PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET"

Transkript

1 HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS INSTITUT FOR FINANSIERING CAND.MERC. FINANSIERING KANDIDATAFHANDLING VEJLEDER: MICHAEL CHRISTENSEN UDARBEJDET AF: JULIE LINDBJERG NIELSEN PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET - TEORETISK OG EMPIRISK ANALYSE FORÅR 2004

2 Indholdsforegnelse Execuive summary Indledning Problemformulering Afgrænsning Srukur Pengepoliik i Danmark De pengepoliiske insrumener Foliokono Markedsoperaioner De pengepoliiske modparer Likvidiessyring - Eksraordinære operaioner i indskudsbeviser Mellemværende de pengepoliiske modparer imellem Den danske pengemængde Rene og valuadannelse Valuakursen De kore rener Den lange rene - obligaionsrenen Målsæningen i pengepoliikken Akiemarkede Prisfassæelse vha. nyefunkionen Dividendemodellen Gordons væksmodel Hvilke fakorer påvirker akiemarkede Transakionsmekanismerne Førse fase Anden fase Kapialomkosningseffeken Formueeffeken Tillidseffeken Balanceeffeken... 38

3 4.3. Akiekurs som pengepoliisk mål Teoreisk penge- og akieprismodeller Sandard væksmodellen Money in he uiliy funkion (MIU) Cash in advance modellen (CIA) Konklusion af de re modeller Andres analyser Naionalbankens analyser Thorbeckers analyser Chen, Roll and Ross analyser Paelis analyser Jensen and Johnsons analyser Simple sammenhænge i danske daa Ændring i foliorenen Akiekursen og den lange rene Ændring i forvene inflaion VAR analyse af danske daa Meoden Daaindsamling Akieafkase Indusriel produkion Arbejdsløshed Renespread Kore rene Inflaion Saisisk karakerisik af de makroøkonomiske variable Resulaer Egne analyser vs. andres analyser Konklusion Lieraurlise... 93

4 Figuroversig Figur 2.1. Naionalbankens pengepoliiske rener Figur 2.2. Valuakursen for euro Figur 2.3. De kore rener Figur 2.4. Den 10-årige sasobligaionsrene Figur 2.5. Pengepoliiske måls redeling Figur 3.1. Kursudviklingen i KFX-indekse Figur 4.1. Pengepoliisk ransmissionsmekanisme via akiemarked Figur 7.1. KFX-indeks og 10-årig sasobligaionsrene Figur 7.2. Sammenhæng mellem akiekurs og renen Figur 8.5. Impuls respons på akieafkase... 83

5 Tabeloversig Tabel 7.1. Regression mellem foliorenen og akieafkas Tabel 7.2. Regression mellem forvene inflaion og akieafkas Tabel 7.3. Resulaer af esimering af ovensående ligning Tabel 8.1. Korrelaionsmarice Tabel 8.2. Auokorrelaioner af variablerne Tabel 8.3. Marginale signifikansniveau ilhørende join F-ess a samlige 6 lag Tabel 8.4. Varians dekomposiion for akieafkas... 82

6 Execuive summary 6 Execuive summary A large praciioner and academic lieraure examines he effec of moneary policy on asse prices. The purpose of his hesis is o see wheher moneary policy in Denmark affecs sock prices. The focus is on moneary policy and asse pricing and wheher empirical sudies are in conformiy wih heory. The following quesions are o be discussed and answered: How does Denmark carry ou moneary policy? Wha are he aims? And how do hey conduc moneary policy? Pricing socks by he uiliy funcion and a presen value model. A which price are socks sold? Theoreical models of money and sock prices by using he uiliy funcion and presen value model? Wha are he ineracions? Oher surveys. Wha are heir conclusions? Tes of he Danish marke. Wha are he ineracions beween moneary policy and sock reurn in Denmark? Danmarks Naionalbank is responsible for moneary policy in Denmark. The aim of moneary policy is o keep he krone sable agains he euro. The main objecive of he moneary policy in he euro area is o mainain price sabiliy, i.e. o avoid inflaion. By keeping he krone sable agains he euro, a basis for low inflaion is also creaed in Denmark. Danmarks Naionalbank conducs is moneary policy via he moneary-policy counerparies. The moneary-policy counerparies have access o wo faciliies: Overnigh curren-accoun deposis. Weekly marke operaions Theoreically, he price of a share is ofen described as he discouned value of expeced fuure dividend paymens why heoreical ineres-rae flucuaions affec sock

7 Execuive summary 7 prices. The higher he ineres rae, he lower he presen value of a given fuure dividend paymen. Therefore, sock prices and long-erm ineres raes will ake opposie courses, all oher hings being equal. A presen value model based on Gordon formula follows: P D ( 1+ g) s = r + δ Where D is he curren level of dividends. R is he long-run risk less rae of ineres, g is he growh rae of dividends and δ is he equiy risk premium. g A uiliy model: ( C + 1) '( C ) s u ' P = E β X + 1 u Where u ' β u ( C+ 1 ) '( C ) is he marginal subsiue and X +1 is he value of he invesmen. The heoreical and empirical lieraure on he effec of changing ineres on he economy ofen disinguishes beween a numbers of differen channels via which changes in ineres affec economic aciviy. These channels show how moneary policy affecs sock pricing and furher how sock prices affec he economy. Oher lieraeur and heory generally posi ha resricive moneary policy leads o lower sock prices. This is also he conclusion from oher surveys. The hesis has focused on four surveys done by Paelis, Thorbecker, Jensen & Johnson and Chen, Roll & Ross. The conclusions are he same since hey all found a negaive correlaion. Besides ha Danmarks Naionalbank has done some surveys on he Danish marke. And hey found ou ha here have been a negaive correlaion beween long ime ineres rae and he KFX index in he earlier years bu laer on he correlaion is posiive. The survey in his hesis focuses on he ineracion beween sock reurn and moneary policy bu also oher macroeconomics variables have been considered. This survey is done by a VAR mehodology. This hesis does no presen evidence ha moneary policy exers any effecs on sock reurns.

8 Execuive summary 8 Impulse-response funcions and variance decomposiions from he vecor auoregression indicae ha here is a no large and saisically significan relaionship. The conclusion is ha findings are no consisen wih heory. Reurn is no associaed wih moneary policy as oher surveys conclude. The reasons why he conclusion differs from oher conclusions are difficul o ell bu he Danish marke is no ha liquid as he US markes and maybe he Danish sock marke is efficien and herefore he lagged values do no affec sock reurns.

9 1. Indledning 9 1. Indledning Peer Sellin forsøger i sin arikel fra 2001 a danne sig e overblik over, hvilken indflydelse pengepoliik har på akiekursen. Afhængig af om de er moneære økonomer eller finansielle økonomer, er der forskellige ineresser. Sellin har i sin arikel se på, hvilke resulaer og sammenhænge udenlandske forskere er komme frem il. Konklusionen er enydig, ide både eori og empiri kommer il samme resula, a der kan ses en sammenhæng mellem valg af pengepoliik og akiekursen. De er Naionalbanken, der har ansvare for den føre pengepoliik i Danmark. Pengepoliik kan føres på flere forskellige måder, men i Danmark er de renerne, der syres ved a fassæe diskonoen og u dlånsrenen. Akiekursen er påvirke af flere forskellige fakorer. Disse fakorer kan inddeles i sysemaiske og usysemaiske. Den usysemaiske risiko kan diversificeres bor og har dermed ingen indflydelse for invesor. Mere problemaisk er de med den sysemaiske. Sysemaiske fakorer er fakorer, som påvirker alle akierne i en porefølje frem for kun a påvirke e specifik akiv. Pengepoliikken hører derfor il under de sysemaiske fakorer, ide den vil ramme hele poreføljen. Moivaionen for a vælge dee emne er, a se hvorledes Naionalbanken direke via reneændringer kan påvirke invesorernes akieinvesering. Såfrem a der ved en æ n- dring i pengepoliikken sker en ændring i invesorens akiebeholdning kan Naiona l- banken indireke beslue om værdien af inveseringer skal sige eller falde, og dermed hvorvid Naionalbankdirekøren har mag over de danske borgere og deres opsparing. Med baggrund i Sellins arikel ønskes de i nærværende speciale analysere, hvorledes der i Danmark ligeledes findes en sammenhæng mellem pengepoliikken og akieku r- sen. I denne undersøgelse ages samidig andre makroøkonomiske fakorer i beragning.

10 1. Indledning Problemformulering Flere modeller kan anvendes il a analysere de eoreiske og empiriske modeller for sammenhænge mellem pengepoliikken og akiekursen. Ide der gives enydige sa m- menhænge mellem pengepoliik og akiekursen i forbindelse med de udenlandske undersøgelser, ønskes de analysere, hvilke indflydelse reneændringer har på prisfas - sæelsen af akier, og hvordan en sådan ændring i prisfassæelsen påvirker den vid e- re økonomi. Formåle med opgaven er således a belyse problemsillingen omkring renens indflydelse på akiemarkede. Med udgangspunk i den føre pengepoliik i Danmark analyseres, hvilken indflydelse denne har på de danske akiemarked, og samidig undersøges, hvilken indflydelse renen har ved prisfassæelse af akier. Speciale er opbygge omkring følgende punker: Beskrivelse af den føre pengepoliik i Danmark. Hvilke mål er der i Danmark med a føre pengepoliik, og med hvilke midler nås disse? Prisfassæelse af akier ved hjælp af nyefunk ionen og dividendemodellen. Hvorledes besemmes en akies kurs? Teoreisk analyse af sammenhængen mellem akiekursen og pengepoliik ved brug af nyefunkionen og dividendemodellen. Hvilke sammenhænge er der? Andre eoreikeres analyse. Hvilke sammenhæng e finder de mellem pengepoliik og akiekurs? Tes af de danske akiemarked. Hvilken indflydelse har den danske pengepoliik og andre sysemaiske fakorer på de danske akiemarked? 1.2. Afgrænsning Til udarbejdelse af egen analyse gøres der brug af en forskellige makroøkonomiske fakorer. Der findes naurligvis e ual af makroøkonomiske fakorer, men på baggrund af adskillige arikler inden for område er de valg kun a behandle e begræ n-

11 1. Indledning 11 se anal. Således afgrænses de a behandle samlige makroøk onomiske fakorer. Af fakorer er valg akie-indekse KFX, foliorenen, månedlig indusriel produkion, arbejdsløshedsprocenen, renespreaded, CIBOR 1 måned og CIBOR 6 måneder, sam forvene inflaion 1.3. Srukur Speciale er opbygge på følgende måde: I kapiel 2 gives der en overordne forsåelse for den pengepoliik, der føres i Danmark i dag. De forskellige pengepoliiske insrumener behandles og der fremføres en forklaring af pengemængden. Desuden behandles rene - og valuadannelsen. Afsluningsvis gøres der rede for, hvilke mål Naionalbanken har med a føre den valge poliik. Kapiel 3 giver en forsåelse for akiemarkede og hvilke fakorer der har en indflydelse. Desuden prisfassæes akier ved hjælp af både nyefunkionen og dividende modellen. I kapiel 4 undersøges de, hvordan pengepoliikken påvirker akiekursen og realøkonomien, dee gøres ved a se på ransakionsmekanismerne. Kapiel 5 ser på, hvorfor mekanismerne fungerer således. Der vil i dee kapiel ses på den ekniske udledning af sammenhængen mellem pengepol iik og akiemarkede sam akiemarkede og realøkonomien. Dee gøres ved brug af 3 modeller; en sandard væksmodel, en money in he uiliy funcion model og en cash in advance m o- del. I kapiel 6 undersøges de, hvilke resulaer og konklusioner Naionalbanken og andre forskere er komme frem il. I kapiel 7 og 8 analyseres den danske sammenhæng. I kapiel 7 udføres nogle simple regressioner, hvor forskellige fakorer enkelvis ses som eksogene variabler, der på-

12 1. Indledning 12 virker akieprisen. I kapiel 8 analyseres påvirkninger af akiekursen på baggrund af en VAR model. Flere fakorer medages, og der udarbejdes flere analyser il undersøgelse af sammenhængene. I kapial 9 fremføres en kriisk vurdering af analyserne udarbejde af Naionalbanken og andre forskere sam de analyser, der er udarbejde i speciale. Der vil blive redegjor for de forskelle der findes og samidig gives en mulig forklaring på, hvorfor disse forskelle findes. Sids men ikke minds afslues speciale med en konklusion.

13 2. Pengepoliik i Danmark Pengepoliik i Danmark Naionalbanken er bankernes bank og har ansvare for a fassæe de officielle rener i Danmark. Renerne, som Naionalbanken fassæer, er reningsgivende for de rener, der anvendes i bankerne og dermed de rener, som privae forbrugere og virksomheder benyer ved ind- og udlån. Naionalbanken som bankernes bank beyder i dag, a den er mellemled i bealingerne mellem delagerne og ikke som idligere, hvor dens vigigse opgave var udsedelse af penge. Naionalbanken har sadig monopol på pengeudsedelse, men mange ransakioner er i dag uden fysiske penge, efersom de privae forbrugere har bealingskor, der medfører, a bealing sker direke mellem bankerne. Dee er ligeledes gældende, når der handles imellem virksomhederne. En anden vigig opgave for naionalbanken er a ilføre samfunde likvidie, denne opgave løses ved pengepoliik og bealingsformidling De pengepoliiske insrumener Naionalbanken udfører pengepoliik via de insrumener, som de har fåe sille il rådighed. De pengepoliiske insrumener er de muligheder Naionalbanken har for a syre og forrene de pengepoliiske modparers penge- og realkrediinsiuer - indbyrdes udesående. De pengepoliiske insrumener har næsen ikke være ændre s i- den 1992, dog skee der små ændringer med hensyn il ekniske karaker i 1999, og i 2003 er der ske en revision af foliorammerne, som modparerne har i banken. De pengepoliiske modparers muligheder 1 : Indskud på foliokoni Ugenlige markedsoperaioner 1 Danmarks Naionalbank (2003a), side 26.

14 2. Pengepoliik i Danmark 14 Indskud på foliokoni sker på dag-il-dag basis, og de ugenlige markedsoperaioner sker ved lån mod sikkerhedssillelse i værdipapir eller køb af indskudsbeviser. Pengepoliikken bliver udfør ved fassæelse af udlånsre nen og diskonoen. Disse rener er reningsgivende for de danske kore pengemarkedsrener. Figur 2.1. Naionalbankens pengepoliiske rener Procen Diskonoen Udlåns/indskudsbevisrenen Kilde: Naionalbanken. Udlåns/indskudsbevisrenen (14-dagesrenen) er renen på markedsoperaionerne. Renen på indskud på foliokonoen er foliorenen (indlånsrenen), og den er lig med diskonoen 2. Sker der en ændring i diskonoen vil de flese kunder i pengeinsiuerne kunne mæ r- ke dee, ide pengeinsiuerne ligeledes ændrer de res rene. 14-dagsrenen har ligeledes indflydelse for kunderne i pengeinsiuerne, men kun sorkunderne, ide de ypisk forrenes på pengemarkedsvilkår, hvilke 14-dagsrenen er reningsgivende for. 14-dagsrenen ændres hyppigere og i mindre ryk end di skonoen. Der kan derfor ske ændringer i 14 -dagsrenen uden a diskonoen påvirkes. Dog er de normal, a de o rener følges ad. Diskonoen er desuden lavere end 14-dagsrenen jf. figur Ibid, side 27.

15 2. Pengepoliik i Danmark Foliokono Penge- og realkrediinsiuerne (modparerne) indsæer deres overskydende kapial på foliokonoen i Naionalbanken. Foliokonoen forrenes il foliorenen, der er lavere end pengemarkedsrenen. Årsagen il denne lavere forrenning er, a de ikke ønskes risikere, a der imporeres kapial fra udlande. Foliokonoen er primær il for a sikre mod en effekiv bealingsafvikling og ikke som en mulighed for, a pengeinsiuer skal jene penge. De er illad a have overræk på foliokonoen, når modparerne bruger de il sikke r- hedssillelse i forbindelse med bealing il anden side. Dog skal de sørge for, a konoen ved dagens afsluning er posiiv. Der er fassa nogle foliorammer for, hvor sor e beløb modparerne må have af indskud på folio. Denne må pr ikke oversige samle 20 mia. kr 3. Dee sikrer, a der ikke kan ske spekulaion i forbindelse med ændringer i renen eller valuaen. Den samlede ramme er fordel på hver enkel modpar som en individuel ramme. Denne individuelle ramme er fassa på baggrund af modparens sørrelse og dens akivie på pengemarkede. Foliorammesyseme indræder førs, såfrem den samlede ramme overskrides. De er alså mulig for den enkele modpar a overskride den individuelle ramme, blo den er inden for den samlede ramme. Overskridelse af den individuelle ramme forrenes med foliorenen, så længe den samlede ramme ikke er overskrede. Modparerne har dog en økonomisk ineresse i a begrænse deres indskud på foliokonoen, ide renen på indskud er højere end foliorenen, jf. figur 2.1. Hvis Naionalbanken formoder, a foliorammen vil overskrides ved dagens afsluning,f medfører de de eksraordinære operaioner, og de vil derfor åbne for salg af indskudsbeviser. Muligheden for konverering af indskud il indskudsbeviser har endnu ikke være ben ye, og indskud æ på foliorammen har kun være ilfælde få ga n- ge. Dee kan imidlerid skyldes, a valuamarkede har væ re rolig siden indførslen. 3 Ibid, side 31.

16 2. Pengepoliik i Danmark Markedsoperaioner Naionalbanken udseder indskudsbeviser mod den indskude kapial på foliokonoerne. Disse indskudsbeviser har en løbeid på 14 dage. Ligesom naionalbanken opsuger likvidie, ilfører den også likvidie il markede via genkøbsforreninger. Disse har ligeledes 14 dages løbeid og fungerer således, a naionalbanken køber saspapirer af pengeinsiuerne med den forsikring, a de aer købes ilbage af pengeinsiuerne efer 14 dage il en højere kurs (reporenen) fassa af Naionalbanken. Kursforskellen mellem køb og ilbagekøb er den effekive rene, som er i overenssemmelse med renen på indskudsbeviser. Når naionalbanken udlåner penge kræver de sikkerhed. Dee gælder samlige lån de yder både, pengepoliiske lån, men også dag-il-dag lån. Hvilken form for sikkerhed, der kræves, har ændre sig gennem i iderne. Dee skee sidse gang i , hvor sikkerhedsgrundlage blev udvide fra a gælde sasobligaioner il også a gælde rea l- krediobligaioner og andre obligaionsyper. Desuden blev de lave således, a genkøbsforreningerne blev ændre il udlån mod pan, s am der blev indfør margin og fradrag i sikkerhedernes belåningsværdi for pengepoliiske lån De pengepoliiske modparer De pengepoliiske modparer har hidil kun være pengeinsiuer, men i fik realkrediinsiuerne ligeledes muligheden for a opree en kono i Naionalbanken. De er både danske og udenlandske insiuer med danske filialer, der kan være mo d- par. Analle af modparer med kono i Naionalbanken har være faldende. I dag er der 117 modparer mod 150 i De faldende anal skyldes hovedsagelig o fakorer. For de førse er der ske en del fusioner bland de pengepoliiske modparer. For de ande var der i forbindelse med ændringer af Naionalba nkens bealingssysem en del modparer, der valge a række sig ud. 4 Danmarks Naionalbank (2003b), side Ibid, side 26.

17 2. Pengepoliik i Danmark 17 Ikke alle modparer har lån i Naionalbanken samidig, fakisk er de e kun en lille andel på modparer af gangen. De er heller ikke alle modparerne, der har haf e lån. De blev i 1999 opgjor, a kun 1/3 af de nuværende modpa rer på har haf lån i Naionalbanken. Talle for indskudsviser er væsenlig sørre. De er opgjor il, a 2/3 af de nuværende modparer har haf indskudsbeviser, og fordelingen af indskudsbeviser er ca modparer. Modparerne i Naionalbanken kan som hovedregel alid låne penge af Naionalbanken mod a sille sikkerhed. Renen besemmes af naionalbanken, men hvorvid modparerne ønsker folioindskud, genkøbsforreninger eller indskudsbeviser, er op il dem selv a fordele. Modparerne besluer en gang om ugen ved de ugenlige markedsoperaioner den ønskede mængde af både udlån og indskudsbeviser. Deres eferspørgsel er uden b e- grænsninger, men afhænger af neosillingen. En negaiv ne osilling vil dog ikke hindre modparerne i a have indskudsbeviser efersom indskudsbeviser ved ilbagesalg ilfører likvidie, dog beinge af, a Naionalbanken vil købe dem ilbage i pågældende uge. Hvorledes neosillingen har ændre sig med iden har fulg Naiona l- bankens køb og salg af valua. Naionalbanken kan ved specifikke lejligheder holde sig åben overfor både køb og salg af indskudsbeviser for a holde pengemarkede sabil. Samidig med a modparerne ager besluning il udlån og indskudsbeviser, ager de også besluning il indskud på folio. De formodes, a der indsæes e beløb, der kan dække de udsving, der vil komme på foliokonoen den eferfølgende uge. Til hjælp for modparerne il vurdering af den kommende uges likvidiesbehov opsiller Naionalbanken prognoser for saens bealinger sam Naionalbankens køb og salg af indskudsbeviser. I perioder omkring en renesigning har indskud være s igende mens de modsae er gældende ved renefald. Er der en formodning om ren esigning, vil de medføre sørre ineresse for a have indskud sående på folio. Indskud på folio påvirkes ligeledes af hvilken likvidiesbehov, der er den kommende uge.

18 2. Pengepoliik i Danmark Likvidiessyring - Eksraordinære operaioner i indskudsbeviser Naionalbanken syrer sin likvidie med både indskudsbeviser og genkøbsforreninger og den fassæ e både indlåns- og udlånsbeløbe. Naionalbanken vil i nogle siuaioner åbne for eksraordinære køb og salg af in d- skudsbeviser, de sker såfrem, der er sore udsving i likvidieen. Salg af indskudsbeviser sker i begyndelsen af måneden på den førse bankdag, hvilke skyldes, a der sker sore saslige udbealinger, og deril skal anvendes likvidie. Ud over denne dag anvendes yderligere en eller o dage il operaioner, der er annoncere sam en uvene ikke-annoncere operaion. Sids nævne er som regel ilbagekøb af indskudsbeviser, men der kan også forekomme salg. Når Naionalbanken ilbagekøber indskudsbeviser, sker de med en illægsrene. De n- ne kan enen være fas eller variabel korrelere med pengemarkedsrenen. Ikke - annoncere ilbagekøb skelner ligeledes mellem o siuaioner. Siuaionen, hvor udsving i likvidie er uvenede, og siuaionen, hvor modparerne kan forudsige udsvingene. Er ilbagekøb forudse af modparerne, er de indskudsbeviserne med længs resløbeid, der handles, ellers er de de med den korese Mellemværende de pengepoliiske modparer imellem Naionalbanken blander sig ikke i den hel korsigede likvidiessyring, de overlades il modparerne selv. Har en modpar overskud på sin kono, forsøger den a låne il modparer med underskud dog il højere rene end diskonoen. Der er o måder, hvorpå sådanne lån kan gøres gældende. Der er valge mellem de sikrede og de usikr e- de lån. De usikrede lån er forbunde med kredirisiko, efersom den lånende bank kan komme i bealingssandsning, inden der er ske en ilbagebealing. Sikrede lån sker eksempelvis ved sikkerhed i sasobligaioner eller udenlands valua. Disse sikrede lån har normal lavere rene end de usikrede. Sådanne inerbankmarkeder har varierende løbeid, og renen afales ved indgåelse af låne. Renen er individuel, dog er der en vis markedspris, ide e pengeinsiu holder sig underree om andre pengeinsiuers udbud. Disse handler påvirker ikke den samlede likvidie, og dermed er de e

19 2. Pengepoliik i Danmark 19 pengemarkedsproduk. Handlerne anvendes il kredirisikofrie handler inden for samme dag Den danske pengemængde Definiioner på pengebasen kan i Danmark opdeles i re 6 : B1 = Seddel- og mønomløbe og indskud på folio B2 = B1 + beholdning af indskudsbeviser B3 = B2 + neosillingen over for Naionalbanken Hvorledes ovensående pengebaser bevæger sig er ikke ineressan if. pengepoliik, hvor de er den officielle rene der fassæes og ikke syring af likvidieen. Syring af pengemængden op faes eoreisk ofe som en måde a sikre sabile priser, men syring af pengemængden er i praksis mere e mellemmål eller indikaor, efe r- som den kun kan syres indireke. Definiion på pengemængden 7 : Mål for borgerens og virksomhedernes beholdning af likvide fordringer. Fuld likvide midler er sedler og møner men også andre fordringer er brugbare. Definiion af pengemængdebegrebe er uklar, efersom der er en glidende overgang mellem likvidie og andre finansielle fordringer. Pengemængde kan lig eledes defineres på flere måder 8 : M1 = ikke-banksekorens beholdning af sedler og møner sam valuaindlændinges indskud. M2 = M1 + valuaindlændinges korere idsindskud. 6 Danmarks Naionalbank (1999), side Ibid, side Ibid, side 43.

20 2. Pengepoliik i Danmark 20 M3 = M2 + valuaindlændinges længere idsindskud sam beholdning af kore gæld sbeviser. Pengemængden anvendes i eorien ofe som e pengepoliisk insrumen. Dee gøres for a forsimple fremsillingen, men pengemængden er og bliver ikke e pengepoliisk insrumen. De enese idspunk, hvor de kan forsvares, a pengemængden anvendes som e insrumen, er ved ikke-udviklede kapialmarkeder, hvor cenralbanken sår for pengeskabelsen. Begrundelse for, a de ikke er e insrumen er, a Naionalbanken ikke direke kan syre pengemængden. Pengeeferspørgsel har o grundlæggende egenska ber. For de førse anvendes den som ransakionsmiddel, og for de ande er den e placeringsobjek i forbindelse med sammensæni ngen af en porefølje. Pengeeferspørgsel påvirkes alså af forskellen mellem obligaionsrenen og renen på penge. Pengeeferspørgslen er alså påvirke af renedannelsen. Såfrem pengemængden har en beydning for pengepoliikken, anvendes den som e mellemmål og ikke e insrumen. De cenrale insrumen, uanse den pengepoliisk sraegi, er de officielle rener Rene og valuadannelse Danmark har valg a føre faskurspoliik, hvilke beyder, a penge- og valuapoliikken er ree mod a holde kronekursen sabil. Naionalbanken kan i eorien gøre brug af flere muligheder for a sabilisere kronen, men når de kommer il praksis i forbindelse med valuauro - ses mulighederne ikke længere som subsiu er, men mere som komplemenære, hvor de ofe er nødvendig a gøre brug af reneæ ndring. Ved rolige valuamarkeder følger de danske rener renerne i euroområde. Opsår der uro på valuamarkede, vil Naionalbanken i førse omgang inervere på valuamarke-

21 2. Pengepoliik i Danmark 21 de. Såfrem dee ikke er ilsrækkelig, vil der ændres på de pengepoliiske re ner, og dermed ændres renespænde mellem den danske og euroområdes rener. Sabilisering af kronen kan ske ved køb og salg af valua sam ændringer i pengepol i- ikken, hvor de officielle rener hæves eller sænkes. Kronen vil syrkes, når der l aves en srammere pengepoliik - renesigninger - eller når Naionalbanken sælger valua. De omvende er gældende ved renenedsæelser og valuakøb Valuakursen Danmark har før faskurspoliik siden saren af 1980 erne. Indil var de den yske D-mark, den danske krone lænede sig op af, men efer euroens indførsel har de vær e i forhold il denne valua, der er før faskurspoliik. Figur 2.2. Valuakursen for euro Kurs , , , , ,5 742 jan-99 jul-99 feb-00 sep-00 mar-01 ok-01 apr-02 nov-02 maj-03 Kilde: Danmarks Naionalbank Danmark har valg a så uden for den redje fase af ØMU. Dee beyder, a Danmark ikke delager i den fælles valua, selvom der leves op il de krav, der er sille og skal opfyldes for a delage i den europæiske union. De er ikke kun Danmark, som i kke er med i den fælles moneære union fra begyndelsen. Sorbriann ien og Sverige holder 9 Danmarks Naionalbank (2003a), side 21.

22 2. Pengepoliik i Danmark 22 sig ligeledes udenfor. Desuden er også Grækenland, som i førse omgang ikke har formåe a opfylde kravene, uden for euroen. Danmark en del af ERM II samarbejde, der er e valuasamarbejde med euroområde. Dee samarbejde danne rammen for den danske valuapoliik. Delagerne i dee samarbejde er Grækenland og Danmark, også her har Sorbriannien og Sverige valg a så udenfor. Valuasamarbejde har en cenralkurs på 746,038 over for euroen, men Danmark har i forbindelse med samarbejde e udsvingsbånd for kronen dee udsving er på ±2¼ pc., de vil sige, a kronens kurs over for euro skal ligge mellem 7,29252 og 7, De illade udsvingsbånd er på ±15%, men Danmark har valg a have snævre grænser De kore rener De kore rener afhænger af de pengepo liiske rener både i niveau og i forvenninger il ændringer jf. figur 2.3., men pga. faskurspoliikken er de hovedsagelig forven - ninger il euroområdes pengepoliik, der er ineressan. Figur 2.3. De kore rener Procen jan-89 jan-90 jan-91 jan-92 jan-93 jan-94 jan-95 jan-96 jan-97 jan-98 jan-99 jan-00 jan-01 jan-02 jan-03 Tomorrow/nex CIBOR 1 CIBOR 6 Diskonoen Kilde: Danmarks Naionalbank 10 Ibid, side 22.

23 2. Pengepoliik i Danmark 23 Naionalbankens diskono sæer en nedre grænse for pengemarkedsrenen. Dee b e- grundes med, a der her kan placeres ubegrænsede midler, og derfor vil der ikke være e udbud, hvis pengemarkedsrenen falder under dee niveau. Derimod vil den øvre grænse være den, som udlån anvender ved løbeider højere end en uge. Pengeinsiuernes gennemsnilige rene følger de pengepoliiske rener. Sker der æ n- dringer i diskonoen, vil de medføre ændringer i deailrener, som er renen hvo ril husholdninger og mindre selskaber har udlån og indlån. Sørre selskaber kan skaffe sig afaler via afalemarkede på pengemarkedsvilkårene og følger dermed Naionalbankens udlånsrene, men kan forhandle illægge individuel med pengeinsiue al afhængig af bankens velvillighed, der afspejler deres mulighed for a få andre indægsgivende forreninger. For de øvrige kunder er renen væsenlig højere. Øvrige e r- hvervskunder kræver kredivurdering og opfølgning, som har sore omkosninger, de r- imod kan pengeinsiue ligeledes jene på vareagelse af sore dele af deres finansielle forreninger. Privae kunder har endnu højere udlånsrene, ide de kun er periodisk, der er behov for kapial. Pengeinsiuerne jener penge ved forskelle i ind- og udlånsrenen. Har pengeinsiue e likvidiesbehov forsøger den a ilrække andre pengeinsiuers kunder. Be a- lingsformidlingen mellem de o pengeinsiuer sker via foliokonoerne som omal i afsni Højese indlånsrene er CIBOR. CIBOR er gennemsnisrenen på inerbankmarkede i de sore pengeinsiuer. Den offenliggøres for løbeider mellem 1 måned og 12 måneder. Denne rene er renen, som sorkunderne via afalemarkede kan opnå, anderledes er de for mindre kunder, hvor renen er fassa og lang sivere, efersom de kun ændres med mellemrum. Tomorrow/nex-renen (T/N) er en usikre dag-il-dag rene for pengemarkedsudlån. Beregningen af denne rene sker på baggrund af daglige indbereninger fra 13 pengeinsiuer. Hver især indbereer de der es usikrede dag-il-dag inerbankudlån og den gennemsnilige rene for disse udlån. Indbereningen sker dog førs den eferfølgende dag. Naionalbanken beregner på baggrund af disse indbereninger en gennemsnilig rene, dog er indbereningerne væge i væ rdi i forhold il de samlede indbereede udlån.

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente N O T A T Bankernes rener forklares af ande end Naionalbankens udlånsrene 20. maj 2009 Kor resumé I forbindelse med de senese renesænkninger fra Naionalbanken er bankerne bleve beskyld for ikke a sænke

Læs mere

Hvor bliver pick-up et af på realkreditobligationer?

Hvor bliver pick-up et af på realkreditobligationer? Hvor bliver pick-up e af på realkrediobligaioner? Kvanmøde 2, Finansanalyikerforeningen 20. April 2004 Jesper Lund Quaniaive Research Plan for dee indlæg Realkredi OAS som mål for relaiv værdi Herunder:

Læs mere

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST ENDOGEN VÆKST MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 7 Kapiel 8 Hans Jørgen Whia-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro I modeller med endogen væks er den langsigede væksrae i oupu pr. mand endogen besem.

Læs mere

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer Dagens forelæsning Ingen-Arbirage princippe Claus Munk kap. 4 Nulkuponobligaioner Simpel og generel boosrapping Nulkuponrenesrukuren Forwardrener 2 Obligaionsprisfassæelse Arbirage Værdien af en obligaion

Læs mere

8.14 Teknisk grundlag for PFA Plus: Bilag 9-15 Indholdsforegnelse 9 Bilag: Indbealingssikring... 3 1 Bilag: Udbealingssikring... 4 1.1 Gradvis ilknyning af udbealingssikring... 4 11 Bilag: Omkosninger...

Læs mere

Vækst på kort og langt sigt

Vækst på kort og langt sigt 12 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT Væks på kor og lang sig Efer re års silsand i dansk økonomi er de naurlig, a ineressen for a skabe økonomisk væks er beydelig. Ariklen gennemgår

Læs mere

Udlånsvækst drives af efterspørgslen

Udlånsvækst drives af efterspørgslen N O T A T Udlånsvæks drives af eferspørgslen 12. januar 211 Kor resumé Der har den senese id være megen fokus på bankers og realkrediinsiuers udlån il virksomheder og husholdninger. Især er bankerne fra

Læs mere

Udkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik

Udkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jakob Nielsen 27. november 2003 Claus Færch-Jensen Udkas pr. 27/11-2003 il: Equiy Premium Puzzle - den danske brik Resumé: Papire beskriver udviklingen på de danske

Læs mere

PROSPEKT FOR. Hedgeforeningen Jyske Invest

PROSPEKT FOR. Hedgeforeningen Jyske Invest Prospek PROSPEKT FOR Hedgeforeningen Jyske Inves Ansvar for prospek Hedgeforeningen Jyske Inves er ansvarlig for prospekes indhold. Vi erklærer herved, a oplysningerne i prospeke os bekend er rigige og

Læs mere

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement Hovedopgave i finansiering, Insiu for Regnskab, Finansiering og Logisik Forfaer: Troels Lorenzen Vejleder: Tom Engsed Prisdannelsen i de danske boligmarked diagnosicering af bobleelemen Esimering af dynamisk

Læs mere

Ny ligning for usercost

Ny ligning for usercost Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 8. okober 2008 Ny ligning for usercos Resumé: Usercos er bleve ændre frem og ilbage i srukur og vil i den nye modelversion have noge der minder om

Læs mere

Produktionspotentialet i dansk økonomi

Produktionspotentialet i dansk økonomi 51 Produkionspoeniale i dansk økonomi Af Asger Lau Andersen og Moren Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den økonomiske udvikling er i Danmark såvel som i alle andre

Læs mere

Porteføljeteori: Investeringsejendomme i investeringsporteføljen. - Med særligt fokus på investering gennem et kommanditselskab

Porteføljeteori: Investeringsejendomme i investeringsporteføljen. - Med særligt fokus på investering gennem et kommanditselskab Poreføljeeori: Inveseringsejendomme i inveseringsporeføljen - Med særlig fokus på invesering gennem e kommandiselskab Jonas Frøslev (300041) MSc in Finance Aarhus Universie, Business and Social Sciences

Læs mere

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13 Side 1 af 34 Tielblad Dao: 16. december 2004 Forelæser: Ben Dalum og Björn Johnson Vejleder: Ger Villumsen Berglind Thorseinsdoir Charloa Rosenquis Daniel Skogemann Lise Pedersen Maria Rasmussen Susanne

Læs mere

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne 1 Noa Afrapporering om danske underekser på nabolandskanalerne Sepember 2011 2 Dee noa indeholder: 1. Indledning 2. Baggrund 3. Rammer 4. Berening 2010 5. Økonomi Bilag 1. Saisik over anal eksede programmer

Læs mere

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst d. 02.11.2011 Esben Anon Schulz Baggrundsnoa: Esimaion af elasicie af skaepligig arbejdsindkoms Dee baggrundsnoa beskriver kor meode og resulaer vedrørende esimaionen af elasicieen af skaepligig arbejdsindkoms.

Læs mere

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og EPDEMER DYAMK AF Kasper Larsen, Bjarke Vilser Hansen Henriee Elgaard issen, Louise Legaard og Charloe Plesher-Frankild 1. Miniprojek idefagssupplering, RUC Deember 2007 DLEDG Maemaisk modellering kan anvendes

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014 Maemaik A Sudenereksamen Forberedelsesmaeriale il de digiale eksamensopgaver med adgang il inernee sx141-matn/a-0505014 Mandag den 5. maj 014 Forberedelsesmaeriale il sx A ne MATEMATIK Der skal afsæes

Læs mere

Eksponentielle sammenhänge

Eksponentielle sammenhänge Eksponenielle sammenhänge y 800,95 1 0 1 y 80 76 7, 5 5% % 1 009 Karsen Juul Dee häfe er en forsäelse af häfe "LineÄre sammenhänge, 008" Indhold 14 Hvad er en eksponeniel sammenhäng? 53 15 Signing og fald

Læs mere

Estimation af markup i det danske erhvervsliv

Estimation af markup i det danske erhvervsliv d. 16.11.2005 JH Esimaion af markup i de danske erhvervsliv Baggrundsnoa vedrørende Dansk Økonomi, eferår 2005, kapiel II Noae præsenerer esimaioner af markup i forskellige danske erhverv. I esimaionerne

Læs mere

Optimalt porteføljevalg i en model med intern habit nyttefunktion og stokastiske investeringsmuligheder

Optimalt porteføljevalg i en model med intern habit nyttefunktion og stokastiske investeringsmuligheder Opimal poreføljevalg i en model med inern habi nyefunkion og sokasiske inveseringsmuligheder Thomas Hemming Larsen cand.merc.(ma.) sudie Insiu for Finansiering Copenhagen Business School Vejleder: Carsen

Læs mere

Værdien af den traditionelle pensionskontrakt

Værdien af den traditionelle pensionskontrakt Handelshøjskolen i Århus Erhvervsøkonomisk Insiu Kandidaafhandling cand.merc. finansiering Værdien af den radiionelle pensionskonrak En opionsbasere synsvinkel Februar 2007 Opgaven er udarbejde af: Carsen

Læs mere

Efterspørgslen efter læger 2012-2035

Efterspørgslen efter læger 2012-2035 2013 5746 PS/HM Eferspørgslen efer læger 2012-2035 50000 45000 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 Anal eferspurge læger i sundhedsudgifalernaive Anal eferspurge læger i finanskrisealernaive

Læs mere

Øresund en region på vej

Øresund en region på vej OKTOBER 2008 BAG OM NYHEDERNE Øresund en region på vej af chefkonsulen Ole Schmid Sore forvenninger il Øresundsregionen Der var ingen ende på, hvor god de hele ville blive når broen blev åbne, og Øresundsregionen

Læs mere

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003 RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Eferårssemesre 2003 Generelle bemærkninger Opgaven er den redje i en ny ordning, hvorefer eksamen efer førse semeser af makro på 2.år

Læs mere

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Illustration af arbitrage

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Illustration af arbitrage Dages forelæsig Ige-Arbirage pricippe Claus Muk kap. 4 Nulkupoobligaioer Simpel og geerel boosrappig Forwardreer Obligaiosprisfassæelse Arbirage Værdie af e obligaio Nuidsværdie af obligaioes fremidige

Læs mere

2 Separation af de variable. 4 Eksistens- og entydighed af løsninger. 5 Ligevægt og stabilitet. 6 En model for forrentning af kapital med udtræk

2 Separation af de variable. 4 Eksistens- og entydighed af løsninger. 5 Ligevægt og stabilitet. 6 En model for forrentning af kapital med udtræk Oversig Mes repeiion med fokus på de sværese emner Modul 3: Differenialligninger af. orden Maemaik og modeller 29 Thomas Vils Pedersen Insiu for Grundvidenskab og Miljø vils@life.ku.dk 3 simple yper differenialligninger

Læs mere

Øger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni

Øger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Øger Transarens Konkurrencen? - Teoreisk modellering og anvendelse å markede for mobilelefoni Bjørn Kyed Olsen Nr. 97/004 Projek- & Karrierevejledningen

Læs mere

KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE?

KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? Af Torben A. Knudsen, Sud. Poly. & Claus Rehfeld, Forskningsadjunk Cener for Trafik og Transporforskning (CTT) Danmarks Tekniske Uniersie Bygning 115, 800

Læs mere

Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer

Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer Noa. november (revidere. maj ) Finansminiseries beregning af gab og srukurelle niveauer Vurdering af oupugabe (forskellen mellem fakisk og poeniel produkion) og de srukurelle niveauer for ledighed og arbejdssyrke

Læs mere

Multivariate kointegrationsanalyser - En analyse af risikopræmien på det danske aktiemarked

Multivariate kointegrationsanalyser - En analyse af risikopræmien på det danske aktiemarked Cand.merc.(ma)-sudie Økonomisk nsiu Kandidaafhandling Mulivariae koinegraionsanalyser - En analyse af risikopræmien på de danske akiemarked Suderende: Louise Wellner Bech flevere: 9. april 9 Vejleder:

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Naionalbank Kvar al so ver sig 3. kvaral Del 2 202 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 2 3 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 202, Del 2 De lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur,

Læs mere

Pensionsformodel - DMP

Pensionsformodel - DMP Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marin Junge og Tony Krisensen 19. sepember 2003 Pensionsformodel - DMP Resumé: Vi konsruerer ind- og udbealings profiler for pensionsformuerne. I dee ilfælde kigger

Læs mere

Finanspolitik i makroøkonomiske modeller

Finanspolitik i makroøkonomiske modeller 33 Finanspoliik i makroøkonomiske modeller Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Finanspoliik og pengepoliik er radiionel se de o vigigse økonomiske insrumener il sabilisering

Læs mere

Dynamik i effektivitetsudvidede CES-nyttefunktioner

Dynamik i effektivitetsudvidede CES-nyttefunktioner Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Grane Høegh. augus 006 Dynamik i effekiviesudvidede CES-nyefunkioner Resumé: I dee papir benyes effekiviesudvidede CES-nyefunkioner il a finde de relaive forbrug

Læs mere

Udviklingen i boligomkostninger, efficiensanalyse samt udbuds- og priselasticitet på det Københavnske boligmarked

Udviklingen i boligomkostninger, efficiensanalyse samt udbuds- og priselasticitet på det Københavnske boligmarked Specialeafhandling for Cand. Merc sudie Erhvervsøkonomisk insiu Forfaere: Anne Kvis Nielsen Jan Furbo Fuglsang Pedersen Vejleder: Tom Engsed Udviklingen i boligomkosninger, efficiensanalyse sam udbuds-

Læs mere

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II Hvordan ville en rendyrke dual indkomsskaemodel virke i Danmark? Simulering af en ensare ska på al kapialindkoms Arbejdspapir II Ændre opsparingsadfærd Skaeminiserie 2007 2007.II Arbejdspapir II - Ændre

Læs mere

Prisfastsættelse af fastforrentede konverterbare realkreditobligationer

Prisfastsættelse af fastforrentede konverterbare realkreditobligationer Copenhagen Business School 2010 Kandidaspeciale Cand.merc.ma Prisfassæelse af fasforrenede konvererbare realkrediobligaioner Vejleder: Niels Rom Aflevering: 28. juli 2010 Forfaere: Mille Lykke Helverskov

Læs mere

Kan den danske forbrugsudvikling benyttes til at bestemme inflationsforventninger?

Kan den danske forbrugsudvikling benyttes til at bestemme inflationsforventninger? 59 Kan den danske forbrugsudvikling benyes il a besemme inflaionsforvenninger? Michael Pedersen, Økonomisk Afdeling INFLATIONSFORVENTNINGER Realrenen angiver låneomkosningerne (eller afkase af en placering

Læs mere

BAT Nr. 6 oktober 2006. Skatteminister Kristian Jensen vil erstatte 2.700 medarbejdere med postkort!

BAT Nr. 6 oktober 2006. Skatteminister Kristian Jensen vil erstatte 2.700 medarbejdere med postkort! B A T k a r e l l e BAT Nr. 6 okober 2006 I BAT har vi med ineresse bemærke de 13 nye iniiaiver, som Beskæfigelsesminiseren har iværksa med de formål a gøre de leere for danske virksomheder a få udenlandsk

Læs mere

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter...

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter... Gener el l ebe i ngel s erf orl ever i ngogdr i f af L ok al Tel ef onens j enes er Ver s i on1. 0-Febr uar2013 L ok al Tel ef onena/ S-Pos bok s201-8310tr anbj er gj-k on ak @l ok al el ef onen. dk www.

Læs mere

Ejendomsinvestering og finansiering

Ejendomsinvestering og finansiering Ejendomsinvesering og finansiering Dag 5 1 Ejendomsinvesering og finansiering Undervisningsplan Inrodukion Inveseringsejendomsmarkede Teori- og meodegrundlag Inrodukion il måling af ejendomsafkas Renesregning

Læs mere

Badevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011

Badevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011 Badevande 2010 Teknik & Miljø - Maj 2011 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Naur Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgivelsesår: 2011 Tiel: Badevande, 2010 Teks og layou: Forside: Journalnummer:

Læs mere

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk Vejdirekorae Side 1 Forsøg med modulvognog Slurappor Bilag 1E: Toalvæge og ryk Bilag 1E: Toalvæge og ryk Dee bilag er opdel i følgende dele: 1. En inrodukion il bilage 2. Resulaer fra de forskellige målesaioner,

Læs mere

Prisfastsættelse og hedging af optioner under stokastisk volatilitet

Prisfastsættelse og hedging af optioner under stokastisk volatilitet Erhvervsøkonomisk insiu Afhandling Vejleder: Peer Løche Jørgensen Forfaere: Kasper Korgaard Anders Weihrauch Prisfassæelse og hedging af opioner under sokasisk volailie Suppose we use he sandard deviaion

Læs mere

Pricing of Oil Derivatives. -With the SABR and Schwartz models. Prisfastsættelse af Oliederivater. -Med SABR og Schwartz modellerne

Pricing of Oil Derivatives. -With the SABR and Schwartz models. Prisfastsættelse af Oliederivater. -Med SABR og Schwartz modellerne Pricing of Oil Derivaives -Wih he SABR and Schwarz models Prisfassæelse af Oliederivaer -Med SABR og Schwarz modellerne Mark Søndergaard Pedersen CPR xxxxxx-xxxx Alex Rusanov CPR xxxxxx-xxxx Vejleder:

Læs mere

BAT Nr. 3 maj 2006. Den 4. april fremsatte EU kommissionen et revideret forslag til et Servicedirektiv.

BAT Nr. 3 maj 2006. Den 4. april fremsatte EU kommissionen et revideret forslag til et Servicedirektiv. B A T k a r e l l e Nr. 3 maj 2006 Den 4. april fremsae EU kommissionen e revidere forslag il e Servicedirekiv. Side 3 De økonomiske miniserier er i skarp konkurrence om, hvem der kan fremmane sørs flaskehalspanik

Læs mere

Teoretisk og empirisk markedskvalitetsanalyse af Københavns Fondsbørs i perioden fra januar 2001 til august 2003

Teoretisk og empirisk markedskvalitetsanalyse af Københavns Fondsbørs i perioden fra januar 2001 til august 2003 Insiu for Finansiering Vejleder: Carsen Tanggaard Kandidaafhandling Forfaer: Sudienummer: 243060 Teoreisk og empirisk markedskvaliesanalyse af Københavns Fondsbørs i perioden fra januar 2001 il augus 2003

Læs mere

Modellering af den Nordiske spotpris på elektricitet

Modellering af den Nordiske spotpris på elektricitet Modellering af den Nordiske spopris på elekricie Speciale Udarbejde af: Randi Krisiansen Oecon. 10. semeser Samfundsøkonomi, Aalborg Universie 2 RANDI KRISTIANSEN STUDIENUMMER 20062862 Tielblad Uddannelse:

Læs mere

Funktionel form for effektivitetsindeks i det nye forbrugssystem

Funktionel form for effektivitetsindeks i det nye forbrugssystem Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh. augus 007 Funkionel form for effekiviesindeks i de nye forbrugssysem Resumé: Der findes o måder a opskrive effekiviesudvidede CES-funkioner med o

Læs mere

Med RUT kan myndighederne effektivisere deres kontrolindsats

Med RUT kan myndighederne effektivisere deres kontrolindsats B A T k a r e l l e BAT Nr. 2 april 2008 I indeværende folkeingssamling skal Folkeinge beslue en ændring af Øsafalen med de formål a sramme op omkring regisreringen og konrollen af udsaionerende virksomheder.

Læs mere

DiploMat Løsninger til 4-timersprøven 4/6 2004

DiploMat Løsninger til 4-timersprøven 4/6 2004 DiploMa Løsninger il -imersprøven / Preben Alsholm / Opgave Polynomie p er give ved p (z) = z 8 z + z + z 8z + De oplyses, a polynomie også kan skrives således p (z) = z + z z + Vi skal nde polynomies

Læs mere

tegnsprog Kursuskatalog 2015

tegnsprog Kursuskatalog 2015 egnsprog Kursuskaalog 2015 Hvordan finder du di niveau? Hvor holdes kurserne? Hvordan ilmelder du dig? 5 Hvad koser e kursus? 6 Tegnsprog for begyndere 8 Tegnsprog på mellemniveau 10 Tegnsprog for øvede

Læs mere

Beregning af prisindeks for ejendomssalg

Beregning af prisindeks for ejendomssalg Damarks Saisik, Priser og Forbrug 2. april 203 Ejedomssalg JHO/- Beregig af prisideks for ejedomssalg Baggrud: e radiioel prisideks, fx forbrugerprisidekse, ka ma ofe følge e ideisk produk over id og sammelige

Læs mere

Undervisningsmaterialie

Undervisningsmaterialie The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan Alexis ielsen, Syddansk Universie Odense, Denmark Undervisningsmaerialie Ark il suderende og opgaver The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan

Læs mere

Bilbeholdningen i ADAM på NR-tal

Bilbeholdningen i ADAM på NR-tal Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 4. april 2008 Bilbeholdningen i ADAM på NR-al Resumé: Dee papir foreslår a lade bilbeholdningen i ADAM være lig den officielle bilbeholdning fra Naionalregnskabe.

Læs mere

Den forbrugsbaserede prisfastsættelsesmodel:

Den forbrugsbaserede prisfastsættelsesmodel: Insiu for Regnskab, Finansiering og Logisik Cand.merc.finansiering Kandidaafhandling Vejleder: Tom Engsed Forfaere: Sig Vinher Møller Minh Tuong Den forbrugsbaserede prisfassæelsesmodel: En empirisk sammenligning

Læs mere

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72.

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72. Bioeknologi 2, Tema 4 5 Kineik Kineik er sudier af reakionshasigheden hvor man eksperimenel undersøger de fakorer, der påvirker reakionshasigheden, og hvor resulaerne afslører reakionens mekanisme og ransiion

Læs mere

Skriftlig Eksamen. Datastrukturer og Algoritmer (DM02) Institut for Matematik og Datalogi. Odense Universitet. Torsdag den 2. januar 1997, kl.

Skriftlig Eksamen. Datastrukturer og Algoritmer (DM02) Institut for Matematik og Datalogi. Odense Universitet. Torsdag den 2. januar 1997, kl. Skriflig Eksamen Daasrukurer og lgorimer (DM0) Insiu for Maemaik og Daalogi Odense Universie Torsdag den. januar 199, kl. 9{1 lle sdvanlige hjlpemidler (lrebger, noaer, ec.) sam brug af lommeregner er

Læs mere

f r a i d é t i l p r o j e k t i n n o v a t i o n i n n o v a i o n i o n i n n o v a t n o v a t i n n o v a t i

f r a i d é t i l p r o j e k t i n n o v a t i o n i n n o v a i o n i o n i n n o v a t n o v a t i n n o v a t i f r a i d é i l p r o j e k e n m e o d e i l n y æ n k n i n g o g p r o b l e m l ø s n i n g n o v a i s p r o c e s s e n i n d e h o l d e r... n n o v a p r e j e k Toolki & Mindhouse er o konsulenvirksomheder,

Læs mere

Den erhvervspolitiske værdi af støtten til den danske vindmølleindustri

Den erhvervspolitiske værdi af støtten til den danske vindmølleindustri N N N '(7.2120,6.( 5c' 6 (. 5 ( 7 $ 5, $ 7 ( 7 Den erhvervspoliiske værdi af søen il den danske vindmølleindusri Svend Jespersen Arbejdspapir 2002:3 Sekreariae udgiver arbejdspapirer, hvori der redegøres

Læs mere

Appendisk 1. Formel beskrivelse af modellen

Appendisk 1. Formel beskrivelse af modellen Appendisk. Formel beskrivelse af modellen I dee appendiks foreages en mere formel opsilning af den model, der er beskreve i ariklen. Generel: Renen og alle produenpriser - eksklusiv lønnen - er give fra

Læs mere

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie!

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie! FARVEAVL myer og facs Eller: Sådan får man en blomsre collie! Da en opdræer for nylig parrede en blue merle æve med en zobel han, blev der en del snak bland colliefolk. De gør man bare ikke man ved aldrig

Læs mere

Pensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014

Pensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014 Pensions- og hensæelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014 Indhold 1 Indledning 6 1.1 Lovgrundlag.............................. 6 1.2 Ordningerne.............................. 6 2 Risikofakorer

Læs mere

MAKRO 2 KAPITEL 7: GRÆNSER FOR VÆKST? SOLOW-MODELLEN MED NATURRESSOURCER. - uundværlig i frembringelsen af aggregeret output og. 2.

MAKRO 2 KAPITEL 7: GRÆNSER FOR VÆKST? SOLOW-MODELLEN MED NATURRESSOURCER. - uundværlig i frembringelsen af aggregeret output og. 2. KAPITEL 7: GRÆNSER FOR VÆKST? SOLOW-MODELLEN MED NATURRESSOURCER MAKRO 2 2. årsprøve Klassisk syn: JORDEN/NATUREN er en produkionsfakor, som er - uundværlig i frembringelsen af aggregere oupu og Forelæsning

Læs mere

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen Fysikrappor: Vejr og klima Maila Walmod, 13 HTX, Rosklide I gruppe med Ann-Sofie N Schou og Camilla Jensen Afleveringsdao: 30 november 2007 1 I dagens deba høres orde global opvarmning ofe Men hvad vil

Læs mere

Billige boliger er vejen frem

Billige boliger er vejen frem B A T BAT Side 4 Eksrem signing i byggebeskæfigelsen på 30.700 personer i løbe af blo e enkel kvaral. Side 6 Siden nyår er EU s nye forskningsbudge bleve åben for ansøgninger. Byggeforskning kan også ilgodeses

Læs mere

Dokumentation for regelgrundskyldspromillen

Dokumentation for regelgrundskyldspromillen Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marcus Mølbak Inghol 17. okober 2012 Dokumenaion for regelgrundskyldspromillen Resumé: I dee modelgruppepapir dokumeneres konsrukionen af en idsrække for regelgrundskyldspromillen

Læs mere

Modellering af benzin- og bilforbruget med bilstocken bestemt på baggrund af samlet forbrug

Modellering af benzin- og bilforbruget med bilstocken bestemt på baggrund af samlet forbrug Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* 13. maj 2005 Modellering af benzin- og bilforbruge med bilsocken besem på baggrund af samle forbrug Resumé: Dee redje papir om en ny model for biler og benzin

Læs mere

Fra idé til projekt NYMØLLE TEGLVÆRKS HAVN

Fra idé til projekt NYMØLLE TEGLVÆRKS HAVN Fra idé il projek NYMØLLE TEGLVÆRKS HAVN f r a i d é i l p r o j e k I n d l e d n i n g Da Chresen Jensen i 1852 grundlagde Nymølle eglværk, var områdes syrkeposiioner mege anderledes end i dag. Dog er

Læs mere

En-dimensionel model af Spruce Budworm udbrud

En-dimensionel model af Spruce Budworm udbrud En-dimensionel model af Sprce dworm dbrd Kenneh Hagde Mandr p Niel sen o g K asper j er ing Søby Jensen, ph.d-sderende ved oskilde Universie i hhv. maemaisk modellering og maemaikkens didakik. Maemaisk

Læs mere

Lindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation.

Lindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation. comfor forrængningsarmaurer Lindab Comdif 0 Lindab Comdif Ved forrængningsvenilaion ilføres lufen direke i opholds-zonen ved gulvniveau - med lav hasighed og underemperaur. Lufen udbreder sig over hele

Læs mere

Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 4

Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 4 Insiu for Maemaiske Fag Maemaisk Modellering 1 Aarhus Universie Eva B. Vedel Jensen 12. februar 2008 UGESEDDEL 4 OBS! Øvelseslokale for hold MM4 (Jonas Bæklunds hold) er ændre il Koll. G3 på IMF. Ændringen

Læs mere

En model til fremskrivning af det danske uddannelsessystem

En model til fremskrivning af det danske uddannelsessystem En model il fremskrivning af de danske uddannelsessysem Peer Sephensen og Jonas Zangenberg Hansen December 27 Side 2 af 22 1. Indledning De er regeringens mål a øge befolkningens uddannelsesniveau. Befolkningens

Læs mere

Overføring af ultrafi e partikler og gasser mellem to lejligheder

Overføring af ultrafi e partikler og gasser mellem to lejligheder n IDEKLIMA Overføring af ulrafi e og gasser mellem o Overføring af gasser, og røglug mellem er ofe e problem for beboere i ældre eageejendomme. Derfor har Saens Byggeforskningsinsiu undersøg en ny æningsmeode,

Læs mere

For lidt efterspørgsel efter viden, innovation og forskning

For lidt efterspørgsel efter viden, innovation og forskning B A T k a r e l l e BAT Nr. 3 maj 2008 Bygningsarbejdernes idéer og opfindelser bliver ikke udnye ilsrækkelig i byggerie. De viser en rappor, som Teknologisk Insiu neop har lag sidse hånd på. Side 3 De

Læs mere

Arbejdspapir nr. 17/2005. Titel: Beregning af den strukturelle offentlige saldo 1. Forfatter: Michael Skaarup (msk@fm.dk)

Arbejdspapir nr. 17/2005. Titel: Beregning af den strukturelle offentlige saldo 1. Forfatter: Michael Skaarup (msk@fm.dk) Arbejdspapir nr. 17/5 Tiel: Beregning af den srukurelle offenlige saldo 1 Forfaer: Michael Skaarup (msk@fm.dk) Henvendelse: Michael Lund Nielsen (mln@fm.dk) Resumé: I arbejdspapire redegøres for den meode

Læs mere

Bilag 1 Kravspecifikation

Bilag 1 Kravspecifikation Bilag 1 specifikaion Indholdsforegnelse 1. Indledning 1 1.1 Baggrund 1 1.2 Formål 1.3 Overordnede rammer for syseme 2 3 1.4 Definiioner og forkorelser 4 1.5 Besvarelse af krav 4 2. 2.1 Funkionelle krav

Læs mere

Fremadrettede overenskomster i byggeriet

Fremadrettede overenskomster i byggeriet B A T k a r e l l e Nr. 2 april 2007 Mange unge i dag ved ikke, hvad fagforeningen sår for, og de er fagforeningens forpligigelse a videregive arven il de kommende generaioner. Side 4 Ny forskning fra

Læs mere

Beskrivelse af forskningsprojekt om FUNDAMENTALE OG FAKTISKE BOLIGPRISER I DANMARK OG SVERIGE

Beskrivelse af forskningsprojekt om FUNDAMENTALE OG FAKTISKE BOLIGPRISER I DANMARK OG SVERIGE Beskrivelse af forskningsprojek om FUNDAMENTALE OG FAKTISKE BOLIGPRISER I DANMARK OG SVERIGE Michael Bergman og Peer Birch Sørensen Økonomisk Insiu, Københavns Universie Okober 202 Projekes baggrund og

Læs mere

BAT Nr. 1 februar 2007. Industriens år INDHOLD

BAT Nr. 1 februar 2007. Industriens år INDHOLD B A T k a r e l l e BAT Nr. 1 februar 2007 Bedre arbejdsmiljø, overholdelse af idsfriser, færre mangler - resulaerne fra re års arbejde med BygSoL-projeke er il a age og føle på. Side 2 Trods høje økonomiske

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2006. Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2006. Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 26 Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peer Sephensen Juni 26 Indholdsforegnelse Forord...4 1. Indledning...6 2. Befolkningsfremskrivningsmodellen...8

Læs mere

1 Stofskifte og kropsvægt hos pattedyr. 2 Vægtforhold mellem kerne og strå. 3 Priselasticitet. 4 Nedbrydning af organisk materiale. 5 Populationsvækst

1 Stofskifte og kropsvægt hos pattedyr. 2 Vægtforhold mellem kerne og strå. 3 Priselasticitet. 4 Nedbrydning af organisk materiale. 5 Populationsvækst Oversig Eksempler på hvordan maemaik indgår i undervisningen på LIFE Gymnasielærerdag Thomas Vils Pedersen Insiu for Grundvidenskab og Miljø vils@life.ku.dk Sofskife og kropsvæg hos paedyr Vægforhold mellem

Læs mere

Aktiemarkedets prisfastsættelse af FoU-intensive virksomheder, herunder aktivering af FoU-udgifterne

Aktiemarkedets prisfastsættelse af FoU-intensive virksomheder, herunder aktivering af FoU-udgifterne Akiemarkedes prisfassæelse af FoU-inensive virksomheder, herunder akivering af FoU-udgiferne Rappor fra Analyseinsiu for Forskning 2003/1 Akiemarkedes prisfassæelse af FoU-inensive virksomheder, herunder

Læs mere

A. Valg af udførelsesmetode og materiel

A. Valg af udførelsesmetode og materiel A. Val af udførelseseode o aeriel I dee kapiel beskrives, vorledes ovedakivieerne udføres, sa vilke aeriel der benyes. I dee kapiel benyes der ænder. A.1 Val af raveaskiner I forbindelse ed val af askine

Læs mere

Lad totalinddækning mindske nedslidningen

Lad totalinddækning mindske nedslidningen B A T k a r e l l e Nr. 5 sepember 2006 3 mia. il ny forebyggelsesfond og eksra midler il Arbejdsilsyne, var de glade budskab, da forlige om fremidens velfærd var i hus lige før sommerferien. Side 2 Arbejdsilsyne

Læs mere

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner Logarime-, eksponenial- og poensfunkioner John Napier (550-67. Peer Haremoës Niels Brock April 7, 200 Indledning Eksponenial- og logarimefunkioner blev indfør på Ma C niveau, men dengang havde vi ikke

Læs mere

En ny mellemfristet holdbarhedsindikator

En ny mellemfristet holdbarhedsindikator En ny mellemfrie holdbarhedindikaor Andrea Øergaard Iveren Danih aional Economic Agen Model, DEAM Peer Sephenen Danih aional Economic Agen Model, DEAM DEAM Arbejdpapir 03: Februar 03 Abrac Arbejdpapire

Læs mere

Dagpengeskandalen. B A T k a r t e l l e t. r. 5 november 2008

Dagpengeskandalen. B A T k a r t e l l e t. r. 5 november 2008 B A T k a r e l l e BAT N r. 5 november 2008 Regeringen skal udarbejde konkree energi- og CO2 mål for byggerie og for bygninger, ellers ender den danske indsas med a blive en relaiv landingsbane silsand.

Læs mere

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til myndighedspersoner Publikaionen er udgive af Socialsyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail:

Læs mere

Tjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008

Tjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008 Tjekkie Šěpán Vimr lærersuderende Rappor om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie Frankrig 15.12.-19.12.2008 Konak med besøgslæreren De indledende konaker (e-mail) blev foreage med de samme undervisere hvilke

Læs mere

Betydelig reallønsfremgang i byggeriet

Betydelig reallønsfremgang i byggeriet B A T k a r e l l e BAT N r. 4 j u n i 2 0 0 7 Ifølge generaladvoka ved EF-Domsolen må fagforeninger gennemføre faglige kampskrid med de formål a få en udenlandsk virksomhed, der udfører en opgave i e

Læs mere

Danish and English. Standard Field Analysis (Diderichsen) Standard Field Analysis (Diderichsen)

Danish and English. Standard Field Analysis (Diderichsen) Standard Field Analysis (Diderichsen) Danish and English Some major poins of synacic conrass [Righ click for speaker s noes] Sandard Field nalysis (Diderichsen) Main clause able fel Forfel (Fundamenfel) Nexusfel ndholdsfel og Hvorfor Søren

Læs mere

N O T A T Lønninger i banksektoren en ny analyse af lønpræmier. Kort resumé

N O T A T Lønninger i banksektoren en ny analyse af lønpræmier. Kort resumé N O T A T Lønninger i banksekoren en ny analyse af lønpræmier Kor resumé Konkurrencesyrelsen offenliggør i forbindelse med den årlige konkurrenceredegørelse beregninger på såkalde lønpræmier i danske brancher.

Læs mere

Prisfastsættelse af DSV s Erhvervsobligation

Prisfastsættelse af DSV s Erhvervsobligation Prisfassæelse af DSV s Erhvervsobligaion Med udgangspunk i udsedelsen 24. juni 2013 - DKK 1.000.000.000,00 3,50 % HD 2. del Finansiering, Copenhagen Business School Jonas Bjerre Balmer 12-05-2014 1.0 Absrac

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2009. Marianne Frank Hansen og Mathilde Louise Barington

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2009. Marianne Frank Hansen og Mathilde Louise Barington Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 29 Marianne Frank Hansen og Mahilde Louise Baringon Augus 29 Indholdsforegnelse Danmarks fremidige befolkning... 1 Befolkningsfremskrivning 29...

Læs mere

Slides til Makro 2, Forelæsning oktober 2005 Chapter 7

Slides til Makro 2, Forelæsning oktober 2005 Chapter 7 GRÆNSER FOR VÆKST? SOLOW-MODELLEN MED NATURRESSOURCER Slides il Makro 2, Forelæsning 9 31. okober 2005 Chaper 7 Hans Jørgen Whia-Jacobsen Ocober 26, 2005 De klassiske økonomer, Smih, Ricardo, Malhus m.fl.

Læs mere

Hvor meget er det værd at kunne udskyde sine afdrag, som man vil?

Hvor meget er det værd at kunne udskyde sine afdrag, som man vil? Hvor mege er de værd a kunne udskyde sine afdrag, som man vil? Bjarke Jensen Rolf Poulsen 1 Indledning For den almindelig fordrukne og forgældede danske boligejer var 1. okober 2003 en god dag: Billigere

Læs mere

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner Logarime-, eksponenial- og poensfunkioner John Napier (550-67. Peer Haremoës Niels Brock July 27, 200 Indledning Eksponenial- og logarimefunkioner blev indfør på Ma C nivea uden en præcis definiion. Funkionerne

Læs mere