Livsstilscafe. Livsstilscafe. Sundhed i balance

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Livsstilscafe. Livsstilscafe. Sundhed i balance"

Transkript

1 Livsstilscafe Gruppeforløb om ændringer af livsstil for mennesker med multisygdom eller længerevarende psykisk sygdom Materialesamling Livsstilscafe Sundhed i balance CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet

2 Livsstilscafe Gruppeforløb om ændring af livsstil for mennesker med multisygdom eller længerevarende psykisk sygdom CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Forskning og Udvikling, Region Midtjylland, 2013 Version: 1,0 Versionsdato: Udgivet af: CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, januar 2013 Design: CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Layout: Weitemeyer design & communication Tryk: Kopiudgave CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Korrektur: Stinne Møller Christensen Materialet er sat med Myriad Pro Oplag: udgave ISBN: (Kopieret version) ISBN: (Elektronisk version) Forfattere: CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Gitte Schrøder (Livsstilscafeen, bevægelse) Anne-Marie Asmussen (Livsstilscafeen, mad) Hanne Tølbøll Gregersen (Livsstilscafeen, bevægelse) Pernille Lundsgaard Bregnhøj (Livsstilscafeen, mad) Kia Valum Rasmussen (Livsstilscafeen, mad) Yvonne Hansen (Livsstilscafeen, mad) Ellen Kastberg Hinrichsen (Livsstilscafeen, bevægelse) Ellen Aavad Holm (Forskning og Udvikling, konsulent) og Lucette Meillier (Forskning og Udvikling, projektleder) Bespsykiatrien Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland Henriette Brunhøj Kjeldsen (Regionshospitalet Holstebro) Helle Liselotte Stallknecht (Regionshospitalet Herning) Socialpsykiatrien Herning og Holstebro Kommuner Lotte Mortensen (Bo- og aktivitetstilbuddet Skovlyset - Herning Kommune) Lene Danielle Nielsen (Kafferisteriet et socialpsykiatrisk dagtilbud, samt det socialpsykiatriske bosted Welschsvej, Holstebro Kommune) Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Forskning og Udvikling Olof Palmes Allé Århus N Tlf lucette.meillier@stab.rm.dk Hjemmeside: Livsstilscafeens undervisningsmateriale kan downloades på Du kan finde materialet under Sundhedsfremme og Forebyggelse

3 Indledning i Livsstilscafeens materialesamling Indledning Det er dokumenteret, at mennesker med kort uddannelse og flere samtidige somatiske kroniske sygdomme har kortere levetid og færre gode leveår med tilfredsstillende sociale og fysiske udfoldelser. Mennesker med længerevarende psykisk sygdom har hyppigt samtidige sygdomme. Det gælder for tre ud af fire, at de udvikler somatisk sygdom eller har eftervirkninger af kronisk sygdom. Flere af sygdommene er relateret til livsstil. For mennesker med flere somatiske sygdomme eller psykisk sygdom gælder ofte, at sygdom forhindrer den enkelte i at leve sundt i bredeste forstand og at deres livsstil udgør risikofaktorer for forværring eller udvikling af yderligere kroniske sygdomme - multisygdom. Livsstilscafeens gruppeforløb om ændring af livsstil for mennesker med multisygdom eller længerevarende psykisk sygdom er udviklet af et tværfagligt team af sundheds- og psykiatrimedarbejdere og skal tilbydes i et delt samarbejde. Materialet er udviklet til blandede grupper af mennesker med somatisk eller psykisk sygdom, med kort uddannelse eller som bor alene og oplever det vanskeligt at gennemføre livsstilsforandringer i hverdagen. Selv om man er motiveret, kan der være mange forhindringer for at gennemføre forandringer i hverdagen. Det kan være gener fra deltagerens kroniske sygdom, et turbulent liv, mangel på støtte til forandring fra ens omgangskreds, begrænsede færdigheder til at gennemføre det sunde liv eller lav tro på at planlagte forandringer vil lykkes for én (self-efficacy). Hvis medarbejdere skal støtte mennesker til at gennemføre forandringer af livsstil under belastende omstændigheder, bør forløbet rumme muligheder for håndtering af turbulens, øget social støtte, færdighedstræning og understøttelse af self-efficacy, og det skal ske i et roligt tempo med rum for løbende udvikling. Det kan være særligt svært for sårbare mennesker at udpege, hvad man realistisk kan forandre og at vedligeholde forandringer over tid. Derfor har vi udarbejdet gruppeforløbet i Livsstilscafeen i tre faser: Først et modul hvor deltagerne kan forberede sig på forandring og sætte mål, herefter et modul til valg og afprøvning af forandringer og sidst men ikke mindst et modul med fokus på at fastholde den nye praksis, når hverdagen melder sig. Livsstilscafeens metoder er udviklet og afprøvet gennem otte år ved Hospitalsenheden Vest i Herning og Holstebro. Materialet kan frit bruges af sundheds- og socialfagligt uddannet personale i kommuner, interesseorganisationer og hospitaler med kildeangivelse. Vi håber du bliver inspireret til at bruge Livsstilscafeens undervisningsmateriale som det er tænkt i sin helhed eller bruge dele af det i et eksisterende undervisningsforløb. God arbejdslyst Camilla Palmhøj Nielsen Afdelingsleder Forskning og Udvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

4 Opbygning Livsstilscafeens materialesamling Livsstilscafeens opbygning Livsstilscafeen er et gruppeforløb om ændring af livsstil. Gennem forløbet tilbydes oplevelser, erfaringsbaseret læring og øvelser om mad- og bevægelsesvaner. Det er op til deltagerne at vælge, hvilken livsstil de har lyst til at ændre i deres hverdag, og det kan sagtens ligge emnemæssigt ved siden af mad og bevægelse. Hovedsagen er, at deltagerne arbejder med den livsstil, som bringer sundhed ind i deres liv. Forløbet er tilegnet blandede grupper af mennesker med somatisk eller psykisk sygdom. Gruppeforløbet er bygget op som 17 mødegange á tre timer. Hovedforløbet på 14 mødegange tilrettelægges over et halvt år efterfulgt af tre opfølgningsgange over et år. Hver gang arbejdes der praktisk med mad og bevægelse og med refleksion over de udfordringer, deltagerne vælger at tage op. Hovedforløb 14 mødegange De første fem mødegange undersøger deltagerne deres egen livsstil og sætter først mål for forandring sidste mødegang. Mødegangene afholdes hver uge. De følgende ni mødegange arbejder deltagerne med egne forandringsmål og udforsker mad og bevægelse yderligere. De første to mødegange afholdes fortsat ugentligt, herefter mødes gruppen hver anden uge. Opfølgning tre mødegange Tre opfølgningsgange fokuserer på at støtte deltagerne i at vedligeholde deres opnåede forandringer. Opfølgningsgangene afholdes ca. to, seks og tolv måneder efter afslutning af hovedforløbet. Undervisningstid: Deltagerantal: Undervisere: Indhold: Lokalekrav: Materialer: Tre timer deltagere En ankerperson fra psykiatrien er til stede ved hver mødegang og på skift deltager en mad- eller bevægelsesfaglig Livsstilscafemedarbejder. Ved første og sidste mødegang i hovedforløbet deltager alle fagpersoner. Der er skiftevis fokus på mad og bevægelse. Afhængigt af emnet for mødegangen er der behov for en sal til bevægelse, et skolekøkken og et mødelokale. Hver deltager får udleveret en notesbog. Ankerpersonen noterer efter hver mødegang særlige obs-punkter i en log-bog, som er tilgængelig for begge Livsstilscafemedarbejdere. Øvelsesmaterialer fremgår af de enkelte mødegange. Du kan tilbyde undervisningen i to dele De fem første mødegange, frem til at deltagerne sætter mål for forandring, kan tilbydes som Livsstilscafeens del et. De øvrige mødegange kan tilbydes som Livsstilscafeens del to. Baggrund for gruppeforløb formidles i metodebog Rækkefølgen af arbejdet med forandringsprocesser i Livsstilscafeen er tilrettelagt efter teorier om faser i forandringsarbejdet og er tænkt som en fortløbende række af aktiviteter, der afløser og refererer til hinanden. Livsstilscafeen har været tilbudt både som gruppeforløb og som individuelle samtaleforløb over tre til fem gange med baggrund i den afklarende samtale. Du er velkommen til at bruge dele af mate- 1

5 Opbygning Livsstilscafeens materialesamling Livsstilscafe Sundhed i balance rialet fra materialesamlingen i individuelle forløb, ligesom du kan plukke øvelser ud af materialet vær opmærksom på, hvor i modtagerens forandringsforløb øvelsen anvendes. Principper for tilrettelæggelse af gruppeforløbene beskrives i Livsstilscafeens metodebog. Her kan du finde baggrunden for arbejdet med multisygdom, mål, organisering og bemanding af Livsstilscafeen samt ankerpersonens rolle mellem psykiatri og Livsstilscafe. Du kan også finde begrundelser for arbejdet med forandringsprocesser, læring og sprincipper i livsstilsarbejdet, syn på gruppedannelse og gruppeprocesser samt ideer til, hvordan man kan støtte deltagerne i at fastholde deltagelse. Livsstilscafeens metodebog udkommer elektronisk første halvår af Livsstilscafeens gruppeforløb og metodebog kan læses og downloades fra: Se under Sundhedsfremme og Forebyggelse. Fra foråret 2013 vil der blive tilbudt kurser i brug af Livsstilscafeens metoder i forløb á elleve dage fordelt på fem moduler. 2

6 Læsevejledning Livsstilscafeens materialesamling Læsevejledning Livsstilscafeens undervisningsmateriale består af 17 forslag til gruppeforløb med tilhørende øvelser, refleksioner, r og eksempler, du kan bruge i din. Overordnet plan for undervisningen Hver mødegang refererer til emner, der arbejdes med i fire af de fem stadier for forandring af livsstil, som udgør Stages of Change (1). I Livsstilscafeen arbejdes med: 1. Overvejelse, som adresserer egen sundhed, motivation, ambivalens og vaner der støtter eller hæmmer troen på egne evner til forandring. 2. Planlægning og, som omfatter at sætte realistiske mål og relatere forandring til hverdagsliv samt egne og andres ressourcer. 3. Handling, som er at prøve, hvad der fungerer og ikke fungerer i deltagernes forandringsarbejde og tilpasse forandringsmål hertil. 4. Vedligeholdelse, som arbejder med at holde fast, fejre succeser, håndtere risikosituationer og håndtere tilbagefald. Livsstilscafeens målgruppe er mennesker, der ønsker at ændre livsstil og sundhedsvaner. Derfor finder du ikke aktiviteter relateret til fasen før af forandring. I den afklarende samtale med Livsstilscafemedarbejderen fokuseres på forandringsparathed, og det undersøges med deltageren, hvorvidt det er det rigtige tidspunkt at arbejde forandring af livsstil og sundhedsvaner. Mange deltagere oplever, at de ikke fik sat et mål der passede til deres situation i s- og sfasen. Der er af den grund sat fokus på og revurdering af deltagernes egne mål to gange i undervisningsforløbet. Under af forandring arbejdes intensivt med bearbejdning af tilbagefald. Sammen med oversigt over de 17 mødegange finder du en grafisk model af hele undervisningens plan. Planen rummer seks linjer: 1. En oversigt over de forandringsstadier, som mødegangene refererer til. 2. De emner deltagerne naturligt forventes at bearbejde i de enkelte forandringsstadier. 3. Alle deltagernes kontakter i forløbet fra henvisning over afklarende samtale til de 17 mødegange. Pilediagrammet angiver, hvilke forandringsemner der adresseres ved de enkelte møder. 4. Oversigt over naturlige faser i gruppeforløb, som der tages hensyn til ved de enkelte mødegange. Det skal Livsstilscafemedarbejderen og ankerpersonen skal forholde sig til (2). 5. Ikoner for de læringsprincipper som anvendes gennem hele undervisningsforløbet. 6. Praktiske redskaber som støtter fastholdelse af deltagere gennem undervisningsforløbet. 1

7 Læsevejledning Livsstilscafeens materialesamling Livsstilscafe Sundhed i balance Hver mødegangs forside angiver med grafik hvilke forandringsstadier der arbejdes under, ligesom der findes grafik med fremhævelse af den fase i gruppeprocessen, som holdet forventes at arbejde i. Efter oversigten over Livsstilscafeens forløb finder du en grafisk fremstilling af den kognitive model i læringssammenhæng, som læringsprincipperne bygger på. Læringsprincipperne er inspireret af den kognitive diamant, som er klassisk inden for kognitiv teori og metode. Ved hver undervisning angives med vignetter, hvilke læringsprincipper der anvendes ved de enkelte dele af gruppeforløbet. Læring gennem erfaring Handlende gøre tingene Følelsesmæssig læring Følende, omfatter ligeledes selvrefleksion, selvforståelse Kropslig læring Kropsligt, prøve af, sanse, mærke og erfare på sin krop Kognitiv læring Tænkende med refleksion, visioner, viden og Alle læringsmetoder foregår i et socialt rum Socialt samspil, hverdagsliv, rollemodeller og fællesskab Mødegangene rummer ligeledes at involvere deltagerne, være eksperimenterende og skabe tilpas forstyrrelse, så der kan skabes nye tanker og mønstre, og de relateres til deltagernes hverdagsliv. Alle ovenstående læringsprincipper er forsøgt inddraget ved hver enkelt mødegang. Oversigt for hver mødegang indeholder Det overordnede formål for dagen Mødegangens indhold i overskrifter Rammer for arbejdet Didaktik. Mødegangens vægtning af underviserstyring og deltagerstyring Forslag til hvad Livsstilscafemedarbejder og ankerperson bør overveje under 2

8 Læsevejledning Livsstilscafeens materialesamling Livsstilscafe Sundhed i balance Indhold Hver mødegang uddyber alle aktiviteter på dagen. Du kan bruge aktiviteterne direkte eller som inspiration til din egen. Det markeres om aktiviteter gennemføres individuelt to og to eller i mindre grupper Plenum-aktiviteter markeres ikke med grafik. I materialet gives eksempler fra tidligere deltagere i Livsstilscafeen de er markeret i grå bokse. Ved de mødegange, hvor øvelserne ikke direkte indgår i materialet, henvises til Bilag, som du kan finde tilknyttet den enkelte mødegang. Bag materialet for de 17 mødegange ligger ekstra øvelser. Begreber, vi finder centrale for Livsstilscafeen, har vi fremhævet med rødt. Du kan finde begreberne uddybet sidst i materialet. Her kan du også finde inspiration til breve til hhv. deltager, henviser og egen læge. Rigtig god fornøjelse med brug af Livsstilscafeen. Referencer: Ken Heap: Gruppemetode inden for social- og sundhedsområdet. 3. reviderede udgave. Socialpædagogisk bibliotek, Hans Reitzels Forlag,

9 MØDEGANGE Mødeoversigt i Livsstilscafeen 1. MØDEGANG Præsentation Hvad er sundhed for mig? Introduktion Hvad kan påvirke min sundhed? 2. MØDEGANG Mad Hvad er god mad for mig? Introduktion Traditionel mad i sund udgave 3. MØDEGANG Bevægelse Hvor er der bevægelse i min hverdag? Introduktion Styrke og udholdenhed 4. MØDEGANG Mad Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Introduktion Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 5. MØDEGANG Bevægelse Hvad vil jeg gerne ændre nu og på længere sigt? Introduktion Ambivalens og mål 6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk 7. MØDEGANG Bevægelse Min bevægelseshistorie Udholdenhed, drivkraft og mønstre 8. MØDEGANG Mad Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift 9. MØDEGANG Bevægelse Udendørs bevægelse alene og med andre Hvordan går det med mine forandringer? 10. MØDEGANG Mad Planlægning af måltider. Hvad kan hjælpe mig? Mad ud fra basislager 11. MØDEGANG Bevægelse Bevægelse ud fra deltagernes ønsker Hvordan fastholder jeg mine forandringer? 12. MØDEGANG Mad Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg 13. MØDEGANG Bevægelse Hvordan håndterer jeg risikosituationer? At have rygrad og balance 14. MØDEGANG Afslutning Status og tilpasning af forandringsmål Hvad vil jeg arbejde videre med og hvordan? 1

10 MØDEGANGE Livsstilscafe Sundhed i balance 1. OPFØLGNING Bevægelse At forberede tilbagefald Efter ca. 2 mdr. Hvordan håndterer jeg succes og tilbagefald? 2. OPFØLGNING Mad Status på arbejdet med forandringer Efter ca. 6 mdr. Eksperimenterende madværksted 3. OPFØLGNING Afslutning Vedligeholdelse af vaner og afslutning Efter ca. 12 mdr. Hvordan vil jeg fremover arbejde med mine forandringer? Mødegange: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12 måneder 2

11 Livsstilscafe. Gruppeforløb om ændring af livsstil for mennesker med multisygdom eller længerevarende psykisk sygdom Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12 måneder Hver gang arbejdes der praktisk, teoretisk, refleksivt og kreativt Hensigt At deltagerne tager stilling til egen sundhed og livsstil At deltagerne får lyst til og mod på at skabe forandringer i egen livsstil, og at de tilegner sig redskaber til at kunne gennemføre dem At deltagerne finder ind til det, der giver glæde, energi og lyst At deltagerne lærer gennem praktiske aktiviteter, teori og erfaringsudveksling i et forpligtende fællesskab At deltagerne sætter sig forandringsmål At deltagerne ved en aktiv indsats opnår forandringer i egen livsstil De første fem mødegange kan udbydes som separat introduktionsforløb. 1. MØDEGANG Præsentation INTRODUKTION Hvad er sundhed for mig? Det første møde Præsentation i bevægelse Nuancering af sundhedsbegrebet Hvad er det gode og sunde liv for mig? Øvelse: Billedet på mit gode og sunde liv Øvelse: Det gode og sunde liv i ord Handlinger - det du gør Øvelse: Find én du ofte foretager, som har relation til din sundhed Refleksionsøvelse: Hvad har indflydelse på min? Hjemmeopgave Refleksion: Hvad har jeg oplevet, opdaget og erfaret i dag? Praktisk information Afslutning At få en god start i en varm og tryg atmosfære At etablere et rum for at eksperimentere og gå på opdagelse i handlemønstre, tanker og følelser med betydning for forandringsprocessen At deltagerne nærmer sig hinanden gennem samtale og vænner sig til at bevæge kroppen sammen i rummet At deltagerne arbejder med deres eget billede på sundhed og med at blive opmærksomme på er og vaner, som griber forstyrrende ind i deres sundhed At deltagerne undersøger grunde til forandring At skabe indblik i, hvad som har indflydelse på det, deltagerne gør Hjemmeopgaven: Hvad øver indflydelse på det jeg gør? 2. MØDEGANG Mad INTRODUKTION Hvad er god mad for mig? Velkommen Refleksion: Hvad har du været optaget af siden sidst? De fem grundsmage Øvelse: Smag på de fem grundsmage Køkkenhygiejne Associationsøvelse: Find rundt i køkkenet Madlavning Spisning Refleksion: Hvad har jeg oplevet, opdaget og erfaret i dag? Praktisk information Afslutning At lære køkkenfaciliteterne at kende At lære de andre i gruppen bedre at kende At deltagerne anvender deres sanser med åbenhed At deltagerne har kendskab til principper for hygiejne At få erfaringer med at lave og spise god, sund mad At deltagerne finder de første teknikker, der kan anvendes i hverdagen i eget køkken 1

12 Livsstilscafe. Gruppeforløb om ændring af livsstil for mennesker med multisygdom eller længerevarende psykisk sygdom 3. MØDEGANG Bevægelse INTRODUKTION Hvor er der bevægelse i min hverdag? Velkommen Refleksion: Hvad har du været optaget af siden sidst? Refleksion: Hvad betyder bevægelse i mit liv? Øvelse: Bevægelsesforløb med styrke og udholdenhed Refleksion: Bevægelse, styrke og udholdenhed 30 min om dagen, hvad er det? Case: Historien om Ib Refleksion: Prioritering af bevægelse i hverdagen Mulighed for mere bevægelse i hverdagen Opfølgning: Hjemmeopgaven fra 1. MØDegANg Hjemmeopgave: Find en vane og forstyr den - Bryde mønstre og er Refleksion: Hvad har jeg oplevet, opdaget og erfaret i dag? Praktisk information Afslutning At få en god oplevelse af at bruge kræfterne i bevægelsesrummet og herudfra udveksle erfaringer om bevægelse i hverdagen At finde ind til, hvad bevægelse er for den enkelte samt hvad der føles godt og gør godt At skabe opmærksomhed på prioriteringer, deltagerne foretager i hverdagen i forhold til bevægelse samt hvilken betydning det har for den enkelte At understøtte en spirende gruppefølelse og give hver enkelt oplevelsen af at være en vigtig del af gruppen 4. MØDEGANG Mad INTRODUKTION Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Velkommen Refleksion: Hvad har du været optaget af siden sidst? De 8 kostråd Hvad påvirker er og vaner? Case: Historien om Rune Øvelse: Hvordan hænger vaner og rammer sammen? Øvelse: Hvad har jeg spist de sidste 24 timer? Refleksion: Hvad har jeg oplevet, opdaget og erfaret i dag? Praktisk information Afslutning At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens anbefalinger i forhold til mad At aflive myter om mad At deltagerne kan anvende anbefalingerne i deres hverdag At deltagerne reflekterer over deres nuværende madvaner i forhold til Fødevarestyrelsens anbefalinger At deltagerne finder lyst og drivkraft til at ændre på deres spisevaner At deltagerne bliver opmærksomme på, hvilke ting som er i spil i forhold til madvaner og finder egne løsninger på, hvordan egne madvaner kan ændres 5. MØDEGANG Bevægelse INTRODUKTION Hvad vil jeg gerne ændre nu og på længere sigt? Velkommen Refleksion: Hvad har jeg været optaget af siden sidst? Refleksion: Opfølgning på hjemmeopgaven fra 3. MØDegANg Øvelse: Bevægelsesforløb med styrke Øvelse: Styrke Refleksion: Målsætning Ambivalens Øvelse: Ambivalens Refleksion: eftertanker og beslutning Øvelse: Sæt et mål Øvelse: Udfordringer og støtte Livsstilscafeen fortsættes nogle stopper her Refleksion: Hvad har jeg oplevet, opdaget og erfaret i dag? Praktisk information Afslutning At hver enkelt sætter et konkret mål At den enkelte bevidstgøres om det, der påvirkede er i hjemmeopgaven fra 3. MØDegANg At deltagerne får en kropslig oplevelse af styrke At koble oplevelsen af kropslig styrke til værdien af styrke i forandringsprocessen At deltagerne forstår, der er gode grunde til er og at det skaber ambivalens At den enkelte afklarer ambivalens i forhold til forandringsønske Planlægning af de første skridt til forandring At styrke self-efficacy 2

13 Livsstilscafe. Gruppeforløb om ændring af livsstil for mennesker med multisygdom eller længerevarende psykisk sygdom 6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Velkommen Refleksion: Hvad har du været optaget af siden sidst? Spisehistorie Refleksionsøvelse: Spisehistorie Madlavning Spisning Refleksion: Hvad har jeg oplevet, opdaget og erfaret i dag? Praktisk information Afslutning At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner, og hvordan de påvirker de vaner, som de har nu At deltagerne bliver bevidste om, hvordan spisevaner hænger sammen med deres følelser og de rammer, som de indgår i At skabe rum for at deltagerne kan tale om madens betydning for den enkelte At skabe gensidig forståelse deltagerne imellem om forskellighed ud fra erfaringer med mad, madvaner og den betydning det har i forhold til de mål, som de sætter sig At få praktisk kendskab til retter med fisk 7. MØDEGANG Bevægelse Min bevægelseshistorie Velkommen Refleksion: Hvad har du været optaget af siden sidst? Opfølgning: Det første skridt mod egne mål Refleksion: At give gode råd Øvelse: Bevægelse med udholdenhed og bevægelseshistorie Refleksion: Udholdenhed og bevægelseshistorie Refleksionsøvelse: Kropslig aktivitet kropslig inaktivitet Refleksion: Bevægelseshistoriens spor i livet Hvad tager jeg med herfra i dag? Praktisk information Afslutning At deltagerne gennem bevægelsesoplevelser udfordres på udholdenhed Kropslig udforskning af bevægelseshistorie og -mønstre At få en vedkommende og meningsfuld erfaringsudveksling om paralleller til hverdagen At øge opmærksomheden betydning af at være hhv. kropsligt aktiv og passiv Forstærke og bevidne deltagernes første skridt mod forandring At styrke self-efficacy 8. MØDEGANG Mad Madens betydning for mig Velkommen Refleksion: Hvad har du været optaget af siden sidst? Refleksionsøvelse: Madens betydning Madlavning Spisning Hjemmeopgave: Hvilke madvaner vil jeg gerne ændre? Refleksion: Hvad har jeg oplevet, opdaget og erfaret i dag? Praktisk information Afslutning At deltagerne overvejer, hvad der påvirker deres madvaner At deltagerne mindsker dårlig samvittighed i forhold til deres madvaner og oplever forstærkning af de forandringer de har foretaget At deltagerne inspireres af andres forandring modeldannelse At deltagerne oplever at kunne lave mad på baggrund af deres sanser At deltagerne eksperimenterer med madlavningen og afprøver nye kombinationer af råvarer og tilberedningsmetoder At deltagerne oplever at have større indflydelse på madlavningen 3

14 Livsstilscafe. Gruppeforløb om ændring af livsstil for mennesker med multisygdom eller længerevarende psykisk sygdom 9. MØDEGANG Bevægelse Udendørs bevægelse alene og med andre Velkommen Øvelse og refleksion: 30 minutters gåtur alene Øvelse og refleksion: 30 minutters gåtur med partner Refleksion: Bevæge sig alene og sammen med andre Forandringsforløbet til nu: At gøre, tænke og have det anderledes Refleksionsøvelse: Revurdere mål Aftaler om 11. MØDegANg Refleksion: Hvad har jeg oplevet, opdaget og erfaret i dag? Praktisk information Afslutning At arbejde med bevægelse i en hverdagsramme At blive bevidst om forskellene på at gå alene og sammen med andre At fokusere på sansernes betydning for egen drivkraft og glæde ved at gå At alle gør status i deres forandringsproces At erkende synlige og skjulte forandringer som har fundet sted At øge opmærksomheden på, at forandringer sker i både, tanker og følelser At revurdere sine mål og skabe kontinuitet, ro og balance om forandringsprocessen At styrke self-efficacy At deltagerne involveres i indholdet til næste mødegang 10. MØDEGANG Mad Planlægning af måltider. Hvad kan hjælpe mig? Velkommen Refleksion: Hvad har du været optaget af siden sidst? Opfølgning: Hvilke madvaner vil jeg gerne ændre? Basislagerets muligheder Madplaner og af måltider Madlavning Spisning Refleksion: Hvad har jeg oplevet, opdaget og erfaret i dag? Praktisk information Afslutning At deltagerne forstår mulighederne ved et basislager At deltagerne kan etablere et basislager hjemme At deltagerne undersøger muligheder for at lave madplaner At deltagerne eksperimenterer med madlavning ud fra et basislager 11. MØDEGANG Bevægelse Bevægelse ud fra deltagernes ønsker Velkommen Refleksion: Hvad har du været optaget af siden sidst? Bevægelsesforløb efter deltagernes ønske Refleksion: erfaringsudveksling tilpasset aktiviteten Muligheder og barrierer for at bevæge sig Deltagernes emne Vedligeholdelse af nye vaner Refleksionsøvelse: Hvor er du nu i din forandring? Refleksion: Højrisikosituationer Hjemmeopgave: Undersøg højrisikosituationer Refleksion: Hvad har jeg oplevet, opdaget og erfaret i dag? Praktisk information Afslutning At få en god bevægelsesoplevelse ud fra deltagernes eget valg At den enkelte får opmærksomhed på muligheder og barrierer i forhold til bevægelse i hverdagen At klæde deltagerne på til udforskning af de specifikke risici for tilbagefald, som er på spil i forhold til deltagernes forandringsmål At forberede arbejdet med højrisikosituationer, hvor man kan snuble, vakle eller falde i 4

15 Livsstilscafe. Gruppeforløb om ændring af livsstil for mennesker med multisygdom eller længerevarende psykisk sygdom 12. MØDEGANG Mad Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Velkommen Refleksion: Hvad har du været optaget af siden sidst? Refleksionsøvelse: Varedeklarationer, Nøglehuls- og Fuldkornsmærket Refleksion: Indkøb og højrisikosituationer Øvelse: Besøg i supermarked Anretning af indkøbt mad Spisning Refleksion: Hvad har jeg oplevet, opdaget og erfaret i dag? Praktisk information Afslutning At deltagerne bliver bevidst om, at det er nemt at vælge sundt ved at kigge efter Nøglehuls- og Fuldkornsmærket At reflektere over egne indkøbsvaner At deltagerne finder risikosituationer i indkøbssituationen At deltagerne praktisk afprøver nye tilgange til indkøb 13. MØDEGANG Bevægelse Hvordan håndterer jeg risikosituationer? Velkommen Refleksion: Hvad har du været optaget af siden sidst? Opfølgning på hjemmeopgaven: Undersøg højrisikosituationer Refleksion 1: Det gule Snublekort Bevægelse: Vedligeholdelse, balance og strategier Refleksion 2: Det gule Snublekort Situationsspil: Håndtering af risikosituation Hjemmeopgave: Afprøve strategi til at håndtere højrisikosituation Bevægelse: Det grønne Jublekort Refleksion: Hvad har jeg oplevet, opdaget og erfaret i dag? Praktisk information Afslutning At øge bevidsthed om egen livsstil, livssituation og forandringsproces At øge kropsbevidstheden og evnen til refleksion At øge bevidstheden om egne behov, ønsker og forudsætninger At øge handlekompetence i for og fastholdelsen hjemme At styrke self-efficacy At fastholde tillid og tryghed for den enkelte i gruppen 14. MØDEGANG Afslutning Status over og tilpasning af forandringsmål Velkommen Refleksion: Hvad har du været optaget af siden sidst? Opfølgning på hjemmeopgaven: Afprøv strategi til at håndtere højrisikosituation Forandringsforløbet til nu: At gøre, tænke og have det anderledes Refleksionsøvelse: Revurdere mål Spørgsmål og svar - aftaler mellem deltagere evaluering Brev til egen læge Refleksion: Hvad har jeg oplevet, opdaget og erfaret i dag? Praktisk information Afslutning At deltagerne gør status over forandringsprocessen At deltagerne bliver klædt på til at arbejde selvstændigt med deres mål for forandringer de næste to måneder At deltagerne modellerer håndtering af risikosituationer At deltagerne får feed-back og forstærkes i håndtering af risikosituationer At deltagerne former en strategi til fastholdelse af nye vaner og styrker self-efficacy At afrunde og koble emner, som er behandlet gennem Livsstilscafeens forløb At evaluere Livsstilscafeens forløb 5

16 Livsstilscafe. Gruppeforløb om ændring af livsstil for mennesker med multisygdom eller længerevarende psykisk sygdom 1. OPFØLGNING Bevægelse At forberede tilbagefald Velkommen Refleksion: At møde hinanden efter 2 måneder Øvelse: Forandringsspiralen Refleksionsøvelse: Hvor er du lige nu med dine forandringer? Refleksionsøvelse: Arbejdet med at håndtere succes Visualiseringsøvelse: Jublekort - arbejdet med at håndtere succes Refleksionsøvelse: Øvkort arbejdet med at håndtere tilbagefald Refleksion: Hvad har jeg opdaget, oplevet og erfaret i dag? Praktisk information Afslutning At mødes igen og genfinde hinanden som gruppe g enopfriske minder sammen i gruppen: Hvad har vi været igennem, hvad bringer vi hinanden? At forberede sig på at have succes med sine forandringer At styrke self-efficacy for at håndtere tilbagefald At udveksle erfaringer og viden om forandringsprocessen At genfinde støtte i gruppen til sin forandringsproces 2. OPFØLGNING Mad Status på arbejdet med forandringer Velkommen igen efter fire måneder Refleksion: Hvad har du været optaget af siden sidst? g enopfriske minder fra madlavning i køkkenet Øvelse: eksperimenterende madværksted Spisning Refleksion: Status på forandringsarbejdet Refleksion: Hvad har jeg oplevet, opdaget og erfaret i dag? Praktisk information Afslutning At udgøre et pejlemærke for støtte til fastholdelse At deltagerne genopretter fællesskabet At deltagerne gør status på arbejdet med deres forandringer At støtte deltagerne i fastholdelsen af nye vaner At støtte deltagerne i at komme tilbage på sporet ved tilbagefald 3. OPFØLGNING Afslutning Vedligeholdelse af vaner og afslutning Velkommen igen efter seks måneder Refleksion: At møde hinanden igen Øvelse: gruppen bestemmer temaer Øvelse: Vigtige tidspunkter i din forandringsproces Forandringsforløbet til nu: At gøre, tænke og have det anderledes Livsstilscafegruppen opløses eventuelt ny start Afslutning At støtte af livsstilsforandring At afslutte forløbet At etablere forstærkning ved at mærke egne skridt, forandringer og ressourcer ved tilbageblik At hver enkelt gør status på, hvor han/hun er nu At hver enkelt tydeliggør succeser og styrker self-efficacy At se fremad At opløse gruppen i regi af Livsstilscafeen At give støtte til at danne en ny gruppe 6

17 Forløbsoversigt egen sundhed motivation ambivalens vaner der støtter eller hæmmer troen på egne evner sætte realistiske mål relatere til hverdagsliv egne og andres ressourcer prøve af hvad fungerer hvad fungerer ikke tilpasse mål holde fast - fejre succes håndtere risikosituationer håndtere tilbagefald netværksdannelse henvisning samtale 1. møde 1 gang / ugen 8. møde 2. møde 3. møde 4. møde 5. møde 6. møde 7. møde 9. møde 10. møde 11. møde 12. møde 13. møde 14. møde 1 gang / 2. uge 1. opfølgning + 2 mdr. 2. opfølgning + 6 mdr. 3. opfølgning + 12 mdr. Gruppeproces 1. fase - etablering usikkerhed søge fællesskab søge fællesnævner 2. fase - arbejde konflikt forsvar revision 3. fase arbejde modenhed interaktion præstation 4. fase afslutning afhængighed ambivalens separation Læring gennem Handling Følelse Krop Tanke Socialt samspil Fastholdelse Individuelle aftaler Info efter fravær Netværksdannelse Breve og postkort m.m.

18 Den kognitive model i læringssammenhæng Deltagerinvolverende Socialt Samspil Hverdagsliv Rollemodel Fællesskab Eksperimenterende Tænkende Refleksion Visioner Planlægge Viden Handlende Gøre Følende Selvrefleksion Selvforståelse Følelser Relateret til hverdagslivet Kropsligt Prøve af Sanse Mærke Erfaringer Tilpas forstyrrelse

19 1. MØDEGANG Præsentation INtRoDuktIoN Hvad er sundhed for mig? Hvad kan påvirke min sundhed? At få en god start i en varm og tryg atmosfære At etablere et rum for at eksperimentere og gå på opdagelse i handlemønstre, tanker og følelser med betydning for forandringsprocessen At deltagerne nærmer sig hinanden gennem samtale og vænner sig til at bevæge sig sammen i rummet At deltagerne arbejder med deres eget billede på sundhed og med at blive opmærksomme på er og vaner, som griber forstyrrende ind i deres sundhed At deltagerne undersøger grunde til forandring At skabe indblik i, hvad der har indflydelse på det, deltagerne gør Hjemmeopgaven: Hvad øver indflydelse på det, jeg gør? Mødegangens indhold Det første møde Præsentation i bevægelse Nuancering af sundhedsbegrebet Hvad er det gode og sunde liv for mig? Øvelse: Billedet på mit gode og sunde liv Øvelse: Det gode og sunde liv i ord Handlinger det du gør Øvelse: Find én du ofte foretager, som har relation til din sundhed Refleksionsøvelse: Hvad har indflydelse på min? Hjemmeopgave Refleksion: Hvad har jeg oplevet, opdaget og erfaret i dag? Praktisk information Afslutning Rammer Bevægelsesrum 3 timer En bevægelsesfaglig Livsstilscafemedarbejder En ankerperson Sidehoved Didaktik forandringsproces, og som enkeltstående highlightet Underviserstyret. Tydelige rammer med mulighed for indflydelse fra deltagerne (induktiv tilgang). Gør dig grundige r bag de valg du foretager i forhold til de forskellige opgaver. Sidehoved Dette er af afgørende gruppeprocess, betydning og for som processen. enkeltstående highlightet Gør dine formål tydelige for dig selv, på den måde øger du sandsynligheden for læring hos deltagerne. 1. fase - etablering usikkerhed søge fællesskab 2. fase - arbejde konflikt forsvar 3. fase arbejde modenhed interaktion 4. fase afslutning afhængighed ambivalens Bemærkninger Gruppeproces MØDegANg 1-5 kan tilbydes søge fællesnævner som separat introduktionsforløb revision med egen præstation afslutning. Hvis deltagerne separation sætter sig et mål om forandring af livsstil kan han/hun vælge at arbejde videre på egen hånd eller fortsætte i gruppeforløbet. Gruppeproces 1. fase - etablering usikkerhed søge fællesskab søge fællesnævner 2. fase - arbejde konflikt forsvar revision 3. fase arbejde modenhed interaktion præstation 4. fase afslutning afhængighed ambivalens separation Gruppeproces 1. fase - etablering usikkerhed søge fællesskab søge fællesnævner 2. fase - arbejde konflikt forsvar revision 3. fase arbejde modenhed interaktion præstation 4. fase afslutning afhængighed ambivalens separation 1 Gruppeproces 1. fase - etablering usikkerhed søge fællesskab søge fællesnævner 2. fase - arbejde konflikt forsvar revision 3. fase arbejde modenhed interaktion præstation 4. fase afslutning afhængighed ambivalens separation

20 1. MØDEGANG Præsentation INtRoDuktIoN Hvad er sundhed for mig? Det første møde Et velkomstritual kan være medvirkende til at gøre mødet trygt og samle gruppens opmærksomhed. I kan eksempelvis samles i en kreds midt i rummet, tage hinanden i hånden og se på hinanden, nikke eller hilse. Byd velkommen til udviklingsforløbet om sundhed og livsstil. kom ind på emner som: Hvorfor er vi her? Hvilken værdi ligger der i at arbejde i grupper? Hvilken betydning har det at udvise respekt for hinanden og at anerkende hinandens forskellighed i forhold til såvel individets som gruppes udviklingsproces? Formuler i fællesskab den samværsform, som skal danne rammen om forløbet. En ramme, hvor der er en åben tilgang til opgaven og hvor respekt for forskellighed, og anerkendelse af hinanden vil være fremherskende. Sig noget om betydningen af at dele og at skrive sine oplevelser, tanker og r ned. Tavshedspligt Aftaler om mobiltelefoner At sætte rammen om en tryg og rummelig atmosfære At konsolidere gruppen og danne grundlaget for et forpligtende fællesskab At finde et fælles værdigrundlag At danne grundlag for ejerskabet og at tage medansvar for gruppen At se hinanden an Hvilke værdier er vigtige for dig at repræsentere i denne sammenhæng? Hvilket velkomstritual passer denne gruppe og det, I skal sammen? Hvordan får du størst mulig deltagelse fra alle i gruppen? Præsentation i bevægelse Vi bevæger os i rummet sammen. Vi hilser på hinanden på forskellige måder (se forslag til aktiviteter Bilag 1). Etablere af gruppedynamik Finde den mindste fællesnævner (madhistorier, bopæl, ) Skabe mulighed for at bonde og skabe kontakt imellem de enkelte deltagere At bevæge sig ud af spændthed og nervøsitet ved det ukendte At blive mere tryg ved hinanden, rummet og sig selv i rummet Lære hinandens navne at kende Hvordan forbereder du dig på at møde denne gruppe og hjælpe dem til at møde hinanden? Hvilke aktiviteter vil støtte mødet og det at få billeder på, hvem de andre er? Kan du gøre noget ved rammerne, som støtter formålet? Hvilken stemning ønsker du, der skal være? Hvad understøtter det? Musik: type, eventuelt ingen? Lokale: Lys og temperatur? Hvordan får du det til at ske? 2

21 1. MØDEGANG Præsentation INtRoDuktIoN Hvad er sundhed for mig? Nuancering af sundhedsbegrebet Nuancér sundhedsbegrebet for gruppen og giv forskellige eksempler på din personlige opfattelse af, hvad sundhed er i dit liv. F.eks. glæde, natur, kærlighed, motion, dans, børn, mad mv.. uddyb, at oplevelsen af sundhed er individuel, og at det, der er vigtigt her er at lytte efter, hvad man selv oplever som sundt og godt. Der kan være og er meget ofte stor forskel på, hvad vi ønsker, og hvad der virker for os hver især. At give sundhedsbegrebet tilbage til deltagerne At give plads til den enkeltes egne tanker og oplevelser vedrørende sundhed i hans/hendes eget liv At give begrebet liv og smidighed og gøre det spiseligt for os Vil du fortælle noget personligt? Hvilke eksempler kan du vælge til at give tydelige og nuancerede billeder på din egen eller en realistisk personlig opfattelse af sundhed? Hvad er det gode og sunde liv for mig? Som en metode til at skærpe i første omgang opmærksomheden mod, og dernæst bevidstheden om sin egen oplevelse og definition af sundhed, introduceres deltagerne til at arbejde kropsligt med bevidst opmærksomhed mod kroppens stemninger og signaler. Der arbejdes med temaet: Hvad er det gode og sunde liv for mig? Deltagernes opmærksomhed guides mod kroppen, kroppens sanser, stemninger og signaler. Der stimuleres til at gå på opdagelse i kroppen og flytte sin opmærksomhed rundt til forskellige kropsdele og områder af kroppen samt stimuleres til at bruge sin fantasi. opstår der billeder, farver, erindringer? Deltagerne opfordres til at holde en åben, modtagelig indstilling til, hvad som måtte røre sig og søge at nedtone den vurderende og dømmende side i sig. Der er ikke noget, som er mere rigtigt at opleve, sanse og mærke end andet. Det, som er væsentligt, er præcis den egen oplevelse, som er. Det kan være, at der dukker billeder, tanker, fornemmelser op om sundheden i eget liv, og det kan være, der dukker noget andet op det er ikke afgørende. Det afgørende er, at jagten på deltagerens egen oplevelse af sundhed er begyndt. Træning i at lytte til kroppens stemninger og signaler og holde en åben tilgang til det liv, som leves Træning i at bevæge sig frit i rummet sammen med andre At give den enkelte mulighed for at danne sin egen oplevelse af, hvad et godt og sundt liv er Hvordan stimulerer du bedst til at gå på opdagelse i kroppen og bruge fantasien? Hvilke ord er bedst egnede til at nedtone vurderingsautomatikken? Hvorfor skal den nedtones? 3

22 1. MØDEGANG Præsentation INtRoDuktIoN Hvad er sundhed for mig? Øvelse: Billede på mit gode og sunde liv Der males eller tegnes et billede over temaet mit gode og sunde liv. Der er farver og papir. Livsstilscafemedarbejderen opfordrer til at bruge fantasien og understreger, at det er den enkelte, som suverænt bestemmer, hvordan billedet bedst udtrykker oplevelsen af og forestillingen om deltagerens gode og sunde liv. At muliggøre fordybelse og refleksion omkring temaet At give sin egen oplevelse af sundhed et visuelt udtryk og til støtte og inspiration at tale ud fra i efterfølgende plenum En begyndelse til selvrefleksion Nogle har modstand over for at male og tegne og skal have luft for deres frustration Hvordan lægger du bedst muligt op til opgaven? Hvilke ord er gode at bruge? Hvordan takler du evt. modstand? Hvordan håndterer du din egen usikkerhed og modstand over for opgaven? Hvilken type farver, hvor mange forskellige? Hvorfor? Papiret: tykt, tyndt, stort, småt, groft, fint? Hvorfor? Øvelse: Det gode og sunde liv i ord Med billedet som støtte og inspiration fortæller den enkelte deltager gruppen om sin egen oplevelse og opfattelse af, hvad det gode og sunde liv er. Gruppen lytter og øver en neutral ikke-vurderende tilgang til det, som bliver sagt, uden at kommentere. De individuelle forskelligheder fremhæves som udgangspunkt for dialog om naturligheden og værdien af mangfoldighed i gruppen. Forslag: Ca. 2 min. pr. person. At bevidstgøre, udfolde og tydeliggøre den individuelle oplevelse af sundhed gennem sproget og gennem at bevidne At dele sine personlige tanker med gruppen, at øve sig i at være på. At bevidne hinanden og at øve sig i at lytte uden at dømme At synliggøre mangfoldigheden i oplevelsen af sundhed samt skabe mulighed for genkendelse og inspiration At åbne døren til en nuanceret dialog om, hvad sundhed er og hvad det betyder i den enkeltes liv At perspektivere forventningerne til forandringsprocessen Er alle trygge ved at vise sig for gruppen på nuværende tidspunkt? Hvordan støtter du bedst den enkelte i at sige noget i den store gruppe? Er det en fordel at lave mindre grupper? I I PAUSE Pauser er vigtige 4

23 1. MØDEGANG Præsentation INtRoDuktIoN Hvad er sundhed for mig? Handlinger det du gør Introducer idéen om, at der er forskellige ting, som har indflydelse på det vi gør og dermed det gode og sunde liv vi ønsker for os selv. (Se Bilag 2). Vi arbejder med syv kategorier, som gensidigt afspejler sig i hinanden på et fælles eller på et individuelt niveau. De syv kategorier: Kultur: normer, traditioner, uskrevne regler Tanker: værdier, idéer, meninger, forbuds-tanker, give-lov-tanker Følelser: glad, ked, vred, angst Vaner: gentagelser, mønstre, ubevidste er Samfund: love/regler, tilgængelighed, rammer, muligheder/barrierer Relationer: familie, venner, kolleger, medkursister Fysik: sult/tørst, varme/kulde, smerter, velvære, utilpashed Giv eksempler på, hvad du forstår ved en De fleste er har vi en klar idé om hensigt og konsekvens ved. Vi har styr på dem. Der findes en anden type er, som er mere eller mindre ubevidste og præget af gentagelser. Vi kalder dem for vaner. Vanebegrebet er ofte behæftet med negativ betydning, som i dårlig vane. Men vaner kan også være gode. Man kan sige, at vaner er er, som udgør en form for trygt mønster, som gør vores hverdag overskuelig og håndterbar og giver en form for struktur, som kan virke støttende, når livet bliver svært. Afhængigt af vanens karakter kan den have en overvejende styrkende eller hæmmende indflydelse i vores hverdag. karakteristisk for vaner er også, at de ofte kan have en dobbeltrettet karakter der er egentlig både fordele og ulemper ved dem. Det er vanens dobbeltrettede karakter, som er medvirkende til at gøre den vanskelig at ændre, fordi den bidrager til både gevinst og tab. Eksempler på vaner med dobbeltrettet karakter: En cigaret kan gøre, at jeg bliver rolig og i stand til at handle i overensstemmelse med min hensigt. Samtidig nedsætter den også mængden af ilt i mit blod og gør mig mere sløv. En cigaret kan give mig anledning til et hvil med jævne mellemrum. Samtidig giver den mig en dårlig kondition. Et stykke chokolade hver dag til kaffen kan give mig fornøjelse og glæde og få de sidste timer på arbejde til at glide. Samtidig kan det give mig sukkerafhængighed og øge min vægt. Eksempler på vaner, som kan have støttende karakter i krisetider: Jeg børster tænder to gange om dagen. Jeg lufter hunden. Eksempler på vaner, som er med til at gøre ondt værre i krisetider: Jeg drikker alkohol eller spiser slik og kager, når jeg er ked. Jeg lægger mig på sofaen, når jeg er træt i hovedet. 5

24 1. MØDEGANG Præsentation INtRoDuktIoN Hvad er sundhed for mig? At den enkelte begynder at få et billede af at det der styrer hans/hendes er er komplekst og både kan være støttende, og negativt for vedkommende At blive opmærksom på, at vaner er ubevidste er, som kan være modsatrettede At den enkelte begynder at blive nysgerrig på egne mønstre. Hvilke som skal beholdes, og hvilke som skal udfordres At denne opmærksomhed og indsigt bliver en hjælp til at ændre sine er Hvordan tydeliggør du, at vi har med komplekse begreber og sammenhænge at gøre, og at det ikke er helt enkelt? Hvilke eksempler kan du tage fra dit eget liv, som illustrerer kompleksiteten i vanebegrebet? Hvordan gør du dette begribeligt og meningsfuldt for deltagerne? Øvelse: Find én du ofte foretager, som har relation til din sundhed Bed deltagerne placere sig et sted i salen med deres billeder, hvor der er fred og ro til at vende opmærksomheden mod sig selv og sit billede og koncentrere sig. Giv deltagerne nogle minutter til at overveje, hvilken de vil vælge at give opmærksomhed, og bed dem skrive det ned i deres notesbog. Eksempler på er: Jeg spiser ofte for meget Jeg cykler ofte på arbejde Jeg ender ofte på sofaen Jeg lufter ofte hunden Refleksionsøvelse: Hvad har indflydelse på min? Når alle har valgt én, som de vil give særlig opmærksomhed, får de hver et sæt bobler med overskrifter på det, som kan have indflydelse på det, vi gør (kultur, tanker, følelser, vaner, samfund, relationer og fysisk). Livsstilcafemedarbejderen uddyber de enkelte kategorier med eksempler (Lav store tekstbobler på løsark ud fra eksempler i Bilag 2). Deltagerne overvejer efter uddybelsen af hver kategori, hvad den specifikt repræsenterer i hans/hendes eget liv, og hvor meget eller hvor lidt indflydelse netop den kategori har på den valgte. Deltagerne placerer tekstboblerne på gulvet i passende afstand i forhold til dem selv og deres billede (stor indflydelse tæt på; mindre indflydelse længere væk). uddel eventuelt skydeskiven (se Bilag 3). Hvad har indflydelse på din valgte? Hvad repræsenterer den enkelte kategori specifikt for dig? Hvor stor en indflydelse har den? Læg boblerne ned på gulvet i forhold til dit billede Mærk efter, hvor nære og fjerne de enkelte bobler skal være på dig og dit billede Skriv eller illustrer det i din notesbog 6

25 1. MØDEGANG Præsentation INtRoDuktIoN Hvad er sundhed for mig? Deltagerne arbejder individuelt med spørgsmålene og skriver i deres notesbog: Hvad er de tre vigtigste grunde til, at jeg gerne vil forandre noget i min hverdag eller min livsstil? Hvilke vaner har jeg i min hverdag gode som dårlige i forhold til min sundhed? At give tydelig introduktion til afklaringen af, hvad der har indflydelse på det, vi gør En opvarmning til hjemmeopgaven, hvor den enkelte på egen hånd skal undersøge, hvilken indflydelse der gør sig gældende for noget deltageren er lidt træt af At understøtte selvrefleksion og den personlige tilgang til temaet At blive konkret og tydelig omkring motivationen for at forandre nogle af hverdagens er i forhold til sundhed At finde konkrete er og stimulere til tanker om ønsker, behov og motivationen i forhold til forandringsprocessen Hvilke ord skal der bruges? Er der nogen, som har brug for særlig støtte til at løse denne opgave? Skal øvelsen foregå individuelt, eller skal deltagere sættes sammen, så dialog understøtter processen? Hjemmeopgave Vælg noget, som du er lidt træt af, at du gør, og som du har lyst til at forandre Hvad har indflydelse på det, du gør? At deltagerne øver sig i at gå på opdagelse i hverdagens konkrete er og stiller sig undersøgende og nysgerrig over for det, de finder At tilnærme sig afklaring af tema for egen forandringsproces Træning i at observere sig selv og reflektere over det, man ser og erfarer Hvordan støtter du bedst, at den enkelte bliver konkret med sine egne udfordringer? 7

26 1. MØDEGANG Præsentation INtRoDuktIoN Hvad er sundhed for mig? Hvad har jeg oplevet, opdaget og erfaret i dag? Hver deltager får mulighed for at reflektere og skrive i sin notesbog, hvad der har gjort indtryk, flyttet sig eller vakt til eftertanke. Har jeg opdaget noget nyt om mig selv i dag? Har jeg fået nogle aha-oplevelser? Er der noget, som jeg vil huske for at kunne vende tilbage til det? Har jeg nye r? Hvad går jeg herfra med? Hvordan vil det vise sig i min hverdag? Er der tid, udveksler deltagerne det vigtigste af det, de har skrevet ned, med en anden. At understøtte refleksionen og læringsprocessen At den enkelte deltager får et øjeblik til at fange essensen af det, som har givet stof til eftertanke: Hvad har jeg lært? Hvad har betydning? Sker dette på individuelt eller gruppeniveau? Har deltagerne delt meget i dag? Trænger de til at dele nu? Praktisk information Hvor mødes vi næste gang? Tøj og sko? Afbud? Afslutning Et afslutningsritual kan være medvirkende til at styrke oplevelsen af en indbyrdes fortrolighed vi har delt noget vigtigt! Jeg har set dig, du har set mig. Jeg regner med dig, du regner med mig! Tak for din tillid og åbenhed og tak for jeres opmærksomhed. En god afslutning gør det lettere at gå At komme videre til noget andet At styrke fortrolighed og samhørighed At styrke betydningen af, at vi har været sammen, og at vi nu skilles en stund for at arbejde hver for sig Hvilket ritual støtter ovenstående? Hvad skal du gøre for at støtte dette? Hvad vil denne gruppe finde er et godt ritual? 8

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

Indledning. God arbejdslyst. Camilla Palmhøj Nielsen Afdelingsleder Forskning og Udvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Indledning. God arbejdslyst. Camilla Palmhøj Nielsen Afdelingsleder Forskning og Udvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Indledning i Livsstilscafeens materialesamling Indledning Det er dokumenteret, at mennesker med kort uddannelse og flere samtidige somatiske kroniske sygdomme har kortere levetid og færre gode leveår med

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

Hvad er sundhed for mig? Hvad kan påvirke min sundhed?

Hvad er sundhed for mig? Hvad kan påvirke min sundhed? 1. MØDEGANG Præsentation Introduktion Hvad er sundhed for mig? Hvad kan påvirke min sundhed? At få en god start i en varm og tryg atmosfære At etablere et rum for at eksperimentere og gå på opdagelse i

Læs mere

Livsstilscafe. Livsstilscafe. Sundhed i balance

Livsstilscafe. Livsstilscafe. Sundhed i balance Livsstilscafe Gruppeforløb om ændringer af livsstil for mennesker med multisygdom eller længerevarende psykisk sygdom Materialesamling Livsstilscafe Sundhed i balance CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Vedligeholdelse af vaner og afslutning Hvordan vil jeg fremover arbejde med mine forandringer?

Vedligeholdelse af vaner og afslutning Hvordan vil jeg fremover arbejde med mine forandringer? 3. OPFØLGNING Afslutning Vedligeholdelse af vaner og afslutning Hvordan vil jeg fremover arbejde med mine forandringer? At støtte af livsstilsforandring At afslutte forløbet At etablere forstærkning ved

Læs mere

Hvordan håndterer jeg risikosituationer? At have rygrad og balance

Hvordan håndterer jeg risikosituationer? At have rygrad og balance 13. MØDEGANG Bevægelse Hvordan håndterer jeg risikosituationer? At have rygrad og balance At øge bevidstheden om egen livsstil, livssituation og forandringsproces At øge kropsbevidstheden og evnen til

Læs mere

Status over og tilpasning af forandringsmål Hvad vil jeg arbejde videre med og hvordan?

Status over og tilpasning af forandringsmål Hvad vil jeg arbejde videre med og hvordan? 14. MØDEGANG Afslutning Status over og tilpasning af forandringsmål Hvad vil jeg arbejde videre med og hvordan? At deltagerne gør status over forandringsprocessen At deltagerne bliver klædt på til at arbejde

Læs mere

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk 6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,

Læs mere

Bevægelse ud fra deltagernes ønsker Hvordan fastholder jeg mine forandringer?

Bevægelse ud fra deltagernes ønsker Hvordan fastholder jeg mine forandringer? 11. MØDEGANG Bevægelse Bevægelse ud fra deltagernes ønsker Hvordan fastholder jeg mine forandringer? At få en god bevægelsesoplevelse ud fra deltagernes eget valg At den enkelte får opmærksomhed på muligheder

Læs mere

Hvad vil jeg gerne ændre nu og på længere sigt? Ambivalens og mål

Hvad vil jeg gerne ændre nu og på længere sigt? Ambivalens og mål 5. MØDEGANG Bevægelse Introduktion Hvad vil jeg gerne ændre nu og på længere sigt? Ambivalens og mål At hver enkelt sætter et konkret mål At den enkelte bevidstgøres om det, der påvirkede er i hjemmeopgaven

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe

Læs mere

Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg

Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg 12. MØDEGANG Mad Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg At deltagerne bliver bevidst om, at det er nemt at vælge sundt ved at kigge efter Nøglehuls- og Fuldkornsmærket

Læs mere

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift 8. MØDEGANG Mad Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift At deltagerne overvejer, hvad der påvirker deres madvaner At deltagerne mindsker dårlig samvittighed i forhold til deres madvaner og oplever

Læs mere

BEGREBER i Livsstilscafeens materialesamling. Begrebsapparat

BEGREBER i Livsstilscafeens materialesamling. Begrebsapparat Begrebsapparat Livsstilscafeen bygger på en række principper, som beskrives i Livsstilscafeens metodebog. Der uddybes mål, målgrupper og opbygning for Livsstilscafeen, overvejelser om rollefordeling mellem

Læs mere

Side 1 af

Side 1 af Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,

Læs mere

Rehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune

Rehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Formål: At borgere med kronisk sygdom opnår at øge deres handlekompetencer i forhold til deres generelle sundhed, via teoretisk viden, praktiske øvelser og erfaringsudveksling.

Læs mere

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1 Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og

Læs mere

Hvorfor er det vigtigt?

Hvorfor er det vigtigt? Struktur på sundheden Workshop 10 Lucette Meillier Seniorforsker, cand.comm., ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvorfor er det vigtigt?

Læs mere

Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave

Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave 2. MØDEGANG Mad Introduktion Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave At lære køkkenfaciliteterne at kende At lære de andre i gruppen bedre at kende At deltagerne anvender deres sanser med

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Sådan håndterer du et forumspil!

Sådan håndterer du et forumspil! Sådan håndterer du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til: Studerende Undervisere HR-ansvarlige Proceskonsulenter Peter Frandsen, Forumkonsulent

Læs mere

Lærings- og mestringsuddannelse

Lærings- og mestringsuddannelse Center for Kompetenceudvikling Olof Palmes Allé 26 8200 Aarhus N Lærings- og mestringsuddannelse patientuddannelse på deltagernes præmisser Kompetenceudvikling Fagpersoner og erfarne patienter Kompetenceudvikling

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Min Mad. Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale

Min Mad. Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale Min Mad Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale 1 Sådan bruger du Min mad Her kan du læse om, hvad du kan opnå ved at bruge Min mad i sundhedssamtalen, hvilke personer den egner sig til. Derudover

Læs mere

Kompetenceudvikling Lærings- og mestringsprincippet

Kompetenceudvikling Lærings- og mestringsprincippet Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Forskning og Udvikling Sundhedsfremme og Forebyggelse Kompetenceudvikling Lærings- og mestringsprincippet Vest Klyngen Kompetenceudvikling for fagpersoner og Baggrund

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Udendørs bevægelse alene og med andre Hvordan går det med mine forandringer?

Udendørs bevægelse alene og med andre Hvordan går det med mine forandringer? 9. MØDEGANG Bevægelse Udendørs bevægelse alene og med andre Hvordan går det med mine forandringer? At arbejde med bevægelse i en hverdagsramme At blive bevidst om forskellene på at gå alene og sammen med

Læs mere

Ud i naturen med misbrugere

Ud i naturen med misbrugere Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version Den gode overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave Brønderslev Kommune 2018 Version 150218 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i børnehave. Starten i børnehave er

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden

Læs mere

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune Børn og Unge MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2 FORORD Denne overordnede Mad- og måltidspolitik for dagtilbud i Furesø Kommune skal medvirke til at skabe gode

Læs mere

Liv i sundhed. Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet.

Liv i sundhed. Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet. Liv i sundhed Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet. 2 Liv i sundhed - Sundere vaner for sindslidende Silkeborg Kommunes socialpsykiatri og Region Midtjyllands psykoseteam

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Livsstil, fælles energi og mestring

Livsstil, fælles energi og mestring Livsstil, fælles energi og mestring 24. november 2015 Region Midtjylland Regionspsykiatrien Vest Livsstil, fælles energi og mestring Konference for medarbejdere og borgere i psykiatrien Der er ulighed

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden

Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden Læring og mestring i forskningsprojektet Kompetenceudvikling og samarbejde mellem erfaren patient / bruger og fagperson Implementering i organisationen

Læs mere

Forberedelse - Husk inden:

Forberedelse - Husk inden: Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppedynamik - Motivation

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017 Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer etablere og fastholde venskaber tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege,

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Velkommen til bostedet Welschsvej

Velkommen til bostedet Welschsvej Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger

Læs mere

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Evaluering af pædagogiske læreplaner Evaluering af pædagogiske læreplaner 2016-2017 Ifølge Dagtilbudslovens 8 skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan og dertil skal arbejdet med lærerplanerne evalueres, jf. 9,

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Projektbeskrivelsesskema

Projektbeskrivelsesskema Projektbeskrivelsesskema Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser 1. 2. Projektets titel: Baggrund og vision for projektet: Sammen om nye vaner Baggrund: Det er veldokumenteret, at a) mennesker

Læs mere

- At mærke gennem kroppen, hvor man er, og hvor man gerne vil være i forhold til egen nuværende situation

- At mærke gennem kroppen, hvor man er, og hvor man gerne vil være i forhold til egen nuværende situation 1 Øvelse 7 Hvor er jeg? - At mærke gennem kroppen, hvor man er, og hvor man gerne vil være i forhold til egen nuværende situation Formålet med øvelsen At hjælpe deltageren med gennem kroppen at mærke efter,

Læs mere

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?

Læs mere

Odense Friskole. Fagplan for Hjemkundskab

Odense Friskole. Fagplan for Hjemkundskab Odense Friskole Fagplan for Hjemkundskab Formål Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem samtale, fortælling, oplevelse og erfaring tilegner sig viden og færdigheder, så de bliver

Læs mere

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011 Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen

Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen Vi mødes i fælles ånd, med ønsket om at hele os selv og andre. Indhold: Intro Fælles ramme og motivation Ansvar og organisering Konkret, hvad foregår

Læs mere