Notat. Indledning Relevante ændringer i det kommende Udbudsdirektiv

Transkript

1 Notat Relevante ændringer i det kommende Udbudsdirektiv Indledning Der vil i det følgende være en angivelse af de relevante ændringer i det kommende Udbudsdirektiv i bredere forstand, ligesom der relevante steder vil blive sat fokus på bestemmelser eller indledende bemærkninger, som, uagtet at de ikke nødvendigvis er nye, er vigtige at huske på eller være opmærksomme på. Det skal understreges, at der er tale om første udkast til et dokument, der løbende bør opdateres og udbygges, ligesom det er væsentligt at være opmærksom på, at notatet er udarbejdet på baggrund af den i juli 2013 vedtagne tekst, som endnu ikke har undergået en endelig juridisk-lingvistisk behandling, hvorfor visse ændringer til den på nuværende tidspunkt forhåndenværende tekst kan forekomme, og i et eller andet omfang må forventes. Endelig skal det understreges, at der, i det omfang der er indarbejdet fortolkning, er tale om første fortolkning af et regelsæt der må forventes at gennemgå end endog ganske væsentlig fortolkningsproces i forbindelse med udarbejdelsen af den nationale udbudslov, der skal implementere det kommende direktiv. Generelt skal det bemærkes, at de indledende betragtninger i det nye direktiv er betydelig anderledes og mere direkte fokuseret, end de betragtninger som er angivet i det eksisterende direktiv. Således er der langt hen ad vejen direkte refereret til erfaringerne fra det eksisterende direktiv samt til praksis fra EU-Domstolen, som en valid kilde til, hvorfor noget enten skal fastholdes som status quo eller ændres i en præciserende retning. Det virker som om, at der er gjort en del ud af at skelne imellem, hvor noget skal præciseres, og hvor der ønskes sendt et signal om, at der her egentlig ikke er tale om en ændring eller en præcisering, men snarere en reel erindring om, hvordan specifikke aspekter af forskellige bestemmelser og scenarier skal forstås og altid har skullet forstås. Ud over at trække på allerede opnåede erfaringer med det eksisterende direktiv synes de indledende betragtninger at være sædeles fokuseret på, at offentligt indkøb skal være effektivt og professionelt med så lille et tidsforbrug og med så få omkostninger som muligt, at der skal være betydeligt rum til implementering og håndhævelse af medlemsstaternes individuelle horisontale politikker (sociale, samfundsmæssige, miljømæssige og lign.), samt at der skal være fokus på at få bedste kvalitet for pengene. 26. august 2013 SKI notat vedr. ændringerne i det nye udbudsdirektiv

2 De indledende betragtninger indeholder i forlængelse af dette ligeledes en forholdsvis klar erkendelse af, at det ikke er alle former for offentligt indkøb, som meningsfuldt kan dækkes af et mere generisk udbudsdirektiv, ligesom det understreges, at det ikke er alle former for udbetaling af offentlige midler, der falder ind under Udbudsdirektivet, men kun dem der reelt vedrører erhvervelse af bygge- og anlægsarbejder samt vare- eller tjenesteydelser mod et vederlag, som er baseret på en offentlig kontrakt. Dette er ikke i sig selv en ny eller overraskende bemærkning, men det er dog alligevel bemærkelsesværdigt, at der findes anledning til at understrege dette faktum. 2

3 3 Formål med Direktivet Betragtning 2 og 2a: Betragtningerne udvider og præciserer de mål, der skal varetages under udbud samt formålet med det nye Direktiv. Her lægges betydelig vægt på offentligt indkøbs rolle i forhold til generel vækst, ligesom der lægges vægt på hensyntagen til anvendelsen af offentlige midler og en række horisontale politikker, som fx varetagelse af hensynet til SMV er, samfundsmæssige mål og sociale politikker. Endelig understreges det, at det også er vigtigt at skabe en større juridisk sikkerhed ved anvendelsen af Direktivets bestemmelser. Betragtning 2:... achieve smart, sustainable and inclusive growth while ensuring the most efficient use of public funds. For that purpose, the current public procurement rules [ ] have to be revised and modernised in order to increase the efficiency of public spending, facilitating in particular the participation of small and medium-sized enterprises in public procurement and to enable procurers to make better use of public procurement in support of common societal goals. There is also a need to clarify basic notions and concepts to ensure legal certainty and to incorporate certain aspects of related well-established case-law of the Court of Justice of the European Union. Betragtning 2a: [ ] the United Nations Convention on the Rights of Persons with Disabilities should be taken into account, in particular in the connection with the choice of means of communications, technical specifications, award criteria and contract performance conditions.

4 4 Horisontale politikker Det er generelt understreget i Direktivet, at det er afgørende, at medlemsstaterne gives mulighed for at understøtte deres horisontale politikker (se fx betragtning 2, 3c og 14g). I særdeleshed nævnes dog følgende: - Hensyntagen til personer med handicap (betragtning 2a og betragtning 14b om reserverede kontrakter). - Tilrettelæggelsen af sociale ydelser (betragtning 3b samt hele light-regimet i artikel 74-76a). - Små og mellemstore virksomheder (betragtning 30). - Samfundsmæssige politikker og mål som øget vækst, effektivisering og professionalisering af offentligt indkøb, besparelser på transaktionsomkostninger og lignende.

5 5 Direktivets anvendelsesområde Sondringen mellem bilag IIA og IIB-tjenesteydelser bliver ophævet, dog således at en række af de tjenesteydelser, der tidligere var bilag IIB-ydelser, nu bliver omfattet af et light-regime, der ikke procesmæssigt er lige så tungt som det, der som hovedregel gælder efter Direktivet. Artikel 1: Direktivet udvides til at omfatte designkontrakter - dog efter særlige udbudsprocedurer (se artikel 78-82). Definitionen af designkontrakter findes i artikel 2, stk. 23. Artikel 3: Præcisering af, hvilke regler, der gælder ved blandede vare- og tjenesteydelser, eller når dele er kontrakten ikke er omfattet af Direktivet eller af de mere lempelige regler i artikel 74-76a. Se også betragtning 4d. Bemærk stk. 4: Når dele af en kontrakt er omfattet af Direktivet, og andre ikke er, har den ordregivende myndighed frihed til enten at udbyde (del)kontrakterne separat efter de regler, der gælder for den pågældende vare- eller tjenesteydelse, eller udbyde dem samlet i én kontrakt. Hvis den ordregivende myndighed udbyder én samlet kontrakt og dermed også omfatter den del, der selvstændigt var undtaget Direktivets regler, er den ordregivende myndighed efterfølgende bundet heraf, således at myndigheden ved et senere udbud skal udbyde kontrakten samlet. Se betragtning 4d. Artikel 4d og Betragtning 11-11d: Der gælder en højere tærskelværdi ( Euro) og nogle særlige lempelige udbudsprocedurer for bl.a. sociale-, sundheds- og uddannelsesydelser, hotel- og restaurantydelser, juridiske ydelser m.m. (se de særlige udbudsprocedurer i artikel 74-76a). Artikel 10 og Betragtning 13 og 13aab: Visse tjenesteydelser er helt undtaget fra Direktivets anvendelsesområde, herunder køb og leje af land, bygninger eller andre faste installationer, visse juridiske tjenesteydelser, medieservices og lignende. Artikel 23 - Forhold til internationale aftaler: Beskriver forholdet til GPA en og andre internationale aftaler (se også betragtning 8). Klargør, at principperne om Non-discrimination og Most Favoured Nation (MFN) også gælder i relation til indkøb efter Direktivet.

6 6 Generelle principper og hensyn Artikel 15: Udvidet til også at omfatte proportionalitetsprincippet samt forpligtelse til ikke at omgå Direktivet (stk. 1). Medlemsstaterne forpligtes til at træffe foranstaltninger, til at sikre at økonomiske aktører lever op til miljø-, social- og arbejdslovgivning (både EU-lovgivning, national lovgivning, kollektive aftaler og de internationale aftaler, som er angivet i bilag 11). Se også betragtning 14c-g. Betragtning 14c-d: Forpligtelse for medlemsstater og ordregivende myndigheder til at træffe relevante foranstaltninger, for at sikre at økonomiske aktører lever op til miljø-, social- og arbejdslovgivning, det sted hvor leveringen/arbejdet finder sted. Betragtning 14e: Den generelle forpligtelse til at leve op til miljø-, social- og arbejdslovgivning kan indsættes som klausuler i kontrakten. Betragtning 14f: Den ordregivende myndighed skal kontrollere efterlevelsen af ovennævnte forpligtelser under udbuddet ved vurdering af udelukkelsesgrundene samt ved vurderingen af unormalt lave tilbud.

7 7 Definitioner Betragtning 21a: Der er som noget nyt indsat en relativ bred definition af, hvad objektive kriterier eksempelvis kan være. I betragtningen er det således angivet, at objektive kriterier eksempelvis kan angå kvaliteten, værdien eller varens/ydelsens karakteristika, herunder serviceniveauet, sikkerhedsniveau eller prisudviklingen (fastsat efter et index). Artikel 2: Der er en række definitioner, der ikke længere findes under Definitioner i Direktivet. Dette gælder bl.a. definitionen af rammeaftaler, dynamiske indkøbssystemer, e-auktioner m.v. Disse definitioner er dog ikke taget ud af direktivteksten, men i stedet placeret i den bestemmelse, der regulerer det pågældende område. Definitionerne i Direktivet er udvidet og præciseret med bl.a. følgende: Ad 1-3) Ordregivende myndigheder er blevet udvidet med sondringen statslige myndigheder og ikke statslige myndigheder. Ad 15) Definition af udbudsdokumenter. Ad 16) Definition af centraliserede indkøbsaktiviteter. Forklaret under artikel 35. Ad 17) Definition af accessoriske indkøbsaktiviteter. Forklaret under artikel 35. Ad 18) Definition af indkøbscentral. En indkøbscentral er et organ, der tilbyder centraliserede indkøbsaktiviteter og accessoriske indkøbsaktiviteter. Sidstnævnte er en udvidelse. Det understreges i betragtning 24a samt artikel 35, stk. 5, at en indkøbscentrals aktiviteter for de offentlige ordregivere ikke er udbudspligtige. Dette gælder også accessoriske indkøbsaktiviteter, som i alle andre situationer er udbudspligtige. Ad 19) Definition af udbyder af udbudsservice. Er et offentligt eller privat organ, der tilbyder accessoriske indkøbsaktiviteter. Ad 22) Definition af livscyklus. Ad 23a) Definition af innovation.

8 8 Tærskelværdier og beregning af kontraktværdi Artikel 4: De nye tærskelværdier er som følger: Bygge/anlæg 5 mio. Euro Ca. 37,5 mio. DKK Varer/tjenesteydelser (stat) Euro Ca DKK Varer/tjenesteydelser (øvrige) Euro Ca. 1,5 mio. DKK Sociale ydelser m.v Euro Ca. 5,6 mio. DKK Artikel 5: Præcisering af beregningsregler (tærskelværdier) i forhold til nogle specifikke forhold: Stk. 1a: Som udgangspunkt skal en ordregivende myndighed tage alle enheders indkøb i betragtning ved beregning af tærskelværdier. Dette gælder dog ikke, hvis enheden er selvstændigt ansvarlig for sine udbud. Uddybet i betragtning 9b: Det kan fx være børnehave eller skole. En fritagelse skal kunne retfærdiggøres på baggrund af objektive grunde. Decentralisering er ikke i sig selv udtryk for, at en underenhed er selvstændigt ansvarlig. Stk. 5: Innovativt partnerskab. Stk. 6: Hvis en ordregivende myndighed stiller vare- eller tjenesteydelser til rådighed for leverandøren, skal dette medregnes i kontraktværdien. Stk. 7: Ved opdeling af tjenesteydelseskontrakter skal alle delkontrakters værdi medregnes. NB: Der er ikke noget krav om, at der er tale om lignende tjenesteydelser (som ved varer), eller om at kontrakternes indgås samtidigt (som i dag). Stk. 8: Ved opdeling af varekontrakter skal alle delkontrakters værdi medregnes. Der skal dog være tale om lignende varer, men der er ikke noget samtidigheds-krav. I betragtning 9a er det angivet, hvad der menes med lignende kontrakter.

9 9 In-house-reglen Artikel 11: Ny bestemmelse. Kodificering af in-house-reglen i henhold til EU-Domstolens praksis. Bestemmelsen regulerer også de tilfælde, hvor myndigheder samarbejder om udførelse af en opgave, eller hvor de danner såkaldte administrative fællesskaber. Se også betragtning 14-14aaa.

10 10 Økonomiske aktører Artikel 2, stk. 12, og betragtning 4f: Udvidelse af begrebet økonomisk aktør. Omfatter således enhver fysisk eller juridisk person eller offentlig enhed, som udfører og/eller leverer varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder. Den juridiske form er underordnet. Der kan således være tale om filialer, partnerskaber, universiteter, uanset om der er tale om offentlige eller private enheder/personer. Reglerne skal fortolkes bredt. Artikel 16 og betragtning 4g: Sammenslutning af økonomiske aktører. En ordregivende myndighed bør forklare, hvordan en sammenslutning af økonomiske aktører kan leve op til krav om økonomisk/finansiel kapacitet og teknisk/faglig formåen, hvis det er proportionalt og kan retfærdiggøres af objektive grunde. (Medlemsstater bemyndiges til at fastsætte standardvilkår herom). Der kan endvidere i forhold til sammenslutninger af økonomiske aktører stilles særlige kontraktkrav for udførelse af kontrakten (som er forskellige fra kravene til enkeltstående leverandører), hvis kravene er proportionale, og de særlige krav kan retfærdiggøres objektivt.

11 11 Elektronisk kommunikation Artikel 19: Det bliver som udgangspunkt gjort obligatorisk at gennemføre udbudsprocedurer elektronisk. Kravet gælder alene frem til indgåelse af kontrakten. Dog skal der stadig være mulighed for at supplere den elektroniske kommunikation med mundtlig kommunikation, hvor der ikke er tale om essentielle elementer af udbudsprocessen. Mundtlig kommunikation skal dog altid følge visse retningslinjer for at sikre bl.a. ligebehandling og gennemsigtighed. Der er fastsat visse undtagelser til kravet om elektronisk kommunikation. Se også betragtning 19-19e. I forhold til indkøbscentraler er det dog fastsat, at udbudsprocedurer uden undtagelse skal foretages elektronisk, se artikel 35, stk. 4. Midlerne anvendt til elektronisk kommunikation skal være af en karakter, der er alment tilgængelige og anvendt inden for EU, således at de ikke udgør en barriere for deltagelse i et udbud.

12 12 Inhabilitet hos ordregiver Artikel 21: Medlemsstaten forpligtes til at træffe foranstaltninger, der effektivt skal imødegå og identificere medarbejderes interessekonflikter under gennemførelse af udbud. Bestemmelsen ligner forvaltningslovens inhabilitetsregler, idet det særligt skal understreges, at en oplevelse af, at der består en interessekonflikt, er nok til at konstituere en sådan. I betragtning 6 anføres det, at en ordregivende myndighed bør gøre alt, hvad den kan, for at sikre, at konkurrencen ikke fordrejes som følge af habilitetsproblem fx ved fastsættelse af procedure.

13 13 Forberedelse af et udbud Artikel 39 og 39a - Markedsundersøgelser: Adgangen til markedsundersøgelser er nu direkte hjemlet i Direktivet. Der er adgang hertil, så længe det ikke forvrider konkurrencen og ikke indebærer en overtrædelse af ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet. Hvis en ansøger/tilbudsgiver, der deltager i udbuddet, tidligere har rådgivet den offentlige ordregiver, skal ordregiver sikre, at konkurrencen ikke fordrejes ved bl.a. at give relevant information til de øvrige tilbudsgivere/ansøgere og give tilstrækkelige lange frister. En tidligere rådgiver kan kun ekskluderes, hvis der ikke er andre behørige måder at sikre ligebehandlingsprincippet, og den pågældende skal forinden have mulighed for at bevise det modsatte. Artikel 40 - Tekniske specifikationer: Der er nu mulighed for at tage hensyn til livscyklusfaktorer. Se definitionen af livscyklus i artikel 2. Se også betragtning 27. Ordregiver skal tage hensyn til personer med handicap m.v. ved udarbejdelse af de tekniske specifikationer. Artikel 41 - Mærkning: Angiver betingelserne for, at ordregiver kan kræve specifik mærkning i relation til tekniske specifikationer, tildelingskriterier og krav til udførelse af leverancen/kontrakten (bl.a. krav om lige adgang til mærkning, skal være objektiv m.v.). Ordregiver kan således fremover pege fx på bestemte miljømærker, hvilket er positivt, idet ordregiver fremover ikke behøver at beskrive alle kravene bag det miljømærke, som de tænker på, men som de ikke må skrive navnet på i udbudsdokumenterne. En ordregiver er dog forpligtet til at acceptere anden tilsvarende mærkning, der lever op til kravene. Ligeledes skal ordregiver acceptere andre former for bevis, der lever op til kravene, hvis de økonomiske aktører ikke har tid til at anskaffe mærkningen (og det ikke kan tilregnes de økonomiske aktører) inden for fristerne. Se også betragtning 28. Artikel 42 - Certifikater og andre bevismidler: Angiver betingelserne for, hvornår ordregiver kan kræve testrapport/certificering i relation til tekniske specifikationer, tildelingskriterier og krav til udførelse af leverancen/kontrakten.

14 14 Opdeling af kontrakter Artikel 44 - Opdeling af kontrakter: Hvis en ordregiver ikke opdeler en kontrakt, skal denne forklare årsagen hertil. Dette gælder dog ikke, hvis medlemsstaten gør det obligatorisk for alle ordregivere at opdele kontrakter. Det fremgår af betragtning 30, at det skyldes hensynet til, at små og mellemstore virksomheder kan være med i konkurrencen. Hvis ordregiver opdeler kontrakten, skal ordregiver angive, om tilbudsgiver kan afgive tilbud for en, flere eller alle kontrakter. Ordregiver kan begrænse antallet af kontrakter, der kan tildeles til én tilbudsgiver (selvom han kunne afgive tilbud for alle kontrakter, og selvom han ville have vundet alle kontrakter baseret på tildelingskriteriet). Ordregiver skal endvidere oplyse kriterier/vilkår for begrænsning (objektive og ikke diskriminerende). Ordregiver kan på forhånd (i udbudsbekendtgørelsen) forbeholde sig ret til at tildele delkontrakterne ved at lave en samlet evaluering af flere delkontrakter for den tilbudsgiver, der afleverer tilbud for flere eller alle delkontrakter. I betragtning 30a er dette uddybet, og det fremgår bl.a., at den tilbudsgiver, der kun afleverer et tilbud, kun skal evalueres på baggrund af det, mens den tilbudsgiver, der aflevere flere tilbud, skal have sine tilbud evalueret samlet i forhold til tildelingskriteriet.

15 15 Generelt vedr. gennemførelsen af udbud Artikel 45 - Fastsættelse af frister: Som noget nyt fremgår det, hvornår tidsfrister skal forlænges. Artikel 46 - Anvendelse af vejledende forhåndsmeddelelse: Bestemmelsen er en tilføjelse til Direktivet, idet de lokale og regionale myndigheder kan udsende en vejledende forhåndsmeddelelse i stedet for udbudsbekendtgørelsen. Myndigheden kan gennem den vejledende forhåndsmeddelelse anføre sine forventede indkøb for maksimalt 12 måneder ad gangen. Myndigheden behøver derefter ved det konkrete efterfølgende indkøb ikke at udsende en egentlig udbudsbekendtgørelse. Som udgangspunkt kan forhåndsmeddelelsen omfatte den ordregivende myndigheds forventede indkøbsbehov i maksimalt 12 måneder frem. Det er formentlig et udtryk for simplificering og effektivisering. Artikel 47 og 48 - Udbudsbekendtgørelse og forhåndsmeddelelse: Som udgangspunkt skal et udbud bekendtgøres i en udbudsbekendtgørelse. Ved begrænset udbud og konkurrencepræget udbud med forhandling kan statslige myndigheder ikke nøjes med en forhåndsmeddelelse. Artikel 50 - Offentliggørelse på nationalt plan: Bestemmelsen er ændret således, at der først kan ske national offentliggørelse af et udbud, når offentliggørelsen er sket på EU-plan. Dette gælder dog ikke, hvis offentliggørelsen ikke er sket inden 48 timer fra modtagelse af kvittering for afsendelse til TED. (I dag kan der ske national offentliggørelse, når udbudsbekendtgørelsen er afsendt til EU). Artikel 18 - Fortrolighed: Der er nu skabt en sammenhæng og rangordning mellem reglerne i Direktivet og de nationale regler om aktindsigt i forhold til reglerne om fortrolighed og videregivelse af fortrolige oplysninger. Direktivet giver umiddelbart de nationale regler om aktindsigt m.v. forrang fremfor forbuddet i Direktivets artikel 18 mod at videregive fortrolige oplysninger af eksempelvis teknisk eller forretningsmæssig karakter (forretningshemmeligheder m.v.) samt de fortrolige aspekter af et afgivet tilbud.

16 16 Udbudsprocedurer Artikel 24 - Valg af udbudsprocedure: Hovedreglen er stadig, at offentligt udbud og begrænset udbud er de udbudsformer, der som udgangspunkt skal anvendes. Derudover kan ordregiver vælge Udbud med forhandling, Konkurrencepræget dialog og Innovativt partnerskab, når særlige betingelser er opfyldt. Se nedenfor og se også betragtning 15-15c. Endelig er der den samme meget begrænsede adgang til at anvende udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse se artikel 30. Artikel 25 - Offentligt udbud: Proceduren er obligatorisk at implementere og er en videreførelse af gældende regler, dog med kortere frister. Tilbudsfristen er således 35 dage, og minimum 15 dage hvis forhåndsmeddelelse anvendes. Der er øvrige muligheder for forkortelse af fristerne. Artikel 26 - Begrænset udbud: Proceduren er obligatorisk at implementere og er en videreførelse af gældende regler, dog med lidt kortere frister. Således er fristen både for prækvalifikationsanmodninger og tilbud 30 dage. Der er mulighed for at forkorte fristerne. Derudover er der indsat en adgang for ordregivende myndigheder til at aftale tidsfristen med de prækvalificerede virksomheder for aflevering af tilbud. Denne adgang gælder dog kun, hvis medlemsstaten implementerer det. Artikel 27 og artikel 24, 1c - Udbud med forhandling: Udbudsformen, der erstatter udbudsformen udbud med forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse, har ændret navn fra negotiated procedure til competitive procedure with negotiation. Den nye udbudsform ligner i det væsentlige den gamle, dog med følgende tilpasninger: Betingelserne for, at anvende udbudsformen, er udvidet lidt i forhold til de gældende regler. Der er således også adgang til at anvende udbudsformen, hvis ordregivers behov ikke kan dækkes af eksisterende løsninger, hvis udbuddet omfatter design eller innovative løsninger, hvis udbuddet er irregulært eller hvis alle modtagne tilbud er uacceptable. Det er forklaret, hvad der menes med irregulært og uacceptabelt, hvilket er en fordel, da sidstnævnte betingelse har givet fortolkningsproblemer. Fremgangsmåde i artikel 27 er uddybet i forhold til reglerne i dag. Eksempelvis skal ordregiver på samme måde som ved konkurrencepræget dialog tilkendegive, når deltagerne skal aflevere et endeligt tilbud. En ordregiver kan forbeholde sig ret til at acceptere det første indledende tilbud (som ellers skulle have dannet grundlag for forhandlinger), hvis det på forhånd har fremgået af udbudsbekendtgørelsen/forhåndsmeddelelsen. Artikel 28 og artikel 24, 1c - Konkurrencepræget dialog: Der er adgang til at anvende denne udbudsform, når de samme betingelser, som i udbud med forhandling er til stede. Se ovenfor.

17 17 Der er tale om en videreførelse af de eksisterende regler. Forskellen mellem konkurrencepræget dialog og udbud med forhandling er, at forhandlingerne ved konkurrencepræget dialog ikke tager afsæt i et indledende tilbud, som ændres og forbedres undervejs. Der skal først afleveres et udbud ved konkurrencepræget dialog, når drøftelserne er så langt henne, at ordregiver har identificeret en løsning, der møder dennes behov. Forhandlingerne ved konkurrencepræget udbud med forhandling har således til formål at forbedre tilbuddene, mens målet med konkurrencepræget dialog er at identificere og definere den løsning, som bedst kan opfylde ordregivers behov. Ved udbud med forhandling skal ordregiver i forlængelse af beskrivelsen dennes behov og den ønskede kontraktgenstand angive hvilke krav, der er minimumskrav. Under forhandlingerne kan der ske ændringer i udbudsmaterialet, herunder tekniske specifikationer, dog ikke minimumskrav. Ved konkurrencepræget dialog kan alle dele af udbuddet drøftes. Først når der er klarhed over, hvilken løsning ordregiver ønsker, skal ordregiver afslutte dialogen og meddele deltagerne, om at de skal aflevere et tilbud. Tilbuddene kan ifølge Direktivets tekst efterfølgende præciseres og optimeres, dog må ændringerne ikke medføre ændring af essentielle aspekter ved tilbuddet og de behov og krav, som er fastsat i udbudsbekendtgørelsen. Man kan dog spørge sig selv, hvordan dette hænger sammen i praksis. Den oprindelige udbudsbekendtgørelse må antages at danne grundlaget for hele dialogen, men hvis ordregiver i løbet af den indledende dialog (altså den der ligger forud for det afsluttende/final tilbud) må ændre på de krav m.v., som fremgår af udbudsbekendtgørelsen, kan man uden større besvær argumentere for, at det endelige tilbud vil risikere at være i modstrid med bekendtgørelsen. Det vil sige, at det bliver af væsentlig betydning, at der ikke står mere end absolut højst nødvendigt i selve bekendtgørelsen. Spørgsmålet er således, om det er ok at ændre på krav m.v. fastsat i udbudsbekendtgørelsen, så længe disse varianter ikke medfører risiko for konkurrenceforvridning og diskrimination, jf. Direktivets tekst: where variations to those aspects, needs and requirements are likely to distort competition or have a discriminatory effect.. Artikel 29 - Innovativt partnerskab: Der er tale om en helt ny udbudsform, som er forpligtende at implementere. Betingelserne for, at anvende den, er, at ordregiver har behov for et innovativt produkt/ydelse, som ikke allerede er tilgængeligt i markedet. Afgrænsning i forhold til, hvornår man skal anvende udbud med forhandling (artikel 27) eller konkurrencepræget dialog (artikel 28), som også nævner innovative løsninger, som en af grundene til at vælge en af de to udbudsformer, vil i praksis måske kunne give anledning til problemer. I artikel 2, 23a) er innovation defineret som et nyt eller betydeligt forbedret produkt m.m., som har til formål at hjælpe med at løse samfundsmæssige udfordringer eller at støtte strategien for smart, sustainable and inclusive growth. Innovativt partnerskab kan derfor ikke bruges, hvis et ønsket produkt/ydelse allerede findes på markedet, men hvor der er behov for at elementer/dele af produktet/ydelsen er nye/ændrede og innovative. Her skal udbud med forhandling eller konkurrencepræget dialog anvendes. Innovativt partnerskab skal kun anvendes, når der er tale om, at hele løsningen som sådan skal være helt ny eller betydeligt ændret fra et eksisterende produkt/ydelse på markedet.

18 18 Det fremgår af betragtning 17a, at bestemmelsen giver adgang til et langsigtet partnerskab med henblik på at udvikle og efterfølgende købe et nyt innovativt produkt/ydelse uden fornyet udbud. Det fremgår endvidere, at fremgangsmåden er baseret på fremgangsmåden ved konkurrencepræget udbud med forhandling. Der kan indgås innovativt partnerskab med en eller flere leverandører, som er ansvarlige for selvstændige dele af udviklingen. Hvis ordregiver har angivet det på forhånd, kan ordregiver opsige kontrakten med en eller flere leverandører efter en fase med henblik på at reducere antallet af leverandører. Af betragtning 17a fremgår det, at tildelingskriteriet bør være pris-kvalitet (og ikke alene pris/omkostninger). Artikel 30 - Udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse: I modsætning til i dag vil denne udbudsform kun kunne anvendes, hvis medlemsstaten implementerer adgangen til at anvende den. Adgangen til at anvende bestemmelsen er i det væsentlige lige så begrænset, som den er i dag. Se også betragtning 18.

19 19 Valg af ansøger og tildeling af kontrakt Artikel 54 - Generelle principper (afhjælpning): Der er indsat en ny adgang til afhjælpe fejl og mangler, hvis tilbud/ansøgninger er behæftet med fejl og mangler. Adgangen synes meget videre end den hjemmel, der er i implementeringsbekendtgørelsen. Når de oplysninger eller dokumenter, som de økonomiske aktører skal indsende, er eller synes at være ufuldstændige eller fejlbehæftede, eller når der mangler specifikke dokumenter, kan de ordregivende myndigheder således, medmindre andet er fastsat i den gældende nationale lovgivning, der gennemfører dette direktiv, anmode de pågældende økonomiske aktører om at indsende, supplere, præcisere eller fuldstændiggøre de relevante oplysninger eller dokumentationen inden for en passende frist, hvis sådanne anmodninger fremsattes under fuld overholdelse af principperne om ligebehandling og gennemsigtighed. Det skal understreges, at der kan indsendes dokumenter, der oprindeligt fuldstændigt mangler. Bemærk dog, at medlemsstaten er bemyndiget til at fratage denne adgang! Artikel 55 - Udelukkelsesgrunde: Bestemmelsen er som i dag opdelt på frivillige og obligatoriske udelukkelsesgrunde, som i det væsentlige er de samme som i dag, dog med følgende ændringer: I forhold til de frivillige udelukkelsesgrunde kan medlemsstaten gøre dem obligatoriske. Derudover indeholder de frivillige udelukkelsesgrunde nye bestemmelser: - d) om karteller - da) om interessekonflikt/inhabilitet (jf. artikel 21) - db) om inhabilitet vedr. rådgivning før udbud - e) tidligere dårlige erfaringer (kun hvis betydelige eller gentagne mangler, og kun hvis det har medført ophævelse af kontrakten eller erstatning eller andre lignende sanktioner) - f) hvis en økonomisk aktør er skyldig i vildledning i forhold afgivelse af informationer, som skal bruges til at vurdere udelukkelsesgrunde, eller har tilbageholdt sådanne informationer eller ikke kan fremlægge dokumenter og/eller dokumentation efter art g) forsøg på at influere beslutningsprocessen hos den ordregivende myndighed m.v. Uanset om en obligatorisk eller frivillig udelukkelsesgrund er til stede, skal en økonomisk aktør have adgang til at rense sig selv ved bodgørende handlinger - den ordregivende myndighed skal vurdere i forhold til alvoren af den pågældende udelukkelsesgrund, om de bodgørende handlinger kan opveje overtrædelsen og dermed give adgang til at deltage i udbuddet. Dette gælder dog ikke, hvis udelukkelsesgrunden er afgjort ved en domstol. Medlemsstaten skal implementere bestemmelserne, herunder fastlægge den tidsperiode, som skal gælde for udelukkelsesgrundene (hvorefter man ikke kan udelukke en virksomhed på baggrund af samme udelukkelsesgrund). Tidsperioden

20 kan ikke være mere end fem år fra domstolsafgørelse, og i forhold til frivillige udelukkelsesgrunde kan det ikke være mere end tre år. Det skal bemærkes, at idet en leverandør kan udelukkes fra fremtidige udbud, såfremt det har ført til ophævelse af kontrakten eller lignende sanktioner, må det antages, at også en indkøbscentral kan udelukke en tilbudsgiver, hvis indkøbscentralen får indrapporteret problemer fra kunderne, der har ført til kundens ophævelse af leveringsaftalen. Se artikel 57a vedr. hvilke bevismidler, der kan kræves. Artikel 56 - Udvælgelseskriterier: Der er tale om de samme udvælgelsesgrunde, dog med nogle ændringer: Økonomisk og finansiel kapacitet: - Ordregiver må ikke kræve højere omsætning end det dobbelte af kontraktens værdi - medmindre det kan retfærdiggøres som følge af specielle risici i relation til den enkelte vare-, tjenesteydelseskontrakt. - Ordregiver må godt se på forholdet mellelem aktiver og forpligtelser, hvis ordregiver på forhånd angiver en specifik metode og kriterier for, hvordan dette vil blive vurderet. - Hvis opdeling af kontrakter: Som udgangspunkt skal økonomisk/finansiel kapacitet vurderes ud fra hver kontrakt, men hvis en tilbudsgiver vinder flere kontrakter, er det ok, at ordregiver stiller krav til en anden (højere) omsætning. For rammeaftaler (miniudbud) er det uddybet i artikel 56 (3), at mindstekrav til omsætning ikke må være højere end 2 x den forventede værdi af den/de største kontrakt(er) indgået samtidigt på grundlag af rammeaftalen, eller hvor den forventede værdi af de(n) største kontrakt(er) ikke er kendt, den estimerede værdi af rammeaftalen, jf. where it is not known, on the basis of the estimated value of the framework agreement.. -. I forhold til teknisk og faglig kapacitet er kravene simplificeret. Ordregiver har endvidere mulighed for at vurdere, at en virksomhed ikke lever op til kravene, hvis der foreligger en interessekonflikt. Se artikel 57a vedr. hvilke bevismidler, der kan kræves. Artikel 57 - European Single Procurement Document (ESPD): Det fremgår af betragtning 32, at bestemmelsen har til formål at lette de administrative byrder og simplificere. ESPD er en egen-erklæring (standarddokument). Som et foreløbigt bevismiddel skal en ordregiver acceptere ESPD i relation til 1) udelukkelsesgrundene, 2) udvælgelsesgrundene og 3) kriterierne til at begrænse antallet af ansøgere/tilbudsgivere. De økonomiske aktører kan genbruge ESPD i andre udbud, hvis de kan bekræfte oplysningernes rigtighed. 20

21 Ordregiver kan på hvilket som helst tidspunkt bede om de krævede dokumenter, hvis det er nødvendigt. Før tildeling af en kontrakt skal ordregiver bede om alle krævede dokmenter. Dette gælder dog ikke, hvis ordregiver allerede er i besiddelse heraf eller kan få adgang hertil i en database (skal oprettes af medlemsstaterne). Artikel 57a - Bevismidler: Der er fastsat krav til, hvilke bevis/dokumentation ordregiver er forpligtet til at acceptere ved vurdering af, om der foreligger udelukkelsesgrunde og ved vurdering af udvælgelseskriterier. Artikel 58 - E-certis: Medlemsstaterne skal give adgang til og opdatere certifikater og andre dokumentbeviser i e-certis. Ordregiver skal anvende e-certis til at hente dokumentation, og ordregiver skal navnlig kræve de dokumenttyper, som findes i e-certis. Artikel 62 - Basere sig på andre virksomheders formåen: Der er tale om en videreførelse af de eksisterende regler, dog med ændringer: - For så vidt angår udvælgelseskriterierne uddannelse og erfaringer, så kan tilbudsgiver kun basere sig på en anden virksomheds (underleverandør) formåen, hvis underleverandøren skal udføre arbejdet. - Ordregiver skal verificere, om underleverandøren lever op til udvælgelseskriterier, og om der foreligger udelukkelsesgrunde. - Ordregiver er forpligtet til at bede tilbudsgiver om at substituere underleverandører, hvis de ikke lever op til udvælgelseskriterier, eller hvis der foreligger en udelukkelsesgrund. Hvis der er tale om en frivillig udelukkelsesgrund, er det op til den ordregivende myndighed, om denne vil kræve substitution. - For så vidt angår økonomisk/finansiel kapacitet kan ordregiver kræve, at virksomheden og underleverandører hæfter solidarisk. - Ved arbejder og tjenesteydelser kan ordregiver kræve, at virksomheden selv (og ikke underleverandører) udfører arbejdet, hvis der er tale om en kritisk opgave. I de tilfælde, hvor en ansøger/tilbudsgiver anvender støtteerklæring i relation til økonomisk og finansiel formåen, er det, som kort beskrevet ovenfor, nu præciseret, at ordregiver kan vælge at kræve solidarisk hæftelse mellem de støttende enheder. Dette vurderes at kunne bidrage til at begrænse den meget voksende og udbredte brug af støtteerklæringer, hvor forpligtelserne i samarbejdsrelationen mellem enhederne reelt kan være ubetydelige. Artikel 66 - Tildelingskriterium: Som noget nyt kan ordregiver kun anvende tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud (ØMF). ØMF indebærer en vurdering af pris eller omkostninger (omkostningseffektivitet), herunder livscyklusvurdering. 21

22 Omkostningerne kan efter den ordregivende myndigheds valg vurderes udelukkende på grundlag af prisen eller ved brug af en metode baseret på omkostningseffektivitet, fx beregning af livscyklusomkostninger på de betingelser, der er omhandlet i artikel 67. Det vurderes meget tilfredsstillende, at livscyklusomkostninger kan inddrages som tildelingskriterium og tillige det bredde anvendelsesområde, der fremgår i artikel 67. ØMF kan derudover også bruges til at vurdere forholdet pris-kvalitet, hvor der også indgår kvalitative momenter, herunder - Medarbejderes kvalifikationer/erfaring, hvis det har betydning for udførelsen af en opgave!! (artikel 66, stk. 2) Nyt. - Teknisk assistance, leveringsbetingelser m.v. Ordregiver kan fastsætte en bestemt pris for udførelsen af opgaven, hvilket indebærer, at virksomhederne kun konkurrerer om kvalitetskriterierne. Medlemsstaten bemyndiges til at begrænse adgangen til kun at vurdere på pris/omkostninger. Se også betragtning Artikel 67 - Livscyklusomkostninger: Bestemmelsen angiver i hvilken relation, og hvordan livscyklusomkostninger inddrages. Se også definitionen i artikel 2. Ordregiver skal angive, hvilke data, tilbudsgiverne skal afgive, samt hvilken metode, der vil blive brugt til at vurdere livscyklusomkostningerne (særlig krav i forhold til metode ved vurdering af miljømæssige konsekvenser). Hvis EU fastsætter en metode, da vil det være obligatorisk at anvende denne. Se også betragtning 40 og

23 23 Elektroniske og Centraliserede indkøb Betragtning 20: Centraliserede indkøb og centralisering af indkøb skal overvåges nøje med henblik på at undgå betydelig koncentration af købermagt og aftalt spil og for at sikre gennemsigtighed og konkurrence, herunder markedsadgang for SMV er. (Det fremgår ikke klart, hvem der skal overvåge!). Artikel 31 - Rammeaftaler: Det fremgår af betragtning 21, at reglerne om rammeaftaler skal videreføres, men at der er behov for en præcisering. Det er præciseret, at de ordregivende myndigheder, der kan anvende rammeaftalen, på forhånd skal være identificeret. En ordregivende myndighed kan således ikke efterfølgende blive part i en eksisterende rammeaftale. Det fremgår af betragtning 21, at hvis en indkøbsorganisation anvender et register med offentlige kunder, som kan anvende indkøbscentralens rammeaftaler, bør det fremgå, fra hvilken dato den enkelte kunde kan anvende rammeaftalerne. Det er endvidere præciseret, at der ved en rammeaftale med flere leverandører, og hvor konkurrencen ikke skal genåbnes (ved miniudbud), i udbudsdokumenterne skal angives de objektive kriterier, der afgør, hvilken leverandør der skal indgås kontrakt med. Ligeledes skal der på forhånd angives objektive kriterier i udbudsdokumenterne, hvis der er mulighed for direkte tildeling og genåbning af konkurrencen i samme rammeaftale. Muligheden for at have direkte tildeling og miniudbud på samme aftale er nu hjemlet direkte i Direktivet (artikel 31, stk. 4(aa)). I betragtning 21a er det angivet, at objektive kriterier eksempelvis kan angå kvaliteten, værdien eller varens/ydelsens karakteristika, herunder serviceniveauet, sikkerhedsniveau eller prisudviklingen (fastsat efter et index). Som udgangspunkt må en rammeaftale ikke være på mere end 4 år. Uddybet i betragtning 21aa, hvor det også er præciseret, at kontrakt, der er baseret på en rammeaftale, kan være kortere eller længere i forhold til rammeaftalens løbetid. Ved fastsættelse af kontrakts løbetid må man se på de relevante faktorer, som afhænger af kontraktens genstand. I betragtning 24 fremgår det, at de ordregivende myndigheder, som der indgås en rammeaftale for, bør kunne anvende den til enkelte eller gentagne indkøb, hvilket muligvis kan læses som en indikation på, at en rammeaftale baseret på en rammeaftale vil være en mulighed. NB: Se artikel 34 nedenfor (om tildeling af kontrakter på baggrund af et elektronisk katalog). Artikel 32 - Dynamiske indkøbssystemer: Det fremgår af betragtning 22, at der er et behov for at simplificere reglerne, og at reglerne bør afspejle proceduren ved et begrænset udbud, således at det ikke længere skal være et krav, at der skal afgives vejledende tilbud, men at alle, der lever op til udvælgelseskriterierne, kan afgive tilbud. Dette baseres på, at dynamiske

24 indkøbssystemer fremadrettet alene kan gennemføres efter proceduren for begrænsede udbud, dog således at antallet af deltagere ikke skal begrænses, men skal kunne leve op til udvælgelseskriterierne. Ved det dynamiske indkøbssystem er det tilladt at opdele kontraktens genstand(e) i kategorier i forhold til varer, arbejde eller service. Disse kategorier skal defineres på baggrund af objektive kriterier. I betragtning 22c refereres der til disse objektive kriterier, og som det kan læses af præamblen omfatter disse objektive kriterier; fx maksimum tilladte størrelse af kontrakten eller et specifikt geografisk område for udførelsen af kontrakten. Kravene til disse objektive kriterier for inddeling af kontraktens genstand(e) er således ganske vide. Opdelingen af kontraktens genstand(e) ved objektive kriterier har til formål at imødekomme små og mellemstore virksomheders deltagelse i udbud, hvilket man derfor skal være opmærksom på når kontraktens genstand(e) opdeles. Kontraktens genstand(e) skal således ikke opdeles efter snævre kriterier, men skal blot sikre, at udbuddet opdeles i mindre områder og gøres mere overskueligt, således at små og mellemstore virksomheder også har mulighed for/mod på at deltage i udbuddet. I udbudsmaterialet skal det gøres klart, at der er tale om et dynamisk indkøbssystem, og mængden af indkøbet samt øvrige relevante oplysninger skal ligeledes fremgå af materialet. Såfremt indkøbet er inddelt i kategorier, skal mængden af indkøb samt udvælgelseskriterier for hver enkelt kategori oplyses. Alle økonomiske aktører, som opfylder udvælgelseskriterierne, skal gives fri og fuld elektronisk adgang. Den ordregivende myndighed skal angive varigheden af det økonomiske indkøbssystem i udbudsbekendtgørelsen. Den ordregivende myndighed skal give de økonomiske aktører en tidsgrænse på minimum 30 dage efter offentliggørelsen af udbudsbekendtgørelsen til at ansøge om optagelse i systemet. Den ordregivende myndighed skal afslutte sin vurdering af ansøgerne i forhold til optagelse i systemet i henhold til udvælgelseskriterierne inden for 10 arbejdsdage. Fristen på 10 arbejdsdage kan forlænges til 15 arbejdsdage i tilfælde, hvor dette må vurderes relevant. Kontakten tildeles på baggrund af de tildelingskriterier, som er angivet i udbudsbekendtgørelsen. Dynamiske indkøbssystemer må, jf. artikel 32, stk. 1, anvendes ved almindelige indkøb, der er generelt tilgængelige på markedet og opfylder de ordregivende myndigheders krav og dermed udelukkes ingen indkøbsområder. Dynamiske indkøbssystemer kan således benyttes ved indkøb af varer såvel som tjenesteydelser og IT og tele, såfremt det enkelte udbud kan karakteriseres som et almindeligt indkøb, der er generelt tilgængeligt på markedet - altså standardiseret. NB: Se artikel 34 nedenfor (om tildeling af kontrakter på baggrund af et elektronisk katalog). Artikel 33 - Elektroniske auktioner: Elektroniske auktioner giver ordregiveren mulighed for at lade tilbudsgiverne underbyde hinanden på udvalgte elementer af kontrakten. Elektroniske auktioner er relevante i forbindelse med tilbudsafgivelsen og anvendes mellem tilbudsafgivelsen og tildelingen af kontrakten. Ordregiveren har på forhånd udvalgt nogle elementer, hvortil der kan knyttes en objektiv værdi. De tilbudsgivere, som er fundet kvalificerede og har afgivet et antageligt tilbud, opfordres til at deltage i den elektroniske auktion, hvorved de gives mulighed for at underbyde hinanden i forhold til de elementer, som ordregiveren har udvalgt. 24

25 25 Hvis kravspecifikationerne kan fastsættes nøjagtigt, kan elektroniske auktioner anvendes ved offentlige udbud, begrænsede udbud, udbud med forhandling, fornyet konkurrence mellem parterne i en rammeaftale eller ved udbud i henhold til et dynamisk indkøbssystem, jf. artikel 33, 2. Den elektroniske auktion skal baseres på enten: a) kun på priser, når kontrakten tildeles på grundlag af tilbuddet med den laveste pris, eller b) på priser og/eller de nye værdier af de elementer i tilbuddene, der er anført i udbudsbetingelserne, når kontrakten tildeles på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige tilbud, jf. artikel 33, 3. Det skal indledningsvis bemærkes, at forslagets regler om elektroniske auktioner i det væsentlige er ens med det nugældende Udbudsdirektivs regler for elektroniske auktioner. Medlemsstaterne kan dog ikke fremover til- eller fravælge anvendelsen af elektroniske auktioner. Det er umiddelbart lidt bekymrende, at ordlyden af bestemmelsen måske indikerer, at aktionen starter fra oven med høje priser og ikke fra neden med lave priser. En aktion, der begynder fra neden, kan føre til bedre priser. Artikel 34 - Elektroniske kataloger: Et elektronisk katalog er en måde at præsentere og organisere information på, fx via et regneark, jf. betragtning 23. I det nugældende Udbudsdirektiv er der ikke fastsat specifikke regler om e-kataloger. Reglerne vedrørende e-kataloger følger artikel 42 om regler om kommunikation og betragtning 12. Forslagets artikel 34 vedrører specifikt e-kataloger. Det fremgår her, at hvis ordregiver kræver anvendelse af elektroniske kommunikationsmidler, kan det kræves, at tilbud præsenteres i form af et elektronisk katalog eller indeholder et elektronisk katalog, jf. artikel 34, 1, 1. Af betragtning 23 fremgår det ligeledes (min understregning): Contracting authorities may require electronic catalogues in all available procedures where the use of electronic means of communication is required.. Medlemsstaterne kan endvidere gøre anvendelsen af elektroniske kataloger obligatorisk i forbindelse med visse typer af udbud, jf. artikel 34, 1, 2. Hvis en rammeaftale med flere leverandører er indgået på baggrund af et tilbud i form af et elektronisk katalog, kan de ordregivende myndigheder kræve, at genåbning af konkurrencen sker på basis af opdaterede elektroniske kataloger. Det kan ske på to måder: 1) ved at bede leverandørerne om at aflevere et opdateret tilbud eller 2) ved at meddele leverandørerne at ordregiver vil samle informationer fra kataloget til at udgøre et tilbud (kan kun anvendes, hvis det har været angivet i udbudsdokumenterne ved udbud af rammeaftalen). Leverandørerne skal have tid til at opdatere informationerne i kataloget. Formålet med opdateringen er at give leverandørerne lejlighed til at rette fejl.

26 26 Ligeledes kan der ved dynamiske indkøbssystemer indgås kontrakter baseret på elektroniske kataloger. Det fremgår af betragtning 23, at formålet er at spare tid og penge. Det fremgår endvidere, at virksomhederne ikke bare skal aflevere deres eksisterende kataloger, men at de skal tilpasses i forhold til de enkelte udbud. Se også betragtning 25. Artikel 35 - Centraliserede indkøb og indkøbscentraler: I artikel 2 er indkøbscentral defineret som et organ, der tilbyder centraliserede indkøbsaktiviteter og accessoriske indkøbsaktiviteter. Ved centraliserede indkøbsaktiviteter forstås køb af varer/ydelser til andre ordregivende myndigheder eller indgåelse af kontrakter eller rammeaftaler på vegne af andre ordregivende myndigheder. Ved accessoriske indkøbsaktiviteter menes aktiviteter, der har til formål at støtte indkøbsaktiviteter, særligt i form af teknisk infrastruktur, der gør det muligt for ordregiver at tildele kontrakter eller rammeaftaler, råd om udbuddet design/gennemførelse og forberedelse og gennemførelse af udbudsprocedurer på vegne af en ordregiver. I betragtning 24 er indkøbscentralens rolle uddybet. Medlemsstaten kan efter artikel 35 bestemme, at ordregivende myndigheder skal bruge indkøbscentraler for visse udbud. Ansvarsfordelingen (for fejl) er præciseret i bestemmelsen. Det er således indkøbscentralen, der som udgangspunkt er ansvarlig, dog ikke for de forhold, hvor den ordregivende myndighed selvstændigt skal foretage noget (fx genåbne konkurrencen). Se også betragtning 24. Det er endvidere præciseret, at en ordregivende myndighed ikke er udbudspligtig, når den skal anvende centraliserede indkøbsaktiviteter fra en indkøbscentral. Dette gælder også accessoriske indkøbsaktiviteter, som leveres af en indkøbscentral. Det fremgår af betragtning 24, at dette ikke gælder, hvis der er tale om en gensidig bebyrdende aftale. Artikel 34 - Når udbud gennemføres sammen af flere myndigheder: Ny bestemmelse. Fastsætter ansvarsfordeling. Se også betragtning 24b. Artikel 38 - Udbud mellem ordregivere/indkøbscentraler fra andre medlemsstater: Der er tale om en ny bestemmelse. 1. Ordregivende myndigheder fra flere medlemsstater kan gennemføre fællesudbud. Ordregiverne skal dog indgå en aftale, som bl.a. fastlægger ansvarsfordelingen, regelsættet m.m. Det er i bestemmelsen fastsat, hvilket ansvar (for at leve op til Direktivet) der påhviler de enkelte myndigheder samt regelsæt. 2. En medlemsstat kan ikke forbyde ordregivende myndigheder at anvende indkøbscentraler fra andre medlemsstater. Medlemsstaten kan dog bestemme, at ordregivere kun kan anvende indkøbscentraler fra andre medlemsstater til enten at anskaffe varer/ydelser, som indkøbscentralen har købt (grossistmodel) eller anvende rammeaftaler/kontrakter indgået af indkøbscentralen.

27 Hvis en ordregiver anvender en indkøbscentral fra et andet land, gælder de nationale regler i indkøbscentralens land i forhold til bl.a. tildeling af en kontrakt baseret på et dynamisk indkøbssystem og ved genåbning af konkurrencen ved rammeaftaler. 3. Det er endvidere fastsat, hvilke regler og ansvar der gælder, hvis ordregivende myndigheder på tværs af medlemsstater opretter et fælles juridisk organ. Se også betragtning

28 28 Kontraktrelaterede emner Artikel 70 - Kontraktvilkår: Ny bestemmelse om, at vilkårene skal have sammenhæng til kontraktens genstand. Vilkårene kan vedrøre økonomiske, innovative, miljømæssige, sociale og arbejdsmæssige hensyn. Se også betragtning 44a. Artikel 71 - Underentrepriser: Medlemsstaten kan implementere adgang for ordregiver til at betale underleverandører direkte. Derudover er der fastsat regler, som skal sikre et større tilsyn/kontrol med underleverandører for så vidt angår sociale, miljømæssige og arbejdsmæssige regler samt om de lever op til udvælgelseskriterierne, og om der foreligger udelukkelsesgrunde. Der gøres i det hele meget ud af at understrege, at underleverandørerne skal møde de samme krav, som der stilles til hovedleverandørerne, samt i hvilke tilfælde de er direkte ansvarlige over for den ordregivende myndighed. Se også betragtning 44b. Artikel 72 - Ændring af kontrakter: Ny bestemmelse, der angiver hvornår kontrakter og rammeaftaler kan ændres uden fornyet udbud. Der er i det væsentlige tale om en kodificering af Domstolens praksis, særligt Pressetext. Generelt angives det, at ændringer altid er mulige, hvis: - værdien er under tærskelværdien - værdien udgør under hhv. 10 % (vare- og tjenesteydelser) og 15 % (bygge- og anlæg) af den oprindelige kontraktværdi - ikke ændrer kontraktens karakter. Skift i kontraktpart er ikke nødvendigvis en væsentlig ændring, hvilket nu eksplicit berøres i teksten. Visse ændringer indebærer en forpligtelse for ordregiver til at offentliggøre en bekendtgørelse herom. Se også betragtning Artikel 73 - Opsigelse af kontrakter: Ny bestemmelse, som giver medlemsstaten pligt til at implementere en adgang for ordregivere til at opsige kontrakten i følgende tre tilfælde: 1. Hvis der er tale om en væsentlig ændring af kontrakt. 2. Hvis leverandøren oprindeligt skulle have været udelukket som følge af de obligatoriske grunde.