Præsentation af Strategi for energirenovering af bygninger. Vejen til energieffektive bygninger i fremtidens Danmark

Transkript

1 Præsentation af Strategi for energirenovering af bygninger Vejen til energieffektive bygninger i fremtidens Danmark Maj 2014

2 Indhold Sammenfatning af strategi for energirenovering af bygninger Strategiens initiativer Eksempel 1 Energiløsninger i en 30 er villa Eksempel 2 Energiløsninger i en 60 er villa Case 1 Enfamiliehus fra Case 2 Enfamiliehus fra Case 3 Etagebolig fra

3 3 Sammenfatning af strategi for energirenovering af bygninger Regeringen har den 5. maj 2014 offentliggjort Strategi for energirenovering af bygninger, Vejen til energieffektive bygninger i fremtidens Danmark. Strategien fastlægger regeringens politik til fremme af energirenovering af eksisterende bygninger. Det langsigtede mål for energipolitikken er, at energiforbruget i Danmark fra 2050 skal dækkes med vedvarende energi. For at nå dette mål er det nødvendigt med store energibesparelser og en omlægning af energiforsyningen til vedvarende energi. I dag udgør forbruget af energi til varmt vand og opvarmning i bygninger en stor del af Danmarks samlede energiforbrug. En målrettet indsats for at nedbringe forbruget af energi i bygninger er derfor en central brik i energipolitikken. Bygninger har lang levetid. Langt den største del af de bygninger, der eksisterer i dag, vil også være i brug i Derfor skal der gennemføres betydelige energibesparelser i den eksisterende bygningsmasse. Med strategi for energirenovering af bygninger fastlægges de initiativer, der skal sættes i værk for at reducere energiforbruget i bygninger med 35 pct. frem til Energieffektiv vedligeholdelse og renovering af bygninger Energirenoveringen af bygninger spiller en central rolle i den samlede indsats for en positiv udviklingen af bygningsmassen i Danmark. Det er derfor en væsentlig del af strategien, at indsatsen for energirenoveringer ses i en bredere sammenhæng. Energibesparelser i bygninger opnås bedst og billigst, når de gennemføres samtidigt med den løbende vedligeholdelse og renovering af bygningerne. For eksempel vil det være mest økonomisk at efterisolere loftet i forbindelse med udskiftning af et udtjent tag. Tilsvarende vil det være billigst at installere energieffektive vinduer, når de gamle vinduer er nedslidte og alligevel skal udskiftes. Strategien baserer sig derfor på, at energirenovering skal ske i forbindelse med den almindelige vedligeholdelse og dermed gennemføres gradvist over en længere periode. Når energirenoveringen af bygninger udføres rigtigt, har det også andre fordele. Det kan eksempelvis giver bygningerne

4 4 et kvalitetsløft i form af et bedre indeklima. Samtidig er det vigtigt, at energirenoveringen understøtter bevarelsen af de kulturelle og arkitektoniske værdier i det eksisterende byggeri. samtidigt med, at de enkelte bygningsdele skal udskiftes eller vedligeholdes på grund af nedslidning, og dette sker i overensstemmelse med bygningsreglementets krav til eksisterende bygninger. Et lavere energiforbrug vil betyde, at udgifterne til opvarmning bliver mindre, og at bygninger derved kan opnå en højere pris på ejendomsmarkedet. En målrettet indsats for at fremme energirenovering kan medføre endnu større reduktion af energiforbruget i bygninger. Strategien indeholder 21 konkrete initiativer, der skal fremme energirenovering i alle dele af bygningsmassen. Regeringen forventer, at initiativerne i strategien medfører, at nettoenergiforbruget til varmt vand og opvarmning i eksisterende bygninger reduceres med 35 pct. frem mod 2050 i forhold til energiforbruget i dag. Reduktion af energiforbruget i bygninger Energibesparelser i bygninger rummer store potentialer for at reducere det samlede energiforbrug væsentligt. En målrettet indsats kan øge reduceringen yderligere. Tekniske analyser viser, at nettoenergiforbruget til opvarmning og varmt vand i bygninger reduceres med ca. 28 pct. frem mod 2050, når der gennemføres energieffektiviseringer Dette er muligt med teknologier, der eksisterer i dag, og uden at bygningsejerne pålægges urentable investeringer. Det kræver en omfattende indsats, men det er en realistisk forventning. Fordeling for forbrug til opvarmning 8% Fremstillingserhverv 14% Privat handel og service 51% 7% Enfamilieboliger Offentlige service 20% Etageboliger Kilde SBi 2014:01, Potentielle varmebesparelse ved løbende bygningsrenovering frem til 2050

5 Der kan endda opnås endnu større reduktioner af energiforbruget, hvis der sker en udvikling og billiggørelse af visse teknologier. Hvis der i forbindelse med at bygningerne renoveres og dermed bliver tætte installeres mekanisk ventilation med varmegenvinding i hovedparten af boligerne, kan nettovarmebehovet i bygninger med stor sandsynlighed reduceres med mere end 45 pct. frem mod Hvis dette skal ske, kræves det imidlertid, at en række forudsætninger skal være er opfyldt. For det første skal der ske en teknologisk udvikling, således at teknologierne til realisering af besparelserne bliver bedre og billigere. Derudover skal det sikres, at viden og incitamenter til anvendelse af teknologien er til stede, og at renoveringerne gennemføres korrekt. Strategien indeholder initiativer, der skal bidrage til, at disse forudsætninger afklares. Sammenfatning af strategiens initiativer Strategiens initiativer retter sig mod de forskellige dele af bygningsmassen og adresserer følgende udfordringer: Bygningsreglementets energikrav i forbindelse med vedvedligeholdelse og udskiftning af bygningsdele skal opgraderes, og det skal sikres, at kravene efterleves. Det indgår derfor i strategien, at bygningsreglementets energikrav opgraderes i 2015 henholdsvis I den forbindelse fastlægges også krav til de vinduer, som installeres efter 2020, så byggeindustrien har mulighed for i god tid at tilpasse udviklingen til de nye krav. Bygningsreglementet skal være nemmere at anvende, og vejledningen til bygningsejere, håndværkere og rådgivere m.fl. om bygningsreglementet skal gøres bedre. Som noget nyt vil der blive indført frivillige energiklasser for eksisterende bygninger, der erstatter krav til visse bygningskomponenters energieffektivitet. De frivillige energiklasser giver bygningsejere sigtemål for energirenovering af deres ejendomme, og skaber rum for innovation og udvikling af byggeriet. Samtidig vil der hver andet år blive gennemført stikprøveundersøgelser i marken, der undersøger, om bygningsreglementets krav efterleves i praksis. Det skal bidrage til, at udviklingen bringes på rette spor, hvis det viser sig, at reglementet ikke efterleves. Det skal gøres nemmere for bygningsejere at energirenovere. Blandt andet vil BedreBolig gøre det nemmere for boligejere at energirenovere, idet de vil kunne få mulighed for en samlet rådgivning og eventuelt hjælp til udførelse af renoveringer. Energimærkningsordningen for bygninger styrkes, målrettes og effektiviseres. 5 Ligesom vilkårene for finansiering af energirenovering analyseres med henblik på at sikre, at der er gode rammer for finansiering af energirenovering. I forhold til etagebygninger udvikles modeller for gennemførelse af energirenoveringer, hvor der gives garanti for energibesparelsen ved renovering, og der sættes fokus på energieffektiv bygningsdrift. Endvidere foreslås ændring af erhvervslejeloven med henblik på at gøre det lettere for udlejer at indgå aftaler med lejere om energirenovering. Der skal opretholdes et højt vidensniveau og bevidsthed om muligheder og effekter af energirenovering hos bygningsejere og de parter, som inddrages i overvejelser om og gennemførelse af energirenoveringer. Dette skal ske gennem en målrettet og styrket informationsindsats med fokus på data og værktøjer. Informationsindsatsen vil have som fokus, at energirenovering skal ses i sammenhæng med forbedringen af indeklima, bo-komfort og værdiforøgelsen af bygningen samt med varetagelse af de arkitektoniske og kulturelle kvaliteter i bygningerne. Et centeralt element i denne indsats vil være udviklingen af hjemmesiden sparenergi.dk. Energirenoveringer skal udføres korrekt for at sikre, at de forventede energibesparelser realiseres. Behovet for efteruddannelse hos rådgivere og de udførende virksomheder vil derfor blive vurderet, og der vil blive udviklet efteruddannelsesmateriale til centrale aktører. Der er behov for at udvikle energieffektive løsninger og gøre dem billigere. Realiseringen af målsætningen forudsætter både, at der udvikles nye energibesparende teknologier, og at der generelt sker en billiggørelse af energirenoveringsløsninger og -processer. Danmarks Innovationsfond har netop udbudt et partnerskab om etableringen af et Innovatorium for bygningsrenovering i verdensklasse, der skal udvikle og demonstrere nye teknologier og processer, der kan bidrage til den udvikling og billiggørelse, der skal til for at gennemføre markante energibesparelser i bygninger. Energirenovering af bygninger, som ejes eller benyttes af offentlige myndigheder, skal fremmes. Rammerne for energirenovering af offentlige bygninger revideres, samtidig med, at der udvikles et digitalt værktøj til registrering og synliggørelse af energiforbrug i offentlige bygninger. Ligeledes vil der vil blive arbejdet på at understøtte et tværgående samarbejde mellem alle offentlige bygningsejere for at styrke dialog og videndeling om energirenovering og en bedre udnyttelse af de offentlige ejendomsporteføljer.

6 6 Liste over initiativerne i strategiens initiativer Her er en gennemgang af alle initiativer i strategien for energirenovering af bygninger. Initiativerne er opdelt i initiativer, der er målrettet alle bygningssegmenter, og initiativer målrettet enkelte segmenter. Numrene for de enkelte initiativer henviser til nummereringen i Strategi for energirenovering af bygninger, Vejen til energieffektive bygninger i fremtidens Danmark.

7 7 Strategiens initiativer 1. Initiativer målrettet mod alle bygningssegmenter Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger Klima-, energi- og bygningsministeren vil opgradere bygningsreglementets energikrav til bygningskomponenter og faste installationer i eksisterende bygninger for at sikre, at bygningerne energirenoveres og fremtidssikres i takt med, at de vedligeholdes. Fastsætte nye mål for fremtidens energikrav til vinduer efter Klima-, energi- og bygningsministeren vil derfor: 1.3 Opgradere energikravene til installationer i bygninger Gennemgå energikravene til installationer i bygninger med henblik på at opgradere dem og herunder overveje, om der skal indføres krav om automatisering og styring af installationerne. 1.1 Opgradere energikravene til klimaskærm, ekskl. vinduer Opgradere energikravene til klimaskærmskomponenter, så de afspejler de fremtidige udfordringer og de forventede energipriser. 1.2 Opgradere energikravene til vinduer Opgradere energikravene til udskiftning af vinduer i 2015, således at de svarer til de udmeldte fremtidige krav for Opgradere energikravene til udskiftning af vinduer i 2020, således at de svarer til energikravene for vinduer i bygningsklasse Udarbejde informationsmateriale om valg af energieffektive vinduesløsninger, der også inddrager hensynet til arkitektur og bevaringsværdige vinduer samt lys- og støjforhold. Gennemføre en analyse af samspillet mellem installationer i bygninger og Smart grid og på dette grundlag vurdere mulighederne for indførelse af særlige krav til installationerne i bygningerne med henblik på udnyttelse af fordelene ved Smart grid. Undersøge fordele og ulemper ved at indføre krav om anvendelse af ventilation med varmegenvinding i nye enfamiliehuse. Undersøge muligheden for at indføre krav om anvendelse af commissioning ved visse typer større bygninger med komplicerede installationer.

8 8 1.4 Sikre øget efterlevelse af bygningsreglementets regler Gøre bygningsreglementets regler nemmere at forstå. Styrke informationsindsatsen om bygningsreglementet, bl.a. ved udvikling af eksempelsamlingen. Løbende følge op på efterlevelsen af energikravene til eksisterende bygninger i bygningsreglementet og herunder gennemføre undersøgelser af efterlevelsen hvert andet år. 1.5 Indføre frivillige energiklasser for eksisterende bygninger Igangsætte en analyse af kravniveau og rentabilitet for energirammer for eksisterende bygninger og indføre frivillige energiklasser for eksisterende bygninger i bygningsreglementet for 2015, som svarer til klassificeringen af bygninger på en skala fra A til G i energimærkningsordningen for bygninger. Ændre bygningsreglementets krav til eksisterende bygninger, således at bygningsejere ved renovering kan vælge at lade overholdelse af en frivillig energiklasse erstatte effektivitetskravene til visse bygningskomponenter. Bygningsreglementets energikrav til nye bygninger Klima-, energi- og bygningsministeren vil opgradere bygningsreglementets energikrav til nye bygninger for at sikre, at Danmark fortsat er i front, når det gælder energieffektivt byggeri. Klima-, energi- og bygningsministeren vil derfor: 1.6 Opgradere energikravene til klimaskærmen i nye bygninger Evaluere energikravene i lavenergiklasserne. Gøre energirammerne i lavenergiklasse 2015 til krav fra 2015 og vurdere komponentkravene på baggrund af evaluering. Vurdere behovet for at justere kravene til bygningsklasse Gennemføre initiativer til fremme af overholdelsen af tæthedskravene i nybyggeri, som sikrer større fokus på fordelene ved tæthed i nybyggeri. Information om energirenovering Klima-, energi- og bygningsministeren vil styrke informationsindsatsen om energieffektivitet i bygninger for at sikre, at bygningsejere og virksomheder har adgang til den information, der er nødvendig for at kunne træffe beslutning om gennemførelse af omkostningseffektive energirenoveringer, der også inddrager hensynet til indeklima, miljø og arkitektur mv. Klima-, energi- og bygningsministeren vil derfor: 1.7 Styrke informations- og kommunikationsindsatsen om energirenovering og energieffektivitet i byggeriet Styrke informationsindsatsen om energieffektivitet, således at denne i højere grad understøtter energirenovering af bygninger. Udvikle nye, målrettede informationsværktøjer, hvor der lægges vægt på en alsidig belysning af energirenovering, der også inddrager indeklima, bokomfort, sundhed, arkitektoniske hensyn samt radon- og PCB-problematikkerne mv. Understøtte kommuners indsats for energieffektivisering, herunder etablering af partnerskaber om tilrettelæggelsen af informationsindsatser. Energiselskabernes spareindsats Klima-, energi- og bygningsministeren vil drøfte med energiselskaberne, hvordan deres energispareindsats kan målrettes mod eksisterende bygninger med henblik på at fremme målsætningen om, at energiforbruget i eksisterende bygninger skal reduceres. Klima-, energi- og bygningsministeren vil derfor: 1.8 Målrette energiselskabernes energispareindsats Drøfte med energiselskaberne, om der kan indføres en målsætning for den andel af deres energibesparelser, der skal opnås i eksisterende bygninger.

9 Energimærkningsordningen for bygninger Klima-, energi- og bygningsministeren vil styrke energimærkningsordningen for bygninger ved at gøre ordningen mere effektiv og sikre, at den i højere grad understøtter energirenovering af bygninger. 9 Udvikle en metode til beregning og dokumentation af energibesparelser ved energirenovering. Udarbejde en plan for udvikling af data, faglige værktøjer, vejledninger mv. til fremme af energirenovering af bygninger i samarbejde med de involverede parter. Klima-, energi- og bygningsministeren vil derfor: 1.9 Sikre en effektiv og målrettet energimærkningsordning for bygninger Styrke anvendelsen af energimærkningerne af bygninger via etableringen af en hjemmeside, hvor bygningsejere og lejere på grundlag af energimærkningerne kan få en alsidig belysning af energibesparelsesmulighederne i deres bygninger og konkret information og vejledning om gennemførelsen af energirenoveringer. Analyser om finansiering af energirenovering Klima-, energi- og bygningsministeren vil gennemføre analyser af vilkårene for finansiering af energirenoveringer med henblik på at sikre, at der er gode rammer for finansiering af energirenoveringer. Klima-, energi- og bygningsministeren vil derfor: Arbejde for, at kvaliteten af energimærkningerne af bygninger løbende forbedres, gennemføre regelforenklinger og reducere omkostningerne til energimærkningen Fremme gode rammer for finansiering af energirenovering Gennemføre analyser af, om boligmarkedet er tilstrækkeligt transparent, så prisdannelsen afspejler bygningernes energitilstand og dermed sikrer, at rentable energirenoveringer bevarer deres værdi, når ejendommen skal sælges. Derudover vil der blive udført analyser om hvorledes energiforhold bedre kan inddrages i bankernes eller realkreditinstitutternes lånerådgivning og værdifastsættelse af ejendomme, og mulighederne for betaling af investeringer over energiregningen. Videreføre dialogen med bygningsejere, lejere, rådgivere, håndværkere, energiselskaber, finansieringsinstitutioner og andre markedsaktører om, hvorledes energimærkningen bedst kan understøtte indsatsen for energibesparelser. Byggepolitisk strategi Klima-, energi- og bygningsministeren vil udarbejde en samlet strategi for byggeområdet for at fremme produktivitet og vækst i byggeriet. Stille baggrundsdata om bygninger fra energimærkningerne til rådighed via Energistyrelsens hjemmeside. Udarbejde vejledninger og eksempelsamlinger om, hvorledes energimærkningen kan understøtte bygningsvedligeholdelse og renovering af ejendomsporteføljer. Klima-, energi- og bygningsministeren vil derfor: Data og faglige værktøjer til energirenovering Klima-, energi- og bygningsministeren vil sikre, at bygningsejere og virksomheder får data og faglige værktøjer, som giver dem et bedre og mere sikkert beslutningsgrundlag for gennemførelse af omkostningseffektive energirenoveringer. Klima-, energi- og bygningsministeren vil derfor: 1.10 Sikre bedre data og værktøjer til beslutninger om energirenovering Gennemføre en analyse af de forskellige parters behov for data, faglige værktøjer mv. til understøttelse af energirenovering af bygninger Fremlægge en byggepolitisk strategi Fremlægge en byggepolitisk strategi, der skal formulere regeringens samlede politik for byggeområdet og adressere branchens udfordringer for at medvirke til at fremme vækst, produktivitet og beskæftigelse i byggeriet.

10 10 2. Initiativer målrettet mod enfamiliehuse Bedre Bolig Klima-, energi- og bygningsministeren vil gøre det nemmere og mere overskueligt for ejere af enfamiliehuse at gennemføre energirenovering af deres boliger. Alternativer til olie- og gasfyr Klima-, energi- og bygningsministeren vil fremme anvendelsen af alternativer til olie- og gasfyr baseret på vedvarende energi. Klima-, energi- og bygningsministeren vil derfor: Klima-, energi- og bygningsministeren vil derfor: 2.1 Fremme energirenovering i enfamiliehuse via BedreBolig-ordningen I 2014 lancere og markedsføre BedreBolig-ordningen, der bl.a. skaber én samlet indgang for boligejere til energirenovering. Ordningen udrulles gradvist på baggrund af erfaringer fra en række udvalgte kommuner. 2.2 Fremme udbredelsen af alternativer til olie- og gasfyr baseret på vedvarende energi Gennemføre demonstrationsprojekter, som afprøver løsninger, der integrerer vedvarende energi i bygninger og herunder belyser samspillet mellem omlægningen til vedvarende energi og behovet for energirenovering. 3. Initiativer målrettet flerfamiliebygninger, erhvervsbygninger og offentlige bygninger Model for gennemførelse af energirenovering i større bygninger Klima-, energi- og bygningsministeren vil med udgangspunkt i erfaringerne med ESCO-modellen udvikle og lancere en ny model for at gennemføre energirenoveringer i store bygninger, der giver bygningsejeren større sikkerhed for, at den forventede energibesparelse også opnås i virkeligheden. 3.1 Fremme energirenovering af større bygninger via udbud med garanti Lancere en model for energirenovering med garantiydelser for energibesparelser i etagebyggeri, kontorbygninger mv. og gennemføre en afprøvning af denne i en række konkrete byggeprojekter. Klima-, energi- og bygningsministeren vil derfor: Evaluere erfaringerne med modellen og vurdere behovet for en videreudvikling med henblik på at etablere et overblik over bygningers samlede energiforbrug, f.eks. visse typer af procesenergi.

11 Energirenovering i boliger i etageejendomme og erhvervslejemål Ministeren for by-, bolig- og landdistrikter vil fremme energirenovering af almene boliger, ejer- og andelsforeninger samt erhvervslejemål ved at fjerne barrierer og give beslutningstagerne et bedre og mere sikkert beslutningsgrundlag for at gennemføre energirenoveringer Fremme energirenovering af erhvervslejemål Fremlægge et lovforslag om ændring af erhvervslejeloven, der skal gøre det lettere for udlejere af ejendomme, der udelukkende er udlejet til erhverv, at indgå aftaler med lejerne om energirenovering af ejendommene og om en lejeforhøjelse, der er knyttet hertil. Ministeren for by-, bolig- og landdistrikter vil derfor: 3.2 Fremme energirenovering af almene boliger Reducere den økonomiske usikkerhed for beboerne i eksisterende alment boligbyggeri ved gennemførelse af større energirenoveringer ved at udvikle en særlig model, hvor der via boligorganisationernes dispositionsfonde kan stilles garanti for energibesparelsen som supplement til en garanti fra en teknisk rådgiver eller en evt. anden part i byggeriet. Fremme energirenoveringsindsatsen i eksisterende alment boligbyggeri via udvikling af en fleksibel, digital energirenoveringsplatform med en koordineret samling af handlingsanvisninger samt planlægnings- og beregningsværktøjer, der konkret kan bruges ved planlægningen, projekteringen, udførelsen og driften af større energibesparende foranstaltninger. Platformen udvikles i samarbejde med den almene boligsektor og vil løbende blive udbygget på baggrund af erfaringerne fra blandt andet forsøgs- og demonstrationsprojekter. 3.3 Fremme energirenovering af private udlejningsboliger og af andels- og ejerforeninger Gennemføre en kortlægning af anvendelsen af ejendomsadministratorer i private udlejningsejendomme, private andelsboligforeninger og ejerlejlighedsforeninger, herunder af i hvilket omfang der indgår aftaler om energistyring og -optimering i administrationsaftaler eller aftaler om anvendelse af energikonsulenter i eller uden for ejers eller administrators virksomhed. Drøfte med ejere og lejere, hvilke tiltag der kan gennemføres for at sikre, at energistyring og energirenovering får større fokus i forbindelse med driften af ejendomme, og i hvilket omfang dette kan tilvejebringes via administrationsaftaler. Energirenovering i offentlige bygninger Klima-, energi- og bygningsministeren vil fremme energirenovering af offentlige bygninger, således at offentlige bygninger er i front, når det gælder energirenovering. Klima-, energi- og bygningsministeren vil derfor: 3.5 Fremme energieffektive offentlige bygninger Revidere cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner. Gennemføre analyser af hvordan energirenoveringen af statens samlede bygningsportefølje kan gennemføres mest økonomisk rentabelt og dermed belyse marginalomkostningerne ved ekstra energirenoveringer. Drøfte fastlæggelsen af nye rammer for energispareindsatsen i kommuner og regioner med KL og Danske Regioner. Understøtte tværgående samarbejde med statslige, regionale og kommunale bygningsejere med fokus på at fremme energieffektiv drift af den offentlige ejendomsportefølje. Udvikle et digitalt værktøj og en database til registrering og synliggørelse af energiforbruget i offentlige bygninger.

12 12 4. Initiativer målrettet mod en styrkelse af kompetencer og innovation til fremme af energirenovering Højne uddannelses- og kompetenceniveau Klima-, energi- og bygningsministeren vil arbejde for at højne uddannelses- og kompetenceniveauet vedrørende energirenovering i virksomheder inden for byggeriet, banker, finansieringsinstitutioner og byggemarkeder, der vejleder bygningsejere om energirenovering. Udvikling og demonstration Klima-, energi- og bygningsministeren vil fremme forskning, innovation og demonstration af energieffektive løsninger til energirenovering af bygninger. Klima-, energi- og bygningsministeren vil derfor: 4.2 Styrke forskning, innovation og demonstration af energirenovering Understøtte etableringen af et samfundspartnerskab om innovation betegnet Innovatorium til bygningsrenovering i verdensklasse. Partnerskabet skal i et bredt samarbejde mellem offentlige og private aktører udvikle og demonstrere løsninger til bæredygtig bygningsrenovering med mindre energi- og ressourceforbrug. 4.1 Styrke uddannelses- og kompetenceudvikling inden for energirenovering Vurdere behovet for efteruddannelse inden for energieffektivisering og vedvarende energi i byggeriet. Sikre, at der udvikles undervisningsmateriale og værktøjer til efteruddannelse af bankrådgivere, som muliggør aktiv markedsføring af finansiering af energirenovering. Sikre, at der udvikles informationsmateriale og værktøjer, som giver salgspersonalet i byggemarkeder kompetencer til at vejlede bygningsejere om energieffektive energirenoveringsløsninger. Klima-, energi- og bygningsministeren vil derfor:

13

14 14 Eksempel på energirenovering af 30 er villa Murermestervillaen er typisk fra årene , ligger ofte i bymæssig bebyggelse og har fjernvarme eller eget naturgasfyr og i nogle tilfælde oliefyr. Typisk er det énfamiliehuse eller rækkehuse i 1½ etage med kælder/krybekælder. Stuegulvet er normalt over terræn med plads til kældervinduer. De oprindelige ydermure består af blødstrøgne teglsten i gul eller rød med facadedetaljer ved f.eks. vinduer. Mange ydervægge er senere pudset op. Tagfladen har ofte kvist og evt. ovenlysvinduer. Taghældningen er ca. 45 grader og uden tagudhæng. Tit ses en karnap eller en udestue med fladt tag, der udgør en terrasse fra 1. sal. Mange har en tilbygning fra 1970 erne eller senere. I det følgende vises eksempler på typiske energirenoveringer, der kan gennemføres i en 30 er villa. Det bemærkes, at beregningerne er eksempler, som kan afvige meget fra de konkrete forhold. Forudsætningerne for beregningerne ses nederst på side Muremestervillaerne udgør en stor del af periodens ca villaer. De har ofte energimærke D-E, da en del allerede er energirenoverede

15 1 Hulmursisolering Den uisolerede hulmur efterisoleres med 75 mm isoleringsgranulat. 2 Besparelse efter finansiering kr. / år (olie)* 420 kr. / år (naturgas)* -80 kr. / år (fjernvarme)* Energibesparelse 720 kwh/år 870 kr./år (olie)* 640 kr./år (naturgas)* 500 kr./år (fjernvarme)* Investering kr. Besparelse efter finansiering 340 kr./år (olie)* 110 kr./år (naturgas)* - 30 kr./år (fjernvarme)* Energibesparelse 430 kwh/år 520 kr./år (olie)* 380 kr./år (naturgas)* 300 kr./år (fjernvarme)* Investering kr. Besparelse efter finansiering 270 kr./år (olie)* 130 kr./år (naturgas)* 50 kr./år (fjernvarme)* Energibesparelse 350 kwh/år 780 kr./år (el)* Investering kr. Besparelse efter finansiering 650 kr./år Energibesparelse 540 kwh/år 650 kr./år (olie)* 480 kr./år (naturgas)* 380 kr./år (fjernvarme)* Investering kr. Besparelse efter finansiering 430 kr./år (olie)* 260 kr./år (naturgas)* 160 kr./år (fjernvarme)* Udskiftning af cirkulationspumpe Den gamle cirkulationspumpe skal udskiftes. Der installeres en ny A-mærket cirkulationspumpe. 6 Energibesparelse Investering kwh / år kr kr. / år (olie)* kr. / år (naturgas)* kr. / år (fjernvarme)* Udskiftning af vinduer De gamle vinduer skal udskiftes på grund af nedslidning. Der monteres nye B-mærkede vinduer svarende til det forventede krav i bygningsreglementet fra Der er kun medtaget meromkostningen og den ekstra energibesparelse ved montering af B-mærkede vinduer i stedet for C-mærkede vinduer. 5 Besparelse efter finansiering kr./år (olie)* kr./år (naturgas)* kr./år (fjernvarme)* Isolering af 30 m2 loft Isoleringen af det vandrette loft over 1. salen øges fra 100 mm til 300 mm svarende til kravet i bygningsreglementet. Der efterisoleres oppe fra tagrummet. 4 Energibesparelse Investering kwh/år kr kr./år (olie)* kr./år (naturgas)* kr./år (fjernvarme)* Isolering af 65 m2 skrålofter og skunke Der er en udnyttet tagetage, og isoleringen ligger derfor i skråloft og skunke. Taget skal udskiftes på grund af nedslidning. Samtidigt øges isoleringen i skråloftet og skunke fra 50 mm til 300 mm svarende til kravet i bygningsreglementet. Der er kun medtaget meromkostninger til efterisoleringen. Det vil sige, at omkostningerne til vedligeholdelsen af taget ikke er medregnet Isolering af uisolerede rør, pumper etc. Der er ca. 1 m uisolerede varmerør, ventiler og cirkulationspumpe, som isoleres med 30 mm isolering. * Olie, naturgas, fjernvarme og el er et udtryk for, hvilken energiform der er regnet med i eksemplerne. Læs mere under Forudsætninger på side 17.

16 16 Strategi for energirenovering af bygninger

17 17 Pakkeløsninger og forudsætninger Pakkeløsning 1 / Energiløsning 1 2 og 3 Der gennemføres en samlet pakkeløsning i forbindelse med vedligeholdelsen af taget, som består af hulmursisolering og efterisolering af skråloft, skunke og loft. Der er kun medtaget meromkostningen til hulmursisolering og efterisolering af skråloft, loft og skunk. Det vil sige, at omkostninger til vedligeholdelsen af taget ikke er medregnet. Pakkeløsning 2 / Energiløsning og Der gennemføres en samlet pakkeløsning i forbindelse med vedligeholdelsen af taget og udskiftningen af vinduer. Pakkeløsningen består af hulmursisolering, efterisolering af skråloft, skunke og loft, montering af B-mærkede vinduer, rørisolering og udskiftning af ældre cirkulationspumpe til ny A-mærket pumpe. Der er kun medtaget meromkostningen til hulmursisolering, efterisolering af skråloft, loft og skunk samt meromkostningen og den ekstra energibesparelse ved montering af B-mærkede vinduer i stedet for C-mærkede vinduer. De fulde omkostninger til cirkulationspumpen og rørisolering er medtaget. Energibesparelse Investering kwh/år kr kr./år (olie)* kr./år (naturgas)* kr./år (fjernvarme)* Besparelse efter finansiering kr./år (olie)* kr./år (naturgas)* kr./år (fjernvarme)* Energibesparelse Investering kwh/år kr kr./år (olie)* kr./år (naturgas)* kr./år (fjernvarme)* Besparelse efter finansiering kr./år (olie)* kr./år (naturgas)* kr./år (fjernvarme)* 6 Forudsætninger Huset er på 130 m2 med hulmur og termoruder. I eksemplerne med olie- eller gasforsyning er der regnet med, at huset har en ældre olie- eller gaskedel. Finansiering Der er regnet med, at alle omkostninger betales af et 20-årigt fast forrentet realkreditlån på 1 mio. kr. med afdrag (2,5 % obligationslån). Stiftelsesomkostninger mv. er medregnet. Energipriser Olie: 11,50 kr./liter Naturgas: 9,25 kr./nm3 Fjernvarme: 0,70 kr./kwh El: 2,25 kr./kwh Der regnes ikke med nettoprisstigning på energi. Energibesparelserne er baseret på energiløsningerne fra Videncenter for Energibesparelser i Bygninger. Besparelsen efter finansiering udgør energibesparelsen minus renter og afdrag til lånet efter skat. * Olie, naturgas, fjernvarme og el er et udtryk for, hvilken energiform der er regnet med i eksemplerne.

18 18 Eksempel på energirenovering af 60 er villa Huse fra perioden fra er typisk fritliggende i 1 plan eller opført som kæde-/rækkehuse. De er typisk uden kælder. De ses også som 1½-planshus, hvor gavlen på 1. sal er tilbagetrukket med plads til en indbygget terrasse eller kæde/ rækkehuse i 2-3 plan. Der er opført ca huse i perioden, og typehusene udgør en betydelig andel. De er ofte energirenoverede med f.eks. efterisolering af loft og nye vinduer og har typisk et energimærke D-E. I det følgende vises eksempler på typiske energirenoveringer, der kan gennemføres i en 60er villa. Det bemærkes, at beregningerne er eksempler, som kan afvige meget fra de konkrete forhold. Forudsætningerne for beregningerne ses nederst på side 21. Taget er normalt i eternit med lav hældning og stort tagudhæng. Husenes form er ofte et rektangel evt. med en vinkel. Facaden er tit en kombination af gule maskinteglsten med lette træpartier mellem 1-fags-facadevinduerne, der er uden poster og sprosser. Huse fra perioden ligger typisk i bymæssig bebyggelse og opvarmes normalt med eget naturgasfyr eller fjernvarme

19 1 Isolering af 130 m² loft Taget skal vedligeholdes på grund af nedslidning. Samtidig øges isoleringen fra 100 til 300 mm, svarende til kravet i bygningsreglementet. Der er i regneeksemplet kun medtaget meromkostninger til efterisoleringen. Det vil sige, at omkostningerne til vedligeholdelsen af taget ikke er medregnet. 2 Energibesparelse 430 kwh/år 520 kr./år (olie)* 380 kr./år (naturgas)* 300 kr./år (fjernvarme)* Investering kr. Besparelse efter finansiering 270 kr./år (olie)* 130 kr./år (naturgas)* 50 kr./år (fjernvarme)* Energibesparelse 350 kwh/år 780 kr./år (el)* Investering kr. Besparelse efter finansiering 650 kr./år Energibesparelse 540 kwh/år 650 kr./år (olie)* 480 kr./år (naturgas)* 380 kr./år (fjernvarme)* Investering kr. Besparelse efter finansiering 430 kr./år (olie)* 260 kr./år (naturgas)* 160 kr./år (fjernvarme)* Energibesparelse Investering kwh/år (varme) kr. 440 kwh/år (merforbrug af el) kr./år (olie)* kr./år (naturgas)* kr./år (fjernvarme)* kr./år (merforbrug af el) Besparelse efter finansiering kr./år (olie)* -580 kr./år (naturgas)* kr./år (fjernvarme)* Isolering af uisolerende rør, pumper etc. 1 m uisoleret varmerør, ventiler og cirkulationspumpe, som isoleres med 50 mm isolering. 5 Besparelse efter finansiering kr./år (olie)* 720 kr./år (naturgas)* 120 kr./år (fjernvarme)* Udskiftning af cirkulationspumpe Den gamle cirkulationspumpe skal udskiftes. Der installeres en ny A-mærket cirkulationspumpe. 4 Energibesparelse Investering kwh/år kr kr./år (olie)* kr./år (naturgas)* kr./år (fjernvarme)* Udskiftning af vinduer De gamle vinduer skal udskiftes på grund af nedslidning. Der monteres nye B-mærkede vinduer svarende til det forventede krav i bygningsreglementet efter Der er kun medtaget meromkostningen og den ekstra energibesparelse ved montering af B-mærkede vinduer i stedet for C-mærkede vinduer Etablering af ventilationsanlæg Der installeres mekanisk ventilation med varmegenvinding. Løsningen har isoleret set dårlig økonomi for alle forsyningsformer bortset fra olie. Men der er forbedringer af indeklima ved løsningen. * Olie, naturgas, fjernvarme og el er et udtryk for, hvilken energiform der er regnet med i eksemplerne. Læs mere under Forudsætninger på side 21.

20 20