Offentligt Privat Partnerskab Perspektiverne for den kollektive trafik. Offentligt Privat Partnerskab Perspektiverne for den kollektive trafik

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Offentligt Privat Partnerskab Perspektiverne for den kollektive trafik. Offentligt Privat Partnerskab Perspektiverne for den kollektive trafik"

Transkript

1 Offentligt Privat Partnerskab Perspektiverne for den kollektive trafik Af Plandirektør Michael Darmer, Hovedstadens Udviklingsråd Indledende bemærkninger OPP er kommet på dagsordnen de senere år og med Handlingsplan for Offentlig-Private Partnerskaber (OPP) fra januar 2004 har regeringen udstukket rammerne for de kommende års arbejde. På trafikområdet blev der i forbindelse med trafikforliget af 5. november 2003 afsat en OPP-Trafikpulje på 25 mio. kr., hvorfra amter og kommuner kan søge om tilskud til dækning af transaktionsomkostninger dvs. omkostninger til juridisk- og økonomiskbistand mv. i forbindelse med at teste og igangsætte regionale/lokale OPP-pilotprojekter på trafikområdet. En række store infrastrukturprojekter bejler til puljen. Hovedstadsregionen er repræsenteret med tre projekter: Lyngby-Glostrup Ringbanen, en vejforbindelse mellem Lyngbyvej og Københavns Nordhavn, samt en ny forbindelse over Roskilde Fjord heraf er de to førstnævnte højt prioriterede projekter i Trafikplan De øvrige projekter tæller en motorvej mellem Kliplev og Sønderborg, en tunnel under Marselis Boulevard i Århus m.fl. Et fællestræk er, at det er gammelkendte projekter, der længe har været i støbeskeen, men som mangler finansiering samt en endelig politisk vedtagelse. I Trafikplan 2003 viste, at de samlede trafikinvesteringer i Hovedstadsregionen i 90 erne var godt 3.2 mia. kr./år. en stigning sammenlignet med tidligere år. I samme periode investerede det offentlige kun godt 1.4 mia. kr./år i regionen, idet såvel Metroen som Øresundsforbindelsen i høj grad er alternativt finansieret. Der er ikke udsigt til, at de kommende års store trafikinvesteringer kan finansieres med en ikke-offentlige andel, der ligner 90 ernes. Dette betyder, at enten bliver det offentlige investeringsniveau på sit 1990-er leje med de følger det kan have for økonomisk vækst, velfærd mv. Eller også hæves det offentlige investeringsniveau og der findes projekter der i hvert fald delvist kan finansieres alternativt. På den baggrund har som trafikplanmyndighed i Hovedstadsregionen valgt at påtage sig den opgave, at finde ud af hvad der er op og ned i forhold til OPP og hvordan det kan anvendes. Gennem det seneste årstid har opbygget en viden om OPP samt et netværk til nationale og internationale kompetencer på området. Som et led i denne kompetenceopbygning har besøgt Croydon Tramlink i London og LUAS light rail system i Dublin med det formål, at studere de britiske og irske erfaringer med OPP i forbindelse med større infrastrukturprojekter. Dette paper tager udgangspunkt i erfaringerne fra det sidste års arbejde. Offentlig-privat partnerskab generelt Offentlig-privat partnerskab ligger i spændet mellem den offentlige og den private sektor, hvor variablerne er graden af privat involvering og autonomi fra det politiske system (figur 1). Men OPP er hverken ren privatisering forstået som et skift af ejerskab eller udlicitering. OPP er et samarbejde, der bygger på en længere varende kontraktuel relation (typisk år) mellem offentlige og private aktører, Trafikdage på Aalborg Universitet

2 der sammen udvikler produkter og deler risiko og omkostninger en slags joint venture mellem offentlige og private aktører. Følgende betingelser skal være opfyldt for, at der er tale om offentlig-privat partnerskab: En substantiel privat finansiering, en systematisk risikodeling mellem de involverede parter, og endelig en sammenkædning af faser design, finansiering, byggeri, drift mv. OPP sættes ofte i bås med partnerskab. Partnerskab er en samarbejdsmodel, hvor det offentlige udbyder en driftsopgave på baggrund af en åben kravspecifikation, hvorefter der lægges op til dialog og samarbejde med den vindende part om den konkrete tilvejebringelse af den udbudte driftsopgave. OPP går skridtet videre idet forskellige faser f.eks. design, finansiering, byggeri, drift, vedligeholdelse udbydes som én samlet opgave. OPP bruges således primært i forbindelse med kombinerede byggeriog driftsprojekter. Tilsammen kan OPP og Partnerskab betragtes som en videreudvikling af udlicitering, der alt for ofte er endt i et modsætningsforhold mellem udbyder og leverandør, der har resulteret i, at parterne ikke har fået dialogen til at fungere og er havnet i diskussioner om misligholdelse og kontraktophævelse. Udlicitering har med andre ord adskilt bestiller og udfører. Nedenstående figur viser: 1) hvordan OPP forholder sig til udlicitering og partnerskab 2) et udsnit af OPP modeller der har fundet anvendelse i de vestlige lande. Kontinuumet kan forstås som en opdeling ud fra ejerskabsforhold til anlægget. Figur 1: Grad af privat engagement i finansiering og styring Offentlig Udlicitering Partnerskab OPP Privat Design, byg, finansier og overfør (DBFT) Byg, driv og overfør (BOT) Design, byg, finansier og driv (DBFO) Design, byg, finansier, driv og vedligehold (DBFOM) Hvad er merværdien ved OPP? Projektfinansieringsomkostningerne ved etablering af et OPP er ikke nødvendigvis mindre end ved en normal udlicitering nærmest tværtimod. Offentlige myndigheder vil typisk kunne optage billigere lån end et privat konsortium. Renten vil dog variere i forhold til hvor stor en risiko, der påligger de respektive parter. Såfremt risikoen i sidste ende påhviler myndigheden, vil renten på de private udlån nærme sig et statsgaranteret lån. Dertil kommer de enorme transaktionsomkostninger i forbindelse med etablering af selskabskonstruktion og kontraktkompleks. Omkostninger der er ekstra høje i forbindelse med førstegangsimplementering. Trafikdage på Aalborg Universitet

3 Fordelene ved OPP knytter sig først og fremmest til, at den private partner får overdraget ansvaret for flere faser design, byggeri, finansiering, drift og vedligeholdelse, over en mangeårig periode typisk år. Gevinsterne udmønter sig i bedre planlægning og innovative løsninger. Dels får det vindene konsortium mulighed og ansvar for at sammentænke de forskellige faser, dels kan de private aktører levere bedre innovative løsninger end det offentlige på baggrund af deres detailkendskab til anlæg og drift af disse systemer. Merværdien ved OPP skal endvidere ses i sammenhæng med, at OPP tilbyder en anderledes finansieringsstruktur sammenlignet med traditionel offentlig finansiering (figur 2). I den traditionelle model må det offentlige betale en stor anlægsudgift og derefter betale for driftsomkostningerne. Dertil kan der komme fordyrelser og forsinkelser. I partnerskabsmodellen betaler det offentlige kun for det output, der leveres. Betalingen bliver derfor en løbende betaling, startende fra det første produkt bliver leveret. OPP modellen giver endvidere mulighed for en fortsat optimering og udvikling af output, såfremt den offentlige myndighed får indarbejdet de rette incitamenter i kontrakten. Figur 2: Forskelle i pengestrømme og omkostninger Ved traditionel offentligt anlæg: Ved OPP-model: Betalinger Betalinger Uventede omkostninger 0 Estimerede kapitalomkostninger Forsinkelser Overskridelser på driftsbudget Estimerede driftsomkostninger År Ingen om- Betaling baseret på brug kostninger (variabel udgift) før ibrug- Betaling baseret på rådighed tagelse (fast udgift) År En ikke uvæsentlig sidegevinst ved denne finansieringsform er, at OPP-projekter ikke belaster de offentlige budgetter her og nu. Derved får den offentlige myndighed mulighed for at fremrykke nødvendige anlægsinvesteringer og dermed score socioøkonomiske effekter tidligere end ellers. Engelske erfaringer viser, at der kan opnås betydelige effektiviseringsgevinster ved at udbyde større investeringsprojekter som OPP. Opgørelser i England viser, at OPP i dag udgør ca. 10 % af de samlede offentlige investeringer svarende til ca. 50 mia. kr./år. Til dato er der gennemført ca. 620 OPPprojekter inden for bl.a. trafik, sundhed, skoler og forsvar for i alt 600 mia. kr. Tal fra den engelske rigsrevision (figur 3) viser, at i 2002 blev godt 80 % af projekterne leveret til tiden og inden for budgettet en betydelig effektivitetsforbedring sammenlignet med offentlige investeringer udbudt efter en traditionel model. Trafikdage på Aalborg Universitet

4 Figur 3: OPP i UK til tiden og inden for budget % af projekter Leveret til tiden 27 Leveret inden for budget Ikke OPP (1999) OPP (2002) Tre gode OPP-pilotprojekter i Hovedstadsregionen har som trafikplanmyndighed i Hovedstadsregionen netop vedtaget Trafikplan I trafikplanen er oplistet en række prioriterede projekter, der skal rette op på de senere års trafikudvikling i regionen med øget trængsel på vejene og fald i brugen af den kollektive trafik. Dertil skal planen sikre fortsat vækst og udvikling i Hovedstadsregion. Som trafikplanmyndighed i Hovedstadsregionen, og med ønsket om at få realiseret de i Trafikplan 2003 oplistede projekter, har valgt at afdække mulighederne for at anvende OPP. En række af de infrastrukturprojekter der er oplistet i Trafikplan 2003 vil med fordel kunne realiseres som OPP. Som nævnt arbejdes der i øjeblikket på at udarbejde forslag til realistiske OPP-modeller for tre af de mest velegnede OPP-projekter i Hovedstadsregionen nemlig: Lyngby-Glostrup Ringbanen, en ny forbindelse over Roskilde Fjord samt en ny vejforbindelse mellem Lyngbyvej og Københavns Nordhavn. Førstnævnte er planerne om at etablere en letbane i eget tracé langs Ring 3 mellem Lundtofte og i første omgang Glostrup. De tre projekter rammer netop de elementer, der karakteriserer gode udenlandske OPP-projekter. Projekterne har hver især en økonomisk volumen, der kan bære de høje transaktionsomkostninger i forbindelse med forberedelsen af et OPP. Ifølge Transport for London bør den samlede kapitalinvestering for et OPP-projekt minimum være 100 mio.. Samtidig er der i projekterne mulighed for, at flere faser kan indgå i et samlet OPP-udbud design, byggeri, finansiering, vedligeholdelse og for Lyngby- Glostrup Ringbanens vedkommende drift. Dermed er der basis for, at der kan ske en optimering af projekterne samt udvikling af innovative løsninger. Da der er tale om infrastrukturprojekter og dermed meget tekniske projekter, vil det være muligt, at beskrive de ydelser den private part skal levere så gennemskueligt og præcist, at det kan fastslås, om de bliver leveret såvel i dag som om år, når projektet skal tilbageleveres. Dermed vil det være muligt at sikre en fornuftig sammenhæng mellem det offentliges betaling og de ydelser, den private part skal levere. Trafikdage på Aalborg Universitet

5 I foråret 2004 gennemførte Sønderjyllands Amt en markedstest blandt banker og entreprenører i forbindelse med at amtet overvejer at realisere en motorvej mellem Sønderborg og Kliplev gennem OPP. Testen viste, at med den rette kombination af veldokumenteret planlægning, bred politisk opbakning samt en afbalanceret risikodeling mellem det offentlige og private vil der være en betydelig interesse blandt private for at deltage. Dette resultat kan formentlig direkte overføres på projekterne: en ny forbindelse over Roskilde Fjord samt en ny vejforbindelse mellem Lyngbyvej og Københavns Nordhavn. Hvad angår Lyngby-Glostrup Ringbanen var et konsortium bestående af Arriva, Carl Bro og Alstom i februar 2004 fremme med et tilbud om, at konsortiet ville stå for design, byggeri, finansiering drift og vedligeholdelse (DBFOM) af letbanen mod en årlig ydelse fra det offentlige på 200 mio. kr. de følgende 25 år fra banen er sat i drift. OPP en stor udfordring for den offentlige myndighed OPP er godt, men kun hvis det er godt forberedt. At gennemføre et OPP er en kolossal udfordring for den offentlige myndighed og kræver, at såvel embedsværket som politikere er ordentligt klædt på. Mange elementer er i spil (figur 4) og skal gennemtænkes fra start inden kontrakten låser projektet. Figur 4: Elementer og interessenter omkring et OPP Detaljeret/simpel Incitamentstruktur Design af anlæg Udbudsregler VVM Linjeføring Risikodeling Deponeringsregler Politik Kontrakt Jura Magt overdragelse Realisering af OPP-projekt Ekspropriation Privat konsortium Interessenter Staten Investorer Underleverandører Borgere kommuner Erhvervsliv Københavns Amt og arbejder i øjeblikket på at igangsætte en forundersøgelse, der skal afdække mulighederne for at realisere Lyngby-Glostrup Ringbanen som et OPP. I den forbindelse var og Københavns Amt på en fælles studietur til London. Målet var Croydon Tramlink en 28 km. lang letbane i det sydlige London der åbnede maj Trafikdage på Aalborg Universitet

6 Croydon Tramlink er etableret som et OPP med en koncessionsperiode på 99 år. Aktørerne er den offentlige myndighed Transport for London og det private konsortium Tramtrack Croydon der står for design, byggeri, finansiering, drift og vedligeholdelse (DBFOM). Det følgende tager udgangspunkt i erfaringerne fra denne tur og vil derfor hovedsageligt være koncentreret om OPP omkring letbaneprojekter. OPP-udbudet Den første store udfordring, efter en politisk beslutning om at udbyde et projekt som et OPP, er udbudsprocessen. Udover udbuddets omfang, hvor forskellige faser ifølge EU's udbudsregler kræves udbudt efter forskellige direktiver bygge og anlægsdirektivet, tjenesteydelsesdirektivet mv., er der problemer med at imødekomme OPP konceptets anbefalinger om tidlig dialog. Den tidlige dialog skal sikre de private bydere et råderum til at disponere over projektets endelige udformning et råderum der åbner mulighed for innovative løsninger samt for at indarbejde den private aktørs behov. Et eksempel på, hvad der kan gå galt, er Croydon Tramlink. Ved Croydon Tramlink havde man ikke haft operatøren i spil fra start, hvilket medførte at bl.a. stationer, skinnekurver og skinnebredde ikke var dimensioneret til de vogne, der skulle køre på ruten. Dette har bevirket, at man efterfølgende har måttet enten acceptere problemer som for stor afstand mellem tog og perron til gene for passagererne eller flytning af bygningsvægge, fordi afstanden mellem væg og skinne var for lille i en kurve. Som det ser ud i dag står valget typisk mellem begrænset udbud eller udbud efter forhandling. Forventningen er, at når EU's nye udbudsdirektiv træder i kraft i Danmark (sandsynligvis efteråret 2004), vil man formentlig kunne bruge reglerne om konkurrencepræget dialog. Den konkurrenceprægede dialog er en proces, hvor den udbudsgivende myndighed inden det egentlige udbud kan føre dialog med mulige ansøgere med det formål at udvikle en eller flere løsninger, som opfylder den offentlige parts krav, og som skal danne grundlag for selve udbudsmaterialet og de efterfølgende tilbud. En anden problematik i forbindelse med OPP er, at større anlægsarbejder som de tidligere beskrevne er VVM pligtige en proces der minimum kræver 1 år at gennemføre som følge af langvarige høringsprocedurer mv. I den forbindelse er et af de store spørgsmål, om en VVM bør ligge før eller efter OPP udbuddet? Problemet med at placere en VVM før udbuddet er, at den er med til at fastlægge løsningen på et på et tidligt stadie og dermed reducerer den private aktørs muligheder for at influere på og optimere projektet. Kammeradvokaten har forsøgt at udrede reglerne og er nået frem til, at såfremt man bruger reglerne om konkurrencepræget dialog, vil en VVM kunne gennemføres sideløbende med dialogprocessen med de private bydere. Udgangspunktet for en VVM vil være, de tildelingskriterier den offentlige myndighed har opstillet for projektet dvs. der lægges op til en slags ramme VVM. Denne tese er endnu ikke afprøvet i praksis. Trafikdage på Aalborg Universitet

7 Kontrakten Næste store udfordring efter OPP-udbudet er kontrakten. OPP-kontrakten skal regulerer de forskellige faser gennem partnerskabets levetid og dermed omfatte krav til de enkelte faser anlægsfasen, driftsfasen og tilbageleveringsfasen. Ved et OPP projekt har den private aktør som tidligere nævnt større indflydelse på projektets udformning end ved udlicitering, hvilket medfører, at det offentliges fokus i højere grad er rettet mod det output, der leveres. OPP stiller store krav til det offentlige om en grundig og fremsynet arbejdsindsats i forhold til kontrakten for at sikre, at potentielle udviklingsbehov ud over kontrakten ikke medfører en unødvendig fordyrelse eller obstruktion fra den private aktør. Omkostningerne ved kontraktbrud på grund af ændrede forudsætninger er meget omkostningsfulde og skal forhandles med en privat part, som ikke nødvendigvis har motivation eller ser en rentabilitet i at støtte op om ændringer. Den generelle udmelding fra aktørerne omkring Croydon Tramlink var, at det er vigtigt at anvende den nødvendige tid på at forhandle en fyldestgørende kontrakt. Samtidig er det vigtigt, at det offentlige opstiller en simpel indikatorstruktur dvs. gennemtænkte og gennemskuelige ønsker til output der præcist kan kvantificeres som et servicekrav. Den offentlige myndighed skal kunne monitere på byggeri, drift og vedligeholdelse og det er derfor vitalt, at det står klart, hvad der skal måles på og hvad det betyder. Til gengæld var der en meget forskelligartet opfattelse, af om man skulle have en meget deltaljeret kontrakt eller en kontrakt baseret på mere overordnede specifikationer. Problemet med en meget detaljeret kontrakt er, at den låser projektet og giver mulighed for gidseltagning hvis den ene part i løbet af kontraktperioden ønsker indholdet genforhandlet. Kontrakten skal sikre en optimal deling af risici mellem de respektive parter. Figur 5 oplister en række af de risici der optræder omkring et OPP-projekt. Det styrende princip omkring risikodeling er, at en risiko bør overdages til den part, der bedst er i stand til at håndtere den. I en række tilfælde vil den pris, den private part kæver for at påtage sig en given risiko, overstige den gevinst den offentlige part opnår ved at overføre risikoen. En omkostningseffektiv fordeling af risici mellem udbyder og byder, vil resultere i lavere anlægs- og driftsomkostninger og vil medføre øget value for money sammenlignet med traditionelle anlægsprojekter. Figur 5 Eksempler på risici omkring et OPP-projekt Har den valgte partner de rette kompetencer. Fejl i projektets udformning linjeføring, vogntyper mv. Risici i anlægsfasen konstruktions fejl, forsinkelser, konjunkturer, udviklingen på valutamarkedet mv. Teknologi problemer med den valgte teknologi, utidssvarende teknologivalg mv. Værdien af aktiverne når partnerskabet afsluttes og ejerskabet overdrages. Problemer med regler, tilladelser eller ændret lovgivning. Lever det offentlige op til sin monitor rolle. Indtægtsrisiko er der hold i passagerprognoserne mv. Politiske risici vil et nyt politisk flertal ændre den politiske opbakning til anlægget. Brand, oversvømmelse mv. Uforudsigelige hændelser naturkatastrofer, ændret retsgrundlag, krig mv. Trafikdage på Aalborg Universitet

8 Risikodelingen hænger nøje sammen med incitamentstrukturen omkring projektet og valg af betalingsmekanismer. Overordnet kan der skelnes mellem følgende typer af betalingsmekanismer: Brugerbetaling Skyggebetaling/takstfinansiering Tilgængelighedsbetaling Betaling baseret på løsning af bestemte problemer Særskilte anlægsbetalinger/fast betaling Mekanismerne er som sådan ikke nye, idet elementer fra de enkelte mekanismer er helt eller delvis kendt fra traditionelle betalingskonstruktioner udlicitering. Men overvejelserne om betalingsmekanisme kan have en lidt anden karakter ved OPP projekter, dels fordi projektet strækker sig tidsmæssigt over en væsentlig længere periode end den typiske udliciteringsopgave, dels fordi anlægsaktivet udgør en væsentlig del af projektet og skal betales over perioden gennem betalingsmekanismen. Den typiske finansieringsstruktur omkring OPP (figur 2), hvor den private partner første modtager betaling fra den dag anlægget er sat i drift, er et godt eksempel på sammenhængen mellem betalingsmekanismer, risikodeling og incitamenter. Man kan sige, at risikoen i forhold til om anlægget leveres til tiden overføres til den private aktør. Et eksempel på en uheldig risikodeling er Croydon Tramlink. På Croydon Tramlink har den private partner i vidt omfang påtaget sig indtægtsrisikoen. Svigtende passagertal har resulteret i, at den private aktør har måttet kæmpet hårdt for at undgå konkurs. En konkurs vil være et tab for både den offentlige og private part, da det offentlige ifølge kontrakten er forpligtiget til at overtage anlæg og drift for 95 % af gældsprisen ved en konkurs. De svigtende billetindtægter kan henføres til: optimistiske passagerberegninger, at borgere og erhvervsliv behøver tid til at vænne sig til de nye faciliteter, samt at en konkurrerende buslinie ikke blev krævet nedlagt i koncessionsaftalen. På LUAS light rail har den regionale trafikmyndighed påtaget sig indtægtsrisikoen. Men for at sikre at den private partner har incitament til at forbedre passagergrundlaget, har man opstillet forskellige bonusordninger hvor den private partners indtægt stiger såfremt passagertallet stiger. Den private aktør har forskellige redskaber til at stimuler passagertilgangen høj driftspålidelighed, god service, god information, at system og stationer føles trygge, reklamekampagner mv. Andre udfordringer Kulturforskelle OPP bygger på tillid og dialog, men selv den bedste kontrakt kan ikke sikre et godt forhandlings- og samarbejdsmiljø i en årig periode. Det er noget, der skal arbejdes med dagligt. Der er betydelige kulturforskelle mellem offentlige og private aktører. Eksempelvis er der forskelle i aktørernes interesse i projektets økonomi. Hos ordregiver er overholdelse af budget og minimering af risiko i fokus. Hos tilbudsgiver handler det om at sikre en omsætning, et overskud og evt. et godt afkast til aktionærerne. Der er behov for at forstå hinandens behov og præmisser. Trafikdage på Aalborg Universitet

9 Politik Den offentlige myndigheds beslutningsmæssige og økonomiske råderum reduceres i partnerskabets levetid. Dels som konsekvens at den private partner har større indflydelse på projektets indhold og udformning, dels som følge af at dele af det offentlige budget reserveres til de faste årlige betalinger til projektet. Vidensopbygning i embedsværket er en nødvendighed særligt omkring de økonomiske og juridiske konstellationer omkring et OPP-selskab. Politikerne bør informeres maksimalt om fordele og problemstillinger ved OPP, inden de beslutter sig for at realisere et OPP-projekt. Monopol Der er fare for at skabe monopolagtige tilstande ved et OPP, hvilket man skal være meget opmærksom på, da det på længere sigt kan være konkurrenceforvridende og fordyrende for den offentlige myndighed. Dette hænger dels sammen med, at det er utroligt omkostningsfuldt for den private part at forberede et OPP-tilbud, dertil kommer risikoen for ikke at få opgaven. Dels betyder det lange kontraktforhold, at virksomheder, som eventuelt måtte være i besiddelse af tilsvarende kompetencer, vil få vanskeligt ved at opretholde disse og deres fremtidige muligheder for at byde på yderligere opgaver relateret til projektet vil være begrænset. Kompetenceopbygningen i den offentlige sektor risikerer at blive begrænset yderligere på grund af det private selskabs fulde ansvar for opgaveløsningen. Dette gør at, den offentlige part får vanskeligere ved at udøve kompetent indflydelse, eller alternativt bliver nødt til at investere i et beredskab i form konsulenter og eksperter. Man kan sige, at fuldstændig overdragelse af service produktionen til en privat virksomhed medfører et videns tab for den offentlige myndighed. Ud fra en økonomisk synsvinkel mister myndigheden adgang til information om de faktiske omkostninger ved produktionen, hvilket øger informationsasymmetrien mellem parterne. Styringsmæssigt mister det offentlige muligheden for at tilbagetrække opgaven i tilfælde af kontraktbrud eller konkurs. Lånedeponeringsregler Et OPP vil ofte medføre, at det offentlige må ud og låne store beløb i forbindelse med finansiering af f.eks. et byggeanlæg. Lånedeponeringsreglerne kan imidlertid sætte et loft for, hvor meget f.eks. en kommune eller amt må optage af lån, og dette kan være en barriere for gennemførelsen af et OPP-samarbejde. Regeringen arbejder i øjeblikket med at klargøre, hvad der skal kræves, for at den offentlige myndighed kan få dispensation fra lånebekendtgørelsens deponeringsregler i forbindelse med OPP. Konklusion Kun hvis man mødes som ligeværdige partnere kan man opnå de ekstra gevinster ved OPP tillid kræver respekt og respekt kræver viden. OPP kræver et grundigt forarbejde hos den offentlige myndighed og dybtgående viden om de finansielle og juridiske aspekter i det aktuelle projekt. Ofte vil det derfor være svært for en mindre kommune at løfte et OPP-projekt. Større OPP-projekter inden for infrastruktur og lignende kan derfor med fordel forankres i region eller stat. På baggrund af erfaringerne fra Croydon Tramlink har Transport for London opstillet følgende overordnede kriterier for et succesfuldt OPP: En fra starten veldefineret ramme for tilvejebringelsesprocessen. Dette indebære at processen skal være afgrænset og gennemtænkt fra starten via en fyldestgørende forundersøgelse. Trafikdage på Aalborg Universitet

10 En simpel indikatorstruktur (enkle og nemt målbare succeskriterier). Den offentlige myndighed skal kunne monitere på byggeri, drift og vedligeholdelse og det er derfor vigtigt, at det står klart hvad der skal måles på og hvad det betyder. Håndtering af risikodelingen Tidlig involvering af den private partner Indtægtsrisikoen bør placeres hos den offentlige myndighed Indskrivning af mulighederne for at udvide linieføring og drift i kontrakten Klare kriterier for kurtagen for nettet (banestrækningerne) Sikre integration med andre transportformer (busser, tog) Et tilstrækkeligt antal byder på opgaven (minimum 3-4) Transport for London tilføjede yderligere, at det var vigtigt for den offentlige part at vinde den private parts respekt, hvis man skal have sig nogen forventning om, at den private part ikke hele tiden vil forsøge at bøje kontrakten for yderligere indtjening. Trafikdage på Aalborg Universitet

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079 PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 OPP og samlet udbud Torben Brøgger 013861-0079 Torben Brøgger Bech-Bruun, Århus Partner i afdelingen for Fast ejendom, entreprise og

Læs mere

Alternative samarbejdsmodeller. mellem KommuneKredit kommuner/regioner og private partnere. kommunekredit 1

Alternative samarbejdsmodeller. mellem KommuneKredit kommuner/regioner og private partnere. kommunekredit 1 Alternative samarbejdsmodeller mellem KommuneKredit kommuner/regioner og private partnere kommunekredit 1 2 kommunekredit Anvendelse af offentlige - private partner skaber (OPP) i kommuner og regioner

Læs mere

Har OPP en fremtid i transport sektoren i Danmark? Vejforum 2009

Har OPP en fremtid i transport sektoren i Danmark? Vejforum 2009 Har OPP en fremtid i transport sektoren i Danmark? Vejforum 2009 3. december 2009 Annette Walter Projektchef OPP og finansiering COWI 1 Agenda OPP som organisationsform Hvad menes med privat finansiering?

Læs mere

Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium

Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium Offentlig-Private Partnerskaber en genvej til nye anlæg? Investeringer i kollektiv trafik 10. oktober 2008 www.ey.com/dk/opp Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium Det gælder spørgsmålet om

Læs mere

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering Paradigme for OPP egnethedsvurdering Indholdsfortegnelse OPP egnethedsvurdering skabelon... 3 1. Beskrivelse af projektet... 3 2. Erfaringer med lignende

Læs mere

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab 2014 UDARBEJDET AF MAJA FREDERIKSEN 0. Bestillerens rolle 0.1 Den offentlige part (Bestilleren) 0.2 Bestillerrådgiver 5. Fase 4 Anlæg og drift 5.1 Anlægsfasen

Læs mere

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP HVORNÅR OG HVORDAN Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP undervejs i mere end 10 år Regeringens handlingsplan, 2004: Det offentlige skal blive bedre til at bruge markedet, når det leverer service

Læs mere

BILAG A OPP-redegørelse

BILAG A OPP-redegørelse BILAG A OPP-redegørelse Offentligt-privat partnerskab (OPP) Offentligt-privat samarbejde (OPS) Offentligt-privat samarbejde (OPS) Traditionelt udbud KRITERIER OPP SKRÆDDERSYET BYGGERI PARTNERING UDLICITERING

Læs mere

OPP-Byggeprojekter Region Sjælland

OPP-Byggeprojekter Region Sjælland OPP-Byggeprojekter Region Sjælland OPP konceptet Et Offentlig-Privat Partnerskab - er en type offentlig privat samarbejde, der er kendetegnet ved at design, projektering, etablering og drift og vedligeholdelse

Læs mere

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S.

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. 1 OPP-princippet 2 Rationalet 3 Udfordringer 4 Konklusion 1. OPP-princippet Bestiller (offentlige institutioner) Aktionærer

Læs mere

Vandsektoren OPP? Investering og finansiering

Vandsektoren OPP? Investering og finansiering pwc.dk Vandsektoren OPP? Investering og finansiering 22. August 2013 Agenda 1. Indledning 2. OPP hvad og hvorfor 3. OPP og vandsektoren 2 Indledning 3 Indledning 1. Investering og finansiering i vandsektoren

Læs mere

» Offentlig Privat Partnerskab OPP. Hvilke kommunale risici i større bygge- og anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt

» Offentlig Privat Partnerskab OPP. Hvilke kommunale risici i større bygge- og anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt Offentlig Privat Partnerskab OPP Hvilke kommunale risici i større bygge- og anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt Det KAN gøres bedre 2 Vigtige karakteristika ved OPP Kontrakten

Læs mere

Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007

Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007 Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007 Opfordring til at gå nye veje! Nye offentlig-private samarbejdsformer (OPS) kan være et skridt på vejen til en

Læs mere

CORPORATE FINANCE. Region Midtjylland. Strukturer - alternative finansierings- og samarbejdsmodeller 6. oktober 2010 ADVISORY

CORPORATE FINANCE. Region Midtjylland. Strukturer - alternative finansierings- og samarbejdsmodeller 6. oktober 2010 ADVISORY CORPORATE FINANCE Region Midtjylland Strukturer - alternative finansierings- og samarbejdsmodeller 6. oktober 2010 ADVISORY Disclaimer Ansvarsfraskrivelse - præsentation Denne præsentation er udelukkende

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

nvf årsmøde 4. og 5. juni 2009

nvf årsmøde 4. og 5. juni 2009 1 nvf årsmøde 4. og 5. juni 2009 Fremtidige samarbejdsformer i bygge anlægsbranchen Knud Erik Busk 2 Agenda Baggrund for tiltag om nye samarbejdsformer 5 typer samarbejdsformer OPP med eksempel OPS med

Læs mere

Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter

Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter Præsentation Poul Kilt Projektchef hos Kemp & Lauritzen med ansvar for bl.a. OPP/OPS, ESCO o.l. komplekse D&V-kontrakter. Har medvirket ved følgende

Læs mere

Det fremgår af 62 i kommunestyrelsesloven og den tilhørende vejledning, at udbudsstrategien

Det fremgår af 62 i kommunestyrelsesloven og den tilhørende vejledning, at udbudsstrategien Udbudsstrategi for valgperioden 2010-2013 i Norddjurs Kommune Kommunalbestyrelsen har udarbejdet en udbudsstrategi, der blandt andet indeholder en oversigt over hvilke driftsområder, hvor det overvejes

Læs mere

U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING

U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING Frederikshavn Kommune indgik i 2011 en OPS-kontrakt med et konsortium bestående af MT Højgaard og DEAS om design, opførelse og efterfølgende

Læs mere

Incitamentskontrakt for Metroens drift Carsten Fich, driftschef Ørestadsselskabet

Incitamentskontrakt for Metroens drift Carsten Fich, driftschef Ørestadsselskabet Incitamentskontrakt for Metroens drift Carsten Fich, driftschef Ørestadsselskabet Indledning Kollektiv trafik drives flere steder på kontrakt. Den kontraktuelle konstruktion kan være forskellig, men ofte

Læs mere

Offentligt-Private Partnerskaber. Offentlig Sektor Branchemøde del I TR-Forum 2013

Offentligt-Private Partnerskaber. Offentlig Sektor Branchemøde del I TR-Forum 2013 Offentligt-Private Partnerskaber Offentlig Sektor Branchemøde del I TR-Forum 2013 Forskellige organisationsformer Model Eksempel Det offentlige som bygherre Den Sorte Diamant, DR-byen Offentligt selskab

Læs mere

Konsulent og professionel værdiskaber

Konsulent og professionel værdiskaber Samarbejdsformer Konsulent og professionel værdiskaber 14 års erfaring med affaldsog ressourceoptimering heraf 7 år i topledelsen af Renosyd Den værdifulde kundeoplevelse er omdrejningspunktet for mit

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen

Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 228 Offentligt Side 1 af 9 Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen Spørgsmål R, S og T

Læs mere

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger Principaftale for Odense Letbane Staten, Odense Kommune og Region Syddanmark og er enige om at styrke den kollektive trafik med etablering af Odense Letbane. Odense Letbane vil sikre sammenhængen på tværs

Læs mere

Partnerskabet som samarbejdsmodel - modeller, erfaringer og muligheder

Partnerskabet som samarbejdsmodel - modeller, erfaringer og muligheder Partnerskabet som samarbejdsmodel - modeller, erfaringer og muligheder Ole Helby Petersen Seniorforsker, ph.d. KORA (olhe@kora.dk) Budskabet 1. Pilen peger i retning af flere partnerskaber 2. Partnerskaber

Læs mere

Østlig Ringvej. Torben Möger Pedersen, PensionDanmark og Michael Nellemann Pedersen, PKA

Østlig Ringvej. Torben Möger Pedersen, PensionDanmark og Michael Nellemann Pedersen, PKA Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 117 Offentligt Ko Bi Br af De kli Pen beh Fo [T [D Af [w [K Østlig Ringvej Do til pr Torben Möger Pedersen, PensionDanmark og Michael Nellemann

Læs mere

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde OPS 4/0407-1200-0011 /CLV Begrænset udbud Et begrænset udbud er en udbudsform, hvor man som leverandør skal prækvalificeres, før man kan komme med et

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling 2. december 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen har

Læs mere

Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen

Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen København d. 14. maj 2014 Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen Regeringen og Københavns Kommune er enige om at anlægge og finansiere en metro til Ny Ellebjerg

Læs mere

» Offentlig Privat Partnerskab OPP. Hvilke kommunale risici i større byggeog anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt

» Offentlig Privat Partnerskab OPP. Hvilke kommunale risici i større byggeog anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt Offentlig Privat Partnerskab OPP Hvilke kommunale risici i større byggeog anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt Danmarks største bygge- og anlægsvirksomhed 5.800 medarbejdere

Læs mere

GENERELLE ERFARINGER MED ORGANISERING AF VEJPROJEKTER SAMT MERE SPECIFIKKE ERFARINGER FRA OPP PROJEKTET KLIPLEV - SØNDERBORG

GENERELLE ERFARINGER MED ORGANISERING AF VEJPROJEKTER SAMT MERE SPECIFIKKE ERFARINGER FRA OPP PROJEKTET KLIPLEV - SØNDERBORG Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 2 Offentligt GENERELLE ERFARINGER MED ORGANISERING AF VEJPROJEKTER SAMT MERE SPECIFIKKE ERFARINGER FRA OPP PROJEKTET KLIPLEV - SØNDERBORG TRANSPORTUDVALGETS

Læs mere

[Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune

[Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune [Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Formål med konkurrenceudsættelsespolitiken 3 3. Hvad og hvem er omfattet 5 3.1 Definition 5 4. Rammer

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058 Økonomiforvaltningen Center for økonomi & HR NOTAT Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. Baggrund Københavns Kommune vil i de kommende år stå overfor en række

Læs mere

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at regionen planlægger udbuddet

Læs mere

16. DECEMBER Netværksmøde. Udbud med forhandling. v/associeret partner, advokat Malene Roose Bagh

16. DECEMBER Netværksmøde. Udbud med forhandling. v/associeret partner, advokat Malene Roose Bagh Netværksmøde Udbud med forhandling v/associeret partner, advokat Malene Roose Bagh mal@kammeradvokaten.dk 1 Agenda 1. 2. 3. 4. Hvornår kan udbud med forhandling anvendes? Fordele og ulemper forskelle ift

Læs mere

Erfaringerne med offentligeprivate

Erfaringerne med offentligeprivate Erfaringerne med offentligeprivate samarbejdsformer Signe Primdal Rahbek Slots- og Ejendomsstyrelsens mission Ejendomsvirksomhed vi bygger eller lader andre bygge for os (OPP). At tilvejebringe kontorlokaler

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 117 Offentligt. 5. DECEMBER 2016 OPP-workshop

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 117 Offentligt. 5. DECEMBER 2016 OPP-workshop Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 117 Offentligt 5. DECEMBER 2016 OPP-workshop Sampension er blandt landets ledende OPP-aktører Betydelig erfaring Sampension har investeret

Læs mere

UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS

UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS Udbudspolitik for FynBus Formål FynBus har den vision, at Den kollektive trafik skal set fra passagerernes synsvinkel være enkel, sammenhængende og konkurrencedygtig med andre

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge Projektet i hovedtræk. Orienteringsmøde den 1. november 2013

OPP Kalvebod Brygge Projektet i hovedtræk. Orienteringsmøde den 1. november 2013 OPP Kalvebod Brygge Projektet i hovedtræk Orienteringsmøde den 1. 1 Hovedrapport Indholdsfortegnelse Hovedrapport 2 1 Projektet i hovedtræk 3 2 Fordeling af risici 4 3 Grundleje og krydsende option 5 4

Læs mere

Kommunernes og regionens fælles vision og principper for den kollektive trafik i Syd og Sønderjylland.

Kommunernes og regionens fælles vision og principper for den kollektive trafik i Syd og Sønderjylland. Kommunernes og regionens fælles vision og principper for den kollektive trafik i Syd og Sønderjylland. Gennem de sidste år er der sket store omlægninger af den kommunale og regionale bustrafik i Syd og

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Havvindmøllepark ved Samsø - Gennemførelse af fase 3 (projektering mv.).

Havvindmøllepark ved Samsø - Gennemførelse af fase 3 (projektering mv.). Havvindmøllepark ved Samsø - 2.oktober 2000. Gennemførelse af fase 3 (projektering mv.). 1.Forudsætninger: Fase 3 er i denne sammenhæng defineret som fasen efter opnåelse af myndighedsgodkendelse (VVM-samlet

Læs mere

Bilag 2B: Oplæg til beslutning om fælles udbud af bredbånd i Nordjylland

Bilag 2B: Oplæg til beslutning om fælles udbud af bredbånd i Nordjylland Bilag 2B: Oplæg til beslutning om fælles udbud af bredbånd i Nordjylland Formål, Baggrund og Indhold: Beslutningsoplægget skal give et godt, velunderbygget og solidt grundlag for en beslutning hos de nordjyske

Læs mere

Udbudslovens potentiale udnyttes ikke

Udbudslovens potentiale udnyttes ikke Laura Svaneklink, chefkonsulent lans@di.dk JANUAR 2017 Bertil Egger Beck, konsulent beeb@di.dk Peter Beyer Østergaard, student pebo@di.dk Udbudslovens potentiale udnyttes ikke Kommuner og andre offentlige

Læs mere

Syddjurs Kommune Økonomisk vurdering af rådhusprojekt

Syddjurs Kommune Økonomisk vurdering af rådhusprojekt Deals Syddjurs Kommune Økonomisk vurdering af rådhusprojekt Privat og fortroligt Agenda 1. Formål med den økonomiske vurdering af rådhusprojektet 2. Beskrivelse af de forskellige samarbejdsmodeller 3.

Læs mere

Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark

Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark Projektorganisering (I) OPP er en (projekt)organiseringsmodel ikke en finansieringsmodel! Bygherre Glem technicalities omkring finansiering

Læs mere

Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil

Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil Jakob Scharff Chefkonsulent, www.udbudsportalen.dk i KL Tlf: 3370 3370 E-mail: jsc@kl.dk Vil reformen betyde mere offentligprivat

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 8. august 2006 RN A607/06

RIGSREVISIONEN København, den 8. august 2006 RN A607/06 RIGSREVISIONEN København, den 8. august 2006 RN A607/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Ørestads- og Metroprojektet (nr. 2) (beretning nr. 3/04) I. Indledning 1. I mit

Læs mere

Finansiering af transportinfrastruktur projekter

Finansiering af transportinfrastruktur projekter 1 Finansiering af transportinfrastruktur projekter 1.1 Introduktion Mange nye transportinfrastruktur projekter af både national og international betydning, herunder TransEuropæiske Net projekterne, gennemføres

Læs mere

Fast forbindelse Helsingør-Helsingborg Skanskas forslag Mats Williamson, vicedirektør. Publik information

Fast forbindelse Helsingør-Helsingborg Skanskas forslag Mats Williamson, vicedirektør. Publik information Fast forbindelse Helsingør-Helsingborg Skanskas forslag Mats Williamson, vicedirektør Kort om Skanska Stiftet i 1887 i Sverige International virksomhed siden 1897 Børsnoteret på Nasdaq Stockholm Indtjening

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Finansiering af metro til Rødovre

Finansiering af metro til Rødovre Finansiering af metro til Rødovre Rødovre Kommune 1 Indledning Forfatter: Kristian Kolstrup Dato: 1. december 2014 I dette notat giver vi et overblik over mulighederne for finansiering af en metro til

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Status for letbane i Ring 3 og eksempler på byudvikling ved stationer v projektchef Tove Skrumsager Frederiksen, Metroselskabet

Status for letbane i Ring 3 og eksempler på byudvikling ved stationer v projektchef Tove Skrumsager Frederiksen, Metroselskabet Status for letbane i Ring 3 og eksempler på byudvikling ved stationer v projektchef Tove Skrumsager Frederiksen, Metroselskabet Samarbejdsaftale om en letbane fra Lundtofte til Ishøj blev indgået 29. juni

Læs mere

Konference om opgaver for Søværnet og Marinehjemmeværnet

Konference om opgaver for Søværnet og Marinehjemmeværnet Konference om opgaver for Søværnet og Marinehjemmeværnet Advokat Erik Kjær-Hansen Søværnet udbyder en række maritime opgaver over de kommende år. Hvilke udbudsretlige muligheder og udfordringer giver det

Læs mere

OPP-projekt Kalvebod Brygge Fælles informations og spørgemøde

OPP-projekt Kalvebod Brygge Fælles informations og spørgemøde Advisory OPP-projekt Kalvebod Brygge Fælles informations og spørgemøde Personligt og fortroligt Hovedrapport Indholdsfortegnelse Hovedrapport 2 1 Leje af grund 3 2 Ophævelse af kontrakt - Bestiller 4 3

Læs mere

Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk

Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk UDKAST December 2016 Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk 1. Baggrund I England, Tyskland, USA og Canada har man god erfaring med at etablere forpligtigende BID s (Business Improvement Districts)

Læs mere

Aabenraa Kommune Trafik og vej

Aabenraa Kommune Trafik og vej Aabenraa Kommune Trafik og vej 4758 Udbudsformer Valg af udbudsformer for vejbelysning i kommunalt regi 4758rap002, Aabenraa Kommune Trafik og vej 4758 Udbudsformer Valg af udbudsformer for vejbelysning

Læs mere

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Statuskonference for strategiske analyser - 26. november 2012 Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Kaj V. Holm Finansdirektør, Sund & Bælt Holding A/S Agenda Beskrivelse af statsgarantimodellen

Læs mere

Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP. Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen

Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP. Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen Oversigt Regelgrundlag Partnering som samarbejdsform Grænsefladen til OPP Typer af partneringsamarbejde Udfordringer

Læs mere

Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010

Grant Thornton lessons learned set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010 Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side 3. november 2010 1 Agenda 1. Hvorfor OPP? 2. Lessons learned Totaløkonomi OPP Finansiering Finansieringsmodeller Exit-modeller Totaløkonomisk

Læs mere

VEJLEDNING. Vejledning til konsortiedannelse

VEJLEDNING. Vejledning til konsortiedannelse VEJLEDNING Vejledning til konsortiedannelse 17082016 Vejledning til konsortiedannelse Indledning SKI udbyder rammeaftaler på vegne af det offentlige Danmark. Vores hovedopgave er at tilvejebringe rammeaftaler

Læs mere

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab.

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 12. marts 2015 anlægs- og driftsselskab. 1. Resume I forlængelse af statens supplerende bevilling til Aarhus

Læs mere

Udbudspolitik for Hillerød Kommune 2013 Indholdsfortegnelse

Udbudspolitik for Hillerød Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Udbudspolitik for Hillerød Kommune 2013 Indholdsfortegnelse 1. Overordnede principper... 2 Myndighedsopgaver... 2 Opgavers egnethed til udbud... 2 2. Tilrettelæggelse af udbudsforretningen... 3 Offentliggørelse

Læs mere

Notat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323

Notat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323 Notat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323 Analyse om infrastrukturprojekter fra Kraka I en ny analyse 1 har Kraka lavet en gennemgang af det samfundsøkonomiske afkast af en række større infrastrukturprojekter.

Læs mere

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14 Afgjort den 4. juni 2014 111 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 Koncessionsaftaler REFERENCER: Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger

Læs mere

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at kommunen planlægger udbuddet

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

OPP. Offentligt-Privat Partnerskab. Muligheder og udfordringer

OPP. Offentligt-Privat Partnerskab. Muligheder og udfordringer OPP Offentligt-Privat Partnerskab Muligheder og udfordringer Udbud & Indkøb 2. august 2013 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Definition og afgrænsning... 3 3. Danske erfaringer... 4 4. OPP-projekter: Egnethedsvurdering...

Læs mere

OPP Vejle. v. Gert Frost projektleder OPP Vejle

OPP Vejle. v. Gert Frost projektleder OPP Vejle OPP Vejle v. Gert Frost projektleder OPP Vejle Dagsorden Generalplan for psykiatrien i Region Syddanmark OPP Vejle forberedelsen - fokuspunkter Kronologi Regionen indsats frem til kontrakten (Sam)arbejdet

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale 31. oktober 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen

Læs mere

Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven. Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner

Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven. Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner tbr@bechbruun.com 2 Udbudspligten for varer og tjenesteydelser under tærskelværdien ændres Tilbudslovens

Læs mere

Aktstykke nr. 31 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014.

Aktstykke nr. 31 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014. Aktstykke nr. 31 Folketinget 2014-15 Afgjort den 18. december 2014 31 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR UDBUD MED FORHANDLING AF PROCESLEDELSE OG ANALYSER I TVÆRREGIONALT PROJEKT OM VÆRDIBASERET STYRING I SUNDHEDSVÆSENET DANSKE REGIONER

SPØRGSMÅL OG SVAR UDBUD MED FORHANDLING AF PROCESLEDELSE OG ANALYSER I TVÆRREGIONALT PROJEKT OM VÆRDIBASERET STYRING I SUNDHEDSVÆSENET DANSKE REGIONER SPØRGSMÅL OG SVAR UDBUD MED FORHANDLING AF PROCESLEDELSE OG ANALYSER I TVÆRREGIONALT PROJEKT OM VÆRDIBASERET STYRING I SUNDHEDSVÆSENET DANSKE REGIONER PRÆKVALIFIKATIONSFASE EU-UDBUD NR. 2016/S 243-443517

Læs mere

Transport- og Bygningsministeriet. Granskning af letbanen på Ring 3 Ledelsesresumé

Transport- og Bygningsministeriet. Granskning af letbanen på Ring 3 Ledelsesresumé Transport- og Bygningsministeriet Granskning af letbanen på Ring 3 Ledelsesresumé Ledelsesresumé Transport- og Bygningsministeriet har igangsat en granskning af anlægsbudget og udbudsmateriale for letbanen

Læs mere

ANBEFALINGER TIL RAMMEAFTALER FOR RÅDGIVERYDELSER

ANBEFALINGER TIL RAMMEAFTALER FOR RÅDGIVERYDELSER ANBEFALINGER TIL RAMMEAFTALER FOR RÅDGIVERYDELSER Denne pjece er målrettet offentlige myndigheder, der overvejer at udbyde en rammeaftale for rådgiverydelser 1. > Er der behov for at udbyde en rammeaftale

Læs mere

Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP)

Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP) Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP) 2014 SIDE 2 Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online ISBN 978-87-7029-576-5

Læs mere

Medlemsstater - Bygge og anlæg - Udbudsbekendtgørelse - Konkurrencepræget dialog

Medlemsstater - Bygge og anlæg - Udbudsbekendtgørelse - Konkurrencepræget dialog 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:262441-2011:text:da:html DK-Odense: Bygge- og anlægsarbejde i forbindelse med bygninger beregnet til kunstneriske aktiviteter

Læs mere

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014 Danske Havne Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY August 2014 Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv Danske havne har ambitiøse udviklingsplaner baseret på nye

Læs mere

Muligheder for realisering af et tilpasningsbehov på 30 mio. kr. på kollektiv trafik

Muligheder for realisering af et tilpasningsbehov på 30 mio. kr. på kollektiv trafik Muligheder for realisering af et tilpasningsbehov på 30 mio. kr. på kollektiv trafik Baggrund I budgetaftalen for 2015 indgår, at der i 1. kvartal 2015 træffes beslutning om rammerne for budgettet for

Læs mere

Muligheder for at tage miljøhensyn og gøre brug af miljømærker i udbud

Muligheder for at tage miljøhensyn og gøre brug af miljømærker i udbud Muligheder for at tage miljøhensyn og gøre brug af miljømærker i udbud Maria Haugaard, Advokat Gå-hjem-møde om udbudsloven og miljømærker 4. Maj 2016 Introduktion til udbudsloven og de nye muligheder for

Læs mere

September 2014. Vejledning i implementering af cirkulær økonomi i offentlige indkøbsaftaler

September 2014. Vejledning i implementering af cirkulær økonomi i offentlige indkøbsaftaler September 2014 Vejledning i implementering af cirkulær økonomi i offentlige indkøbsaftaler Indhold: 1. Formål... 3 2. Udbud... 3 3. Den tekniske dialog... 4 5. Kravspecifikation... 5 6. Tildelingsfasen...

Læs mere

Notat til Økonomiudvalget. Målsætning for gældsudvikling

Notat til Økonomiudvalget. Målsætning for gældsudvikling Notat til Økonomiudvalget Målsætning for gældsudvikling Finansielle strategi I kommunens finansielle strategi fastlægges generelle retningsliner i forbindelse med låneoptagelse og pleje af kommunens låneportefølje.

Læs mere

Byvision og Letbane i Ring 3. TØF 1. oktober 2012

Byvision og Letbane i Ring 3. TØF 1. oktober 2012 Byvision og Letbane i Ring 3 TØF 1. oktober 2012 Projektet: et storskala byudviklingsprojekt en fælles byvision fælles omdannelsesstrategier en kobling af by- og trafikudvikling 5..Udvikling af den

Læs mere

Udbuds- og indkøbsstrategi 2016

Udbuds- og indkøbsstrategi 2016 Udbuds- og indkøbsstrategi 2016 December 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål og principper... 3 2.1 Stordriftsfordele... 3 2.2 Indkøbsfællesskaber, når det giver merværdi... 3 2.3 Organisering

Læs mere

11. Team Vækst Danmark

11. Team Vækst Danmark Brevid 2883336 11. Team Vækst Danmark Åbent Vækstforum Sjælland 2772740 Brevid: Resume Annoncering vedr. Team Vækst Danmark blev igangsat 1. juli 2015. Der foreligger nu en ansøgning fra Region Midtjylland

Læs mere

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Opførelsen af Køge Park udbydes som én samlet totalentreprisekontrakt, jf. nedenfor.

Opførelsen af Køge Park udbydes som én samlet totalentreprisekontrakt, jf. nedenfor. Advokatpartnerselskab Henrik Puggaard Advokat J.nr. 289785-3-1-GTH BILAG 9 TIL GRUNDKØBSAFTALEN Regler for gennemførelse af udbud af totalentreprisekontrakt 1. Udbudsforpligtelsen Til opfyldelse af Grundkøbsaftalens

Læs mere

Hovedstadsområdets Trafikselskab

Hovedstadsområdets Trafikselskab Hovedstadsområdets Trafikselskab Per Homann Jespersen/26. oktober 2012 - En alternativ organisering af den kollektive trafik øst for Storebælt Dette oplæg er et indspil til Trængselskommissionens arbejde

Læs mere

Udbudspligt i tværkommunalt samarbejde

Udbudspligt i tværkommunalt samarbejde Aarhus 24. august 2017 Anne Bergholt Sommer Partner T +45 72 27 33 61 ase@bechbruun.com Sagsnr. 038345-0081 cen/ase Udbudspligt i tværkommunalt samarbejde 1. Indledning Norddjurs Kommune ønsker at få afklaret

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd TRAFIKPLAN FOR region midtjylland Den regionale trafikplan herunder X bus og privatbaner Visioner og principper for det regionale rutenet Den regionale udviklingsplan sammenfatter Regionsrådets visioner

Læs mere

Standardmodel for OPP Renovering, drift og vedligeholdelse

Standardmodel for OPP Renovering, drift og vedligeholdelse 2013 Standardmodel for OPP Renovering, drift og vedligeholdelse Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk On-line ISBN 978-87-7029-519-2

Læs mere

24-02-2015. Sagsnr. 2014-0259562. OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet. Dokumentnr. 2014-0259562-21

24-02-2015. Sagsnr. 2014-0259562. OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet. Dokumentnr. 2014-0259562-21 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen BILAG 24-02-2015 OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet Baggrund Borgerrepræsentationen (BR) har besluttet, at offentlige-private partnerskaber (OPP) kan overvejes

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere