Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost. Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost. Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center"

Transkript

1 Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center

2 Muligheder for støtte Mennesker med diabetes kan søge dækning af merudgifter til bl.a. druesukker, juice og kost via Servicelovens 100 (voksne) og Servicelovens 41 (børn). Betingelserne for at få støtte efter Serviceloven er bl.a., at man har insulinkrævende diabetes, og at de samlede merudgifter overstiger et minimumsbeløb. Kan man som voksen ikke få hjælp via Servicelovens 100, kan man søge støtte efter Aktivlovens 82. Denne bestemmelse er dog i modsætning til 100 ikke uafhængig af indkomst og formue. Folkepensionister eller førtidspensionister med pension tilkendt før 1. januar 2003 kan ikke søge via Serviceloven, men kan i stedet søge om et personligt tillæg efter Lov om social pension. Når man søger om at få dækket sine merudgifter, skal man sandsynliggøre, at de angivne udgifter er nødvendige merudgifter som følge af diabetes. Ankestyrelsen har netop (i principafgørelse nr ) stadfæstet princippet om sandsynliggørelse, hvilket betyder at der dermed er grænser for, i hvor høj grad kommunerne kan stille krav om dokumentation. Læs vores anbefalinger om tilskud til druesukker, frugtjuice og kost på de følgende sider Side 2 Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost

3 Anbefalinger om tilskud til druesukker og frugtjuice Om lavt blodsukker De fleste mennesker med insulinkrævende diabetes får indimellem lavt blodsukker, som også kaldes hypoglykæmi eller føling. Et normalt blodsukkerniveau ligger omkring 5 mmol/l. Kommer værdierne ned under 3 mmol/l, er de for lave. Når blodsukkeret bliver lavere end 3-4 mmol/l, vil kroppen forsøge at hæve det igen ved at producere modhormonerne til insulin, nemlig glukagen og adrenalin det får en til at ryste, svede og få hjertebanken. Så snart man tager nogle hurtigtvirkende kulhydrater som druesukker og frugtjuice, stiger blodsukkeret igen. Får man ikke løftet sit blodsukker, kan blodsukkeret falde yderligere, og kommer det ned omkring 2,5 mmol/l, kan hjernen ikke længere fungere normalt. Man kan blive ukoncentreret, sløv, kan ikke rigtig tænke og bliver ofte vredladen. Denne tilstand betegnes insulintilfælde og kræver hjælp fra en anden person for at få blodsukkeret til at stige. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med en glukagonindsprøjtning. Insulintilfælde er en potentiel farlig tilstand, specielt hvis det sker under bilkørsel og lignende. Hvis blodsukkeret får lov til at falde yderligere, kan der opstå bevidstløshed og/eller kramper. Dette betegnes som insulinchok, som næsten altid kræver akut indlæggelse. Lavt blodsukker kan således være farligt, og det er derfor vigtigt at behandle lavt blodsukker. Kan lavt blodsukker undgås? Lejlighedsvis lavt blodsukker er i de flestes tilfælde uundgåeligt og har som oftest ikke noget at gøre med, om personens diabetes er velreguleret. Faktisk er der en tendens til, at jo bedre ens diabetes er reguleret, (dvs. jo lavere ens langtidsblodsukker (HbA1c) er), jo større er sandsynligheden for indimellem at få for lavt blodsukker. Der vil ofte være øget risiko for lavt blodsukker ved fysisk aktivitet som sport og fysisk arbejde. Og selv om man sænker blodsukkeret ved at tage insulin, er det ikke altid, at det afhjælper lavt blodsukker at tage mindre insulin end normalt inden fysisk aktivitet. Lavt blodsukker kan også forekomme uden nævneværdig fysisk aktivitet. F.eks. kan psy- Side 3 Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost

4 kiske udsving og stress forårsage et lavt blodsukker. Mennesker med diabetes kan altså ikke nødvendigvis undgå at få lavt blodsukker. Hvor ofte har man lavt blodsukker? De fleste med type 1-diabetes har lavt blodsukker flere gange om ugen. En ny undersøgelse foretaget af Diabetesforeningen viser, at ca. 20 % af type 1-diabetikerne har lavt blodsukker dagligt. Blandt type 2-diabetikere, som er insulinkrævende, har ca. 3 % lavt blodsukker dagligt, 14 % har lavt blodsukker en gang om ugen, mens 13 % har en gang om måneden. Ovenstående er gennemsnitstal, hvorfor der selvfølgelig vil være mennesker med diabetes, som oftere eller sjældnere har lavt blodsukker, end tallene tilsiger. Hvor ofte man har lavt blodsukker er forskelligt fra person til person og afhænger af mange forskellige individuelle faktorer. Behandling af lavt blodsukker Til behandling af lavt blodsukker anbefales hurtigtvirkende kulhydrater som druesukkertabletter og/eller frugtjuice i brikker. Mennesker med diabetes bør altid have hurtigtvirkende kulhydrater med sig i lommen, idet lavt blodsukker ofte forekommer, når man er på farten. Juice i literkarton kan evt. bruges hjemme, men ikke ude af huset. Det kan desuden være vigtigt, at man ved præcist, hvad produktet indeholder af kulhydrater. Derfor kan sød saft og druesukker i pulver til opblanding i vand ikke anbefales. Endvidere er der hygiejneproblemer forbundet ved at have drikkedunke med, idet de ikke kan være på køl, men må ligge i tasken, skuffen eller handskerummet. I rapporten Let adgang til frisk og koldt drikkevand i dagtilbud fra Sundhedsstyrelsen angives, at vandhanevand på brugte flasker eller drikkedunke kan medføre vækst af bakterier og andre mikroorganismer. Desuden kan nogle flasker afgive kemiske stoffer fra indersiden til indholdet. At blande sød saft eller druesukkerpulver i vand og medbringe i en flaske hele dagen kan heller ikke siges at være særlig håndterbart i modsætning til f.eks. druesukkertabletter, som man kan have med i lommen. Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center finder, at det er mere, end man med rimelighed kan forlange af folk. Herudover vil der skulle påregnes spild, idet man hver morgen vil skulle blande sukkervand, som man ikke ved, om man får brug for. Heller ikke flormelis eller sukker er velegnet, idet det også her kan være nødvendigt at blande op med vand, og fordi hverken flormelis og sukker virker så hurtigt som druesukker. Side 4 Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost

5 Mennesker med diabetes kan også have brug for at indtage både druesukker og juice. Det skyldes, at druesukker virker hurtigere end juice. Og for at få den rette tilpassede blodsukkerstabiliserende effekt, kan der være brug for at indtage både druesukker og juice samt efterfølgende at følge op med langsomtvirkende kulhydrater i form af rugbrød eller lignende. Hvor stor en mængde hurtigtvirkende kulhydrater? Mængden af druesukker og/eller juice varierer fra person til person. Det generelle bud lyder på g hurtigtvirkende kulhydrater pr. føling (lavt blodsukker). Ikke desto mindre er det sandsynligt, at en person med diabetes kan have brug for g hurtigtvirkende kulhydrat pr. føling. Dette kan f.eks. forekomme hos personer, der har haft diabetes i mange år eller har meget hyppige dyk i blodsukkeret. Disse personer kan udvikle "unawareness", som er en tilstand, hvor personen får meget svage eller slet ingen symptomer i forbindelse med blodsukkerfald, og derfor ofte når at komme rigtigt langt ned, før det lave blodsukker bliver opdaget. De kan derfor have brug for en større mængde kulhydrater for at få blodsukkeret op igen. Mængden af kulhydrater pr. føling er således individuel. Den lægefaglige statusattest Det anbefales, at ambulatorierne/de praktiserende læger i personens statusattest konkret beskriver: - Hvor ofte personen i gennemsnit har lavt blodsukker om ugen/måneden - Hvad personen behandler lavt blodsukker med: F.eks. en brikjuice og/eller x antal druesukkertabletter pr. føling Ovenstående baseres på personens udtalelse om eget behov, som lægen vurderer og bekræfter som sandsynligt. Lægen skal således vurdere, om personens angivne antal følinger og behandling heraf er sandsynligt set ud fra lægens kendskab til personen, dennes diabetes og behandling heraf. Ankestyrelsen om druesukker og juice Ankestyrelsen har i principafgørelser nr og slået fast, at personer med insulinkrævende diabetes er berettiget til at få merudgifter til druesukker og juice i forbindelse med lavt blodsukker medtaget ved beregningen af merudgifter. Druesukker og juice er nemlig ikke inkluderet i diabeteskosttaksten. Side 5 Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost

6 Krav om måling af blodsukker Nogle kommuner stiller krav om at se resultaterne fra en periode med måling af blodsukker, inden de bevilger merudgifter. Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center finder ikke dette krav relevant i sandsynliggørelsen af merudgifter. Blodsukkermåling bruges primært til at justere blodsukkeret med langsomtvirkende kulhydrater eller insulin, så det ikke bliver for lavt eller for højt. Hurtigtvirkende kulhydrater bruges, når blodsukkeret er blevet for lavt. Og det er langt fra altid, at man i disse situationer har tid til eller brug for at måle sit blodsukker. Mennesker med diabetes bruger også hurtigtvirkende kulhydrater som druesukker og frugtjuice til at forebygge lavt blodsukker, når de er på farten og ikke har adgang til langsomtvirkende kulhydrater i form af rugbrød eller lignende. Derfor er måling af blodsukkeret ikke et relevant redskab til at vurdere, hvor ofte en person har lavt blodsukker. Blodsukkermålinger vil ikke i tilstrækkelig grad afspejle de udsving i blodsukkeret, hvor personen har brug for hurtigtvirkende kulhydrater. Kravet er derfor unødigt belastende og langt mere vidtgående end bekendtgørelsens krav om sandsynliggørelse. Krav om at gemme bonner Nogle kommuner stiller krav om, at personen gemmer bonner på sine udgifter til hurtigtvirkende kulhydrater, inden de bevilger merudgifter. Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center finder ikke dette krav relevant i sandsynliggørelsen af merudgifter. Mennesker med diabetes køber hurtigtvirkende kulhydrater, når de foretager deres hverdagsindkøb af mælk, brød m.m. Endvidere køber nogle diabetikere flere pakker druesukker og juice om ugen. Kommunernes krav vil svare til at bede folk om i måneder eller et år at gemme alle deres bonner på f.eks. mælk. Det er en uoverskuelig opgave og desuden intet værd som dokumentation, da bonner hverken er påført navn eller cpr.nr. Herudover krænkes privatlivet, idet kommunen vil få bonner på indkøb ud over de hurtigtvirkende kulhydrater. Og at huske hver gang at få separate bonner er en endnu mere uoverskuelig opgave. Kravet er unødigt belastende og langt mere vidtgående end bekendtgørelsens krav om sandsynliggørelse. Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center mener, at viden om diabetes som sygdom, personens vurdering af sit behov for hurtigtvirkende kulhydrater og evt. personens læges udtalelse er tilstrækkelig sandsynliggørelse til at få bevilget de nødvendige merudgifter. Side 6 Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost

7 Anbefalinger om tilskud til diabeteskost En uvildig kostundersøgelse Rapporten "Undersøgelse af merudgifter til diabeteskost " udkom i Den angav, hvor stor en merudgift, der er forbundet med diætkost til mennesker med diabetes. Rapporten var bestilt af det daværende Velfærdsministerium og udarbejdet af bl.a. Servicestyrelsen og Danmarks Tekniske Universitet. Undersøgelsen slog fast, at der er merudgifter forbundet med diabeteskost. Og der blev udarbejdet konkrete takster for disse merudgifter en takst til mennesker med diabetes, der bruger specialvarer (sukkerfri produkter) og en takst uden specialvarer. Taksterne er gengivet i Diabetesforeningens folder "Merudgifter til diabetesmad", som kan findes på Diabetesforeningens hjemmeside. Undersøgelsen er det bedste uvildige og videnskabelige belæg, vi har til at afgøre, hvilke ekstra kostudgifter der er for mennesker med diabetes. Det er derfor denne undersøgelse og kosttaksterne herfra, der skal anvendes, indtil der er udarbejdet en ny uvildig kostundersøgelse. Taksten med eller uden specialvarer? Om det er taksten med eller uden specialvarer, der skal anvendes, fastslår Kommunernes Landsforening: For at kunne træffe afgørelse skal kommunen undersøge, hvilket energiindtag borgeren har og evt. spørge borgeren, om denne køber og anvender specialvarer. Specialvarer er f.eks. sødemidler, sukkerfri læskedrikke, sukkerfri kager, småkager, is, slik, ketchup og marmelade. Det er KLs vurdering, at borgeren i de fleste tilfælde vil anvende specialvarer, bl.a. fordi en del diætister anbefaler borgerne at anvende sødemidler. KL anbefaler derfor, at kommunen tager udgangspunkt i rapportens estimerede merudgifter til diabeteskost med specialvarer (Kls notat af 15. januar 2009 "Ofte stillede spørgsmål vedr. rapporten Undersøgelse af merudgifter til diabeteskost "). Side 7 Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost

8 Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center er enige i ovenstående og anbefaler, at ambulatorierne/de praktiserende læger ved udfyldelse af kostskemaet spørger personen, hvorvidt denne køber sukkerfri produkter, og at den kommunale sagsbehandler bevilger jævnfør svaret. Ankestyrelsen om diabeteskost Ankestyrelsen har i principafgørelser nr. C og C slået fast, at der for personer med insulinkrævende diabetes er merudgifter forbundet med diabeteskost, og at personer med insulinkrævende diabetes har ret til at få deres merudgifter til diabeteskost dækket. Endvidere har Ankestyrelsen i en afgørelse af den 11. september 2013 slået fast, at personer med insulinkrævende diabetes har ret til diabeteskost med specialvarer som merudgifter. Ankestyrelsens afgørelser har bindende og praksisdannende effekt. I afgørelsen er der lagt vægt på Servicestyrelsens "Undersøgelse af merudgifter til diabeteskost ", hvor merudgiften er et udtryk for forskellen mellem den anbefalede diabeteskost og den faktiske danske gennemsnitskost. Ankestyrelsen har været opmærksom på, at anbefalingerne til diabetikere er, at de skal spise normal, sund og varieret kost svarende til den anbefalede danske normalkost. Dvs. at mennesker med diabetes som udgangspunkt skal spise kost svarende til, hvad der anbefales alle danskere at spise. Ankestyrelsen har ikke desto mindre lagt ovennævnte rapport, hvor merudgifter beregnes i forhold til den danske faktiske gennemsnitskost til grund for afgørelsen. Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center finder i lighed med Ankestyrelsen og jævnfør Servicestyrelsens rapport, at det mest korrekte merudgiftsestimat findes ved at sammenligne den anbefalede diabeteskost med den faktiske danske gennemsnitskost. Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center er af den opfattelse, at alle burde spise en normal, sund og varieret kost, men at det i praksis ikke er sådan det forholder sig. Imidlertid vil det for mennesker med diabetes have ganske andre og alvorligere konsekvenser ikke at følge de anbefalede kostråd, end det vil for mennesker uden diabetes. På Diabetesforeningens hjemmeside findes uddybende information om merudgifter, herunder merudgifter til medicin, transport til behandling, fornyelse af kørekort mv. Side 8 Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost

9 Der er hjælp at hente i Diabetesforeningen Antallet af danskere, som har diabetes (sukkersyge), er fordoblet på ti år, og i dag har over sygdommen. Type 1-diabetes rammer primært børn og unge. Diabetesforeningen hjælper børn, unge og deres familier med at tackle en livslang sygdom. Type 2-diabetes er den meste udbredte diabetessygdom i Danmark. Arveligheden er stor, men sygdommen kan til dels forebygges ved motion og sund mad. Diabetesforeningen rådgiver og hjælper de mennesker, som har sygdommen. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse. Vil du støtte vores arbejde med f.eks. et medlemskab, så se mere på diabetes.dk eller ring på tlf Diabetesforeningen l Rytterkasernen 1 l 5000 Odense C l Telefon l Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost Denne pjece er udarbejdet i samarbejde mellem Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center. Pjecen er udgivet i oktober Har du spørgsmål vedr. pjecens indhold eller til sociale rettigheder for mennesker med diabetes kan Diabetesforeningens socialrådgivere kontaktes på mandag og torsdag kl Side 9 Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost

10 Protektor H.K.H. Prins Joachim Diabetesforeningen Rytterkasernen Odense C Telefon

Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost. Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center

Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost. Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center Muligheder for støtte Mennesker med diabetes kan søge dækning af merudgifter til bl.a. medicin,

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-03-2010 30-04-2010 103-10 3500612-09

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-03-2010 30-04-2010 103-10 3500612-09 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-03-2010 30-04-2010 103-10 3500612-09 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter - diabetiker - juice - druesukker

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge Herlev Hospital Børne- og Ungeafdelingen Type 1-diabetes hos børn og unge Undervisning for skoler, institutioner og bedsteforældre Diabetesambulatoriet for Børn og Unge Hvad er diabetes? Diabetes inddeles

Læs mere

Børn med type 1-diabetes

Børn med type 1-diabetes Kort fortalt Børn med type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister At være anderledes Børn med diabetes kan føle sig anderledes og synes måske, det er uretfærdigt,

Læs mere

Børn med type 1-diabetes

Børn med type 1-diabetes Kort fortalt Børn med type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister At være anderledes Børn med diabetes kan føle sig anderledes og synes måske, det er uretfærdigt,

Læs mere

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Det er vigtigt, at du sammen med din behandler fører kontrol med dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal,

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge Herlev Hospital Børne- og Ungeafdelingen Type 1-diabetes hos børn og unge Undervisning for skoler, institutioner og bedsteforældre Diabetesambulatoriet for Børn og Unge 2018 Hvad er diabetes? Diabetes

Læs mere

Type 1-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Type 1-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse TILMELDING Adresse Postnr. arbejder på at sikre et godt liv for mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler vi din sag. By Telefon

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Vejledning for daginstitutioner og skoler med børn med diabetes

Vejledning for daginstitutioner og skoler med børn med diabetes Vejledning for daginstitutioner og skoler med børn med diabetes Hvordan skal du som leder eller medarbejder forholde dig, når der er et barn med type 1-diabetes i din daginstitution eller skole? Undersøgelser

Læs mere

Børn med type 1-diabetes

Børn med type 1-diabetes TILMELDING Adresse Postnr. arbejder på at sikre et godt liv for mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler vi din sag. By Telefon

Læs mere

Type 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre

Type 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer

Læs mere

Type 1 diabetes hos børn

Type 1 diabetes hos børn Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer

Læs mere

Type 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Type 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

Ring dig til en bedre livskvalitet

Ring dig til en bedre livskvalitet 4. oplag Januar 2014 6.000 stk. Johnsen Offset A/S Ring dig til en bedre livskvalitet Diabeteslinjen er en telefonlinje, som har tid til dig. Her snakker du med en person, der selv kender til livet med

Læs mere

Type 2-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Type 2-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse TILMELDING Adresse Postnr. arbejder på at sikre et godt liv for mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler vi din sag. By Telefon

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Forebygge følgesygdomme Bevarer og øger muskelmasserne Styrke hjerte og kredsløb Øge det psykiske og fysiske velvære Medvirke til vægttab

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Højt blodsukker (hyperglykæmi) Hvis dit blodsukker er højt ( 15 mmol), før du vil dyrke fysisk aktivitet, men du føler dig godt tilpas,

Læs mere

Mie Birkebæk Socialrådgiver Studerer cand.jur v. Syddansk Universitet Rådgivningskonsulent i Diabetesforeningen

Mie Birkebæk Socialrådgiver Studerer cand.jur v. Syddansk Universitet Rådgivningskonsulent i Diabetesforeningen Mie Birkebæk Socialrådgiver Studerer cand.jur v. Syddansk Universitet Rådgivningskonsulent i Diabetesforeningen Kontaktoplysninger: mbl@diabetes.dk, social@diabetes.dk Rådgivningens telefontider: Mandage

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Diabetes Målebog. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. måling blodsukker døgnprofiler urin. måling blodsukker døgnprofiler urin

Diabetes Målebog. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. måling blodsukker døgnprofiler urin. måling blodsukker døgnprofiler urin Hjemmemåling lægebesøg insulin doser medicin måling blodsukker døgnprofiler urin sukker egenomsorg mmol/l HbA1C hjemmemåling lægebesøg insulin doser medicin måling blodsukker døgnprofiler urin sukker egenomsorg

Læs mere

Diabetes Målebog. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. måling blodsukker døgnprofiler urin. måling blodsukker døgnprofiler urin

Diabetes Målebog. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. måling blodsukker døgnprofiler urin. måling blodsukker døgnprofiler urin Hjemmemåling lægebesøg insulin doser medicin måling blodsukker døgnprofiler urin sukker egenomsorg mmol/l HbA1C hjemmemåling lægebesøg insulin doser medicin måling blodsukker døgnprofiler urin sukker egenomsorg

Læs mere

I skal efterspørge en ordination (fra egen læge eller diabetes amb) på insulin givning ifm ustabil blodsukker.

I skal efterspørge en ordination (fra egen læge eller diabetes amb) på insulin givning ifm ustabil blodsukker. USTABILT BLODSUKKER Vejledning om observation og handlemuligheder ved borgere med ustabilt blodsukker Definition: ustabilt blodsukker er når værdien gentagne gange afviger fra det normale. Konstateres

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister følgesygdomme til diabetes Hjælp og støtte Både type 1- og type 2-diabetikere kan udvikle følgesygdomme

Læs mere

Mad og Diabetes. Hvad er sund mad? Skolebesøg klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Hvad er sund mad? Skolebesøg klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Hvad er sund mad? Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der i kroppen Gennemgang af organernes funktion: Spiserør, mavesæk, tarme, nyre, blære, bugspytkirtel, lever og hjerte. Hvad sker

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Hjælp og støtte Det kræver stor viljestyrke at opnå en velreguleret diabetes. Samtidig er det

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Individuel samarbejdsaftale for skolebarnet med diabetes

Individuel samarbejdsaftale for skolebarnet med diabetes Individuel samarbejdsaftale for skolebarnet med diabetes Navn: Skole: 1. Kontaktoplysninger Elevens navn: Klasse: Fødselsdag: Fik diabetes konstateret: Forældre: Adresse: Telefon privat: Mobil telefon,

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

Der skal være et klart formål med at måle blodsukker.

Der skal være et klart formål med at måle blodsukker. er undervist i måling og tolkning af Side 1 af 6 Hvilke patienter skal / må der måles blodsukker på er undervist i måling og tolkning af blodsukker Der skal være et klart formål med at måle Du skal overveje

Læs mere

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende

Læs mere

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Esbjerg d. 22. oktober 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Samarbejdet med kommunen 2 10 gode råd 1. Få det på skrift søg skriftligt, og

Læs mere

Støttemuligheder når du har diabetes

Støttemuligheder når du har diabetes Støttemuligheder når du har diabetes Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Program Voksne 18-65 Voksne over 65 og voksne med førtidspension efter gamle regler Støtte der gælder for alle aldre

Læs mere

Forældre til børn med diabetes

Forældre til børn med diabetes Forældre til børn med diabetes Samarbejdet med kommunen offentlige støttemuligheder - når barnet har diabetes d.6.februar 2012 Inge Louv Socialrådgiver - handicapkonsulent www.ingelouv.dk Forventninger

Læs mere

Indhold. Diabetes mellitus type 1... - 2 - Behandlingsprincipper... - 4 - Lavt blodsukker hypoglycæmi... - 5 - Højt blodsukker hyperglycæmi...

Indhold. Diabetes mellitus type 1... - 2 - Behandlingsprincipper... - 4 - Lavt blodsukker hypoglycæmi... - 5 - Højt blodsukker hyperglycæmi... Indhold Diabetes mellitus type 1... - 2 - Behandlingsprincipper... - 4 - Lavt blodsukker hypoglycæmi... - 5 - Højt blodsukker hyperglycæmi... - 7 - Kost... - 9 - Ved udskrivelse skal følgende udleveres...-

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Tilskud til nødvendige merudgifter for voksne, jf. Servicelovens 100

Tilskud til nødvendige merudgifter for voksne, jf. Servicelovens 100 Tilskud til nødvendige merudgifter for voksne, jf. Servicelovens 100 Formål At yde kompensation til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne for de merudgifter, som er en konsekvens

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Pædiatrisk Afdeling. Alkohol og diabetes. www.koldingsygehus.dk

Pædiatrisk Afdeling. Alkohol og diabetes. www.koldingsygehus.dk Pædiatrisk Afdeling Alkohol og diabetes www.koldingsygehus.dk Alkohol og diabetes Alkohol og diabetes Selvom du har diabetes er det ikke forbudt at drikke alkohol. Det er dog vigtigt for dig at vide hvordan

Læs mere

Hvad er diabetes? Diabetes er en sygdom, hvor bugspytkirtlen laver for lidt insulin

Hvad er diabetes? Diabetes er en sygdom, hvor bugspytkirtlen laver for lidt insulin Patientinformation Hvad er diabetes? Diabetes er en sygdom, hvor bugspytkirtlen laver for lidt insulin Børneafdeling H3 Indholdsfortegnelse Hvad sker der i min krop 4 Mad 5 Glucose 7 Tegn 9 Hvordan behandles

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Diabetesforeningens Motivationsgrupper. For personer med type 2-diabetes

Diabetesforeningens Motivationsgrupper. For personer med type 2-diabetes Diabetesforeningens Motivationsgrupper For personer med type 2-diabetes 2 Diabetesforeningens Motivationsgrupper Information om Motivationsgrupperne Motivationsgruppekonsulent Lene Jørgensen Telefon dir.

Læs mere

64% af type 1 diabetikere i insulinbehandling er meget bange for at få insulinchok, mens 21% siger, de er lidt bange. Diabetes Foreningen

64% af type 1 diabetikere i insulinbehandling er meget bange for at få insulinchok, mens 21% siger, de er lidt bange. Diabetes Foreningen 31.10.13 64% af type 1 diabetikere i insulinbehandling er meget bange for at få insulinchok, mens 21% siger, de er lidt bange. Diabetes Foreningen 66% af type 1 diabetekere i insulinbehandling har ladet

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

På efterskole med diabetes

På efterskole med diabetes Skolen for Gastronomi, Musik & Design På efterskole med diabetes Skolen for Gastronomi, Musik & Design Højskolevej 9 7100 Vejle Tlf. 75 85 80 12 Mail: info@skolenfor.dk www.skolenfor.dk På efterskole med

Læs mere

DIABETES OG SVANGERSKAB

DIABETES OG SVANGERSKAB DIABETES OG SVANGERSKAB Hvad er diabetes? Diabetes påvirker den måde, hvorpå kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et sukkerstof kaldet glukose. Glukose er det brændstof,

Læs mere

Hvornår er FreeStyle Libre Flash efter sundhedslovgivningen et behandlingsredskab?

Hvornår er FreeStyle Libre Flash efter sundhedslovgivningen et behandlingsredskab? Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 Ankestyrelsen E-mail: ast@ast.dk Dato: 25. januar 2017 Enhed: Sagsbeh.: Sagsnr.: Dok. nr.: Til Ankestyrelsen Ankestyrelsen har ved henvendelse

Læs mere

Nye anbefalinger fra SST

Nye anbefalinger fra SST Nye anbefalinger fra SST Hvor meget bør man motionere? Hvor meget bør man motionere? Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for ustruktureret aktivitet/motion, hvor pulsen skal op, og hvor du kan

Læs mere

Lov om social service 100, Dækning af nødvendige merudgifter

Lov om social service 100, Dækning af nødvendige merudgifter Lov om social service 100, Dækning af nødvendige merudgifter Serviceloven 100: Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere Motion og diabetes en vejledning for insulinkrævende diabetikere Indhold Motion er godt også for diabetikere 3 Diabetikeren skal naturligvis som alle andre tage højde for de almindelige motionsråd 3 Insulintype

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

6. november Det Administrative Kontaktforum i Region Syddanmark

6. november Det Administrative Kontaktforum i Region Syddanmark 6. november 2017 Det Administrative Kontaktforum i Region Syddanmark Høringssvar vedr. tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med diabetes (Region Syddanmark) Region Syddanmark har på vegne af Det

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Brugsanvisning. Hedia diabetes applikation Ole Maaløes vej København N Denmark

Brugsanvisning. Hedia diabetes applikation Ole Maaløes vej København N Denmark Brugsanvisning Hedia diabetes applikation Ole Maaløes vej 3 2200 København N Indholdsfortegnelse INDHOLD... 3 1. FORMÅLET MED HEDIA... 3 1.0 INSULINGUIDE... 3 1.1... 3 1.2 ADVARSEL... 3 1.1 KLINISKE BEREGNINGER

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

BRUGSANVISNING. Ole Maaløes Vej 3, 2200 København N

BRUGSANVISNING.  Ole Maaløes Vej 3, 2200 København N DK BRUGSANVISNING www.hedia.dk Ole Maaløes Vej 3, 2200 København N hello@hedia.dk www.hedia.dk Ole Maaløes Vej 3, 2200 København N hello@hedia.dk side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1.0 INTRODUKTION.... 3

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Forebyggelse af fodsår ved sukkersyge

Forebyggelse af fodsår ved sukkersyge Patientinformation "Sår i Syd" Forebyggelse af fodsår ved sukkersyge Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Nyremedicinsk Klinik/ Sårambulatoriet Forebyggelse af fodsår ved sukkersyge Pjecens indhold Sukkersyge

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100.

Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100. Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter Lov om Social Service 100. Lovgrundlag 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter - enkeltstående - løbende udgifter

Læs mere

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise

Læs mere

Behandling med insulinpumpe

Behandling med insulinpumpe Patientinformation Behandling med insulinpumpe Vælg billede Kvalitet Døgnet Rundt Vælg farve Diabetes ambulatorium Nyremedicinsk Klinik 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor behandling med insulinpumpe? 2.

Læs mere

Serviceniveau for dækning af nødvendige merudgifter

Serviceniveau for dækning af nødvendige merudgifter Serviceniveau for dækning af nødvendige merudgifter Servicelovens 100 Thisted Kommune Beskrivelsens indhold Denne beskrivelse af serviceniveauet for dækning af nødvendige merudgifter knytter sig til kvalitetsstandarden

Læs mere

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området 18. september 2013 Den grundige udgave Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området Forkortelser Serviceloven Lov om social service 100-bekendtgørelsen Bekendtgørelse 648 af

Læs mere

Samarbejdet med kommunen

Samarbejdet med kommunen Alfa1 Danmark Medlemskursus Samarbejdet med kommunen søndag d.25.maj 2014 Byggecentrum, Middelfart Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Kommunerne er de senere år blevet

Læs mere

Fysisk aktivitet ved diabetes

Fysisk aktivitet ved diabetes Fysisk aktivitet ved diabetes insulinbehandling med pumpe eller pen Speciallæge Torun Torbjörnsdotter, Astrid Lindgrens Barnsjukhus Karolinska Universitetssjukhuset i Solna og Huddinge Det er vigtigt for

Læs mere

JEG ER LIGE BLEVET DIAGNOSTICERET MED TYPE 1-DIABETES

JEG ER LIGE BLEVET DIAGNOSTICERET MED TYPE 1-DIABETES Dominika I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2012 JEG ER LIGE BLEVET DIAGNOSTICERET MED TYPE 1-DIABETES Diagnosen type 1-diabetes kan komme som et chok og kan føre til mange spørgsmål,

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Henning Beck-Nielsen har rundet pensionsalderen,

Henning Beck-Nielsen har rundet pensionsalderen, Kald det kærlighed Må jeg komme til kaffe? Det spurgte diabetesprofessor Henning Beck-Nielsen 19 personer med type 1-diabetes om. De sagde alle sammen ja, og professoren lærte en masse nyt. Nu har han

Læs mere

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100.

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Serviceniveau for dækning af nødvendige merudgifter

Serviceniveau for dækning af nødvendige merudgifter Serviceniveau for dækning af nødvendige merudgifter Servicelovens 100 Frederikshavn Kommune Indhold 1 Beskrivelsens indhold... 2 1.1 Generelle forudsætninger for nødvendige merudgifter... 2 1.2 Generelt

Læs mere

April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Guide: Tjek dig selv: Er du i risikozonen for type 2-diabetes

April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Guide: Tjek dig selv: Er du i risikozonen for type 2-diabetes Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Opdag diabetes før det er for sent Tjek dig selv: Er du i risikozonen for type 2-diabetes Det kan du gøre for at

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan

Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan Gedevasevang 1. april 2014 Fra Furesø Kommunes diabetesteam: Fysioterapeut Christina H. Leerhøj & Ernæringsvejleder Christina E. Mørk Har du diabetes, eller

Læs mere