HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING"

Transkript

1 16.

2 Radioaktiv stråling kaldes i videnskabelige kredse Joniserende stråling Stråling som påvirker alt stof ved at danne joner, som er elektrisk ladede atomer eller molekyler. Joniserende stråling skader levende væv 2

3 Der er tre principielt forskellige typer radioaktiv stråling på jorden Alfa - stråling Beta - stråling Gamma - stråling 3

4 Alfastråler er stråler af helium atomkærner med en positiv ladning. Alfastråler er ufarlige uden for kroppen men meget farlige inde I kroppen. Alfastråler kan bremses af bare et stykke papir 4

5 Beta stråling er stråler ef elektroner. Betastråler kan bremses af få millimeter aluminium De er sundhedsskadelige både udenfor og indeni kroppen 5

6 Gammastråler er elektromagnestisk stråling ligesom lys, røntgenstråler, radiobølger. Gammastråling har meget høj energi og kan gennemstrænge alt. Der skal metertykke mure af beton eller mange centimeter tykke mure af bly for at bremse gammastråler. Gammastråler er (næsten) lige farlige udenfor kroppen og inde I kroppen. 6

7 NATURLIGT FOREKOMMENDE RADIOAKTIVITET Langlivede radioaktive isotoper fra jordens skabelse Uran : 238 U (4.5 mia. År), 235 U (700 mio. År) Thoriumr: 232 Th (14 mia. År) Kalium : 40 K (1.3 mia. År) Kortlivede radioaktive isotoper fra henfald af uran og thorium samt løbende produktion i atmosfæren ved partikler fra solen Uran-238 serien: 226 Ra (1600 år), 210 Pb (22 år), 210 Po (138 d) Tritium: 3 H (13 år) Kulstof: 14 C (5800 år) Beryllium: 7 Be (53 d)

8 HENFALDS-SERIER URAN-238 SERIEN SOM EKSEMPEL Uran-238 alfa Thorium234 beta Protactinium 234 beta Uran 234 alfa Thorium 230 alfa Radium 226 alfa Radon 222 alfa Polonium 218 alfa Bly 214 beta Bismuth 214 beta Polonium 214 alfa Bly 210 Bismuth 210 beta Poonium 210 alfa Bly 206 stabilt

9 Radioaktiv stråling findes naturligt overalt på jorden Vi udsættes alle hver dag mere eller mindre for radioaktiv stråling 9

10 STRÅLINGSSKADER Strålingsdoser angives i enheden sievert (enhed Joule/kg) 1 sievert = 1000 millisievert (msv) Akutte skader (f.eks. hudrødmen) opstår hurtigt efter strålingspåvirkning ved høje strålingsdoser, over 1000 msv Senskader (kræftsygdomme, genetiske skader) ved alle strålingsdoser, ingen tærskelværdi, risikofaktor 0.05 pr. Sv

11 BESTRÅLING AF DEN DANSKE BEFOLKNING

12 STRÅLINGSPÅVIRKNINGER VED MINEDRIFT Ekstern gammastråling Indånding af datterprodukter af de radioaktive gasser radon og thoron Indånding af malmstøv og støv fra oparbejdningsproduktet Indtag/spisning af uran/thorium og faste datterprodukter

13 GRÆNSEVÆRDIER FOR STRÅLINGSDOSER millisievert, msv Strålingsudsatte arbejdstagere (msv/år) Befolkning (msv/år) Effektiv dosis 20 1 Fosterdosis ved graviditet 1 1

14 DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø for både myndigheder og erhverv DCE er national videnbase for myndigheder vedr. natur og miljø Blandt kunderne er: Miljøministeriet, Klima- og Energiministeriet, Grønlands selvstyre, kommuner og EU DCE trækker på hele AU s forskningsbase men primært på Institut for Bioscience og Institut for Miljøvidenskab DCE koordinerer rådgivningen på tværs af fagområder for en anvendelsesorienteret, tværfaglig og konsistent rådgivning For mere information: 14

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.

Læs mere

Forløbet består 4 fagtekster, 19 opgaver og 10 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Forløbet består 4 fagtekster, 19 opgaver og 10 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek. Radioaktivitet Niveau: 9. klasse Varighed: 11 lektioner Præsentation: I forløbet Radioaktivitet arbejdes der med den naturlige og den menneskeskabte stråling. Der arbejdes endvidere med radioaktive stoffers

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

Atom og kernefysik Radioaktive atomkerner. Hvor stort er et atom? Niels Bohr. Elementarpartikler. Opdagelsen af de radioaktive atomkerner

Atom og kernefysik Radioaktive atomkerner. Hvor stort er et atom? Niels Bohr. Elementarpartikler. Opdagelsen af de radioaktive atomkerner Atom og kernefysik Radioaktive atomkerner Opdagelsen af de radioaktive atomkerner På jorden har de radioaktive stoffer altid eksisteret. Først opdagende Wilhelm Conrad Röntgen (845-923) røntgenstrålerne

Læs mere

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? 30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet

Læs mere

Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen

Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen Atomet Tjek din viden om atomet. 3.1 4.1 Atommasse måles i Skriv navnene på partiklerne i atomet. Hvad angiver tallene i den kernefysiske skrivemåde? 4 2 He 13 6 Tegn atomkernen til kulstof-isotopen C.

Læs mere

Oversigt over forsøg:

Oversigt over forsøg: Oversigt over forsøg: Baggrundsstråling Undersøgelse af alfastråler Undersøgelse af betastråler Undersøgelse af gammastråler Undersøgelse af klippe Undersøgelse af Seltin Halveringstid med terninger Side

Læs mere

NATURLIG STRALING I BYGNINGER.

NATURLIG STRALING I BYGNINGER. NATURLIG STRALING I BYGNINGER. Overalt i vores omgivelser findes radioaktive stoffer, som udsender ioniserende stråling. Vores egen krop indeholder også radioaktive stoffer, og fra solen og verdensrummet

Læs mere

STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1. MAJ 2013 STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DIREKTØR DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø

Læs mere

ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER

ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER 30. MAJ 2013 ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER MULIGHEDER OG KONFLIKTER MARIANNE ZANDERSEN ANNE JENSEN METTE TERMANSEN DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets

Læs mere

Opdagelsen af radioaktivitet

Opdagelsen af radioaktivitet Opdagelsen af radioaktivitet I 1896 opdagede franskmanden Henri Becquerel, at mineraler bestående af Uransalte udsendte en usynlig stråling, der kunne påvirke de lysfølsomme plader, der anvendtes til fotografering,

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kende forskel på grundstof, ion og isotop samt kunne redegøre for, hvori forskellene består Kende de forskellige strålingstyper (α, β, γ og evt. ε) samt kunne redegøre for, hvori

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Strålingens indvirkning på levende organismer arbejdes der med, hvad bestråling

Læs mere

Form bølgelængde ( frekvens (hertz = bølger/sekund)

Form bølgelængde ( frekvens (hertz = bølger/sekund) Ti fundamentale punkter 9. klasse elever skal lære om stråling Stråling er et af de emner som bedst viser sammenhængen mellem den fysiske og den kemiske del af faget fysik/kemi, såvel som den teoretiske

Læs mere

Opdagelsen af radioaktiviteten

Opdagelsen af radioaktiviteten 1 Opdagelsen af radioaktiviteten Af Louis Nielsen, cand.scient. Lektor ved Herlufsholm I de sidste årtier af 1800-årene blev der gjort mange yderst grundlæggende opdagelser ved forsøg med katodestrålerør.

Læs mere

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev Strålehygiejne og røntgenstråling Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 1998 Strålehygiejne og røntgenstråling Indholdsfortegnelse Røntgenstråling...1 Røntgenstrålers egenskab...2

Læs mere

Sundhedsrisiko ved radon

Sundhedsrisiko ved radon Sundhedsrisiko ved radon David Ulfbeck Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen (SIS) 30. august, 2016 Oversigt Radon FAQ Radon og Radonudsættelse Sundhedsrisiko Summering Radon FAQ Epidemiologiske studier

Læs mere

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg December 2011 Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg Almindelige bestemmelser Enhver anvendelse af ioniserende stråling fra røntgenkilder eller

Læs mere

Sundhedsbeskyttelse: radioaktive stoffer i drikkevand *

Sundhedsbeskyttelse: radioaktive stoffer i drikkevand * P7_TA-PROV(2013)0068 Sundhedsbeskyttelse: radioaktive stoffer i drikkevand * Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. marts 2013 om forslag til Rådets direktiv om krav om beskyttelse af

Læs mere

Stråling. Strålebiologi og strålehygiejne. Stråling. Stråling. Stråling. Ioniserende stråling 28-03-2011

Stråling. Strålebiologi og strålehygiejne. Stråling. Stråling. Stråling. Ioniserende stråling 28-03-2011 Strålebiologi og strålehygiejne er en energiform, som er karakteriseret ved, at energien forplanter sig bort fra det sted, hvorfra den udgår. Hanne Hintze Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole senergi

Læs mere

Atomfysik ATOMER OG ANDRE SMÅTING RADIOAKTIVITET RADIOAKTIVITET I BRUG ENERGI FRA KERNEN CAFE KOSMOS: RADIOAKTIVITET OG DIN KROP

Atomfysik ATOMER OG ANDRE SMÅTING RADIOAKTIVITET RADIOAKTIVITET I BRUG ENERGI FRA KERNEN CAFE KOSMOS: RADIOAKTIVITET OG DIN KROP KAPITEL 1 Atomfysik ATOMER OG ANDRE SMÅTING RADIOAKTIVITET RADIOAKTIVITET I BRUG ENERGI FRA KERNEN CAFE KOSMOS: RADIOAKTIVITET OG DIN KROP To vandrere fandt i 1991 et lig, der var dukket op under en smeltet

Læs mere

Grundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm

Grundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm Grundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm To slags stråling: Partikler Fotoner (hvor kommer fotonerne fra?) Hvor

Læs mere

PARCELHUSHAVEN En del af byens grønne struktur

PARCELHUSHAVEN En del af byens grønne struktur MAJ 2014 PARCELHUSHAVEN En del af byens grønne struktur Lars Kjerulf Petersen, DCE & Miljøvidenskab, AU OM DCE DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø for

Læs mere

Marie og Pierre Curie

Marie og Pierre Curie N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele

Læs mere

Opgaver til: 9. Radioaktivitet

Opgaver til: 9. Radioaktivitet Opgaver til: 9. Radioaktivitet 1. Opskriv henfaldskemaet for α-henfaldet af: 229 90 Th 92 U 86 Rn 2. Opskriv henfaldskemaet for β - -henfaldet af: 209 82 Pb 10 4 Be 79 Au 3. Opskriv henfaldskemaet for

Læs mere

Opgaver i atomer. c) Aflæs atommassen for Mg i det periodiske system eller på de udskrevne ark, og skriv det ned.

Opgaver i atomer. c) Aflæs atommassen for Mg i det periodiske system eller på de udskrevne ark, og skriv det ned. Opgaver i atomer Opgave 1 Tegn atomerne af nedenstående grundstoffer på samme måde, som det er vist for andre atomer i timen. Angiv protoner med plusser. Vedrørende elektroner: Husk, at der maksimalt kan

Læs mere

Marie og Pierre Curie

Marie og Pierre Curie N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele

Læs mere

Syrer, baser og salte:

Syrer, baser og salte: Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk

Læs mere

anhattan roject tombomben n n Erik Vestergaard

anhattan roject tombomben n n Erik Vestergaard T M A P anhattan he & roject tombomben 1 235 92 1 U 236 92 94 38 Sr n U* n 1 14 54 n Xe Erik Vestergaard 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Facts om kernen i atomet... 5 3. Gammastråling og energiniveauer

Læs mere

SLUTDEPOT FOR RADIOAKTIVT AFFALD

SLUTDEPOT FOR RADIOAKTIVT AFFALD SLUTDEPOT FOR RADIOAKTIVT AFFALD BEREGNINGS EKSEMPLER Magdalena Utko 1 Eksempler Gravning, pludseligt kortvarigt udslip Nedbrydning, konstant udslip 2 Udgravning 3 Udgravning - barrierediagram -Arbejds

Læs mere

strålingsguiden Ioniserende stråling

strålingsguiden Ioniserende stråling strålingsguiden Ioniserende stråling 2013 Strålingsguiden ioniserende stråling Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1

Læs mere

3/19/2014. Kilder til bestråling af et folk. Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling. Kosmisk stråling

3/19/2014. Kilder til bestråling af et folk. Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling. Kosmisk stråling Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling Ann Wenzel, Mie Wiese & Ib Sewerin Stråledoser, stråleskader, strålebeskyttelse 2011 Kilder til bestråling af et folk Strålingskilder

Læs mere

Resumé af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Narsaq den 30. maj 2015

Resumé af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Narsaq den 30. maj 2015 Resumé af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Narsaq den 30. maj 2015 1. Spørgsmål: Bliver der behov for mere uran i fremtiden? Kristine Thrane: Ja, men der er også nogle atomkraftværker,

Læs mere

Dosis og dosisberegninger

Dosis og dosisberegninger Dosis og dosisberegninger Forskellige dosisbegreber Røntgenstråling er ioniserende elektromagnetisk stråling. Når røntgenstråling propagerer gennem et materiale, vil vekselvirkningen mellem strålingen

Læs mere

Nr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008

Nr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008 Nr. 6-007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 008 Spørgsmål til artiklen. Hvilket grundstof, mente Hans Bethe, var det

Læs mere

REEL ENERGI OPLYSNING c/o B. L. Andersen Kulsvierparken Lyngby

REEL ENERGI OPLYSNING c/o B. L. Andersen Kulsvierparken Lyngby REEL ENERGI OPLYSNING c/o B. L. Andersen Kulsvierparken 71 28 Lyngby www.reo.dk reelenergioplysning@mail.dk Den 6. februar 27 Bemærkninger fra landsforeningen Reel Energi Oplysning (REO) til Forslag til

Læs mere

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning.

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 9. klasse Atomernes opbygning 1. Fælles gennemgang: Eleverne skal løse opgaverne i små grupper på 2-3 personer. De skal bruge deres grundbog, og alternativt

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Måling af niveau og densitet med radioaktiv stråling.

Måling af niveau og densitet med radioaktiv stråling. www.insatech.com Det radiometriske måleprincip Fordele ved det radiometriske system: Sikker og pålidelig måling Berøringsløs måling Minimal vedligeholdelse Ingen bevægelige dele Uafhængig af ændringer

Læs mere

Radon kilder og måling. Torben Valdbjørn Rasmussen Ida Wraber

Radon kilder og måling. Torben Valdbjørn Rasmussen Ida Wraber Radon kilder og måling Torben Valdbjørn Rasmussen Ida Wraber SBi-anvisning 232 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Radon kilder og måling Serietitel SBi-anvisning 232 Format

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV om krav om beskyttelse af befolkningens sundhed med hensyn til radioaktive stoffer i drikkevand

RÅDETS DIREKTIV om krav om beskyttelse af befolkningens sundhed med hensyn til radioaktive stoffer i drikkevand EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 28.3.2012 COM(2012) 147 final 2012/0074 (NLE) C7-0105/12 Forslag til RÅDETS DIREKTIV om krav om beskyttelse af befolkningens sundhed med hensyn til radioaktive stoffer

Læs mere

3. Radioaktiv Henfaldstid

3. Radioaktiv Henfaldstid FysikForsøg nr. 3, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 1 Radioaktiv stråling opstår når store atomer bliver ustabile og falder fra hinanden (læs ny prisma 9 s. 60-80). De radioaktive stoffer du

Læs mere

Opgave 13 Neutraliser en syre/base + dannelse af køkkensalt

Opgave 13 Neutraliser en syre/base + dannelse af køkkensalt Emne: Syrer og baser Hvad er en syre: En syrer vil altid have en PH værdi på 7 og nedefter. Altså er 1 stærkest og 6 svagest. Ph- værdi 7 er neutral. Syre kan ikke ætse gennem hud, men igennem materielle

Læs mere

Røntgenstråling. Baggrund. Atomers struktur og Røntgenstråling

Røntgenstråling. Baggrund. Atomers struktur og Røntgenstråling Røntgenstråling Baggrund Bølgelængden af synligt lys ligger i området 400-750 nm. Ting med en mindre rumlig udstrækning kan vi ikke se med vores blotte øje. Det betyder, at hvis vi vil se på hvilke atomer

Læs mere

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning PER HEDEMANN JENSEN 1 Risiko Risiko er et udtryk for sandsynlighed for en uønsket hændelse. Sandsynligheden eller hyppigheden udtrykkes ved antallet

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Datastudio... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Fyldning af beholdere... 6 Sådan fungerer

Læs mere

Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde

Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Jesper Rasmussen DTU Fysik Med tak til Søren Korsholm, DTU Fysi UNF Fysik Camp 2015 Overblik Hvad er fusion? Hvilke fordele har det? Hvordan kan det

Læs mere

KOSMOS GRUNDBOG C ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN

KOSMOS GRUNDBOG C ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN KOSMOS GRUNDBOG C ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN Indhold KAPITEL 1 Atomfysik 6 Atomer og andre småting 8 Radioaktivitet 13 Radioaktivitet i brug 18 Energi fra kernen 20 Cafe Kosmos: Radioaktivitet og din

Læs mere

Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015

Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015 Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015 Dagens program 12 15-12 45 Frokost 12 45-13 30 Introduktion. Lynkursus. Diverse observationer, anbefalinger 13 30-14 10 Gruppearbejder 14 10-15

Læs mere

Retningslinjer for gravide medarbejderes arbejdsforhold

Retningslinjer for gravide medarbejderes arbejdsforhold Retningslinjer for gravide medarbejderes arbejdsforhold 1. Baggrund og formål Gravide medarbejdere skal have sikre og gode arbejdsforhold på KU. Universitetet lægger vægt på at skabe et arbejdsmiljø med

Læs mere

Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde:

Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Forsamlingshuset i Nanortalik den 2. juni. 2015 1. Spørgsmål: Er der andre skadelige stoffer end uran? Per Kalvig: Det er undersøgt om

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

Greenpeace klage til Natur- og Miljøklagenævnet over VVMredegørelse og miljørapport efterforskningsboring Vendsyssel-1 skifergas ved Dybvad

Greenpeace klage til Natur- og Miljøklagenævnet over VVMredegørelse og miljørapport efterforskningsboring Vendsyssel-1 skifergas ved Dybvad Greenpeace Njalsgade 21 G, 2. Sal, København S Denmark, Copenhagen www.greenpeace.org København d. 18. juli 2014 Frederikshavns Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej

Læs mere

VEJLEDNING OM RADIOAKTIVE STOFFER I SKROT

VEJLEDNING OM RADIOAKTIVE STOFFER I SKROT VEJLEDNING OM RADIOAKTIVE STOFFER I SKROT 2002 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 1 2. Baggrundsoplysninger 1 2.1. Anvendelse af radioaktive kilder i Danmark 1 2.2. Kontrol med radioaktive kilder i

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Capstone... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Sådan fungerer et atomkraftværk.... 6

Læs mere

Leverandørbrugsanvisning. for. Risø Demonstrationskilder

Leverandørbrugsanvisning. for. Risø Demonstrationskilder Leverandørbrugsanvisning for Risø Demonstrationskilder Forskningscenter Risø Hevesy Laboratoriet Frederiksborgvej 399 DK-4000 Roskilde 1. Introduktion Denne brugsanvisning gælder for alfa-, beta- og gammademonstrationskilder,

Læs mere

Naturfag. Supplerende materiale. 5. udgave

Naturfag. Supplerende materiale. 5. udgave Naturfag Supplerende materiale 5. udgave Uorganisk kemi Uorganisk kemi Atomets opbygning - en teori Alle ting omkring os, uanset form, farve og størrelse, er opbygget af bittesmå partikler. De kan ikke

Læs mere

Ioniserende stråling fra radioaktive kilder regler for gymnasiet, HF, HTX og HHX

Ioniserende stråling fra radioaktive kilder regler for gymnasiet, HF, HTX og HHX Januar 2008 Ioniserende stråling fra radioaktive kilder regler for gymnasiet, HF, HTX og HHX Ioniserende stråling fra radioaktive kilder forbindes i befolkningen oftest med atomkraft og Tjernobylulykken

Læs mere

Atom og kernefysik Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Atom og kernefysik Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Atom og kerefysik Igrid Jesperses Gymasieskole 2007 Baggrudsstrålig Mål baggrudsstrålige i 5 miutter. Udreg atallet af impulser i 10 sekuder. Alfa-strålig α Mål atallet af impulser fra e alfa-kilde ude

Læs mere

Radiohalos. Af Finn Lykke Nielsen Boelsmand, cand. polyt. med speciale i Radioaktive dateringsmetoder 12

Radiohalos. Af Finn Lykke Nielsen Boelsmand, cand. polyt. med speciale i Radioaktive dateringsmetoder 12 Radiohalos Af Finn Lykke Nielsen Boelsmand, cand. polyt. med speciale i Radioaktive dateringsmetoder 12 Robert V. Gentry Den forsker der mere end nogen anden har gjort radiohalos berømte er Robert V. Gentry.

Læs mere

Miljø ved uran-minedrift

Miljø ved uran-minedrift AARHUS UNIVERSITET DCE ORIENTERING OM URAN MAJ 2015 12. MAJ 2015 Miljø ved uran-minedrift GERT ASMUND ROSKILDE Lidt om mit tidligere arbejde 1968 Arbejdede på Risø med Kvanefjeld 1973 Var med til at påvise

Læs mere

Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark, juni 2005

Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark, juni 2005 Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark, juni 2005 Udgiver: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 5. sundhedskontor Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tryk: Salogruppen A/S ISBN trykt udgave: 87-7601-125-9

Læs mere

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.

Læs mere

Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet

Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet Sydgrønlands geologi Grundfjeld: Granit Gardarintrusion: Kvanefjeld Killavaat alannguat Ivittuut Eriksfjordformation: Igaliku sandsten Lava

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

HVAD ER RADIOAKTIVE STOFFER? URAN SOM ENERGIKILDE. Oplysning om uranudvinding Hvad er uran, og hvad bruges det til?

HVAD ER RADIOAKTIVE STOFFER? URAN SOM ENERGIKILDE. Oplysning om uranudvinding Hvad er uran, og hvad bruges det til? 2014 + Oplysning om uranudvinding Hvad er uran, og hvad bruges det til? Miljøpåvirkning URAN SOM ENERGIKILDE Uranforekomster i Grønland HVAD ER RADIOAKTIVE STOFFER? Information og fakta om udvinding af

Læs mere

REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE

REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE SEPTEMBER 2015 REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE UDDANNELSER REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE

Læs mere

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Miljø ved uran-minedrift Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Hvordan er minedrift efter uran forskellig fra andre miner? I princippet er metoder og problemstillinger (også miljømæssigt) de samme

Læs mere

Vintermødet 2012 Deponering af radioaktivt affald i Danmark - Risikovurdering af depotkoncepter

Vintermødet 2012 Deponering af radioaktivt affald i Danmark - Risikovurdering af depotkoncepter Vintermødet 2012 Deponering af radioaktivt affald i Danmark - Risikovurdering af depotkoncepter Lizzi Andersen sammen med Anders Refsgaard, Lene Schepper, Hans Gottberg Rømer, Magdalena Utko, André Küter,

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2001

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2001 Juni 2002 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2001 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde

Læs mere

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14 Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.

Læs mere

Greenpeace klage til Natur- og Miljøklagenævnet over VVM-redegørelse og miljørapport efterforskningsboring Vendsyssel-1 skifergas ved Dybvad

Greenpeace klage til Natur- og Miljøklagenævnet over VVM-redegørelse og miljørapport efterforskningsboring Vendsyssel-1 skifergas ved Dybvad Greenpeace Njalsgade 21 G, 2. sal København S Frederikshavns Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn København d. 18. juli 2014 Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV Greenpeace

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling) SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 693 Offentligt Sundhedsstyrelsen J.nr. 7-307-20-95/1 Statens Institut for Strålebeskyttelse 28. april 2011 Åbent samråd i

Læs mere

VIDENUDVEKSLING PÅ AU

VIDENUDVEKSLING PÅ AU VIDENUDVEKSLING PÅ AU J. MICHAEL HASENKAM PRODEKAN FOR VIDENUDVEKSLING præsen TATION 1 TÆT SAMARBEJDE MELLEM HOVEOMRÅDER OG TVÆRGÅENDE BÅND 2 VIDENUDVEKSLING - bygger på forskning og udnytter viden og

Læs mere

HVAD ER RADIOAKTIVE STOFFER? URAN SOM ENERGIKILDE. Oplysning om uranudvinding Hvad er uran, og hvad bruges det til?

HVAD ER RADIOAKTIVE STOFFER? URAN SOM ENERGIKILDE. Oplysning om uranudvinding Hvad er uran, og hvad bruges det til? 2015 + Oplysning om uranudvinding Hvad er uran, og hvad bruges det til? Miljøpåvirkning URAN SOM ENERGIKILDE Uranforekomster i Grønland HVAD ER RADIOAKTIVE STOFFER? Information og fakta om udvinding af

Læs mere

Orientering om kosmisk stråling Juni 2012

Orientering om kosmisk stråling Juni 2012 Orientering om kosmisk stråling Juni 2012 Kosmisk stråling dannes i universets stjerner og udgør et strålingsfelt, der hele tiden omgiver Jorden. På grund af atmosfærens skærmende virkning er strålingen

Læs mere

Indhold Indholdsfortegnelse

Indhold Indholdsfortegnelse ATOMBEREDSKAB Indhold Indholdsfortegnelse VIGTIGT AT VIDE Beskyttelse mod stråling 3-5 Sirenevarsling 6 HVIS DU VIL VIDE MERE Radioaktivitet og stråling 7-8 Hvad kan der ske 9-11 Hvorfor atomberedskab

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

Kulstof-14 datering. Første del: Metoden. Isotoper af kulstof

Kulstof-14 datering. Første del: Metoden. Isotoper af kulstof Kulstof-14 datering Første del: Metoden I slutningen af 1940'erne finder et team på University of Chicago under ledelse af Willard Libby ud af, at man kan bruge det radioaktive stof kulstof 14 ( 14 C),

Læs mere

Risø-R-677(3. udg.)(da) Kursus i helsefysik. Per Hedemann Jensen, Bente Lauridsen Jens Søgaard-Hansen, Lisbeth Warming

Risø-R-677(3. udg.)(da) Kursus i helsefysik. Per Hedemann Jensen, Bente Lauridsen Jens Søgaard-Hansen, Lisbeth Warming Risø-R-677(3. udg.)(da) Kursus i helsefysik Per Hedemann Jensen, Bente Lauridsen Jens Søgaard-Hansen, Lisbeth Warming Forskningscenter Risø, Roskilde Januar 2001 Risø-R-677(3. udg)(da) Kursus i helsefysik

Læs mere

Bekendtgørelse om eksterne arbejdstagere, der udsættes for ioniserende stråling i et EF-land 1)

Bekendtgørelse om eksterne arbejdstagere, der udsættes for ioniserende stråling i et EF-land 1) Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 663 af 12. juli 1994 Bekendtgørelse om eksterne arbejdstagere, der udsættes for ioniserende stråling i et EF-land 1) I medfør af l i lov nr. 147 af 15. april 1930

Læs mere

Christian Søndergaard, Hospitalsfysiker

Christian Søndergaard, Hospitalsfysiker Christian Søndergaard, Hospitalsfysiker!"#$%&&&' '% (&) &! "* + + ",# -./0 -.0 Nuklear medicin Diagnostik (og terapi) baseret på radionuklider. Gammakamera (Anger kamera) Et passende radiofarmakon indgives

Læs mere

Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1)

Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1) Bekendtgørelse nr. 192 af 2. april 2002 Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1) I medfør af 1, stk. 2, i lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug m.v. af radioaktive

Læs mere

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 2002 Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr Indholdsfortegnelse Side Røntgenstråling...1

Læs mere

Kernereaktioner. 1 Energi og masse

Kernereaktioner. 1 Energi og masse Kernereaktioner 7 1 Energi og masse Ifølge relativitetsteorien gælder det, at når der tilføres energi til et system, vil systemets masse altid vokse. Sammenhængen mellem energitilvæksten og massetilvækstener

Læs mere

Bachelorprojekt: Gennemgang af kendte effekter af ioniserende stråling

Bachelorprojekt: Gennemgang af kendte effekter af ioniserende stråling Bachelorprojekt: Gennemgang af kendte effekter af ioniserende stråling Rune Høirup Madsen Afleveringsdato: 15. december 2006. Omfang: 10 ECTS-point. Vejleder: Stig Steenstrup, NBI. INDHOLD 2 Indhold 1

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

Potentielle R-hændelser og deres konsekvenser. 1. Radioaktive kilder i Danmark 2. R-hændelser og deres konsekvenser 3.

Potentielle R-hændelser og deres konsekvenser. 1. Radioaktive kilder i Danmark 2. R-hændelser og deres konsekvenser 3. Potentielle R-hændelser og deres konsekvenser 1. Radioaktive kilder i Danmark 2. R-hændelser og deres konsekvenser 3. Retningslinjer DSMF Symposie, Nyborg Strand, April, 2015 To basale begrænsninger Lukkede

Læs mere

Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg

Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg Medicinsk fysik p.1/21 Medicinsk fysik Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg Søren Weber Friis-Nielsen 3. maj 2005 weber@phys.au.dk Indhold Medicinsk fysik p.2/21 Overblik over strålingstyper Doser

Læs mere

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en

Læs mere

Hvad gør radon ved mennesker? Radon i danske bygningers indeluft. Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Hvad gør radon ved mennesker? Radon i danske bygningers indeluft. Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut Hvad gør radon ved mennesker? Radon i danske bygningers indeluft Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut Fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside http://www.sst.dk/sundhed%20og%20forebyggelse/straalebeskyttelse

Læs mere

Uran. Miljøpåvirkninger ved indvinding af uran i Grønland

Uran. Miljøpåvirkninger ved indvinding af uran i Grønland Uran Miljøpåvirkninger ved indvinding af uran i Grønland Uran Udgivet af: Grønlands Naturinstitut Version: 1.0 november 2016 Forfattere: Morten Birch Larsen 1, Josephine Nymand 1, Violeta Hansen 2, Jens

Læs mere

Fyldigt uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Hotel Qaqortoq den 31. maj

Fyldigt uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Hotel Qaqortoq den 31. maj Fyldigt uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Hotel Qaqortoq den 31. maj 1. Spørgsmål: Har man erfaringer fra andre steder med at deponere taillingen i den form som man planlægger?

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund og Stine Kjær Ottsen, Referencelaboratoriet

Læs mere

Artikel 4 Definitioner [Sorteret efter det danske alfabet] [Det viste nummer angiver nummeret af definitionen i den originale engelske tekst]

Artikel 4 Definitioner [Sorteret efter det danske alfabet] [Det viste nummer angiver nummeret af definitionen i den originale engelske tekst] RÅDES DIREKIV 2013/59/EURAOM af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling Artikel 4 Definitioner

Læs mere

Overordnede principper for sikkerhed og miljø

Overordnede principper for sikkerhed og miljø Overordnede principper for sikkerhed og miljø Kaare Ulbak Statens Institut for Strålehygiejne Minihøring om etablering af et slutdepot for radioaktivt affald Axelborg, 14. juni 2005 Overordnede principper

Læs mere