Toprebsklatring. - en introduktion

Transkript

1 Toprebsklatring - en introduktion Dennis Waldemar / klatrevægsinstruktør / 2006

2 Klatring en introduktion - af Dennis Waldemar Formålet med dette forløb er at introducere kursisten til klatring på klatrevæg med topreb (i overensstemmelse med Dansk Sportsklatreforbunds (DSF) norm for begynderkursus). Der skal gøres opmærksom på, at dette ikke er et fuldt begynderkursus, da der udelukkende undervises i toprebsklatring. Et fuldt begynderkursus indeholder også elementerne føring og abseil. Advarsel Der gøres opmærksom på, at klatring er en farlig sport både for dig selv og andre. Derfor kan råd og anvisninger på disse sider, aldrig erstatte din egen sunde fornuft og vejledning fra erfarne klatre og instruktører. Hvis du er usikker eller i tvivl - så lad vær! Det er ikke en skam, at sige stop mens "legen er god". Forsikring De flest ulykkesforsikringer dækker IKKE klatring som standard. Der skal som regel tegnes en tillægsforsikring. En undtagelse herfor er Codans ulykkesforsikring som dækker sportsklatring på væg og klippe. Førstehjælp - hvor kan der hentes hjælp - hvor er den nærmeste telefon alarm førstehjælpskasse - førstehjælpskursus Generel klatreteknik - toprebning - føring Adfærd og kommunikation - opførsel ved en klatrevæg - råbsprocedure Knuder, reb og udstyr - hvad kan udstyret holde til - hvordan skal udstyret behandles - hvad koster udstyret - dobbelt 8-talsknude til indbinding - dobbelt halvstik 2

3 Toprebning - rebet hejses op - indbinding - bundsikring - sikring med stichtbremse - tjek hinanden - nedfiring Bevægelsestekniker - brug benene - 3-punktsreglen - forskellige greb - specialtekniker Kom videre - klatreklubber - kurser - træning Litteratur - Vægklatring, Birgit Løppenthien Natur- og aktivitetscentret Kattinge Værk, Klatrevægsklatring, Ole Brudsøe, Peter Harremoës mf. Dansk Sportsklatreforbund, Træklatring, Sten Skytte og Anders Bülow DHL s forlag, 1997 Links - Dansk bjergklub (DB) (interesseorganisation) - Dansk klatreforbund (DKF) (paraplyorganisation) - Klatresteder.dk (liste over klatrevægge og klatresteder i Danmark) - Friluftsland (udstyrsforhandler) 3

4 Toprebsklatring i praksis Før man binder sig ind i rebet, tager begge klatrere sele på. Rebet hejses op i topankeret den ende klatreren skal hænge i, skal være nærmest vægen. Derefter binder klatreren rebet i selens indbindingspunkt med en syet dobbelt 8-tals knude med en tamp på minimum 10 gange rebets diameter. Syet dobbelt 8-tals knude Bundsikring Sikringsmanden skal lave en bundsikring. Bundsikringen hindrer, at sikringsmanden bliver trukket til vejrs, hvis klatreren falder, eller når denne skal fires ned. Bundsikringen laves ved at fæstne en slynge til et ankerpunkt og til sikringsmanden (skal bundsikringen bruges til at rede en klatre skal den opfylde nogle bestemte krav). Hængerne på væggen er små flade metaløjer (som bruges til at sikre i når der ikke klatres på topreb men føres). Hvis man falder, mens man har en finger i sådan et øje, risikerer man at komme ned i to dele! Så derfor: ALDRIG FINGERNE I HÆNGERNE! Sikring med stichbremse Betjening af bremsen skal selvfølgelig ske helt korrekt for at opnå maksimal sikkerhed. Det skal sidde på rygraden! Det er her man kan tale om at holde en andens liv i sine hænder så gør det rigtigt! En bugt på rebet føres gennem det ene hul i rebbremsen. I en låsekarabin samles rebet og rebbremsens lykke. Karabinen sættes i selens arbejdslykke. Løber rebene parallelt er bremsen åben. Vinkles rebene er bremsen låst. 4

5 Rebet der er mellem sikringsmanden og klatreren kaldes det aktive reb. Rebet på den anden side af bremsen kaldes det passive reb. Sikring med en bremse af stichtypen kan deles ind i fire punkter: 1. rebet trækkes gennem bremsen 2. det passive reb føres ned mod hoften for at låse bremsen 3. den frie hånd føres over og griber om det passive reb 4. sikrings hånden føres tilbage til udgangs position. På denne måde holdes rebet hele tiden stramt mellem sikringsmanden og klatreren. SLIP ALDRIG DET PASSIVE REB PÅ NOGET TIDSPUNKT! Sørg for at gribe ordentligt om rebet (tommelfingeren rundt om rebet). Når den fri hånd føres over for at gribe om det passive reb, føres den bag ved rebet, så den ikke kommer i klemme mellem rebet og sikringsmandens overkrop. Når klatreren skal fires ned foregår det ligeledes med to hænder, så der altid er en låst hånd på rebet. Nedfiringen skal foregå i et roligt tempo, da der let accelereres så meget fart at faldet bliver umuligt at stoppe! Under nedfiring skal klatreren sidde med benene let spredte og vinklet på kroppen. Overkroppen skal holdes lodret. Hænderne kan eventuelt holde i rebet. Det er en god idé at lade en førstegangs klatrer prøve, at blive firet ned fra et punkt et par meter over gulvet, da det kan virke skræmmende at prøve det første gang når man er højt oppe. Bevægelsesteknik Nye klatrere bruger ofte armene mere end benene og kræfterne slipper hurtigt op! 3-punkts reglen; du har fire punkter, to hænder og to føder. Flyt kun et punkt ad gangen og holder derved tre punkter på vægen. Brug benene; benene er vant til at bære kroppens vægt, så brug dem til at flytte vægten op af væggen. Fødderne skal med op; så du ikke står helt udstrakt, på den måde kan du nå nye greb og komme videre. Grebene kan bruges på flere måder; ikke kun ved at holde dem oppefra og nedad. Orienter dig; tænk hele tiden længere frem end til næste greb læs ruten. Positivt greb Negativt greb Lille skarpt greb Pinch Fingerhul Fingerjam 5

6 Råbsprocedure Når man klatrer bruges korte og præcise meldinger for at undgå misforståelser. De omhandler sikkerhedsaspekter og må derfor ikke være til at tage fejl af. Der findes standard meldinger blandt klatrere: Du er sikret når sikringsmanden har sikret rebet i rebbremsen og er opmærksom på klatreren. Stram op når klatreren ønsker rebet strammet, ved nedfiring eller hvil. Slæk når klatreren ønsker rebet slæket. Reb når reb smides eller trækkes ned. Sten når andet en reb falder ned. Gentag hvis der er tvivl om hvad der blev råbt. Er der flere der klatre på samme sted bruges personnavne for at undgå misforståelser ( Pia du er sikret ). Godkendelse af udstyr UIAA (det internationale klatreforbund) har sat standarden for test og godkendelse af udstyr. Den Eurpæiske Union mærker godkendt udstyr med CE og følger UIAA s retningslinier. Forskellen på UIAA og CE mærket udstyr er lille, men UIAA har i enkelte tilfælde ekstra krav til test resultater for udstyr. Godkendt udstyr lever op til testkravene uanset hvilken styrke angivelse der er påtrykt. Styrkeangivelser, der afviger fra UIAA og CE standarderne er udelukkende producentens egne ord for udstyrets holdbarhed. Styrken angives i Newton, som kan oversættes til: 1 kn svarer til 100 kg. Reb Til denne form for klatring bruges der udelukkende dynamiske helreb som er mærket med et 1-tal i en cirkel. Karabiner Til toprebsklatring bruges der for det meste kun låsekarabiner. Seler Til voksne og unge bruges der siddeseler. Til børn (under 12 år) bruges der helkropsele da deres hofter ofte ikke tilstrækkelig udviklede til at klarer belastningen fra en sidesele. Husk altid at fælge producentens anvisning for korrekt brug af selen. Husk at dit og andres liv afhænger af klatreudstyret så behandl det med respekt! Træd aldrig på udstyret, tab det ikke og udsæt det ikke for kemikalier. Brug ikke udstyret til andet end klatring. Læs producenternes anvisninger for holdbarhed og korrekt håndtering. 6