Den oplevede film. & so. F æ n o m en o lo g ien og film te o rie n

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den oplevede film. & so. F æ n o m en o lo g ien og film te o rie n"

Transkript

1 Den oplevede film F æ n o m en o lo g ien og film te o rie n & so >5 I** cu 'T3 C X Fænomenologien er en filosofi og; en beskrivelsesmåde, der karakteriserer bevidsthedens beroring m ed den um iddelbart sansede verden som en inderlig relation: Bevidstheden er altid bevidstheden om noget; sansningen er altid sansningen af no get. H erm ed er der tale om et opgor med al tænkning, der ensidigt betoner enten det ydre eller det indre, for disse to størrelser er n æ rt forbundet; de forudsæ tter hinanden. D et er denne artikels udgangspunkt, at fænomenologien - her i en forenklet skitse - kan have relevans for film teorien. Jeg vil således betragte tendenser i nyere filmteori - teorier med og uden en erklæ ret fænom enologisk optik og herigennem pege på, hvor fænom enologien eventuelt kan bringe filmteorien hen (en filmoplevelsens fænom enologi?) Før det kom m er så vidt, skal jeg im idlertid skitsere de m ere um iddelbare spor, efterkrigstidens filosofiske strøm ninger i Frankrig for en forholdsvis kort bem æ rkning satte på filmteoriens om råde. I disse år lancerede nemlig (forst og frem m est) André Bazin et nyt syn på filmen, og en ny måde at bedrive filmteori på, for den sags skyld. I denne artiklens første del - om handlende filmen som fænom enologisk apparat og den fænomenologiske m etode eller beskrivelse - vil også Amédée Ayfre og Jean M itry blive b ero rt, mens andre fænom enologiske film kritikere/-teoretikere vil blive forbigået i tavshed. 1 I et tem anum m er om film teorien netop nu forekom m er dette forste afsnit måske uaktuelt, og ihvertfald lidt vel langt. Jeg m e ner im idlertid, at det rum m er en række vigtige iagttagelser om den film teoretiske tradition, der hen ad vejen bor tjene til at sætte artiklens (forsigtige) pointer i perspektiv. Alt i alt er der i mindre grad tale om en oversigtsartikel end om en diskuterende beroring af det, d er i dag forekom m er at være vigtige - eller blot mulige - fænom enologiske perspektiver i filmteorien. Enhver berøring af dette oversete em ne i nyere film teori2må vel også afkræve et personligt bud, så jeg skal i artiklens tredie og sidste afsnit kort og m ere uforpligtende diskutere relevansen af en orientering imod oplevelsen i vores forståelse af - og analytiske greb om - film- 1. André Bazins lancering afen realistisk filmpoetik, begyndende i årene efter anden verdenskrig, kan synes at være et helt fundam entalt opgør med det synspunkt, tidligere (formalistiske) teoretikere havde forfægtet: At filmen for at opnå status af kunst skulle

2 overskride den gennemsigtige virkelighedsgengivelse, d er som bekendt i filmens første år var dens frem m este attraktion, jeg skal nedenfor forklare, hvorfor jeg vil m ene, at opgøret ikke er så fundam entalt endda - set i lyset af den klassiske film teoris udbredte m etafor om filmen som øjenåbner. Bazin skriver ud fra en stor bevidsthed om filmens historiske udvikling - fra en p rivilegeret position efter 50 år med film - hvorfor han kan spare sig den blinde voldsom hed, som Walter Benjamin i sin tid beskrev som karakteristisk for den tidlige filmteori. Film eneri Bazins tid etableret som en anerkendt kunstart, hvilket den formalistiske filmteori m ed dens nærhed til praktiske filmmiljøer naturligvis har bidraget til. Men under indtryk af en ny tid, og m ed erkendelsen af egne æstetiske præ ferencer, vil Bazin fremhæve dét realistiske væsen, som filmen gennem sin udvikling aldrig har kunnet slippe helt. Det er først og frem m est en grundlæggende realisme, der i Bazins øjne bæ rer filmen: For filmen er en kunstart, der i bedste fald kan bringe m ennesket tilbage til virkeligheden - til en forståelse af dets vilkår i en m oderne, illusionsløs tid. I et sådant eksistentielt lys fremstår en l art pour 1 art-holdning (den rene formalisme) som en klar indsnævring af film ens reelle muligheder. Alene her skulle der for eftertiden, uden nødvendigvis at gå den realistiske æstetik på klingen, være rigeligt sto f til med en håndbevægelse at feje Bazin af bordet som idealist. Uden at d et skal væ re pointen her at være partisan for Bazin, kan man im idlertid sige, at en sådan kritik ram m er forbi målet. N år vi i dag står tilbage m ed hans værk, frem går det klart, at Bazin skriver sin tid. D ét er selvsagt interessant at betragte. I det følgende skal derfor Bazins kritiske m etode skitseres og de fænomenologiske im plikationer af hans realistiske filmæstetik uddybes. Først en bibemærkning. Hvad Bazin giver, er et nyt teoretisk eller filosofisk syn på filmen. D et brede biografpublikum skal således ikke tilskrives et øjeblikkeligt, erkendelsesmæssigt kvantespring over for efterkrigstidens film. I forbindelse m ed Bazins filosofisk funderede interesse for den italienske neorealisme må det f.eks. konstateres, at et italiensk publikum i 1940 erne notorisk har haft ulige m eget sværere ved at henrykkes over en socialt indigneret, neorealistisk film, end over den m ere uforpligtende, eskapistiske underholdning. Filmteoriens rolle er naturligvis heller ikke at halse efter publikums smag. D erim od bør den reflektere over fæ nom enet film på en måde, der måske - med tiden - vil kvalificere ikke bare forståelsen af filmen, men gennem mediets udviklede selvforståelse også filmen selv. En svada, der godt må læses som en kritik af den m oderne film teoris undertiden manglende fornem m else for (kærlighed til?) film en. * André Bazins værk frem står som fragm enter af en større diskurs.4 En sådan diskurs, har jeg antydet, er tidens eksistentialistiske fænom enologi. Som teori betragtet ser det hele måske lidt sløset ud. Frem sæ t ter Bazin nogle teser om filmen, som han dernæ st undersøger på stringent vis? Præ ciserer han en term inologi? Svarene ligger i Bazins arbejdsm etode, der kan beskrives somfænomenologisk. Man må her erindre, at fænom enologiens tyske fader, Edmund Husserl, påpegede, at denne filosofi ikke kunne operere m ed en term inologi i streng forstand, da det var imod dens mål (Korsic, s. 32). Fænom enologien skulle netop fundere sig som videnskab gennem en ren b e skrivelse af fænom enerne, sådan som de e r fares, og gennem beskrivelsen af denne erfarings grundlæggende betingelser. Og dette uden at ty til forudfattede bestem m elser eller begrebsapparater. Filosoffen er en

3 Den oplevede jilm evig begynder, har Husserl form uleret det i sine uudgivne skrifter (M erleau-ponty 1969, s. 32). Bazin arbejder i sine essays ud fra den konkrete horisont - det givne filmværk, eller rettere: oplevelsen af dette - hen imod den mulige erkendelse, det kan bibringe os. Og netop i en levende, søgende sprogbrug. En sådan arbejdsm etode, hvor Bazin m øjsom m eligt vender alle sten på sin vej, kan karakteriseres som induktiv, m en falder m u ligvis den hårde videnskab for brystet qua dens nødvendige mål af subjektivitet; den fænomenologiske m etodes subjektivitet impliceres im idlertid netop ved, at den ikke søger videnskabelig distance, men konkret engagem ent. Med den franske fænomenolog M aurice M erleau-pontys ord: Videnskaben om slutter mig ikke. Alt hvad jeg ved om verden, også min videnskabelige viden, ved jeg i kraft af et syn, som er m it, en erfaring om verden, uden hvilken videnskabens symboler intet ville sige mig. O g videre: Jeg er den absolutte kilde. (Merleau- Ponty 1969, s. 25). Som nævnt ovenfor undlod fæ nom enologien im idlertid ikke at søge en videnskabelig fundering. Husserls mål med fæ nom e nologien var netop en streng videnskab, der ved at gribe fat et m ere fundam entalt sted, bag om fagvidenskaberne, skulle hjælpe os til en løsning på de sidste spørgsmål, som f.eks. em pirism en og positivismen ikke kunne besvare. En tanke, jeg atter skal berøre i artiklens anden d el.5 Filmens eksistens går forud for dens essens, har Bazin udtrykt med en slet skjult hilsen til Jean-Paul Sartre. D ette indebæ rer en åbenhed og følsomhed fra film kritikerens side; denne bør ikke indsnævre sit p erspektiv gennem forudfattede m eninger eller slet og re t fordom m e, men må være lydhor over for filmens mangfoldighed, sådan som 8 4 den gode film i Bazins øjne netop er det over for verdens flertydighed. Jo, der er sandelig tale om idealisme. Og en lignende idealisme finder man hos Amédée Ayfre, der med følgende betragtninger desuden afslører en organisk kunsttanke: Fra oplevelsens niveau kan filmen gribes af den rationelle bevidsthed, m en samtidig lever den videre i os og præ ger os i vores videre færd i verden. Neorealism en lovprises her for dens forsøg på en direkte beskrivelse af vores erfaring (Ayfre 1965, s. 34), d et vil sige for en eksistentiel åbenhed, der forplanter sig til tilskueren. O g derfor m å kritikeren netop gribe tilbage til dette (oplevelsens) niveau for at finde filmens sande værdi. D et skulle fremgå, at den gode film og den gode kritiker ifol^e Ayfre bor have ét til fælles - en fænom enologisk tilgang til tingene. Den ovenfor skitserede, afslappede holdning til det videnskabelige hos Bazin står naturligvis i m odsætning til de spirende filmvidenskabelige ambitioner, der fik et gennem brud i 6 0 erne. V æ rre bliver det, hvis man tager Bazins naive realisme for pålydende... I det centrale essay Ontologie de 1 image photographique fra 1945 beskriver Bazin fotografiets - og filmens - realistiske natur. D et tæ tteste han kom m er på i egentlig forstand at grundlægge en realistisk filmteori, form uleres i det såkaldte objektivitetsaksiom. M eget kort fortalt hedder det sig, at fotografiet, qua den bevidsthedsfrie re produktion, dvs. det at kun en fysisk-kemisk proces skiller fotografi og virkelighed ad, i sit væsen er objektivt. Filmen tilføjer så den tidslige dimension - som kronen på værket, så at sige, for mimesistrangen i de bildende kunstarters historie...6 En sådan beskrivelse m å stå for skud som naiv for såvel com m on sense som teoretiske hoveder. Og skeptikeren kan finde adskillige passager hos Bazin at bygge sin sag på, f.eks.: det fotografiske billede er objektet selv [...] det

4 har i kraft af selve dets tilblivelsesproces del i den models væsen, som det reproducerer; det er m odellen. (Bazin I, s. 14). Diskussionen om filmens eventuelle objektivitet er alt for om fattende at kom m e næ rm ere ind på her, m en hvis d e n naive realism e sættes i parentes, handler det pludselig om noget andet og m ere, nemlig om et filosofisk standpunkt. Læst m ed m indre skeptiske briller afslører essayet ty deligt, at det er oplevelsen af virkelighed, det handler om. Ikke virkelighedens erobring af læ rredet, men af tilskuerens oplevelse. Bazin kalder netop filmens virkelighedseffekt psykologisk og understreger, at det ikke er kvaliteten af virkelighedsgengivelsen, der er afgørende. D et er derim od dét, at vi véd, at der er tale om en gengivelse af noget virkeligt - frem spring af den m enneskelige verden, vi er og lever i - hvor konstrueret d e tte virkelige end m åtte være. I ler sæ tter Bazins præ ferencer naturligvis ind, og også han priser altså neorealism en for (fænomenologisk) at frem stille en verden, der er fuld af meninger, m en endnu ikke har fået tilskrevet én bestem t betydning. Et andet citat fra essayet vil blot understrege Bazins fænomenologiske holdning: Det fotografiske billede påvirker os som et naturfænom en. (Bazin I, s. 14). Filmen virker altså realistisk på os, hvilket ifølge Bazin spiller den gode kort i hånden til at lade os se en verden, nøgen og flertydig, som skjuler sig bag det kunstlede og konstruerede, bag dogm er og fordom m e. Man kan med et smil på læben huske på, hvordan Bazin lovpriser virkningen af N anooks uklippede ventetid ved sælens åndehul - en scene, hvor klippene ved næ rm ere eftersyn ikke kan tælles på én hånd!7 Kunsten er i en vis forstand at skjule kunsten, sådan som Ayfre har beskrevet De Sicas og Zavattinis arbejde med m anuskriptet til Cykeltyveri - i stil med Husserls formulering om filosoffens udfordring: Med tanken at skære tanken bort. Ikke m eget m ere herom. Bazins intuition var tilsyneladende rigtig, og den lod ham sæ tte høje, idealistiske mål for filmen, der også udm øntede sig i hans velkendte æ stetiske præferencer. Intuitionen synes altså at have sagt Bazin, at film virker m eget realistisk på os (hvilket som bekendt også er f.eks. psykosemiotikkens og den ideologikritiske analyses udgangspunkt), og enhver, der læ ser hans værk, kan forvisse sig om, at Bazin ikke er m ere naiv end som så: På den anden side er filmen selvfølgelig også et sprog, slutter Bazin det refererede essay. En tanke, jeg kort vil lade Jean Mitry samle op på nedenfor.9 Jeg vil en passant pege på, at der vel ikke er nogen fundam ental forskel på den øjenåbner-idealisme, som f.eks. Jean Epstein og Béla Balåzs, begge fra den bløde ende af den formalistiske lejr"1, lægger for dagen, og så André Bazins beskrevne tro på, at filmen kan bringe os i en umiddelbar, dvs. eksistentiel, kontakt med verden om kring os - at filmen tillader os at opleve verden i dens m angefacetterede meningsfylde, før den tilskrives bestem te betydninger. Om filmen således prises for ved defamiliariserende, formalistiske greb at vække vores sløvede perception til live eller for i kraft af kam eraets objektivitet at lade os se de ting, som vores vanemæssige perception skjuler for os", så er der nydelige paralleller til Husserls tanke om at gribe tilbage til sagsforholdene ( zu den Sachen selbst ), sådan som de frem træ der for den rene erfaring. Altså sådan som vi oplever tingene, ikke sådan som vi kender dem, for at parafrasere den litteræ re, russiske formalist Viktor Shklovskij. I forlængelse af ovenstående skitse af Bazins fænom enologisk inspirerede filmteori finder jeg det altså rim eligt at sige, at filmen i store dele af den klassiske filmteori synes at være erkendt som en art fænom e

5 Den nologisk apparat.12 At en sådan tanke ikke burde forekom m e frem m ed i lyset af nyere film teori, skal jeg vende tilbage til i artiklens anden del, hvor jeg netop berører den kognitive og neoformalistiske filmteori og dens oplevende tilskuer, hvis evne til at se - og engagere sig i - film forstås i forlængelse af det ovrige, levede liv. Filmoplevelsen som en slags skærpelse af sanserne. Af samme grund synes det rim eligt at betragte den klassiske film teori som ét paradigme i erkendelsen af film en13, m ed betoningen af filmens kunstneriske status, forst og frem m est, og så med den netop b e skrevne øjenåbner-idealisme som fælles kendetegn i de formalistiske og realistiske strøm ninger.14 I dét lys er der forst tale om et egentligt paradigmeskift i film teorien med Christian M etz og den m oderne filmteoris beherskede, videnskabelige distance til filmen. D ette skift rum m er en vigtig pointe for næ rvæ rende artikel: Med den sem iotiske/strukturalistiske dagsorden sættes der principielt en decideret antifænomenologisk tilgang til filmen. Jean M itry kan som sagt samle op på Bazins strøtanke om, at filmen også er sprog. M itry stiller sig først i 1960 erne som en slags m ægler m ellem den formalistiske og den realistiske filmteori og søger næsten com m on sense-agtigt at sæ tte filmens sproglighed på plads.15 En nøgleposition, som sagt: Filmen gengiver virkeligheden, den er kunst, og den er sprog. Alt dette hænger sammen på en måde, som vil afsløre Mitrys fænom enologiske aner. På et første niveau giver filmen en um iddelbar sansning af verden; billedet lader fænom enerne frem træ de for os. Men billedet giver samtidig et organiseret udsnit af verden, og derm ed afsløres der alene på dette niveau, at filmen på én gang er virkelighedsgengivelse og kunst. D ertil kom m er så, at filmen i forløb organiserer sig som fortæ l ling, og at d ette netop hviler på vores naturlige tilbøjelighed til ikke blot at sanse, men også forstå verden omkring os. Filmen er mao. som fortæ llende m edium i stand til at organisere, konstruere og kom m unikere tanker, og herm ed er den en slags sprog; men dens grundlag er i det konkrete, nem lig en verden, som må sanses, for den kan betyde noget som helst. Den m oderne filmteori vender netop bunden i vejret på dette spørgsmål. I de tidlige 1960 ere er spændingen mellem det naturlige og kultur/sprog godt nok intakt: hos Metz rum sterer således bl.a. Bazin i beskrivelsen af filmens (det filmiske tegns) naturlige ekspressivitet, der overskrider, hvad lingvisten/sem iotikeren kan sæ tte på b e greb, m en filmsemiotikken skal i tiltagende grad stille sig mistroisk an over for det naturlige og påpege betydningsverdenens o verherredom m e Filmen tænkes ikke, den perciperes, skrev den franske, fænomenologiske filosof og psykologiprofessor Maurice Merleau- Ponty i og betonede derm ed filmens sanselige kvaliteter. 17 Det skal det handle om i det næ ste. Knut Skjærven udtrykker i den forbindelse (Skjærven, s. 14), at den specielle filmforståelse tilhorer den generelle virkelighedsforståelse som en em nemæssig præcisering af denne. En film fænomenologi skulle altså ligge lige for, da den kan ses i um iddelbar forlængelse af al anden fænom enologisk beskrivelse. Perception og forståelse (eller sansning og refleksion, om man vil) finder sted i et kontinuum - sådan som det også er en grundlæggende erkendelse i kognitionspsykologien, m ere herom nedenfor - og her kom m er perceptionen så at sige først. Man taler således om perceptionens prim at ; den er den privilegerede åbning mod verden, idet alle andre måder at gå til verden på

6 a f Anders Leif er I I bygger på sansningen. (Liibcke, s. 332). I det lys kan filmoplevelsen altså ses som en iscenesat, tilrettelagt sansning, der på denne vis får prægnans i torhold til den almindelige verdensoplevelse. M erleau- Ponty ser det angiveligt sådan, at filmens kvalitet er, at den gengiver verden på et torbevidst niveau (M erleau-ponty 1993). Vi befinder os i en livssammenhæng kaldet væren-i-verden - en samhørighed mellem menneske (subjekt) og verden (objekt), der bæ res af den før-bevidste, kropslige eksistens - perceptionens subjekt er kroppen. (Liibcke, s. 335) Forholdet mellem krop og bevidsthed er n æ rt, m en kroppen er altså tæ ttere på verden i og m ed sin før-bevidste natur: vi må simpelthen først være i verden, før vi kan begribe noget som helst med re fleksionen. En erkendelse, som den sprogliggjorte bevidsthed tilsyneladende har fortræ ngt. N aturvidenskaberne vil i den forbindelse fastholde menneskelige erkendelser som ren natur (dvs. objektivere), m en bevidstheden im plicerer jo netop også noget privat, nem lig oplevelsen, vil fænom enolgen h æ vde.is Nu tegner filosoffens opgave sig, en opgave, som ifølge M erleau-ponty netop deles med kunstneren: at søge tilbage til den oprindelige erfaring, den før-bevidste, naive kontakt med verden - dvs. et forsøg på direkte beskrivelse af vor oplevelse (M erleau-ponty 1969, s. 23). Ovenfor kom sproget (den sprogliggjorte bevidsthed) på banen, og Merleau-Ponty skitserer med spændingen m ellem um iddelbarhed og sprog ganske enkelt det skisma, som i 1960 erne tipper over med den antifænomenologiske stru k tu ralism e/sem iotik (Collin & Køppe, s. 160). En mistankens doktrin (Salomonsen 1992, s. 63), der fører ethvert naturligt fænom en tilbage til den menneskelige verdens kulturelle og herm ed sprogliggjorte væsen. Ikke perception, krop og umiddelbarhed, men sprog og kultur tænkes her at komme fø rst. Som bekendt også i film teorien. M erleau-pontys kom plicerede tanker om sproget kan belyse spørgsmålet yderligere og tillige præcisere den kunstneriske udfordring (M erleau-ponty 1969, s ). D er tænkes at eksistere et autentisk, eksistentielt sprog, parole parlante, hvor betydninger ikke er fast indstiftet, og som knytter sig til den oprindelige, kropslige verdenserfaring. D et er et oprindeligt, levende, innovativt sprog, der så at sige ræ kker tilbage til betydningstilblivelsen og sprænger den indefra. Dette sprog er im idlertid indkapslet af det em piriske, indstiftede sprog, parole parlée, hvor betydningerne er fastlagt på forhånd - og som således heroverfor ses som et inautentisk, dødt sprog. Dette - kunne man sige - er lingvistikkens eller hele den strukturalistiske bevægelses sprog. Et sprog, der (med en om form ulering af Johannes V. Jensen) arbejder skærende i bevidstheden. Filosoffen og kunstneren må nu, i en paradoksal bevægelse, med en kreativ sprogbrug søge at nå den før-sproglige erfaring. Så vidt M erleau-pontys udfordring som filosof, og så vidt hans fordringer til den kunstneriske skaberkraft. Men hvad er filmens placering i alt dette? Lad mig fastholde en af M erleau-pontys betragtninger: kunsten kan tjene som et eksistentielt bindeled mellem det subjektive, (op)levende m enneske og den objektive, (op)levede verden. Filmen er faktisk ifølge Merleau-Ponty specielt egnet til at få enheden mellem ånd og krop, mellem ånd og verden og den enes udtryk i den anden til at træ de frem. (M erleau-ponty 1993, s. 23; mine kursiveringer). D en enes udtryk i den anden - denne dobbelthed er central. Enhver fænomenologisk analyse, og en sådan kan selvsagt rettes imod filmoplevel- 8 7

7 Den oplevede film sen, vil komme tilbage til intentionaliteten som en dynamisk akt, hvor menneske og verden - i vores tilfælde film - modes og udveksler en oplevelse. Filmoplevelsen kan altså i fænomenologisk lys ikke begrænses til indre forestillinger eller ydre frem træ den. Gennem en sansende krop intenderer den subjektive tilskuer den objektive film - i en tæ t knyttet oplevelseshelhed. H erm ed skulle en relevans for forståelsen af film oplevelsen være tegnet. Jeg vil nu forst betragte Vivian Sobchacks tanker om film oplevelsens fænomenologi, dernæ st berøre lilmkognitivismens delvis fænomenologisk klingende erkendelser. Vivian Sobchack tæ nker i The Address o f the Eje fra 1992 filmoplevelsens fænomenologi radikalt: filmen som oplevet fænom en udgør den intersubjektive basis for objektiv filmisk kom m unikation (Sobchack, s. 5) - gennem det grundlæggende forhold, at instruktor, film og tilskuere deler samme kropslige væren-i-verden, og alle sanser og udtrykker sig som kroppe. 19 Ifolge Sobchack har hverken den klassiske eller den m oderne film teori haft øje for denne samlede konfiguration af instruktør, film og tilskuer som eksisterende i verden. Den hidtidige film teori kan således af Sobchack affejes som følger: form alisterne har fokuseret ensidigt på udtrykket, realisterne (og ifolge Sobchack herunder Bazin) på den perceptive side af sagen, og endelig har den m oderne filmteori set sig blind på den m e dierende term, sproget. Filmsituationen - eller filmoplevelsen, der som intentionel akt blot ikke kan begrænses til en oplevende (subjektiv) pol - ses altså af Sobchack som dette sammenløb af udtryk og sansninger, og disse forhold giver en reversibel dobbelthed: enhver oplevelse ses således i fænom enologien som re t te t m od det oplevede, og ethvert oplevet 8 8 fænomen så at sige reflekterer den oplevelsesakt, som det står til rådighed for (hvilket blot er andre ord at beskrive intentionaliteten m ed). Herm ed antager film en en anden karakter end blot og bart perciperet objekt for tilskueren: dens udtryk står netop til rådighed for tilskuerens sansning, men uden at tilskuerens bevidsthed (der i den samlede dynamik ses som m entalt udtryk af det sansede, sådan som tilskueren tilskriver dette sansede mening) æ der filmen op. Filmen giver en unik dobbeltperception, hvor tilskueren gives et nyt blik, nemlig filmens, men uden at træ d e ud af sin egen krop og slippe sit eget blik. Heller ikke filmens eksistens anfægtes: Uanset hvordan jeg giver mig hen til det spil af billeder og lyde, jeg ser og hører i biografen, er disse billeder og lyde altid i en eller anden grad resistente over for min optagelse af dem. D er ville faktisk slet ikke være n o g e t spil uden denne udveksling, jeg oplever, m ellem filmen og mig selv. (Sobchack, s. 24) Her er d er altså ikke tale om hverken ren subjektiv betydningstilskrivning, relativisering af film teksten, eller objektiv fiksering af betydningen. D ette sikres sim pelthen af filmoplevelsens natur. D et forstås, at filmen i Sobchacks udlægn in g opfører sig eksemplarisk i spændingen m ellem det um iddelbare og den sproglige (bevidsthedsmæssige) sammenhæng. Det er det, der gør den til et levende fænomen, som kan fortæ lle os noget om betydningsverdenens forudsæ tning i en prim æ r, levet verden. N ok bærer film en altså betydninger (udtryk), m en den giver os først en verden (sansning), som endnu ikke er form et betydningsmæssigt (Sobchack, s. 11). Heraf fascinationskraften. Filmen serverer - for Sobchack som for M erleau-ponty - den menneskelige oplevelses praksis på e t sølvfad. Faktisk tages sansningens primat så bogstaveligt, at den filmiske betydning, der opstår, når tanken berører det um iddelbart sansede, i

8 mine øjne forsvinder hos Sobchack. En konsekvens af ønsket om at bygge den ultimative fænomenologiske filmteori - som en nedtælling til et um iddelbart spil af kroppe, blikke, sansninger. M en um iddelbarheden er et svindende punkt; sansning kom m er før tanke, ja, m en det interessante er selve spændingen: ikke oplevelsens absolutte nulpunkt, hvor den brister som en sæbeboble og der ikke er m ere tilbage... Som det fremgår, er der tale om et filmteoretisk projekt, der - positivt - næ rm est begynder helt forfra for at slippe fri af traditionens angivne subjektiverende, objektiverende og positionerende blindgyder, men som om vendt forekom m er ihvertfald undertegnede m eget svæ rt at bygge videre på. Sobchack tæ nker som sagt filmfænom enologien radikalt og m ed tanken om dobbeltperceptionen m eget originalt, men efterlader i sin (abstrakte) filosofiske konstruktion af filmoplevelsen al com m on sense på halvvejen. Er filmen f.eks. en krop og ikke projicerede billeder på et læ rred i en biografsal? Fra en helt anden kant har den nyere filmteori også indsat tilskueren i en oplevelsessituation - film kognitivism en.20 Behovet for en genopdagelse af den rigtige tilskuer bliver i forste omgang tydeligt m ed receptionsforskningen, der, i dialog med en samfundsvidenskabelig tradition, i 1970 erne vinder indpas i filmvidenskaben. I den skelsættende Narration in the Fiction Film søger David Bordwell i 1985 m ere substantielt at beskrive en filmtilskuer af kød og blod, der m ed sin perceptive og kognitive indretning er perfekt udstyret til at se film og hitte rede i de tidslige, rumlige og kausale forbindelser, d er m anipuleres med i fortæ llingen. Bordwells liste af referencevæ rker er om fattende, og kognitionspsykologien er måske nok i den forbindelse det mindste af det hele (om end væsentlig for en videnskabelig fundering). Ud over bl.a. form alister og fortæ lleteoretikere er én vigtig reference kunstteoretikeren E. H. Gombrich, der skelner m ellem m enneskets perception of order og perception of meaning, som begge kan stim uleres af kunsten (Bordwell, s. 283). Hos Bordwell fremgår det, at meningen er lidt af en b ræ n dende kartoffel, som det derfor kan være metodisk fornuftigt at skille u d.21 Med et citat fra Gom brich: En famlen går forud for fatteevnen (Bordwell, s. 31) - sansningen og ikke m indst den basale forståelse, som er Bordwells prim æ re fokus i en narrationsteori, går altså forud for en dybere refleksion. Tilbage står Bordwell m ed en legende, sanseskærpende oplevelse i biografen, der finder sit frem m este udtryk i såkaldt parametriske film - formmæssige, excessive spil, der fængsler tilskueren - men angiveligt ikke betyder noget som helst. Glæden ved filmen ses tilsyneladende i et um iddelbart engagement. Bordwells filmtilskuer må altså regnes for en m oderat tænker. Og m ed en forbløffende generøsitet overlader Bordwell desuden studiet af følelserne, der involveres i filmoplevelsen, til psykoanalysen (Bordwell, s. 30). Mere radikalt går Torben Kragh Grodal til værks i Moving Pictures: film er ikke bare levende, m en også bevægende billeder, som W im W enders kunne have udtrykt det. O g dette kan bl.a. neuropsykologien belyse - til bunds! Filmoplevelsen skal forstås i forlængelse af verdensoplevelsen - med vores om fattende, nedarvede tanke- og følelsesmæssige kapacitet,ved at føre væsentlige aspekter af filmoplevelsen tilbage til hjerne og neurale netvæ rk, og herm ed til kroppen, vil Grodal også understrege, at tanken ikke er vores eneste greb i virkeligheden; at den ikke gor et helt menneske. I såvel tilfæ ldet film som virkelighed (og forskellen er, som det frem-

9 Den oplevede jilm går, ikke fundamental - film er jo alene virkelige i og med at de findes i vores virkelighed) er tanker og følelser n æ rt forbundne. De væves sammen i det konkrete engagem ent, der i den narrative film oftest tager form efter en dobbelt identifikation - dels med en antropom orf agent dels m ed en mulig verden, hvori denne antropom orfe agent befinder sig. Hos Grodal ses tilskuerens (subjektive) engagem ent i filmens (objektive) univers altså som et sammenlob, der om fatter tanker, følelser, krop og filmens billeder, ord, lyde og musik. Og dette engagem ent i den visuelle fiktion finder sted på grundlag afen intersubjektiv, almenm enneskelig model for konstruktion af virkeligheden.22 Også for lænom enologien er intersubjektivitet et nøglebegreb, idet det kan siges teoretisk at fastholde den subjektive oplevelse i dens objektive forudsætning, der udgøres af den inkarnerede væren-i-verden. I kraft af kropsligheden deltager vi i en fæ lles verden. (Liibcke, s. 338; min kursivering). Fænomenologens opgave er at gribe tilbage til oplevelsens konstituering, og dette im plicerer også en forståelse for de andre og deres oplevelser. D et klinger alt sammen ganske fæ nom e nologisk, men pointen er nu ikke at skyde Bordwell og Grodal noget i skoene. Mere interessant er det på baggrund af ovenstående at understrege, hvad kognitiv filmteori og fænomenologi ikke kan enes om. Og således pege på, hvor fænom enologien eventuelt kan føre film teorien hen. Bordwell og Grodal står ret beset i opposition til fænomenologien. Funderingen i den hårdere videnskab er udtryk for ønsket om større videnskabelighed i studiet af filmen, der som bekendt hører under det bløde humaniora. I såvel Bordwells som Grodals tilfælde er der tydeligt tale om en m istro til 9 0 det subjektive, der - per implikation - må ses som uvidenskabeligt. Denne skepsis skal ses som udtryk for en efter alt at dømme nødvendig m odreaktion over for semiotikken og dens (lingvistiske og psykoanalytiske) abstraktioner. Jeg tolker Bordwells metodiske udgrænsning af såvel dybere mening som følelser som et - overdrevet - behov for sikker grund under fødderne. Jeg behøver ikke at tolke for at finde videnskabelighedstrangen hos Grodal. M erleau-ponty (og før ham Husserl) retter m ed fænom enologien en kritik imod den objektiverende betragtningsm åde, som de h errer ovenfor repræsenterer. En specifik kritik kunne i fænomenologisk perspektiv lyde: i ønsket om at opnå objektiv, sikker erkendelse udjæ vner de filmen for deres blik; alt - billeder, farver, lyde, fortælling, tilskuer, følelser, hjernehalvdele osv. - fastholdes som noget ydre, der så at sige kun tilskrives kvantitativ forskellighed. Filmen som egentligt oplevet fænomen forsvinder som dug for solen for at gøre plads for sikre, objektive iagttagelser. Bordwells i bund og grund (neo)formalistiske værk m under således ud i et flot overblik over fortæ llem ekanik og til dels stil. Men bliver det ikke svæ rere og sværere at tro på den oplevende tilskuer, jo længere Bordwell bevæger sig væk fra den klassisk fortalte film?23 M erleau-ponty har selv form uleret kritikken således: Man har ganske ret i at fordom m e form alism en, m en man glem m er sædvanligvis, at dens fejl ikke består i at overvurdere form en, men i at vurdere den så lavt, at den befrier den for mening. (M erleau-ponty 1969, s. 127). Fænom enologien skulle heroverfor, ihvertfald i teorien, have nogle kort i ærm et. Først og frem m est en tro på at kunne nå bag om det objektive, ydre, som angiveligt skulle sætte grænserne for den sikre, videnskabelige erkendelse. Fænomenologien kan

10 af Anders Leifer således give os en tilskuer og en film, der virkelig behøver hinanden. En tilskuer, der i m ine øjne både må sanse, føle og tænke og herigennem give liv til filmen. O g en film, der i skiftende lysintensiteter på læ rredet og lyde i højttalerne tilrettelæ gger en sansning for både den enkelte tilskuer og alle tilskuere. Ingen af disse er im idlertid i stand til, hver for sig eller sammen, at udtøm m e film en, for det ville forudsæ tte ikke blot en supersansning 24, men også en endelig forståelse, dvs. en fiksering af filmen, eller m ere præcist endnu: af dens betydning. D ette betyder til gengæld ikke, at filmen ikke skulle give nogen m ening overhovedet. Den fænomenologiske reduktion kan ses som en nedtælling til oplevelsens konstituering, der, som det skulle være fremgået, i bund og grund er den sam m e for film og virkelighed. Med Sobchack i erindring er det im idlertid lidt svæ rt at se præcis, hvordan en fænomenologisk filmteori skal tælle ned til den dynamiske relation m ellem film og tilskuer og give os m ere end en teoretisk abstraktion. Blikke, kroppe, men ingen m e ning? Jeg kan f.eks. se perspektiver i en fænomenologisk beskrivelse af identifikationsform er i filmoplevelsen og deres kropslige og sansemæssige forankring hos tilskueren; m en vil konkrete livtag m ed filmen ikke altid afsløre en nødvendig prioritering af f.eks. den fortællemæssige klangbund for identifikationen, hvorved beskrivelsen af den i princippet ren e oplevelse overskrides? Bør en forståelse for oplevelsens spændingsfelt mellem sansning og refleksion, og det vil sige mellem um iddelbarhed og bevidsthed/ sprog, mao. ikke hele tiden fastholdes? Ellers bliver det svært at se, hvordan filmen i M erleau-pontys ånd overhovedet skulle levendegøre, inderliggøre det forhold mellem tilskuer og verden, som den medierer. Er der således visse problem er teoretisk, ser det lysere ud metodisk - for en fordomsfri, fænomenologisk filmpoetik, der vil sikre subjektiviteten, dvs. fastholde en større del af oplevelsens samlede realitet; m ere herom i artiklens tredie og afrundende del. Den fænomenologiske analyses nødvendige mål af subjektivitet bør ikke så tvivl om dens videnskabelighed.25 Kravet om ren objektivitet forekom m er snarere heroverfor at være en nedarvet tvangstanke og på hum anioras om råde udtryk for et m indrevæ rdskompleks, der netop blæ nder for indsigten i egne muligheder. Uden selv den m est selvudslettende (subjektive) forsker som b e kendt ingen (objektiv) erkendelse overhovedet - for at sige det populæ rt. Tilskuer, krop og identifikation er alle nøgleord for filmoplevelsen - og ord, der i disse år med stor omhu søges belyst i filmteorien.tilbage står at blive bevist, om fænom enologien ville kunne holde, hvad den synes at love, hvis den for alvor blev sluppet løs over for filmen. D et kan ihvertfald med en vis arrogance konstateres, at den rigtigt gode fænomenologiske filmteori endnu ikke er skrevet... Filosoffen forsøger at tænke verden, m edm ennesket og sig selv, og at fatte deres sammenhæng, skriver M erleau-ponty (M erleau-ponty 1969, s. 39). Et credo, der med lidt snilde kunne oversæ ttes til at gælde den fænomenologiske filmteori: film teoretikeren bør forsøge at tæ nke film en, de andres oplevelser og sin egen, og at fatte sammenhængen. Og dette vel at m æ rke uden at feje hverken oplevelsens subjektive forankring, der må om fatte følelser og i det hele taget alt det, der mødes med sansningen i oplevelsens øjeblikke, eller filmens objektive frem toning ind under gulvtæppet. 3. Læser man J. Dudley Andrews artikel om den m oderne film teoris manglende 91

11 Den oplevede film modspil fra fænomenologisk side (Andrew 1978), noterer man sig, at det, han efterlyser, forst og frem m est er en herm eneutisk praksis. Altså snarere en fænomenologisk filmanalyse eller -poetik end en teori. Dette forekom m er naturligvis ganske fornuftigt m ed ovenstående diskussion i baghovedet. Den poststrukturalistiske tekstanalyse - f.eks. Barthes og hans skrivende forsøg på at fange tekstens betydningsspil i flugten - skal roses (og det gør Andrew netop) for viljen til at m edtænke læ seren/tilskueren og for ikke at indsnævre (film)teksten. Og dekonstruktionens vilje til næ rm est at sprænge tekstanalysen indefra for at se, hvad der vil gro på asken, kan nok forekom m e ufornuftig, men også nødvendig. Der er tale om en vilje til at bryde ud af betydningens fængsel - og derm ed om en slags opgør med egne forudsætninger. Ikke desto m indre må fænom enologen råbe vagt i gevær: den fænomenologiske m etode, eller h erm eneutik, skal ikke skrives på det rent subjektives regning. Sandheden findes, og for at gore en lang historie kort, er det fænomenologens opgave at fravriste den subjektive oplevelse en sådan. Muligheden for dette er faktisk udtryk for en indre nødvendighed, nemlig det subjektives og det objektives fælles meningsgivende referenceram m e i det levede liv. Ifolge M artin Heidegger ligger herm eneutikken i selve mulighedsbetingelsen for erfaring (Skjærven, s. 22) - al forholden sig til om verdenen er ganske enkelt herm eneutisk, hvorved filmoplevelsen igen blot må ses som en emnemæssig præcisering i forhold til den almindelige verdensoplevelse. Fra min side polem iserer denne artikel nok m od filmkognitivismens objektiviseringstrang, men her skal det snarere b e m ærkes, hvordan ovenstående tanker netop finder et udtryk med erkendelsen af film- 9 2 tilskueren som sansende og gradvist forstående, ja slet og ret oplevende i den kognitive film teori. Vil jeg fremhæve den fænom enologiske beskrivelse eller metode - noget i stil med at lade oplevelsen strøm m e igennem én, reflektere over den og så skrive sig tilbage til oplevelsens niveau, til det basale mode med filmen - kan jeg således ligefrem hævde, at denne hermeneutiske bevægelse har kognitiv realitet, om end det er et m etodisk greb at skille tingene (altså oplevelseshelheden) ad. Pointen ved den fæ nom enologiske tilgang til filmen, sådan som Bazin i sin tid repræ senterede den, er, at der må være rim elighed i at tage sin egen oplevelse for gode varer, samtidig med at m an så at sige beskriver belægget for den i det objektive./eg er den absolutte kilde - en erkendelse, der skulle give adgang til m ere end den halve sandhed. O rienteringen imod den oplevede film finder i ovrigt sine paralleller i konkrete film26 - f.eks. W im W enders genkom mende tem atisering af menneskets umiddelbare, naive oplevelse af den omgivende verden: hvordan sm ager blod, kaffe og cigaretter (englen Dam iel i Der Himmel iiber Berlin), eller: hvordan lyder en by (lydmanden W inter i Lisbon Story)? Men det skal i ovrigt ikke være pointen her at indsnævre perspektivet ved at sætte æstetiske dogm er - på linie med Bazins særlige glæde for den fæ nom enologiske neorealism e. D et forekom m er mig, at en fænomenologisk orienteret, oplevende tilgang til film en rum m er en langt m ere radikal åbenhed end tidligere set - en teori om alting, som vores com m on sense virkelig må favne. D ette bunder bl.a. i, at det i dag ikke tillægges nogen synderlig undergravende værdi at dyrke f.eks. actionfilmen ernes opgør med det borgerlige kunstbegreb har jo fundet sted. Hong Kongfilm bliver set af mennesker, såsom undertegnede, der engagerer sig i en filmoplevelse, og som i et andet hum or kunne have

12 af Anders Leifer valgt at se enw im W enders-film. Min krop, m it blik, mine tanker og m it engagem ent mødes med filmen og udveksler en oplevelse. D ét er filmoplevelsens fænomenale realitet. N oter 1) Se Andrew 1976, s ) Andrew Af mangel på en bedre klassifikation lader jeg i øvrigt generelt denne vage betegnelse, nyere film teori, dække filmteorien efter (og ud over) semiotikken, idet sem iotikken (eller måske m ere præcist: de strukturalistiske og poststrukturalistiske betragtningsm åder) inden for filmvidenskaben traditionelt har gjort krav på betegnelsen m oderne film teori. Som en jargonmæssig spidsfindighed går det m oderne således forud for det nye... 3) At Bazin har haft betydning for filmens selvforståelse, som jeg kaldte det, vidner en lang række lovprisninger fra hans tids filmskabere om, jvf. hhv. Jean Renoir s og FrançoisTruffauts forord til Bazins essaysamlinger og Korsic s ) En om form ulering af Hugh Gray i What is Cinema /, s. 1. 5) Lübcke, s At den sene Husserl im idlertid synes at m åtte ty til idealismen eller metafysikken, er en anden sag. 6) Bazin kan således tale om filmens m u mificerede tid ; en slags bergsonsk varen på dåse. Filmens greb om tiden er med Henri Bergsons filosofi som ballast analyseret gennemgribende af Gilles Deleuze i tobindsvæ rket Cinéma 1-2, Paris: Les Editions de M inuit ) The Evolution of the Language of Cinema, Bazin I, s. 27; den om talte film er R obert Flahertys Nanook o f the North fra )Ayfre 1965, s. 36. N år jeg taler om 'at skjule kunsten, bør d et vel siges, at Bazin over for såkaldt usynlig, am erikansk m ontage påskønnede en så høj grad af egentlig perceptuel realisme som muligt. 9) Bazin I, s. 16. For en diskussion af filmens virkelighedsindtryk se Grodal. 10) Se Jørholt; og H enri Agel: Filmens æstetik, København: 1 lx l 8 /kom m unikation ) En sådan tanke findes ikke kun hos Bazin, men også hos en række af fotografiets kritikere; de - bl.a. Baudelaire, Proust, Kracauer og Benjamin - anfægter netop dets kunstneriske status på grundlag af det objektive, men anerkender om vendt den virkelighedsafslørende værdi. Se Jørholt, s ) En art fænomenologisk apparat, skriver jeg lidt blødt, og man skal nok også hugge en hæl og klippe en tå for at fastholde tanken over for f.eks. Sergej Ejzenstejns m ontageteori. Men jeg mener, at pointen er god nok. 13) Jeg m ener ikke, denne betragtning i nævneværdig grad m odstrider m ed min påpegelse (ovenfor) af efterkrigstidens nye teoretiske syn på filmen. Et er at tale om et syn på tingene, en indfaldsvinkel eller beskrivelsesm etode, et andet er at tale om paradigmeskiftet som en mekanisme i den videnskabelige erkendelses frem drift; jvf. Thomas Kuhn, Collin og Køppe, s. 93 ff. 14) Filmskabere i 1920 ernes Rusland som DzigaVertov og Sergej Ejzenstejn skabte vel i øvrigt også i egne ø jn e realistiske film - om end med en formalistisk æ stetik. 15) Christian Metz kan således siges at tage fat, hvor M itry slipper, ved retorisk at spørge, om Saussure kan bidrage til forståelsen af filmsproget, eller om filmen blot er sprog i Mitrys forstand. Jeg hentyder selvfølgelig til M etz essay Le cinéma: langue ou langage fra 1964 (Essais sur la signification au cinéma, Paris: Klincksieck ). 93

13 1 6) Por en beskrivelse af M etz forhold til den klassiske film teori, se Salomonsen & Toft essayet Le signifiant imaginaire Ira 1975 (Le signifiant imaginaire: psychanalyse et cinéma, Paris: Union générale d editions 1977) diskuterer Metz i ovrigt eksplicit filmoplevelsens fænomenologi, som han im idlertid netop må afslore som ikke-naturlig, dvs. produceret som et grundlæggende aspekt af filmens fascinationskraft. 17) C itatet stam m er fra et foredrag på den franske filmskole, IDHEC, i Paris; M erleau-ponty ) Liibcke, s. 40; fænom enologien stiller sig netop i opposition til naturvidenskabens rationelle objektivisme - Husserl: Videnskabernes fremgang i erkendelsen af den ydre virkelighed har slovet sansen for genstande i andre sfærer. (Arne Næss: Filosofiens historie 2, København: Hans Reitzels Forlag 1991 (1963), s. 142). 19) I sin videre analyse i bogen skille Sobchack i øvrigt tingene lidt ad, idet hun behandler de to sæt af fundam entale relationer separat: (verden-)instruktør-film, og film -tilskuer(-verden). 20) D et skal i en bibem ærkning nævnes, at jeg oven på dette favntag med Sobchack og hendes unikke filmiske sammenlob af sansninger og udtryk (instruktørens, filmens og tilskuerens), undlader at berore andre eksplicit fænomenologiske bud på film teoretisk indsigt i senere år; her er jeg blot bekendt med Alan Casebiers Film and phenomenology. Towards a Realist Theory o f Cinematic Representation, Oxford University Press 1991, men nævner den kun og iler videre. 21) Jvf. også væ rket Making Meaning, University of Harvard Press ) Jørholt: Verden ifølge Grodal, Kosmorama nr. 219, ) Bordwell sæ tter grænsen ved en ren com m on sense-beskrivelse; alligevel er der efter tilskuerens forsvinden (paradoksalt nok) i stedet en del af ham selv tilbage. Jeg ser mao. i Bordwells vilje til at iagttage så opm æ rksom t og nærsynet en vis bazinsk kvalitet. 24) Mao. en slags transcendental tilskuer - m en så vidt vil jeg ikke følge fænom enologien her. Christian Metz er i øvrigt inde på noget i denne retning i essayet Le signifiant imaginaire, når han taler om tilskuerens identifikation m ed sig selv som ren perceptionsakt; foren litteraturhenvisning se note ) En m ere tilbundsgående redegørelse for spørgsm ålet om fænomenologiens relevans for film teoriens og -analysens videnskabelighed - set med et tidstypisk perspektiv anno findes hos Knut Skjærven. 26) Se Jørholts beskrivelse af det eksistentielle arkiv, Tænkende billeder, s. 655 ff. Litteratur Andrew, J. Dudley: The Major Film Theories, O xford University Press Andrew, J. Dudley: The NeglectedTradition of Phenom enology in Film Theory, Wide Angle 2, nr. 2, Andrew, J. Dudley: Concepts in Film Theory, O xford U niversity Press Aum ont, Jacques, et al.: Aesthetics o f Film, Austin: University oftexas Press 1992 (1983). Ayfre, A m édée: Conversion aux images?, Paris: Les Editions du Cerf Ayfre, A m édée: Neorealisme og fænom enologi (1952), Se - det er film 2 (Ib M onty & M orten Piil, red.), København: Forlaget Frem ad Bazin, A ndré: What is cinema l-ll (Hu^h Gray, red.), University of California Press ( ).

14 af Anders Leijer Bordwell, David: Narration in the Fiction Film, London: Routledge 1990 (1985). Collin, Finn & Simo Køppe, red.: Humanistisk videnskabsteori, Danmarks Radio Forlaget Grodal,Torben Kragh: Moving Pictures.A New Fheory oj Film Genres, Feelings, and Cognition, Oxford: C larendon Press Jørholt, Eva: Tænkende billeder - Film, virkelighed og erkendelse l-lll, upubliceret Ph.D.-afhandling, København: Institut for Film- & Medievidenskab, Københavns Universitet Korsic, Io;or: SuspendedTime, Stockholm: University of Stockholm, D epartm ent of Theatre and Film Studies Leifer, Anders: Filmen i mig, upubliceret speciale, København: Institut for Film- & Medievidenskab, Københavns Universitet Lewis, Brian: Jean M itry and the Aesthetics o f the Cinema, UMI Research Press 1984 (1980). Lübcke, Poul, red. : for tids filo so f i I: Engagement og forståelse, København: Politikens Forlag A /S 1994 (1982). Merleau-Ponty, M aurice: Tegn, København: Rhodos Merleau-Ponty, M aurice: Filmen og den nye psykologi (1945), Århus: Philosophia, Tidsskrift for filosof i, årgang 22, 3-4, Merleau-Ponty, M aurice: Kroppensfænomenologi, Frederiksberg: D et lille Forlag 1994 (1945). Mitry, Jean: Esthétique et psychologie du cinéma, Paris: Editions Universitaires 1990 (1965). Salomonsen, Steen & JensToft: Om kring filmsemiologiens grundlæ ggelse, København: Tryllelygten nr. 1, Salomonsen, Steen: Den film iske oplevelse, upubliceret Ph.D.-afhandling, København: Institut for Film- & Medievidenskab, Københavns U niversitet Shklovskij, Viktor: A rt as Technique (1917), Russian Formalist Criticism, Four Essays (LeeT. Lemon & M arion J. Reis, red.), Lincoln: University of Nebraska Press Skjærven, Knut: Filmvidenskab - etfæ nomenologisk essay, København: Berlingske Forlag Sobchack, Vivian: The Address o f the Eye.A Phenomenology oj Film Experience, Princeton University Press W enders, W im: Billedernes logik, København: Rævens sorte bibliotek 1991 (1988). 95

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi HUSSERL Fra logiske undersøgelser til fænomenologi For den kontinentale filosofi skete der et afgørende nybrud omkring århundredeskiftet. Her lagde tyskeren EDMUND HUSSERL (189-1938) med værket Logische

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37, 1964 Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Niels Egebak Egebak. N. (1964). Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien. Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37. Denne

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

110 Verden ifølge Grodal: D en film iske oplevelse i øk o-b iologisk perspektiv

110 Verden ifølge Grodal: D en film iske oplevelse i øk o-b iologisk perspektiv Boganmeldelse 110 Verden ifølge Grodal: D en film iske oplevelse i øk o-b iologisk perspektiv Med Moving Pictures har Torben Grodal skabt et originalt og banebrydende værk, der placerer sig i den internationale

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

At erkende den anden og at blive set af den anden ifølge Sartre

At erkende den anden og at blive set af den anden ifølge Sartre At erkende den anden og at blive set af den anden ifølge Sartre Eksamensspørgsmål 1 lyder som følger: Med udgangspunkt i følgende to citater ønskes en redegørelse for Sartres beskrivelse af forskellen

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

Stemthed og levet krop

Stemthed og levet krop Stemthed og levet krop Kirsten Fink-Jensen Ved konferencen Musikalsk Læring var Den levede krop - objekt og subjekt i forskning med fokus på småbørns deltagelse i musikalske aktiviteter en fælles præsentation

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

V I D E N T E O R I R Ø N N

V I D E N T E O R I R Ø N N A L M E N V I D E N S K A B S T E O R I F O R P R O F E S S I O N S U D D A N N E L S E R N E I A G T T A G E L S E V I D E N T E O R I R E F L E K S I O N C A R S T E N R Ø N N A l m e n v i d e n s k

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Matematikkens filosofi filosofisk matematik

Matematikkens filosofi filosofisk matematik K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Det Naturvidenskabelige Fakultet Matematikkens filosofi filosofisk matematik Flemming Topsøe, topsoe@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet

Læs mere

Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog

Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog Side 1 af 6 Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog )RUPnO %DJJUXQG +YRUIRUHUXGSHJQLQJHQYLJWLJ.RQVHNYHQVHU 'HWYLGHUHIRUO

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Visuelle rytmer. 1920 ernes storbysymfonier. A f Lasse Kyed Rasmussen

Visuelle rytmer. 1920 ernes storbysymfonier. A f Lasse Kyed Rasmussen Chelovek s kino-apparatom (1929, M anden m ed kam eraet, instr. Dziga Vertov). Visuelle rytmer 1920 ernes storbysymfonier A f Lasse Kyed Rasmussen A l l e r e d e f r a f ø d s le n i n t e r e s s e r

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Coaching og ontologi

Coaching og ontologi KU d. 18.11.2009 Ved: Morten Ziethen Konsulent og ErhvervsPhd studerende Rambøll Attractor og Institut for filosofi og Idehistorie, AU 23 38 28 27 moz@attractor.dk Oplæggets overordnede spørgsmål: Hvor

Læs mere

Praktisk Filosofi og Coaching

Praktisk Filosofi og Coaching Praktisk Filosofi og Coaching Ved Kristian Moltke Martiny Del 2 Resume af Del 1:Edmund Husserl (1859-1938) Projekt: at beskrive hvordan verden fremtræder i ens bevidsthed. Søger en ren, streng, objektiv

Læs mere

VIA UC, Pædagoguddannelsen Midt-Vest

VIA UC, Pædagoguddannelsen Midt-Vest VIA UC, Pædagoguddannelsen Midt-Vest Michael Blume, november 2013 At indsamle ny viden om på hvilken måde digitale medier kan bidrage til at fremme børns visuelle og auditive sensibilitet over for kroppen

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Marie Louise Odgaard Møller

Marie Louise Odgaard Møller Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup

Læs mere

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige

Læs mere

Praktisk Filosofi og Coaching

Praktisk Filosofi og Coaching Praktisk Filosofi og Coaching Ved Kristian Moltke Martiny Del 1 Introduktion: Kristian Moltke Martiny Filosofisk Forskning Cand. Mag i Filosofi. Videnskabelig assistent gennem Brain, Mind and Medicines,

Læs mere

Vi hænger i sproget!

Vi hænger i sproget! Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 6: Kvanteperspektivet Erik Staunstrup Christian Klinge Vi hænger i sproget! Vi hænger i sproget. Bohr betonede gang på gang, at vi som mennesker og erkendende væsener

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2009-forår 2010 Institution Grenaa tekniske skoler Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Filosofi

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Film, følelser og forståelse

Film, følelser og forståelse Film, følelser og forståelse David Bordwell, Noel Carroll og kognitionsteori D avid Bordwell. Foto: Mike Lamb. «3 to C C a -c; Kognition betyder tænkning, så hvis vi vil forstå hvad kognitivistisk film

Læs mere

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18 Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005) Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Strukturalisme. stærk betoning af det teoretiske. tendens til det overgribende og universaliserende. mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt

Strukturalisme. stærk betoning af det teoretiske. tendens til det overgribende og universaliserende. mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt Strukturalisme stærk betoning af det teoretiske tendens til det overgribende og universaliserende mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt Synkroni/diakroni Hvor sprogforskeren kan forholde sig til

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Prædiken pinsedag. Salmer:

Prædiken pinsedag. Salmer: Prædiken pinsedag Salmer: DDS 290: I al sin glans nu stråler solen DDS 300: Kom, sandheds Ånd DDS 282: Apostlene sad i Jerusalem // DDS 287: Kraften fra det høje DDS 446: O, lad din Ånd DDS 291: Du som

Læs mere

Hammershøis Æstetik. Sublime is beyond reason and discourse - it is silence

Hammershøis Æstetik. Sublime is beyond reason and discourse - it is silence Hammershøis Æstetik Sublime is beyond reason and discourse - it is silence KunstKritik & Formidling ved Mette-Marie Zacher Sørensen, D. 280915 af Charlotte Holm Mortense, Koncept samt vægtekst til udstilling

Læs mere

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit!

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit! Måling tvang altså kemikerne til at overveje situationen, og da ideen om stof med negativ masse var yderst uplausibel, måtte man revidere phlogistonteorien. Lavoisier var den første, der fremførte den

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

Deltagerstrategier og den levede krop

Deltagerstrategier og den levede krop Deltagerstrategier og den levede krop Sven-Erik Holgersen Det overordnede spørgsmål i denne artikel er, hvordan kroppen kan være meningsskabende for børn, der deltager i musikalske aktiviteter. I det følgende

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 Michael Würtz Overbeck VINDEREN AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 PÅ ÅRHUS Michael Würtz Overbeck modtog onsdag d. 25. april Publikumsprisen

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Rejseholdet Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Den blinde plet Hvad der tæller, er ikke kun hvad ledere gør eller hvordan de gør det, men den indre tilstand, det indre sted, hvorfra

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer PROGRAM Madhus i Vanløse mad og arkitektur som sociale generatorer s t e d: fra grænser til potentielle De lange og brede veje som skærer Vanløse op, gør det svært at opleve byen på en subjektiv måde.

Læs mere

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART OPLEV KUNSTEN Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART Oplev Kunsten sætter sanserne i spil, ansporer det personlige engagement og åbner en mangfoldighed af tilgange

Læs mere

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil? [Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Hanne Stubbe Teglbjærg Center for Psykiatrisk Forskning Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Århus Universitet Disponering Hvad er kunstterapi?

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Sansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012

Sansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012 Sansningens pædagogik Vejle 27.april 2012 EMPIRISKE PROJEKTER DER TRÆKKES PÅ: - Spor af børns institutionsliv - Børnene i kvarteret - kvarteret i børnene - Børns steder - KID-projekt (Kvalitet I Daginstitutioner:

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere