and long-erm ineres raes will ake opposie courses, all oher hings being equal. A presen value model based on Gordon formula follows: P D ( 1+ g) s = r + δ Where D is he curren level of dividends. R is he long-run risk less rae of ineres, g is he growh rae of dividends and δ is he equiy risk premium. g A uiliy model: ( C + 1) '( C ) s u ' P = E β X + 1 u Where u ' β u ( C+ 1 ) '( C ) is he marginal subsiue and X +1 is he value of he invesmen. The heoreical and empirical lieraure on he effec of changing ineres on he economy ofen disinguishes beween a numbers of differen channels via which changes in ineres affec economic aciviy. These channels show how moneary policy affecs sock pricing and furher how sock prices affec he economy. Oher lieraeur and heory generally posi ha resricive moneary policy leads o lower sock prices. This is also he conclusion from oher surveys. The hesis has focused on four surveys done by Paelis, Thorbecker, Jensen & Johnson and Chen, Roll & Ross. The conclusions are he same since hey all found a negaive correlaion. Besides ha Danmarks Naionalbank has done some surveys on he Danish marke. And hey found ou ha here have been a negaive correlaion beween long ime ineres rae and he KFX index in he earlier years bu laer on he correlaion is posiive. The survey in his hesis focuses on he ineracion beween sock reurn and moneary policy bu also oher macroeconomics variables have been considered. This survey is done by a VAR mehodology. This hesis does no presen evidence ha moneary policy exers any effecs on sock reurns.

8 Execuive summary 8 Impulse-response funcions and variance decomposiions from he vecor auoregression indicae ha here is a no large and saisically significan relaionship. The conclusion is ha findings are no consisen wih heory. Reurn is no associaed wih moneary policy as oher surveys conclude. The reasons why he conclusion differs from oher conclusions are difficul o ell bu he Danish marke is no ha liquid as he US markes and maybe he Danish sock marke is efficien and herefore he lagged values do no affec sock reurns.

9 1. Indledning 9 1. Indledning Peer Sellin forsøger i sin arikel fra 2001 a danne sig e overblik over, hvilken indflydelse pengepoliik har på akiekursen. Afhængig af om de er moneære økonomer eller finansielle økonomer, er der forskellige ineresser. Sellin har i sin arikel se på, hvilke resulaer og sammenhænge udenlandske forskere er komme frem il. Konklusionen er enydig, ide både eori og empiri kommer il samme resula, a der kan ses en sammenhæng mellem valg af pengepoliik og akiekursen. De er Naionalbanken, der har ansvare for den føre pengepoliik i Danmark. Pengepoliik kan føres på flere forskellige måder, men i Danmark er de renerne, der syres ved a fassæe diskonoen og u dlånsrenen. Akiekursen er påvirke af flere forskellige fakorer. Disse fakorer kan inddeles i sysemaiske og usysemaiske. Den usysemaiske risiko kan diversificeres bor og har dermed ingen indflydelse for invesor. Mere problemaisk er de med den sysemaiske. Sysemaiske fakorer er fakorer, som påvirker alle akierne i en porefølje frem for kun a påvirke e specifik akiv. Pengepoliikken hører derfor il under de sysemaiske fakorer, ide den vil ramme hele poreføljen. Moivaionen for a vælge dee emne er, a se hvorledes Naionalbanken direke via reneændringer kan påvirke invesorernes akieinvesering. Såfrem a der ved en æ n- dring i pengepoliikken sker en ændring i invesorens akiebeholdning kan Naiona l- banken indireke beslue om værdien af inveseringer skal sige eller falde, og dermed hvorvid Naionalbankdirekøren har mag over de danske borgere og deres opsparing. Med baggrund i Sellins arikel ønskes de i nærværende speciale analysere, hvorledes der i Danmark ligeledes findes en sammenhæng mellem pengepoliikken og akieku r- sen. I denne undersøgelse ages samidig andre makroøkonomiske fakorer i beragning.

10 1. Indledning Problemformulering Flere modeller kan anvendes il a analysere de eoreiske og empiriske modeller for sammenhænge mellem pengepoliikken og akiekursen. Ide der gives enydige sa m- menhænge mellem pengepoliik og akiekursen i forbindelse med de udenlandske undersøgelser, ønskes de analysere, hvilke indflydelse reneændringer har på prisfas - sæelsen af akier, og hvordan en sådan ændring i prisfassæelsen påvirker den vid e- re økonomi. Formåle med opgaven er således a belyse problemsillingen omkring renens indflydelse på akiemarkede. Med udgangspunk i den føre pengepoliik i Danmark analyseres, hvilken indflydelse denne har på de danske akiemarked, og samidig undersøges, hvilken indflydelse renen har ved prisfassæelse af akier. Speciale er opbygge omkring følgende punker: Beskrivelse af den føre pengepoliik i Danmark. Hvilke mål er der i Danmark med a føre pengepoliik, og med hvilke midler nås disse? Prisfassæelse af akier ved hjælp af nyefunk ionen og dividendemodellen. Hvorledes besemmes en akies kurs? Teoreisk analyse af sammenhængen mellem akiekursen og pengepoliik ved brug af nyefunkionen og dividendemodellen. Hvilke sammenhænge er der? Andre eoreikeres analyse. Hvilke sammenhæng e finder de mellem pengepoliik og akiekurs? Tes af de danske akiemarked. Hvilken indflydelse har den danske pengepoliik og andre sysemaiske fakorer på de danske akiemarked? 1.2. Afgrænsning Til udarbejdelse af egen analyse gøres der brug af en forskellige makroøkonomiske fakorer. Der findes naurligvis e ual af makroøkonomiske fakorer, men på baggrund af adskillige arikler inden for område er de valg kun a behandle e begræ n-

11 1. Indledning 11 se anal. Således afgrænses de a behandle samlige makroøk onomiske fakorer. Af fakorer er valg akie-indekse KFX, foliorenen, månedlig indusriel produkion, arbejdsløshedsprocenen, renespreaded, CIBOR 1 måned og CIBOR 6 måneder, sam forvene inflaion 1.3. Srukur Speciale er opbygge på følgende måde: I kapiel 2 gives der en overordne forsåelse for den pengepoliik, der føres i Danmark i dag. De forskellige pengepoliiske insrumener behandles og der fremføres en forklaring af pengemængden. Desuden behandles rene - og valuadannelsen. Afsluningsvis gøres der rede for, hvilke mål Naionalbanken har med a føre den valge poliik. Kapiel 3 giver en forsåelse for akiemarkede og hvilke fakorer der har en indflydelse. Desuden prisfassæes akier ved hjælp af både nyefunkionen og dividende modellen. I kapiel 4 undersøges de, hvordan pengepoliikken påvirker akiekursen og realøkonomien, dee gøres ved a se på ransakionsmekanismerne. Kapiel 5 ser på, hvorfor mekanismerne fungerer således. Der vil i dee kapiel ses på den ekniske udledning af sammenhængen mellem pengepol iik og akiemarkede sam akiemarkede og realøkonomien. Dee gøres ved brug af 3 modeller; en sandard væksmodel, en money in he uiliy funcion model og en cash in advance m o- del. I kapiel 6 undersøges de, hvilke resulaer og konklusioner Naionalbanken og andre forskere er komme frem il. I kapiel 7 og 8 analyseres den danske sammenhæng. I kapiel 7 udføres nogle simple regressioner, hvor forskellige fakorer enkelvis ses som eksogene variabler, der på-

12 1. Indledning 12 virker akieprisen. I kapiel 8 analyseres påvirkninger af akiekursen på baggrund af en VAR model. Flere fakorer medages, og der udarbejdes flere analyser il undersøgelse af sammenhængene. I kapial 9 fremføres en kriisk vurdering af analyserne udarbejde af Naionalbanken og andre forskere sam de analyser, der er udarbejde i speciale. Der vil blive redegjor for de forskelle der findes og samidig gives en mulig forklaring på, hvorfor disse forskelle findes. Sids men ikke minds afslues speciale med en konklusion.

13 2. Pengepoliik i Danmark Pengepoliik i Danmark Naionalbanken er bankernes bank og har ansvare for a fassæe de officielle rener i Danmark. Renerne, som Naionalbanken fassæer, er reningsgivende for de rener, der anvendes i bankerne og dermed de rener, som privae forbrugere og virksomheder benyer ved ind- og udlån. Naionalbanken som bankernes bank beyder i dag, a den er mellemled i bealingerne mellem delagerne og ikke som idligere, hvor dens vigigse opgave var udsedelse af penge. Naionalbanken har sadig monopol på pengeudsedelse, men mange ransakioner er i dag uden fysiske penge, efersom de privae forbrugere har bealingskor, der medfører, a bealing sker direke mellem bankerne. Dee er ligeledes gældende, når der handles imellem virksomhederne. En anden vigig opgave for naionalbanken er a ilføre samfunde likvidie, denne opgave løses ved pengepoliik og bealingsformidling De pengepoliiske insrumener Naionalbanken udfører pengepoliik via de insrumener, som de har fåe sille il rådighed. De pengepoliiske insrumener er de muligheder Naionalbanken har for a syre og forrene de pengepoliiske modparers penge- og realkrediinsiuer - indbyrdes udesående. De pengepoliiske insrumener har næsen ikke være ændre s i- den 1992, dog skee der små ændringer med hensyn il ekniske karaker i 1999, og i 2003 er der ske en revision af foliorammerne, som modparerne har i banken. De pengepoliiske modparers muligheder 1 : Indskud på foliokoni Ugenlige markedsoperaioner 1 Danmarks Naionalbank (2003a), side 26.

14 2. Pengepoliik i Danmark 14 Indskud på foliokoni sker på dag-il-dag basis, og de ugenlige markedsoperaioner sker ved lån mod sikkerhedssillelse i værdipapir eller køb af indskudsbeviser. Pengepoliikken bliver udfør ved fassæelse af udlånsre nen og diskonoen. Disse rener er reningsgivende for de danske kore pengemarkedsrener. Figur 2.1. Naionalbankens pengepoliiske rener Procen Diskonoen Udlåns/indskudsbevisrenen Kilde: Naionalbanken. Udlåns/indskudsbevisrenen (14-dagesrenen) er renen på markedsoperaionerne. Renen på indskud på foliokonoen er foliorenen (indlånsrenen), og den er lig med diskonoen 2. Sker der en ændring i diskonoen vil de flese kunder i pengeinsiuerne kunne mæ r- ke dee, ide pengeinsiuerne ligeledes ændrer de res rene. 14-dagsrenen har ligeledes indflydelse for kunderne i pengeinsiuerne, men kun sorkunderne, ide de ypisk forrenes på pengemarkedsvilkår, hvilke 14-dagsrenen er reningsgivende for. 14-dagsrenen ændres hyppigere og i mindre ryk end di skonoen. Der kan derfor ske ændringer i 14 -dagsrenen uden a diskonoen påvirkes. Dog er de normal, a de o rener følges ad. Diskonoen er desuden lavere end 14-dagsrenen jf. figur Ibid, side 27.

15 2. Pengepoliik i Danmark Foliokono Penge- og realkrediinsiuerne (modparerne) indsæer deres overskydende kapial på foliokonoen i Naionalbanken. Foliokonoen forrenes il foliorenen, der er lavere end pengemarkedsrenen. Årsagen il denne lavere forrenning er, a de ikke ønskes risikere, a der imporeres kapial fra udlande. Foliokonoen er primær il for a sikre mod en effekiv bealingsafvikling og ikke som en mulighed for, a pengeinsiuer skal jene penge. De er illad a have overræk på foliokonoen, når modparerne bruger de il sikke r- hedssillelse i forbindelse med bealing il anden side. Dog skal de sørge for, a konoen ved dagens afsluning er posiiv. Der er fassa nogle foliorammer for, hvor sor e beløb modparerne må have af indskud på folio. Denne må pr ikke oversige samle 20 mia. kr 3. Dee sikrer, a der ikke kan ske spekulaion i forbindelse med ændringer i renen eller valuaen. Den samlede ramme er fordel på hver enkel modpar som en individuel ramme. Denne individuelle ramme er fassa på baggrund af modparens sørrelse og dens akivie på pengemarkede. Foliorammesyseme indræder førs, såfrem den samlede ramme overskrides. De er alså mulig for den enkele modpar a overskride den individuelle ramme, blo den er inden for den samlede ramme. Overskridelse af den individuelle ramme forrenes med foliorenen, så længe den samlede ramme ikke er overskrede. Modparerne har dog en økonomisk ineresse i a begrænse deres indskud på foliokonoen, ide renen på indskud er højere end foliorenen, jf. figur 2.1. Hvis Naionalbanken formoder, a foliorammen vil overskrides ved dagens afsluning,f medfører de de eksraordinære operaioner, og de vil derfor åbne for salg af indskudsbeviser. Muligheden for konverering af indskud il indskudsbeviser har endnu ikke være ben ye, og indskud æ på foliorammen har kun være ilfælde få ga n- ge. Dee kan imidlerid skyldes, a valuamarkede har væ re rolig siden indførslen. 3 Ibid, side 31.

16 2. Pengepoliik i Danmark Markedsoperaioner Naionalbanken udseder indskudsbeviser mod den indskude kapial på foliokonoerne. Disse indskudsbeviser har en løbeid på 14 dage. Ligesom naionalbanken opsuger likvidie, ilfører den også likvidie il markede via genkøbsforreninger. Disse har ligeledes 14 dages løbeid og fungerer således, a naionalbanken køber saspapirer af pengeinsiuerne med den forsikring, a de aer købes ilbage af pengeinsiuerne efer 14 dage il en højere kurs (reporenen) fassa af Naionalbanken. Kursforskellen mellem køb og ilbagekøb er den effekive rene, som er i overenssemmelse med renen på indskudsbeviser. Når naionalbanken udlåner penge kræver de sikkerhed. Dee gælder samlige lån de yder både, pengepoliiske lån, men også dag-il-dag lån. Hvilken form for sikkerhed, der kræves, har ændre sig gennem i iderne. Dee skee sidse gang i , hvor sikkerhedsgrundlage blev udvide fra a gælde sasobligaioner il også a gælde rea l- krediobligaioner og andre obligaionsyper. Desuden blev de lave således, a genkøbsforreningerne blev ændre il udlån mod pan, s am der blev indfør margin og fradrag i sikkerhedernes belåningsværdi for pengepoliiske lån De pengepoliiske modparer De pengepoliiske modparer har hidil kun være pengeinsiuer, men i fik realkrediinsiuerne ligeledes muligheden for a opree en kono i Naionalbanken. De er både danske og udenlandske insiuer med danske filialer, der kan være mo d- par. Analle af modparer med kono i Naionalbanken har være faldende. I dag er der 117 modparer mod 150 i De faldende anal skyldes hovedsagelig o fakorer. For de førse er der ske en del fusioner bland de pengepoliiske modparer. For de ande var der i forbindelse med ændringer af Naionalba nkens bealingssysem en del modparer, der valge a række sig ud. 4 Danmarks Naionalbank (2003b), side Ibid, side 26.

17 2. Pengepoliik i Danmark 17 Ikke alle modparer har lån i Naionalbanken samidig, fakisk er de e kun en lille andel på modparer af gangen. De er heller ikke alle modparerne, der har haf e lån. De blev i 1999 opgjor, a kun 1/3 af de nuværende modpa rer på har haf lån i Naionalbanken. Talle for indskudsviser er væsenlig sørre. De er opgjor il, a 2/3 af de nuværende modparer har haf indskudsbeviser, og fordelingen af indskudsbeviser er ca modparer. Modparerne i Naionalbanken kan som hovedregel alid låne penge af Naionalbanken mod a sille sikkerhed. Renen besemmes af naionalbanken, men hvorvid modparerne ønsker folioindskud, genkøbsforreninger eller indskudsbeviser, er op il dem selv a fordele. Modparerne besluer en gang om ugen ved de ugenlige markedsoperaioner den ønskede mængde af både udlån og indskudsbeviser. Deres eferspørgsel er uden b e- grænsninger, men afhænger af neosillingen. En negaiv ne osilling vil dog ikke hindre modparerne i a have indskudsbeviser efersom indskudsbeviser ved ilbagesalg ilfører likvidie, dog beinge af, a Naionalbanken vil købe dem ilbage i pågældende uge. Hvorledes neosillingen har ændre sig med iden har fulg Naiona l- bankens køb og salg af valua. Naionalbanken kan ved specifikke lejligheder holde sig åben overfor både køb og salg af indskudsbeviser for a holde pengemarkede sabil. Samidig med a modparerne ager besluning il udlån og indskudsbeviser, ager de også besluning il indskud på folio. De formodes, a der indsæes e beløb, der kan dække de udsving, der vil komme på foliokonoen den eferfølgende uge. Til hjælp for modparerne il vurdering af den kommende uges likvidiesbehov opsiller Naionalbanken prognoser for saens bealinger sam Naionalbankens køb og salg af indskudsbeviser. I perioder omkring en renesigning har indskud være s igende mens de modsae er gældende ved renefald. Er der en formodning om ren esigning, vil de medføre sørre ineresse for a have indskud sående på folio. Indskud på folio påvirkes ligeledes af hvilken likvidiesbehov, der er den kommende uge.

18 2. Pengepoliik i Danmark Likvidiessyring - Eksraordinære operaioner i indskudsbeviser Naionalbanken syrer sin likvidie med både indskudsbeviser og genkøbsforreninger og den fassæ e både indlåns- og udlånsbeløbe. Naionalbanken vil i nogle siuaioner åbne for eksraordinære køb og salg af in d- skudsbeviser, de sker såfrem, der er sore udsving i likvidieen. Salg af indskudsbeviser sker i begyndelsen af måneden på den førse bankdag, hvilke skyldes, a der sker sore saslige udbealinger, og deril skal anvendes likvidie. Ud over denne dag anvendes yderligere en eller o dage il operaioner, der er annoncere sam en uvene ikke-annoncere operaion. Sids nævne er som regel ilbagekøb af indskudsbeviser, men der kan også forekomme salg. Når Naionalbanken ilbagekøber indskudsbeviser, sker de med en illægsrene. De n- ne kan enen være fas eller variabel korrelere med pengemarkedsrenen. Ikke - annoncere ilbagekøb skelner ligeledes mellem o siuaioner. Siuaionen, hvor udsving i likvidie er uvenede, og siuaionen, hvor modparerne kan forudsige udsvingene. Er ilbagekøb forudse af modparerne, er de indskudsbeviserne med længs resløbeid, der handles, ellers er de de med den korese Mellemværende de pengepoliiske modparer imellem Naionalbanken blander sig ikke i den hel korsigede likvidiessyring, de overlades il modparerne selv. Har en modpar overskud på sin kono, forsøger den a låne il modparer med underskud dog il højere rene end diskonoen. Der er o måder, hvorpå sådanne lån kan gøres gældende. Der er valge mellem de sikrede og de usikr e- de lån. De usikrede lån er forbunde med kredirisiko, efersom den lånende bank kan komme i bealingssandsning, inden der er ske en ilbagebealing. Sikrede lån sker eksempelvis ved sikkerhed i sasobligaioner eller udenlands valua. Disse sikrede lån har normal lavere rene end de usikrede. Sådanne inerbankmarkeder har varierende løbeid, og renen afales ved indgåelse af låne. Renen er individuel, dog er der en vis markedspris, ide e pengeinsiu holder sig underree om andre pengeinsiuers udbud. Disse handler påvirker ikke den samlede likvidie, og dermed er de e

19 2. Pengepoliik i Danmark 19 pengemarkedsproduk. Handlerne anvendes il kredirisikofrie handler inden for samme dag Den danske pengemængde Definiioner på pengebasen kan i Danmark opdeles i re 6 : B1 = Seddel- og mønomløbe og indskud på folio B2 = B1 + beholdning af indskudsbeviser B3 = B2 + neosillingen over for Naionalbanken Hvorledes ovensående pengebaser bevæger sig er ikke ineressan if. pengepoliik, hvor de er den officielle rene der fassæes og ikke syring af likvidieen. Syring af pengemængden op faes eoreisk ofe som en måde a sikre sabile priser, men syring af pengemængden er i praksis mere e mellemmål eller indikaor, efe r- som den kun kan syres indireke. Definiion på pengemængden 7 : Mål for borgerens og virksomhedernes beholdning af likvide fordringer. Fuld likvide midler er sedler og møner men også andre fordringer er brugbare. Definiion af pengemængdebegrebe er uklar, efersom der er en glidende overgang mellem likvidie og andre finansielle fordringer. Pengemængde kan lig eledes defineres på flere måder 8 : M1 = ikke-banksekorens beholdning af sedler og møner sam valuaindlændinges indskud. M2 = M1 + valuaindlændinges korere idsindskud. 6 Danmarks Naionalbank (1999), side Ibid, side Ibid, side 43.

20 2. Pengepoliik i Danmark 20 M3 = M2 + valuaindlændinges længere idsindskud sam beholdning af kore gæld sbeviser. Pengemængden anvendes i eorien ofe som e pengepoliisk insrumen. Dee gøres for a forsimple fremsillingen, men pengemængden er og bliver ikke e pengepoliisk insrumen. De enese idspunk, hvor de kan forsvares, a pengemængden anvendes som e insrumen, er ved ikke-udviklede kapialmarkeder, hvor cenralbanken sår for pengeskabelsen. Begrundelse for, a de ikke er e insrumen er, a Naionalbanken ikke direke kan syre pengemængden. Pengeeferspørgsel har o grundlæggende egenska ber. For de førse anvendes den som ransakionsmiddel, og for de ande er den e placeringsobjek i forbindelse med sammensæni ngen af en porefølje. Pengeeferspørgsel påvirkes alså af forskellen mellem obligaionsrenen og renen på penge. Pengeeferspørgslen er alså påvirke af renedannelsen. Såfrem pengemængden har en beydning for pengepoliikken, anvendes den som e mellemmål og ikke e insrumen. De cenrale insrumen, uanse den pengepoliisk sraegi, er de officielle rener Rene og valuadannelse Danmark har valg a føre faskurspoliik, hvilke beyder, a penge- og valuapoliikken er ree mod a holde kronekursen sabil. Naionalbanken kan i eorien gøre brug af flere muligheder for a sabilisere kronen, men når de kommer il praksis i forbindelse med valuauro - ses mulighederne ikke længere som subsiu er, men mere som komplemenære, hvor de ofe er nødvendig a gøre brug af reneæ ndring. Ved rolige valuamarkeder følger de danske rener renerne i euroområde. Opsår der uro på valuamarkede, vil Naionalbanken i førse omgang inervere på valuamarke-

21 2. Pengepoliik i Danmark 21 de. Såfrem dee ikke er ilsrækkelig, vil der ændres på de pengepoliiske re ner, og dermed ændres renespænde mellem den danske og euroområdes rener. Sabilisering af kronen kan ske ved køb og salg af valua sam ændringer i pengepol i- ikken, hvor de officielle rener hæves eller sænkes. Kronen vil syrkes, når der l aves en srammere pengepoliik - renesigninger - eller når Naionalbanken sælger valua. De omvende er gældende ved renenedsæelser og valuakøb Valuakursen Danmark har før faskurspoliik siden saren af 1980 erne. Indil var de den yske D-mark, den danske krone lænede sig op af, men efer euroens indførsel har de vær e i forhold il denne valua, der er før faskurspoliik. Figur 2.2. Valuakursen for euro Kurs , , , , ,5 742 jan-99 jul-99 feb-00 sep-00 mar-01 ok-01 apr-02 nov-02 maj-03 Kilde: Danmarks Naionalbank Danmark har valg a så uden for den redje fase af ØMU. Dee beyder, a Danmark ikke delager i den fælles valua, selvom der leves op il de krav, der er sille og skal opfyldes for a delage i den europæiske union. De er ikke kun Danmark, som i kke er med i den fælles moneære union fra begyndelsen. Sorbriann ien og Sverige holder 9 Danmarks Naionalbank (2003a), side 21.

22 2. Pengepoliik i Danmark 22 sig ligeledes udenfor. Desuden er også Grækenland, som i førse omgang ikke har formåe a opfylde kravene, uden for euroen. Danmark en del af ERM II samarbejde, der er e valuasamarbejde med euroområde. Dee samarbejde danne rammen for den danske valuapoliik. Delagerne i dee samarbejde er Grækenland og Danmark, også her har Sorbriannien og Sverige valg a så udenfor. Valuasamarbejde har en cenralkurs på 746,038 over for euroen, men Danmark har i forbindelse med samarbejde e udsvingsbånd for kronen dee udsving er på ±2¼ pc., de vil sige, a kronens kurs over for euro skal ligge mellem 7,29252 og 7, De illade udsvingsbånd er på ±15%, men Danmark har valg a have snævre grænser De kore rener De kore rener afhænger af de pengepo liiske rener både i niveau og i forvenninger il ændringer jf. figur 2.3., men pga. faskurspoliikken er de hovedsagelig forven - ninger il euroområdes pengepoliik, der er ineressan. Figur 2.3. De kore rener Procen jan-89 jan-90 jan-91 jan-92 jan-93 jan-94 jan-95 jan-96 jan-97 jan-98 jan-99 jan-00 jan-01 jan-02 jan-03 Tomorrow/nex CIBOR 1 CIBOR 6 Diskonoen Kilde: Danmarks Naionalbank 10 Ibid, side 22.

23 2. Pengepoliik i Danmark 23 Naionalbankens diskono sæer en nedre grænse for pengemarkedsrenen. Dee b e- grundes med, a der her kan placeres ubegrænsede midler, og derfor vil der ikke være e udbud, hvis pengemarkedsrenen falder under dee niveau. Derimod vil den øvre grænse være den, som udlån anvender ved løbeider højere end en uge. Pengeinsiuernes gennemsnilige rene følger de pengepoliiske rener. Sker der æ n- dringer i diskonoen, vil de medføre ændringer i deailrener, som er renen hvo ril husholdninger og mindre selskaber har udlån og indlån. Sørre selskaber kan skaffe sig afaler via afalemarkede på pengemarkedsvilkårene og følger dermed Naionalbankens udlånsrene, men kan forhandle illægge individuel med pengeinsiue al afhængig af bankens velvillighed, der afspejler deres mulighed for a få andre indægsgivende forreninger. For de øvrige kunder er renen væsenlig højere. Øvrige e r- hvervskunder kræver kredivurdering og opfølgning, som har sore omkosninger, de r- imod kan pengeinsiue ligeledes jene på vareagelse af sore dele af deres finansielle forreninger. Privae kunder har endnu højere udlånsrene, ide de kun er periodisk, der er behov for kapial. Pengeinsiuerne jener penge ved forskelle i ind- og udlånsrenen. Har pengeinsiue e likvidiesbehov forsøger den a ilrække andre pengeinsiuers kunder. Be a- lingsformidlingen mellem de o pengeinsiuer sker via foliokonoerne som omal i afsni Højese indlånsrene er CIBOR. CIBOR er gennemsnisrenen på inerbankmarkede i de sore pengeinsiuer. Den offenliggøres for løbeider mellem 1 måned og 12 måneder. Denne rene er renen, som sorkunderne via afalemarkede kan opnå, anderledes er de for mindre kunder, hvor renen er fassa og lang sivere, efersom de kun ændres med mellemrum. Tomorrow/nex-renen (T/N) er en usikre dag-il-dag rene for pengemarkedsudlån. Beregningen af denne rene sker på baggrund af daglige indbereninger fra 13 pengeinsiuer. Hver især indbereer de der es usikrede dag-il-dag inerbankudlån og den gennemsnilige rene for disse udlån. Indbereningen sker dog førs den eferfølgende dag. Naionalbanken beregner på baggrund af disse indbereninger en gennemsnilig rene, dog er indbereningerne væge i væ rdi i forhold il de samlede indbereede udlån.

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente N O T A T Bankernes rener forklares af ande end Naionalbankens udlånsrene 20. maj 2009 Kor resumé I forbindelse med de senese renesænkninger fra Naionalbanken er bankerne bleve beskyld for ikke a sænke

Læs mere

Udlånsvækst drives af efterspørgslen

Udlånsvækst drives af efterspørgslen N O T A T Udlånsvæks drives af eferspørgslen 12. januar 211 Kor resumé Der har den senese id være megen fokus på bankers og realkrediinsiuers udlån il virksomheder og husholdninger. Især er bankerne fra

Læs mere

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement Hovedopgave i finansiering, Insiu for Regnskab, Finansiering og Logisik Forfaer: Troels Lorenzen Vejleder: Tom Engsed Prisdannelsen i de danske boligmarked diagnosicering af bobleelemen Esimering af dynamisk

Læs mere

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13 Side 1 af 34 Tielblad Dao: 16. december 2004 Forelæser: Ben Dalum og Björn Johnson Vejleder: Ger Villumsen Berglind Thorseinsdoir Charloa Rosenquis Daniel Skogemann Lise Pedersen Maria Rasmussen Susanne

Læs mere

Porteføljeteori: Investeringsejendomme i investeringsporteføljen. - Med særligt fokus på investering gennem et kommanditselskab

Porteføljeteori: Investeringsejendomme i investeringsporteføljen. - Med særligt fokus på investering gennem et kommanditselskab Poreføljeeori: Inveseringsejendomme i inveseringsporeføljen - Med særlig fokus på invesering gennem e kommandiselskab Jonas Frøslev (300041) MSc in Finance Aarhus Universie, Business and Social Sciences

Læs mere

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne 1 Noa Afrapporering om danske underekser på nabolandskanalerne Sepember 2011 2 Dee noa indeholder: 1. Indledning 2. Baggrund 3. Rammer 4. Berening 2010 5. Økonomi Bilag 1. Saisik over anal eksede programmer

Læs mere

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og EPDEMER DYAMK AF Kasper Larsen, Bjarke Vilser Hansen Henriee Elgaard issen, Louise Legaard og Charloe Plesher-Frankild 1. Miniprojek idefagssupplering, RUC Deember 2007 DLEDG Maemaisk modellering kan anvendes

Læs mere

Øger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni

Øger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Øger Transarens Konkurrencen? - Teoreisk modellering og anvendelse å markede for mobilelefoni Bjørn Kyed Olsen Nr. 97/004 Projek- & Karrierevejledningen

Læs mere

Udviklingen i boligomkostninger, efficiensanalyse samt udbuds- og priselasticitet på det Københavnske boligmarked

Udviklingen i boligomkostninger, efficiensanalyse samt udbuds- og priselasticitet på det Københavnske boligmarked Specialeafhandling for Cand. Merc sudie Erhvervsøkonomisk insiu Forfaere: Anne Kvis Nielsen Jan Furbo Fuglsang Pedersen Vejleder: Tom Engsed Udviklingen i boligomkosninger, efficiensanalyse sam udbuds-

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Naionalbank Kvar al so ver sig 3. kvaral Del 2 202 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 2 3 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 202, Del 2 De lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur,

Læs mere

Prisfastsættelse af fastforrentede konverterbare realkreditobligationer

Prisfastsættelse af fastforrentede konverterbare realkreditobligationer Copenhagen Business School 2010 Kandidaspeciale Cand.merc.ma Prisfassæelse af fasforrenede konvererbare realkrediobligaioner Vejleder: Niels Rom Aflevering: 28. juli 2010 Forfaere: Mille Lykke Helverskov

Læs mere

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II Hvordan ville en rendyrke dual indkomsskaemodel virke i Danmark? Simulering af en ensare ska på al kapialindkoms Arbejdspapir II Ændre opsparingsadfærd Skaeminiserie 2007 2007.II Arbejdspapir II - Ændre

Læs mere

Pricing of Oil Derivatives. -With the SABR and Schwartz models. Prisfastsættelse af Oliederivater. -Med SABR og Schwartz modellerne

Pricing of Oil Derivatives. -With the SABR and Schwartz models. Prisfastsættelse af Oliederivater. -Med SABR og Schwartz modellerne Pricing of Oil Derivaives -Wih he SABR and Schwarz models Prisfassæelse af Oliederivaer -Med SABR og Schwarz modellerne Mark Søndergaard Pedersen CPR xxxxxx-xxxx Alex Rusanov CPR xxxxxx-xxxx Vejleder:

Læs mere

Prisfastsættelse og hedging af optioner under stokastisk volatilitet

Prisfastsættelse og hedging af optioner under stokastisk volatilitet Erhvervsøkonomisk insiu Afhandling Vejleder: Peer Løche Jørgensen Forfaere: Kasper Korgaard Anders Weihrauch Prisfassæelse og hedging af opioner under sokasisk volailie Suppose we use he sandard deviaion

Læs mere

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter...

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter... Gener el l ebe i ngel s erf orl ever i ngogdr i f af L ok al Tel ef onens j enes er Ver s i on1. 0-Febr uar2013 L ok al Tel ef onena/ S-Pos bok s201-8310tr anbj er gj-k on ak @l ok al el ef onen. dk www.

Læs mere

Teoretisk og empirisk markedskvalitetsanalyse af Københavns Fondsbørs i perioden fra januar 2001 til august 2003

Teoretisk og empirisk markedskvalitetsanalyse af Københavns Fondsbørs i perioden fra januar 2001 til august 2003 Insiu for Finansiering Vejleder: Carsen Tanggaard Kandidaafhandling Forfaer: Sudienummer: 243060 Teoreisk og empirisk markedskvaliesanalyse af Københavns Fondsbørs i perioden fra januar 2001 il augus 2003

Læs mere

Modellering af den Nordiske spotpris på elektricitet

Modellering af den Nordiske spotpris på elektricitet Modellering af den Nordiske spopris på elekricie Speciale Udarbejde af: Randi Krisiansen Oecon. 10. semeser Samfundsøkonomi, Aalborg Universie 2 RANDI KRISTIANSEN STUDIENUMMER 20062862 Tielblad Uddannelse:

Læs mere

tegnsprog Kursuskatalog 2015

tegnsprog Kursuskatalog 2015 egnsprog Kursuskaalog 2015 Hvordan finder du di niveau? Hvor holdes kurserne? Hvordan ilmelder du dig? 5 Hvad koser e kursus? 6 Tegnsprog for begyndere 8 Tegnsprog på mellemniveau 10 Tegnsprog for øvede

Læs mere

Pensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014

Pensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014 Pensions- og hensæelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014 Indhold 1 Indledning 6 1.1 Lovgrundlag.............................. 6 1.2 Ordningerne.............................. 6 2 Risikofakorer

Læs mere

Beregning af prisindeks for ejendomssalg

Beregning af prisindeks for ejendomssalg Damarks Saisik, Priser og Forbrug 2. april 203 Ejedomssalg JHO/- Beregig af prisideks for ejedomssalg Baggrud: e radiioel prisideks, fx forbrugerprisidekse, ka ma ofe følge e ideisk produk over id og sammelige

Læs mere

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72.

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72. Bioeknologi 2, Tema 4 5 Kineik Kineik er sudier af reakionshasigheden hvor man eksperimenel undersøger de fakorer, der påvirker reakionshasigheden, og hvor resulaerne afslører reakionens mekanisme og ransiion

Læs mere

En-dimensionel model af Spruce Budworm udbrud

En-dimensionel model af Spruce Budworm udbrud En-dimensionel model af Sprce dworm dbrd Kenneh Hagde Mandr p Niel sen o g K asper j er ing Søby Jensen, ph.d-sderende ved oskilde Universie i hhv. maemaisk modellering og maemaikkens didakik. Maemaisk

Læs mere

Bilag 1 Kravspecifikation

Bilag 1 Kravspecifikation Bilag 1 specifikaion Indholdsforegnelse 1. Indledning 1 1.1 Baggrund 1 1.2 Formål 1.3 Overordnede rammer for syseme 2 3 1.4 Definiioner og forkorelser 4 1.5 Besvarelse af krav 4 2. 2.1 Funkionelle krav

Læs mere

BAT Nr. 1 februar 2007. Industriens år INDHOLD

BAT Nr. 1 februar 2007. Industriens år INDHOLD B A T k a r e l l e BAT Nr. 1 februar 2007 Bedre arbejdsmiljø, overholdelse af idsfriser, færre mangler - resulaerne fra re års arbejde med BygSoL-projeke er il a age og føle på. Side 2 Trods høje økonomiske

Læs mere

Lad totalinddækning mindske nedslidningen

Lad totalinddækning mindske nedslidningen B A T k a r e l l e Nr. 5 sepember 2006 3 mia. il ny forebyggelsesfond og eksra midler il Arbejdsilsyne, var de glade budskab, da forlige om fremidens velfærd var i hus lige før sommerferien. Side 2 Arbejdsilsyne

Læs mere

Tjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008

Tjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008 Tjekkie Šěpán Vimr lærersuderende Rappor om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie Frankrig 15.12.-19.12.2008 Konak med besøgslæreren De indledende konaker (e-mail) blev foreage med de samme undervisere hvilke

Læs mere

FitzHugh Nagumo modellen

FitzHugh Nagumo modellen FizHugh Nagumo modellen maemaisk modellering af signaler i nerve- og muskelceller Torsen Tranum Rømer, Frederikserg Gymnasium Fagene maemaik og idræ supplerer hinanden god inden for en lang række emner.

Læs mere

Teknisk baggrundsnotat om de finanspolitiske udfordringer frem mod 2040

Teknisk baggrundsnotat om de finanspolitiske udfordringer frem mod 2040 Grønlands Økonomiske Råd, okober 21 Teknisk baggrundsnoa om de finanspoliiske udfordringer frem mod 24 Indhold Del I: Model og meode...3 1. Finansindikaoren...3 1.1. Den offenlige ineremporale budgeresrikion

Læs mere

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til myndighedspersoner Publikaionen er udgive af Socialsyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail:

Læs mere

Hvor meget er det værd at kunne udskyde sine afdrag, som man vil?

Hvor meget er det værd at kunne udskyde sine afdrag, som man vil? Hvor mege er de værd a kunne udskyde sine afdrag, som man vil? Bjarke Jensen Rolf Poulsen 1 Indledning For den almindelig fordrukne og forgældede danske boligejer var 1. okober 2003 en god dag: Billigere

Læs mere

Indekserede Obligationer

Indekserede Obligationer Insiu for Finansiering Cand. Merc. 3. emeser Lærer: vend Jacobsen Forfaere: Per Frederisen Torben Peersen Indeserede Obligaioner - En analyse af den implicie opions enise aspeer og anvendelsesmuligheder

Læs mere

Grønne regnskaber 2013

Grønne regnskaber 2013 Grønne regnskaber 2013 Grøn og dynamisk med respek for dig! 1 Udgiver: Miljø- og Energiforvalningen Aalborg Forsyning, Renovaion Over Bækken 2 9000 Aalborg Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50948 Dok.

Læs mere

Computer- og El-teknik Formelsamling

Computer- og El-teknik Formelsamling ompuer- og El-eknik ormelsamling E E E + + E + Holsebro HTX ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version. ndholdsforegnelse.. orkorelser inden for srøm..... Modsande ved D..... Ohms ov..... Effek

Læs mere

Hvad spiser de? Hvordan forarbejdes skindet? S æ r l i g e. h u s d y r o p d r æ

Hvad spiser de? Hvordan forarbejdes skindet? S æ r l i g e. h u s d y r o p d r æ 53 S æ r l i g e h u s d y r o p d r æ Hvad spiser de? Mange pelsdyr er kødædere, men de er ikke mulig a give dem levende bye a spise. Derfor har forskerne udvikle en særlig slags foder, der er ilpasse

Læs mere

Hvordan værdiansættes unoterede virksomheder i praksis?*

Hvordan værdiansættes unoterede virksomheder i praksis?* Hvordan værdiansæes unoede virksomhed i praksis?* Af Chrisian Pesen, Thomas Plenborg og Finn Schøl Resumé Værdiansæelse af unoede virksomhed giv anledning il en række særlige problemsilling (eksempelvis

Læs mere

Dansk Byggeri rejser useriøs kritik

Dansk Byggeri rejser useriøs kritik B A T k a r e l l e BAT Nr. 5 sepember 2007 Den 29. juni besluede forligsparierne a revidere Øsafalen. Revisionen kom i sand efer god en måneds forhandlinger mellem Beskæfigelsesminiserie, Dansk Arbejdsgiverforening

Læs mere

JUMO itron 04 B Kompakt mikroprocessorregulator

JUMO itron 04 B Kompakt mikroprocessorregulator Side 1/6 Kompak mikroprocessorregulaor Indbygningshus ih. DIN 43 700 Kor beskrivelse er en kompak mikroprocessorsyre opunksregulaor med fronrammemåle 96mm x 96mm. Alle re udførelser af regulaoren har e

Læs mere

BAT Nr. 4 juli 2008. Den danske model har igen vist sin robusthed

BAT Nr. 4 juli 2008. Den danske model har igen vist sin robusthed BAT Nr. 4 juli 2008 Miniseren må il lommerne og genåbne voksenlærlingeordningen. De er direke dum a lukke en ordning, som er en ordnende succes for alle parer Side 2 Byggefagene i BAT er mege ilfredse

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2011. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2011. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen Danmarks fremidige beflkning Beflkningsfremskrivning 2011 Marianne Frank Hansen & Peer Sephensen Side 2 af 116 Indhldsfregnelse 1 Indledning... 6 1.1 Opbygningen af beflkningsmdellen... 8 1.2 Viale begivenheder...

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark SAM B Samarbejde om borger/paienforløb Samarbejdsafale mellem kommuner og region om borger/paienforløb i Region Syddanmark Forord il medarbejderen 2 3 Denne pjece indeholder en kor version af den regionale

Læs mere

Praksisorienteret forskningsformidling via et offentligt website

Praksisorienteret forskningsformidling via et offentligt website Praksisorienere forskningsformidling via e offenlig wesie Refleksioner over meoder anvend i forindelse med rekonsrukion af wesie for By og Byg (Saens Byggeforskningsinsiu) Jesper Kirkeskov Maserafhandling

Læs mere

Lektion 10 Reaktionshastigheder Epidemimodeller

Lektion 10 Reaktionshastigheder Epidemimodeller Lekion 1 Reakionshasigheder Epidemimodeller Simpel epidemimodel Kermack-McKendric epidemimodel Kemiske reakionshasigheder 1 Simpel epidemimodel I en populaion af N individer er I() inficerede og resen

Læs mere

Udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 2. maj 2014 på Trinity for almen praksis i Region Syddanmark

Udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 2. maj 2014 på Trinity for almen praksis i Region Syddanmark Program il Udviklings- og eferuddannelsesdag fredag den 2. maj 2014 på Triniy for almen praksis i Region Syddanmark Praksisdag Syd 2.5.2014 KEU syd Praksisdag Syd 2. maj 2014 Målgruppen for Praksisdag

Læs mere

Professionel erhvervsudlejning

Professionel erhvervsudlejning Den grønne vej il sor bundlinie Læs side 30 ESTATE MAGASIN Magasin om byggeri, ejendom og invesering udgives i samarbejde med Byggesocieee Nr. 08 2013 6. årgang Konor, lager & forrening? - Lejerne finder

Læs mere

Kommunikation der samler virksomheden

Kommunikation der samler virksomheden IPVis Connec Asger Andersen info@ipvis.dk Kommunika der samler virksomheden +45 8888 7777 765 Kalender 13:00 14:00 15:00 16:00 17:00 Salg Magnus Knudsen Nicklas Kaspersen Oscar Chrisoffersen Anne Peersen

Læs mere

MOGENS ODDERSHEDE LARSEN. Sædvanlige Differentialligninger

MOGENS ODDERSHEDE LARSEN. Sædvanlige Differentialligninger MOGENS ODDERSHEDE LARSEN Sædvanlige Differenialligninger a b. udgave 004 FORORD Dee noa giver en indføring i eorien for sædvanlige differenialligninger. Der lægges især væg på løsningen af lineære differenialligninger

Læs mere

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til fagpersoner

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til fagpersoner Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til fagpersoner Publikaionen er udgive af Socialsyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail: socialsyrelsen@socialsyrelsen.dk

Læs mere

Udarbejdet af gr. 542 Aalborg Universitet, AAUE 2002 Det teknisk-naturvidenskabelige falkultet Institut 7 Niels Bohrs Vej 8 6700 Esbjerg

Udarbejdet af gr. 542 Aalborg Universitet, AAUE 2002 Det teknisk-naturvidenskabelige falkultet Institut 7 Niels Bohrs Vej 8 6700 Esbjerg Udarbejde af gr. 542 Aalborg Universie, AAUE 2002 De eknisk-naurvidenskabelige falkule Insiu 7 Niels Bohrs Vej 8 6700 Esbjerg Tielblad Tiel: Klimacompuer il vækshus Tema: Appara- og/eller sysemkonsrukion

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

GEODÆTISK INSTITUT FØR OG EFTER GIER

GEODÆTISK INSTITUT FØR OG EFTER GIER Geodæisk Insiu før og efer GIER GEODÆTISK INSTITUT FØR OG EFTER GIER Sasgeodæ, dr. scien. Knud Poder 1 Beregningsopgave med konsekvenser 1.1 Opgaven I 1953 fik Geodæisk Insius afdeling GA1 en sørre beregningsopgave,

Læs mere

Invitation til udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 23. maj 2008 på Trinity - for almen praksis i Region Syddanmark

Invitation til udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 23. maj 2008 på Trinity - for almen praksis i Region Syddanmark Inviaion il udviklings- og eferuddannelsesdag fredag den 23. maj 2008 på Triniy - for almen praksis i Region Syddanmark Praksisdag Syd 23.5.2008 Praksisdag Syd 23. maj 2008 Målgruppen for Praksisdag Syd

Læs mere

Lavere omsætning på det danske pengemarked

Lavere omsætning på det danske pengemarked 75 Lavere omsætning på det danske pengemarked Palle Bach Mindested, Martin Wagner Toftdahl, Bank- og Markedsafdelingen og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Aktiviteten i pengemarkedet

Læs mere

Arbejdslivet til søs er godt men der er stadig udfordringer

Arbejdslivet til søs er godt men der er stadig udfordringer Nr. 3 augus 2009 ISSN 1395-7414 Udgive af Søfarens Arbejdsmiljøråd Life a sea is good The well-being of seamen on Danish ships is generally good, whaever heir naionaliy. Even beer han he rumours relae

Læs mere

Rente- og valutamarkedet 17. nov. 2008. Sønderjysk Landboforening, Agerskov Kro

Rente- og valutamarkedet 17. nov. 2008. Sønderjysk Landboforening, Agerskov Kro Rente- og valutamarkedet 17. nov. 2008 Sønderjysk Landboforening, Agerskov Kro Indhold Status Låneporteføljen Drøftelse renteforventning - risici Styringsrenterne Realkredit rentekurven Skandinaviske valutaer

Læs mere

Softstartere, motorstyringer og elektroniske kontaktorer CI-tronic

Softstartere, motorstyringer og elektroniske kontaktorer CI-tronic Sofsarere, moorsyringer og elekroniske konakorer CI-ronic INDUSTRIAL CONTROLS Elekroniske konakorer CI-ronic konakorer er skræddersyede il kræende indusrielle applikaioner. Takke ære indbygge LTE-eknik

Læs mere

Ejendomsværdibeskatning i Danmark

Ejendomsværdibeskatning i Danmark DET SAMFUNDSVIDENSABEIGE FAUTET Økonomisk Insiu ØBENAVNS UNIVERSITET andidaspeciale aine Gønbæk von Fühen Ringsed Ejendomsvædibeskaning i Danmak Analysee i en anvend geneel ligevægsmodel Vejlede: oul Schou

Læs mere

Kirkeligt Teater. Underholdende

Kirkeligt Teater. Underholdende Kirkelig Teaer For børn og familier, minikonfirmander, konfirmander, unge og voksne»de er Kirkeeaeres oplevelse, a når børn og unge morer sig under forkyndelsen, husker de mege bedre den bibelske forælling«foredrag

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

De 8 Sikkerhedsled vejen til en. God sikkerhedskultur. Søfartens Arbejdsmiljøråd. At regular intervals in. The 8 Safety Links

De 8 Sikkerhedsled vejen til en. God sikkerhedskultur. Søfartens Arbejdsmiljøråd. At regular intervals in. The 8 Safety Links Nr. 2 juli 2009 ISSN 1395-7414 udgive af søfarens Arbejdsmiljøråd The 8 Safey Links A regular inervals in recen years, Seahealh Denmark has been asked abou how o creae a good corporae safey culure and

Læs mere

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

DFG/TFG 660-690 DFG 660 DFG 670 DFG 680 DFG 690 DFG S80 DFG S90 TFG 660 TFG 670 TFG 680 TFG 690 TFG S80 TFG S90. Driftsanvisning 12.12 - 11.

DFG/TFG 660-690 DFG 660 DFG 670 DFG 680 DFG 690 DFG S80 DFG S90 TFG 660 TFG 670 TFG 680 TFG 690 TFG S80 TFG S90. Driftsanvisning 12.12 - 11. DFG/TFG 660-690 12.12 - Drifsanvisning 51289397 11.14 K DFG 660 DFG 670 DFG 680 DFG 690 DFG S80 DFG S90 TFG 660 TFG 670 TFG 680 TFG 690 TFG S80 TFG S90 Overenssemmelseserklæring Jungheinrich AG, Am Sadrand

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapportering

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapportering Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapportering 4. Kvartal 2014 Fair Value MARKEDSVÆRDI PR. AKTIV KLASSE Dato: 12-31-2014 Aktivklasse Markedsværdi Vægt Kontanter 1,550,941.58 1.0 Akt Inv.for. 3,268,538.16

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA februar 015 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst var beskedne 0,1% i 3. kvartal 014,

Læs mere

NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN ANDELSBOLIGFORENINGEN BANGSBO

NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN ANDELSBOLIGFORENINGEN BANGSBO NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN ANDELSBOLIGFORENINGEN BANGSBO Skemaet skal bruges af mulige købere i deres overvejelser om køb af andelsbolig. Derfor er det vigtigt, at skemaet udleveres

Læs mere

SKRÆPPEBLADET. september 2005. Nr.07. Tovtrækning ved sommerfesten i Hasselhøj/Hasselengen

SKRÆPPEBLADET. september 2005. Nr.07. Tovtrækning ved sommerfesten i Hasselhøj/Hasselengen SKRÆPPEBLADET sepember 2005 Tovrækning ved sommerfesen i Hasselhøj/Hasselengen Nr.07 ISSN 0906-267X Gudrunsvej 2, kld., 8220 Brabrand Tlf. 86 25 26 99. E-pos: skraeppen@mail1. sofane.dk Hjemmeside: www.skraeppeblade.dk

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN. Andelsboligforeningen Tingstedet

NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN. Andelsboligforeningen Tingstedet NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN Andelsboligforeningen Tingstedet Skemaet skal bruges af mulige købere i deres overvejelser om køb af andelsbolig. Derfor er det vigtigt, at skemaet udleveres

Læs mere

Byg med Weber. Leca letklinker på toppen af Nyborg Lige i skabet Weber App en - få svar her og nu Mørtelvælgeren

Byg med Weber. Leca letklinker på toppen af Nyborg Lige i skabet Weber App en - få svar her og nu Mørtelvælgeren Facade og mur Nyheder Gulve Leca Flisv Anvendelsesip Produker Find forhandler Konak Min konakperson Farveværkøj Projeker Videoer Forsiden Projeker Nyheder Om Weber Leca leklinker på oppen af Nyborg Lige

Læs mere

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer De faste bruttoinvesteringer frem mod 2020 Begyndende vækst i erhvervsinvesteringer men investeringsgab fortsat højt: 82 mia.kr.

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 4. UDGAVE

TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 4. UDGAVE MICHAEL CHRISTENSEN AKTIE INVESTERING TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 4. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Aktieinvestering Teori og praktisk anvendelse Michael Christensen Aktieinvestering Teori

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN ANDELSBOLIGFORENINGEN BRYNHILDE

NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN ANDELSBOLIGFORENINGEN BRYNHILDE NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN ANDELSBOLIGFORENINGEN BRYNHILDE Skemaet skal bruges af mulige købere i deres overvejelser om køb af andelsbolig. Derfor er det vigtigt, at skemaet udleveres

Læs mere

Hvor kommer du fra? Hvordan kan vi bruge data fra projektet i undervisningssammenhæng?

Hvor kommer du fra? Hvordan kan vi bruge data fra projektet i undervisningssammenhæng? Hvor kommer du fra Hvordan kan vi bruge data fra projektet i undervisningssammenhæng Slutkonference ulaen på arhus Universitet, d. 31 marts 2014 Frank Grønlund Jørgensen Ph.d. i biologi fra U med fokus

Læs mere

IR i farligt farvand v/ Ole Søeberg, TrygVesta DIRF dag 2009 9. september 2009

IR i farligt farvand v/ Ole Søeberg, TrygVesta DIRF dag 2009 9. september 2009 1 09.09.2009 IR i farligt farvand v/ Ole Søeberg, TrygVesta DIRF dag 2009 9. september 2009 Agenda 2 09.09.2009 Kort om TrygVesta marked, forretningsmodel og finansiel størrelse EPS udviklingen inkl. 2011

Læs mere

Elevatorlifte Platformslifte Trappelifte. Botved lifte - det handler alt sammen om tilgængelighed...

Elevatorlifte Platformslifte Trappelifte. Botved lifte - det handler alt sammen om tilgængelighed... Elevaorlife Plaformslife Trappelife Boved life - de handler al sammen om ilgængelighed... Elevaorlife Plaformslife Trappelife Op og ned uden sore armbevægelser... A insallere en elevaor i en eksiserende

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK

BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK Nationalbanken beslutter, hvilke aktiver der kan tjene til sikkerhed for kredit i danske kroner. Nationalbankens

Læs mere

Byg en mur rundt om din pc

Byg en mur rundt om din pc BESKYT PC EN MOD ANGREB FRA INTERNETTET: Byg en ur rund o din pc Ny progra på cd en Med en firewall på copuen har du en effekiv ur od kriinelle fra innee. Freov vil du finde firewallen ZoneAlar på cd en,

Læs mere

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling 57 Negative renter Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken nedsatte i begyndelsen af juli 202 sine pengepolitiske renter til

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

BRUGERMANUAL FOR ESA BRANDALARMCENTRAL FLERE ALARMER I DRIFT TIL- KOBLING FRA- KOBLING OBS!

BRUGERMANUAL FOR ESA BRANDALARMCENTRAL FLERE ALARMER I DRIFT TIL- KOBLING FRA- KOBLING OBS! ESMI A/S - tlf.: +45 60 18 37 18, - www.esmi.dk BRUGERMANUAL FOR ESA BRANDALARMCENRAL FORVARSLING SLUKNINGSANLÆG AKIVERE RØGVENILAION AKIVERE AKIVERE ALARMSENDER AKIVERE ILBAGESILLING MISLYKKE IL / FRA

Læs mere

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010 InvesteringsNyt Den 23. juni 21 Private sparer mere op, og taget nye typer lån Man skal have det helt store forstørrelsesglas frem for at se nogen stigning i den finansielle sektor udlån. Nationalbankens

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Værdiansættelse af en opsparingskonto (med 7 pointer)

Værdiansættelse af en opsparingskonto (med 7 pointer) Værdiansættelse af en opsparingskonto (med 7 pointer) Ole Sørensen Institut for Regnskab og Revision Handelshøjskolen i København Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg Tlf: 3815 2346 e-mail: os.acc@cbs.dk

Læs mere

Hvor lang tid varer et stjerneskud?

Hvor lang tid varer et stjerneskud? Hvor lang id varer e jernekud? Ole Wi-Hanen, Køge Gymnaium Hvordan kan man ud fra en meeor mae og haighed bekrive den vej ned gennem amofæren? Her giver forfaeren en fremilling af fyikken bag. Søndag den

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Analyse 19. september 2012

Analyse 19. september 2012 19. september 1. Konsekvenser af en kortere dagpengeperiode Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 13 afkortet fra til år. I analysen undersøges lediges afgang fra dagpengesystemet omkring det tidspunkt,

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

1.1. Disse betingelser anvendes i alle forhold imellem Kunden og Xenos, medmindre andet er skriftligt aftalt.

1.1. Disse betingelser anvendes i alle forhold imellem Kunden og Xenos, medmindre andet er skriftligt aftalt. SANDARDBEINGELSER 1 GENERELLE BESEMMELSER 11 Disse beingelse nendes i lle fohold imellem Kunden og X, mminde nde e skiflig fl 12 Fo indgå fle m X skl undeskieen/ undeskiene fo Kunden æe egningsbeeige De

Læs mere