C-DUR Juni 2014, Nyhedsbrev for Århus Konservative Vælgerforening

Transkript

1 C-DUR Juni 2014, Nyhedsbrev for Århus Konservative Vælgerforening

2 Før sommeren Det sidste års tid har præget af to valgkampe og på det seneste megen uskøn politisk tumult. Som bekendt opnåede vi et om end ikke tilfredsstillende valg til By og regionsrådene i november, men dog resultater, der antyder, at vi måske ikke står helt så svagt som mange meningsmålinger antyder. Siden har ikke mindst den nyvalgte byrådsgruppe vist sig særdeles kapabel og markeringsdygtig. Det er opmuntrende, fordi kun gennem gedigent arbejder, kan vi vinde vælgernes tillid. EU parlamentsvalget gik vel langt over forventning : fordobling af opbakningen i forhold til de første opinions målinger. Et fantastisk flot personligt valg til Bendt Bendtsen. Også her bl.a. fordi Bendt gennem hele perioden i Parlamentet, har valgt at være en borgerlig stemme der arbejder. På trods af partiets svage standing nationalt, fik vi alligevel et par valgresultater, der bekræfter påstanden om, at hårdt arbejde og ordentlighed på vegne af vælgerne, er den eneste vej fremad. De seneste ugers politiske tumult af personlig karakter bekræfter kun, at vælgerne straffer politikere, der opfatter sig selv som hævet over almindelige mennesker. Min opfordring til alle konservative er derfor, husk ydmyghed over for opgaven og bliv aldrig selv større en den opgave, du påtager dig for Det konservative Folkeparti og demokratiet. Næste opgave bliver et Folketingsvalg. Jeg beder jer alle om at være parate til en ekstra indsats, så vi får bekræftet at vi er borgerlige stemmer der arbejder. God sommer! Lars Kjær Side 2

3 Der er nu gået godt og vel et halvt år af valgperioden. Den nye byrådsgruppe har fundet sig til rette i en ny hverdag og har ved flere lejligheder været dagsordenssættende i debatten. Allerede fra det første byrådsmøde var vi på dagsordenen med vores forslag om en vejfond på 1 mia. kr. Der er ingen tvivl om, at infrastruktur og det trafikale kaos der råder i Århus, er kommunens største udfordring. I følge navigationsfirmaet "Tom Tom", er Århus landets mest trafiktrængte kommune. Faktisk er trafikken værre i Århus end i København. Derfor stillede vi forslag om en vejfond. Finansieringen kommer fra de tilbagefaldsklausuler som kommunen fortsat har mange af. Der er rundt regnet en god milliard tilbage i disse. Dem foreslår vi anvendt til en bedre trafikløsning på Ringvejen og en etablering af Beder-Berring vejen. Begge forslag som vil have betydelig effekt på fremkommeligheden i Århus. Forslaget blev godt modtaget og der er nu et arbejde i gang med at gøre vejfonden helt konkret. Med forslaget fik vi fastslået, at Det Konservative Folkeparti med en politisk kliché er i arbejdstøjet og at vi er borgerlige stemmer der arbejder. Ny Lufthavn En anden stor debat, som er igangsat af os, er debatten om en ny placering af Aarhus Lufthavn. Det er en svær og gammel debat. Lige siden 1940'erne har Århus debatteret lufthavnsplacering. Den nuværende placering ved Tirstrup er anlagt ud fra militærstrategiske hensyn af værnemagten, men er ganske uegnet til kommerciel lufttrafik. I de seneste år har debatten ligget stille. Denne stilhed har været begrundet i et hensyn til ønsket om en fast forbindelse over Kattegat. Men beslutningen om dette trækker ud. Vi er er af den overbevisning, at vi skal handle på de beslutninger, som vi selv kan påvirke og gøre noget ved. Derfor foreslog vi at igangsætte en analyse af den optimale luftfartsbetjening af centrale dele af Østjylland. Forslaget blev overraskende godt modtaget. Det mest afgørende var borgmesterens melding om, at en sådan analyse er relevant. De seneste år har lufthavnen ved Tirstrup oplevet konstant nedgang i omsætning. Det er sket samtidigt med, at der er en massiv vækst i den europæiske flytrafik. For den konservative byrådsgruppe er der ingen tvivl om, at der er et potentiale for en bedre luftfartsbetjening i Østjylland. En betjening der ikke tager udgangspunkt i Billund eller Aalborg. Parallelt med den politiske debat har den uafhængige facebook-gruppe "Lufthavn til Aarhus " fastholdt et voksende offentligt pres på Århus Byråd. Jeg kan kun opfordre til, at man går ind og er aktiv i denne gruppe. I de seneste måneder har byrådsgruppen været i dialog med knap 200 Side 3

4 østjyske virksomheder for at gøre vores position på dette emne kendt. Det drejer sig som nogle af regionens største virksomheder, men vi er også i dialog med små og mellemstore virksomheder. Infrastruktur i fokus I det hele taget har infrastruktur fyldt meget i det første halve år. Vores medlem af teknisk udvalg Steen Stavnsbo har fået oprettet en god forbindelse til den nye rådmand, og vi har derfor skabt grundlag for en forhåbentlig bedre trafikløsning ved Mindet ved det nye hovedbibliotek DOKK1 og den frugtbare dialog skulle gerne give flere gode løsninger for Århus. Dækningsafgiften er atter til debat De to største trafikale emner for tiden er helt klart letbanen og Marselistunnellen. Vores engagement i begge er stort. Letbanen er blevet mere kostbar. Det er der mange grunde til. Jeg vil ikke her gå i detaljer med årsagerne, men blot konstatere at det lykkedes for den konservative byrådsgruppe at samle et enigt byråd i en fælles henvendelse til staten om at få statens medfinansiering løftet. I skrivende stund er det netop blevet offentliggjort at staten øger sit tilskud med 330 mio. til Danmarks første letbane. Der resterer en tilsvarende udgift for Århus. Socialdemokraterne ønsker, at dette skal dækkes ind via dækningsafgiften. Det er vi modstandere af. Erhvervslivet har allerede båret store omkostninger i forhold til byens trafikløsninger. Vi ønsker at fastholde den nedtrapning, som vi fik gennemført for et par år siden. Beretningen om dækningsafgiften starter i Der indgår Det Konservative Folkeparti en aftale sammen med Socialdemokraterne og De Radikale, som påbegynder nedtrapningen af dækningsafgiften. Venstre borgmesteren Louise Gade stopper denne nedtrapning i Havde det ikke været for Venstre og Louise Gade ville dækningsafgiften være væk næste år. Men dækningsafgiften fastholdes på 5,75 promille. Indtægten bruges til at spare op til første etape af letbanen. I 2011 lykkedes det at få Socialdemokraterne og Venstre med i en ny aftale. En aftale der påbegynder nedtrapningen i 2020 og endeligt udfaser dækningsafgiften i Vi ville gerne have haft en mere ambitiøs aftale, men aftalen var dog bedre end en fortsat erhvervsbeskatning. Provenuet i den nye aftale bruges til den sidste del af finansieringen af tunnellen under Marselis Boulevard. Aftalen blev ligeledes støttet af LO, 3F, DI, Dansk Byggeri, Erhverv Aarhus og Aarhus Håndværkerforening. Det er denne aftale, borgmesteren ønsker at ændre, for at finde de sidste 330 mio. til letbanen. Som ovenfor nævnt er vi meget bekymret over denne udsigt. I skrivende stund er forhandlingerne om dette ikke tilendebragt. Fokus på erhverv og familiepolitik Som det fremgår har første halvdel af 2014 handlet meget om infrastruktur. Men udover disse meget afgørende emner har vi naturligvis også beskæftiget os med andre politiske emner. Vores modstand mod en stormoske i Gellerup er klar for de fleste og vores klare modstand mod unge indvandrerbøller i byen er også ret konkret. At være en to-mandsgruppe betyder naturligvis, at der er emner, vi ikke kan komme ligeså godt omkring som en større gruppe kan. Vi er meget optaget af to hovedområder i den indeværende valgperioder. Erhverv og arbejdspladser Selve grundlaget for borgernes hverdag er muligheden for at arbejde eller studere. Byens vækst skal ses med fokus på at udvikle byens erhvervsliv og skabe flere arbejdspladser. Her er infrastruktur, uddannelse, kultur og events, turisme og en ambitiøs international strategi vigtige delelementer. Familie og omsorg Familien er den vigtigste grundsten i samfundet. Det er her samfundets værdier og traditioner hviler bedst og det er herfra normer og virkelyst udspringer. Omsorg og næstekærlighed er familiens nøgleord. Det offentliges opgave er at støtte familierne og skabe gode rammer for børnepasning, skoleliv, fritidsliv sundhed og omsorg. Omsorg gælder både for vores ældste - og plejekrævende - borgere, men også de der er ude af stand til at tage vare på sig selv. Byrådsgruppen er i arbejdstøjet og vi ser med fortrøstning frem til de resterende 3 år inden næste kommunalvalgkamp starter. Side 4

5 Trusler ødelægger ytringsfriheden Af Tom Behnke, retsordfører for Det Konservative Folkeparti En af de mest fundamentale grundsten i Danmark er vores grundlovssikrede ytringsfrihed, som sikrer os retten til at kunne diskutere alt. En afgørende forudsætning for denne grundsten er, at vi har gensidig respekt for hinandens holdninger. Det er helt uhørt her i Danmark, at trusler bliver brugt som en metode til at tromle en moddebattør. Derfor vakte det berettiget stor opsigt, da ungdomspolitikeren Nikita Klæstrup i denne uge modtog en lang række dødstrusler i privatbeskeder på Facebook, fordi hun i et læserbrev i Berlingske ytrede sin utilfredshed med tingenes tilstand på Christiania. Der er ingen tvivl. Sådanne trusler er selvfølgelig ulovlige, og myndighederne skal reagere på dem. Derfor er det utilfredsstillende, at politiet i første omgang afviste anmeldelsen fra Nikita Klæstrup, og at sagen første blevet taget op efter stort politisk pres i medierne. Nu er det sjældent, at debatter i Danmark ender ud i dødstrusler, men alligevel er det vigtigt, at vi alle husker, at der bør være grænser for, hvilke mishagsytringer vi kommer med i den daglige debat. Engagerede borgere er et gode, fordi engagement skaber en god debat, men man kan få sine budskaber frem på mange måder, og det er vigtigt at tænke over, hvordan man vil ytre sig. I Danmark har vi alle ytringsfrihed, og netop derfor er det vigtigt at huske på, at det, man er utilfreds med, at en anden lige har sagt eller skrevet, er lige så tilladt og grundlovssikret som ens egen holdning. Hvis vi ikke husker på, hvilke måder vi ytrer os på, og debatten bliver styret af hidsige personers hadske ytringer mod andre mennesker og deres holdninger, så bliver ytringsfriheden ganske enkelt ødelagt. Når jeg skriver om Nikita Klæstrup og dødstruslerne mod hende, har det intet at gøre med, at hun er fra Konservativ Ungdom, og jeg er enig i hendes betragtninger om Christiania. Hvis jeg havde været uenig med hende, ville jeg have nøjagtig den samme opfattelse, nemlig at en debat bør være styret af argumenter, som kan påvirke, og selvfølgelig ikke trusler. Man får intet ud af trusler, snarere tværtimod. Læserbrevet i Berlingske og Nikita Klæstrup har fået markant mere omtale på grund af dødstruslerne. Side 5

6 Næste gang der kommer et kritisk indlæg i debatten om Christiania, håber jeg, at der i stedet for dødstrusler kommer saglige argumenter om, hvad det er, der anses for at være fantastisk ved Christiania. Det vil man kunne tage seriøst, og man kunne få en konstruktiv debat med argumenter for og imod, der vil gøre alle klogere. Trusler og hadske udfald forsimpler og ødelægger en ellers god debat. Så lad os i stedet hylde ytringsfriheden ved at føre gode og saglige debatter i en ordentlig tone, uanset hvor uenige vi er med hinanden. Følg os på Facebook Side 6

7 Refleksioner efter valget til Europaparlamentet. Om vores ene mandat, Venstre s og Socialdemokraternes mandatmæssige tilbagegang, SF s overraskende pæne valg eller om Dansk Folkeparti store valg, er den største overraskelse, eller om overraskelsen ligger et helt andet sted, har jeg spekuleret en del over i dagene efter valget. I lang tid er der foregået en mærkelig debat blandt borgerlige : Vi er fuldstændig klare i mælet om, at Danmark er et lille land med stor afhængighed af handel og fredelig samkvem med andre nationer. Vi er fuldstændigt overbeviste om, at de skrækkelige EU borger kommer og stjæler vores arbejde ganske uretmæssigt! 25% af vælgerkorpset på dagen, stemmer på et parti, der hånligt (og ikke uberettiget) kritiserer EU for at have udviklet sig til et institutionelt monster, der absolut blander sig i alt for mange sager, som nationalstaten meget bedre kan tage sig af. Men samme 25% syntes fuldstændigt at glemme, at samme parti ikke kan få nok af en forvokset dansk velfærdsstat, der langsomt, men sikkert vokser sig ihjel. Selv blandt partimedlemmer hører jeg jeg kunne sagtens forestille mig at stemme på Morten Messerschmidt.. en mand der er dømt i 2002 efter racismeparagraffen!? Overraskelsen ligger måske i, at jeg overhovedet bliver overrasket over hvor lidt vælgerne rent faktisk prøver at forholde sig til substansen i den politiske dagsorden godt og grundigt understøttet af dagspressen og TV. Debatten har været påstående, unuanceret og baseret på buzzwords, der kunne skabe en god overskrift selv en konservativ politiker melder frastødende ud om andre folk, at kommer som græshopper!? Er sandheden den, at vi retter den politiske kritik mod et ikke eksisterende fjende billede, når vi udtrykker bekymring over for polakker, tyskere, baltere mv. der kommer for at tage arbejde Side 7

8 i Danmark? g glemmer vi fuldstændigt, at en meget stor årsag hertil er, at rigtigt mange danske ikke gider tage det arbejde, disse tilrejsende tager. Hvor ofte høres ikke historier om arbejdsgivere, der selvom de 100% følger overenskomsterne mv. ikke kan få danskere til at tage arbejdet, hvis der ikke betales en overpris på fx 50 kr. i timen i forhold til overenskomsten. Jeg har hørt det fra seriøse kilder mere end én gang i Århus. Kom vore EU gæster ikke, var vi simpelt hen ilde faren med bare at opretholde den nuværende produktion i Danmark. Mit synspunkt skal ikke tages til indtægt for, at det ikke er bekymrende, at kriminaliteten begået af tilrejsende europæere er steget meget. Det løser vi bare ikke med bomme og irriterende kontrol ved Kruså for de mange, men en målrettet satsning af politiet med de trods alt få kriminelle fra østeuropa. Vi laver stadig i det selvbillede, at også når det drejer sig om at udpege de bedste i Verden, er vi de bedste i Verden. Det er klart, at EU og ikke mindre den moderne danske velfærdsstat, har udviklet, til en legeplads for umættelige lovgiver do-goodies der altid kan finde på en eller undskyldning for at lovgive lige netop også på dette eller hint område. Præcist derfor er vi havnet i en situation med mange muligheder for historier om påståede misbrug. En overdreven stat ender altid med at have en syndflod af regler, som kvikke medborgere naturligvis udnytter optimalt. Og husk, at det ikke kun er de tilrejsende, der har mulighed for at udnytte systemet. Måske det vil være befriende at huske på, at der er rigtigt mange sager med grov udnyttelse af disse mennesker - af danske virksomheder! Når vi skal reflektere over et samlet set skidt EU valg, bør vi gøre det ud fra erkendelsen af at: - vi har ikke altid de bedste løsninger på alting. - vi er ikke verdens bedste til ret meget. - vi hører til i et Europa med interne åbne grænser for mennesker og handel, der sikrer vort lands velstand! Og husk at det gjorde ikke noget, om vi selv starter med at respektere alle andre europæere ud fra samme gode kriterier og agerer lidt ydmygt over for påstanden om, at nu skal vi lave Verdens bedste dit og dat. Min opfordring til partiet skal derfor være, at vi frygtløst fortsætter med arbejdet om, at give ansvaret tilbage til borgerne både i Danmark og Europa. Uden at glemme, at vi har medborgere, der har brug for et lille hjælpende puf. Lars Kjær Det tager kun 1 minut at blive medlem på: konservative.dk Side 8

9 Vi vil give ansvaret tilbage til danskerne Kære medlem, I de foregående fire dage har vi sat dagsordenen ved Folkemødet på Bornholm. Vi fremlagde i torsdags et debatoplæg med seks principper, som, vi mener, skal præge fremtidens velfærdsamfund. For at illustrere principperne fremlagde vi desuden to konkrete udspil på henholdsvis kontanthjælps- og dagpengeområdet. Baggrunden er, at mere end personer i den arbejdsdygtige alder i dag af lever offentlige overførsler. Det er både et menneskeligt, økonomisk og moralsk problem. Økonomisk betyder de , at for hver person på offentlig forsørgelse har Danmark markant færre i beskæftigelse, når vi sammenligner os med Tyskland, Sverige, Storbritannien og Holland. Konkret ville færre leve af offentlige overførsler, hvis danskerne i lige så høj grad som svenskerne var selvforsørgende. Kun en fjerdedel af danskerne foretrækker i dag at klare sig selv frem for at bede det offentlige om hjælp. I 1995 var det næsten 60 procent. Samtidig er vi det land i verden, hvor færrest finder det vigtigt at opdrage sine børn til at arbejde hårdt. Færre end fem procent af danskerne mener, at hårdt arbejde er en værdi, de lægger vægt på at videregive til deres børn. Den udvikling ønsker vi at vende. Derfor fremlagde vi seks principper som, vi mener, skal præge indretningen af fremtidens overførselssystem. Ansvaret skal tilbage til danskerne, og vi skal have et Danmark, hvor hårdt arbejde og ansvarlighed er grundlæggende værdier, og hvor vi har mere fokus på, at hjælpe dem som ikke kan klare sig selv. Overførselssystemet skal sikre fundamental velfærd og tryghed ikke lighed. Formålet med vores overførselssystem skal altid være at hjælpe de mest udsatte i vores samfund - ikke at skabe større lighed. Borgere og familier skal som udgangspunkt klare sig selv. De sociale ydelser skal på sigt målrettes de grupper i samfundet, som ikke kan forsørge sig selv. Til gengæld skal skatten sænkes, så flere kan blive selvforsørgende og mindre afhængige af sociale tillægsydelser. Den sammensatte marginalskat må ikke øges. Når man målretter ydelser til personer med de største behov, kan andre opleve en lavere indtægt. Men der mener vi, at en markant lavere skat på arbejde skal være med til at sikre, at den samlede marginalskat ikke øges for dem, der bidrager mest. Det skal altid kunne betale sig at arbejde. Alle danskere skal som udgangspunkt have en gevinst på minimum kroner om måneden ved at tage et fuldtidsarbejde i forhold til at gå ledig. Side 9

10 Overførselssystemet skal forenkles. En forenkling af det danske overførselssystem skal sikre, at alle har en rimelig chance for at overskue rettigheder og pligter. Samtidig vil færre ydelser og dermed færre muligheder for snyd modvirke behovet for offentlig kontrol og kommunale stikkerlinjer. Det skal bedre kunne betale sig at spare op og tage ansvar for egen alderdom. Vi ønsker en mere fair og enkel folkepension, hvor modregningen i danskernes opsparing mindskes betragteligt. Som pensionssystemet er i dag, kan det alt for ofte ikke betale sig at spare op til egen alderdom. For at illustrere de seks principper fremlagde vi også to konkrete udspil på Folkemødet. Et på kontanthjælpsområdet samt et forslag til et helt nyt dagpengesystem. Et kontanthjælpssystem hvor det altid kan betale sig at arbejde Som det er i dag, er det svært for forældrepar på kontanthjælp at agere arbejdsomme forbilleder for deres børn - med mindre de vil acceptere et økonomisk tab. Det er nemlig sådan, at en typisk familie bestående af et ægtepar og to børn, vil have færre penge til sig selv, hvis en af forældrene siger ja tak til et typisk lavtlønsjob. Det er absurd, og det skal laves om. Danmarks fremtidige generationer skal se, at det altid kan betale sig at arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse. Derfor vil vi reducere kontanthjælpen med 20 pct. for samboende på kontanthjælp i stil med det system, man har i forhold til personer på førtids- eller folkepension. Det er ikke rimeligt, at par på kontanthjælp skal have det dobbelte af enkeltpersoner. Der er betydelige besparelser ved at være et par eksempelvis er prisen på licens og internet den samme for to som for en. De penge vi sparer på denne reduktion, bruger vi målrettet på at hjælpe de allersvageste i vores samfund. Narkomanerne, de psykisk syge og de hjemløse. Dem som reelt ikke kan klare sig selv. I dag bliver de klemt fordi systemet "hjælper" alle også dem der ikke har behov. Et nyt dagpengesystem Vores forslag til et nyt dagpengesystem handler grundlæggende om at belønne dem, der har bidraget i mange år, men pludselig står uden job. Konkret vil vi give personer, der har været på arbejdsmarkedet uafbrudt i mange år og troligt betalt til deres a-kasse, flere penge i starten af ledighedsforløbet og en længere dækningsperiode, end de danskere, som ikke har bidraget lige så længe. Det mener vi kun er rimeligt. Der spares ikke penge på forslaget. Det er udelukkende et ønske om at lave et mere retfærdigt system. Du kan læse vores seks principper og forslagene om hhv. dagpenge og kontanthjælp i sin helhed i linket her. Vi vil en ny udvikling i Danmark! Med venlig hilsen Lars Barfoed Partiformand Side 10

11 Opslagstavlen Kontingent... Husk at få betalt Go' sommer Redaktionen efterlyser indlæg fra medlemmerne. Har du noget på sinde, send gerne et indlæg, indlægget behøver ikke være politisk korrekt og må gerne være debatskabende. Næste nyhedsbrev kommer i september Kontingent opkrævningerne og rykkere for 2014 er udsendt, manglende betaling betragtes ikke som som udmeldelse. Ønsker du at ændre medlemsstatus fx. Pensionist-, ægtefælle-kontingent eller melde dig ud. Giv os venligst besked på medlem@konservative.dk Redaktionen... C-DUR: Hugo Skou, hsk@statsbiblioteket.dk Bent Lønskov, bentc@loenskov.dk Webmaster: Lars Kragelund Lars@vkr-services.com Facebook redaktør: Anja Rehfeld Bærentsen, abr@berendsen.dk Nyhedsbreve... Vi har følgende nyhedsbreve: Pressemeddelelser Hovedkontorets nyhedsbrev Lars Barfoeds Nyhedsbrev Politisk Nyhedsbrev Du tilmelder dig nyhedsbrevene ved at sende en til: webmaster@konservative.dk I en bedes du angive, hvilket nyhedsbrev, du ønsker at abonnere på, samt dit fulde navn og din adresse. Informer os... Er du flyttet, har skiftet adresse eller lignende, vil vi gerne have besked om det, så vi fortsat kan servicere dig korrekt. Send en til medlem@konservative.dk med oplysningerne. Ønsker du at tilmelde dig Bendt Bendtsens EU-nyhedsbrev, kan du tilmelde dig på bendt.dk Side 11

12 Adresseliste for ÅKV ÅKV: Århus Konservative Vælgerforening Tlf.: Wilstersgade Århus C aarhus@konservative.dk Web: Formand: Lars Kjær Tlf.: Hørhavevej 62 D 8270 Højbjerg lars@lkjdesign.dk Næstformand: Jørn Tønnov Tlf.: Byagervænget Beder jorn@toennov.dk Bestyrelsesmedlem - økonomiansvarlig: Bent Lønskov Tlf.: Holmehøj 4 Mobil: Højbjerg bentc@loenskov.dk Bestyrelsesmedlem sekretær: Mette Skautrup Rønbjergvej 4 Tlf.: Risskov mette@skautrups.dk Bestyrelsesmedlem webmaster: Lars Kragelund Tlf.: Landlyst 29, Løgten 8541 Skødstrup lars@vkr-services.co Bestyrelsesmedlem - medlemsansvarlig: Birgitte Houen-Tolstrup Tlf Vidtskuevej Viby J .: birgitte@tolstrup.dk KU formand: Line Loft Pedersen Tlf.: Willemoesgade 39, kld Århus N .: ll@ku-aarhus.dk KS formand: Lars Bloch Jensen Tlf.: Tousvej 48, st Åbyhøj blochjensen@gmail.com 1. suppleant og Facebook redaktør: Anja Rehfeld Bærentsen Tlf.: L.P.Bechs Vej Risskov abr@berendsen.dk Folketingskandidat Århus øst 4. kreds: Niels Christian Selchau-Mark Tlf.: Tranbjerggårdsvej Mårslet niels.denmark@gmail.com Kontoransvarlig: Arne Steenfeldt Sørensen Tlf.: Silkeborgvej 44,2, tv Århus C arne-steenfeldt@hotmail.com Folketingsmedlem Tom Behnke Tlf.: Skodsborgvej 46 Mobil: Virum kftobe@ft.dk Web: Regionsrådsmedlem Nicolaj Bang Tlf.: Niels Jensens Vej 4, st Århus C W-mail.: mail@x-bang.dk Byrådsmedlem 2. viceborgmester Marc Perera Christensen Tlf.: Grønningen 5,5 tv Århus C mpc@byr.aarhus.dk Web.: Byrådsmedlem Steen Stavnsbo Tlf.: Rampen 3 Mobil: Risskov steen-stavnsbo@googl .com Formand Østjyllands storkreds: Nikolaj Kruse Bøggild Tlf. arb.: Grøndalsvej 190 Mobil: Viby J nikolaj@nb-data.dk Konservativ Ungdom i Stor-Århus: Wilstersgade 10 Tlf.: Århus C .: ku@ku-aarhus.dk Web: Hovedkontor: Det konservative Folkeparti Tlf Postboks 1515 Fax København K info@konservative.dk Rettelser vedr. denne liste bedes sendt pr.mail til Århus Konservative Vælgerforening, aarhus@konservative.dk Folketingskandidat Århus Syd 1. kreds: Tom Behnke Tlf.: Skodsborgvej 46 Mobil: Virum kftobe@ft.dk Web: Side 12