Empirisk analyse af aktivering af skattemæssige underskud i konkursramte selskaber

Transkript

1 COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 2009 Empirisk analyse af aktivering af skattemæssige underskud i konkursramte selskaber Kandidatafhandling Institut for Regnskab og Revision Cand.merc.aud Af: Ann-Charlotte L. Beierholm Vejleder: Kim Klarskov Jeppesen Afleveret december 2009

2 Indholdsfortegnelse Executive summary Indledning Problemformulering Undersøgelsesspørgsmål Struktur Metode Undersøgelsesdesign Afgrænsning og dataindsamling Litteraturgennemgang Udskudt skat i form af fremførbart skattemæssigt underskud Begrebet udskudt skat Skattemæssig underskudsfremførsel Regnskabsteori og regulering Normativ regnskabsteori Begrebsrammen Årsregnskabsloven Regnskabsregulering Indregning Måling Præsentation og oplysninger Revisors rolle Analyseramme Opbygning af analyseark Spørgsmål Analyse og resultater Resultater, Aktieselskaber Beskrivelse af populationen Regnskabsmæssig behandling af udskudt skat Udskudte skatteaktiver Resultater, Anpartsselskaber Beskrivelse af stikprøven Regnskabsmæssig behandling af udskudt skat... 53

3 5.2.3 Udskudte skatteaktiver Indvirkning på årsrapporten af aktivering af udskudte skatteaktiver Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag

4 Executive summary Under present accounting standards, deferred tax assets are to be given recognition only if realization is deemed to be probable. Since realization of a deferred tax asset from tax loss carryforwards is dependent on the future profitability of the reporting entity, the likelihood that the entity will be profitable within a foreseeable future must be ascertained. One of the criteria to be considered in the assessment is the entity's earnings history. Entities with a history of recent losses should recognize a deferred tax asset from carryforwards only if other strong evidence suggests that the entity will be profitable within 3-5 years. This is also the case if uncertainty exists regarding the entity's ability to continue as a going concern. It is thus interesting to study how the tax loss carryforwards are accounted for in companies that have been declared bankrupt, typically because of financial distress. The research in this thesis is conducted as a theoretically founded empirical study based on the latest financial statements from Danish companies declared bankrupt in The study investigates how and to what extent tax loss carryforwards have been recognized in the bankrupt companies. The results of the study show that more than one third of the investigated companies have recognized a deferred tax asset. It is concluded that a greater proportion of larger companies have accounted for a deferred tax asset, and that larger companies to a greater extent meet the disclosure requirements of IAS 12. It was also found that in general, companies audited by a state authorized accountant are more likely to have recognized a deferred tax asset than other companies. The results of the study indicate that the recognition of a deferred tax asset is not necessarily a result of an assessment of the probability of realization in accordance with IAS 12. On one hand, a lack of prudence will lead to deferred tax assets being recognized even though it is not likely that the entity will generate future taxable income. On the other hand, a lack of knowledge about the requirement to recognize deferred tax assets will lead to financial statements that do not meet standards. The study suggests that the recognition can have a material impact on the entity's result, equity, and solvency ratio. The way in which a deferred tax asset is accounted for may thus affect the true and fair view of the financial statement and the economic decisions of its users, in particular when the uncertainty related to the deferred tax asset is not disclosed in the management report, the audit opinion or the related notes. A more consistent and complete accounting for deferred tax asset would create a stronger basis for comparability from one entity to another and lead to greater transparency in financial reporting. 3

5 Del 1 Indledning 4

6 1. Indledning Siden 2001, hvor den seneste Årsregnskabslov trådte i kraft, har danske regnskabsaflæggere skulle indregne udskudt skat fuldt ud i årsregnskabet. Det betyder, at både udskudte skatteforpligtelser og udskudte skatteaktiver skal behandles i årsrapporten. Udskudt skat optræder i langt de fleste virksomheder og kan udgøre væsentlige beløb. Gældende regnskabsregulering fastlægger, hvordan udskudt skat skal håndteres og stiller relativt detaljerede krav til indregning og oplysninger. Formålet med denne regnskabsregulering er, som det også er tilfældet på øvrige områder, at bidrage til, at årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens passiver og aktiver, finansielle stilling og resultat. Oplysning om udskudt skat medvirker til, at årsrapporten bliver mere fremadrettet end det traditionelle årsregnskab, der alene bygger på det historiske kostprisprincip. Årsrapportens retvisende billede påvirkes desuden af virksomhedens anvendte regnskabspraksis, udøvelsen af regnskabsmæssige skøn og generelle informationspolitik over for regnskabsbruger. Indregning af udskudte skatteaktiver kræver en vurdering af sandsynligheden for, at skatteaktivet vil kunne realiseres. Særligt når der er tale om udskudte skatteaktiver i form af skattemæssige underskud, lægges der vægt på denne vurdering. Selvom der opstilles en række mere eller mindre objektive kriterier, vil vurderingen af, hvorvidt det skattemæssige underskud skal aktiveres, uundgåeligt indeholde et element af subjektivitet i form af skøn og fortolkning. I virksomheder i likviditetsmæssige problemer, hvis situation i sig selv kan give grund til tvivl om hvorvidt, der kan genereres fremtidig indtjening, skal regnskabsaflægger foretage en grundig vurdering af sandsynligheden for, at skatteaktivet vil kunne realiseres, og indregning derfor vil resultere i et retvisende billede af virksomhedens finansielle stilling. Ligeledes vil de oplysninger, der gives om aktivet kunne påvirke årsrapportens retvisende billede og dermed regnskabsbrugers beslutninger. Regnskabsreguleringen giver en vis valgfrihed, der sammen med elementet af skøn i opgørelsen af det udskudte skatteaktiv, giver mulighed for betydelige forskelle i behandlingen af udskudte skatteaktiver i form af skattemæssige underskud, regnskabsaflæggerne i mellem. Det er derfor interessant at undersøge, hvordan regnskabsreguleringen på området fortolkes og anvendes i praksis i virksomheder i likviditetsmæssige problemer, og om den regnskabsmæssige behandling af udskudte skatteaktiver i form af skattemæssige underskud, i tilstrækkelig grad bidrager til et retvisende billede. Dette leder frem til nedenstående problemformulering. 5

7 1.1 Problemformulering En empirisk analyse af aktivering af skattemæssige underskud i konkursramte selskaber. Det primære formål med analysen er at afdække omfanget af aktivering af skattemæssige underskud i konkursramte selskaber. Derudover skal det undersøges, hvordan de udskudte skatteaktiver i form af skattemæssige underskud behandles i årsrapporten. Afhandlingens hovedspørgsmål kan derfor formuleres således: I hvor stort et omfang er skattemæssige underskud blevet aktiveret i selskaber, der efterfølgende er gået konkurs, og hvordan er aktiveringen behandlet i årsrapporten? De konkursramte selskaber er valgt af to årsager. For det første har de fleste selskaber, der erklæres konkurs, likviditetsmæssige problemer opstået på grund af realiserede underskud, og selskaberne har derfor ofte genereret skattemæssige underskud, som de må tage stilling til den regnskabsmæssige behandling af. For det andet er selskabernes likviditetsmæssige problemer, ofte over flere år, grund til ekstra opmærksomhed i relation til indregning af et udskudt skatteaktiv Undersøgelsesspørgsmål For at nå en tilfredsstillende konklusion på hovedspørgsmålet, må følgende undersøgelsesspørgsmål besvares: 1 Hvad er den regnskabsteoretiske baggrund for at aktivere et fremførbart skattemæssigt underskud? 2 Hvad er den reguleringsmæssige baggrund for at aktivere et fremførbart skattemæssigt underskud, og hvilke forudsætninger bør aktiveringen baseres på? 3 Hvor mange selskaber har indregnet et udskudt skatteaktiv i form af et skattemæssigt underskud, og hvilke oplysninger indeholder årsrapporten om aktivet? 4 Hvilke forskelle er der mellem selskabernes anvendte regnskabspraksis på området for aktivering af skattemæssige underskud, og hvad skyldes disse? 5 Hvordan svarer den i selskaberne anvendte regnskabspraksis til den normative regnskabspraksis, og hvilken betydning har dette for årsrapportens retvisende billede? Derudover må de skattemæssige regler for fremførsel af underskud klarlægges. 6

8 1.2 Struktur Afhandlingen er struktureret i fire dele som illustreret i figur 1.1. Indledning Teori og regulering Empirisk analyse Konklusion og perspektivering Figur 1.1. Afhandlingens struktur Kilde: egen tilvirkning I afhandlingens første del identificeres problemområdet, herunder afgrænsning, metodologi og litteraturgennemgang. Anden del består af en analyse af teori, lovgivning og regnskabsstandarder på området for udskudte skatteaktiver, herunder revisors rolle. Fokus vil være på udskudt skat i form af skattemæssige underskud. Desuden behandles de skattemæssige regler vedrørende underskudfremførsel samt begrebet udskudt skat. Denne gennemgang er fundamentet for afhandlingens tredje del, som udgøres af den empiriske analyse. Her redegøres først for det valgte analysedesign, hvorefter de indhentede data analyseres og sammenholdes med konklusionerne fra afhandlingens anden del. Slutteligt konkluderes og perspektiveres afhandlingens resultater i del fire. 1.3 Metode I dette afsnit klarlægges afhandlingens overordnede metodologi. Der redegøres for det valgte undersøgelsesdesign samt afgrænsning og dataindsamling Undersøgelsesdesign Afhandlingens hovedspørgsmål ligger op til en deskriptiv undersøgelse 1. Det ønskes at konkludere noget generelt om den regnskabsmæssige behandling af aktivering af skattemæssige underskud. Besvarelse af hovedspørgsmålet kræver indsamling af regnskabsdata fra et repræsentativt udsnit af danske selskaber, der er erklæret konkurs. De regnskabsdata, der indgår i analysen, afgrænses til det konkursramte selskabs seneste offentliggjorte årsrapport inden konkursen. Selskabernes offentliggjorte årsrapporter er sekundært data. En af fordelene ved sekundært data er, at det er nemt tilgængeligt. Ulempen er, at det sekundære data ikke er udarbejdet specifikt til afhandlingens problemformulering, og det derfor ikke er sikkert, at datene dækker det informationsbehov, som besvarelse af afhandlingens hovedspørgsmål medfører. Der er risiko for, at årsrapporterne mangler information om aktivering af skattemæssige underskud, eller at informationen ikke 1 Den deskriptive undersøgelse anvendes, når formålet er at skabe en mere detaljeret beskrivelse af forhold, der i forvejen er delvist kendte. Deskriptive problemformuleringer er derfor typisk formuleret ud fra formelen: Hvordan ser det ud? (Ankersborg og Boolsen 2007). 7

9 er detaljeret nok. Dette kan være problematisk i forhold til at nå en konklusion om problemformuleringens første del omhandlende omfanget af aktivering af skattemæssige underskud. I denne afhandling opvejer fordelene ved sekundært data, herunder antallet af selskaber, der indgår i undersøgelsen, imidlertid ulemperne. Desuden er de sekundære data, i form af selskabernes offentliggjorte årsrapporter, nødvendige for at kunne nå en tilstrækkelig konklusion på hovedspørgsmålets anden del omhandlende behandlingen af området i selskabernes årsrapporter. Det data, der ønskes som output fra undersøgelsen, er kvantitativt data, som kan analyseres statistisk, og hvorfra der kan drages generelle konklusioner om den regnskabsmæssige behandling af skattemæssige underskud. Undersøgelsesdesignet skal derfor tilrettelægges som en kvantitativ undersøgelse. Den kvantitative undersøgelse går i bredden og søger få oplysninger om mange undersøgelsesenheder med det mål at nå frem til fællestræk, som er repræsentative. Undersøgelsesdesignet er systematisk med en høj grad af formalisering og struktur (Blumberg 2005). Det vil sige, at svar- og tolkningsmuligheder er fastlagt på forhånd. De udvalgte respondenter skal være repræsentative i forhold til totalpopulationen, som skal kunne fastlægges ud fra problemformuleringen. Det er den samlede population, som undersøgelsen retter sig i mod. Den kvantitative metode er videnskabsteoretisk set inspireret af den videnskabelige realisme. Antagelsen er her, at virkeligheden foreligger objektivt, uafhængigt af vores indgriben i den. Forskeren er tilskuer i forhold til undersøgelsesfeltet og ser fænomenet udefra i forhold til den sammenhæng, der undersøges (Blumberg 2005). Forskeren tilstræber således neutralitet. Selvom undersøgelsesdesignet for den empiriske analyse her er tilrettelagt efter den kvantitative metode, vil det alligevel indeholde et element af kvalitativ metode i form af fortolkningen af de kvantitative data (Trochim 2006). Desuden vil analysen indeholde enkelte case studies baseret på den kvalitative metode. Den empiriske undersøgelse i denne afhandling er udarbejdet på baggrund af den normative teori og regnskabsregulering, som behandles i afhandlingens første del og indeholder derfor en vis rettethed. Det betyder, at undersøgelsen er gennemført med en intentionalitet, der er opstået gennem tilegnelsen af viden. En afhandling kræver imidlertid en sådan baggrundsviden for at kunne anvende empirien på en hensigtsmæssig måde. Rettetheden kan derfor ikke undgås, men må erkendes Afgrænsning og dataindsamling Undersøgelsen er af omfangsmæssige årsager afgrænset til 2008 og populationen udgøres således af selskaber, der er erklæret konkurs i perioden 1. januar december Antallet af danske konkurser har været stigende de seneste fire år, og der er således 49 % flere konkurser i 2008 end i Hvad angår fordeling af konkurserne på regioner og brancher, er der ikke væsentlige forskelle de seneste 8

10 fire år i mellem (Danmarks Statistik 2009). De selskaber, der er erklæret konkurs i 2008, kan derfor antages at være repræsentative for danske konkursramte selskaber generelt. Konkursdekreter offentliggøres i Statstidende umiddelbart efter, de er afsagt af skifteretten. Oplysningerne er også tilgængelige på Statstidende hjemmeside, hvorfra det har været muligt at lave en søgning på konkursdekreter afsagt i perioden 1. januar december Denne søgning resulterer i 4041 konkursdekreter (jf. bilag 1). Heraf vedrører 58 Færøerne og Grønland, mens resten, 3983, er afsagt i danske retskredse. Denne optælling inkluderer både personlige -og virksomhedskonkurser. Frasorteres de personlige konkurser og øvrige selskabsformer (et mindre antal K/S'er, P/S'er og SMBA'er) har vi anparts - og aktieselskaberne tilbage, som udgør langt størstedelen af konkurser i Efter frasortering af konkursdekreter, der efterfølgende er ophævet samt dobbeltgængere (opstået pga. efterfølgende rettelser til dekretet) udgør denne population 3159 selskaber, heraf 551 aktieselskaber og 2608 anpartsselskaber (jf. bilag 2 og 3). Analysen er afgrænset til alene at omfatte aktieselskaber. Populationen for analysen i denne afhandling er således aktieselskaber, erklæret konkurs i Danmark i Konkursdekreter i alt, Heraf i Danmark Heraf anpartsselskaber Heraf aktieselskaber 2008 og aktieselskaber Tabel 1.1 Definition af population Listen med de 551 aktieselskaber (bilag 2) vurderes på baggrund af Statstidende som kilde og afgrænsningen foretaget i Excel at være nøjagtig og pålidelig. Det manuelle element i databehandlingen både i Statstidende og i Excel vil dog uundgåeligt medføre en risiko for fejl. Denne risiko anses imidlertid som uvæsentlig i denne sammenhæng. Selve indsamlingen af regnskabsdata fra de 551 selskaber, der indgår i analysen, i form af den seneste offentliggjorte årsrapport, er sket via databasen Navne og Numre Erhverv (NNE) 2. NNE er en virksomhedsdatabase med oplysninger om alle momsregistrerede virksomheder, filialer og offentlige institutioner i Danmark, herunder komplette årsrapporter fem år tilbage i tiden. Søgning i databasen er sket på CVR.-nr., hvilket sikrer en nøjagtig dataindsamling. I de tilfælde hvor et selskabs seneste tilgængelige regnskab i NNE har været ældre end 2006 eller hvor der ingen tilgængelige regnskaber har været, er det kontrolleret, at dette stemmer overens med oplysningerne på det centrale virksomhedsregisters 2 leverandør NN Markedsdata 9

11 hjemmeside 3, som indeholder oplysning om hvornår seneste regnskab er offentliggjort for alle danske virksomheder. En del af de konkursramte selskaber har ingen offentliggjorte regnskaber, typisk fordi selskabet er gået konkurs inden eller umiddelbart efter udløb af første regnskabsår. Disse selskaber indgår derfor ikke i analysen. For at sikre at dataene er tidsmæssigt sammenlignelige, er frasorteret selskaber, hvis seneste årsregnskab er offentliggjort i 2004 eller tidligere. Af de 551 selskaber har 85 ikke offentliggjort et regnskab, mens fem af selskabers seneste offentliggjorte regnskab er fra 2004 eller tidligere. Den effektive population udgøres derfor af 461 selskaber. Afgrænsningen til aktieselskaber er fortaget af omfangsmæssige årsager, men også fordi disse på grund af deres størrelse, organisationssystemer, samfundsmæssige betydning og typisk flere eksterne regnskabsbrugere er særligt interessante i en undersøgelse som denne 4. Årsregnskabsloven skelner ikke mellem selskabsformer, men inddeler de omfattede virksomheder i regnskabsklasser efter størrelse. Både anpartsselskaber og aktieselskaber skal aflægge årsrapport i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav til den regnskabsklasse de tilhører. Små virksomheders regnskabsbrugere kender sædvanligvis virksomheden, og for mange af disse regnskabsbrugere udgør årsrapporten således ikke den eneste informationskilde med oplysninger om virksomheden. Det må som følge heraf forventes, at regnskabsreguleringens krav vedrørende indregning af udskudte skatteaktiv er implementeret med større detaljeringsgrad i større selskaber (typisk aktieselskaber), hvor indregningen har større indvirkning på årsrapportens retvisende billede end i små selskaber (typisk anpartsselskaber). Ligeledes er der flere regnskabsklasse C-virksomheder (mellemstore og store virksomheder) blandt aktieselskaber end blandt anpartsselskaber, og afgrænsningen til aktieselskaber vil derfor i større grad give mulighed for at undersøge eventuelle forskelle mellem regnskabsklasserne. For at bekræfte antagelserne omkring anpartsselskabernes regnskabsmæssige behandling af udskudte skatteaktiver er der udtaget en stikprøve på 150 selskaber af de konkursramte anpartsselskaber. Stikprøven er udvalgt ved systematisk udvælgelse. Ved systematisk udvælgelse udvælges elementer i populationen med et interval på k begyndende med et tilfældigt element mellem 1 og k. Intervallet k bestemmes ved at dividere størrelsen på populationen, N, med størrelsen på stikprøven, n Af større forskelle i nugældende regler for aktieselskaber hhv. anpartsselskaber kan nævnes: Forskellen i minimumskapitalkrav ( kr. hhv kr.), at kun aktieselskaber kan udstede aktier, som er omsætningspapirer og at anpartsselskabernes organisation kan være enkel. Det er således ikke et krav at der findes en bestyrelse, medmindre anpartsselskabet er af en sådan størrelse, at der skal være medarbejderrepræsentation. 10

12 Populationen, N, består af 2608 anpartsselskaber. Vi har derfor at k=n/n => k = 2608/ Det første element udvælges tilfældigt mellem 1 og k. Der er således udvalgt hvert 17. element i stikprøverammen startende med element nummer 12. Stikprøverammen, hvorfra stikprøven er udvalgt, består af en liste med de 2608 anpartsselskaber i populationen sorteret efter postnummer (jf. bilag 3). Stikprøveelementer, der må frasorteres på grund af manglende offentliggjort regnskab, erstattes med det næste element på stikprøverammen (den såkaldte substitutions-metode). Effektiviteten af systematisk udvælgelse afhænger af ordenen af den liste over populationen, dvs. stikprøverammen, hvorfra stikprøven udvælges (Mortensen 1998). Hvis der ikke findes nogen systematik i populationens elementer, vil en systematisk stikprøve opføre sig på samme måde som en simpelt tilfældigt udtaget stikprøve. Hvis der derimod findes en "trendbevægelse" i populationen, vil den systematiske udvælgelses teknik give mere pålidelige resultater end den helt tilfældige udvælgelse. I denne undersøgelse, hvor listen er sorteret efter postnummer sikres det, at geografiske områder er proportionalt repræsenteret stikprøven. Databehandling og analyse af de udvalgte årsrapporter behandles i del 3, afsnit 4 og Litteraturgennemgang Der er skrevet flere afhandlinger og artikler om udskudt skat. Disse behandler primært den regnskabsmæssige behandling af udskudt skat generelt, dvs. hvordan udskudt skat skal beregnes og indregnes i henhold til regnskabsreguleringen, og behandlingen af udskudt skat i forbindelse med særlige situationer. Udskudte skatteaktiver, herunder skatteaktiver i form af skattemæssige underskud er mere sparsomt behandlet. Tidsskriftet Revision & Regnskabsvæsen 5, har i flere artikler gennem årene behandlet emnet udskudt skat. Særligt før 2001, hvor der efter Årsregnskabsloven ikke var krav om fuld indregning af udskudt skat, blev den regnskabsmæssige behandling af udskudt skat debatteret (Sponholtz 2000 et al). Også den regnskabsmæssige behandling af skattemæssige underskud i årsregnskabet er blevet diskuteret (Ingvartsen 1995 et al). Det var tidligere, efter dansk regnskabspraksis, ikke sædvanligt at aktivere udskudte skattetilgodehavender (Ingvartsen 1995). Udviklingen er imidlertid gået i retning af en international harmonisering og efter den seneste Årsregnskabslov, som kræver fuld indregning af udskudt skat omfattende udskudte skatteaktiver såfremt disse forventes udnyttet til reduktion af fremtidige skattebetalinger trådte i kraft, er dansk regnskabspraksis således væsentligt ændret. 5 Udgives af Thomson Reuters Professional A/S i samarbejde med FSR, Foreningen af Statsautoriserede revisorer. Forfatterne er fremtrædende fagfolk - revisorer, advokater, forskere og erhvervsfolk. 11

13 I 2000 foretog KPMG (Maagaard 2000) en analyse af 50 børsnoterede selskabers regnskabspraksis for 38 regnskabsområder, herunder udskudt skat. Undersøgelsen viste, at under 25 % af selskaberne havde indregnet udskudte skatteaktiver. Dette er den seneste offentliggjorte empiriske undersøgelse af området for indregning af udskudte skatteaktiver. I lyset af ændringen af regnskabsreguleringen må det forventes, at billedet i dag ser anderledes ud. Siden 2001 har fokus særligt været på den skattemæssige behandling af udskudt skat i forhold til specifikke situationer eksempelvist international sambeskatning (Dybdahl 2003) og skattefri virksomhedsomdannelse (Enevoldsen 2008), og på den regnskabsmæssige behandling af udskudt skat generelt (Juul-Pedersen 2006). Fredslund (2005) diskuterer i Revision og Regnskab aktivering af udskudt skat ved et fremførbart skattemæssigt underskud ved en principiel analyse af indregningskriterier og værdiansættelse, navnligt hvorvidt skatteaktivet bør tilbagediskonteres. Fredslunds (2005) synspunkter og resultater vil sammen med vejledninger i regnskabspraksis, udarbejdet af anerkendte revisionsfirmaer og forlag, blive inddraget i gennemgangen af den normative regnskabsteori og regnskabspraksis i denne afhandling. Offentliggjorte domme fra Fondsrådet og Revisornævnet inddrages ligeledes i analysen i det omfang, de belyser de i afhandlingen berørte problemstillinger. 12

14 Del 2 Teori og regulering 13

15 2. Udskudt skat i form af fremførbart skattemæssigt underskud I dette afsnit redegøres der kort for begrebet udskudt skat samt de skatteregler der vedrører underskudsfremførsel. Afsnittet skal bidrage til forståelsen af afhandlingens problemområde. 2.1 Begrebet udskudt skat Udskudt skat er et regnskabsbegreb, der dækker over en fremtidig skatteforpligtelse eller et fremtidigt skatteaktiv, der er opstået på grund af midlertidige forskelle mellem den regnskabsmæssige værdi af aktiver og passiver i årsregnskabet og deres skattemæssige værdier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Forskellen opstår, fordi den skattepligtige indkomst opgøres på baggrund af reglerne i skattelovgivningen, mens det regnskabsmæssige resultat opgøres efter årsregnskabsloven og virksomhedens valgte regnskabspraksis. Udskudt skat indregnes i årsrapporten efter den balanceorienterede gældsmetode 6 (KPMG 2008a). Der er således tale om periodisering af skat i årsrapporten. Skattepligtige midlertidige forskelle medfører en udskudt skatteforpligtelse og opstår når 1) den regnskabsmæssige værdi af et aktiv er højere end den skattemæssige værdi eller 2) den skattemæssige værdi af en forpligtelse er højere end den regnskabsmæssige værdi. Hvis f. eks et aktiv afskrives hurtigere skattemæssigt end i regnskabet, vil dette resultere i en udskudt skat i regnskabet, nemlig effekten på skattebetalingen for året. Fradragsberettigede midlertidige forskelle medfører et udskudt skatteaktiv og opstår, når 1) den regnskabsmæssige værdi af et aktiv er lavere end den skattemæssige værdi, 2) den skattemæssige værdi af en forpligtelse er lavere end den regnskabsmæssige. Hvis der f. eks foretages regnskabsmæssig nedskrivning før det skattemæssige fradrag opstår, resulterer det i en midlertidig fradragsberettiget forskel hvoraf skatteværdien skal indregnes som et udskudt skatteaktiv. Den udskudte skat, der skal hensættes henholdsvist aktiveres i årsregnskabet, opgøres ved at gange de midlertidige forskelle med skattesatsen. Årets beregnede skat i resultatopgørelsen består af årets skyldige skat plus ændringen i udskudt skat fra primo til ultimo (KPMG 2008a). Denne afhandling omhandler en speciel form for udskudte skatteaktiver, nemlig skattemæssige underskud, der kan fremføres til fradrag i den skattepligtige indkomst for efterfølgende år. Fremførsel af skattemæssige underskud medfører, at man udskyder skattefordelen i form af reducering af skattebetaling til et senere indkomst år. Nedenfor redegøres for de skattemæssige regler vedrørende muligheden for 6 Efter den balanceorienterede gældsmetode beregnes udskudt skat med udgangspunkt i balanceværdierne. Metoden er obligatorisk efter ÅRL, RV 14 og IAS

16 underskudsfremførsel. I afsnit 3 behandles den regnskabsmæssige behandling af denne type af udskudte skatteaktiver. 2.2 Skattemæssig underskudsfremførsel Selskaber har ret til fremførsel af skattemæssige underskud. Efter ligningsloven (LL) 15, stk. 1 kan et konstateret underskud i den skattepligtige indkomst fremføres til fradrag i den skattepligtige indkomst for de efterfølgende indkomstår. Fradraget kan kun overføres til et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i tidligere års indkomst. Underskuddet skal således udnyttes, så snart det er muligt. Er der underskud i flere indkomstår, skal det ældste underskud anvendes først. I 2002 blev adgangen til underskudsfremførsel gjort tidsubegrænset med virkning for underskud opstået i indkomståret 2002 eller senere. Tidligere opståede underskud kunne kun fradrages i indkomst i de fem efterfølgende år (Pedersen 2009). Den skattepolitiske begrundelse for muligheden for underskudsfremførsel er, at der uden denne regel ville ske en urimelig forskelsbehandling af selskaber med meget svingende indkomst over flere indkomstår i forhold til selskaber med konstante overskud, selvom selskabernes indkomst over en længere årrække var ens (Pedersen 2009). Skattemæssige underskud kan ikke, som det er tilfældet i visse andre lande, tilbageføres til genindvinding af aktuel skat for et foregående regnskabsår. Ved en sådan carry back-regel ville underskuddet kunne fradrages i forudgående indkomstårs overskud, således at der kunne betales tidligere betalt skat tilbage til selskabet. I sambeskattede koncerner kan underskud fra et koncernselskab overføres til modregning i et andet koncernselskab. Det vil sige, at et underskudsgivende selskab kan overføre sit underskud til et sambeskattet overskudgivende selskab, således at underskuddet udnyttes med det samme og ikke fremføres. Sambeskatningsindkomsten opgøres efter, at der i hvert enkelt selskab er modregnet underskud fra tidligere indkomstperioder (Pedersen 2009). Hvis sambeskatningsindkomsten er negativ fordeles underskuddet forholdsmæssigt mellem de underskudgivende selskaber og fremføres hos det pågældende selskab til modregning i efterfølgende indkomstår. Fremførsel og fradrag af underskud i den skattepligtige indkomst kan illustreres ved nedenstående eksempel. Det antages, at selskabet har haft underskud siden 2004 og ikke tidligere, og at årets skattepligtige indkomst er positiv. 15

17 Opgørelse af skattepligtig indkomst for 2008 Spec. Resultat før skat ifølge årsrapporten Reguleringer til regnskabsmæssigt resultat Ikke-skattepligtige indtægter m.v. - indtægtsført regnskabsmæssigt Skattepligtige indtægter m.v. ikke indtægtsført regnskabsmæssigt Ikke-fradragsberettigede omkostninger m.v. omkostningsført regnskabsmæssigt Skattemæssige afskrivninger m.v Fradragsberettigede omkostninger og tab ikke omkostningsført regnskabsmæssigt Årets skattepligtige indkomst Skattemæssige underskud fra tidligere år, jf. nedenfor Selvangivet skattepligtig indkomst 0 Skattemæssige underskud Indkomståret Indkomståret Indkomståret Indkomståret Anvendt i indeværende år Fremførselsberettigede skattemæssige underskud Eksempel 2.1 Opgørelse af skattepligtig indkomst Kilde: Standard til opgørelse af skattepligtig indkomst og egen tilvirkning Årets skattepligtige indkomst reduceres ved fradrag af skattemæssigt underskud fra tidligere år. Den resterende del af de skattemæssige underskud fremføres til efterfølgende indkomstår. I opgørelsen for 2009 vil det skattemæssige under skud fra 2004 være reduceret med det beløb, der er udnyttet i Adgangen til at fremføre underskud til modregning i efterfølgende års indkomst er ud fra forskellige hensyn underkastet en række begrænsninger. Reglerne fremgår af LL 15, stk LL 15, stk indeholder bestemmelser, der begrænser fremførselsadgangen, hvis aktionærkredsen ændres væsentligt, i det der herefter ikke kan ske modregning i nærmere opregnede kapitalindtægter og leasingindtægter. Disse regler er indført for at modvirke handel med såkaldte underskudsselskaber, hvis eneste aktiv er et uudnyttet skattemæssigt underskud, som de nye ejere kan anvende til modregning. Visse selskaber er undtaget fra begrænsningen herunder børsnoterede selskaber samt selskaber, der driver pengenæringsvirksomhed og familieoverdragelser (Pedersen 2009). Adgangen til underskudsfremførsel begrænses ligeledes ved gældseftergivelse, gældskonvertering og rekonstruktion af selskaber, dvs. akkord, tvangsakkord og konkurs m.m. Underskudfremførslen forudsætter således, at underskuddet er resultat af faktisk foretagne betalinger af fradragsberettigede udgifter eller, at underskuddet dækker over en aktuel gæld, som ikke er bortakkorderet. 16