Vær hilset, fremmede. drama som undervisningsmiddel på Lejre Forsøgscenter. Arkæologisk Forum nr.12, Maj 2005
|
|
- Camilla Clausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arkæologisk Forum nr.12, Maj 2005 Vær hilset, fremmede drama som undervisningsmiddel på Lejre Forsøgscenter Af Jørgen Bay, lærer, cand.pæd., Skoletjenesten, Lejre Forsøgscenter Artiklen gør rede for forskellige måder at bruge drama på i den historiske værkstedsundervisning på Lejre Forsøgscenter, og begrunder hvordan dramafagets kernefaglighed bidrager til de didaktiske mål der er grundlaget for værkstedsundervisningen. Vær hilset, fremmede, og velkommen til Ravnebjerg på denne dejlige Tyrs dag. Hvad bringer dig hid? Kommer du med fred? Dette er den sædvanlige velkomst der møder gæsterne på Lejre Forsøgscenters vikingemarkedsplads, hvad enten de er turister midt i højsæsonen, eller de er en skoleklasse der kommer for at være på lejrskole på pladsen et par dage. Og sådan fortsætter det. Gæsterne opdager hurtigt at det er Japke, Ulf den grå, Gunvor, Sven Svineheld og andre prominente kvinder og mænd fra år 925 de står over for. Disse har hver især deres egen personlige historie som relaterer sig til steder eller personer som vi kender fra arkæologiske udgravninger eller sagnberetninger. Deres efterhånden lange samvirken på Ravnebjerg betyder at de har fået noget på hinanden som ofte viser sig at have en vis underholdningsværdi, og som involverer børnene og gør dem nysgerrige efter at finde ud af hvad der ligger bag denne eller hin bemærkning. Nu er det ikke sådan at Japke og de andre stædigt holder fast på at de er en anden person i en anden tid. De kan med stemme og kropsholdning på et øjeblik blive Jutta, Jørgen, Bente eller Jens, og dermed gå ind i en dialog med deres gæster om nogle af de spørgsmål som deres adfærd nødvendigvis rejser, og som ellers risikerer at forblive ubesvarede. Historien bag det historiske værksted Når vi gestalter mødet med vores gæster på denne måde, forener vi den traditionelle historiske værkstedsundervisning med elementer hentet fra dramafaget, og det vil jeg forklare og begrunde længere fremme. Men først vil jeg tage en afstikker tilbage til 1963 hvor Unge Pædagoger udgav en antologi med titlen Skole og museum hvis 10 bidrag afspejlede de vældige landvindinger der i de år skete inden for museernes undervisning: Nye udstillingsprincipper indsatte genstandene i en samfundsmæssig kontekst, man indrettede skolestuer og filmrum og lavede opgaveark til de besøgende klasser. To af antologiens bidragydere diskuterede muligheden af at inddrage arkæologisk originalmateriale i museumsundervisningen: Det er af værdi, at skolebørn får lov til at tage den slags ting i hånden og prøve dem (Michelsen 1967). Året efter byggede en flok unge mennesker Oldtidsbyen i Lejre, og i 1965 slog Historisk- Arkæologisk Forsøgscenter portene op for publikum. Lejre Forsøgscenter blev en øjenåbner, ikke mindst for skolefolk. Pludselig så man muligheden for at bibringe eleverne nogle sansemæssige oplevelser der gav en anden erkendelse end den man får ved blot at sidde med en stenøkse i hånden. I 1967 og året efter afholdt man i Lejre flere lejrskoler på forsøgsbasis. Overskrifterne var Efterlignende eksperimenter og Jernalderens kultur, og forløbene blev publiceret i flere tidsskriftartikler. Den første overskrift repræsenterede den videnskabscentrerede læseplanstænkning som florerede i årene efter sputnik-chokket, og som for historiefagets vedkommende introducerede kildekritikken på folkeskoleniveau. Eleverne blev engagerede af at arbejde konkret med materialer og værktøj, men det viste sig at man bevægede sig på et for højt abstraktionsniveau som skabte tomgang pga. manglende forståelse (Reisby 1967). Bag den anden overskrift gemte sig et ønske om at sammenligne effekten af den traditionelle historieundervisning (lærebog, fortælling, film og museum) med effekten af praktisk aktivering i et rekonstrueret miljø. Vurderingen af elevernes udbytte af dette forløb var at de var konstant 2
2 Arkæologisk Forum nr.12, Maj 2005 engagerede og interesserede, at deres viden om jernalderen efter lejrskolen var stor, samt at deres respekt for ting og menneskelige forhold var øget (Bay 1986). De levede sig fuldstændigt ind i arbejdet og miljøet (Stensbjerg 1967). Indlevelse og fordybelse, indsigt/erkendelse og respekt har lige siden været nøglebegreber i det historiske værkstedsarbejde. Indlevelsen og fordybelsen er det vi vil skabe rum for, erkendelse og respekt er blandt de mål vi stræber efter. I årene efter de første lejrskoleforsøg i Lejre opstod en række historiske værksteder rundt om i landet. Fælles for disse var at initiativet kom fra lærere der selv havde haft elever med til Lejre, og at de blev oprettet i skolevæsensregi med pædagogisk virksomhed som formål. Sideløbende hermed udvidede mange museers skolestuer deres undervisning til også at omfatte historiske arbejdsprocesser. I dag er ca. 50 museer og historiske værksteder tilknyttet netværket Historiske Værksteder i Danmark som i over 25 år har været forum for en fælles udvikling af undervisningen, miljøerne, håndværket og den pædagogiske debat og herunder også den gradvise og forsigtige ibrugtagen af dramaværktøjet som et middel i undervisningen. Kan man også spille fortiden? Fra starten var det arbejdsprocesserne der var undervisningsmidlet. Det var, med Hans Ole Hansens begreb, materiel kulturviden der formidledes i værkstederne. Ved at eleverne efterlignede fortidens gøremål med kopier af datidens værktøj og redskaber, fik de en mulighed for at leve sig ind i hvordan det måske havde været at leve i den tids samfund. At det oven i købet foregik i et rekonstrueret miljø, bidrog kun yderligere til indlevelsen. Tanken om at bruge disse kulisser til også at agere som fortidsmennesker har ligget nær hele tiden, men der har været en tilbageholdenhed på grund af forholdet til kildematerialet. De historiske arbejdsprocesser betragtes som kildemæssigt relativt holdbare, idet de bygger på en begrundet tolkning af de materielle levn og deres brug, i mange tilfælde en tolkning der yderligere er blevet bestyrket af efterlignende eksperimenter. Med eksperimentet kan man bekræfte (eller eventuelt afvise) sandsynligheden af en bestemt tolkning. Det samme kan man ikke sige om de mentale processer hos fortidens mennesker. Kildematerialet kan ganske vist underbygge forsigtige tolkninger af sociale strukturer og give visse antydninger om det åndelige liv, men derfra til at kunne sige noget som helst pålideligt om hvordan mennesker har tænkt, talt og ageret i forhold til hinanden, er der meget langt. Ikke desto mindre har mange valgt at tage dette skridt, men ikke som et skridt væk fra sikker videnskabelig grund, snarere som et skridt ind i et fiktivt landskab hvor man selv og ikke videnskaben skal stå til ansvar for resultaterne. Det er tilladt at digte, blot man ikke digter mod kilderne. Værdier på spil På Lejre Forsøgscenter har vi gennem den sidste halve snes år arbejdet og eksperimenteret med mulighederne. Ravnebjerg, Forsøgscentrets vikingetids-område, som jeg omtalte i starten, var det første bud. Her arbejder vi med et scenarie hvor rammerne er en vikingetidsgård med en fastboende befolkning samt en markedsplads der besøges af rejsende håndværkere og handlende. Den klasse der bor en uge i lejrskolen, får at vide at de er de fastboende, mens klassen der bor på markedspladsen to eller tre dage, er de rejsende. Inden for dette scenarie agerer personalet og de to klasser alt efter formåen og lyst. Klasserne mødes omkring et par måltider og en afsluttende handelssekvens, og bl.a. disse situationer giver børnene anledning til at forsøge sig i en vikingetidig rolle. Målestokken er ikke at få dem til at spille en rolle, men snarere at inspirere dem til at falde ind i den tone som personalet lægger og som både er et tilbud om yderligere indlevelse og en mulighed for yderligere refleksion. Et budskab som vi formidler gennem vores ageren, er at det ikke er ligegyldigt hvordan man taler og henvender sig til hinanden, men at man er nødt til at tage stilling til hvordan man møder fremmede mennesker, hvordan man f. eks. er en god vært, men lige så vigtigt, hvordan man er en god gæst. Selv om udgangspunktet egentlig bare var at formidle vikingetidens handel, voksede kulturmødet frem som et tema med stor aktualitet. Dette at der er regler for hvordan mennesker 3
3 mødes, er for nogle børn fuldstændig fremmed, og har vist sig i mange tilfælde at optage dem lige så meget som de konkrete arbejdsprocesser de er beskæftiget med. Måske kan man sige at vi lærer børnene at takt og tone eksisterer. Under alle omstændigheder er vi i dette tilfælde på lidt mere fast grund med hensyn til kildegrundlaget, idet vi har skriftlige kilder, f. eks. digtet Havamál, som siger noget om skikke, talemåder, åndelig tænkning, opførsel osv. Vi betragter ikke, når vi formidler et tema på denne måde, vores opgave som en neutral formidling af faget historie. Valget af det faglige indhold og de temaer vi formidler, vil være præget af den tid vi selv formidler i, og af de problemstillinger arkæologer og historikere i disse år fokuserer på. Det kan ikke undgås at formidling er præget af formidlerens egne værdier. Jo mere bevidste og åbne vi er om det, des mindre er risikoen for at manipulere med vores gæster, men tværtimod give dem lov til at være medreflekterende omkring de værdier der bliver sat i spil. Og det er netop gennem spillet at der bliver mulighed for at undersøge værdierne og sætte dem op mod hinanden. Hvordan, uddyber jeg til sidst. Totalteater i Jernalderlandsbyen I 1999 konstruerede vi i samarbejde med skuespilleren Dorte Rasmussen en slags totalteater i Jernalderlandsbyen. Spillet som vi kaldte Kimars værste dag, blev spillet af en klasse sammen med to instruktører over 3½ time. De skulle ikke optræde for andre, men spille for hinanden, må jeg hellere tilføje. Til spillet hørte der en forhistorie som klassen skulle kende, og som når de ankom til Jernalderlandsbyen, netop var nået til et kritisk punkt. Eleverne og lærerne skulle, mens de var i Lejre, spille hver én af de personer som de kendte fra historien, og som de blev forsynet med yderligere oplysninger om. De to instruktører havde hver en ledende rolle, og deres opgave var at følge drejebogen samtidig med at de skulle engagere eleverne i spillet. Alle var iført (desværre kun dele af) en jernalderdragt. Selve spillet blev sat i gang ved at de to instruktører samlede hver sin familie og satte dem ind i en hændelse der var sket umiddelbart efter at historien sluttede og som indebar en konflikt med den anden familie, bl.a. fordi hændelsen blev opfattet forskelligt af de to Arkæologisk Forum nr.12, Maj 2005 familier. Derefter vekslede spillet mellem sekvenser hvor alle var sammen og fik et oplæg eller skulle træffe en fælles beslutning, og sekvenser i mindre grupper, hvor der skulle udføres praktiske opgaver og forberedelser (Bay 2001). Spillet blev generelt godt modtaget af klasserne og var mange gange meget vellykket i den forstand at eleverne blev engagerede og deltagende. De fandt oplægget og forløbet spændende og fremhævede brugen af tøjet, men] oplevede også en vis tomgang og savnede at bruge mere tid på vores basisydelse, de praktiske aktiviteter! I det lange løb havde forløbet for mange odds imod sig: Vi fokuserede på magtrelationer, tro og begravelsesskikke på én gang, hvor blot ét af dem havde været nok. Forløbet blev desuden alt for lidt efterspurgt af skolerne, formentlig fordi der var knyttet en alt for stor forberedelsesfase til. Det bevirkede så at vores instruktører fik alt for lidt erfaring med spillet og derfor sjældent nåede selv at komme rigtig ind under huden på de personer de skulle spille. Drama som ramme om undervisningen Samtidig med at Kimars værste dag blev sat i værk, udarbejdede vi et kort spil som ramme om de almindelige undervisningsforløb i Jernalderlandsbyen. Dette spil blev et godt eksempel på hvad der kan lade sig gøre med forholdsvis enkle midler. Instruktørerne fik indledningsvis en nødtørftig indføring i helt elementære dramavirkemidler gennem praktiske øvelser. Herefter fik de stillet opgaven i fællesskab at udforme en dramatiseret indledning der på en spændende måde kunne indføre to klasser i jernaldermiljøet og fra starten stemme dem til det arbejde de skulle i gang med. Motivationen var høj og det lykkedes at få udarbejdet en god indledning med fire faste figurer som enhver i princippet skulle kunne gå ind i. Den nye dramaramme blev en integreret del af de faste undervisningstilbud og fungerede i en årrække, men blev ramt af en vis metaltræthed og et ønske om fornyelse, også fordi den gruppe der oprindelig udformede spillet, efterhånden var blevet afløst af andre. Påvirket af nye fokuspunkter i den arkæologiske verden (internationale relationer og konflikter) blev der udarbejdet en ny dramaramme hvor den kloge kones spådomme blev erstattet af stormandsalliancer og kostbare 4
4 Arkæologisk Forum nr.12, Maj 2005 romerske glas og mønter. I det nye spil har det vist sig sværere at beherske skiftende roller, så netop nu arbejder vi med at erstatte dem med en fast rolle til hver instruktør som både de selv og kollegerne er fortrolige med. Rammehistorien er samtidig gjort så enkel at de fire instruktører ubesværet kan improvisere sig igennem. Denne form har stået sin prøve én gang (april 2005), og den lover godt for de næste 25 gange i maj og juni. I forbindelse med indførelsen af dramarammen var det nødvendigt at instruktørerne blev iklædt jernaldertøj. Det at iføre sig historiske gevandter var i sig selv lidt af en mental omvæltning, da der indtil da havde været delte meninger om seriøsiteten i at formidle på denne måde. I dag er alle vist enige om at netop dragten inviterer til yderst seriøse dialoger og refleksioner over kvalitet og æstetik i oldtiden. Desværre rækker ressourcerne ikke til at vi normalt kan klæde børnene på til undervisningen. Fortidsfamilierne som bor i Jernalderlandsbyen i ferierne, samt voksne kursister, melder ofte om tøjets fremragende kvaliteter i forhold til kulde, varme og regn sammenlignet med moderne tøj, samt om tøjets identitetsskabende effekt. Begge dele ville være meget ønskværdige at kunne formidle til børnene gennem prøv-selv-metoden. Hvad er det så drama kan? Vores arbejde med drama har hele tiden bygget på et ønske om at bruge dette fags særlige egenskaber og kendetegn. Mads Th. Haugsted fra Danmarks Pædagogiske Universitet har beskrevet det på denne måde: Hvad er da teaterfagets kerne? I kort: den æstetiske fordobling af rum, figur og forløb. En aktivitet jeg tidligere har sammenfattet i: jeg er her, men jeg kan spille, at jeg er hvor som helst (og når som helst); jeg er mig, men jeg kan spille hvem som helst; jeg er bevidst om at det er et spil (den sociale virkelighed), men jeg overholder spillets regler det der somme tider kaldes overholdelse af fiktionskontrakten (den symbolske virkelighed). En af de store pædagogiske pointer er, at når man deltager i sådanne forløb, kan man gennem indlevelsen i den anden sammen med andre i kraft af dette dobbeltspil få en indlevelse og samtidig distance i og til andre mennesker, fra andre verdener og tider; en situation der på én gang muliggør dels refleksion over den anden, dels refleksion over sig selv, i og gennem handling. (Haugsted 2003). Når vi bliver ved med at diskutere og arbejde med drama, er det baseret på denne definition af dramafagets kernefaglighed kombineret med vores egen målsætning omkring det historiske værkstedsarbejde: at fremme indsigt og respekt gennem indlevelse og fordybelse. At anvende dramaværktøjet muliggør således en form for indlevelse der ikke er andre veje til: at sætte sig i en andens sted. Men at anvende dette værktøj betyder også, som med alle andre værktøjer, at man må beherske det i et sådant omfang at man får det ud af det som man havde tænkt sig. En erfaren dramapædagog vil i et rekonstrueret fortidsmiljø sammen med en deltagergruppe f. eks. arbejde med en bestemt problemstilling. Det kunne dreje sig om hvordan et fortidigt samfund ville reagere på et pludselig opstået alvorligt fysisk mén. Man vil sammen definere grundbegreberne rum, figur og forløb. Hvor befinder vi os, hvilke ydre faktorer har indflydelse på tilværelsen i netop den valgte historiske periode? Hvilke personer medvirker, hvad er deres alder, køn, indbyrdes relationer, sociale position osv.? Hvad er situationen i starten af forløbet, hvad er det der pludselig sker ( the point of no return ), hvordan forholder de enkelte personer sig til hændelsen, og hvad bliver løsningen? Gruppen får sammen lavet en synopsis, og kan så gå i gang med at afprøve de betingelser man har stillet op. Drama bliver, anvendt på denne måde, til et undersøgelsesredskab, idet deltagerne får mulighed for at give forskellige bud på de enkelte figurers følelser og reaktioner. Arbejdet forløber i sekvenser hvor fiktionskontrakten er overholdt, og sekvenser hvor man kan diskutere det man netop har overværet eller deltaget i. Samme sekvens kan spilles igen og igen med nye deltagere i de enkelte roller, og for hver spillet sekvens, som kan opfattes som en tolkning af en historisk virkelighed, har man opnået en ny erkendelse som kan sammenlignes med eksperimentalarkæologiens erkendelsesform: Tolkningen kan vise sig at være enten forkert eller mulig. Det er aldrig den endelige sandhed om fortiden vi får fat i, men kun mere eller mindre sandsynlige tolkninger, stærkt præget af vore egne nutidige erfaringer og værdier. For at sandsynligheden overhovedet kan vurderes i vores spil om 5
5 fortiden, kræver det naturligvis også at lederen er godt inde i det faktisk eksisterende kildemateriale der ligger til grund for budene på et handlingsforløb. og hvad er det vi kan og vil med drama? Vi har gennem årene erfaret at drama lader sig bruge på mange niveauer, og kunsten er nok at gøre sig klart hvilket niveau man selv er kvalificeret til, snarere end at lade sig knække af at man ikke behersker den dramapædagogiske kunnen som jeg skitserede ovenfor. Man kan tilegne sig helt elementære færdigheder, som f. eks. den grundlæggende at sige ja give bolden videre som er forudsætningen for at improviserede spil kan fungere, uden samtidig at have det dramaturgiske overblik der skal til for at kunne styre den undersøgende spiltype. Derimod bør vi til stadighed have den didaktiske dimension for øje. Hvad skal vores bestræbelser resultere i? Som det offentlige skolevæsens repræsentant på Lejre Forsøgscenter skal Skoletjenesten se til at undervisningen er i overensstemmelse med folkeskolelovens og fagenes intentioner. Det betyder for det første at vi ser på de enkelte folkeskolefag, deres formål og forslag til aktiviteter. Historiefaget er jo vores naturlige tilknytning, men faktisk lægger både sløjd, håndarbejde og hjemkundskab mere eller mindre vægt på at formidle fagets kulturteknikker. Desuden giver vores vægtning af menneskets afhængighed af de naturgivne ressourcer en tilknytning til faget natur og teknik. I undervisningsvejledningen for historie nævnes blandt fagets særlige aktiviteter rekonstruktion af historiske redskaber og situationer i et afsnit for sig (Undervisningsministeriet 2005). Sådan har det i øvrigt været siden 1974 hvor man kan sige at den historiske værkstedsundervisning fik sin officielle anerkendelse i skoleverdenen. I formålet for historie i folkeskolen formuleres to væsentlige didaktiske pointer. Historiebevidsthed defineres som et samspil mellem fortidstolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning, samtidig med at mennesket opfattes som både historieskabt og historieskabende. Historisk viden opfattes ikke som et mål i sig selv, men som én blandt mange Arkæologisk Forum nr.12, Maj 2005 veje til at kvalificere mennesker til aktive samfundsborgere. Når vi taler om at indlevelse og fordybelse skal fremme indsigt og respekt skal det opfattes i den kontekst. Når vi sætter værdier i spil på Ravnebjerg, inviterer vi eleverne til at reflektere over deres eget liv og deres egen tid, og vi kan se på elevernes reaktioner at det virker. Kun få om overhovedet nogen tager uberørt herfra. De har en større viden om nogle fortidige forhold, men hvad vigtigt er: det er en viden de kan bruge i deres egen vurdering af andre mennesker og forhold, og som måske har fået dem til respektere ting og forhold der tidligere var dem ukendte eller ligegyldige. Endnu et forhold ligger os på sinde: I den nyeste folkeskolelov er elevernes alsidige personlige udvikling som noget nyt indskrevet i loven. Det kan skyldes et behov for en afbalancering af de skærpede fagmål, men det kan også skyldes en iagttagelse af en generel tendens til at børn i deres opvækst i vore dage er mere ensidige i deres udfoldelse. De lever en stadig større del af deres tilværelse under opsyn i pasningsordninger, skoler og daginstitutioner samtidig med at de bruger stadig mere tid foran computerskærme og tvapparater. Udfoldelsesmuligheder som kendes fra tidligere generationers børneliv indskrænkes eller går helt tabt. Den alsidige personlige udvikling kan kun finde sted hvis man gives alsidige muligheder for at bruge sig selv, eller som vi kan lide at sige det, tilbydes mange forskellige værktøjer. Værktøjerne er fagene, disciplinerne og de personlige egenskaber: historie, smedning, fiskeri, arkæologi, respekt, gastronomi, empati, religionshistorie, drama med hver deres faglighed og karakteristika. Jo flere værktøjer man behersker, jo mere dannet er man i betydningen kvalificeret til tage beslutninger for sig selv og i fællesskab med andre. Værdien af de historiske miljøer og muligheden for at indleve sig i dem - med eller uden indlevelse i en anden er i sidste ende at det er en mulighed der ikke findes andre steder, og derfor kan give sit eget særlige bidrag til den alsidige personlige udvikling. 6
6 Arkæologisk Forum nr.12, Maj 2005 Litteratur Bay, Jørgen 1986 Historisk værkstedsundervisning og folkeskolen. Upubliceret kandidatopgave, 93 s. Tilgængelig på DPUs bibliotek. Bay, Jørgen 2001 Dage med Kimar og hans familie. En rapport om udviklingen af et undervisningsforløb i Lejre Forsøgscenters jernalderlandsby med fokus på dramafaget og dets metoder. Upubliceret, 75 s. Tilgængelig på Lejre Forsøgscenter. Haugsted, Mads T At opleve indlevelse? Teater- og museumspædagogik. Årsberetning 2002, Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter. Michelsen, F En emneopgave på museet Skole og Museum, Unge Pædagoger. Reisby, Kirsten 1967 Lejrskole i Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter i Lejre. Dansk Pædagogisk Tidsskrift 15., årg. nr.6, s. 262 ff. Stensbjerg, Karen 1967 Rapport over 2-dages lejrskoleophold i Historisk- Arkæologisk Forsøgscenter. Materiel kulturviden, Lejre Øvrige kilder Undervisningsministeriet 2005 Vejledning for faget historie. html. 7
Fra eksperimentalarkæologisk metode til undervisning
TEMA Genstandsfeltets metoder Fra eksperimentalarkæologisk metode til undervisning Af: Kathrine Noes Sørensen Undervisnings- og udviklingsansvarlig, Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet Tlf: 46 30 02 54 kns@vikingeskibsmuseet.dk
Læs mereGrauballemanden.dk i historie
Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.
Læs mere7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.
Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers
Læs mereMålgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag
Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,
Læs mereStenalderbopladsen. Vi kan tilbyde
ved Mortenstrupgård - et historisk værksted Gratis undervisningstilbud til skoler i Fredensborg og Hørsholm kommuner 2010 www.hoersholmmuseum.dk Stenalderbopladsen ved Mortenstrupgård er et historisk værksted
Læs merePå jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning
På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Historie
Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereDen digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært)
Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Målgruppe: Fag: Fælles mål: Undervisningsmateriale: Materialet omhandler: 6. klasse Historie (primært) Dansk (sekundært) Forløbet er tilrettelagt
Læs mereDelmål og slutmål; synoptisk
Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,
Læs mereLærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro
Lærervejledning Slaget på Fælleden En byvandring på industrialiseringens Nørrebro Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Slaget på Fælleden en byvandring
Læs mereIndholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3
Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til
Læs mereUndervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne
Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereGør dine elever aktive i diskussioner på klassen
Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereTematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag.
Undervisning onsdag d.18.2.15 Unge Stemmer Tematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag. Grupperne skal arbejde
Læs mereLærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum
Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Målgruppe: 6.klasse Fag: Historie (primært) Dansk (sekundært) Undervisningsmateriale: Film og audiofiler til download Materialet omhandler: 1930 Livet
Læs mereFAGPLAN for Håndværk og Design november 2018
Fagformål Eleverne skal i faget håndværk og design gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle håndværksmæssige kompetencer til at designe, fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel
Læs mereDETAILBESKRIVELSE AF EMNE
Titel Elevgruppe Formål DETAILBESKRIVELSE AF EMNE og handel i Jernalderen. 3. 6. klassetrin Formålet med emnet er, at eleverne får: Viden om nogle vigtige håndværks opståen, udvikling og betydning for
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Læs mereÅrsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen. Indledning
Årsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen Indledning I undervisningsforløbene til 3.-4. klasse er der taget højde for, at undervisningen passer med trinmålene efter 4. klasse, hvor eleverne bl.a.
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereFormidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.
Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereLæreren/spilvejlederen beslutter hvordan rollerne fordeles.
Spillevejledning Fase 1: Elevernes forforståelse Når spillet spilles på Vorupør Museum indledes spillet ved, at eleverne på museet får fortalt en baggrundshistorie om Vorupør, 1880 erne, fiskernes vilkår
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereElla og Hans Ehrenreich
Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.
Læs mereVIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG
VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereArtikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC
Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereUndervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)
Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at
Læs mereUndervisningsplan for de praktisk-musiske fag
Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereVelkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.
UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereDer var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort
Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet
Læs mereFormål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Læs mereFælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35
Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereLivets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen
Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereProjektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.
Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som
Læs mereUdvikling af digital kultur
Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereKvalitet i leg-læringstimerne.
Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereOm erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov
DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereUndervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007
Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereDET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES
DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet
Læs mereReligion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
Læs mereSelvvalgte problemstillinger og kildebank
HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab
Læs mereUdvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab
Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereHistorie 5. klasse
Emne Metoder Fælles mål Værdig grundlag Rom Give eksempler på beslutningsprocesser i fællesskaber og samfund i forbindelse med landsbyting, råd og parlament Antvorskov Slot og ruin Tværfagligt med Kristendom
Læs mereDen Motiverende Samtale og børn
Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale
Læs mereDramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana
Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til
Læs mereInnovation i AT. AT-konference Bent Fischer-Nielsen og Kresten Cæsar Torp. fagkonsulenter i almen studieforberedelse Side 1
Innovation i AT AT-konference Bent Fischer-Nielsen og Kresten Cæsar Torp. fagkonsulenter i almen studieforberedelse Side 1 Program for dagen 10.00 Velkomst v. Benedicte Kieler, Undervisningsministeriet
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereFag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål. Link til undervisningsministeriet Fælles mål trinmål for historie
Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål Samfunds fag 7. 8. klasse I skoleåret 2011/2012 har vi, som en forsøgs ordning, valgt at læse faget ind i følgende sammenhænge. Teamfortælling fagdag Formålet
Læs mereForord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev
Forord»Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev I løbet af efteråret 2011 blev der talt om tro, tvivl og svære spørgsmål på
Læs mereInstitutionens navn: Børnehaven Sansehuset
Institutionens navn: Børnehaven Sansehuset Dato og årstal: 31. marts 2014 Leder: Helle Bach Pædagogisk leder/souschef: Malene Lund Jensen Tema: Børns sociale kompetencer Delmål: På, hvilke måder kan arbejdet
Læs mereLæseplan for historie. 4. 9. klassetrin
Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige
Læs merePRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND
PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen Tanker fra sidst og opsamling på hjemmeopgaven 10.15-10.30
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereMundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51
Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere
Læs mereKursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.
Læs mereKulturens Laboratorium. æstetiske læreprocesser i partnerskaber
INVITATION Kulturens Laboratorium æstetiske læreprocesser i partnerskaber Hvor: Magasinet/Kulturmaskinen, 5000 Odense Hvornår: 8. juni 2017 Arrangør: Kulturens Laboratorium, Kulturregion Fyn Pris: 625.-/725.-
Læs mereKultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!
Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereLærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro
Lærervejledning Slaget på Fælleden En byvandring på industrialiseringens Nørrebro Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Slaget på Fælleden en byvandring
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereGør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07
Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereSådan leder du et forumspil!
Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk
Læs mereMundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre
Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion
Læs mere3. og 4. årgang evaluering af praktik
3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4
Læs mereTværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?
Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereSlutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og
Læs mereFor at fastholde fokus på visionen, har alle kulturforløb tre gennemgående læringsmål, som alle kulturforløb skal opfylde.
Kreativitet Dette materiale introducerer til kulturforløbet Sommerfugle i maven, som er et af de kunst- og kulturforløb, der gennemføres i Lejre Kommunes børnekulturelle indsats- Dronten. Den bagvedliggende
Læs mereFortidens ansigter projiceret levende formidling
Rapport: Fortidens ansigter projiceret levende formidling Et samarbejdsprojekt mellem Ringkøbing-Skjern Museum og Museet for Varde By og Omegn. Kulturstyrelsens j.nr.: 2011-7.42-03-0025 Kontaktperson:
Læs mereDansk årsplan 5. klasse
Dansk årsplan 5. klasse 2016-2017 Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk
Læs merePædagogisk vejledning til institutioner
Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mere