At rydde sten af vejen og skabe trædesten Udeskole i Esbjerg Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At rydde sten af vejen og skabe trædesten Udeskole i Esbjerg Kommune"

Transkript

1 At rydde sten af vejen og skabe trædesten Udeskole i Esbjerg Kommune Af Dorte Vind, pædagogisk udviklingskonsulent Esbjerg Kommune fik i 2012 Udeskoleprisen med den begrundelse, at man gennem mange år har gjort et enestående pionerarbejde for at understøtte udvikling af udeskole i kommunen. Det har været en vedholdende indsats på efteruddannelsesområdet og på den daglige drift af udeskole, så der er vokset et miljø op omkring udeskole og en vidensbank, som både elever, lærere, pædagoger og ledere har gavn af. Udeskoleprisen er en hæderspris som UdeskoleNet hvert år uddeler til person, skoler, forskere, organisationer eller andre, der har gjort noget særligt for udeskole og udeundervisning i Danmark. Læs mere om UdeskoleNet på I Esbjerg Kommune ser vi Udeskole som pædagogiske arbejdsformer, hvor elever, lærere og pædagoger regelmæssigt flytter dele af skolehverdagen ud i skolens nærmiljø, i naturen, i samfundslivet og i kulturelle institutioner. Ude-skoleaktiviteterne er faglige og kan gælde alle fag. De aktiviteter, der bliver gennemført udendørs tænkes sammen med aktiviteterne indendørs. Så når en 5. klasse på Vittenbergskolen i et affaldsemne læser om genbrug i bøger og på nettet og er ude i Ribe for at samle skrald og besøger genbrugspladsen, når en 4. klasse fra Vestervangskolen besøger Vadehavet i arbejdet med Mit Vadehav eller laver skulpturer ude i skoven i billedkunst, når en børnehaveklasse for børn med talevanskeligheder på Danmarksgades Skole bruger en genbrugsbutik en vinterdag til at øve lyden af k og t, 12

2 De har et syn på læring, der siger, at læring kan foregå i skolens nærmiljø, i naturen, i samfundslivet og i kulturelle institutioner. Dorte Vind er pædagogisk udviklingskonsulent i Esbjerg Kommune og projektkoordinator for mitvadehav.dk når Blåbjerggårdskolen har mountainbikes til specialklasserne for børn med ADHD, så de kan komme i skoven, når en 2. klasse fra Gredstedbro Skole regner på kirkegården eller arbejder med geometriske figurer ude i matematik, så gør de det, fordi de har et syn på læring, der siger, at læring kan foregå i skolens nærmiljø, i naturen, i samfundslivet og i kulturelle institutioner. De ved også, at når man supplerer klasseværelsets teoretiske undervisning med elevernes egne oplevelser og undersøgelser udenfor skolen, så spiller ude og inde sammen til en mere hel læring. Skoletjenesten lang tradition for udeundervisning Skoletjenesten i Esbjerg Kommune har i mange år været kendt for sin brede vifte af tilbud til skolerne. Tilbuddene henvender sig til hele skoleforløbet og spænder bredt både indholdsmæssigt og geografisk; Jernalderlandsbyen og naturskolen i Guldager Plantage, Natur og kulturformidlingscentret Myrthuegård, Havneskolen med egne både på Esbjerg Havn, Besættelsessamling, Den Gamle Skolestue, Quedens Gaard i Ribe osv. Skolepolitik med Læringsmiljø ude og inde I de seneste politikker, som har været gældende for skoleområdet i kommunen har et visionsområde heddet Læringsmiljø ude og inde. Her har været lagt op til at skolevæsen skulle skabe rammer for et inspirerende og motiverende læringsmiljø både ude og inde. Det blev udfoldet med underpunkter om at læringsmiljøet skulle være fleksibelt og dynamisk og tage hensyn til elevernes forskellige måder at lære på, appellere til nysgerrighed, virkelyst, fordybelse og lyst til at tilegne sig viden og rumme udfordringer og udfoldelsesmuligheder. I målsætningen står at medarbejderne er bevidste omkring etablering af læringsmiljøer, der tilgodeser mange måder at lære på og inddrager Skoletjenesten og det omgivne samfunds natur- og kulturtilbud. 1 Udeskole kan være et af svarene på, hvordan man kan leve op til visionerne. Udeskole kan også læses ind i Esbjerg Kommunes Videnstrategi for naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder, hvor et af de tre mål er Mål for læringsmiljøer, der blandt andet lægger op til samarbejde med virksomheder. Vi samarbejder I Esbjerg Kommunale Skolevæsen samarbejder vi på tværs om udeskole. Hovedaktørerne har været skolevæsenets udviklingsenhed Pædagogisk Udvikling (PU), Skoletjenesten, Myrthuegård og selvfølgelig de skoler, der praktiserer udeskole. Arbejdet med udeskole startede i 2005 i dette samarbejde. Siden har en pædagogisk udviklingskonsulent, Dorte Vind, haft udeskole som et af sine arbejdsfelter, godt bakket op af sine kolleger i PU og Skoletjenesten. 1 Esbjerg Kommunes Børn & Kulturforvaltning er netop nu i en omstruktureringstid, som kan betyde at man går fra at have en Skolepolitik til at have en Børn og ungepolitik. 13

3 En børnehaveklasse for børn med talevanskeligheder bruger en genbrugsbutik en vinterdag til at øve lyden af k og t. Allerede i 2006 afholdt Myrthuegård den første landsdækkende udeskolekonference, som fik sat skub i flere af de lokale skoler. Siden er der arbejdet på mange fronter: PU tilbyder, støttet af Skoletjenesten, lærer- og pædagogkurser, netværk og skoleudviklingsprocesser. Efter at Esbjerg Kommune i 2010 af Friluftsrådet blev udnævnt til Årets Friluftskommune, har et kommunalt friluftsnetværk støttet op. 14 En strategi Skolerne er altså ikke blevet påtvunget udeskole, men på et tidspunkt gik PU og Skoletjenesten sammen og lavede en strategi for, hvordan de sammen kunne understøtte udviklingen. Det handler bl.a. om at informere og opkvalificere de rigtige mennesker; det gælder både medarbejdere, chefer og politikere. Skolereform og udeskole I forslaget til en reform af folkeskolen er der mange elementer, som lægger op til at arbejde med udeskole. Der tales om en mere varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer, samt praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer, der åbner skolen mod den omgivende verden. I den understøttende undervisning med et direkte fagrelateret indhold, og et bredere sigte på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel vil udeskole være oplagt, lige som en åben skole, hvor klasserne er i spil med den lokale natur, kultur og samfund og sidst, men ikke mindst gør udeskole at børn er fysisk aktive og får bevæget sig hver dag 2 Så de dele af reformen passer fint med meget af det, der allerede er i gang i Esbjerg Kommune. 2 Fra Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen Udeskolenetværket arbejder med urban udeskole Det lange seje træk I modsætning til andre steder i landet er de tilbud som PU og Skoletjenesten har til folkeskolerne i Esbjerg Kommunale Skolevæsen gratis. Udeskoleinitiativerne bliver støttet af flere veje både ved at skabe trædesten, som gør det lettere at komme i gang og ved at der ryddes sten af vejen, så det at arbejde med udeskole bliver nemmere for lærere og pædagoger. Netværk Der er oprettet et udeskolenetværk med lærer/ pædagog-repræsentanter, som skolerne kan melde sig til. Netværket mødes to gange om året til eftermiddagsmøder, som indeholder information og inspiration fra konsulenten og naturvejlederen, og ikke mindst videndeling mellem deltagerne. Skoleudviklingsprocesser PU har et helt katalog af tilbud med skoleudviklingsprocesser, heri indgår udeskole. Vel vidende at implementering tager tid, hvis det ikke blot skal blive det pædagogiske arrangement, vi forresten havde det år, arbejdes der virkeligt med det lange seje træk. Et udvalg og skolens ledelse holder formøde med PU, hvor der laves

4 Medarbejderne er bevidste omkring etablering af læringsmiljøer, der tilgodeser mange måder at lære på. Byg et hus Byg et hus er et undervisningsprojekt, som faktisk har været i gang i mange år. Det tog sit afsæt i det praktisk-musiske, men passer i dag som fod i hose til udeskoletanken. Det tilbydes i et samarbejde mellem Teknisk Skole Esbjerg og PU. I løbet af fire skoleår ( kl.), arbejder klasserne hvert år i to - seks uger med projeken kontrakt med mål, en plan for tiltag, sammenhæng med skolens andre indsatser og evaluering. Nogle steder er afsættet for udeskole inklusion, andre steder Den sundhedsfremmende skole og andre igen, at læringsmiljøet er i fokus. En udviklingsproces kan være for en hel skole eller blot en fase. I en proces indgår altid pædagogiske arrangementer, hvor der både indgår teori og praksis. Man tager også ud i lokalområdet, så medarbejderne hjælpes til at se de mulige læringsarenaer omkring netop deres skole. Der følges om med sparring af ledelse og udvalg om, hvordan fx udeskole kan indgå i medarbejdsudviklingssamtaler. Det kan være konsulenten og naturvejlederen er med klasser i udeskole, eller er til stede på et møde, hvor de hjælper team med at indtænke udeskole i årsplanlægningen. Sådanne skoleudviklingsprocesser kan være fra 1 til 4 år, hvor det de sidste år måske blot handler om et to-timers pædagogisk arrangement om året, som fastholder fokus på udeskole. I en udviklingsproces kan også indgå at konsulenten hjælper skolen med at søge fonde til en udeskolebase eller hjælper med at udarbejde en forældrefolder om udeskole. Information For at udbrede kendskabet og gøre opmærksom på kvaliteterne i udeskole og den støtte og sparring skolerne kan få hertil, har der med mellemrum været artikler i skolevæsenets informationsblad SkoleNyt. Der har endda været et enkelt temanummer om udeskole. Alle skolelederne har på et møde fået et oplæg om udeskole, ligesom PPR med psykologer, skolefysioterapeuter mv. også har. Samarbejdspartnere og steder at gå hen At flytte undervisningen uden for skolen kræver steder at gå hen. I den forbindelse er samarbejdet med park- og skovfolk rigtigt godt og vigtigt. Udeskole foregår ofte på skolernes egen matrikel eller i grønne områder i nærmiljøet. Når der en gang imellem er mulighed for komme lidt længere væk, er der en masse tilbud som Myrthuegård og Skoletjenesten tilbyder, ligesom Vadehavscentret, Ribe VikingeCenter, Sydvestjyske Museer, Esbjerg Kunstmuseum og Ribe Kunstmuseum er gode samarbejdspartnere. Senest gælder samarbejdet også RAMS Menighedsrådenes Skoletjeneste Ribe Stift, Sport og Eventpark Esbjerg og kommunens affaldsafdeling. Kurser PU udbyder med sine samarbejdspartnere, herunder Skoletjenesten, kurser hvert år heri indgår selvfølgelig også udeskolekurser, som Udeskole fordi elever er mere end hoveder, der strækker sig over et halvt år med fire kursusdage, både med teori og praksis i forhold til fagfagligt og didaktisk indhold, samt arbejde med egne elever. Når nye lærere ansættes i Esbjerg kommunale Skolevæsen kommer de i løbet af det første halve år, gennem et flere dages introduktionsforløb, heri indgår en præsentation af udeskole. Undervisningstilbud Samarbejdet og de tilbud der skabes, skal gerne virke som trædesten og gøre det lettere at flytte læringen ud. Her nogle eksempler: 15

5 Nogle steder er afsættet for udeskole inklusion, andre steder Den sundhedsfremmende skole og andre igen, at læringsmiljøet er i fokus. Udeskole på Plejehjemmet og i parken De sidste nye lille projekt, der er blevet sat i gang er et samarbejde mellem Hjerting Skole, PU, Områdecenter Bytoften og kommunens parkafdeling. Elever fra 1. klasse mødes med de ældre i parken, på plejehjemmet og på skolen. Hjerting Skole er i gang med et udeskoleudviklingsprojekt og dette passer godt ind i forløbet. Det er en måde, hvorpå skolen kan få nogle erfaringer med udeskole, som ikke kun er den mere traditet, eleverne bygger, organiseret i familier på 4-5 elever, et hus i skalamodel 1:20. Med udgangspunkt i huset er mange fag integreret og udover at komme på Teknisk Skole besøger klasserne byggepladser og kigger på byens arkitektur. Målet med Byg et hus er at eleverne arbejder med og lærer skolens fag i praksisnære og anvendelsesorienterede undervisningsforløb. Mit Vadehav Museer og naturcentre langs Vadehavet står sammen med Esbjerg Kommune bag undervisningstilbuddet Mit Vadehav. Projektets hjemmeside, som indeholder et væld af tilbud til undervisning på skolen og ude, er i dag Nationalpark Vadehavets officielle undervisningsportal. Projektkoordinatoren er pædagogisk udviklingskonsulent i Esbjerg Kommune og Friluftsrådet har betalt en del af arbejdet med kurser og udvikling. Projekt Din kirke Din kultur I et samarbejde mellem RAMS Menighedsrådenes Skoletjeneste Ribe Stift, Skoletjenesten, Dagtilbud og PU, og støttet af Kulturaftale Vadehavet, arbejdes med at lave en hjemmeside med undervisningsforslag, fortælleark til kirkerne i Ribe Stift og baggrundsviden til de voksne. Der lægges op til sammenhæng mellem læring ude på kirkegården og i kirken, og hjemme i børnehaven og på skolen. På sigt vil der blive udbudt kurser om tilbuddet. Hjerting Skole. Lærere og pædagoger undersøger hvilke muligheder lokalområdet byder på i forhold til udeskole. Her får de oplæg til matematik på stranden. Udeskole hos Sport og Eventpark Esbjerg (SEPE) SEPE er en selvejende institution, som ejer en stor del af kommunes idrætsanlæg. De kontaktede skolechefen for at høre, hvordan deres anlæg kunne bruges mere i skoletiden. Det blev til et samarbejde, hvor PU har nedsat en arbejdsgruppe, som med de gode erfaringer, der er fra de ovennævnte projekter, nu udvikler: En dag på station for indskoling, Med is under fødderne for mellemtrinnet og På kanten af vand for udskolingen, bygget op efter udeskoletanken med arbejde hjemme på skolen, hos SEPE og efterbehandling hjemme på skolen igen. 16

6 At flytte undervisningen uden for skolen kræver steder at gå hen. I den forbindelse er samarbejdet med park- og skovfolk rigtigt godt og vigtigt. tionelle variant, hvor man mest er i det grønne. Når PU går ind i det, er det for at høste erfaringerne og bringe dem med videre til andre skoler i kommunen. Kulturpolitik og transportudfordringer En anden sten der netop er ved at blive ryddet af vejen, er at lette den hindring, udgifter til transport er for at flytte læringen ud og benytte kulturtilbuddene. Som en forsøgsordning gives et Kulturpas til klasse, så de med det har gratis befordring med tog og bus fire gange årligt. Kulturpasset tager sit udspring i Esbjerg Kommunes kulturpolitik, hvor det blandt andet er beskrevet, at man ønsker at få lagt dele af skolernes undervisning ud på kulturinstitutionerne. Målet er blandt andet at få flere unge til at benytte sig af kulturinstitutionerne og samtidig lære dem fordelene ved at bruge offentlig transport. Ildsjæle eller del af hele skoles udvikling På nogle skoler er udeskole drevet af ildsjæle og på andre indgår det i skolens udviklingsarbejde og ledelsen bakker op. Et helt nøjagtigt tal på, hvor mange der er i gang med udeskole i Esbjerg Kommune eksisterer ikke. Der er klasser, der regelmæssigt er i udeskole et år og så stopper igen. Andre klasser forsætter flere år. Den ugentlige udedag findes mest i de yngste klasser, længere oppe handler det mere om at bruge skolens nærmiljø, naturen, samfundslivet og kulturelle institutioner, som det bedst understøtter årsplanen

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

Nr. 4 november 2013 15. årgang Tema: Udeundervisning i skolen. i Sko en. Udeundervisning. i skolen

Nr. 4 november 2013 15. årgang Tema: Udeundervisning i skolen. i Sko en. Udeundervisning. i skolen Nr. 4 november 2013 15. årgang Tema: Udeundervisning i skolen i Sko en Udeundervisning i skolen i Sko en Liv i Skolen 2014 Temaer i 2014 Idræt, motion og bevægelse i skolen Med den nye folkeskolereform

Læs mere

Ansøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider. Skoleåret 2015-16

Ansøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider. Skoleåret 2015-16 1 - Ansøgning understøttende undervisning marts 2015 ( Understøttende undervisning Vi ønsker at inddrage det omgivende samfund i den daglige undervisning. Det handler både om det rige foreningsliv, de

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015 Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Talentstrategi. for folkeskolen

Talentstrategi. for folkeskolen Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Årsrapport. Pædagogisk Udvikling Skoleåret Troværdighed og professionalisme. Sammenhæng og helhed. Udvikling og forankring

Årsrapport. Pædagogisk Udvikling Skoleåret Troværdighed og professionalisme. Sammenhæng og helhed. Udvikling og forankring Årsrapport Pædagogisk Udvikling Skoleåret 2011-2012 Troværdighed og professionalisme Sammenhæng og helhed Udvikling og forankring Synlighed og dokumentation Pædagogisk Udvikling - et konsulent team Fordeling

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Naturvejledning i Ballerup kommune Aktiviteter i 2014

Naturvejledning i Ballerup kommune Aktiviteter i 2014 Naturvejledning i Ballerup kommune Aktiviteter i 2014 Arrangementer og ture i 2014 Som det fremgår af tabellerne nedenfor, har der i alt været gennemført 100 ture og arrangementer i 2014, hvoraf ca. 80%

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Årsrapport. Pædagogisk Udvikling Skoleåret 2009-2010. Troværdighed og professionalisme. Synlighed og dokumentation. Sammenhæng og helhed

Årsrapport. Pædagogisk Udvikling Skoleåret 2009-2010. Troværdighed og professionalisme. Synlighed og dokumentation. Sammenhæng og helhed Årsrapport Pædagogisk Udvikling Skoleåret 2009-2010 Troværdighed og professionalisme Synlighed og dokumentation Sammenhæng og helhed Udvikling og forankring Pædagogisk Udvikling er et konsulentteam, der

Læs mere

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte

Læs mere

KNAP 200 OPGAVER LIGE TIL AT HENTE NED LEG, LÆRING, OPLEVELSER OG FAKTA TIL BØRNEHAVER OG SKOLER

KNAP 200 OPGAVER LIGE TIL AT HENTE NED LEG, LÆRING, OPLEVELSER OG FAKTA TIL BØRNEHAVER OG SKOLER KNAP 200 OPGAVER LIGE TIL AT HENTE NED LEG, LÆRING, OPLEVELSER OG FAKTA TIL BØRNEHAVER OG SKOLER www.mitvadehav.dk HVAD KAN DU MED MITVADEHAV? START MED DET SAMME DU BEHØVER IKKE LOGIN Med Mitvadehav.dk

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Center for Skole Skolepolitik

Center for Skole Skolepolitik Center for Skole 2014 Skolepolitik 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Ansøgning om afkortning af undervisningstiden

Ansøgning om afkortning af undervisningstiden Ansøgning om afkortning af undervisningstiden I skoleåret 2016/17 arbejder Distriktsskole Smørum med at afkorte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til to-voksenundervisning

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Kalø Økologiske Landbrugsskole den

Kalø Økologiske Landbrugsskole den Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

HVAD er UDESKOLE, og hvorfor er det så vigtigt idag. UdeskoleNet Ribe 1. Oktober 2014

HVAD er UDESKOLE, og hvorfor er det så vigtigt idag. UdeskoleNet Ribe 1. Oktober 2014 HVAD er UDESKOLE, og hvorfor er det så vigtigt idag UdeskoleNet Ribe 1. Oktober 2014 Hvem? Karen Barfod Lektor på læreruddannelsen og HF i Nørre Nissum PhD studerende TEACHOUT Formand for UdeskoleNet Udeskole

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

I skolepolitikken anvendes en række begreber, som kræver en nærmere definition.

I skolepolitikken anvendes en række begreber, som kræver en nærmere definition. I skolepolitikken anvendes en række begreber, som kræver en nærmere definition. Vision En vision er en tilstand, der er inden for synsvidde, men uden for rækkevidde, men det er alligevel det overordnede

Læs mere

En fælles bestræbelse

En fælles bestræbelse Læring i bevægelse Sammen skaber vi nye rammer, bevægelse og udvikling i skolen En fælles bestræbelse Indhold i skolen Helhedsskole på Ørkildskolen Lærere og pædagoger supplerer hinanden med deres fagligheder

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Søndersøskolen april 2014, 2. del

Søndersøskolen april 2014, 2. del Søndersøskolen april 2014, 2. del Kære forældre Som jeg skrev i Nyhedsbrevet, i starten af april måned, vil jeg i de følgende måneder udsende Nyhedsbrevet lidt hyppigere, for vi er nu nået til den periode

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Glostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr.

Glostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr. Glostrup Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Rådhusparken 1 2600 Glostrup Tlf.: 43 23 64 93 Fax: 43 23 65 39 Ansøgningsskema vedr. udviklings- og forsøgsarbejder på skoleområdet (hovedansøgningsfrist

Læs mere

Marie Hertz Jensen. Direkte tlf.: Side 1

Marie Hertz Jensen. Direkte tlf.: Side 1 Marie Hertz Jensen Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Grundskolecenteret Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Direkte tlf.: 3392 5283 E-mail:

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Ansøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider.

Ansøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider. 1 - Terndrup - understøttende undervisning.docx Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-2-13 Ansøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider.

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Temaaften om status og udvikling

Temaaften om status og udvikling Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse

Mål og indholdsbeskrivelse Mål og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne - i Halsnæs Kommune.. Forord. 3 Indledning. 3 Mål og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger placering i Halsnæs Kommunes politikhieraki. 4

Læs mere

Friluftsliv i Skolen. Medlemsmøde om Friluftsrådets nye projekt for at bringe mere Friluftsliv ind i skolen

Friluftsliv i Skolen. Medlemsmøde om Friluftsrådets nye projekt for at bringe mere Friluftsliv ind i skolen Friluftsliv i Skolen Medlemsmøde om Friluftsrådets nye projekt for at bringe mere Friluftsliv ind i skolen Program for mødet 1. Velkomst 2. Præsentation af deltagerne 3. Information om projektet 4. Pause

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Strategiplan Tybjerg 20:20

Strategiplan Tybjerg 20:20 Strategiplan Tybjerg 20:20 Tybjerg Privatskole OPFØLGNING MARTS 2017 Tybjerg 20:20 Formål Det særlige Vision Værdier Mission Metoder og Dogmer 5 Indsatsmål Handlinger 2016 Handlinger 2017 Vision Vi står

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: Næstved Kommune Kultur og Borgerservice Projekttitel: Åben

Læs mere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Skoler og kulturinstitutioner Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvordan samarbejde? 6 Eksempler på aktivitetstyper 7 Hvad med

Læs mere

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen Nationalt Skoletjeneste Netværk Koordinator for nationale opgaver

Læs mere

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål

Læs mere