KOMMUNAL RISIKOLEDELSE 1O ÅR MED PRIMO

Transkript

1 KOMMUNAL RISIKOLEDELSE 1O ÅR MED PRIMO

2

3 KOMMUNAL RISIKOLEDELSE 1O ÅR MED PRIMO SVEND TYCHSEN (red.) PRIMO Danmark - foreningen til fremme af risikoledelse i den offentlige sektor

4

5 INDHOLD FORORD...SIDE 7 1. PRIMO - EN PLATFORM FOR OFFENTLIG RISIKOLEDELSE...SIDE 9 2. RISIKOLEDELSE SOM EN KOMMUNAL OPGAVE...SIDE RISIKOFINANSIERING - HÅNDTERING AF SELVRISIKO...SIDE RETSLIGE RISICI - KOMMUNALT ANSVAR...SIDE DIGITALE RISICI - INFORMATIONSSIKKERHED...SIDE LOKALT BEREDSKAB - DEN ROBUSTE KOMMUNE...SIDE KOMMUNERNES RISIKOBILLEDE...SIDE PERSPEKTIV PÅ KOMMUNAL RISIKOLEDELSE...SIDE 61 BILAG A. PRIMO S HJEMMESIDE - VIDEN OG VÆRKTØJER... SIDE Værktøjer 2. Undersøgelser 3. Webbibliotek 4. Vidensplatform B. UDDANNELSER INDEN FOR RISIKOLEDELSE... SIDE Uddannelser 2. Forskningsmiljøer C. FORENINGEN PRIMO DANMARK... SIDE PRIMO Danmark - foreningen til fremme af risikoledelse i den offentlige sektor 2. PRIMO Europe D. HOVEDSAMARBEJDSPARTNERE TIL PRIMO DANMARK... SIDE 81 KOMMUNAL RISIKOLEDELSE 10 ÅR MED PRIMO Redaktion: Design: Copyright: Tryk: Oplag: Svend Tychsen, PRIMO Danmark All-in-One, grafisk design PRIMO Danmark Hillerød Grafisk eks. Gengivelse af publikationens indhold er tilladt med henvisning til kilde. 1. udgave, maj 2015 PRIMO Danmark c/o KOMDIR Aarhus Kommune Rådhuspladsen Aarhus C 5

6 Kommunale ledere tager hver dag beslutninger, der indebærer risici. Offentlige ledere bør derfor arbejde systematisk med at minimere den negative side af risici og optimere den positive side. I stedet for at lade os styre af frygt bør vi imødegå den på intelligent vis. Lars Løkke Rasmussen Indenrigs- og sundhedsminister Kilde: PRIMO Danmark Risikoledelse en kommunal opgave,

7 FORORD PRIMO Danmark er stiftet på initiativ af Kommunaldirektørforeningen og har til formål at fremme risikoledelse i den offentlige sektor til gavn for borgere og lokalsamfund, bl.a. gennem initiativer til styrkelse af indsatsen over for risikoproblemstillinger på tværs af den offentlige sektor i Danmark. Dette er sket siden 2005 ved at fremme kendskabet til god praksis for offentlig risikoledelse, støtte dialogen herom og tilvejebringe relevante uddannelsestilbud. PRIMO Danmark har gennem sin 10-årige levetid præget dagsordenen for kommunal risikoledelse - og medvirket til at risikoledelse i dag er en integreret del af styringen af den offentlige sektor. Foreningen har dermed opfyldt sit formål og blev nedlagt ved udgangen af En række af foreningens initiativer og aktiviteter videreføres af hidtidige samarbejdspartnere, og den opbyggede viden og de udviklede værktøjer vil fortsat være offentlig tilgængelig. Med denne afsluttende publikation vil PRIMO Danmark give et overblik herover ligesom den konkrete dokumentation fortsat vil være tilgængelig på hjemmesiden, der videreføres af KOMDIR. Jeg skal her benytte lejligheden til at takke medlemmer og samarbejdsparter for opbakningen til foreningens arbejde gennem alle årene. Claus Thykjær Formand for PRIMO Danmark Kommunaldirektør i Guldborgsund Kommune 7

8 8

9 1 PRIMO - EN PLATFORM FOR OFFENTLIG RISIKOLEDELSE 9

10 1. PRIMO - EN PLATFORM FOR OFFENTLIG RISIKOLEDELSE PRIMO Danmark blev etableret som selvstændig forening af Kommunaldirektørforeningen i Initiativet var koordineret med et tilsvarende initiativ i den europæiske kommunaldirektørforening, hvor Danmark dette år havde formandsskabet. Sigtet hermed var at styrke de kommunale og andre offentlige lederes kompetence til at håndtere risici som en del af deres generelle ledelseskompetencer. Inspirationen hertil kom fra den private sektors nye retningslinier for god selskabsledelse, corporate governance. Kapitlet giver et overblik over den platform for offentlig risikoledelse, som PRIMO har skabt siden da. Hvorfor risikoledelse? Risikoledelse er på dagsordenen i bestyrelseslokalet og på direktionsgangene i de større danske virksomheder. Her arbejder man på koncernniveau med at identificere og styre væsentlige risici inden for virksomheden på tværs af alle virksomhedens processer. I kommunerne har fokus traditionelt været rettet mod risikostyring inden for enkeltområder, herunder sikring mod materielle skader, forsikring, udlicitering, likviditets- og gældspleje og det lokale beredskab. Der har som oftest manglet en overordnet analyse af risici og prioritering af muligheder for at reducere identificerede risici. Endvidere har en del af indsatsen været præget af brandslukning, hvor aktiviteter til reduktion af risici først er blevet implementeret efter hændelserne. Hvor traditionel risikostyring ser på den konkrete aktivitet på et enkeltområde, sigter risikoledelse mere mod et helheds- og dialogorienteret, og især offensivt, perspektiv på organisationens risici. 10

11 Artikel i Danske Kommuner, 2008 Fra risikostyring til risikoledelse I takt med at den kommunale sektor bliver mere og mere kompleks stiger behovet for at etablere en samlet risikoledelse. Det udfordrer såvel den traditionelle, operationelle risikostyring som den mere intuitive tilgang - for ikke at sige den ofte i praksis indirekte accept af risici. Der er derfor behov for en strategisk helhedsorienteret risikoledelse og en metodisk tilgang til håndtering af risici. 11

12 Strategiske spørgsmål Risikoledelse Helhedsorienteret, offensivt og dialogorienteret arbejde med risici i henhold til mål Operationelle spørgsmål Risikostyring Risikostyring Risikostyring Risikostyring Identifikation, vurdering og håndtering af enkeltstående risikoområder Risikoledelse kræver ikke en omkalfatring af den kommunale organisation eller en ændring af en leders hele ledelsesfilosofi og -stil. Rettere handler risikoledelse om at komplettere det almindelige arbejde med praktisk viden og kunnen i relation til risikospørgsmål. I erkendelse heraf tog Kommunaldirektørforeningen i 2005 initiativ til at etablere PRIMO Danmark. PRIMO s etablering I forbindelse med sit landsmøde forsommeren 2005 stiftede Kommunaldirektørforeningen, med bred landsdækkende opbakning, PRIMO Danmark (Public Risk Management Organisation), jfr. omtalen heraf i særskilt bilag om foreningens etablering. PRIMO Danmark blev den første nationale afstikker til PRIMO Europe, der i april samme år blev stiftet af den europæiske kommunaldirektørforening UDITE. Målet var at få den offentlige sektor på højde med udviklingen inden for risk management i den private sektor. Den private sektor har gennem arbejdet med corporate governance forsøgt at imødekomme de forventninger til god selskabsledelse, der i dag stilles fra befolkning og politikere og via nationale og internationale krav og reguleringer. 12

13 Risikoledelse har fra begyndelsen været anset som en integreret del af corporate governance såvel i de internationale kodekser som i den danske Nørby-rapport. PRIMO Danmark skulle således være med til at sikre, at også den offentlige sektor kan inkludere risikoledelse som en naturlig del af god offentlig ledelse, public governance. Etableringen af PRIMO Danmark skete i samarbejde med KommuneForsikring. Over tid har PRIMO Danmark fået en dækningsgrad på 2/3 af kommunerne. Heraf er 2/3 medlemmer i form af enten kollektivt (op til 10 personer) eller organisatorisk medlemskab (ubegrænset), i alt ca. 800 medlemmer og kontaktpersoner. Foreningen har i praksis haft tre indfaldsvinkler: Dette er sket i samarbejde med en række private partnere. Nedenfor uddybes foreningens tilgang til de kommunale risikoroller og det kommunale risikounivers. Foreningens bidrag til konkret viden og værktøjer tages op i kapitel 2. De kommunale risikoroller Den kommunale opgavevaretagelse kan formuleres som tre forskellige roller i relation til risikoledelse: Servicerolle Kommunen har et (med)ansvar for befolkningens sundhed, uddannelse etc. og for lokalsamfundets udvikling og funktion. Beskyttende rolle Kommunen har et (med)ansvar for lokalsamfundets sikkerhed og beredskab i forbindelse med truende begivenheder. Styrende rolle Kommunen har et (ene)ansvar for at drive sin egen organisation mest hensigtsmæssigt og effektivt i forhold til sin servicerolle og sin beskyttende rolle. 13

14 Nedenstående figur viser de risikoroller, som kommunerne har i relation til det generelle kommunale risikolandskab. Sociale og samfundsmæssige risici i relation til f.eks. sundhed, uddannelse, erhverv Omverdensrisici, f.eks. miljøproblemer, naturkatastrofer, terror Servicerolle Beskyttende rolle Styrende rolle Organisatoriske risici i relation til f.eks. it, økonomi, medarbejdere, jura Kommunerne har traditionelt haft størst fokus på den beskyttende rolle i forhold til at håndtere risici, f.eks. i form af beredskabsplaner, og på den styrende rolle i forhold til de organisatoriske risici, men får i stigende grad også behov for at håndtere de risici, der er forbundet med servicerollen. Dette forstærkes i lys af den almindelige digitalisering af den kommunale sektor, hvor borgere og virksomheder inviteres inden for i de kommunale systemer, som en form for eksterne sagsbehandlere, og i visse tilfælde er med til at definere den konkrete kommunale ydelse til sig selv. Det kommunale risikounivers Risikoledelse er knyttet til kommunens overordnede mål og har til formål at forbedre organisationens muligheder for at kunne håndtere kritiske risici på tværs af organisationen. I forbindelse med identifikation af risici er det fordelagtigt at gøre brug af et risikounivers. 14

15 En kommunes risikounivers kunne eksempelvis beskrives således: POLITISKE FORHOLD ØKONOMISKE FORHOLD INFRASTRUKTUR PLANLÆGNING YDELSER rrup - r mmu- mm Ny - r ør ør LEDELSE MEDARBEJDERE MATERIELLE AKTIVER LOVGIVNING INTERESSENTER Nu r - mp r Tr Sy Ty r r r upp my - - ør- r Gennem en systematisk styring af de kritiske risici opnås en dybere forståelse for muligheder og trusler i forhold til de opstillede mål. I sit praktiske arbejde har PRIMO fokuseret på den del af det kommunale risikounivers, som er tættest knyttet til kommunaldirektøren og den kommunale direktion, og har udviklet sin vidensplatform i overensstemmelse hermed. Men PRIMO har dog samtidig gennem sine månedlige nyhedsbreve orienteret bredt om risici - og håndtering af risici - i den kommunale sektor samt givet eksempler på hvorledes andre nærtliggende lande, herunder især Sverige og Norge, har behandlet tilsvarende problemstillinger. 15

16 Samarbejde med private partnere For at sikre det optimale vidensniveau har PRIMO indgået en række samarbejdsaftaler med udvalgte private virksomheder, herunder ikke mindst de privatiserede fælleskommunale virksomheder. PRIMO s partnere er specialister inden for hver deres risikoledelsesfelt, og sammen med foreningens medlemmer udvikler de ny viden og værktøjer til håndtering af risici i den kommunale sektor. Samarbejdet har bl.a. resulteret i en række PRIMO-publikationer, herunder en national vejledning, en videns- og værktøjssamling til kommunal risikoledelse i praksis samt en vidensplatform for risikoledelse på direktionsniveau. De nævnte publikationer er nærmere omtalt i kapitel 2. Det danske perspektiv I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale vejledning Risikoledelse en kommunal opgave, januar 2007, forsøgte PRIMO at påvirke det etablerede Kodeks for god offentlig topledelse - de såkaldte ni bud for topledelsen. Efter foreningens opfattelse kunne man ved at tage risikoledelse med som et eksplicit element i kodeks være med til at sikre god public governance i lighed med bestemmelserne i corporate governance. Foreningen har anvendt sit begrebsapparat i forbindelse med et særskilt projekt for VUC erne i hovedstadsområdet i perioden Dette har vist, at foreningens metodiske indgangsvinkel på risikoledelse er egnet til at blive anvendt på de nye selvejende statslige institutioner - og dermed til fremme af samspillet mellem ledelse og bestyrelse på en selvejende institution i den offentlige sektor. 16

17 2 RISIKOLEDELSE SOM EN KOMMUNAL OPGAVE 17

18 2. RISIKOLEDELSE SOM EN KOMMUNAL OPGAVE PRIMO Danmark har gennem sine publikationer fastlagt rammerne for risikoledelse som en kommunal opgave, og i den forbindelse formuleret en række konkrete anbefalinger vedr. iværksættelse af kommunal risikoledelse. Anbefalingerne er formidlet gennem konferencer og netværksdannelser, og suppleret med erfaringer fra udvalgte kommuner. Endvidere har der været foretaget en større undersøgelse af det kommunale risikobillede og sammenhængende hermed etableret en vidensplatform for risikoledelse på direktionsniveau. Parallelt hermed har PRIMO afholdt konferencer og seminarer til fremme af generel risikoledelse i den offentlige sektor. Kapitlet giver et overblik over denne aktivitet og den viden og de værktøjer, der er udviklet i den forbindelse. PRIMO s anbefalinger I PRIMO s vejledning Risikoledelse en kommunal opgave, januar 2007, anbefales det at kommunal risikoledelse iværksættes på følgende grundlag: 1. Sæt risikoledelse på direktionens dagsorden 2. Gennemgå den samlede organisation ud fra et risikoperspektiv 3. Indsæt vurdering af risici og muligheder som et formkrav i indstillinger til beslutninger 4. Integrer risikostyring i kommunens informations- og ledelsessystem 5. Etabler en central controllerfunktion til risikostyring RISIKOLEDELSE EN KOMMUNAL OPGAVE 18

19 Anbefalingerne er formuleret bl.a. på baggrund af erfaringer forud for kommunalreformen, hvor politikere og embedsmænd har været tvunget til at tage større risici - og derigennem gjort flere mere risikovillige. Budskabet er formidlet gennem møder i Kommunaldirektørforeningens regionskredse, på konferencer og i netværksdannelser, herunder PRIMO s særlige rådgivningsgruppe bestående af kommunale ledere og praktikere. I forbindelse med udmøntningen af budget 2007, det første år efter kommunalreformen, udarbejdede KL en såkaldt temaguide for udmøntning af serviceniveau og budgetoverholdelse i Temaguidens første anbefaling lyder: Udarbejd en risikoanalyse! Kommunen bør udarbejde en risikoanalyse, der samlet giver en risikoprofil for de mange ekstraordinære forhold i budget 2007, herunder de nye opgaver, harmoniseringsbeslutningerne, uforudsete udgifter ved sammenlægningen, realisering af synergi og effektiviseringsgevinster m.v. Risikoanalysen kan fokusere på, om kommunen kommer ud af 2007 med økonomiske forudsætninger, der kan sikre en stabil økonomisk planlægning i resten af valgperioden. KL rådgiver her kommunerne ud fra en risikotankegang og sætter dermed fokus på begrebet risikoledelse. Dette skete også efterfølgende i forbindelse med KL s og Danske Regioners oplæg fra december 2008 om God anlægsstyring i kommuner og regioner, hvor den bagvedliggende rapport udarbejdet af Ernst & Young knytter an til begrebsapparatet fra Risikoledelse - en kommunal opgave. Kommunale erfaringer Som opfølgning til Risikoledelse - en kommunal opgave udsendte PRIMO Danmark i april 2008 publikationen Kommunal risikoledelse - i praksis. Publikationens grundlæggende forslag til implementering bygger på Ernst & Youngs rammeværk. Vejledningen er bygget op omkring konkrete og aktuelle eksempler på, hvordan man kan arbejde med styring og gennemførelse af risikoledelsesprojekter i kommunerne. 19

20 Den kommer desuden med forslag til forankring af den samlede risikoledelse i kommunen, herunder inddragelse af revisionen. Risikoudvalg Direktion/ledelse Risikokoordinator Risikoejer Risikoejer KOMMUNAL RISIKOLEDELSE I PRAKSIS Vejledningen blev til i et tæt tværfagligt samarbejde med en række kommuner og med bidrag fra Rigsrevisionen og Kommunernes Revision. Kolding, Næstved, Holstebro, Odense og Frederiksberg kommuner har stillet deres erfaringer til rådighed m.h.p. at understøtte de forskellige anvisninger med eksempler. For at opnå det bedste udbytte af risikoledelse forudsættes tankesættet og processen at blive integreret med kommunens planlægning og drift. Det anbefales således, at vurderinger af risici indbygges som formkrav i forbindelse med sagsfremstillinger, udviklingsplaner, budgetlægning, årsrapporter, virksomhedsplaner på det decentrale niveau samt i forbindelse med lederuddannelser og kommunikation med borgere og lokalsamfund. Det kommunale risikobillede I 2010 foretog PRIMO i samarbejde med Willis en undersøgelse af det aktuelle risikobillede blandt de danske kommuner. Resultatet heraf blev publiceret i rapporten Risikofokus og risikoledelse i danske kommuner, november Undersøgelsen blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse på direktionsniveau og med udgangspunkt i en række risici, der var udvalgt på baggrund af hændelser og avisomtaler de foregående år. 20

21 De pågældende risici er blevet vurderet med hensyn til hhv. nuværende styring og vigtighed. PRIORITET, SAMLET RISIKO RISIKO- FAKTOR PRIORITET, STYRING* PRIORITET, VIGTIGHED 1 Vedligehold 9, Vidensdeling 9, Beredskabsplaner 9, Kriminalitet 8, Kommunesamarbejde 8, Strejkeberedskab 8, Vandforsyning 8, Fremtidssikring 8, Infrastruktur 8, Projektstyring 7,8 8 9 * Prioriteringen er fra den laveste til den højeste grad af den nuværende styring. Listen skal derfor ideelt modsvare prioriteringen af Vigtighed, der er fra størst til lavest. Prioritet, Samlet er den respektive prioritet i forhold til de 19 vurderede risici, mens Prioritet, Styring* og Prioritet, Vigtighed er de respektive prioriteter i forhold til vurderingerne af Nuværende styring og Vigtighed på landsplan. Rapporten rangerer de væsentligste risici i kommunerne, og her vurderes de fem vigtigste risikoområder at være 1. helhedsorienterede beredskabsplaner 2. nedbrud i it-systemer 3. fremtidssikring af kommunen 4. opretholdelse af vandforsyning 5. intern vidensdeling. Rapporten viser også, at der ikke altid er sammenhæng mellem det, som kommunerne betegner som de vigtigste risici, og de områder hvor der reelt bliver sat ind. Som et eksempel kan nævnes, at 90 % af respondenterne betragter håndteringen af helhedsorienterede beredskabsplaner som et vigtigt risikoområde, mens kun 60 % prioriterer området i overensstemmelse hermed. 21

22 Undersøgelsen skabte samtidig forudsætning for lanceringen af PRIMO og Willis vidensplatform Viden og risikoledelse, jfr. nedenfor. Vidensplatform Platformen Viden om risikoledelse blev etableret i 2011 med henblik på at understøtte den kommunale ledelses arbejde med risikoledelse, herunder at bibringe inspiration og gode råd til arbejdet med at afdække risici. PRIMO og Willis har i samarbejde udvalgt seks risikoområder: Finans, Jura, Kommunikation, HR, IT og Ledelse. Platformen er tiltænkt brug hos såvel topledere og funktionsansvarlige f.eks. til vidensudvikling, inspiration og intern dialog. PRIMO s partnerkreds har hver især bidraget til de respektive risikoområder med deres erfaringer om risici inden for den kommunale sektor, samt råd og vejledning til, hvorledes disse risici kan adresseres og håndteres koordineret og effektivt. Det drejer sig - udover PRIMO og Willis selv - om Bech-Bruun, Danske Bank, BDO / Kommunernes Revision, Systematic og Gjensidige. De enkelte artikler er signeret af fagfolk fra de deltagende parter, og den pågældende viden er stillet til rådighed til fri afbenyttelse. 22

23 Årskonferencer PRIMO afholdt i foreningens første leveår årskonferencer med et bredt indhold og vendt mod hele den offentlige sektor: Risikoledelse i det offentlige Danmark Konferencen blev afholdt i København juni 2007 og indledt af departementschef Christian Schønau, Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Dagens emner havde fokus på risikosamfundet, risici for fremtidens velfærdssamfund og god offentlig ledelse. Samtidig blev PRIMO s vejledning Risikoledelse en kommunal opgave præsenteret. PRIMO-konference Torsdag den 7. juni 2007 Axelborg, København Tilmelding: RISIKOLEDELSE I DET OFFENTLIGE DANMARK RISICI FOR FREMTIDENS VELFÆRDSSAMFUND Torben M. Andersen, Velfærdskommissionen DET STORE PERSPEKTIV: RISICI OG MULIGHEDER Henrik Dahl, Bjarke Ingels og Hans Jørgen Bonnichsen GOD OFFENTLIG LEDELSE Henrik Hassenkam, Forum for Offentlig Topledelse, og Peter Gorm Hansen, KL Åbning ved departementschef Christian Schønau, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kommunale erfaringer: Bjarne Winge, direktør, København Svend Tychsen, fhv. organisations- og personalechef, Odense Jørgen Clausen, stadsdirektør, Odense Søren Sønderby, chefkonsulent, KL Hanne Rahbek, sekretariatschef, Holstebro Jesper Hjort, kommunaldirektør, Odder Risikoledelse udfordringer og udviklingsperspektiver Konferencen blev afholdt i Odense juni 2008 og indledt af hhv. international direktør i Klima- og Energiministeriet Hans Jørgen Koch og direktør Bjørn Lomborg, Copenhagen Consensus. Dagens emner havde fokus på klimatilpasning, beredskabsplanlægning, implementering af risikoledelse og risikokommunikation. Forud for konferencen blev der afholdt et fagligt seminar om kommunal risikoledelse i et skandinavisk perspektiv, med deltagelse fra Norge, Sverige og Danmark. 23

24 På seminaret drøftedes dels de generelle erfaringer dels implementering, revisionens rolle og muligheden af at kommuner etablerer eget forsikringsselskab (captive). Klædt på til fremtidens klima Konferencen blev afholdt i København oktober 2009 og indledt ved direktør Ib Peter Larsen, Energistyrelsen. Dagens emner havde fokus på klimaforandringer og muligheder for at udvikle innovative løsninger til håndtering heraf, herunder etablering af partneringmodeller. Oplæggene blev kommenteret af PRIMO s partnerkreds. Konferencen blev afholdt i samarbejde med Danske Risikorådgivere, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Gate 21 og Kommunalteknisk Chefforening. De nævnte konferencer er dokumenteret på PRIMO s hjemmeside. Dansk Selskab for Risikoledelse PRIMO tog i 2009 initiativ til at etablere et Dansk Selskab for Risikoledelse, i samarbejde med Mandag Morgen og EIRM. Formålet hermed var at skabe en bredere ramme for afholdelse af konferencer og debatmøder om risikoledelse i den offentlige og private sektor samt tillige skabe en tættere kontakt til forsknings- og uddannelsesinstitutioner på området. Selskabet skulle arbejde med risici i grænsefladen mellem civilsamfundet og den offentlige sektor, mellem den offentlige og private sektor og mellem forskellige dele af den offentlige sektor. Målet skulle være at bidrage til at fremme koordineret og kvalificeret tværsektorielt beslutningstagen og styrke civilsamfundets resiliens. PRIMO skulle fortsat fokusere på risici snævert knyttet til den kommunale sektor, men ville gennem selskabet kunne få en bredere diskussion af kommunens områdeansvar op imod de centrale myndigheders sektoransvar. Ideen blev drøftet med en række centrale beslutningstagere, men fandt ikke sin endelige udformning og blev henlagt til eventuel senere brug. PRIMO satte i stedet ind med en dybere indsats inden for udvalgte områder og tog diskussionen med de centrale myndigheder i tilknytning til hvert område. 24

25 PRIMO og Bech-Bruun inviterer til seminar om risici på udbudsområdet Seminarer PRIMO har i hele sin levetid afholdt fagspecifikke seminarer, i samarbejde med partnerkredsen, med emner inden for hhv. PRIMO og Danske Bank inviterer til seminar om finansiel risikoledelse PRIMO inviterer i samarbejde med Københavns Kommune og KL til seminar om behovet for risikobaseret ledelse på direktionens dagsorden RISIKOBASERET LEDELSE PÅ DIREKTIONENS DAGSORDEN KØBENHAVNS RÅDHUS, DEN 14. APRIL 2010 Risikobaseret ledelse må forventes at få en mere fremtrædende placering på den kommunale dagsorden i de kommende år. Hvorledes håndterer vi disse spørgsmål i praksis? - og hvordan skal vi tydeliggøre muligheder og ricisi i forbindelse hermed? Seminaret behandler dette problemfelt med udgangspunkt i 3 specifikke områder med forskellige indfaldsvinkler i relation til kommunens overordnede prioritering - vedr. henholdsvis budgetgaranti, klimainvesteringer og ny forvaltningsstruktur. For hvert emne vil der blive lejlighed til diskussion af aktuelle kommunale erfaringer med den pågældende problemstilling. Program Kl Velkomst ved PRIMOs formand Torben Simony Kl Budgetgaranti - hvordan tager den enkelte kommune højde for den lokale konjunkturudvikling inden for rammerne af den generelle budgetgaranti? Indledende oplæg ved Bjarne Winge, Københavns Kommune Kl Klimaudfordringer - det samlede investeringsbehov samt risikobillede og klimatilpasning i den enkelte kommune. Indledende oplæg af Ole Cordsen, KL FOKUS PÅ UDBUDSRETTEN BECH-BRUUN I KØBENHAVN, 26. NOVEMBER 2008 PRIMO og Bech-Bruun stiller igen i år skarpt på de seneste udviklinger indenfor udbudsretten. På seminaret vil du få gennemgået de væsentligste begivenheder indenfor udbudsområdet det seneste år, og du vil få gode råd og vejledning til at håndtere bl.a. rammeaftaler, tildelingskriteriet og in-house kontrakter. Foredragene holdes af partner Peter Stig Jakobsen og partner Simon Evers Hjelmborg samt Jesper Kaltoft og Anders Birkebæk Clausen fra Bech-Bruuns specialiserede afdeling for udbuds- og konkurrenceret. TID OG STED Onsdag den 14. april 2010 Kl Københavns Rådhus, Udvalgslokale F 2. sal i Baghuset Program Kl Velkomst Kl Gennemgang af praksis fra Klagenævnet for Udbud og domstolene De væsentligste begivenheder indenfor udbudsretten de sidste 12 måneder vil blive gennemgået. Både dansk praksis og EU-praksis vil blive omtalt. DELTAGERE Kommunaldirektører, økonomidirektører og andre ledere/specialister med ansvar for økonomi i kommunerne. Kl Rammeaftaler Anvendelse af rammeaftaler kan ofte medføre fordele og fleksibilitet for ordregivere. Reglerne giver dog ikke frit slag for ordregivere, hvorfor det er nødvendigt at være opmærksom på en række begrænsninger. TILMELDING PRIMOs sekretariat admin@primodanmark.dk Telefon: Kl Pause Af hensyn til pladsbegrænsning beder vi om tilmelding hurtigst muligt Kl Betydningen af forskellen mellem udvælgelseskriterier og underkriterier til tildelingskriteriet Sondringen mellem udvælgelseskriterier og underkriterier til tildelingskriteriet er ikke skarp, og man kan som ordregiver let komme til at blande tingene sammen. Hvornår kan man fx evaluere en tilbudsgiver på dennes erfaring? Tilmelding er bindende PRIS FOR DELTAGELSE Deltagelse er gratis Kl In-house kontrakter Kontrakter som varetages in-house kræver ikke udbud. Det gennemgås, hvornår kontrakter tildelt til selvstændige juridiske personer også kan tildeles uden forudgående udbud i medfør af den såkaldte udvidede in-house regel. ARRANGØRER Seminaret er arrangeret af PRIMO i samarbejde med Københavns Kommune og KL Kl Spørgsmål og afrunding Kl Frokost TID OG STED Onsdag den 26. november 2008, Bech-Bruuns kontor i København, Langelinie Allé 35, 2100 København Ø DELTAGERE Ledere, jurister, konsulenter og andre medarbejdere med ansvar for indkøb i kommuner og regioner TILMELDING PRIMOs sekretariat admin@primodanmark.dk Telefon: Af hensyn til pladsbegrænsning beder vi om tilmelding hurtigst muligt Oplys venligst EAN-nummer Tilmelding er bindende PRIS FOR DELTAGELSE PRIMO-medlem: 695 kr. ekskl. moms Øvrige: 995 kr. ekskl. moms ARRANGØRER FINANSIEL RISIKOLEDELSE I DEN KOMMUNALE SEKTOR HØJE-TAASTRUP RÅDHUS, DEN 11. JUNI 2009 Formålet med seminaret er at udvikle kommunernes muligheder for styring af finansielle risici på såvel aktiv- som passivsiden. De fleste beslutninger rummer et element af finansiel risiko. Det belyses, hvordan denne risiko måles, og hvordan der kan skabes et beslutningsgrundlag, der kan sikre det størst mulige afkast/færrest mulige omkostninger for en given risiko - i harmoni med lovgivningsgrundlag og finanspolitik. Seminaret vil med udgangspunkt i den finansielle krise belyse aktuelle styringsmuligheder og indkredse de risikostyringsopgaver, der kræver særlig ledelsesmæssig opmærksomhed. Udviklings- og værktøjsbehov på området vurderes, og en række konkrete redskaber i forbindelse med styring, monitorering og indrapportering af risici belyses. Seminaret vil være baseret på uformel dialog mellem deltagere og oplægsholdere. Program Kl Ankomst og sandwich Kl Velkomst v/ Hugo Pedersen, kommunaldirektør i Høje-Taastrup Kommune Kl Behovet for finansiel risikoledelse v/ Jens Chr. Birch, kommunaldirektør i Næstved Kommune og formand for Kommunaldirektørforeningen Kl Den finansielle krise globalt og i Danmark. Årsager og mulige løsninger. Hvordan vil krisen udvikle sig i Danmark, og hvilke konsekvenser vil den få for samfundsøkonomien, herunder den kommunale økonomi? v/ Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank Kl Hvordan tilrettelægges finansiel risikoledelse i kommunerne i dag, og hvad er udfordringerne? v/ Bjarne Winge, direktør, Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune Kl Pause Kl Rammer for finansiel risikostyring Hvordan kan man udvikle en ramme for risikokvantificering, evaluering og optimering indenfor den offentlige sektor? Hvordan tilrettelægger man en finansiel strategi? Seminaret er arrangeret af PRIMO og Bech-Bruun i samarbejde med Københavns Kommune v/ Morten Mosegaard, chef for Corporate Solutions i Danske Bank Kl Eksempler på redskaber til risikostyring, rapportering og monitorering. Gennemgang af en række konkrete cases. v/ Lars Kæhler Olesen, Vice President i Danske Bank TID OG STED Torsdag den 11. juni 2009 Kl Høje-Taastrup Rådhus, Byrådssalen Bygaden 2, 2630 Taastrup DELTAGERE Kommunaldirektører, økonomidirektører og andre ledere/specialister med ansvar for økonomi i kommunerne. Deltagere vil få mulighed for at indgå i en referencegruppe for PRIMOs projekt om finansiel risikoledelse og således påvirke projektforløbet TILMELDING PRIMOs sekretariat admin@primodanmark.dk Telefon: Af hensyn til pladsbegrænsning beder vi om tilmelding hurtigst muligt PRIS FOR DELTAGELSE Deltagelse er gratis ARRANGØRER Seminaret er arrangeret af PRIMO og Danske Bank i samarbejde med Kommunaldirektørforeningen, Økonomidirektørforeningen samt i forståelse med KL Kl Pause Kl Nye interne kommunale strukturer - herunder muligheder og ricisi i f.m. placering af de kommunale aktiviteter i selskabsform. Indledende oplæg ved Svend Tychsen, PRIMO Danmark Kl Kommende initiativer i PRIMO Ved Torben Simony, PRIMO Kl Afslutning PRIMO (Public Risk Management Organisation) er stiftet på initiativ af den danske Kommunaldirektørforening i maj Størstedelen af Danmarks kommuner og regioner er i dag medlemmer af PRIMO. Sammen med en række private virksomheder søger PRIMO at udvikle ny viden og nye metoder til håndtering af kritiske risici i kommunerne. Bech-Bruun er en af Danmarks førende advokatvirksomheder med kontorer i København og Århus. Bech- Bruun yder højt specialiseret rådgivning inden for alle offentligretlige problemfelter over for kommuner, regioner, fælleskommunale selskaber og forsyningsselskaber. Kl Det videre forløb af PRIMOs projekt om finansiel risikoledelse v/ Peter Sylow, formand for EIRM Kl Afslutning med efterfølgende dialog over et glas vin Flere af fagseminarerne er blevet afholdt i både øst- og vestdanmark og er i en række tilfælde, især på det juridiske og økonomiske område, fulgt op af netværksdannelser. Derudover har der været afholdt møder og seminarer om udbredelse af risikoledelse på direktionens dagsorden, i samarbejde med bl.a. KL og Københavns Kommune. Seminaraktiviteten er dokumenteret på PRIMO s hjemmeside og gennem PRIMO s nyhedsbreve. 25

26 Projekter Udover vejledninger, vidensplatform, konferencer og seminarer har PRIMO s bestyrelse iværksat særlige projekter. Disse er karakteriseret ved at gå tættere på de konkrete og operationelle aspekter af risikoledelse og derfor, udover partnerkredsen, også med inddragelse af de relevante chefforeninger. Det drejer sig i PRIMO s afsluttende periode om projekter på følgende områder: risikofinansiering herunder finansielle instrumenter og forsikring retlige risici herunder udbud og OPP digitale risici herunder informationssikkerhed lokalt beredskab herunder Den robuste kommune med inddragelse af borgerne i et samlet sammenhængende kommunalt beredskab. Disse områder er nærmere beskrevet i kapitel

27 3 RISIKOFINANSIERING - HÅNDTERING AF SELVRISIKO 27

28 3. RISIKOFINANSIERING - HÅNDTERING AF SELVRISIKO PRIMO besluttede i 2011 at tage risikofinansiering og selvrisiko op som et særligt fokusområde. Dette skete i samarbejde med Danske Risikorådgivere og med opbakning fra KOMDIR. Som led heri er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse i 2012 over kommunernes anvendelse af risikofinansiering inden for væsentlige risikoområder samt forankringen heraf i kommunens overordnede risikopolitik. Undersøgelsen er formidlet til kommunerne gennem respektive foreninger og ved konferenceaktivitet i PRIMO, understøttet af Gjensidige. Kapitlet redegør for baggrund, indhold og resultat af den nævnte undersøgelse samt vurderer dette i et internationalt perspektiv. Kommunernes risikofinansiering For de danske kommuner har finansiering af risiko traditionelt betydet forsikring. De fleste kommuner og amtskommuner var forsikret i betydeligt omfang og benyttede kun i meget beskedent omfang andre metoder til finansiering af risiko. I slutningen af halvfemserne og i tiden umiddelbart efter år 2000 begyndte dette billede i nogen grad at ændre sig, idet selvforsikring i stigende omfang gjorde sig gældende som metode til risikofinansiering også uden for de største danske kommuner. Med den kommunale strukturreform i 2007 og de deraf følgende væsentligt større kommuner tog denne udvikling for alvor fart. Bevægelsen fra et betydeligt element af forsikring til et betydeligt element af selvforsikring har således været karakteristisk for hele PRIMO s 10-årige levetid, og har derfor også været en problemstilling som foreningen har beskæftiget sig med sideløbende med andre centrale aspekter af den kommunale risikoledelse. 28

29 I regi af PRIMO har det derfor været undersøgt, i hvilket omfang kommunernes brug af selvforsikring er blevet forankret i kommunernes overordnede politik for risikoledelse samt - ikke mindst - hvorledes kommunerne har tilrettelagt deres praktiske brug af selvforsikring. Dette skete i 2012 gennem en undersøgelse af: lige risikoområder Undersøgelsen er dokumenteret på PRIMO s hjemmeside, jfr. Bilag. Resultaterne blev præsenteret og drøftet på to PRIMO konferencer i PRIMO inviterer i samarbejde med KOMDIR, ØDF og Gjensidige til seminar om kommunernes risikohåndtering PRIMO inviterer i samarbejde med KOMDIR, ØDF og Danske Risikorådgivere til seminar om kommunernes risikohåndtering KOMMUNERNES RISIKOHÅNDTERING - UDVIKLING I SELVRISIKO, BUDGETSIKKERHED OG INTERN ORGANISERING KOMMUNERNES INTERNE SELVRISIKO - EN ORGANISATORISK UDFORDRING ODENSE RÅDHUS, DEN 13. MARTS 2013 NÆSTVED RÅDHUS, DEN 5. SEPTEMBER 2013 PRIMO har i 2012, i samarbejde med KOMDIR, gennemført en undersøgelse af kommunernes brug af instrumenter til risikofinansiering Baggrunden for undersøgelsen er, at reformen af den kommunale struktur i 2007 gav en række kommuner anledning til at ændre deres forsikringspolitik og risikofinansiering. Konsekvenserne af denne udvikling har været en betydelig stigning i omfanget af selvforsikring. Seminaret sætter fokus på kommunernes værktøjskasse på risikostyringsområdet og de kommende aktuelle udfordringer. Seminaret afholdes i samarbejde med KOMDIR, ØDF og Gjensidige, med følgende hovedindhold: TID OG STED Onsdag den 13. marts 2013 Kl Odense Rådhus Flakhaven Odense DELTAGERE Kommunaldirektører, økonomichefer, forsikringsansvarlige og særligt interesserede. TILMELDING PRIMOs sekretariat admin@primodanmark.dk Telefon: PRIMOs undersøgelse af kommunernes risikofinansiering bekræftede indtrykket af, at kommunerne i stigende omfang har valgt selvforsikring og forsikring med betydelig brug af selvrisiko. Undersøgelsen viste også, at mange kommuner har tilrettelagt håndteringen af selvforsikring og selvrisiko på en sådan måde, at kommunens institutioner deltager i finansieringen af deres egne skader gennem en intern selvrisiko, hvor en del af skadeudgiften trækkes fra institutionens budget. Der er stor forskel på, hvordan kommunerne har organiseret sig på dette område, og i vurderingen af, hvor hensigtsmæssigt brugen af interne selvrisikoprogrammer er. På seminaret vil forskellige problemstillinger blive drøftet på baggrund af kommunernes erfaringer med selvrisiko. TID OG STED Torsdag den 5. september 2013 Kl Næstved Rådhus Teatergade Næstved DELTAGERE Kommunaldirektører, økonomichefer, forsikringsansvarlige og særligt interesserede. TILMELDING PRIMOs sekretariat admin@primodanmark.dk Telefon: Kl Velkomst v. Claus Thykjær, formand i PRIMO Kl Præsentation af undersøgelsen, situationen før og efter kommunalreformen v. Henrik Klitmøller, projektleder for PRIMO Kl Undersøgelsen set ud fra et kommunaldirektørperspektiv v. Jens Chr. Birch, fhv. kommunaldirektør, Fri Agent Birch Kl Pause Kl Selvrisiko og budgetsikkerhed v. John Jensen, økonomidirektør, Svendborg Kommune Af hensyn til pladsbegrænsning beder vi om tilmelding hurtigst muligt PRIS FOR DELTAGELSE Deltagelse er gratis ARRANGØRER Seminaret afholdes i samarbejde med KOMDIR, ØDF og Gjensidige Kl Velkomst v. Claus Thykjær, formand i PRIMO Kl Selvrisiko i de danske kommuner baseret på en undersøgelse af kommunernes risikofinansiering v. Henrik Klitmøller, projektleder for PRIMO Kl Erfaringer med selvrisiko i Næstved Kommune v. Steen Nedergaard Jensen, risikostyrings- og arbejdsmiljøchef, Næstved Kommune Kl Pause Af hensyn til pladsbegrænsning beder vi om tilmelding hurtigst muligt PRIS FOR DELTAGELSE Deltagelse er gratis ARRANGØRER Seminaret afholdes i samarbejde med KOMDIR, ØDF og Danske Risikorådgivere Kl Organisering af forsikrings- og risikoarbejdet - paneldebat med deltagende kommuner v. Henrik Klitmøller, projektleder for PRIMO Kl Risikostyring og risikofinansiering i et aktuelt forsikringsperspektiv Lars Kronborg, direktør, Gjensidige Kl Afslutning v. Claus Thykjær, formand i PRIMO Kl Selvrisikomodellen i Holstebro Kommune v. Hanne Rahbek, sekretariatschef, Holstebro Kommune Kl Debat i Plenum om de organisatoriske udfordringer ved intern selvrisiko Kl Opsamling på dagens seminar v. Henrik Klitmøller, projektleder for PRIMO Kl Afslutning v. Claus Thykjær, formand i PRIMO Der vil forud for seminaret være en sandwich til deltagerne Der vil forud for seminaret være en sandwich til deltagerne I det følgende redegøres der for resultaterne af undersøgelsen, med inddragelse af bidrag fra oplægsholdere og deltagere i de nævnte konferencer. 29

30 Risikopolitik og risikoområder Ved undersøgelsen modtog PRIMO oplysninger fra kommunerne om deres brug af forskellige former for risikofinansiering og beslutningernes forankring i den overordnede risikopolitik. Endvidere oplyste kommunerne om de praktiske implikationer, som valget af risikofinansieringsform har haft for kommunernes risikostyring - ikke mindst samspillet mellem kommunens centrale risikostyringsfunktion og de decentrale enheder i kommunen. Undersøgelsen viste, at den helt overvejende del af de deltagende kommuner (91 %) forankrede deres risikoledelse og valg af risikofinansiering i en overordnet risiko-/forsikringspolitik. Forsikringspolitik, der udtrykkes i den overordnede politik, omfatter i 55 % af kommunerne brugen af forsikring og i 42 % af kommunerne tillige brugen af selvforsikring. Set over en 5-10 årig periode har der været en betydelig stigning i andelen af kommuner, som har selvforsikring som hovedstrategi i deres overordnede risikopolitik. Dette resultat bekræftes af både kommunale praktikere på området og repræsentanter fra forsikringsselskaber og forsikringsmæglere. Omfanget af brugen af selvforsikring fordeler sig ret forskelligt, hvor forsikring fylder relativt mest på områder som ansvarsskader, bilskader og brandskader, medens selvforsikring nærmest er helt dominerende på områder som tyveri og arbejdsskader. På hovedparten af de områder, hvor kommunerne vælger at forsikre, anvendes i betydeligt omfang selvrisiko, hvilket betyder, at budgetusikkerheden på mindre- og mellemstore skader fortsat ligger i kommunen, selvom der er købt forsikringer. Håndtering af selvforsikring og selvrisiko Kommunernes stigende brug af både egentlig selvforsikring og relativt høje selvrisici (ofte op mod kr. pr skade) har i sagens natur medført en række ændringer og tilpasninger i kommunernes brug af forskellige værktøjer og interne retningslinjer til håndtering af den risiko, som efterlades i kommunen. Den langt overvejende del af kommunerne (74 %) har således afsat særlige midler til afholdelse af de udgifter i kommunen, som opstår ved at selvforsikring og selvrisiko har gjort, at betydelige omkostninger ved kommunens skader nu ikke længere er dækket af forsikringer. 30

31 Langt den overvejende del af kommunerne (88 %) har samtidigt flyttet en væsentlig del af finansieringen af de mindre og mellemstore skader ud på kommunens institutioner gennem introduktion af intern selvrisiko. Også den del af insourcingen af det arbejde som forsikringsselskaberne hidtil har udført gennem dataregistrering, skadesbehandling og aktuarmæssig opgørelse af fremtidige skadesudgifter har kommunerne i forbindelse med den stigende brug af selvrisiko og selvforsikring introduceret nye procedurer omkring. Det drejer sig om: cedurer til at sikre, at kommunens skadesdata fortsat har en tilstrækkelig høj kvalitet. udgifter knyttet til selvforsikrede områder (først og fremmest arbejdsskade). 80 % af de deltagende kommuner oplyser at de benytter bistand fra ekstern aktuar. På trods af at kommunerne lader en ret betydelig del af budgetusikkerheden knyttet til de mindre og mellemstore skader bære af institutionerne, bliver der dog som en konsekvens af den mere udstrakte brug af selvrisiko og selvforsikring ophobet en del risiko centralt i kommunen. Dette skyldes, at institutionernes interne selvrisici ofte må maksimeres for at sikre dem budgetsikkerhed, og fordi en del skadesudgifter budgetteres og afholdes centralt i kommunen. I den forbindelse har det været interessant at få belyst, hvorledes kommunerne håndterer denne risiko (bortset fra den budgettering af selvrisiko- og selvforsikringsudgifter, som er omtalt i det foranstående). Undersøgelsen peger på, at kommunerne kun i begrænset omfang anvender forskellige former for tværgående forsikringer (stop loss-ordninger, selvrisikomaksimering mm.), idet kun 21 % af de deltagende kommunerne oplyser, at de benytter sig af sådanne instrumenter. Den langt mest udbredte form for tværgående forsikring, som kommunerne benytter sig af, er en forsikring, som beskytter selvforsikrede kommuner mod risikoen for skadesudgifter forbundet med at flere personer samtidigt bliver ramt af en arbejdsskade. 31

32 Interne organisatoriske overvejelser Spørgeskemaundersøgelsen fra 2012 peger således på, at efter strukturreformen - og har nu et betydeligt omfang. kommunerne, hvoraf en væsentlig ændring er den udstrakte brug af intern selvrisiko. Gennem intern selvrisiko overføres en del af budgetusikkerheden knyttet til mindre og mellemstore skader fra det centrale risikostyringsbudget til institutionernes budgetter. øget budgetusikkerheden i kommunerne. Denne budgetusikkerhed bliver kun i meget beskedent omfang reduceret gennem tværgående forsikringer. Den stigende brug af intern selvrisiko og samspillet mellem kommunernes centrale risikostyringsfunktioner blev drøftet nærmere på en konference, som PRIMO afholdt i september På konferencen blev to mulige modeller til håndtering af intern selvrisiko præsenteret og drøftet blandt praktikere inden for risikostyring fra kommuner, forsikringsselskaber og forsikringsmæglere. De to modeller var ret forskellige af karakter, men sigtede begge på at håndtere samspillet mellem den centrale risikostyringsfunktion og kommunens institutioner på en sådan måde, at der både blev opnået finansielle effekter og skabt incitamenter til lokale initiativer inden for risikostyring. Samtidigt fungerede begge modeller under det vilkår, at der er ret snævre grænser for, hvor store skadesudgifter, der kan bæres af kommunens decentrale budgetter, hvis disse fortsat skal være motiverende for den decentrale ledelse. I den ene model fungerer kommunens centrale risikostyringsfunktion som forsikringsselskab for kommunens institutioner og skaber dermed en ret betydelig budgetsikkerhed samtidigt med, at der opereres med selvrisici under den generelle selvrisiko, som kommunen har valgt ved dens forsikringsudbud. En sådan ordning skaber en høj grad af forudsigelighed for kommunens institutioner, men også en del administration og opsamler en del risiko og budgetusikkerhed i den centrale risikostyringsfunktion. 32

33 Den anden model er af en mere uformel karakter, som ikke nødvendigvis giver kommunens institutioner den samme grad af budgetmæssig forudsigelighed som den første model. Denne model er dog samtidigt mindre administrativt krævende og giver måske anledning til brug af mere situationsbestemte incitamenter til at fremme decentrale risikostyringsinitiativer. Drøftelserne af de to modeller for håndtering af intern selvrisiko i kommuner viste, at der fortsat er behov for erfaringsudveksling for at den enkelte kommune kan udvikle den model, som passer til det ønskede samspil mellem central og decentral risikostyring. Den centrale risikostyringsfunktion I begge af de beskrevne modeller til håndtering af intern selvrisiko ligger der fortsat en betydelig risiko og budgetusikkerhed tilbage i den centrale risikostyringsfunktion i kommunen. Dette skyldes det forhold, at det ikke er muligt gennem intern selvrisiko at overføre al den risiko, som opstår gennem valg af selvrisiko og selvforsikring som hovedstrategi i kommunens risikopolitik, til kommunens institutioner. Kommunens institutioner kan simpelthen kun bære en begrænset del af risikoen, hvis de fortsat skal fungere. En anden årsag til ophobningen af risiko i den centrale risikostyringsfunktion er, at en række risici naturligt hører til centralt i kommunen (typisk risici på ansvars- og arbejdsskadeområdet). Disse må således også primært håndteres centralt. I en vis udstrækning træder den centrale risikostyringsfunktion i forsikringsselskabets sted i de situationer, hvor kommunen i en udstrakt grad benytter sig af selvrisiko og selvforsikring. Det bliver risikostyringsfunktionens opgave at udjævne skadebelastning for de decentrale funktioner i kommunen for derigennem at skabe en vis budgetsikkerhed. I lyset af dette kunne man forvente, at kommunerne i lighed med både egentlige forsikringsselskaber og såkaldte captives ville benytte sig af tværgående forsikringsløsninger til afdækning af nogle af disse risici. Dette er imidlertid kun tilfældet i meget beskedent omfang. 33

34 Praktikere inden for kommunal risikostyring har udtrykt nogen interesse for løsninger, der kan bidrage til at afgive, og dermed udjævne, nogle af de risici, som ophobes i kommunernes centrale risikostyringsfunktioner. Enkelte aktører i forsikringsmarkedet har også udbudt sådanne løsninger, men tilsyneladende til priser, som kommunerne ikke har fundet attraktive. Internationalt perspektiv I et nordisk, europæisk og internationalt perspektiv har danske kommuner en høj grad af frihed til at tilrettelægge deres risikofinansiering, som de vil. Dette gælder både i valget mellem forsikring (med og uden selvrisiko) og selvforsikring. I mange lande er kommunerne i lighed med borgere og virksomheder omfattet af forsikringspligt på en række områder. Kommunernes frihed på dette område omfatter også måden, som kommunen indretter og administrerer deres risikofinansiering på, hvad enten denne primært beror på forsikring eller selvforsikring. Dette har eksempelvis givet sig udslag i, at kommunerne ikke opererer med captives, når den selvforsikrer sig, men hovedsageligt lader selvforsikringen indgå i den almindelige budgettering. Kommunerne opnår hermed en frihed til at tilrettelægge deres risikostyring, som ikke kun er større end det er tilfældet for kommuner i en række andre lande, men også større end de frihedsgrader, der gælder for forsikringsselskaber og dermed også de captive forsikringsselskaber, som drives af en række større danske og udenlandske virksomheder. En sådan udstrakt grad af frihed til at tilrettelægge risikostyring og risikofinansiering uden indblanding udefra stiller i sagens natur store krav til, at kommunerne arbejder omhyggeligt med deres risikostyring og risikofinansiering. Dette kan være vanskeligt, idet kommunernes særstilling på dette område gør, at der ikke er udviklet megen best practice uden for kommunerne. PRIMO har set det som opgave at bidrage til udvekslingen af erfaringer kommunerne indbyrdes og med aktører uden for den kommunale sektor for at bidrage til opbygningen af en sådan best practice for kommunernes risikofinansiering. 34

35 4 RETSLIGE RISICI - KOMMUNALT ANSVAR

36 4. RETSLIGE RISICI - KOMMUNALT ANSVAR En af de risici som vurderes at have fået større betydning i det kommunale risikolandskab er de retslige risici. PRIMO har i hele sin levetid haft juridisk risikostyring som særligt fokusområde. Dette er sket i et samarbejde med Bech-Bruun. Som led heri har der været en omfattende seminaraktivitet ligesom der er etableret netværksgrupper omkring udvalgte juridiske områder, herunder udbudsret, miljøret, ekspropriation, forvaltningsret, arbejdsret og erstatningsansvar. Seminaraktiviteten har i de seneste år været fokuseret på risici i forbindelse med udbud og risikodeling gennem offentlig-privat samarbejde. Endvidere giver kommunens øgede samspil med borgerne anledning til principielle overvejelser omkring udviklingen i kommunens retslige risici. Kapitlet redegør for PRIMO s aktiviteter og overvejelser inden for det retslige område. Kommunernes retslige risici Kommunernes aktiviteter har altid været kraftigt reguleret på langt de fleste områder. Dette hænger sammen med kommunernes rolle som den del af den offentlige sektor, der har den tætteste kontakt til den enkelte borger. Kommunernes ageren skal ligesom anden offentlig aktivitet have baggrund i hjemmel i lovgivningen, mens borgere og virksomheder i princippet kan udøve de aktiviteter, som ikke direkte er forbudt ved lovgivning. Kommunernes retslige risici har imidlertid med stor sandsynlighed ændret sig og er under stadig forandring. Dette skyldes, at kommunernes samspil med både borgerne og erhvervslivet har ændret sig. Relationen til virksomhederne har primært ændret sig som en konsekvens af den øgede brug af udlicitering, som har gjort virksomhederne både til partnere og til konkurrenter med kommunen. 36