Vær hilset, fremmede. drama som undervisningsmiddel på Lejre Forsøgscenter. Arkæologisk Forum nr.12, Maj 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vær hilset, fremmede. drama som undervisningsmiddel på Lejre Forsøgscenter. Arkæologisk Forum nr.12, Maj 2005"

Transkript

1 Arkæologisk Forum nr.12, Maj 2005 Vær hilset, fremmede drama som undervisningsmiddel på Lejre Forsøgscenter Af Jørgen Bay, lærer, cand.pæd., Skoletjenesten, Lejre Forsøgscenter Artiklen gør rede for forskellige måder at bruge drama på i den historiske værkstedsundervisning på Lejre Forsøgscenter, og begrunder hvordan dramafagets kernefaglighed bidrager til de didaktiske mål der er grundlaget for værkstedsundervisningen. Vær hilset, fremmede, og velkommen til Ravnebjerg på denne dejlige Tyrs dag. Hvad bringer dig hid? Kommer du med fred? Dette er den sædvanlige velkomst der møder gæsterne på Lejre Forsøgscenters vikingemarkedsplads, hvad enten de er turister midt i højsæsonen, eller de er en skoleklasse der kommer for at være på lejrskole på pladsen et par dage. Og sådan fortsætter det. Gæsterne opdager hurtigt at det er Japke, Ulf den grå, Gunvor, Sven Svineheld og andre prominente kvinder og mænd fra år 925 de står over for. Disse har hver især deres egen personlige historie som relaterer sig til steder eller personer som vi kender fra arkæologiske udgravninger eller sagnberetninger. Deres efterhånden lange samvirken på Ravnebjerg betyder at de har fået noget på hinanden som ofte viser sig at have en vis underholdningsværdi, og som involverer børnene og gør dem nysgerrige efter at finde ud af hvad der ligger bag denne eller hin bemærkning. Nu er det ikke sådan at Japke og de andre stædigt holder fast på at de er en anden person i en anden tid. De kan med stemme og kropsholdning på et øjeblik blive Jutta, Jørgen, Bente eller Jens, og dermed gå ind i en dialog med deres gæster om nogle af de spørgsmål som deres adfærd nødvendigvis rejser, og som ellers risikerer at forblive ubesvarede. Historien bag det historiske værksted Når vi gestalter mødet med vores gæster på denne måde, forener vi den traditionelle historiske værkstedsundervisning med elementer hentet fra dramafaget, og det vil jeg forklare og begrunde længere fremme. Men først vil jeg tage en afstikker tilbage til 1963 hvor Unge Pædagoger udgav en antologi med titlen Skole og museum hvis 10 bidrag afspejlede de vældige landvindinger der i de år skete inden for museernes undervisning: Nye udstillingsprincipper indsatte genstandene i en samfundsmæssig kontekst, man indrettede skolestuer og filmrum og lavede opgaveark til de besøgende klasser. To af antologiens bidragydere diskuterede muligheden af at inddrage arkæologisk originalmateriale i museumsundervisningen: Det er af værdi, at skolebørn får lov til at tage den slags ting i hånden og prøve dem (Michelsen 1967). Året efter byggede en flok unge mennesker Oldtidsbyen i Lejre, og i 1965 slog Historisk- Arkæologisk Forsøgscenter portene op for publikum. Lejre Forsøgscenter blev en øjenåbner, ikke mindst for skolefolk. Pludselig så man muligheden for at bibringe eleverne nogle sansemæssige oplevelser der gav en anden erkendelse end den man får ved blot at sidde med en stenøkse i hånden. I 1967 og året efter afholdt man i Lejre flere lejrskoler på forsøgsbasis. Overskrifterne var Efterlignende eksperimenter og Jernalderens kultur, og forløbene blev publiceret i flere tidsskriftartikler. Den første overskrift repræsenterede den videnskabscentrerede læseplanstænkning som florerede i årene efter sputnik-chokket, og som for historiefagets vedkommende introducerede kildekritikken på folkeskoleniveau. Eleverne blev engagerede af at arbejde konkret med materialer og værktøj, men det viste sig at man bevægede sig på et for højt abstraktionsniveau som skabte tomgang pga. manglende forståelse (Reisby 1967). Bag den anden overskrift gemte sig et ønske om at sammenligne effekten af den traditionelle historieundervisning (lærebog, fortælling, film og museum) med effekten af praktisk aktivering i et rekonstrueret miljø. Vurderingen af elevernes udbytte af dette forløb var at de var konstant 2

2 Arkæologisk Forum nr.12, Maj 2005 engagerede og interesserede, at deres viden om jernalderen efter lejrskolen var stor, samt at deres respekt for ting og menneskelige forhold var øget (Bay 1986). De levede sig fuldstændigt ind i arbejdet og miljøet (Stensbjerg 1967). Indlevelse og fordybelse, indsigt/erkendelse og respekt har lige siden været nøglebegreber i det historiske værkstedsarbejde. Indlevelsen og fordybelsen er det vi vil skabe rum for, erkendelse og respekt er blandt de mål vi stræber efter. I årene efter de første lejrskoleforsøg i Lejre opstod en række historiske værksteder rundt om i landet. Fælles for disse var at initiativet kom fra lærere der selv havde haft elever med til Lejre, og at de blev oprettet i skolevæsensregi med pædagogisk virksomhed som formål. Sideløbende hermed udvidede mange museers skolestuer deres undervisning til også at omfatte historiske arbejdsprocesser. I dag er ca. 50 museer og historiske værksteder tilknyttet netværket Historiske Værksteder i Danmark som i over 25 år har været forum for en fælles udvikling af undervisningen, miljøerne, håndværket og den pædagogiske debat og herunder også den gradvise og forsigtige ibrugtagen af dramaværktøjet som et middel i undervisningen. Kan man også spille fortiden? Fra starten var det arbejdsprocesserne der var undervisningsmidlet. Det var, med Hans Ole Hansens begreb, materiel kulturviden der formidledes i værkstederne. Ved at eleverne efterlignede fortidens gøremål med kopier af datidens værktøj og redskaber, fik de en mulighed for at leve sig ind i hvordan det måske havde været at leve i den tids samfund. At det oven i købet foregik i et rekonstrueret miljø, bidrog kun yderligere til indlevelsen. Tanken om at bruge disse kulisser til også at agere som fortidsmennesker har ligget nær hele tiden, men der har været en tilbageholdenhed på grund af forholdet til kildematerialet. De historiske arbejdsprocesser betragtes som kildemæssigt relativt holdbare, idet de bygger på en begrundet tolkning af de materielle levn og deres brug, i mange tilfælde en tolkning der yderligere er blevet bestyrket af efterlignende eksperimenter. Med eksperimentet kan man bekræfte (eller eventuelt afvise) sandsynligheden af en bestemt tolkning. Det samme kan man ikke sige om de mentale processer hos fortidens mennesker. Kildematerialet kan ganske vist underbygge forsigtige tolkninger af sociale strukturer og give visse antydninger om det åndelige liv, men derfra til at kunne sige noget som helst pålideligt om hvordan mennesker har tænkt, talt og ageret i forhold til hinanden, er der meget langt. Ikke desto mindre har mange valgt at tage dette skridt, men ikke som et skridt væk fra sikker videnskabelig grund, snarere som et skridt ind i et fiktivt landskab hvor man selv og ikke videnskaben skal stå til ansvar for resultaterne. Det er tilladt at digte, blot man ikke digter mod kilderne. Værdier på spil På Lejre Forsøgscenter har vi gennem den sidste halve snes år arbejdet og eksperimenteret med mulighederne. Ravnebjerg, Forsøgscentrets vikingetids-område, som jeg omtalte i starten, var det første bud. Her arbejder vi med et scenarie hvor rammerne er en vikingetidsgård med en fastboende befolkning samt en markedsplads der besøges af rejsende håndværkere og handlende. Den klasse der bor en uge i lejrskolen, får at vide at de er de fastboende, mens klassen der bor på markedspladsen to eller tre dage, er de rejsende. Inden for dette scenarie agerer personalet og de to klasser alt efter formåen og lyst. Klasserne mødes omkring et par måltider og en afsluttende handelssekvens, og bl.a. disse situationer giver børnene anledning til at forsøge sig i en vikingetidig rolle. Målestokken er ikke at få dem til at spille en rolle, men snarere at inspirere dem til at falde ind i den tone som personalet lægger og som både er et tilbud om yderligere indlevelse og en mulighed for yderligere refleksion. Et budskab som vi formidler gennem vores ageren, er at det ikke er ligegyldigt hvordan man taler og henvender sig til hinanden, men at man er nødt til at tage stilling til hvordan man møder fremmede mennesker, hvordan man f. eks. er en god vært, men lige så vigtigt, hvordan man er en god gæst. Selv om udgangspunktet egentlig bare var at formidle vikingetidens handel, voksede kulturmødet frem som et tema med stor aktualitet. Dette at der er regler for hvordan mennesker 3

3 mødes, er for nogle børn fuldstændig fremmed, og har vist sig i mange tilfælde at optage dem lige så meget som de konkrete arbejdsprocesser de er beskæftiget med. Måske kan man sige at vi lærer børnene at takt og tone eksisterer. Under alle omstændigheder er vi i dette tilfælde på lidt mere fast grund med hensyn til kildegrundlaget, idet vi har skriftlige kilder, f. eks. digtet Havamál, som siger noget om skikke, talemåder, åndelig tænkning, opførsel osv. Vi betragter ikke, når vi formidler et tema på denne måde, vores opgave som en neutral formidling af faget historie. Valget af det faglige indhold og de temaer vi formidler, vil være præget af den tid vi selv formidler i, og af de problemstillinger arkæologer og historikere i disse år fokuserer på. Det kan ikke undgås at formidling er præget af formidlerens egne værdier. Jo mere bevidste og åbne vi er om det, des mindre er risikoen for at manipulere med vores gæster, men tværtimod give dem lov til at være medreflekterende omkring de værdier der bliver sat i spil. Og det er netop gennem spillet at der bliver mulighed for at undersøge værdierne og sætte dem op mod hinanden. Hvordan, uddyber jeg til sidst. Totalteater i Jernalderlandsbyen I 1999 konstruerede vi i samarbejde med skuespilleren Dorte Rasmussen en slags totalteater i Jernalderlandsbyen. Spillet som vi kaldte Kimars værste dag, blev spillet af en klasse sammen med to instruktører over 3½ time. De skulle ikke optræde for andre, men spille for hinanden, må jeg hellere tilføje. Til spillet hørte der en forhistorie som klassen skulle kende, og som når de ankom til Jernalderlandsbyen, netop var nået til et kritisk punkt. Eleverne og lærerne skulle, mens de var i Lejre, spille hver én af de personer som de kendte fra historien, og som de blev forsynet med yderligere oplysninger om. De to instruktører havde hver en ledende rolle, og deres opgave var at følge drejebogen samtidig med at de skulle engagere eleverne i spillet. Alle var iført (desværre kun dele af) en jernalderdragt. Selve spillet blev sat i gang ved at de to instruktører samlede hver sin familie og satte dem ind i en hændelse der var sket umiddelbart efter at historien sluttede og som indebar en konflikt med den anden familie, bl.a. fordi hændelsen blev opfattet forskelligt af de to Arkæologisk Forum nr.12, Maj 2005 familier. Derefter vekslede spillet mellem sekvenser hvor alle var sammen og fik et oplæg eller skulle træffe en fælles beslutning, og sekvenser i mindre grupper, hvor der skulle udføres praktiske opgaver og forberedelser (Bay 2001). Spillet blev generelt godt modtaget af klasserne og var mange gange meget vellykket i den forstand at eleverne blev engagerede og deltagende. De fandt oplægget og forløbet spændende og fremhævede brugen af tøjet, men] oplevede også en vis tomgang og savnede at bruge mere tid på vores basisydelse, de praktiske aktiviteter! I det lange løb havde forløbet for mange odds imod sig: Vi fokuserede på magtrelationer, tro og begravelsesskikke på én gang, hvor blot ét af dem havde været nok. Forløbet blev desuden alt for lidt efterspurgt af skolerne, formentlig fordi der var knyttet en alt for stor forberedelsesfase til. Det bevirkede så at vores instruktører fik alt for lidt erfaring med spillet og derfor sjældent nåede selv at komme rigtig ind under huden på de personer de skulle spille. Drama som ramme om undervisningen Samtidig med at Kimars værste dag blev sat i værk, udarbejdede vi et kort spil som ramme om de almindelige undervisningsforløb i Jernalderlandsbyen. Dette spil blev et godt eksempel på hvad der kan lade sig gøre med forholdsvis enkle midler. Instruktørerne fik indledningsvis en nødtørftig indføring i helt elementære dramavirkemidler gennem praktiske øvelser. Herefter fik de stillet opgaven i fællesskab at udforme en dramatiseret indledning der på en spændende måde kunne indføre to klasser i jernaldermiljøet og fra starten stemme dem til det arbejde de skulle i gang med. Motivationen var høj og det lykkedes at få udarbejdet en god indledning med fire faste figurer som enhver i princippet skulle kunne gå ind i. Den nye dramaramme blev en integreret del af de faste undervisningstilbud og fungerede i en årrække, men blev ramt af en vis metaltræthed og et ønske om fornyelse, også fordi den gruppe der oprindelig udformede spillet, efterhånden var blevet afløst af andre. Påvirket af nye fokuspunkter i den arkæologiske verden (internationale relationer og konflikter) blev der udarbejdet en ny dramaramme hvor den kloge kones spådomme blev erstattet af stormandsalliancer og kostbare 4

4 Arkæologisk Forum nr.12, Maj 2005 romerske glas og mønter. I det nye spil har det vist sig sværere at beherske skiftende roller, så netop nu arbejder vi med at erstatte dem med en fast rolle til hver instruktør som både de selv og kollegerne er fortrolige med. Rammehistorien er samtidig gjort så enkel at de fire instruktører ubesværet kan improvisere sig igennem. Denne form har stået sin prøve én gang (april 2005), og den lover godt for de næste 25 gange i maj og juni. I forbindelse med indførelsen af dramarammen var det nødvendigt at instruktørerne blev iklædt jernaldertøj. Det at iføre sig historiske gevandter var i sig selv lidt af en mental omvæltning, da der indtil da havde været delte meninger om seriøsiteten i at formidle på denne måde. I dag er alle vist enige om at netop dragten inviterer til yderst seriøse dialoger og refleksioner over kvalitet og æstetik i oldtiden. Desværre rækker ressourcerne ikke til at vi normalt kan klæde børnene på til undervisningen. Fortidsfamilierne som bor i Jernalderlandsbyen i ferierne, samt voksne kursister, melder ofte om tøjets fremragende kvaliteter i forhold til kulde, varme og regn sammenlignet med moderne tøj, samt om tøjets identitetsskabende effekt. Begge dele ville være meget ønskværdige at kunne formidle til børnene gennem prøv-selv-metoden. Hvad er det så drama kan? Vores arbejde med drama har hele tiden bygget på et ønske om at bruge dette fags særlige egenskaber og kendetegn. Mads Th. Haugsted fra Danmarks Pædagogiske Universitet har beskrevet det på denne måde: Hvad er da teaterfagets kerne? I kort: den æstetiske fordobling af rum, figur og forløb. En aktivitet jeg tidligere har sammenfattet i: jeg er her, men jeg kan spille, at jeg er hvor som helst (og når som helst); jeg er mig, men jeg kan spille hvem som helst; jeg er bevidst om at det er et spil (den sociale virkelighed), men jeg overholder spillets regler det der somme tider kaldes overholdelse af fiktionskontrakten (den symbolske virkelighed). En af de store pædagogiske pointer er, at når man deltager i sådanne forløb, kan man gennem indlevelsen i den anden sammen med andre i kraft af dette dobbeltspil få en indlevelse og samtidig distance i og til andre mennesker, fra andre verdener og tider; en situation der på én gang muliggør dels refleksion over den anden, dels refleksion over sig selv, i og gennem handling. (Haugsted 2003). Når vi bliver ved med at diskutere og arbejde med drama, er det baseret på denne definition af dramafagets kernefaglighed kombineret med vores egen målsætning omkring det historiske værkstedsarbejde: at fremme indsigt og respekt gennem indlevelse og fordybelse. At anvende dramaværktøjet muliggør således en form for indlevelse der ikke er andre veje til: at sætte sig i en andens sted. Men at anvende dette værktøj betyder også, som med alle andre værktøjer, at man må beherske det i et sådant omfang at man får det ud af det som man havde tænkt sig. En erfaren dramapædagog vil i et rekonstrueret fortidsmiljø sammen med en deltagergruppe f. eks. arbejde med en bestemt problemstilling. Det kunne dreje sig om hvordan et fortidigt samfund ville reagere på et pludselig opstået alvorligt fysisk mén. Man vil sammen definere grundbegreberne rum, figur og forløb. Hvor befinder vi os, hvilke ydre faktorer har indflydelse på tilværelsen i netop den valgte historiske periode? Hvilke personer medvirker, hvad er deres alder, køn, indbyrdes relationer, sociale position osv.? Hvad er situationen i starten af forløbet, hvad er det der pludselig sker ( the point of no return ), hvordan forholder de enkelte personer sig til hændelsen, og hvad bliver løsningen? Gruppen får sammen lavet en synopsis, og kan så gå i gang med at afprøve de betingelser man har stillet op. Drama bliver, anvendt på denne måde, til et undersøgelsesredskab, idet deltagerne får mulighed for at give forskellige bud på de enkelte figurers følelser og reaktioner. Arbejdet forløber i sekvenser hvor fiktionskontrakten er overholdt, og sekvenser hvor man kan diskutere det man netop har overværet eller deltaget i. Samme sekvens kan spilles igen og igen med nye deltagere i de enkelte roller, og for hver spillet sekvens, som kan opfattes som en tolkning af en historisk virkelighed, har man opnået en ny erkendelse som kan sammenlignes med eksperimentalarkæologiens erkendelsesform: Tolkningen kan vise sig at være enten forkert eller mulig. Det er aldrig den endelige sandhed om fortiden vi får fat i, men kun mere eller mindre sandsynlige tolkninger, stærkt præget af vore egne nutidige erfaringer og værdier. For at sandsynligheden overhovedet kan vurderes i vores spil om 5

5 fortiden, kræver det naturligvis også at lederen er godt inde i det faktisk eksisterende kildemateriale der ligger til grund for budene på et handlingsforløb. og hvad er det vi kan og vil med drama? Vi har gennem årene erfaret at drama lader sig bruge på mange niveauer, og kunsten er nok at gøre sig klart hvilket niveau man selv er kvalificeret til, snarere end at lade sig knække af at man ikke behersker den dramapædagogiske kunnen som jeg skitserede ovenfor. Man kan tilegne sig helt elementære færdigheder, som f. eks. den grundlæggende at sige ja give bolden videre som er forudsætningen for at improviserede spil kan fungere, uden samtidig at have det dramaturgiske overblik der skal til for at kunne styre den undersøgende spiltype. Derimod bør vi til stadighed have den didaktiske dimension for øje. Hvad skal vores bestræbelser resultere i? Som det offentlige skolevæsens repræsentant på Lejre Forsøgscenter skal Skoletjenesten se til at undervisningen er i overensstemmelse med folkeskolelovens og fagenes intentioner. Det betyder for det første at vi ser på de enkelte folkeskolefag, deres formål og forslag til aktiviteter. Historiefaget er jo vores naturlige tilknytning, men faktisk lægger både sløjd, håndarbejde og hjemkundskab mere eller mindre vægt på at formidle fagets kulturteknikker. Desuden giver vores vægtning af menneskets afhængighed af de naturgivne ressourcer en tilknytning til faget natur og teknik. I undervisningsvejledningen for historie nævnes blandt fagets særlige aktiviteter rekonstruktion af historiske redskaber og situationer i et afsnit for sig (Undervisningsministeriet 2005). Sådan har det i øvrigt været siden 1974 hvor man kan sige at den historiske værkstedsundervisning fik sin officielle anerkendelse i skoleverdenen. I formålet for historie i folkeskolen formuleres to væsentlige didaktiske pointer. Historiebevidsthed defineres som et samspil mellem fortidstolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning, samtidig med at mennesket opfattes som både historieskabt og historieskabende. Historisk viden opfattes ikke som et mål i sig selv, men som én blandt mange Arkæologisk Forum nr.12, Maj 2005 veje til at kvalificere mennesker til aktive samfundsborgere. Når vi taler om at indlevelse og fordybelse skal fremme indsigt og respekt skal det opfattes i den kontekst. Når vi sætter værdier i spil på Ravnebjerg, inviterer vi eleverne til at reflektere over deres eget liv og deres egen tid, og vi kan se på elevernes reaktioner at det virker. Kun få om overhovedet nogen tager uberørt herfra. De har en større viden om nogle fortidige forhold, men hvad vigtigt er: det er en viden de kan bruge i deres egen vurdering af andre mennesker og forhold, og som måske har fået dem til respektere ting og forhold der tidligere var dem ukendte eller ligegyldige. Endnu et forhold ligger os på sinde: I den nyeste folkeskolelov er elevernes alsidige personlige udvikling som noget nyt indskrevet i loven. Det kan skyldes et behov for en afbalancering af de skærpede fagmål, men det kan også skyldes en iagttagelse af en generel tendens til at børn i deres opvækst i vore dage er mere ensidige i deres udfoldelse. De lever en stadig større del af deres tilværelse under opsyn i pasningsordninger, skoler og daginstitutioner samtidig med at de bruger stadig mere tid foran computerskærme og tvapparater. Udfoldelsesmuligheder som kendes fra tidligere generationers børneliv indskrænkes eller går helt tabt. Den alsidige personlige udvikling kan kun finde sted hvis man gives alsidige muligheder for at bruge sig selv, eller som vi kan lide at sige det, tilbydes mange forskellige værktøjer. Værktøjerne er fagene, disciplinerne og de personlige egenskaber: historie, smedning, fiskeri, arkæologi, respekt, gastronomi, empati, religionshistorie, drama med hver deres faglighed og karakteristika. Jo flere værktøjer man behersker, jo mere dannet er man i betydningen kvalificeret til tage beslutninger for sig selv og i fællesskab med andre. Værdien af de historiske miljøer og muligheden for at indleve sig i dem - med eller uden indlevelse i en anden er i sidste ende at det er en mulighed der ikke findes andre steder, og derfor kan give sit eget særlige bidrag til den alsidige personlige udvikling. 6

6 Arkæologisk Forum nr.12, Maj 2005 Litteratur Bay, Jørgen 1986 Historisk værkstedsundervisning og folkeskolen. Upubliceret kandidatopgave, 93 s. Tilgængelig på DPUs bibliotek. Bay, Jørgen 2001 Dage med Kimar og hans familie. En rapport om udviklingen af et undervisningsforløb i Lejre Forsøgscenters jernalderlandsby med fokus på dramafaget og dets metoder. Upubliceret, 75 s. Tilgængelig på Lejre Forsøgscenter. Haugsted, Mads T At opleve indlevelse? Teater- og museumspædagogik. Årsberetning 2002, Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter. Michelsen, F En emneopgave på museet Skole og Museum, Unge Pædagoger. Reisby, Kirsten 1967 Lejrskole i Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter i Lejre. Dansk Pædagogisk Tidsskrift 15., årg. nr.6, s. 262 ff. Stensbjerg, Karen 1967 Rapport over 2-dages lejrskoleophold i Historisk- Arkæologisk Forsøgscenter. Materiel kulturviden, Lejre Øvrige kilder Undervisningsministeriet 2005 Vejledning for faget historie. html. 7

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Målgruppe: 6.klasse Fag: Historie (primært) Dansk (sekundært) Undervisningsmateriale: Film og audiofiler til download Materialet omhandler: 1930 Livet

Læs mere

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo Lad klassen opleve Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo I 1960`erne fandt og udgravede man de første arkæologiske spor efter vores

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Om projektet hjemmesidens opbygning

Om projektet hjemmesidens opbygning Om projektet hjemmesidens opbygning Projekts hjemmeside er opbygget således, at de 4 øverste menupunkter, med grøn skrift, henvender sig til eleverne og indeholder et omfattende bibliotek af fotografier

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund?

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund? Forløb 2 Story-line på Kvostedgården Dansk Historie Titel : Vær en del af familien/husholdet på Kvostedgården anno 1800 Fag : Dansk Historie Klassetrin : 4. 6. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2015. Vestegnen HF og VUC. HFe Fag

Læs mere

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012 Basis 22 elever - 15 piger og 7 drenge. Ugentligt 2 lektioner i historie, 4. lektion om tirsdagen og 5. lektion torsdagen. IT i undervisningen Nedenstående er delvist en integreret del af historieundervisningen.

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

TILBUD OM OPHOLD I JERNALDERMILJØET

TILBUD OM OPHOLD I JERNALDERMILJØET TILBUD OM OPHOLD I JERNALDERMILJØET i skoleåret 2015-2016 Information til alle skoler - marts 2015 INDLEDNING Dette hæfte giver en række aktuelle informationer om mulighederne for at bruge Vingsted Historiske

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Kære læser. Husk vores. Nu springer blomsten af Danmarks ungdom ud som studenter i disse dage. Min søn Oscar er blandt dem.

Kære læser. Husk vores. Nu springer blomsten af Danmarks ungdom ud som studenter i disse dage. Min søn Oscar er blandt dem. Denne tekst er en preheader, som uddyber indholdet af nyheds brevet. Se nyheds brevet online her Del nyhedsbrevet Kære læser Nu springer blomsten af Danmarks ungdom ud som studenter i disse dage. Min søn

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Den gode formidling er faglig og aktiverende

Den gode formidling er faglig og aktiverende Arkæologisk Forum nr.6, Maj 2002 Den gode formidling er faglig og aktiverende - brudstykker af hvad god formidling indeholder set med et par formidlerøjne Af Cand. Mag. Merete Boel Essenbæk God formidling

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Refleksion i Pædagogikken

Refleksion i Pædagogikken Refleksion i Pædagogikken en pædagogisk refleksionsmetode Introduktion I mødet med jer, pædagoger, primært i daginstitutioner har jeg som supervisor og coach gennem mange år oplevet en brændende interesse

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Sensitivitet - et problem eller en gave?

Sensitivitet - et problem eller en gave? Sensitivitet - et problem eller en gave? af Transformationskinesiolog og Livscoach Helle Bøving Mange mennesker - både voksne og børn - har nu til dags svært ved at trives i sammenhænge, Det betyder i

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

- fra bar mark til museumsmontre-

- fra bar mark til museumsmontre- - fra bar mark til museumsmontre- JEG ER ARKÆOLOG er et computerbaseret læringsspil om arkæologi og naturvidenskab. I spillet kan man spille seks forskellige baner. Alle baner er baseret på virkelige arkæologiske

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

Få et internt mentorkursus hjem i Jeres organisation. Praksisværktøjer. der forandrer de sårbare liv

Få et internt mentorkursus hjem i Jeres organisation. Praksisværktøjer. der forandrer de sårbare liv Få et internt mentorkursus hjem i Jeres organisation Praksisværktøjer der forandrer de sårbare liv Vi ser ikke verden som dén er vi ser verden som vi er Jens Arentzen Internt mentorkursus for Jer, der

Læs mere