1 Executive summary 1.1 Introduction

Transkript

1

2 Forord Denne afhandling udgør det afsluttende projekt på HD-R-studiet og er samtidig udarbejdet som et led i den afsluttende del på HD. 2 del i Regnskab og Økonomistyring på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Afhandlingen tager udgangspunkt i faget eksternt regnskab med enkelte elementer fra faget erhvervsøkonomi. Afhandlingen omhandler IASB og FASB s udkast til en ny regnskabsstandard til behandling af leasing. Opgaven beskriver og analyserer udviklingen i IASB s udkast samt de efterfølgende ændringsforlag til leasingområdet, med det formål at vurdere hvorvidt ændringerne vil løse gældende problematikker inden for leasing samt hvilke konsekvenser ændringerne vil have for leasingtager. Afhandlingens primære interessenter er censor og vejleder. Afhandlingen henvender sig i øvrigt til studerende og andre interessenter, som måtte have interesse for emnet. Afhandlingen er udarbejdet i perioden fra 1. september november 2012 under vejledning af Jane Thorhauge Moellmann fra KPMG. I forlængelse heraf, vil vi gerne rette en stor tak til Jane for hendes faglige og kompetente vejledning gennem hele projektets forløb. Aarhus, den 29. november 2012 Morten Østerkjærhus (MOE) Thomas Nielsen (TNI)

3 1

4 2

5 1 Executive summary 1.1 Introduction In 2002, IASB and FASB joined efforts in a convergence project with the main objective of developing and publishing more uniform accounting standards. This should resolve in a better comparison across countries and simpler accounting. Based on this convergence project, a new joint project was launched by IASB and FASB in The main objective of this new project was development of a new accounting standard for leasing as a result of prolonged criticism of the existing lease rules claiming that they did not accommodate a fair and transparent view of companies asset and liabilities in their balance sheets. It is the existing accounting standard IAS 17 from 1982, which deals with the accounting treatment of leases, that has been the main subject of criticism. The existing accounting model for leases, requires lessees to classify their leases as either finance leases or operating leases. As for operating leases, a lessee must recognize an expense in the statement of financial income - on a straight-line basis over the lease term. As for finance leases, a lessee shall recognize finance leases as assets and liabilities in their balance sheet. This distinction between finance lease and operating lease leads to a lack of comparability, and increased complexity. Furthermore, the existing models have been criticized for failing to provide users of financial statements a full and fair representation of leasing transactions, as the obligations and rights that meet the definitions of liabilities and assets are omitted from the balance sheet, when it comes to operating leases. Companies using operating leases can therefore seem to have lower liabilities and thereby risk than comparable companies using finance leases. IASB and FASB publicized a Discussion Paper in 2009 to obtain feedback from relevant stakeholders. IASB and FASB subsequently published The Exposure Draft in August, 2010, which proposes to change the above mentioned practice, so that no distinction should no longer be made between operating and finance leases. 3

6 After the publication of the Exposure Draft, hundreds of stakeholders react. The typical stakeholders are companies affected by the proposed amendments as well as professional organizations and accounting firms. This high interest indicates that there is a high level of disagreement between IASB and FASB and the interested stakeholders. Furthermore, it indicates that the IASB and FASB had not taken all existing problems with the proposed practice changes into account. The massive pressure from the stakeholders eventually led to a large number of amendments to the Exposure Draft. Due to these many amendments, IASB and FASB found it necessary to publish a new Exposure Draft (ED2), which contains significant changes to the initial Exposure Draft from August ED2 will be published 1 st quarter However, IASB and FASB's amended proposal to change the current accounting standard IAS 17 will result in significant financial consequences for lessees. The Exposure Draft will particularly affect the lessee's income statement, balance sheet and cash flow statement, including a derivative effect on the company's financial ratios. 1.2 Issue The fundamental issue of this thesis is to confirm or reject the following hypothesis: Exposure Draft 2010/9/1 Leases (ED1) including subsequent amendments, will solve the issues in current accounting standard IAS 17, and will have consequences for lessees. The hypothesis is operationalized in the following questions: 1. Which issues exit in current accounting standard IAS 17? 2. How does ED1 suggest leasing should be regulated? Which points of criticism arise from Comment Letters regarding ED1? 3. What amendments have been applied to ED2 as a result of the criticism? To which extend are the issues in current accounting standard solved? 4. What consequences will ED2 have on lessees financial ratios? Answering the above will enable the rejection or confirmation of the hypothesis. 4

7 1.3 Analysis methods This thesis is based on the current accounting standard IAS 17 and IASB and FASB s Discussion Paper from Furthermore, the thesis is based on IASB and FASB's ED1 and subsequent comment letters from stakeholders on the ED1. In addition, the thesis is based on a comment letter summary, as well as minutes of meetings, articles and information issued by the IASB and FASB. Finally, the thesis is based on IASB and FASB s Technical Plan and Update Project, as well as minutes of the IASB and FASB joined meetings. Scope of the calculations in this thesis is Danish companies listed in the Danish C20- Index with reference to these companies most recent annual report. 1.4 Content The problem with the existing accounting standard, IAS 17, are reviewed and discussed in order to provide background information to highlight the need for change. These problems are subsequently presented in a general overview of the accounting treatment for IAS 17. Criticism of ED1 is analyzed including comment letters to the ED1 from Deloitte, Maersk and Nordea. The reason for choosing comment letters from Maersk is that Maersk has great interaction in the project, due to their composition of leases and the large extent of these. Nordea is selected as a representative of users of financial statements to whom the Exposure Draft and the subsequent changes will affect. Comment letter from Deloitte is randomly chosen as a representative of the international accounting firms. The purpose of these analyses is to evaluate the amendments that ED1 made to the existing lease standard. Furthermore, an assessment is conducted in order to conclude whether amendments to ED1 solve the existing problems with the IAS 17 standard. 5

8 This analysis of the expected impact of the proposed amendments is based on the IASB's forecast decisions to the new draft (ED2). In addition to assess the impact of the proposed amendments to the lessee's financial ratios, the companies corporate annual reports are included in an illustrative analysis. The purpose of this procedure is to illustrate the major differences in corporate financial ratios. The analysis focuses on the companies, where the proposed amendments in ED2 will have the greatest impact. 1.5 Conclusion We concluded that there are a number of problems with the existing accounting standard for leasing, IAS 17, of which the most significant problem is the distinction between finance lease and operating lease. Derived from this main issue, it was also concluded that IAS 17 is a complex accounting standard for lessee to apply and the information provided to users of financial statements are insufficient. We concluded that ED1 propose a number of radical amendments to the existing accounting standard. The distinction between finance leases and operating leases is replaced with a new model called right-of-use model (ROU). Under these accounting rules, lessee would recognise an asset representing the right to use an ROU asset and a liability to make lease payments. The consequence is that companies can no longer use operating leases. A ROU asset and a leasing liability to make lease payments should always be recognize in lessees balance sheet. Overall we concluded that ED2 contains numerous chances to ED1. A new method of accounting for leases under the ROU model is proposed. This new Single Lease Expense method differs significantly from the original Interest & Amortization method in ED1. The lessee must make distinction between the two methods. Similarly, the lessee may choose not to recognize short-term leasing in the balance sheet. Calculations of re-assed financial ratios for lessee were conducted. We concluded that the proposed amendments have a significant impact on the financial ratios, which include the balance sheet total in the calculation, as the balance is increased, and the 6

9 ratio thus decreased. The amendments will have a significant impact for companies that apply IFRS, if they under the current rules in IAS 17 have operating leases. The overall conclusion of the thesis is that issues regarding disclosure and presentation are solved with the amendments in ED2. It is concluded that ED2 in some extent fails to address the key issue in relation to IAS 17 regarding the classification and thus recognition and measurement of the lease. ED2 suggests that short-term leasing may be omitted from recognizing in the balance sheet, as well as the distinction between the Interest & Amortization and Single Lease Expense methods requires further classification regarding which method to be used on ROU assets. Finally, the objective of creating a simple leasing standard is not met, as complexity will actually increase. The Thesis hypothesis may in the light of the above conclusion confirm that the lease draft (ED2010/9/1) and subsequent amendments there to (ED2), in some way will solve the current problems in IAS 17. The hypothesis can confirm that ED2 will have consequences for the lessee if the lessee in accordance with current rules in IAS 17 has lease liabilities defined as operating leases, of a certain amount of character. 7

10 2 Indledning IASB og FASB er standardsætterne af regnskabsstandarder som virksomheder i både Europa og USA aflægger deres årsrapporter efter. IASB er den internationale organisation, der udgiver IFRS-standarder (tidligere IAS) og FASB udgiver US GAAP standarder i USA. I 2002 indgår IASB og FASB et konvergensprojekt med det overordnede formål at udvikle og publicere mere ensartede regnskabsstandarder samt at disse er af høj kvalitet. Endvidere er konvergensprojektets formål at organisationerne skal samarbejde om det fremtidige arbejde med udvikling af eksisterende regnskabsstandarder samt udstedelse af nye regnskabsstandarder 1. På baggrund af konvergensprojektet indgår IASB og FASB i 2006, et projektsamarbejde i forbindelse med udviklingen af en ny regnskabsstandard inden for leasingområdet. Selve leasingprojektets opståen, skal ses i relation til længerevarende kritik af de eksisterende leasingregler. Det er den regnskabsmæssige behandling af leasing, under regnskabsstandarden IAS 17, som har været genstand for en del kritik. IAS 17 er fra og er alene af den årsag ikke tidssvarende. IASB og FASB publicerer et Discussion Paper i 2009, efterfulgt af et høringsudkast, Exposure Draft 2010/09/1, der publiceres i august Diskussionsoplægget indeholder konkrete ændringsforslag til den eksisterende leasingstandard, IAS 17. Baggrunden for at interessenter involveres i leasingprojektet er dels at imødegå fejlfortolkninger ved praktisk anvendelse af leasingreglerne og dels at mindske risikoen for eventuelle fejl i den endelige regnskabsstandard. Endvidere vil denne interaktion medvirke til, at IASB og FASB har et bedre grundlag for efterfølgende at udgive en ny leasingstandard, der opfylder deres målsætning med konvergensprojektet. 1 FASB, 2012b 2 Deloitte,

11 3 Problembeskrivelse IASB og FASB har som følge af den henledte kritik af den nugældende regnskabsstandard IAS 17, rettet fokus på at løse problemstillingerne 3. Efter gældende regler skal leasingtager foretage klassificering på baggrund af leasingkontraktens indhold, med det formål at bestemme hvad enten der er tale om en operationel- eller finansiel leasingkontrakt. Ved en operationel leasingkontrakt skal leasingtager omkostningsføre leasingydelserne lineært i resultatopgørelsen over kontraktens løbetid 4. Ved en finansiel leasingkontrakt skal leasingtager modsætningsvis indregne leasingaktivet henholdsvis leasingforpligtigelsen i balancen, og efterfølgende foretage afskrivning herpå 5. Det er netop skelnen mellem operationelle og finansielle leasingkontrakter, der er genstand for den primære kritik idet skildringen mellem om en leasingkontrakt er operationel eller finansiel, har afgørende betydning for hvorledes leasingkontrakten skal behandles i leasingtagers årsrapport. I forlængelse heraf er kritikken ligeledes at skildringen af leasingkontraktens klassifikation, i overvejende grad er baseret på skønsmæssige vurderinger. Virksomhederne har ved de nugældende regler i IAS 17 i en vis udstrækning mulighed for at udforme leasingkontrakter således de falder under operationel leasing. Høringsudkastet, Exposure Draft 2010/09/1, forslår at ændre på denne praksis, således at der ikke længere skal skelnes mellem operationelle og finansielle leasingkontrakter. Efter publiceringen af høringsudkastet reagerer flere hundredvis af interessenter, herunder virksomheder, der påvirkes af ændringsforslagene samt faglige organisationer og revisionshuse. Den store interesse indikerer, at der hersker høj grad af uenighed på området blandt de berørte interessenter samt at IASB og FASB ikke har taget højde for alle eksisterende problemstillinger. Leasingprojektets omfang og de mange implicerede parter gør, at leasingudkastet undergår en historisk udvikling. Denne interaktion fra interessenters side, medfører at 3 Deloitte, Thomsen Reuters, 2009: pkt Thomsen Reuters, 2009: pkt. 20 9

12 IASB og FASB s arbejde med ændring af leasingstandarden, bliver vanskeliggjort og nye problemstillinger løbende opstår. Af nedenstående figur fremgår den historiske udvikling i hovedtræk: Figur 1 Historisk overblik af leasingprojekt IASB og FASB s forslag om at ændre den nuværende regnskabsstandard IAS 17, vil medføre økonomiske og regnskabsmæssige konsekvenser for leasingtager. Ændringsforslagene vil specielt have indvirkning på virksomhedens resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse, herunder en afledt effekt på virksomhedens økonomiske nøgletal. I Danmark vil det først og fremmest påvirke de danske børsnoterede selskaber, der er pålagt at aflægge deres årsrapport efter IFRS-standarder udstedt af IASB. 10

13 4 Problemformulering På baggrund af ovenstående indledning samt efterfølgende gennemgang af problemstillinger, er opgavens problemområde defineret ved nedenstående hypotese: Leasingudkastet (ED2010/9/1) samt efterfølgende ændringer hertil, vil løse problemstillingerne i gældende regnskabsstandard IAS 17, og får konsekvenser for leasingtager. Afhandlingens hypotese giver anledning til at opstille følgende undersøgelsesspørgsmål: 1. Hvilke problemstillinger eksisterer i gældende regnskabsstandard IAS 17? 2. Hvordan foreslår ED2010/9/1 (ED1) at leasing skal reguleres? Hvilke kritikpunkter rejser comment letters hertil? 3. Hvilke ændringer er foretaget i udkastet til ED2 som følge af kritikken til ED1? Vurderes problematikkerne i eksisterende regnskabsstandard IAS 17 løst? 4. Hvilke konsekvenser får ændringsforslagene i ED2 for leasingtagers økonomiske nøgletal? Ovenstående undersøgelsesspørgsmål ønsker tilsammen at danne ramme for besvarelse af hypotesen samt dermed opgavens konklusion. Dette uddybes i metodeafsnit 4.1 nedenfor. 11

14 4.1 Metode Afhandlingens formål og ressourcer Formålet med opgaven er metodisk karakteriseret ved at være eksplorativ. Herved forudsættes at afhandlingens formål også er deskriptivt 6. Baggrunden for at opgaven er karakteriseret som værende eksplorativ, er dels vores begrænset forhåndsviden inden for leasingprojektet og dels at den viden, der fremkommer under vidensproduktionsprocessen, kan rejse nye spørgsmål i relation til afhandlingens problemområde. Det eksplorative formål danner rammerne for vores metodevalg og undersøgelsesdesign. Hermed vil metode og afgræsning blive tilpasset løbende i processen ligesom strukturen i opgavens afsnit kan ændre sig undervejs. Dette afhænger af analyseresultaterne. Arbejdet med afhandlingen er begrænset til at foregå i perioden fra medio august 2012 til ultimo november Dette sideløbende med fuldtidsarbejde, samt øvrige aktiviteter på HD studiets 7. semester, udgør en naturlig tidsmæssig begrænsning. Vi har estimeret et tidsforbrug pr. person på ca. 340 timer og dermed et samlet forbrug på 680 timer. Desforuden er der afsat tid til ekstern korrekturlæsning. For at kunne imødegå dette tidsforbrug har vi blandt andet dedikeret en uges ferie i uge 42 til opgaveskrivning og det øvrige projektarbejde. Vi har udarbejdet er Ganttskema til at danne overblik over hele afhandlingsforløbet med henblik på optimal disponering af tiden. Vi vil løbende følge op på, hvorvidt de planlagte opgaver bliver løst rettidigt. Den løbende evaluering skal sikre et godt slutresultat. 6 Andersen, Ib: 2008, side 24 12

15 4.1.2 Metodevalg og undersøgelsesdesign Nedenstående figur illustrerer afhandlingens opbygning metodisk og er udarbejdet med det formål at give afhandlingens interessenter et bedre overblik over den valgte struktur. I nedenstående figur er afhandlingens overordnede struktur illustreret: Figur 2 Metodisk opbygning og struktur Del: Indhold: Ca. vægt: Indledende del 1 Summery 2 Indledning 3 Problembeskrivelse 4 Problemformulering 1% 2% 10% 13% Del 1 5 Problemer ved gældende leasingstandard IAS 17 (U1) Beskrivende og analyserende 11% 6 Analyse og kritik af høringsudkastet ED1 (U2) Analyserende 30% 7 Ændringer til ED1 og løses problematikker i IAS 17 (U3) Analyserende og vurderende 25% 66% Del 2 8 Konsevenser for leasingtager (U4) Analyserende og vurderende 13% Afsluttende del 9 Konklusion 10 Perspektivering 8% 5% 3% U1, U2 U4 refererer til undersøgelsesspørgsmålene i afsnit 4 Problemformulering. Indledende del Den indledende del består af et executive summary samt en indledning og problembeskrivelse, der tilsammen leder op til afhandlingens problemformulering. I problemformuleringen er opgavens problemstilling formuleret som en hypotese. Opgavens hypotese operationaliseres ved fem undersøgelsesspørgsmål hvis formål er at danne grundlag for konklusionen og dermed besvarelse af afhandlingens problemstilling. I problemformuleringen indgår endvidere en metodedel som danner grundlag for vidensproduktionsprocessen. Den indledende del definerer samlet set rammerne for afhandlingens genstandsfelt. 13

16 Første del U1) Hvilke problemstillinger eksisterer i gældende regnskabsstandard IAS 17? Formålet med at beskrive problemstillingerne er at forklare baggrunden og behovet for at ændre eksisterende regnskabsstandard, IAS 17. Besvarelsen tager udgangspunkt i oprejste kritikpunkter, der fremgår af Discussion Paper DP2009/1. Der vil foretages en kort gennemgang af den regnskabsmæssige behandling af IAS 17, inden for de områder, der relaterer sig til de oprejste kritikpunkter i Discussion Paper. Denne metodeanvendelse kan have den svaghed, at der kan være yderligere kritikpunkter af IAS 17, som ikke er behandlet heri. Ud fra den omfattende interesseinteraktion vurderes det dog at Discussion Paper vil indeholde de væsentligste problemstillinger, og kan dermed danne grundlag til besvarelse af opgavens hypotese. Undersøgelsesspørgsmålet behandles i afhandlingens afsnit 5. U2) Hvordan foreslår ED2010/9/1 (ED1) at leasing skal reguleres? Hvilke kritikpunkter rejser comment letters hertil? Leasingprojektets omfang og uenighed både mellem berørte interessenter samt IASB og FASB imellem gør, at der ikke er udarbejdet et endeligt forslag til ændring af standarden. På baggrund heraf er det relevant at analysere, hvorledes IASB foreslår at leasingområdet skal reguleres jævnfør høringsudkastet ED 2010/9/1 (ED1). Kritikken af ED1 analyseres ud fra comment letters til høringsudkastet fra Deloitte, Maersk og Nordea. Endvidere inddrages comment letters resumé til ED1, samt mødereferater, artikler og informationer udsendt af IASB og FASB. I afsnittet færdigbehandles ét emne (f.eks. definition) helt dette inklusiv kritik af emnet. Formålet hermed er at koble reguleringsforslagene til de enkelte emner direkte med kritikken og således give et bedre læseflow. Baggrunden for at vælge comment letters fra Maersk er, at Maersk har haft stor interaktion i projektet, grundet deres sammensætning af leasingkontrakter (mange operationelle kontrakter) samt antallet heraf 7. Nordea er valgt ud fra den betragtning, at virksomheden er långiver og dermed én essentiel regnskabsbruger, som leasingudkastet og de efterfølgende ændringer får 7 Maersk

17 betydning for. Comment letter fra Deloitte er tilfældigt valgt som repræsentant for de internationale revisionshuse. I afsnittets delkonklusion svares dels på hvordan leasing skal reguleres efter ED1 og afslutningsvis sammenfattes kritikpunkterne til ED1. Kritikpunkterne leder således op til det efterfølgende undersøgelsesspørgsmål 3. Undersøgelsesspørgsmålet behandles i afhandlingens afsnit 6. U3) Hvilke ændringer er foretaget i udkastet til ED2 som følge af kritikken til ED1? Vurderes problematikkerne i eksisterende regnskabsstandard IAS 17 løst? Analysen i U2 behandler ændringsforslagene i ED1 og inddrager ligeledes interessenters kritik til ændringsforslagene heri. Dermed danner U2 grundlag for at analysere hvilke ændringer, der er foretaget i udkastet til ED2, som følge af kritikken. Til selve analysen heraf, inddrages IASB og FASB s Technical Plan and Project Update af 3. oktober Planen tager udgangspunkt i IASB s og FASB s beslutninger, som blev truffet på fællesmøderne i juli Analyse vil ligeledes anvende referater fra disse, da de respektive diskussionsområder er mere detaljeret heri. Planen samt de tilknyttede referater indeholder de seneste ændringer, der er foretaget i udkastet til ED2, der ligger inden for afhandlingens dataindsamlingsfrist. Dette vurderes at være et tilstrækkeligt grundlag til besvarelse af det første af de to spørgsmål i nærværende undersøgelsesspørgsmål. Ovenstående analyse danner grundlag for at kunne vurdere hvorvidt de fundne problemstillinger i U1 løses. Undersøgelsesspørgsmålet behandles i afhandlingens afsnit 7. Anden del U4) Hvilke konsekvenser får ændringsforslagene i ED2 for leasingtagers økonomiske nøgletal? Til analyse og vurdering af hvilken indvirkning ændringsforslagene vil have på virksomhedernes økonomiske nøgletal, er udgangspunktet C20-virksomhedernes senest aflagte årsrapporter. Det forudsættes at alle C20-virksomheder er leasingtager. 8 FASB, 2012: side 5 15

18 Årsrapporternes balancesum sammenholdes med den beløbsmæssige sum af de samlede operationelle leasingforpligtigelser. Formålet med denne fremgangsmåde er at illustrere de forventelige store forskelle i virksomhedernes årsrapporter. Der vælges den virksomhed, hvis operationelle leasingforpligtigelser udgør den største andel af virksomhedens balancesum og en virksomhed som ændringsforslagene til leasingområdet vil have mindre påvirkning på. Analysen har fokus på den virksomhed, hvor ændringsforslagene i ED2 vil have størst påvirkning. Med udgangspunkt i de to udvalgte virksomheder, foretages analyse og udregning af følgende nøgletal: - EBIT (Earnings Before Interests and Taxes). - EBITDA (Earnings Before Interests Taxes Depreciations and Amortization). - Soliditetsgrad. Nøgletallene inddrages ud fra en vurdering af, at disse tilsammen kan besvare den del af hypotesens problemstilling, der vedrører de økonomiske konsekvenser for leasingtager, herunder konsekvenserne for leasingtagers økonomiske nøgletal. Det vurderes at give et tilstrækkeligt analyse- og fortolkningsgrundlag til besvarelse af undersøgelsesspørgsmålet. Det er fravalgt at inddrage flere virksomheder i analysedelen, da vurderes ikke at bidrage til yderligere viden i relation til afhandlingens konklusion. Undersøgelsesspørgsmålet behandles i afhandlingens afsnit 8. Afsluttende del Undersøgelsesspørgsmålene danner baggrund for besvarelse af problemformuleringens problemstilling, hvilket sammenfattes i konklusionen. Afhandlingen tager udgangspunkt i synsvinklen fra leasingtager, hvorfor det vurderes relevant at perspektivere til hvilke betydninger de nye leasingregler i ED2 vil have på regnskabsbruger. Skabes der en, for regnskabsbruger, tilstrækkelig simpel og informativ standard, som sikrer forbedrede informationer i leasingtagers årsrapport? 16

19 4.2 Afgrænsning I nedenstående afsnit og er der foretaget argumentation for til- og fravalg i relation afhandlingens hovedproblemområde. Indledningsvist beskrives en række overordnet områder, som afhandlingen generelt set afgrænser sig fra. Dernæst en række specifikke afgrænsninger, der relaterer sig til undersøgelsesspørgsmålene Generelt Begrebsrammen: IASB og FASB har udarbejdet et nyt Conceptual Framework 9, der erstatter begrebsrammen af Endvidere vil nye regnskabsstandarder (herunder den nye leasingstandard) aflægges efter det nye Conceptual Framework. På baggrund heraf vil der henvises til det nye Conceptual Framework, hvor det er relevant. Leasinggiver: Afhandlingen fokuserer på, hvilke betydninger leasingudkastet vil få for leasingtager. Der afgrænses således fra den regnskabsmæssige behandling af leasing ud fra leasinggivers synspunkt. Baggrunden herfor skal ses i relation til opgavens begrænsede kvantitative ressourcer samt relevans i forhold til hovedproblemområdet. FASB US GAAP: Leasingudkastet er et samarbejde (konvergensprojekt) mellem IASB og FASB som henholdsvis regulerer regnskabsstandarder efter IFRS og US GAAP. Der afgrænses fra forskelle i ændringerne til den nye leasingstandard, som måtte opstå mellem US GAAP- og IFRS-standarderne, idet afhandlingen tager udgangspunkt i IFRS, der reguleres af IASB. Dette valg er foretaget som følge af, at de danske børsnoterede virksomhederne i C20-indekset, aflægger deres årsrapport efter IFRS-standarderne. IFRS: Nedenstående områder indgår specifikt i IAS 17 og der afgrænses herfra idet IAS 17 primært omfatter aktiver, der efter deres art er materielle anlægsaktiver 10 : - Leasingaftaler vedrørende investeringsejendomme, da disse typer aktiver er omfattet af IAS : Conceptual Framework 10 Thomsen Reuters, 2009: pkt. 2 17

20 - Leasingaftaler vedrørende salg og tilbagekøb, sale and lease back, da denne type aftaler er omfattet af SIC 27. ED1 foreslår at reguleringen heri erstatter SIC Leasingaftaler omfattet af IFRIC 4 Leasingaftaler indbygget i andre aftaler. Mere specifikt tager afhandlingen udgangspunkt i IAS 17 og der afgrænses på baggrund heraf fra øvrige IFRS og IAS standarder udstukket af IASB. ÅRL: Der afgrænses fra den regnskabsmæssige behandling af leasing i relation til årsregnskabsloven, da ÅRL i første omgang ikke bliver påvirket af ændringerne til leasingstandarden IAS 17. I afhandlingen inddrages derfor virksomheder som aflægger deres årsrapport efter IFRS og der afgrænses derfor fra virksomheder defineret ved regnskabsklasse A, B og C, da disse ikke er underlagt at følge kravene i IFRS. Dette er en naturlig afgrænsning, og er i overensstemmelse med vores metodevalg i afsnit SKAT: Endvidere afgrænses der fra den nye leasingstandards betydning for virksomhedens skatteregnskab, da afhandlingen beskæftiger sig med den regnskabsmæssige behandling af leasing i det eksterne regnskab. Dermed afgrænses ligeledes for den regnskabsmæssige behandling af udskudt skat samt den momsmæssige behandling vedrørende leasingaftaler Undersøgelsesspørgsmål Undersøgelsesspørgsmål 1 afgrænser sig fra en dybdegående gennemgang af den regnskabsmæssige behandling af leasing efter IAS 17. Dette valg er foretaget, da en fuldstændig gennemgang af den regnskabsmæssige behandling af leasing efter IAS 17 ikke vurderes at frembringe ny viden. Afhandlingen tager udgangspunkt i ED1 samt hvilke ændringer der efterfølgende foretages som følge af kritikken hertil. Der afgrænses derfor fra nye områder, som ikke er oprejst eller diskuteret i ED1. Dette fravalg skal ses i relation til afhandlingens begrænsede ressourcer, som ikke tillader en fuldstændig behandling af et projekt af denne størrelse. Der afgrænses endvidere fra følgende områder, der indgår i ED1: 18

21 Overgangsperioden fra IAS 17 til ny regnskabsstandard, fordele og omkostninger, øvrige kommentarer samt ikke offentlige enheder (f.eks. Non-profit). Der afgrænses ligeledes fra ændringer, der er opstået efter vores deadline for dataindsamling, som er fastsat til medio oktober, hvor IASB og FASB udsendte Technical Plan and Project Update. Den endelige leasingstandard forventes ikke publiceret før tidligst i 2013, hvorfor der ligeledes afgrænses fra denne. Til at analysere og vurdere de økonomiske konsekvenser er det valgt at inddrage virksomhedernes årsrapporter fra C20-indekset. Der foretages beregninger af nøgletallene EBIT, EBITDA og SG (soliditetsgrad). Valgte nøgletal vurderes at bidrage til grundlaget i vurderingen af konsekvenserne for leasingtagers økonomiske nøgletal. Der afgrænses på baggrund heraf fra øvrige nøgletalsberegninger. 4.3 Datagrundlag og kildeanalyse Afhandlingen tager udgangspunkt i sekundære datamateriale, herunder både kvalitative og kvantitative data. Vores empiriske data består primært af kvalitativt data, herunder comment letters, høringsudkast fra IASB, regnskabsreguleringer udstukket af IASB samt artikler. Der anvendes kvantitative data til økonomiske konsekvensberegninger i afhandlingens afsnit 8. Dataindsamlingsfrist Afhandlingens dataindsamling startede i slutningen af juli 2012 og er afsluttet medio oktober Der vil derfor ikke inddrages nyt datamateriale efter denne skæring. Det vurderes ikke nødvendigt at indsamle og bearbejde primær data grundet mængden og validiteten af det tilgængelige sekundære datamateriale. Overvejelserne i forbindelse med indsamling af data, er bestemt af vores problemformulering og undersøgelsesdesign. Det indebærer, at afhandlingen udelukkende baserer sig på sekundært datamateriale og dermed afgrænser opgavens indsamlingsteknikker til kun at være sekundære datateknikker. 19

22 Figur 3 Dataoversigt 11 (med egne tilvirkninger) Primære data Stimulidata Ikke-stimulidata Kvalitative data Anvendes ikke Anvendes ikke Kvantitative data Anvendes ikke Anvendes ikke Sekundære data IAS 17, Exposure Draft ED 2009/10, Comment letters, FASB Technical Plan and Project Update publikationer fra lovgivende myndigheder, artikler, lærebøger etc. Årsrapporter fra C20- virksomheder. Ovenstående figur viser fordelingen af datamateriale, hvor der udelukkende er anvendt sekundære data. Da dette er offentligt tilgængeligt materiale behøver vi ikke at anmode om adgang til disse data, hvorfor indsamlingen ikke vil begrænses heraf. Problematikken ved kun at anvende sekundære data er, at der eksisterer en risiko for forskerbias. Sekundært datamateriale af kvalitativt art, som er fortolket af revisionshuse undergår en yderligere tolkning fra vores side. Derudover har vi mulighed for at påvirke resultatet i den retning vi ønsker. Risikoen ved fejltolkning i forbindelse med bearbejdning af primære data er større end ved sekundære data. Vi vil endvidere imødegå problematikken ved en grundig kildeanalyse og kritik samt en neutral og objektiv stillingtagen. Der foretages en analyse af de i afhandlingen anvendte kilder. Analysens formål er at vurdere kildernes troværdighed, samt egnethed med hensyn til at besvare afhandlingens problemstilling. De respektive kilder er gennemgået nedenfor i prioriteret rækkefølge efter hvor hyppigt de er anvendt i afhandlingen: IASB og FASB: og Materialet består af discussion paper, Exposure Draft, mødereferater mv. IASB og FASB vurderes at være troværdige og materialet herfra er essentielt for afhandlingen. Comment Letters: Der anvendes Comment Letters fra Maersk, Nordea og Deloitte. Disse er i høj grad påvirket af virksomhedernes egne interesser og forventet påvirkning af leasingforslagets endelige implementering. Dette udgør dog ikke et problem i forhold 11 Andersen, Ib: 2008, side

23 til nærværende afhandling, da formålet med anvendelsen af Comment Letters er at analysere den historiske udvikling af høringsudkastet. Virksomhedernes Comment Letters er således relevante kilde i relation til denne afhandling. Offentliggjorte årsrapporter: Årsrapporter fra virksomhederne i C20-indekset er anvendt primært i relation til at gennemføre en illustrativ konsekvensberegning, såfremt leasingudkastet implementeres, hvilket er relevant i forhold til afhandlingens problemområde. Årsrapporterne er alle underlagt ekstern revision, hvorfor de forventeligt er troværdige kilder. Lærebøger: Der er anvendt to lærebøger fra HD-studiet til at sikre den teoretiske og metodiske forankring i afhandlingen. Lærebogen Den skinbarlige sandhed af Ib Andersen vedrører ikke afhandlingens problemområde, men danner rammerne for afhandlingens struktur og opbygning, mens lærebogen Årsrapport efter internationale regnskabsstander af Jan Fedders m.fl., er valid og relevant i relation til eksisterende problemstillinger i IAS 17. Figur 4 - Begrebsoversigt Begreb- /forkortelse Exposure Draft ED 2010/9/1 (ED1) Ændringsforslag til ED1 (ED2) Conceptual Framework Forklaring IASB og FASB's høringsudkast fra 17. august Benævnes i afhandlingen også som leasing- og høringsudkast og ED1. Dette for at sikre sproglig variation i afhandlingen. ED2 anvendes som benævnelse for det nye høringsudkast, der forventes publiceret i 1. kvartal Benævnes ligeledes ændringsforslag og "ændringer til ED1". Den nye begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber af Efterhånden som dele af Conceptual Framework færdiggøres, erstatter disse begrebsrammen af I afhandlingen henvises der kun til de færdige dele af begrebsrammen. Ovennævnte begrebsforklaringer og forkortelser vurderes at være de væsentligste. Øvrige begreber og forkortelser i afhandlingen vil forklares, hvor det vurderes relevant. Afhandlingen benytter Harvard referencesystem. Referencesystemet er opbygget således, at kildehenvisninger i opgaveteksten kun henviser til kildens navn samt årstal. Af referenceoversigten fremgår samtlige oplysninger kilden, herunder hvor de respektive kilder kan findes samt lokaliseringstidspunkt mv. Referencesystemet er valgt med det formål at undgå lange ulæselige kildehenvisninger i opgavetekstens fodnoter. 21

24 5 Hvilke problemstillinger eksisterer i gældende regnskabsstandard IAS 17? Indledningsvist gives et kort overblik over IASB og FASB s Discussion Paper, da dette er forarbejderne til Exposure Draft (ED1). Discussion Paper er et diskussionsgrundlag, der belyser problemstillingerne i IAS 17. Efterfølgende foretages en overordnet gennemgang af den regnskabsmæssige behandling af leasing efter IAS 17, hvor problemstillingerne fra Discussion inddrages. Afslutningsvis vil afsnit 5 sammenfattes i en delkonklusion. 5.1 Discussion Paper DP2009/1 IASB og FASB udsendte i 2009 et Discussion Paper indeholdende kritikpunkter vedrørende leasingstandarden IAS Organisationerne åbnede op for at interessenter til leasingprojektet kunne kommentere på Discussion Paper. Nedenstående figur 5 viser antal modtaget comment letters og fordelingen i forhold til interessenttype og den geografiske oprindelse af comment letters 13. Figur 5: Fordelingsoversigt på hhv. interessenttyper og geografisk placering ud fra comment letters Interessenttype Antal Procent Geografisk Antal Procent Virksomhederne % Europa % Industri Org % Nordamerika 86 30% Professionel Org % International Org % Standard Setter 16 5% Asien 33 11% Individuelle 11 4% Afrika/mellemøsten 4 1% Akademikere 9 3% Sydafrika 4 1% Revisionshuse 9 3% Total % Statslige Org. 7 2% Brugere 5 2% Andre 5 2% Regulatorer 4 1% Total % Ovenstående figur belyser projektets omfang. Figuren viser at 44 % af samtlige comment letters til det offentliggjorte Discussion Paper, er indsendt fra interessenter i Europa. Disse er som udgangspunkt underlagt IFRS- og IAS-standarderne, der udstedes af IASB. Interessenter kommenterede på fordele og ulemper ud fra deres respektive opfattelser af oplægget. Resultatet heraf blev at omtrent halvdelen af de adspurgte 12 FASB: FASB: 2009, pkt. 1 22

25 støttede de overordnede fremsatte principper og mål, mens en tredjedel ikke støttede op om forslagene i Discussion Paper. Den resterende del af interessenterne udtrykte ikke deres holdning til Discussion Paper Den regnskabsmæssige behandling af leasing Formålet med IAS 17 er at sikre en hensigtsmæssig regnskabspraksis for leasingtager samt angive de oplysninger, der skal oplyses i forbindelse med leasingkontrakter. Standardens anvendelsesområde omfatter først og fremmest aktiver der efter sin art er materielle anlægsaktiver Definitioner Leasingkontrakt Efter gældende leasingstandard definerer IAS 17 en leasingkontrakt som følgende: En leasingkontrakt er en aftale, ifølge hvilken leasinggiver for en aftalt periode overdrager brugsretten til et aktiv til leasingtager mod en eller flere betalinger 15. Klassifikation Leasingkontrakter klassificeres som henholdsvis operationelle og finansielle leasingaftaler. Definitionen på en finansiel leasingkontrakt er som følger: En finansiel leasingkontrakt er en kontrakt, hvorved alle væsentlige risici og afkast forbundet med ejendomsretten til et aktiv overdrages 16. En operationel leasingkontrakt er enhver leasingkontrakt, der ikke er en finansiel leasingkontrakt. Der er således tale om en operationel leasingkontrakt hvis alle væsentlige risici og afkast forbundet med ejendomsretten til et aktiv ikke overdrages 17. Vurderingen af hvorvidt alle væsentlige risici og afkast overdrages til leasingtager, beror på en vurdering ud fra en række indikatorer i leasingkontrakten. 14 FASB: 2009, pkt. 2 og 3 15 Thomsen Reuters, 2009: pkt Thomsen Reuters 2009: pkt Thomsen Reuters, 2009: pkt. 7 23

26 Ifølge IAS anses en leasingkontrakt som udgangspunkt som en finansiel leasingkontrakt, hvis et eller flere af følgende kriterier er opfyldt: 1. Ejendomsretten til aktivet overgår til leasingtager ved leasingperiodens slutning. 2. Leasingtager har en option til at købe det leasede aktiv ved leasingkontraktens ophør til en pris, der må forventes at ligge væsentligt under markedsprisen. 3. Minimumsleasingperioden løber over en væsentlig del af den forventede økonomiske levetid for aktivet. 4. Nutidsværdien af minimumsleasingbetalingerne svarer i al væsentlighed til aktivets dagsværdi. 5. Leasingaftalen omfatter et aktiv, der er fremstillet specielt til leasingtager, således at andre ikke vil kunne benytte aktivet uden væsentlige ændringer. Leasingtager skal ved klassifikation af en leasingkontrakt inddrage ovenstående kriterier i vurderingen af, om der er tale om finansiel leasingkontrakt. Selvom leasingkontrakten opfylder ét eller flere af kriterierne ovenfor, angiver IAS at dette kun som udgangspunkt fører til, at der er tale om en finansiel leasingkontrakt. Ud over ovenstående kriterier, angiver standarden yderligere supplerende hjælpekriterier, som alene eller samlet kan føre til, at leasingtager skal klassificere en leasingkontrakt som værende finansiel. 1. Leasingkontrakten er opsigelig, men leasingtager bærer tabet ved en førtidig opsigelse. 2. Leasingtager bærer risikoen/gevinstmuligheden på restværdien ved leasingperiodens ophør. 3. Lejer (leasingtager) har mulighed for at forlænge leasingaftalen til en leje, der er væsentligt under markedslejen. I forlængelse af ovenstående tre kritikpunkter opsummerer IAS 17, at: Det må antages, at kontrakten kun kan anses som en finansiel leasingkontrakt, hvis den fulde leasingperiode omfatter en væsentlig del af aktivets levetid eller nutidsværdien af de samlede leasingydelser stort set svarer til aktivets dagsværdi. Det samme gælder det tredje kriterium. 24

27 Slutteligt angiver IAS 17.12, at leasingtager ved bedømmelsen af en leasingkontrakt må foretage en helhedsvurdering af kontrakten, hvor andre forhold også skal inddrages Problemstillinger Definitioner Definition på en leasingkontrakt samt klassificeringen heraf, er et område i IAS 17 hvor hovedparten af respondenterne, herunder leasingtagere og revisorer, mener at standarden virker uklar og kompleks 18, når det kommer til vurderingen af hvorvidt der er tale om en finansiel eller operationel leasingkontrakt. Baggrunden for denne kritik begrundes med, at IAS 17 lægger op til, at leasingtager i overvejende grad skal foretage subjektive vurderinger ved klassifikationen af en leasingkontrakt. Dermed opstår en potentiel risiko for at leasingtager kan fejlvurdere leasingkontraktens form. Som det fremgår ovenfor indeholder IAS en række kriterier og forhold, der skal inddrages i vurderingen af en leasingkontrakts klassifikation. I forlængelse heraf angiver IAS at kriterierne kun som udgangspunkt, vil føre til, at der er tale om en finansiel leasingkontrakt. Endvidere angiver IAS at leasingtager ligeledes skal foretage en helhedsvurdering af leasingkontrakten. Flere respondenter til Discussion Paper gav derimod udtryk for, at den eksisterende vejledning ikke giver anledning til uklarheder, men derimod at problemstillingerne i IAS 17 består i den regnskabsmæssige indregning og måling af leasingkontrakter heri Indregning og måling Måling ved første indregning Leasingperioden Leasingperioden defineres som den uopsigelige periode, i hvilken leasingtager har forpligtet sig til at lease aktivet, og eventuelle yderligere perioder med eller uden yderligere betaling, for hvilke leasingtager har ret til at fortsætte med at lease aktivet, når det blot ved leasingkontraktens indgåelse er rimeligt sikkert, at leasingtager vil udnytte retten FASB, 2009: pkt FASB, 2009: pkt Thomsen Reuters, 2009: pkt. 4 25

28 Leasingydelser Minimumsleasingydelserne definere IAS 17.4 som de ydelser leasingtager er eller kan blive forpligtet til at erlægge i løbet af leasingperioden. Endvidere skal leasingtager indeholde alle andre beløb, der er garanteret af leasingtager. Finansiel leasing Finansielle leasingkontrakter skal indregnes i balancen som et aktiv henholdsvis en forpligtigelse. Indregningen skal foretages enten svarende til aktivets dagsværdi eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne, hvis denne er lavere 21. Til beregning af nutidsværdien kræver IAS at leasingkontraktens interne rente bruges, alternativt leasingtagers lånerente. En leasingkontrakts indhold og økonomiske realitet skal vurderes sammen med kontraktens juridiske form 22. Dette er relevant i forhold til det faktum, at en finansiel leasingkontrakt ikke overdrager ejendomsretten til det leasede aktiv, men brugsretten. Leasingtagers brugsret vil i de fleste tilfælde udgøre størstedelen af aktivets økonomiske levetid, hvorfor der jf. definitionen i afsnit er tale om en finansiel leasingkontrakt. Brugsretten af leasingaktivet vil ligeledes medføre, at økonomiske fordele vil tilflyde leasingtager. Hermed opfylder dette definitionen på et aktiv: Et aktiv er en af virksomheden kontrolleret ressource som følge af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde selskabet 23. Operationel leasing Operationelle leasingkontrakter indregnes som direkte omkostninger i resultatopgørelsen. Indregningen foretages på et lineært grundlag, medmindre et andet systematisk grundlag afspejler det tidsmæssige mønster af leasingtagers fordele, selvom betalingerne ikke foretages på dette grundlag 24. I praksis fortages indregningen i 21 Thomsen Reuters, 2009: pkt Thomsen Reuters, 2009: pkt FEDDERS m.fl., 2009: pkt Thomsen Reuters, 2009: pkt

29 overvejende grad lineært over perioden. Leasingtager skal dermed ikke indregne operationelle leasingkontrakter i balancen som henholdsvis et aktiv og en forpligtigelse Efterfølgende måling Finansiel leasing Ved finansielle leasingkontrakter skal minimumsleasingydelser fordeles mellem den på kontrakten oplyste finansieringsomkostning og reduktionen af den i balancen indregnet kontrakt. Finansieringsomkostninger skal allokeres til hvert regnskabsår for at frembringe en konstant periodisk rente 25. Der skal afskrives på afskrivningsberettigede aktiver og praksis herfor skal stemme overens med regnskabspraksis for virksomhedens egne afskrivningsberettigede aktiver. Det afskrivningsberettigede beløb fordeles over perioden for aktivets forventede brugstid såfremt det forventes, at leasingtager vil overtage ejendomsretten til aktivet 26. Operationel leasing Der er ingen efterfølgende målingskriterier ved en operationel leasingkontrakt. Som nævnt ovenfor, indregnes leasingydelserne som omkostninger i resultatopgørelsen i takt med at leasingydelserne forfalder til betaling Problemstillinger - Indregning og måling Den store forskel i klassifikationsbestemmelsen af leasingkontrakter gør, at virksomhederne bevidst eller ubevidst kan undgå at indregne leasingkontrakter i balancen og dermed slanke balancen ved at aktiver og forpligtigelser udholdes herfra. Dette kan forvanske virksomhedens økonomiske nøgletal og kan reducere årsrapportens relevans og den troværdige repræsentation. Derudover kan det reducere sammenligneligheden årsrapporterne imellem. 25 Thomsen Reuters, 2009: pkt Thomsen Reuters, 2009: pkt

30 Uklarheden i definitionen af en leasingkontrakt samt kompleksiteten i forbindelse hermed, medfører risiko for fejlagtig klassifikation af leasingkontraktens form og dermed en forkert indregning heraf 27. Flere leasingtagere og revisorer mener at indregning og måling af leasingkontrakter, herunder finansielle leasingkontrakter, er komplekse og ressourcekrævende 28. Leasingomkostninger vil indgå under en omkostningsgruppe som ikke fremgår af årsrapporten, hvilket er en udfordring for regnskabsbrugere når de skal foretage vurdering af virksomheden finansielle stilling Præsentation IAS 17 indeholder ingen præsentationsbestemmelser vedrørende leasingkontrakter i leasingtagers årsrapport. Finansielle leasingkontrakter indregnes som materielle anlægsaktiver og skal derfor præsenteres som en særskilt post i balancen efter IAS Problemstillinger Præsentation At IAS 17 ikke indeholder specifikke præsentationsbestemmelser er en svaghed i relation til Conceptual Frameworks kvalitative egenskaber omkring relevans og troværdig repræsentation. Flere regnskabsbrugere giver udtryk for at det er en udfordring at gennemskue hvorfra finansieringen af en operationel leasingkontrakt stammer fra i leasingtagers årsrapport Oplysningskrav Finansiel leasing Leasingtager skal ved finansielle leasingkontrakter bl.a. oplyse følgende om finansielle leasingkontrakter 31 : - Den regnskabsmæssige værdi af finansielt leasede aktiver, opgjort på grupper af aktiver. 27 FASB, 2009: pkt. 1.12b 28 FASB, 2009: pkt FEDDERS m.fl., 2009: , side FASB, 2009: pkt. 1.12c 31 Thomsen Reuters, 2009: pkt

31 - En afstemning mellem de udiskonterede minimumsleasingbetalinger og nutidsværdien af minimumsleasingbetalingerne samt en fordeling heraf på forfald under 1 år, forfald 1-5 år og forfald senere end 5 år fra balancedagen. - En generel beskrivelse af betingelserne på indgåede finansielle leasingkontrakter, herunder fornyelsesklausuler, købsoptioner m.v. IAS 17 kræver dermed, at leasingtager skal oplyse om flere forhold i leasingkontrakten, med det formål at give regnskabsbrugere et bedre grundlag for vurdering af de økonomiske effekter af virksomhedens indgåede leasingkontrakter. Operationel leasing Leasingtager skal bl.a. oplyse følgende om operationelle leasingkontrakter 32 : - Minimumsleasingydelserne på uopsigelige kontrakter fordelt på, forfald under 1 år, forfald 1-5 år og forfald senere end 5 år fra balancedagen. - En generel beskrivelse af indgåede operationelle leasingkontrakter, herunder fornyelsesklausuler, købsoptioner m.v. Som det umiddelbart fremgår af ovenstående, er oplysningskravene ved operationelle leasingkontrakter dog mindre end ved finansielle leasingkontrakter. Dette er primært som følge af den store forskel, at operationelle leasingkontrakter ikke skal indregnes i balancen Problemstillinger Oplysningskrav IAS 17 er blevet kritiseret for at relevante oplysninger om rettigheder og forpligtigelser udelades fra årsrapporten. Dette skal ses i relation til den problemstilling, at leasingtager i høj grad kan påvirke klassifikationen af en leasingkontrakt, hvilket kan resultere i, at leasingtager vælger at klassificere disse som operationelle. Effekten heraf er, at der er færre oplysningskrav og dermed en mindre grad af informationsværdi til regnskabsbrugere. Dette påpeges af flere interessenter, som værende en udfordring i relation til at vurdere virksomhedens finansielle stilling. 32 Thomsen Reuters, 2009: pkt

32 5.3 Delkonklusion Hvilke problemstillinger eksisterer i gældende regnskabsstandard IAS 17? Sammenfattende kan det konkluderes, at der eksisterer væsentlige problemstillinger inden for den regnskabsmæssige behandling af leasing. Analysen af ovenstående problematikker ved IAS 17 sammenfattes i nedenstående figur: Figur 6 Oversigt over problemstillinger Reference til Problemstillinger ved IAS 17 afsnit Uklar og bred definition Arbitrær klassifikation af hvornår der er tale om henholdsvis finansiel og operationel leasing Store forskelle ved indregning og måling af leasingaktiver. Kompleksitet ved indregning og måling IAS 17 indeholder ingen præsentationskrav Manglende oplysningskrav om leasingtagers leasingforpligtigelser. IAS 17 kritiseres for at indeholde en uklar definition af hvornår der er tale om leasing. Denne uklare definition kan efterfølgende medføre fejlagtig klassifikation af leasingkontrakterne. Den arbitrære skelnen af, hvornår der er tale operationel eller finansiel leasing kan medføre at leasingtager har mulighed for at udforme leasingkontrakter således, at de ikke opfylder definitionen på finansiel leasing, og dermed ikke skal indregnes i balancen. Leasingtager kan dermed bevidst eller ubevidst undgå at indregne leasingkontrakter i balancen og dermed slanke balancen. Dette kan forvanske virksomhedens økonomiske nøgletal og kan reducere årsrapportens relevans og den troværdige repræsentation. Dette kan resultere i reduceret sammenlignelighed årsrapporterne imellem. Denne arbitrære skelnen medfører ligeledes at en øget kompleksitet, da der skal foretages klassifikation. Regnskabsstandarden har ingen præsentationskrav, hvilket giver udfordringer for regnskabsbruger i forhold til at gennemskue hvordan operationel leasing finansieres 33. Oplysningskrav formindskes under operationel leasing. Dette kan medføre at regnskabsbruger har svært ved at vurdere virksomhedens finansielle stilling. 33 FASB, 2009: 1.12 (c) 30