MarieBladet. Mariehjemmene i jubilæumsåret Provo i stor størrelse beboerne passer til stedet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MarieBladet. Mariehjemmene i jubilæumsåret 1958-2008. Provo i stor størrelse beboerne passer til stedet"

Transkript

1 MarieBladet Mariehjemmene i jubilæumsåret Provo i stor størrelse beboerne passer til stedet 50 år og i voksealder Mariehjemmene runder et skarpt hjørne Vold og trusler en del af virkeligheden Temadag Ægteskabsannoncer hvad er der gang i? ny lovgivning om annonceringhspligt Leder 50 år ung Marts 2008

2 Adresser FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej Hellerup, Leder ROSE MARIEHJEMMET Brodersens Alle Hellerup, ELSE MARIEHJEMMET Kystvej Humlebæk, DORTHE MARIEHJEMMET Rødovrevej Rødovre, ELLEN MARIEHJEMMET Vesterbrogade 3 C 3250 Gilleleje, KIRSTEN MARIE Vinkelvej Lyngby, KAREN MARIE Skovvej 7, Nyrup 4262 Sandved, METTE MARIE Hyltebjerg Allé Vanløse, LOUISE MARIEHJEMMET Svenskelejren Brønshøj, HANNE MARIEHJEMMET KVINDELY Ringstedvej Roskilde, LINE MARIE Stationsvej Slangerup, BIRTHE MARIE Liselundager 13 A 2640 Hedehusene, INGE MARIE Skansen, 4100 Ringsted SOFIE MARIE Skansen, 4100 Ringsted Forsiden Fotoet viser Ulla Jensen i sin bolig på Rose Mariehjemmet. Når bladet udkommer den er det præcis 15-årsdagen for Ullas indflytning. Jesper Maarbjerg, formand Fonden Mariehjemmene 50 år ung Det er som det ses på billedet ikke mig, der er 50 år ung er det år, hvor Mariehjemmene fylder 50 år. Det vil naturligvis blive fejret behørigt for medarbejdere og bestyrelser og det skal være festligt! Man fristes let til at dvæle ved de forløbne år, når man støder ind i en rund fødselsdag. Vi skal ikke lukke øjnene for vores historie. Som man kan se i dette MarieBlad, har vi faktisk fået skrevet vores historie ned, så den ikke går tabt. Det er imidlertid farligt, hvis vi bruger for lang tid til at se på al det gode, vi har gjort, frem for at koncentrere os om det, der skal ske i fremtiden. Vi skabes og får identitet af vores historie; men det er nutidens handlinger og dispositioner, der viser, om vi lever op til vores gode rygte. Vi skal derfor altid være i voksealderen. Ikke at vi altid skal vokse. Men snarere at vi aldrig skal tro, at vi er færdigudviklede. I MarieBladet vil vi i løbet af året bringe en række artikler, der er møntet på 50-året, og bortset fra dette blads forsmag på vores historie, vil det ikke være tilbageblikkene, der kommer til at kendetegne artiklerne. God læselyst ønskes også i jubilæumsåret af Redaktionsgruppen 2

3 Redaktionelt Redaktion Jesper Maarbjerg (jm) Flemming Høj Jermiin (fhj) Kristian Wedel Andersen Arne Skovgaard Nielsen (asn) ansvarshavende Fonden Mariehjemmene Onsgårdsvej Hellerup Tlf Fax Citat og gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Leder Leder... 2 Redaktionelt... 3 Fra vor egen verden Provo i stor størrelse år og stadig i voksealderen Vold og trusler Ægteskabsannoncer nej det skal være overenskomkstannoncer Bagsiden Sjælsø rundt 2008: søndag den 8. juni En medarbejder krydser sit spor ISSN Trykning Stormtryk Faste links: Ankestyrelsen: Beskæftigelsesministeriet: Indenrigs og sundhedsministeriet: Velfærdsministeriet: Videnscentre MarieBladet trykkes i et oplag på 750 stk. og sendes til alle medarbejdere og alle bestyrelsesmedlemmer samt samarbejdspartnere. Desuden udleveres MarieBladet til interessede pårørende. I Mariehjemmene er der aktuelt ansat 438 medarbejdere, og antallet af bestyrelsesmedlemmer er i alt 78 i de 19 bestyrelser. Mariehjemmenes webmaster gør opmærksom på, at han har indrettet hjemmesiden, så MarieBladet også kan læses på 3

4 Fra vores egen verden Jeg véd godt, det er enormt provokerende ude i samfundet! Der sidder en provo på 1 meter og 63 På den anden side af et ydmygt kaffebord i et ligeså ydmygt kontor Det er ikke lige det første, man tænker på, når man møder lederen af Pensionatet Mette Marie, Samy Visvanathan. At man sidder over for en provo. Men det gør man!! En velklædt én af slagsen. Med stærke, venlige øjne. Karisma. Og med stærke synspunkter om sit job og sin målgruppe. Han taler med noget accent. Men det gør ikke budskabet uklart! Samy véd godt, hvad han taler om og hvad han vil! Bag ham hænger et citat fra Ravi Shankar. Ikke citarspilleren, men angiveligt en anden inder. En vismand: Misbrug er ikke, når vi ta r noget for at få det godt, men når vi ikke har det godt, hvis vi ikke ta r noget!! Vi sidder sammen på det lille, næsten anonyme bosted for sindslidende med misbrug: Mette Marie. Samy Visvanathan er lederen. 163 cm! Blandt misbrugende mennesker, der kan blive overordentligt aggressive og voldelige, når deres sindslidelse tager herredømmet fra dem. Nogle af dem er tæt på de to meter og ikke lige typer, man har lyst til at blive uvenner med Men sådan er det ikke for personalet på Mette Marie. De kan noget, som ikke ret mange socialarbejdere magter. Men det er ikke noget, de går og skilter med. De gør det bare. Skaber rammer om en målgruppe, som i udgangspunktet er ubehandlelige. Dem, de andre ikke vil lege med! Dem, hvorom de allerfleste socialpædagogiske tilbud ville sige: uden for pædagogisk rækkevidde eller kan ikke rummes i herværende institution. Men de både kan, vil og skal rummes på Mette Marie. Forstander Samy Visvanathan, Pensionatet Mette Marie Provo i stor størrelse Samtale mellem Flemming Høj Jermiin, forstander Dorthe Mariehjemmet og forstander Samy Visvanathan, Pensionatet Mette Marie Vi hører alt for mange steder medarbejder eller ledelse sige: vi arbejder med en meget tung gruppe! Det kan vi bare ikke sige her. Vi kan ikke bruge det til noget. Vores målgruppe kan ikke bruge til noget at blive mål på sådan en skala. Og derfor er vi nødt til at finde arbejdsmetoder, der passer til målgruppen. ( Vi lader lige billedet stå et øjeblik! metoder, der passer til målgruppen!!) De fleste steder, jeg kender, laver man projekter, hvor målgruppen skal passe til medarbejderne, fortsætter Samy. Det er jo en katastrofe! Man kan i mange socialpædagogiske institutioner høre: beboeren passer ikke til stedet! Hvor tit hører vi: medarbejderen eller forstanderen passer ikke til stedet? Næh, 4 jeg siger: Her i huset har vi 16 beboere. De passer alle sammen til Mette Marie. Hver og én! Vi andre, som får løn herfra, skal jævnligt spørge os selv, om forstanderen eller medarbejderne passer til Mette Marie!! Dialog fremfor kontrol Beboerne visiteres fra København. Huset ligger i Vanløse. I et helt almindeligt boligområde med etagebyggeri og parcelhuse. Beboerne er mennesker med alvorlige sindslidelser, som gør det vanskeligt eller umuligt for dem at bo i en lejlighed. Mange har på den ubarmhjertige måde måttet opleve dette på egen krop. Men her er skabt en ramme, hvis hovedudsagn er, at der tages udgangspunkt i det enkete individ og respekten for vedkommendes måde at leve sit liv på. Også selvom dette indebærer, at der er tale om et aktivt misbrug. Ingen løftede pegefingre. Ingen regler, opfundet af andre. Det vigtige og det rigtige er, at beboerens liv er i centrum. Det er både nedladende og et udtryk for manglende faglig indsigt at stille forventninger om, at målgruppen tilpasser sig normer og værdisæt, som de er

5 beboerne passer til stedet ude af stand til at leve op til. Den rigtige bo-mulighed, en respekterende omsorg og støtte, en værdig dialog og ikke mindst tryghed bidrager til at forhøje livskvaliteten for hver enkelt af dem, selvom den bagved liggende sindslidelse forsat er en nærværende og betydende faktor i det daglige liv. Dialog og respekt frem for kontrol og påbud. Respekt fremfor påbud Der er tale om harm reduction siger Samy. Vi taler ikke problematiserende om beboernes misbrug eller deres måde at leve livet på. Det betyder, at beboernes bliver trygge og over tid åbent selv taler om stofferne og deres eget misbrug. Til gengæld er vi klare og tydelige omkring både at være parate til at hjælpe og støtte, hvis en beboer vil ud af misbruget og at accepten bestemt ikke gælder slag af stoffer, misbrug i de fælles arealer eller en adfærd, der truer eller generer andre i huset. Det provokerende for andre socialarbejdere, men også for den almindelige skatteborger, er dette, at vi accepterer beboerne som de er. Skal de ryge hash eller andet, ja, så gør de det. Inde hos sig selv på deres eget værelse, vel at mærke!! Men det er også provokerende, at vi ikke har døgndækning. Enhver institution med respekt for sig selv bør da have døgndækning, når det drejer sig om mennesker som vor målgruppe! Men begge dele er meget bevidst! Ligesom det er bevidst, at vi sørger for at være et mindretal i forhold til beboerne! Vores arbejde går ud på, at beboerne skal få det bedre på tre parametre: deres psykiske, deres fysiske og deres sociale situation. Det er harm reduction! Rammer og regler som støder folk bort Det opnår man ikke ved at grænse beboerne inde af regler, tæt personaledækning og gardinprædikerne. Det er et massivt stort arbejde blot dette at få beboerne til at forstå, at de er accepteret og forstået for det, de er. De har læssevis af oplevelser om det modsatte. At fordi de ikke lever op til normer eller regler, vil de blive udskrevet. De er sådan set vant til at blive svigtet af systemet og bekræftet i, at de ikke har værdi som mennesker! Og netop denne mekanisme har været stærkt medvirkende til, at de må leve på udkanten af samfundet. Det er dét, der er katastrofen!! At man i mange institutioner og blandt beslutningstagere siger, man vil forbedre livskvaliteten for disse mennesker, men laver rammer og regler, der samler sig i disse menneskers erfaringer, sådan at de kun kender den erfaring, at de godt nok mødes med gode løfter og intentioner, men når det så virkelig gælder, og de støder an mod stedets regler, ja, så måtte de alligevel ud!!! Det pædagogiske arbejde med at skabe 5 denne helt basale tryghed, at man kan regne med, at man ikke smides ud. Denne konstante negativitet, man som medarbejder mødes med, indtil der efter 3-4 måneder er etableret en begyndende tryghed, slider på medarbejderne og deres professionalitet. Hvad vil det sige at være professionel? Hvordan opfatter Samy det? Altså at man netop ikke er den, der kender svarene og de rigtige leveregler. Professionel betyder tit at holde en distance til beboeren. Nærmest skabe en afstand mellem personale og beboer, afvise eller skjule følelser og behandle alle lige og ens. Ikke gøre forskel. På den måde bliver forholdet mellem medarbejder og beboer aldrig ligeværdigt. Hos os handler det om at behandle beboerne individuelt. At give noget af sig selv. Det er både klart og i orden, at der knyttes bedre bånd mellem en given medarbejder og nogle beboere end til andre. Men det er OK. Det indgår i arbejdet med at opbygge en bæredygtig relation. Medarbejderen skal derfor turde vise sig som et menneske med følelser og livshistorie overfor beboerne. Turde give noget af sig selv og alligevel sætte grænser. Man skal mestre at være personlig uden at blive privat. Man skal magte at give uden særlig ofte at modtage..man skal kunne se og indse, at ingen eller meget små krav er der, hvor udviklingen kan komme til at ske! Altid træningsplads for medarbejderne Alle disse ting er i en vis udstrækning det modsatte af, hvad man lærer i uddannelsen, og hvad vi normalt opfatter som det rigtige. Og lige netop vores model fordrer et tæt og tillidsfuldt samvirke med samarbejdsparterne. Uden det gik det ikke! Og så kræver det holdindsats og teamwork i medarbejderstaben. Det stiller krav om en rummelighed og et psykisk overskud, som er helt afgørende for at arbejde her. Alfa og Misbrug er ikke, når vi ta r noget for at få det godt, men når vi ikke har det godt, hvis vi ikke ta r noget!! omega er psykisk overskud hos mig og hos personalet. Når man altid er i mindretal som ansat, også i konfliktsituationer, tvinges man til at tænke løsninger frem, som understøtter vor måde at arbejde på. Hvad kan jeg gøre i denne konkrete situation uden at beboeren kommer til skade eller situationen optrapper? Når man har psykisk overskud, oplever man beboerne på en helt anderledes og meget mere nuanceret måde, end ellers. Man tackler de svære situationer og den (Artiklen afsluttes på bagsiden)

6 Fra vores egen verden Mariehjemmene i jubilæumsåret år og stadig i voksealderen! 16. oktober i år er det 50 år siden det første Mariehjem åbnede Artikel af Jesper Maarbjerg bestyrelsesformand Fonden Mariehjemmene Det er ikke sådan, at den 16. oktober 1958 besluttede fru Rørdam Holm at starte en organisation, der skulle hedde Mariehjemmene, men udviklingen startede med åbningen af Rose Marie i Hellerup den dag. Humlebæk, ikke langt fra Else Mariehjemmet. Men lad os se et par udpluk fra det historiske afsnit som vil komme på hjemmesiden! Starten på Mariehjemmene Historien begyndte den 16. oktober 1958 med åbningen af Rose Marie i Hellerup i et hus, der tidligere havde været anvendt til ambassade. Fondens bestyrelse besluttede for nogle år siden, at vi skulle få skrevet Mariehjemmenes historie, og en historiker fik samlet en masse materiale sammen fra protokoller, blade og meget andet. Han skrev det sammen og den sammenskrivning danner grundlag for nogle senere korte udgaver af vores 50-årige historie. Når vi om kort tid starter en ny hjemmeside for Mariehjemmene, vil der være mulighed for at læse om vores historie. Det, man vil se, er, at Mariehjemmene er startet af en ildsjæl, men vi har overlevet og udviklet os ud fra en evne til at være smidige. Der er ikke noget jomfru Maria over os, som mange tror, når de første gang hører navnet man kan sige tvært imod. Til gengæld er der en tradition for, at vi kaster os over nye og spændende opgaver uden at have garanti for, at de kan bestå i al evighed. Men vi lægger vægt på, at det vi gør, gør vi godt. Gad vide, om der har været en særlig slags grøde i luften for 50 år siden? det var også det år, hvor en ildsjæl fik startet Danmarks og måske Nordeuropas mest fascinerende kunstmuseum og samling, nemlig Louisiana, som Knud W. Jensen skabte som sit livsværk. Endda i 6 Mariehjemmenes stifter Rose Marie Rørdam Holm

7 .. Mariehjemmene runder et skarpt hjørne Kvinden stifteren af Mariehjemmene hed Rose Marie Rørdam Holm. Hun var sygeplejerske på Kommunehospitalet i København. Der er mange, der har spurgt, hvordan det kan være, at Mariehjemmene i det hele taget kom op at stå. Det gjorde de, fordi fru Rørdam Holm i sit arbejde som sygeplejerske på psykiatrisk afdeling oplevede, hvor dårlige livsvilkårene var for de hjemløse, de skæve eksistenser og de ensomme psykisk syge. måde, at de ældre selv er og forbliver tilfredse med kvaliteten. Med denne driftsform sker der en markant understregning af de plejekrævende ældres eget frie valg af opholdssted. Det er en nyskabelse! Der var således en stolthed over at være med i den forfront, der ganske i tidsånden satte individet og individets frie valg i centrum. Mariehjemmene havde sat sig foran udviklingen i stedet for blot at tilpasse sig den. Det betød, at Mariehjemmene ved udviklingen af Det udløste en enorm vrede og bitterhed hos hende og i stedet for kun at reflektere over disse skæbner, så reagerede hun. Hun lovede sig selv, at hun ville skabe bedre vilkår for disse mennesker, så også de kunne få en værdig og levende tilværelse. Fru Rørdam Holm hævede sin pensionsopsparing og benyttede den til udbetalingen til huset på Brodersens Allé i Hellerup. Her flyttede hun ind i kælderen med familien. Fru Rørdam Holm var yderst aktiv som; madmor, altmuligmand, sygeplejerske, med alt hvad deraf følger, pleje, medicinuddeling, forbindskiftning og meget mere, og hertil kom så administrationen af hjemmene. Ret meget, ud over kost og logi, blev der ikke tilovers til egen familie, der gik fire år, før fru Rørdam Holm fik råd til en hårdt tiltrængt ny frakke, den gamle cottoncoat havde måttet holde for i alt slags vejr. Da fru Rørdam Holm endelig trådte ind ad døren i nyerhvervelsen, lidt betænkelig ved hvilken reaktion der måtte komme fra beboerne ved en sådan udfoldelse af luksus, var der en, der slog hænderne sammen og sagde: Nå, nu kan vi endelig være Dem bekendt Og så lidt fra nutiden: De overenskomstfrie boligers indtogsmarch Mariehjemmene benyttede sig af, at der ikke længere i lovgivningen var et krav om, at plejehjem skulle have en overenskomst med en bestemt kommune. Bestyrelsesformanden for Mariehjemmene John Lange Jacobsen beskrev situationen således: For Ellen og Elses vedkommende betyder det, at ingen kommune automatisk visiterer til de 2 hjem, men at de plejekrævende ældre selv skal vælge ophold på disse hjem. Vi skal altså nu konkurrere på kvalitet på den særligt kvalitative Ejendommen på Brodersens Allé 16 i Hellerup, som fru Rørdam Holm købte i 1958 og hvor hun indrettede det første Mariehjem. 20 år senere skænkede hun ejendommen til den nystiftede Fond Mariehjemmene. Ejendommen er netop moderniseret og ombygget. 7 tilbud prioriterede de overenskomstfrie institutioner højest, men på den anden side, var der sideløbende en udvikling, der illustrerede, at Mariehjemmenes lyst og evne til at kaste sig over nye områder eller løse massive problemer ikke blot var bundet af en bestemt løsningsmåde. Skal vi håbe, at det bliver spændende, når nogen kan se tilbage på de næste 50 år!!!

8 Fra vores egen verden Mariehjemmene har det seneste år haft fokus på den attraktive arbejdsplads, for at vi kan forsætte med at rekruttere, fastholde og udvikle medarbejderne i Mariehjemmene. Opmærksomheden har været rettet mod trivsel, faglig- og personlig udvikling, kommunikation, samarbejde, ledelse og fællesskab Mariehjemmene imellem. Det skal én gang for alle slås fast, at der er tale om en proces, vi aldrig bliver færdige med. Vi skal blive ved med at holde gryden i kog for at sikre arbejdspladserne og hermed beboerne trygge rammer for det gode liv. Arbejdspladser med et godt omdømme vil have lettere ved at tiltrække dygtige medarbejdere. Vold og trusler Det er derfor vigtigt at håndtere og drøfte vold og trusler i Mariehjemmenes regi, så både ledelse og medarbejdere er medansvarlige for at udvikle attraktive arbejdspladser for medarbejdere i fremtiden Artikel af Kristian Wedel Andersen, udviklingskonsulent i Fonden Mariehjemmene Hvordan oplever vi vold og trusler i Mariehjemmene? Jeg har talt med de fleste hjem om vold og trusler og erfaret, at vi desværre ikke adskiller os fra andre tilbud på det sociale område: vold og trusler forekommer også hos os. Vi har ingen fællesopgørelser om vold og trusler i Mariehjemmene, men nogle har registreringer via sagen, andre registrer i internt og enkelte anmelder alle sager til Arbejdsskadestyrelsen. Hvis vi ønsker at gøre en forskel, bliver vi nødt til at dokumentere vold og trusler, og hvad vi gør ved problemet. Det skal altså ikke bagatelliseres, og måske kan temadagen i Mariehjemmenes regi være med til at få sat 8 øget fokus på at forebygge voldsomme episoder, fordi medarbejdere og beboere er udsatte. I de senere år har der været fokus på social- og sundhedsområdet i Danmark, netop fordi mange udsættes for fysisk eller psykisk vold. På døgntilbud er det hver tredje medarbejder, og indenfor ældreplejen hver fjerde medarbejder, som har været udsat for fysisk vold indenfor det seneste år. Nyuddannede og praktikanter er i en særlig risiko, her er tallet oppe på 31,5 procent! Disse tal stammer fra en undersøgelse foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hvad er vold? Arbejdstilsynet sondrer ikke mellem fysisk og psykisk vold; men begge dele skal man forsøge at forebygge. Dorthe Perlt, chefkonsulent, Socialt Udviklingscenter SUS, understreger, at vi skal tage det alvorligt, når en kollega oplever noget ubehageligt, også selvom det er en lille episode! Hun påpeger, at det for den volds-

9 en del af virkeligheden ramte person kan være vanskeligt både personligt og fagligt, og på sigt kan medføre øget sygefravær. Det er vigtigt at have et åbent miljø, hvor den enkelte medarbejder kan tale åbent om det, så man ikke vender det indad og føler sig utilstrækkelig og inkompetent. Se: Medarbejderne fortæller Fysisk vold kan være alt lige fra at sparke, skubbe, slå, nappe, nive, klemme og holde fast. En medarbejder fortæller Jeg var i gang med at hjælpe en beboer med at skifte ble, da han pludselig uden varsel slog mig. Det gjorde ikke speciel ondt, men jeg blev rigtig ked af det, fordi jeg følte, at der var min egen skyld. Der er mange forklaringer på sådanne episoder, og de sker måske uden at den gamle beboer egentlig vil det! Men det er vigtigt, at man får bearbejdet sådanne Dorthe Perlt, chefkonsulent, Socialt Udviklingscenter SUS er oplægsholder og procesbestyrer på temadagen den 13. marts. episoder, så det ikke fylder uhensigtsmæssigt meget. Det stiller store krav til os, om at vi tør tale åbent om det og lære nyt, så vi passer på hinanden. Psykisk vold kan være trusler, truende adfærd, krænkelser og nedsættende tale. Det kan være mange ting, og en medarbejder fortæller: Vi har en beboer, som taler meget grimt til os og kalder os diverse ting. Hvis man ikke lige er forberedt eller har haft en vanskelig dag, så kan man blive rigtig ked af det. Vi er blevet bedre til at passe på os selv, så vi prøver at være to medarbejder, når vi skal hjælpe denne beboer, så føles det ikke så slemt. Er beboerne mere voldelige? Beboerne er såmænd ikke mere voldelige end den almindelige befolkning, men det er væsentligt at være opmærksom på, at mange beboere er i en særlig situation. I Mariehjemmenes regi arbejder vi med mennesker med demens, hjerneskader, sindslidelse, misbrug og tab af funktionsniveau, som gør, at de nogle gange udtrykker sig aggressivt med vold og trusler. Det kan skyldes magtesløshed, forvirring, frustration og mange andre ting. Det er derfor vigtigt, at vi er professionelle og har viden om sygdom og handicap, så vi er klædt på til at hjælpe dem bedst muligt. 9 Erfaringer fra Socialt Udviklingscenter SUS mangeårige indsats bekræfter, at vold og trusler kan reduceres ved en målrettet strategi i form af en voldspolitik. Dorthe Perlt tilføjer, at det ikke er muligt helt at undgå vold og trusler, når man arbejder med mennesker, som lever med sygdom og handicap. Der skal arbejdes med trivsel, kommunikationen og udvikling af samarbejdet mellem medarbejder og beboer. Det betyder rigtig meget, at man bliver påskønnet i hverdagen både som medarbejder og beboer. Hvad er voldspolitik? Der er mange måder at arbejde med at forebygge vold, og nogle Mariehjem har formuleret en skriftlig voldspolitik, som indeholder definitioner af vold og trusler, forebyggelsesaspekter, registreringer, ambulanceplan, krisehjælp og bearbejdelse/analyse af episoder. Andre steder har man en fælles holdning, men ikke en eksplicit skriftlig politik. Men man taler åbent om det, når det er nødvendigt. Der findes ingen entydige definitioner af vold og trusler; det er derfor vigtigt, at det enkelte hjem selv sætter ord på, hvad man opfatter som vold og trusler. Det er en del af voldspolitikken, at medarbejdere og beboere har klare definitioner at forholde sig til. Det er også vigtigt, at vi tør kigge på vores faglighed, udfordrer hinanden og skaber opmærksom på forskellige metoder. Der kan med fordel arbejdes med at sætte fokus på kommunikation og derigennem det gode samarbejde. Der er forskellige holdninger til, hvorvidt man skal registrere episoderne. Det taler dog for en registeringspraksis, at den skaber mulighed for at analysere og bearbejde de forskellige episoder. Det er vigtigt at fastslå, at det skal registreres hos Arbejdsskadesstyrelsen, hvis den voldsramte sygemeldes skal det registreres til Arbejdsskadesstyrelsen. Navigation og konflikter Uanset hvad man gør, vil der altid være voldsomme episoder. Men vi skal være parate til at arbejde med nye tiltag i form at udvikle samarbejdet, dialogen, kvaliteten og skabe et bedre arbejdsmiljø, så vi får større trivsel og hermed kan reducere volden i hverdagen. Der stilles store krav til medarbejdere i Mariehjemmene om dokumentation, viden og ikke mindst formidling og relationer til beboerne. Medarbejderne vil også fremover møde store forventninger fra beboere og pårørende, og det kan give anledning til rigtig mange konflikter på arbejdspladsen. Der er afgørende, at vi dygtiggør os og bliver gode til at navigere i konfliktfyldt farvand.

10 Fra vores egen verden Jesper Maarbjerg, bestyrelsesformand, Fonden Mariehjemmene Ægteskabsannoncer? nej det skal være overenskomstsannoncer Der er kommet en annonceringspligt det lyder da ikke så alvorligt, men læs her! De nye bestemmelser om annoncering af opgaver på bl.a. det sociale område er ret atypiske for dem, der har haft med det sociale område at gøre i mange år. Hvad er det, der er sket? Udbudspligt Vi kender alle til, at det offentlige skal udlicitere opgaver, når der f.eks. er tale om byggerier. Sådan har det stort set altid været. Men mange af procedurerne er blevet mere detaljerede p.gr.a. EU-systemet. Der er her en pligt at give mulighed for, at firmaer fra andre EUlande kan byde på opgaverne på lige fod med danske firmaer. Disse udbudsregler er så fasttømrede, at folk i byggebranchen altid snakker om EU s udbudsdirektiv som en grundlov. Der er her indført tærskler for hvor store opgaver skal være, for at der kræves en licitation, ligesom der er beskrevet de områder, hvor direktivet skal anvendes. Det er traditionelt byggerier og leverancer og så kommer der tjenesteydelserne, som er nævnt i Bilag II A. Tjenesteydelserne er f.eks. større konsulentopgaver. De tjenesteydelser, der er nævnt i Bilag II B, er der ikke en pligt til at udbyde, før det offentlige køber dem. Denne slags ydelser er typisk opgaver på det sociale område som børnepasning og pleje af ældre. En snigende skærpelse Der er imidlertid nye toner på området, fordi regeringen ønsker konkurrence om drift af de opgaver, det offentlige har ansvaret for og derfor betaler. Vi så det ved loven om friplejeboliger, hvor vi nu også skal igennem en licitation om serviceringen, hvis vi skal drive friplejeboliger. Og vi ser det nu ved det begreb, der kaldes annonceringspligt. I lovgivningen er der med virkning fra 1. juli 2007 indført en pligt for bl.a. kommuner til at annoncere efter tilbud på opgaver, der forventes at koste mere end kr. pr. år. Det nye er, at det her også omfatter de nævnte Bilag II B -ydelser. Det ser ret teknisk ud og det er det også. Det er nok grunden til, at der ikke har været den store offentlige debat om sagen. En organisation, som Mariehjemmene er medlem af Organisationen af Selvejende Institutioner (OSI) har imidlertid klaget over, at friplejeboligloven kom til at stille større krav, end dem, der kræves af EU, og det har Kammeradvokaten (regeringens advokat) faktisk givet OSI ret i. Men reglerne er alligevel fastholdt. Årsagen er, at man helt bevidst ønsker konkurrencen, fordi der som princip også af EU kræves åbenhed om offentlige indkøb mv. 10

11 .. ny lovgivning om annonceringspligt Annonceringspligten Reglen om annonceringspligt er et supplement til de regler, der kommer fra EU s udbudsdirektiv. Det har nogle konsekvenser: På den ene side skal der formelt set af en kommune annonceres efter ydelser på næsten samme måde som ved licitationer dog ikke helt så detaljeret. På den anden side er der større frihed til, at kommunen kan lade andet end den rene økonomi spille ind, når man tager imod et tilbud. For os i Mariehjemmene som for mange andre selvejende institutioner har det været uhyggeligt, såfremt ikke kvalitetsovervejelser af den bløde slags kunne inddrages i vurderingerne om, hvem der skal løse opgaver for det offentlige. Det sidste er derfor positivt. Det, der viser, hvorfor jeg her i MarieBladet skriver om reglerne er, at det store område, hvor de gælder, vedrører de overenskomster, som kommunerne indgår med selvejende institutioner om drift af et plejehjem eller serviceringen af nogle plejeboliger. Tidligere sagde man, at overenskomsten var en slags ægteskab mellem kommunen og institutionen. af en modernisering i gang, har en sikkerhed for at skulle drive den moderniserede institution. Hverken kommuner eller de selvejende institutioner har endnu de store erfaringer med annoncering og tilbudsudarbejdelse, så nogle kommuner kunne fristes til at definere opgaverne som in-house -opgaver, hvor det jo er kommunen selv, der bestemmer det hele det er en tendens som OSI, og vi i Mariehjemmene ikke ønsker udviklet. I så fald ville ønsket om konkurrence jo føre til øget kommunalisering og dermed mindre konkurrence! En gevinst? Men hvis man, efter alle de problemer der kan peges på, rent faktisk får accepteret et tilbud efter en annoncering, har man til gengæld faste rammer at arbejde efter, og det kan nu være en fordel selvom der ikke længere er tale om et ægteskab. Nu er det ikke mange Mariehjem, der drives efter overenskomst med en bestemt kommune; men Rose, Dorthe, Kirsten og Hanne drives faktisk på den måde. Reglerne indebærer, at alle ændringer i driftsforholdene til en værdi på over kr. skal annonceres offentligt af kommunerne, så også andre kan byde på dem. De undtagelser, der er, drejer sig først og fremmest om, hvorvidt der er indgået aftaler om ændringerne før reglernes ikrafttræden d. 1. juli 2007, og om hvorvidt det er nogle lovkravs opfyldelse, der er anledning til ændringerne. OSI advarer Organisationen af Selvejende Institutioner har i kraftige vendinger advaret mod den praksis, staten tænker sig at lægge på området især over den rigide kr.s-regel, men også over, at nogle af reglerne lægger op til, at kommunerne skal overtage ejendommene, hvis en institution ikke får godtaget sit tilbud. Et alvorligt problem, OSI fremhæver, er endvidere, at der lægges gift ud for selvejende institutioners modernisering, hvis man ikke, før man sætter en projektering En gruppe beboere og medarbejdere på Rose Mariehjemmet samlet til frokostspisning i de moderniserede lokaler. Det er vanskeligt at forstille sig, at medarbejdernes opgaver i forbindelse med støtte og vejledning af beboerne på et tidspunkt i den nære fremtid skal udsættes for konkurrence. I den sammenhæng giver det god mening, at kvalitetsovervejelser af den bløde slags kan inddrages i vurderingen af, hvem der skal løse opgaven. 11

12 Sjælsø Rundt 2008: Søndag den 8. juni MarieBladets bagside Danmarks ældste motionsløb bliver afviklet søndag den 8. juni for 39. gang. Mariehjemmene har deltaget i mange år helt tilbage fra det første løb i 1968 og frem til Efter hver løb blev der afsluttet med fest i fru Rørdams have. I alt er det blevet til ca. 15 løb. I forbindelse med flytningen fra Henningsens Allé til Onsgårdsvej 35 i 1983 ophørte cykelløbet, fordi man ikke længere rådede over en have til after party. Vi har et ønske om at genoptage traditionen og deltage i dette års løb i forbindelse med Mariehjemmenes 50 års jubilæum. Alle de andre gange, Mariehjemmene har deltaget, har der været sommer, sol, blå himmel og mange friske medarbejdere. Vi har en forventning om, at både bestyrelsesmedlemmer og medarbejdere vil deltage. Jesper Maarbjerg og Arne Skovgaard Nielsen vil slå tempoet an, så der er plads til alle. Det er vores ønske at samtlige Mariehjem er repræsenteret. Vi deltager i 50 kilometeruten, og I kan se ruten på hjemmesiden Vi håber, at der er rigtig mange, som har lyst til at være med sørger for en fælles tilmelding fra hovedkontoret. På 50 kilometer ruten kan vi reservere starttid mellem kl og 11.00, således at vi starter samtidigt. Vi vil gerne høre om antal deltagere fra det enkelte hjem senest den 15. april, så vi kan få et godt starttidspunkt omkring kl Kontakt Debbie Nilsson på eller Kristian Wedel Andersen på og meld jer til! Mariehjemmene i jubilæumsåret En medarbejder krydser sit spor... Aksel Sandemose har ikke levet forgæves for på Dorthe Mariehjemmet i Rødovre har man netop ansat en chauffør til at køre ture med hjemmets beboere. Hun hedder Hanne Jørgensen og har en fortid Her er et blad fra hendes skudsmålsbog. Provo i stor størrelse (artikel fortsat fra side 5) konstante konfrontering med egne normer og sædvaner på en bedre, mere professionelt menneskelig måde, end hvis man som medarbejder har underskud. Mette Marie skal være et godt sted for beboerne. Det bliver det kun, hvis det er et godt sted, også for medarbejderne. Men huset skal samtidigt være en konstant træningsplads for alle, der arbejder her! Vores arbejdsmetode, udviklet og skabt af os selv, indebærer, at man bestandigt skal holde sig i træning for at være skarp på modellen. Det stiller store krav til planlægningen af arbejdet og til den støtte, der skal struktureres for at undgå, at medarbejderne brænder ud. Vi har en model, hvor vi kan sprænge enhver normal grænse for dialogen med målgruppen. I husets 6-årige historie har jeg kun én gang mistet et lille beløb ved at låne penge ud til en beboer. Ikke fordi vedkommende ikke ville holde aftalerne, men hun døde ganske enkelt, inden hun blev færdig med at betale tilbage. Alle traditionelle steder ville sige: Ønsker du dig fx en radio så må du spare sammen! Vi siger: Det var spændende! Vi vil godt låne dig penge og huske dig på, at du skylder Samy sidder der og provokerer alle os med de fastlåste og forudfattede meninger om, hvad der er op og ned! Skrub-irriterende! Velklædt provo med meninger, viden og holdninger!!! Han er den inkarnerede ro. Smilende og fast i blikket. En meter og treogtres Jeg véd godt, det er enormt provokerende ude i samfundet!

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie Mariehjemmenes historie Mariehjemmenes historie er en historie om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede at forbedre forholdene for hjemløse,

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie FONDEN HJEMMENE Mariehjemmenes historie En historie om en organisation, der altid har været i bevægelse Mariehjemmenes historie er en historie om en stærk og socialt indigneret kvinde, der ønskede at forbedre

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

www www.vold-som-udtryksform.dk En kriseplan bygger på, at ingen skal stå alene med problemerne Tjek på kriseplanen Vold som Udtryksform

www www.vold-som-udtryksform.dk En kriseplan bygger på, at ingen skal stå alene med problemerne Tjek på kriseplanen Vold som Udtryksform En kriseplan bygger på, at ingen skal stå alene med problemerne www.vold-som-udtryksform.dk www Tjek på kriseplanen Vold som Udtryksform 2 Tjek på kriseplanen. Vold som Udtryksform Det er næppe muligt

Læs mere

Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog

Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Det du gir` får du selv! 1 Definition på service Service er det vi "pakker"

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE VOLDSPOLITIK Formål: - At give redskaber til at håndtere situationer, hvori vold indgår - At give optimal støtte i en akut situation - At bakke op efterfølgende, hvis en medarbejder har været udsat for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Dialog og konflikt i borgerkontakten

Dialog og konflikt i borgerkontakten Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten Center for Sundhed og Omsorg VORES VÆRDIER Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede Vi forbedrer løbende kvaliteten Vi skaber en god arbejdsplads Vi har fokus på borgere og brugere Plejehjemmet

Læs mere

Vold påp. arbejdspladsen

Vold påp. arbejdspladsen Vold påp arbejdspladsen PROGRAM Omfang af vold på arbejdspladsen Hvad falder under paraplyen vold på arbejdspladsen? Hvilke forklaringer kan der gives på vold? Konsekvenser af vold på arbejdspladserne

Læs mere

Voldspolitik. Kobberbakkeskolen

Voldspolitik. Kobberbakkeskolen Kobberbakkeskolen Telefon 5588 8200 kobberbakkeskolen@naestved.dk www.kobberbakkeskolen.dk Voldspolitik Kobberbakkeskolen Kobberbakkeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Korskildeskolens voldspolitik

Korskildeskolens voldspolitik Korskildeskolens voldspolitik 1 Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi ikke under nogen omstændigheder accepterer vold, trusler om vold, chikane eller krænkelser overfor

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Botilbud i Ringsted. til. blinde/svagsynede voksne mennesker med udviklingshæmning

Botilbud i Ringsted. til. blinde/svagsynede voksne mennesker med udviklingshæmning Botilbud i Ringsted til blinde/svagsynede voksne mennesker med udviklingshæmning Egnede botilbud til voksne blinde eller svagsynede mennesker med udviklingshæmning findes kun i begrænset omfang. Mennesker

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet INTRODUKTION Viden og gode eksempler forebygvold.dk FOREBYG VOLD PÅ JOBBET Du har en kollega, som ofte ender

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Rikke Mariehjemmet ophører efter 33 år som plejehjem

Rikke Mariehjemmet ophører efter 33 år som plejehjem Særudgave af MarieBladet Rikke Mariehjemmet ophører efter 33 år som plejehjem Juni 2007 Adresser FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej 35 2900 Hellerup, 39 62 23 33 Leder ROSE MARIEHJEMMET Brodersens Alle 16

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold På Vipperød Skole betragtes og behandles et overgreb mod en enkelt medarbejder som et overgreb på skolen som helhed. Ansvaret for medarbejderens sikkerhed

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

MarieBladet. erspektiv. Vi i har en sofac - og hvad godt er der så ved det!? Forældr - støtteforening giver super støtte

MarieBladet. erspektiv. Vi i har en sofac - og hvad godt er der så ved det!? Forældr - støtteforening giver super støtte MarieBladet Vi i har en sofac acyk ykel - og hvad godt er der så ved det!? Forældr orældreløs i Humlebæk - støtteforening giver super støtte Leder Tillykk illykke med det nye hovedk edkontor! Per erspektiv

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen FOA Fag og Arbejde Sektion for Analyse og Kommunaløkonomi 24. april 2008 Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen Dette papir indeholder resultater af en spørgeskemaundersøgelse blandt FOAs medlemmer

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 1 22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 Åbningshilsen Efter gudstjenesten har fire i menigheden forberedt kirkefrokost til

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

MarieBladet. Det er i Ringsted, det sner to nye Mariehjem på vej. Strategiproces med LEGO Karen Marie på klods

MarieBladet. Det er i Ringsted, det sner to nye Mariehjem på vej. Strategiproces med LEGO Karen Marie på klods MarieBladet Strategiproces med LEGO Karen Marie på klods Friplejeboligloven 3000 meter forhindringsløb Det er i Ringsted, det sner to nye Mariehjem på vej Mangfoldighed et must hvordan fanger vi mænd?

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

MarieBladet. Ansvar - Magt - Indflydelse. Fælles arbejdstidsaftale - Forhandlingsleder med gang i. Indflydelse??... tjah!! - gummistempel??... nææh!!

MarieBladet. Ansvar - Magt - Indflydelse. Fælles arbejdstidsaftale - Forhandlingsleder med gang i. Indflydelse??... tjah!! - gummistempel??... nææh!! MarieBladet Ansvar - Magt - Indflydelse Fælles arbejdstidsaftale - Forhandlingsleder med gang i Beboer boere e i bestyrelsen elsen - det er vi andre,, der må ændre os Indfly lydelse som en byr yrde --

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Forstanderens funktioner er blandt andet:

Forstanderens funktioner er blandt andet: Stillingsbetegnelse Forstander Navn Organisatorisk placering Forstanderen refererer direkte til bestyrelsen for Den selvejende Institution Pensionatet Mette Marie. Forstanderen har desuden et forpligtende

Læs mere

Kasperskolens mobbepolitik og strategi.

Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Hvornår mobbes der? Der mobbes, når en elev udsættes for gentagen negativ eller ondsindet adfærd fra et eller flere individer og har vanskeligt ved at forsvare sig

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 130 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr. 20060037360 Opgave nr. 1 JSL Beskæftigelsesministerens besvarelse

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

MarieBladet. Fri konkurrence - selvejende institutioners sammenhold. Amerikanske plejehjem - passion og glæde i hverdagen

MarieBladet. Fri konkurrence - selvejende institutioners sammenhold. Amerikanske plejehjem - passion og glæde i hverdagen Bladet hjemmene i jubilæumsåret 1958-2008 Amerikanske plejehjem - passion og glæde i hverdagen Udvikling og trivsel - på Karen sætter beboere og personale nu focus Leder Mærk verden Fri konkurrence - selvejende

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Hvad er kollegastøtte? At gå som katten om den varme grød skal/ skal ikke Mistrivsel/ ubalance

Læs mere

Den svære samtale - ér svær

Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm 18. november 2017 www.diakoni.dk cohj@filadelfia.dk Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm, Filadelfia Uddannelse cohj@filadelfia.dk Den svære samtale ér svær Nogle gange er samtalen svær,

Læs mere

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig.

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig. Kofoeds Skoles Ungdomsboliger Kofoeds Skoles Ungdomsboliger, KSU, er fire bofællesskaber for hjemløse og socialt udsatte unge. KSU arbejder ud fra Kofoeds Skoles grundmetode, hjælp til selvhjælp, med anerkendelse

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016 Vold på socialpædagogiske arbejdspladser April 2016 RAPPORT Vold på socialpædagogiske arbejdspladser Udgivet af Socialpædagogerne, April 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Lise Møller Aarup laa@sl.dk

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk og fysisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Det skal

Læs mere