10. Forgasning og andre kraftvarmeteknikker

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "10. Forgasning og andre kraftvarmeteknikker"

Transkript

1 Kraftvarmeproduktion i mindre skala er aktuelt for fjernvarmeværker, større institutioner og industrivirksomheder og har markedspotentiale i både ind- og udland. En væsentlig drivkraft bag udviklingen af forgasningsanlæg er udsigten til højere elvirkningsgrader end f.eks. dampturbineanlæg kan præstere i samme anlægsstørrelse. Her omtales danske udviklingsprojekter med pilot- og demonstrationsanlæg, som blandt andet støttes af Energistyrelsens Udviklingsprogram for Vedvarende Energi. Projekterne arbejder med kraftvarmeproduktion med forskellige systemer som modstrømsforgasning, flere former for medstrømsforgasning, stirlingmotor og dampmotor. Kraftvarme med termisk forgasning Sæt en forbrændingsmotor til at drive en elgenerator og udnyt motorens spildvarme til fjernvarme. Så let er det at bygge mindre kraftvarmeværker med naturgas som brændstof. Lige så let går det ikke, når brændslet er træ. Ikke engang som pulver kan træ bruges direkte som brændstof i en forbrændingsmotor eller eventuelt en turbine. Træet må først omdannes til gas, og det kan gøres ved en forgasningsproces i en gasgenerator, der også kaldes en forgasser. Kunsten i forgasning er at få omdannelsen fra træ til gas til at foregå med mindst muligt tab, og således at den producerede brændbare gas - produktgassen - bliver så ren som muligt. Gasmotoren tager skade, hvis gassen indeholder tjære og partikler, og der må ikke komme problemer med spildevand fra processen. Det er mange krav, som skal opfyldes samtidigt. Til automobildrift blev under anden verdenskrig brugt tørrede bøgeklodser på størrelse med tobaksdåser. Det er et brændsel, som i dag kun kan skaffes i meget begrænsede Forgasning og andre kraftvarmeteknikker 10. Forgasning og andre kraftvarmeteknikker Luft Flis Aske Gas Luft mængder til overkommelige priser. På dagens marked findes især brændselsflis, men det er normalt vådt, når det kommer direkte fra skoven. Brændselsflis koster imidlertid så meget mindre end gas og olie, at der bliver råd til at investere i den omfattende teknik, der behøves, for at kraftvarme baseret på forgasning kan fungere. For at fremstille brændbar gas må træet først opvarmes. Det er mest almindeligt at opvarme ved at forbrænde en mindre del af træet. Opvarmningen tørrer brændslet, og først derefter kan temperaturen øges. Ved en temperatur på omkring 200 C starter den såkaldte pyrolyse, hvor træets flygtige bestanddele afgives. De består af en blanding af gasser og tjærestoffer. Når pyrolysen er til ende, er træet omdannet til flygtige bestanddele samt en fast kulstofrest (koks). Koksen kan omsættes til gas ved at tilsætte et forgasningsmiddel som typisk kan være luft, kultveilte eller vanddamp. Hvis CO 2 eller H 2 O anvendes, kræver denne proces varme og forløber kun med rimelig hastighed ved temperaturer over ca. 800 C. De brændbare bestanddele i produktgassen er primært kulilte, brint og lidt metan. Tilsammen udgør de ca. 40% af gassens volumen, når der bruges luft til forgasningen, mens resten er ubrændbare gasser som kvælstof og kultveilte. Hovedparten af tjærestofferne fra pyrolysen kan omdannes til gas, hvis de opvarmes til C f.eks. ved passage gennem en varm koksforgasningszone. Der er udviklet mange forskellige typer af gasgeneratorer i de ca. 100 år, teknikken har været kendt. I reglen opdeles gasgeneratorer i typer efter, hvordan brændsel og luft tilføres i forhold til hinanden. I det følgende omtales udviklingsprojekter, der benytter sig af modstrømsforgasning og medstrømsforgasning. Andre forgasningprincipper findes også, som f.eks. fluid bed forgasning, der især har sin styrke til store anlæg. Atmosfærisk fluid bed forgasning af træ i store anlæg må anses for fuldt udviklet i udlandet. Også tryksat fluid bed forgasning er benyttet til kostbare demonstrationsanlæg i udlandet. Den udenlandske udvikling følges, men der er ikke i øjeblikket planer om at få anlægstypen etableret til træ i Danmark. A B Fig 28: Skitse af Flis Aske Gas Modstrømsforgasning I modstrømsgasgeneratorer suges forbrændingsluften ind under risten i bunden og passerer brændslet nedefra og op (figur 28). Brændsel tilføres i toppen af forgasseren, så brændslet bevæger sig mod luft- og gasstrømmen. I traditionelle typer vil alle stoffer, der dannes under brændslets opvarmning, herunder tjære og eddi- gasgeneratorprincipper, A - medstrømsgenerator, B - modstrømsgenerator, /ref. 77/. Side 54 Træ til energiformål

2 Indfyret (MWh) grafik: ansaldo vølund a/s jan 94 mar 94 maj 94 Olie kesyre, forlade gasgeneratoren uden først at blive sønderdelt. Helt op til 20-40% af energien kan i de tilfælde være bundet i denne tjære. Først efter en intensiv rensning kan gassen bruges til motordrift, så anvendelsen af modstrømsforgasning sammen med træ stiller store krav til gasrensningsanlægget. Af samme årsag blev modstrømsforgasning i 1940 erne mest brugt til tjærefattigt brændsel som antracit og koks. /ref. 77/. Modstrømsforgasnings store fordel ligger i evnen til at forgasse både meget vådt brændsel (op til ca. 50% vandindhold), og brændsel med lavt slaggesmeltepunkt som f.eks. halm. juli 94 sep 94 nov 94 jan 95 mar 95 maj 95 juli 95 sep 95 nov 95 jan 96 mar 96 maj 96 juli 96 sep 96 nov 96 Træflis jan 97 mar 97 maj 97 juli 97 sep 97 nov 97 jan 98 mar 98 maj 98 juli 98 sep 98 nov 98 Figur 29: Da Harboøre Varmeværk startede, blev der brugt meget olie til varmeforsyningen og kun lidt flis, men den tid er forbi. Brændselsforbruget af olie og træflis i hver måned illustrerer, hvordan billedet for alvor blev vendt i De sidste par år har forgasningsanlægget dækket over 90% af byens varmebehov, og rollen som statist er overladt til oliekedlen. Medstrømsforgasning Medstrømsgasgeneratorer fyret med træ var det altdominerende princip til drift af motorkøretøjer under anden verdenskrig. Brændslet tilføres i toppen af forgasseren og bevæger sig nedad under processen. Luften tilføres enten i generatorens midterste del eller i toppen ovenover brændselslaget (Open Core princip) og bevæger sig nedad i samme retning som både brændsel og den udviklede gas (figur 28). For tjæredannende brændsel som træ er dette princip særligt anvendeligt, fordi tjære, organiske syrer og andre pyrolyseprodukter føres ned gennem forbrændingszonen og sønderdeles til lette brændbare forbindelser på gasform. Medstrømsforgasningsprincippet har i sin traditionelle udformning den ulempe, at det er uegnet til brændsler med lavt askesmeltepunkt. Halm er derfor uegnet, mens træ kan anvendes med godt resultat. En anden svaghed er, at der kræves et forholdsvist tørt brændsel med vandindhold på maksimalt 25-30%. Når brændsel leveres direkte fra skoven, må det derfor tørres, inden det kan fyres i en medstrømsgasgenerator. En modificeret udgave af medstrømsforgasseren udvikles efter et totrinsprincip på Danmarks Tekniske Universitet, og med denne konstruktion er det lykkedes at forbedre medstrømsforgasseren på dens svage punkter. Anlæg under udvikling Modstrømsforgasningsanlæg i Harboøre Ansaldo Vølund A/S har opført og driver et fuldskala forgasningsanlæg i Harboøre. Anlægget er beregnet til almindelig skovflis, der kan indfyres uden forudgående tørring. Det har en indfyret effekt på 4 MW og består af en modstrømsforgasser, gasrensning og en gasbrænder monteret på en kedel, hvor gassen afbrændes til varmeproduktion. Varmen aftages af Harboøre Varmeværk. Værket har været i drift med ren varmeproduktion siden 1993, og er det forgasningsanlæg i verden, der har flest Træ til energiformål Side 55

3 ubemandede driftstimer på skovflis. Samtidig har anlæggets driftssikkerhed udviklet sig konstant i positiv retning, og tenderer nu til endda at overgå driftssikkerheden for almindelige flisfyrede værker. Målet med anlægget er, at der skal produceres både elektricitet og varme. Dette kræver en omfattende gas- og vandrensning, fordi våd flis producerer en gas, der indeholder relativt store kondensatmængder, som er tjæreholdige. Der har foregået en koncentreret indsats for at rense gassen til et niveau, så den kan bruges i gasmotorer. Dette mål forventes nu at være opfyldt, så i 1999 installeres to gasmotorer med en samlet effekt (garantidata) på 1,3 MW el. Anlæggets elvirkningsgrad regnet fra brændsel til el estimeres til ca. 32% ud fra driftsdata for forgasningsanlægget og motorleverandørens opgivelser. Driftsresultaterne skal herefter vise, om teknikken med modstrømsforgasning til kraftvarmeproduktion nu er klar til markedsføring. Totrins medstrømsforgasningsanlæg Siden midten af 1980 erne har Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Lyngby, arbejdet med forgasning af biomasse. I starten var aktiviteterne koncentreret om forgasning af halm, og nye processer blev udviklet. Totrinsprocessen har fået sit navn, fordi pyrolyse og koksforgasning foregår adskilt fra hinanden. Et anlæg blev bygget med 50 kw indfyret effekt, og det lykkedes for første gang at få demonstreret motordrift på halm med dette anlæg. Udviklingen er derefter blevet vendt mod træ. På DTU står i øjeblikket et anlæg med 100 kw indfyret effekt og en forsøgsmotor tilkoblet. Sammen med Maskinfabrikken REKA A/S er endvidere opført et komplet anlæg med 400 kw indfyret effekt og 100 kw gasmotor på et landbrug i Blære. Anlægget i Blære har kørt i flere end hundrede timer med kraftvarmeproduktion fra gasmotoren. DTU har i detaljer både teoretisk beskrevet og praktisk eftervist den anvendte forgasningsproces, så processen nu må anses for færdigudviklet. De praktiske afprøvninger har vist, at grafik: dtu, institut for energiteknik anlægget er i stand til at producere muligvis den reneste gas, som er set fra forgasningsanlæg. Den kendetegnes også af et højt brintindhold. Totrinsanlægget kan anvende højere vandindhold i brændslet end andre typer af medstrømsforgasning, og grundet den effektive forgasningsproces er kondensatet fra gasrensningen så rent, at det formodentlig kan bortledes uden nogen videre behandling. Da processen anvender udstødningsvarme fra en tilknyttet motor som energikilde til pyrolysen, har denne forgasser en høj virkningsgrad. Cyklon Luft Forgasser Fordamper Luftforvarmer Dampoverheder Medstrømsforgasning i Høgild Fjernvarmenettet i landsbyen Høgild har et medstrømsforgasningsanlæg som hovedforsyning. Anlægget er opført af Herning Kommunale Værker. Efter gassen fra gasgeneratoren er renset ved at passere en våd scrubber og et filter, bruges den som brændstof i en gasmotor tilkoblet en elgenerator. Som på de oprindelige medstrømsforgassere tilføres luften i den midterste del af anlægget. Der fyres med tørrede klodser af industritræ, mens det endnu ikke har været muligt at anvende skovflis med godt resultat. Gasgeneratoren blev oprindeligt købt i Frankrig i 1993, men måtte i slutningen af 1997 gennem en total udskiftning. Kun gasmotoren og filtre fra den franske leverance blev bevaret. Til erstatning blev opstillet en ny dansk konstruktion af medstrømsforgasseren fra Hollensen Ingeniørog Kedelfirma ApS. Det ombyggede værk kom i drift i januar 1998 og har allerede haft flere end timers drift med elproduktion /ref. 78/. Det er dermed det danske forgasningsanlæg, som indtil videre (november 1998) har flest præsterede driftstimer med elproduktion. Den indfyrede effekt er ca. 500 kw, mens den afgivne eleffekt er ca. 120 kw. Elvirkningsgraden opgives til 19-22%. Open Core medstrømsforgasning Udviklingsprojektet, der begyndte som et skitseprojekt med dk-teknik ENERGI & MILJØ som projektansvarlig, tog udgangspunkt i skovflisens brændselsegenskaber og forgasningsprincippet Open Core, der havde vist lovende resultater i udlandet med træflis. Figur 30: DTU s 100 kw totrinsforgasser består af indføder, opvarmet pyrolyseenhed, en forgasningsreaktor samt luft- og damptilsætning. Flisen transporteres fra indføderen til pyrolyserøret. I forsøgsanlægget opvarmes pyrolyserøret med varme fra en LPG-gasbrænder, der strømmer i en kappe udenpå pyrolyserøret (ved rigtige anlæg anvendes udstødningsgas). Pyrolyseprodukter og koks ledes ind i toppen af forgasseren, hvor luft og pyrolysegas opblandes. Den producerede gas ledes gennem koksen og ud af forgasningsreaktoren, hvorefter de største partikler udskilles i en cyklon. Vand Pyrolyseenhed LPG. Indføder Side 56 Træ til energiformål

4 Anlægskonceptet er beregnet til almindelig våd skovflis, der tørres i en gennemløbstørrer med restvarme fra gasmotoren, inden den når gasgeneratoren. I 1995 begyndte fremstilling og afprøvning på Sjælland af et pilotanlæg med gasgenerator og gasrensning. Anlægget har en indfyret effekt på 210 kw og kan forsyne en gasmotor med en ca. 50 kw elgenerator. I den udviklede Open Core gasgenerator tilsættes luften i flere trin til processen, så der i stil med DTU s totrinsforgasser sker en delvis afbrænding af pyrolysegassen, inden den passerer gennem kokslaget. Hidtil har pilotanlægget haft omkring 350 bemandede timers drift i forbindelse med afprøvninger. I november 1998 blev en gasmotor tilkoblet for også at få praktiske driftserfaringer med motordrift. Ved første egentlige start af motoren blev kørt 24 timers uafbrudt motordrift, før det blev valgt at stoppe afprøvningen. Dette blev fulgt op med en driftsafprøvning over fem døgn i december 1998, hvor der med succes blev gennemført 100 timers uafbrudt forsøgsdrift med anlægget. Heraf var der 86 timer med motordrift. foto: biopress/torben skøtt Forgasningsanlægget i Høgild er nu bygget helt om, så det kan leve op til dansk standard. Preben Jensen fra Herning Kommunale Værker foran den nye forgasser. Nye forgasningprojekter I slutningen af 1998 er flere nye forgasningsprojekter sat i gang. Thomas Koch Energi A/S udvikler en medstrøms totrins Open Core forgasser baseret på De La Cottes princip. Forgasseren skal produceres i størrelser fra kw el og bruger træflis som brændsel. Forgasseren består af en internt opvarmet pyrolysenhed, der er placeret over et brændkammer og en koksforgasser. I pyrolyseenheden deles flisen i tjæreholdig gas og koks. Den tjæreholdige gas afbrændes i brændkammeret, og koksen forgasses ved hjælp af varmen fra gasafbrændingen. Gas ledes via en cyklon, en køler og et filter til en motor, hvor der produceres el og varme. Anlægget, der er på 60 kw el, finansieres af Energistyrelsen og Thomas Koch Energi A/S og forventes sat i drift i august Danish Fluid Bed Technology ApS (DFBT) og Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Energiteknik arbejder med støtte fra Energistyrelsen på at afprøve og videreudvikle en innovativ cirkulerende fluid bed (CFB) forgasser. Forgasseren er i første omgang tænkt anvendt som såkaldt forkoblet forgasser, dvs. til samfyring med halm på kraftværker. Forgasseren kan fungere ved relativ lav temperatur, således at både problematisk askesmeltning og rågaskøling undgås. Konceptet forventes også velegnet til andre typer biomasse herunder findelt tørt træ. Byggehøjden vil være betydeligt mindre end i normale CFB-forgassere, hvilket medvirker til, at forgasseren måske også kan blive konkurrencedygtig i størrelser ned til 1-2 MW indfyret effekt. Der kan således produceres brændbar gas til bl.a. mindre kedler, indirekte fyrede gasturbiner og (større) stirling-motorer. Der opføres lige nu et forsøgsanlæg med en indfyret effekt på kw på DTU, og de første driftserfaringer med halm fremkommer i foråret KN Consult ApS har fået bevilliget et beløb af Energiministeriet til at dimensionere, opføre og køre test på en 150 kw testforgasser til forgasning af halm efter modstrømsforgasningsprincippet. Testforgasseren er et forprojekt til det egentlige projekt Modstrømsforgasning af halm, der omhandler dimensionering og idriftsættelse af et 500 kw testanlæg til halmforgasning. Arbejdet vil blive udført i samarbejde med KN Consult Polska Sp. z o.o. i Polen, og resultaterne fra 150 kw anlægget vil foreligge i løbet af Kraftvarme med forbrænding De hede røggasser fra almindelig forbrænding i fyringsanlæg af biomasse kan også udnyttes til kraftvarmeproduktion i mindre skala. To igangværende udviklingsprojekter med henholdsvis en stirlingmotor og en dampmotor skal bevise det i praksis. Træ til energiformål Side 57

5 grafik: dtu, institut for energiteknik Stirlingmotor I stirlingmotoren er der ikke en brændbar gasblanding i motorens cylindre, men blot en luftart som arbejdsmedie, der skiftevis opvarmes og afkøles. Varmen til stirlingmotorens arbejdsmedie skaffes fra en forbrændingsproces, som det kendes fra normale ristefyrede anlæg. Overføringen af varmen fra forbrændingsprocessen til motorens arbejdsmedie sker over en varmeveksler. På Danmarks Tekniske Universitet (DTU) arbejdes med udvikling af tre motorer med eleffekter på hhv. 9, 35 og 150 kw i tre adskilte projekter. Motoren på 9 kw el er beregnet til gasformigt brændsel f.eks. naturgas og biogas og omtales ikke yderligere. 35 kw el -motoren støttes af Energistyrelsen og gennemføres i samarbejde med firmaerne Danstoker a s, I.B. Bruun og Klee & Weilbach. Maskinfabrikken REKA A/S har udviklet forbrændingssystemet til det første anlæg i samarbejde med Planenergi A/S. Ansaldo Vølund A/S udvikler forbrændingssystemet til det næste anlæg. Design af en 150 kw motor er gennemført med støtte fra ELKRAFT A.m.b.a., men projektet er stillet i bero i Beslutningen om eventuelt at fremstille en prototype afventer bl.a. erfaringerne fra 35 kw el -motorerne. DTU s stirlingmotor er udviklet direkte til anvendelse af biomasse. Hedefladens udformning er sket ud fra erfaringerne med de typer biomasseanlæg, som arbejder ved høje temperaturer. Det er karakteristisk for DTU s motor, at den er hermetisk på samme måde som en hermetisk kølekompressor. Elkablet er dens eneste eksterne forbindelse, og også kablets gennemføring er tætnet. Inde i den tryksatte motorkappe ligger både motorens mekaniske dele, der har fedtsmurte lukkede lejer, og selve elgeneratoren. De vanskeligheder med lækager af arbejdsgas og olie i arbejdsvolumnerne, som andre producenter af stirlingmotorer har døjet med, er her undgået. En høj temperatur på hedefladerne er afgørende for en høj virkningsgrad for motoren. I praksis vil det sige C, så når røggassen forlader hedefladen indeholder den stadig meget energi. Den varme røggas efter motoren udnyttes til at forvarme forbrændingsluften, og først derefter bruges resten af røggassens varme i en kedel. Den varme forbrændingsluft hæver hele temperaturniveauet i forbrændingssystemet og stiller særlige krav til forbrændingskammerets udformning og materialevalget. Der er især taget hensyn til risikoen for slaggedannelse og belægningsdannelse på motorens hedeflader ved udformningen af forbrændingssystemet til motoren. Hedefladen er også designet ud fra hensyn til partikelindholdet i røggassen. Der er anvendt store dimensioner og afstande mellem hedefladens rør for at undgå, at aflejringer lukker den til. Et komplet demonstrationsanlæg med 35 kw el -motoren til fyring med skovflis er udviklet og sat i drift. Anlægget er opstillet på et landbrug ved Løgstør og har hidtil haft ca. 700 timers drift (september 1998) med kraftvarmeproduktion. Det er sandsynligvis den første stirlingmotor i verden, der har demonstreret ubemandet fuldautomatisk drift gennem længere tid med skovflis som brændsel. Elvirkningsgraden er målt til 18-19% ved drift på skovflis med 49% vandindhold. Den samlede udnyttelsesgrad af brændslet er målt til over 90%. Det har kun været nødvendigt at rense motorens hedeflader en gang efter ca. 500 timers drift T=80C Skorsten T = 600 C Fjernvarme Luft forvarmer T = 764 C Flis-kedel Sekundær luft Primær luft /ref. 79/. Med konstruktionen er det således lykkedes at slippe for problemer med støv og slagge, der ellers hurtigt kan lukke hedefladerne med belægninger, og der er heller ikke tegn på korrosion. De positive erfaringer med hedefladens design er blandt de væsentligste delmål i projektet. Afprøvningen har også vist, at anlægget kan benytte flis og bark med op til 60% vandindhold. Det er sandsynligvis den kraftige luftforvarmning som medvirker til anlæggets tolerante holdning overfor brændslets vandindhold. Medregnes de indledende afprøvninger af motoren med naturgas, har den sammenlagt haft over driftstimer. Det er en præstation, der kan betegnes som et egentligt gennembrud for stirlingmotoren, så DTU s motor tegner til at blive et virkeligt lovende system til kraftvarmeproduktion i lille skala. Med støtte fra Energistyrelsen er en ny 35 kw el -motor under fremstilling. Motorens design er revideret på basis af erfaringerne med den første 35 kw el -motor. Den nye motor er væsentligt enklere at fremstille og samle end den første prototype. Samtidig ventes den nye motor at have forbedrede driftsegenskaber. Motoren udstyres med en højtemperatur gasbrænder og en modstrømsforgasser til flis, som udvikles af Ansaldo Vølund A/S. Anlægget ventes klar til afprøvning i sidste halvdel af Stirling motor T = C T=60C Figur 31: Fyringsanlægget til den første stirlingmotor er baseret på en almindelig kedel, som er modificeret, så askepartiklerne ikke afsættes på motorens hedeflader. Elgeneratoren er indbygget i motoren, så alle bevægelige dele er under tryk, og lækager undgås. Side 58 Træ til energiformål

6 Dampmotor Dampmotorer er en gammelkendt teknik, der kom før forbrændingsmotoren. Den regnes faktisk som igangsætteren for hele den vestlige industrialisering, fordi den effektivt - i datidens målestok - kunne levere mekanisk energi til industrimaskinerne. I dag har den stadig potentiale til kraftvarme i den mindre skala. Med henblik på at fremstille en moderne dampmotor udvikles en prototype af Milton Andersen A/S og dk-teknik ENERGI & MILJØ. Målet er at komme udenom de tekniske ulemper og lave virkningsgrader, som før i tiden var forbundet med dampmotorer. Projektet støttes af Energistyrelsen og EU. De væsentligste ulemper ved de gamle typer motorer var, at smøreolielækager ved cylindrene ødelagde dampkvaliteten, og at den gammeldags gliderstyring af ventilerne betød lav virkningsgrad. Der er fremstillet en 2-cylindret prototype med damptryk på 24 bar og damptemperatur på 380 C med oliefrie stempelringe af grafit og PC-kontrollerede servohydraulisk styrede ventiler. Prototypen er beregnet til at yde 500 kw el. De indledende afprøvninger af prototypen er gennemført, og den er nu ved at blive tilsluttet en dampforsyning på en sjællandsk industrivirksomhed med henblik på belastningstest samt eventuelt længere tids afprøvning af motoren. Træ til energiformål Side 59

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere

Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse

Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse Seminar om termisk forgasning i Danmark Brøndby, Danmark, 17. november 2015 Morten Tony Hansen Senior projektleder FORCE Technology

Læs mere

Nye forgasningsanlæg til kraftvarme i Danmark

Nye forgasningsanlæg til kraftvarme i Danmark Søren Houmøller Videncenter for Halm- og Flisfyring dk-teknik Nye forgasningsanlæg til kraftvarme i Danmark Baggrund og historie "Generatorgas eller Gengas, som dette Drivstof almindeligvis betegnes, har

Læs mere

Hillerød Bioforgasning P/S

Hillerød Bioforgasning P/S Hillerød Bioforgasning P/S 22. Juni 2011 Henrik Houmann Jakobsen Direktør BioSynergi Proces ApS www.biosynergi.dk 22. juni 2011 BioSynergi Proces ApS 1 CV - Henrik Houmann Jakobsen BioSynergi Proces ApS.

Læs mere

Forberedelse til fuldskala demonstration af trinopdelt forgasningsanlæg.

Forberedelse til fuldskala demonstration af trinopdelt forgasningsanlæg. Forberedelse til fuldskala demonstration af trinopdelt forgasningsanlæg. Projektresumé Udført for: Energinet.dk ForskEl projekt nr. 1-0025 Udarbejdet af BioSynergi Proces ApS Henrik Houmann Jakobsen April

Læs mere

Gastekniske dage, Billund maj Forgasning vha. overskudselektricitet Af Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut

Gastekniske dage, Billund maj Forgasning vha. overskudselektricitet Af Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut Gastekniske dage, Billund 23-24. maj 2017 Forgasning vha. overskudselektricitet Af Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut Termiske forgasning input af el-varme Agenda: - Termisk forgasning: Hvad er

Læs mere

Opskalering og demonstration af totrinsprocessen

Opskalering og demonstration af totrinsprocessen Energinet dk Opskalering og demonstration af totrinsprocessen Slutrapport December 2007 WEISS WEISS Plastvænget 13 9560 Hadsund Telefon 9652 0444 Telefax 9652 0445 www.weiss-as.dk Energinet dk Opskalering

Læs mere

Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse

Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Den 15. Juni 2010 Flemming Skovgaard Nielsen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45

Læs mere

8. Forbrænding af træpiller

8. Forbrænding af træpiller 8. Forbrænding af træpiller Kapitlet beskriver teori omkring forbrænding af træpiller. 8.1 Forbrændingens faser Når træpiller brænder sker det normalt i fire mere eller mindre sammenfaldende faser: 1.

Læs mere

BWE - En Global Aktør

BWE - En Global Aktør BWE - En Global Aktør 28. februar 2011 Nicholas Kristensen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45 39 45 20 05 info@bwe.dk Det vil jeg

Læs mere

Bilag til pkt. 6. Lynettefællesskabet I/S. Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg

Bilag til pkt. 6. Lynettefællesskabet I/S. Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg Bilag til pkt. 6 Lynettefællesskabet I/S Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg August 2009 Lynettefællesskabet I/S Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg August 2009 Ref 9459701

Læs mere

Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"

Baggrundsnotat: Hvad er grøn gas Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas" Grøn gas er en samlebetegnelse for en række fornybare gasser, der kan fremstilles fra forskellige vedvarende energikilder og i forskellige processer. Biogas, strøm til

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Biomasse kraftvarmeanlæg status for 2005. Energistyrelsens opfølgningsprogram for decentral kraftvarme på faste biobrændsler

Biomasse kraftvarmeanlæg status for 2005. Energistyrelsens opfølgningsprogram for decentral kraftvarme på faste biobrændsler Biomasse kraftvarmeanlæg status for 05 Energistyrelsens opfølgningsprogram for decentral kraftvarme på faste biobrændsler Indhold Indhold Opfølgningsprogrammet 3 Værkernes drift i 05 4 Assens Kraftvarmeværk

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk Biobrændsel - Flis, halm og træpiller... Træpiller Fuldautomatiske fyringsanlæg www.linka.dk Fyringsteknologi til biobrændsler Forbrændingsherd Forbrændingsteknik Fyringsteknologien til biobrændsler er

Læs mere

Projektresumé. Udført for: Energinet.dk ForskEl projekt nr. 7191

Projektresumé. Udført for: Energinet.dk ForskEl projekt nr. 7191 Forenkling, system- og driftsoptimering af trinopdelt forgasningsanlæg til kraftvarmeproduktion (Castor anlægget i Græsted). Desuden teknisk, organisatorisk og finansiel forberedelse til opskalering af

Læs mere

Hvad foregår der i fyrrummet Forbrændingsteori koblet med virkeligheden!

Hvad foregår der i fyrrummet Forbrændingsteori koblet med virkeligheden! Hvad foregår der i fyrrummet Forbrændingsteori koblet med virkeligheden! Kedelspecialist Ivan Rechter og proceskemiker Niels Ole Knudsen Afdelingen for bioenergi og termisk kraftvarmeproduktion 1 COWI

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

FORGASNINGSKEDEL TIL BRÆNDE

FORGASNINGSKEDEL TIL BRÆNDE FORGASNINGSKEDEL TIL BRÆNDE Den bedste måde at fyre med brænde på... Forgasningsgenerator til brænde DOKOGEN Kompressorer ATMOS 1945 TRADITION OG SUCCES Tre generationer af familien Cankař ATMOS 79 år

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen Hjørring

Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen Hjørring Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Fremsendes alene pr. e-mail til: Hjørring Kommune v. teamleder Martin Berg Nielsen: Martin.berg.nielsen@hjoerring.dk og hjoerring@hjoerring.dk

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg.

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Kold fjernvarme og varmepumper i Mariager Fjord Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Barmarksværker

Læs mere

www.dongenergy.com Besøg Svanemølleværket DONG Energy A/S Svanemølleværket Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33.

www.dongenergy.com Besøg Svanemølleværket DONG Energy A/S Svanemølleværket Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33. www.dongenergy.com Besøg DONG Energy A/S Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33.01 DONG ENERGY SVANEMØLLEVÆRKET s produktionsanlæg, der ligger i Københavns Nordhavn, er et af DONG Energy

Læs mere

Teknisk forberedelse af 300 kwel bioforgasningsanlæg

Teknisk forberedelse af 300 kwel bioforgasningsanlæg Teknisk forberedelse af 300 kwel bioforgasningsanlæg En Delrapport til projektet: Forenkling, system- og driftsoptimering af trinopdelt forgasningsanlæg til kraftvarmeproduktion (Castor anlægget i Græsted)

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Den danske biomassesatsning til dato

Den danske biomassesatsning til dato Den danske biomassesatsning til dato Forsk2006 Energinet.dk konference 15. juni 2006 Bo Sander, Disposition Baggrund Hvorfor er halm et vanskeligt brændsel til elproduktion? Status for anvendelse af biomasse

Læs mere

Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme

Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme Balancering af energisystemer Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme Gastekniske dage 15. maj 2012 Steen Vestervang, Energinet.dk stv@energinet.dk Oversigt Energinet.dk og demoprojekter

Læs mere

Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk

Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk Artikel til Dansk Kemi RECCAT -konceptet Udvikling af en ny lovende katalysatortype Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk Indledning Nye naturgasfyrede gasmotorer på

Læs mere

Decentrale kraftvarmeanlæg - status for 2000

Decentrale kraftvarmeanlæg - status for 2000 Decentrale kraftvarmeanlæg - status for 2 Energistyrelsens opfølgningsprogram for decentral kraftvarme på faste biobrændsler Indhold Indhold Opfølgningsprogrammet 3 Udviklingsprogrammet 3 Anlægsbeskrivelser

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

20. Referenceanlæg. 20.1 Den europæiske teaterhøjskole i Rødkilde. Træpillehåndbogen

20. Referenceanlæg. 20.1 Den europæiske teaterhøjskole i Rødkilde. Træpillehåndbogen 20. Referenceanlæg Det bedste en kunde kan gøre for at sikre sig mod problemer med at kvalitet i anlæg, installation og service er for ringe er at kontakte referenceanlæg. Adresser på referenceanlæg kan

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle Motor og generator Der er indlysende fordele ved at producere decentral kraftvarme. Hvis vi kun producerede varme eller hvis vi kun producerede elektricitet ville virkningsgraden hver især ligge på ca.:

Læs mere

Fokus på forgasning af biomasse

Fokus på forgasning af biomasse 4. årgang Nummer 20 Juni 2007 Forskning i Bioenergi Europas største forgasningsanlæg 3 Den tjærefri og den ultimative forgasser 4 Dødens gab 5 Stabil drift efter ti års indkøring 6 Forgasning af besværlige

Læs mere

ILLUSTRERET VIDENSKAB

ILLUSTRERET VIDENSKAB ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme. Notat Marts 2000

Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme. Notat Marts 2000 Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/8 Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme Opvarmning via radiatoranlæg eller kaloriferer René Thiemke,

Læs mere

Sletvej 2E DK 8310 Tranbjerg Tlf.: Fax Euro Therm A/S og halmkedlen i Nexø et anlæg med det hele

Sletvej 2E DK 8310 Tranbjerg Tlf.: Fax Euro Therm A/S og halmkedlen i Nexø et anlæg med det hele Euro Therm A/S og halmkedlen i Nexø et anlæg med det hele Præsentation af: Euro Therm A/S Halmkedlen i Nexø Standard løsningen + Røggaskondensering + Absorptionskøler + DeNOx Evt! Om Euro Therm A/S Stiftet

Læs mere

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke

Læs mere

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Charles W. Hansen 27-05-2009 1 Bjerringbro Varmeværk er et naturgasfyret varmeværk med 2050 tilsluttede forbrugere 27-05-2009 2 Bjerringbro Varmeværk ejer

Læs mere

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,

Læs mere

Korrekt Fyring. Pejseindsats udført af Dixen Pejse

Korrekt Fyring. Pejseindsats udført af Dixen Pejse Korrekt Fyring Pejseindsats udført af Dixen Pejse Brændeovne og pejse samt træfyringsanlæg til centralvarme er en god og miljøvenlig varmekilde. Brænde og træflis er indenlandske energiressourcer, som

Læs mere

Opgradering og optimering af anlægsdriften på et trinopdelt forgasningsanlæg (Castoranlægget i Græsted)

Opgradering og optimering af anlægsdriften på et trinopdelt forgasningsanlæg (Castoranlægget i Græsted) Opgradering og optimering af anlægsdriften på et trinopdelt forgasningsanlæg (Castoranlægget i Græsted) Projektresumé Udført for: Energinet.dk PSO projekt nr. 5729 Udarbejdet af BioSynergi Proces ApS Ove

Læs mere

Decentrale kraftvarmeanlæg

Decentrale kraftvarmeanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg - status for 21 Energistyrelsens opfølgningsprogram for decentral kraftvarme på faste biobrændsler Indhold Indhold Opfølgningsprogrammet 3 Værkernes drift i 21 4 4 4 Grenaa 4

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

NOx afgifter - og hvad så? s

NOx afgifter - og hvad så? s NOx afgifter - og hvad så? s Program Kort om Averhoff Energi Anlæg A/S Baggrund for NOx afgiften Hvad betyder NOx afgiften, de økonomiske realiteter Teknik til reduktion af NOx Averhoff Energi Anlæg A/S

Læs mere

Når motoren bruger gas

Når motoren bruger gas Artikel 1/5 Når motoren bruger gas Kompakt 300 kw e kraftvarmeenhed. Motor, generator, udstødskedel samt lyddæmper er monteret på rammen. Hvor mange og hvor? Der er nu opstillet i alt ca. 800 gasmotorer

Læs mere

FORGASNINGSKEDEL TIL BRÆNDE

FORGASNINGSKEDEL TIL BRÆNDE FORGASNINGSKEDEL TIL BRÆNDE Den bedste måde at fyre med brænde på... Forgasningsgenerator til brænde DOKOGEN Kompressorer ATMOS 1945 TRADITION OG SUCCES Tre generationer af familien Cankař ATMOS 79 år

Læs mere

Stirling-motorer. Introduktion. Styrker/svagheder. Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center, a/s (DGC)

Stirling-motorer. Introduktion. Styrker/svagheder. Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center, a/s (DGC) Stirling-motorer Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center, a/s (DGC) Introduktion Stirling-motoren er en spændende motortype, der baserer sig på et noget anderledes princip end de mere traditionelle forbrændingsmotorer.

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Dall Energy multibrændselsovn

Dall Energy multibrændselsovn Dall Energy multibrændselsovn 1. Princip og resultater 2. 20 års forskning og udvikling på 10 minutter Dall Energy multibrændselsovn 2. Gassen fra forgasningstrinnet brændes 950C Varm røggas med ultra

Læs mere

Notat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006

Notat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006 Notat 16. oktober 26 Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 26 Indledning Dansk Fjernvarmes undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark viser, at priserne generelt er steget i

Læs mere

KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME.

KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME. KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME. GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDVIKLINGS- OG ANALYSEENHED DAGSORDEN Hvorfor er store varmepumper til

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

Drejebog til store varmepumper

Drejebog til store varmepumper Drejebog til store varmepumper Lars Reinholdt Teknologisk Institut 12. og 17. juni 2015 Indhold Hvorfor varmepumper? Potentialet for højtemperatur varmepumper Drejebogen (med lidt teori) Inspirationskataloget

Læs mere

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis!

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! I denne tid taler alle om svindende energi ressourcer, og hvordan fossile brændstoffer skaber problemer ikke dig!

Læs mere

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Prisen Vi har haft et varmesalg på i alt 12.197 MW mod 11.024 MW i det foregående år. Forbruget har dermed været godt 10 % højere end i 2011/12. De fleste kan

Læs mere

LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND

LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND Fra energiproduktion på Naturgas, til Flis FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 10.9.15 Peter Kjær Madsen, energichef Forsyning Helsingør A/S FH har 5 forsyningsområder

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Basisoplysninger Enstedværket Flensborgvej 185 6200 Aabenraa CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.002.980.617 Enstedværket er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk,

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk

Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Skagen Varmeværk Amba Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Maj 2005 Skagen Varmeværk Amba Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Maj

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Projektforslag. Ørslev Terslev Kraftvarme Etablering af Bio-kedelanlæg. E.ON Produktion Danmark A/S 03.11. 2015

Projektforslag. Ørslev Terslev Kraftvarme Etablering af Bio-kedelanlæg. E.ON Produktion Danmark A/S 03.11. 2015 Projektforslag Ørslev Terslev Kraftvarme Etablering af Bio-kedelanlæg E.ON Produktion Danmark A/S 03.11. 2015 Industrivarme A/S Landholmvej 12 9280 Storvorde Tlf.: 98 31 62 44 E-mail: info@industrivarme.dk

Læs mere

Bioforgasning Hillerød

Bioforgasning Hillerød PROSPEKT for Bioforgasning Hillerød Hillerød 22. september 2010 www.bioforgasning.dk E-mail: mail@bioforgasning.dk Indhold Introduktion til investeringsprojektet Side 3 Baggrund Side 4 Bioforgasningsanlægget

Læs mere

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Forskningscenter Foulum 21. September 2011 Lars Nikolaisen Center for Vedvarende Energi & Transport, Teknologisk Institut Projektets formål

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %

Læs mere

Minikraftvarmeenhed med Stirling-motor. Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center a/s

Minikraftvarmeenhed med Stirling-motor. Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center a/s Minikraftvarmeenhed med Stirling-motor Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center a/s DGC har på vegne af de danske gasselskaber fulgt et svensk ledet projekt med udvikling af lavemissions brændkammer til en

Læs mere

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Projektrapport September 1995 Dansk Gasteknisk Center a/s D r. Neergaards Vej SB 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Forgasning af biomasse Lis Jacobsen

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

CSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme

CSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme CSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme - Concentrated solar power Picture SCHOTT Solar CSP-solanlæg til fjernvarme Efter flere års eksporteventyr med leverancer af dampkedler til store solkraftværker,

Læs mere

Orientering om Energigruppens arbejde Juli 2013

Orientering om Energigruppens arbejde Juli 2013 Orientering om Energigruppens arbejde Juli 2013 Energigruppen består af frivillige, som brænder for at gøre noget for Sønderho. Noget særligt, som så mange andre gør det i denne specielle og dejlige by.

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

energypro December 2009 Udskrevet/Side :23:52 / 1 Energiomsætning, Årlig

energypro December 2009 Udskrevet/Side :23:52 / 1 Energiomsætning, Årlig Bilag 2 - VP Morsø scenarie A etape 1+2+3, 8,6 MW fra Thy Bilag 2 Beregning af Energiomsætning for Morsø scenarie A etape 1+2+3, med 1 stk El-kedel, Morsø bioenergi, 8.6 MW fra Thy 14-6-21 17:23:52 / 1

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG Flemming Ulbjerg Chefkonsulent 1207 -Energi& Fjernvarme, Vest M +45 51 61 58 87 chtf@ramboll.dk 1 SET FØR? Deterset før. - Næsten. Bjerringbro. Langå Skagen Evt. andre? Forskellen

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Dansk Fjernvarme Teori og praksis for små og store varmepumper i fjernvarmeproduktion

Dansk Fjernvarme Teori og praksis for små og store varmepumper i fjernvarmeproduktion Dansk Fjernvarme Teori og praksis for små og store varmepumper i fjernvarmeproduktion Fjernvarmens Hus, Kolding 2009-02-24 13.00 13.45 Store absorptions varmepumper: Teknik, økonomi og driftserfaringer.

Læs mere

Anvendelse af Biogas DK status

Anvendelse af Biogas DK status Anvendelse af Biogas DK status Torsdag d. 28. august 2008, Energinet.dk Jan K. Jensen, DGC Indhold Hvor anvendes biogassen? Sektorer og teknologier Gasmængder og potentialer VE gas potentiale Hvor kan

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

REFO FullFlex Turn-Key

REFO FullFlex Turn-Key REFO FullFlex Turn-Key Modulære Biomasse Varme & El Løsninger November 2013 Indhold 1. Introduktion... 3 2. REFO FullFlex Turn-Key... 3 2.1. REFO FullFlex Turn-Key 900kW Konfiguration... 4 2.2. REFO 300

Læs mere

Sæby Varmeværk A.m.b.a.

Sæby Varmeværk A.m.b.a. Sæby Varmeværk A.m.b.a. Temadag 18. maj 2016 Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme Pouli S. Rugholt - Sæby Varmeværk 2016 Sæby Varmeværk Fakta 2016 Antal målere: 3.489 Gadeledningsnet: Stikledningsnet:

Læs mere

BREF-DAGEN. November 2013

BREF-DAGEN. November 2013 BREF-DAGEN November 2013 Burmeister & Wain Energy A/S Flemming Skovgaard Nielsen VP engineering Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegårdsvej 93A DK2820 Kgs. Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45

Læs mere

Produktion. Forbrugsforskelle

Produktion. Forbrugsforskelle Forbrugsforskelle Forbruget af strøm og forbruget af fjernvarme er ikke lige stort og heller ikke ens set over døgnets 24 timer. Der er også variationer hen over ugen, sommer og vinter eller når det er

Læs mere

Biogasanlægget Greenfarm se

Biogasanlægget Greenfarm se Biogasanlægget Greenfarm se Forsyner i dag Laurbjerg (1500 syd-vest for anlægget) med fjernvarme. Biogasmotor på anlægget producerer strøm til el-nettet og spildvarme på motor overføres via fjernvarmeledning.

Læs mere

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011,

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Erfaringer med absorptionsvarmepumper og absorptionskøleanlæg, teknologi og produktprogram v/lars Toft Hansen, SEG A/S lars.toft@segenergy.dk www.segenergy.dk

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Økologisk Gasogen kedel med røgsuger. Orlan-Wood. 2 Typer: 23 kw og 35 kw WWW.VVS EKSPERTEN.DK

Økologisk Gasogen kedel med røgsuger. Orlan-Wood. 2 Typer: 23 kw og 35 kw WWW.VVS EKSPERTEN.DK Økologisk Gasogen kedel med røgsuger Orlan-Wood 2 Typer: 23 kw og 35 kw WWW.VVS EKSPERTEN.DK VVS Eksperten præsenterer nu denne videreudviklede, økologiske fastbrændselskedel til det danske marked. VVS

Læs mere

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Klaus Illum Modificeret 10. maj 2006 13. april 2006 Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Den af Energinet.dk nedsatte arbejdsgruppe om Indpasning af solvarme i kraftvarme har i sin udredning af 10.

Læs mere

Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen

Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen Indledning Den undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark, som DFF netop har gennemført, viser ikke overraskende, at der er en meget stor

Læs mere