Referat fra MØDE I MI - UDVIKLINGS GRUPPE 1.

Transkript

1 København den 15. januar 2015 Udvalgsmedlemmer: Bjarne Jensen Finn Kyed Kaj Teglmann Bendixen Lars Knudsen Lone F. Berthelsen Mikael Nielsen Palle Lind Jensen Torben Andresen Lindhardt Organisation: Dansk Metal Arbejdsgiverne Dansk Metal Arbejdsgiverne DI Organisation for erhvervslivet DI Organisation for erhvervslivet DI Organisation for erhvervslivet Dansk Metal Sekretariatet: Niels Bylund Referat fra MØDE I MI - UDVIKLINGS GRUPPE 1. Torsdag d. 8. januar 2015 Kl I Industriens Uddannelser Vesterbrogade 6 D 4.sal Grønt Mødelokale 1780 København V. Tid: Program: Ankomst og kaffe UG1 møde Frokost 13.00? DM i Skills i Bella Centret 1

2 UG 1 DAGSORDEN 1. Indledning A. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser A. Fra sekretariatet B. Fra Udvalgets medlemmer 3. EUD området A. Møde med Kølebranchen B. Ny EUD reform (status) C. Praktikvirksomheds godkendelse ITM 4. AMU området A. AMU Analyse på området for energiområdet B. Nye godkendte AMU efteruddannelser 5. Mødeplanlægning A. UG1 - udvalgsmøder Evt. BILAGSLISTE Bilag 1 Bilag 2 Mødekalender De nye UG1 EUD bekendtgørelser 2

3 1. Indledning 1. Indledning A. Godkendelse af dagsorden A. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 2. Meddelelser A. Meddelelser fra sekretariatet og udvalgets medlemmer: A. Meddelelser fra sekretariatet og udvalgets medlemmer: Meddelelser fra sekretariatet Meddelelser fra sekretariatet A. DM i Skills 2015 (orientering) A. Ny uddannelseskonsulent i MI Den januar 2015 afholdes DM i Skills i Bella Center i København. MI deltager denne gang med fire konkurrencefag: Industritekniker, Klejnsmed, Personvognsmekaniker og Automatiktekniker. Der er denne gang tilmeldt ét demonstrationsfag: Cykelmekaniker. Programmet for DM i Skills kan findes på følgende link: UG1 tog sekretariatets orienteringspunkter til efterretning Det ventes, at mere end besøgende vil lægge vejen forbi Bella Center i disse dage. MI vil blandt de bedste deltagere fra Industritekniker konkurrencerne i 2014 og 2015 udtage to deltagere til World Skills, (WS) der afholdes i Sao Paolo i august måned MI har med WS engagementet samtidig givet plads til, at Syddansk Erhvervsskole, Teknisk Skole Silkeborg og Tech College Aalborg kan drage til World Skills for egen regning med hhv. en personvognsmekaniker, en karosseritekniker og en klejnsmed som deltagere. B. Seks ugers jobrettet uddannelse Fra årsskiftet har ufaglærte og faglærte mulighed for at komme på 6 ugers jobrettet efteruddannelse fra første ledighedsdag. IU har derfor sammensat en række sammenhængende og relevante kursuspakker som et bud på, hvordan seks ugers jobrettet uddannelse kan se ud inden for industriens område. Kursuspakkerne skal indgå i en landsdækkende positivliste, som er et led i 3

4 reformen af beskæftigelsesindsatsen for ledige ufaglærte og faglærte, som får nu ret til 6 ugers jobrettet efteruddannelse gennem valg af ét samlet kursusforløb allerede fra første dag som ledig. Kursuspakkerne er sammensat ud fra eksisterende AMU-kurser med konkret jobfokus inden for bestemte stillingskategorier. Positivlisten træder i kraft den 1. januar 2015, men er endnu ikke offentliggjort. Oversigten med forslag til 6 ugers jobrettet uddannelse på industriens område vedlægges som bilag 2 C. Fælles konference i foråret 2016 I de seneste år har MI sammen med Industriens Fællesudvalg afholdt et års seminar og fælleskonference for udvalgs- og UG-medlemmer i november måned. Det planlægges, at næste fælles seminar og konference holdes i foråret Nærmere oplysninger om dato og sted følger i starten af D. MI Projektbudget for Den økonomiske ramme for MI s udviklingsaktiviteter i 2015 er kr Sekretariatet forventer at skulle anvende en del midler af midlerne til at færdiggøre EUD-reformen. Der skal f.eks. anvendes en midler i forbindelse med udvikling af flere højniveaufag og talentspor. Der vil endvidere blive anvendt en del midler på deltagelse i World Skills MI har peget på at der bør sætter fokus på robotter og at det kan gøres på flere måder: I den enkelte erhvervsuddannelse Via AMU mål Som en overbygning/speciale fælles for en eller flere erhvervsuddannelser. Meddelelser fra udvalgets medlemmer Meddelelser fra udvalgets medlemmer Torben kunne orientere om at METAL og Dansk Industri har lavet en undersøgelse af hvor mange industriteknik lærlinge der p.t. er i en SKP ordning. Der er p.t. 82 industriteknik lærlinge i denne ordning. METAL får nu udarbejdet en CV på hver enkelt lærling som gennem METALS lokalafdelinger forsøges parret med lærlingesøgende virksomheder. Desuden har Dansk 4

5 Industri haft et indslag i Branche News om disse lærlinge. DI har desuden planlagt at udsende en mail om disse lærlinge til alle praktik godkendte virksomheder. Finn spurgte om der var geografiske tendenser. Torben kunne imidlertid svare nej til dette. Både EUC Syd, SDE, Ålborg, Herning, Århus og København har SKP lærlinge. Den eneste skole som ikke havde SKP lærlinge var Roskilde Tekniske Skole 3. EUD området 3. EUD området A. Uddannelsesmøde med Kølebranchen A. Uddannelsesmøde med Kølebranchen Sekretariatet havde torsdag den 13. november 2014 inviteret virksomheder og skoleaktører i kølebranchen til et uddannelsesmøde vedr. erhvervs- og efteruddannelse inden for området på Park Hotel i Middelfart. Dagsordenen omfattede en indledende gennemgang af det aktuelle erhvervs- og efteruddannelses tilbud til branchen samt en gennemgang af de initiativer der er igangsat (bl.a. om den nye erhvervsuddannelsesreform). Men først og fremmest havde mødet til formål at drøfte erhvervs og efteruddannelses emner med branchen. Sekretariatet har i den forbindelse udarbejdet et notat som er vedvidere med oplægget herom (se bilag 3) UG1 tog sekretariatets redegørelse om uddannelsesmødet med køleindustrien til efterretning. Finn kunne orientere UG1 om at ventilations tekniker uddannelsen er på vej til Aalborg. EUC Sjælland i Næstved har aldrig fået den til at fungere Torben foreslog og det blev herefter aftalt - at sekretariatet udarbejder en AMU pakke med ventilations kurser til faglærte smede og sammenlignelige målgrupper. B. Ny EUD reform status B. Ny EUD reform status Sekretariatet vil på mødet give en ajourførende mundtlig orientering og status om EUD reform arbejdet. Torben anførte at det er vigtigt at sekretariatet overfor erhvervsskolerne betoner, at EUX eleverne kan vælge matematik A, hvis de har ønsker eller planer om at læse videre til ingeniør. Torben anførte endvidere at 3 års forældelsesfrist for AMU kurser synes kort. Tog dog denne forældelsesfrist til efterretning men anmodede om at forældelsesfristen på AMU blev ens på alle MI s erhvervsuddannelser. 5

6 Alle UG1 s erhvervsuddannelses bekendtgørelser er vedhæftet som et samlet bilag 2 til dette møde referat. C. Praktikvirksomhedsgodkendelse for industriteknik maskin C. Praktikvirksomhedsgodkendelse for industriteknik maskin På UG1 mødet hos Nilpeter A/S den 13. oktober 2014 orienterede sekretariatet om en erfaret LUU besigtiger praksis der i uoverensstemmelse med den gældende uddannelsesordning, stiller krav til praktikvirksomhederne om at praktikuddanne industriteknikere maskin på CNC maskiner. I drøftelserne herom på mødet, var der enighed om at få belyst konsekvenserne af givne beslutninger herom. Da langt fra alle af de ca p.t. godkendte virksomheder har eller har haft lærlinge inden for de senere år, udarbejdede sekretariatet derfor - med som kilde - en liste over industriteknik maskin praktikplads virksomheder som p.t er uddannelses aktive med lærlinge under uddannelse inden for industriteknik maskin uddannelsen - UDEN, at disse virksomheder råder over CNC maskiner og derfor kan tilbyde deres lærlinge praktiktræning med spåntagende bearbejdning på CNC maskiner i praktikperioderne. Pga. fortsatte fejl i kildematerialet blev det inden der kan udarbejdes indstilling til MI - aftalt, at sekretariatet kontakter alle de virksomheder som p.t. har lærlinge men som på listen står som værende virksomheder som vi enten ikke ved, eller står anført som virksomheder som ikke råder over CNC maskiner, for at få gjort dette omfang helt præcist. Samtidig skal sekretariatet med en udarbejdet case undersøge, om man kan forlange en delaftale model med SKP træning indført for virksomheder der ikke kan tilbyde deres lærlinge CNC praktik træning. Dette data grundlag er som nævnt baseret på et udtræk af praktikpladsens aktive uddannelsesaftaler på trinnet industriteknik maskin og herefter opsat og verificeret med ledelsen og salgscheferne i virksomheden Flextek A/S i Hedensted, som netop qua deres rolle som markedsledende teknologi leverandør - har, deres daglige gang i alle danske metal og maskinindustris spåntagende produktions virksomheder og derfor også, velvilligt, har ville verificere denne liste. Der var dog efter dette arbejde en population af virksomheder på listen på ca. 80 virksomheder, som både sekretariatet og Flexteks salgschefer var usikre på, har CNC maskiner. Sekretariatets ræsonnement i forbindelse med opgørelsen var så, at disse virksomheder når de nu viste sig at være ukendte hos en af Danmarks største 6

7 og markedsledende teknologi leverandører der igennem de sidste 35 år har finkæmmet markedet for potentielle kunder til deres CNC maskiner nok ikke havde CNC maskiner hvorfor sekretariatet valgte at akkumulere dem til de virksomheder, som allerede var identificeret som virksomheder der ikke havde CNC maskiner. Det viste sig imidlertid at være en fejl. For så oplagt var dette ræsonnement altså ikke. Torben verificerede sammen med et netværk i METAL listen og fandt i den forbindelse ud af, at det reelle tal nærmere ligger et sted mellem 26 og 51 virksomheder ud af de 463 aktive so m p.t. har industriteknik lærlinge uden at kunne CNC praktikuddanne dem på CNC maskiner. Opgørelsen af aktive industriteknik praktik lærepladser med/uden CNC maskiner er vedhæftet som bilag 4 Indstilling: For sekretariatet ændrer det imidlertid ikke ved den oprindelige indstillingen til MI om: 1. At skal Industriteknik maskin uddannelsen (også efter den nye EUD reforms ikrafttræden) skal kunne tilrettelægges således, at virksomheder - også uden NC maskiner - skal kunne praktikuddanne industriteknikere 2. Og at disse elever efter samråd med virksomheden - skal kunne tilbydes at gå til svendeprøve og aflægge svendeprøve på konventionelle værktøjsmaskiner, som det er i dag. Denne indstilling skal begrundes med: 1. At det er i overensstemmelse med den eksisterende uddannelses bekendtgørelse og uddannelsesordning 2. At CNC kvalifikationer i modsætning til tegningslæsning, materialelære, styrkelære, konstruktion, varmebehandling, metrologi og måleteknik, spåntagningsteori, montageteknik, m.v. er at betragte som perceptiv rutiniserede kompetencekrav, der i takt med IT 7

8 udviklingen ændrer sig. Det er bl.a. derfor at Industriteknikere og evt. maskinarbejdere eller andre med job mulighed ved spåntagende bearbejdning på CNC maskiner, kan få hele CNC uddannelsen og den samlede kompetenceudvikling inden for CNC området som efteruddannelse i AMU systemet i kombination med sidemandslæring og on-thejob træning. 3. At alle elever naturligvis under deres uddannelsesforløb undervises i CNC teknik og programmering på lige fod med de elever der kommer fra virksomheder med CNC maskiner på erhvervsskoleopholdene og fordi 4. At industriteknik maskin uddannelsen, også efter den nye EUD reform, vil blive udbudt med CNC på højniveau fag i et nyudviklet talentspor samt en fortsat virksomhedsgodkendelses praksis der sikrer, at talent elever praktikuddannes på virksomheder, der råder over CNC udstyr. Og sidst men ikke mindst fordi 5. Industriteknikuddannelsen fortsat spænder over et særdeles differentieret fag- og beskæftigelses område, hvilket hidtil er søgt imødekommet med bl.a. trin 3 (ITP) i forbindelse med Reform Senere med indførelse af en stor valgfri specialisering i uddannelsen under EUD reformen i Igen senere med fagtilknytning i relation til projekt Centres of excellence samt ved talentspors udviklingen og godkendelsen i Der er tale om kvalifikations krav og en udvikling, som sikrer de færdiguddannede industriteknikere gode og mangfoldige karriere muligheder på både det nationale og internationale plan. En udvikling som sekretariatet forventer vil fortsætte med uformindsket styrke. Som eksempler herpå, kan fremhæves flere jobområder og opgavetyper, der stiller øgede og eller anderledes krav til de færdiguddannede industriteknikere. Eksempelvis inden for: 8

9 1. Opstilling, drift og vedligeholdelse af teknisk mekanisk udstyr i medicinal, fødevarer, emballage, transport og procesindustrien m.fl. 2. Reservedels produktion på konventionelle værktøjsmaskiner 3. Vedligeholdelse tekniske opgaver (adskillelse, reparation, lejeudskiftninger, moment kontrolleret montage etc.) 4. Spåntagende maskinteknisk produktion på CNC maskiner 5. Spåntagende maskinteknisk produktion på integrerede produktions anlæg (FMS/CIM) 6. Maskinmontage og -indkøring af mekanisk teknologi hos udenlandske kunder (rejsemontør-opgaver) 7. Samarbejde om dokumentation, kvalitetskrav og produktionsgrundlag med kunder og eller udenlandske leverandører 8. Drift og produktionsstyring i spåntagende maskinafdelinger 9. Konstruktion og udførelse af prototyper til udliciteret masseproduktion 10. Produktionstekniske aktiviteter (planlægning, beregning, styring m.v.) 11. Maskinteknisk salg 12. Maskinteknisk udvikling og eller undervisning Sidst men ikke mindst har ovenstående indstilling naturligvis også indflydelse på: Bekendtgørelses beskrivelsesarbejdet til Industritekniker uddannelsen (ny reform) Fremtidige godkendelses krav for virksomhederne Svendeprøve tilrettelæggelse og udvikling O.a. 4. AMU området 4. AMU området A. Analyse på det energitekniske område A. Analyse på det energitekniske område Energiteknikområdet synes stadigt mere kompetencemæssigt fragmenteret. Der er fortsat behov for kompetence udvikling inden for de traditionelle energi omsætningsformer, vand og andre husinstallationer, men bl.a. mange nye energiformer og automatiserede Sekretariatets indstilling blev taget til efterretning så der er tid til at læse analysen inden næste UG1 møde. Til gengæld foreslog Torben - som allerede havde læst analysen og deri noteret sig at det anbefaledes at styrke 9

10 husinstallationer (bl.a. avancerede ventilationssystemer) gør området uoverskueligt i relation til en definering af efteruddannelses strukturer og konkrete efteruddannelses tilbud Den vedhæftede rapport (Bilag 5) dokumenterer et analysearbejde vedrørende efteruddannelses behov inden for det energitekniske område som omfatter efteruddannelse inden for både UG1 og UG2 områder. kedelpasser uddannelsen - at forstander Kim E Hansen fra AMU Hoverdal blev inviteret med til næste UG1 møde som særlig tilforordnet. Dette var der enighed om Da rapportens forfatter er forhindret i at deltage i dagens UG1 møde indstilles det, at rapportens indhold drøftes på vort næste UG1 møde. 5. Mødeplanlægning 5. Mødeplanlægning Se vedlagte mødekalender for tid og sted til de kommende møder Bilag 1. Se vedhæftede ajourførte mødekalender Bilag 1 6. Evt. 6. evt. Sekretariatet anførte at Burkhard Winski som er MI medlem, har forespurgt om deltagelse på et kommende UG1 møde. Det blev aftalt at Burkhard Winski er velkommen til et møde når det blot sker efter en aftale med Lone Folmer Berthelsen i DI. UG1 tog - efter en let frokost - til DM i Skills i Bella Centret. Nærmere info om dette arrangement kan fås på: ustrienfandtvinderne.html 10