BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Forfatterens fremtid. Udarbejdet af Morten Hein for Biblioteksstyrelsen RAPPORTER FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Forfatterens fremtid. Udarbejdet af Morten Hein for Biblioteksstyrelsen RAPPORTER FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 4"

Transkript

1 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Forfatterens fremtid Udarbejdet af Morten Hein for Biblioteksstyrelsen RAPPORTER FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 4 BS

2 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Forfatterens fremtid En analyse af forfattere, deres alder, antal, debut og skrivetilbøjelighed Udarbejdet af Morten Hein for Biblioteksstyrelsen Er bogstavet o en vokal eller en konsonant? Det er en vokal. Det er sådan en man køber i Lykkehjulet! HØRT I DR P København 2 1

3 Forfatterens fremtid En analyse af forfattere, deres alder, antal, debut og skrivetilbøjelighed Udarbejdet til Biblioteksstyrelsen for Morten Hein Rapporter fra Biblioteksstyrelsen. 4 Redaktør: Ellen Warrer Bertelsen Udgivet i 2 af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 151 København K Telefon: Telefax: E-post: Hjemmeside: Rapporten er kun tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside: bs.dk Layout: Stæhr Reklame og Marketing Typografi: Times New Roman PS ISSN: X Elektronisk ISBN:

4 Indhold Forord 1. Indledning 2. Citater fra to rapporter 3. Hypoteser 4. Strategier 5. Lindtner: Danske og udenlandske forfattere titler 7. Bøgernes antal og aldersfordeling 8. Forfatternes debut 9. Hvor meget skriver forfatterne 1. Forfatternes skrivetilbøjelighed 11. Konklusioner og sammenfatning Bilag

5 Forord Vi må se i øjnene at der er en faldende rekruttering af nye forfattere i Danmark og at deres tilbøjelighed til at skrive er mindre end tidligere! Det er et af de markante resultater af den foreliggende statistiske analyse som Morten Hein har udarbejdet for Biblioteksstyrelsen blandt andet på baggrund af et omfattende talmateriale fra Biblioteksafgiften. Biblioteksafgiften er med en årlig uddeling af omkring 15 mio. kr. en væsentlig indtægtskilde for mange danske forfattere. Biblioteksstyrelsen har som administrerende organ for afgiften fundet det naturligt at medvirke til at belyse tilvæksten af nye forfattere. Morten Heins konklusion er overraskende at der kan forudses et markant fald i antallet af forfattere i løbet af nogle år. Det overraskende består i at der for øjeblikket er registreret flere forfattere i Biblioteksafgiften end nogensinde før, p.t Tilvæksten af nytilmeldte har været stabil indtil nu, således er der de seneste tre år er tilmeldt mellem otte hundrede og ettusinde afgiftsmodtagere hvert år hvoraf langt de fleste er forfattere. Det er også bemærkelsesværdigt at Dansk bogfortegnelse år for år indeholder stadig flere poster (i ). Selv om en af årsagerne til denne vækst ganske vist er en mere omfattende registrering forekommer den alligevel sigende. Det har i hvert fald ikke tidligere været på grund af manglende titler og forfattere vi har følt litteraturen truet det har snarere været de vigende oplagstal, der har skabt uro. Om årsagerne til den statistiske tendens Morten Hein påviser kan vi i øjeblikket kun gisne at de er mangfoldige og at de stikker dybt således at her-og-nu -redningsaktioner næppe vil have nogen effekt. Biblioteksstyrelsen har i 2 intensiveret sit løbende informationsarbejde om biblioteksafgiften, blandt andet gennem en kampagne rettet mod forlagene og vil fortsætte dette arbejde i et forsøg på at sikre at de mange forfattere der fortsat er på banen sikres deres retmæssige andel af bibliotekspengene. Jens Thorhauge 4 4

6 1. Indledning Det begyndte som en niche i en anden analyse, men er nu blevet til en mere dybtgående analyse af forfatterne nu og i fremtiden Denne analyse handler om rekrutteringen af forfattere. Ikke om hvordan man overbeviser nogen om at de skal skrive, men en undersøgelse af om der er forfattere til at skrive fremtidens bøger. Hvordan opstår den tanke at der er problemer med rekrutteringen af forfattere? Den kunne være opstået på grund af stor indsigt og eftertanke, men den kom som et tilfældigt resultat af en analyse. Midt på året 1996 gennemførte jeg en analyse af biblioteksafgiften for perioden for Statens Bibliotekstjeneste, nu Biblioteksstyrelsen. Den blev publiceret under titlen Hvordan gik det så? Undersøgelsen rummede oplysninger om alle forfattere i biblioteksafgiftssystemet, om hvor mange bøger og point de havde i folke- og skolebibliotekerne. Alt i alt et materiale på mere end 15. personer. Der var dog ikke oplysninger om de enkelte bøger. På et tidspunkt var der en programstump der drillede. Eller rettere, jeg havde lavet en fejl som jeg ikke kunne gennemskue. I desperation besluttede jeg at gøre noget andet for senere at vende tilbage til problemet. Jeg beregnede så - lidt tilfældigt - en aldersfordeling for alle de personer som får biblioteksafgift. Da resultatet kom op på skærmen troede jeg at jeg havde lavet en ny fejl. Resultatet så ikke ud som jeg havde forventet. Jeg havde et nyt problem og gennemgik alle parametre for at finde fejlen, men der var ingen fejl. Som en kontrol fordelte jeg biblioteksafgiftens penge i forhold til modtagernes alder. Resultatet blev en kurve som den første. Resultatet var korrekt, selv om det var overraskende. En simpel tolkning - fuldstændig uden analyse - kunne kun sige at der var for få yngre forfattere i forhold til antallet af midaldrende forfattere. Så var det nemt at gøre sig tanker om den økologiske balance blandt forfattere og forestille sig nogle skrækscenarier om fremtiden, når de nuværende mange midaldrende forfattere bliver for gamle til fortsat at skrive. Hvem skal så skrive bøgerne? Det hele blev gengivet som en niche i den endelige rapport, men så skete der ikke mere. I sommeren 1998 opdaterede jeg rapporten fra Den nye rapport er ikke publiceret. Her var det også naturligt at se på aldersfordelingen. Der kunne ikke være sket meget på totaltallene på et par år, men der kunne være sket noget i de tilmeldinger der var kommet i de seneste to år. Det viste sig at tilmeldingerne havde stort set den samme aldersfordeling som det samlede materiale. Umiddelbart gjorde det næsten problemet større. I katalogen til Bogforum 98 var der et tillæg, Forfattergalleriet, med korte biografiske noter for de forfattere der skulle optræde. Lidt tilfældigt kom jeg til at lave en aldersfordeling på bagsiden af en kuvert. Så man på de 75 danske forfattere i fortegnelsen viste det sig at de modne og midaldrende havde en stor placering. Det er der ikke noget galt i. Det er kun problematisk hvis der ikke er nogle efterfølgere på vej. Spørgsmålet er om de nye generationer får skrevet sig op i et niveau så tidens storhed på bogområdet kan fastholdes og måske øges i fremtiden. Jeg blev nu overbevist om at der var et problem som burde undersøges. Formålet er at se om forfatterne som gruppe er ved at uddø - eller i det mindste blive decimeret, så det kan skade den danske bog. Det er elementært: Uden forfattere ingen bøger. Biblioteksstyrelsen har vist sig interesseret i at få spørgsmålet belyst. Biblioteksstyrelsen har endvidere stillet materiale til rådighed for undersøgelsen. Hvor mine tidligere analyser af biblioteksafgiften har været baseret på oplysninger om 15. forfattere, er denne analyse baseret både på de 15. forfattere og på deres 233. titler. Jeg skal skynde mig at komme med følgende udsagn: Dette er ikke ment som nogen hetz mod nogen forfatter eller ud fra en opfattelse af at det er forkert at skrive bøger når man er midaldrende. Ønsket er at undersøge hvilken udvikling der er i gang. Hensigten er at lægge op til en vurdering af fremtidens vilkår. Jeg er selv født i bare til orientering. Morten Hein Forfatterens fremtid 5

7 2. Citater fra to rapporter I mine to rapporter om biblioteksafgiften til Biblioteksstyrelsen, er der korte analyser om forfatterne og deres alder. Her gengives et par afsnit, så det ikke er nødvendigt at finde de gamle rapporter frem. Fra: Hvordan gik det så?, 1996: Forfatteres alder Figur 2.1 viser den samlede fordeling for tilmeldte i 1991 og 1996, som var i live i Den er måske ikke væsentlig i denne undersøgelse, snævert set, men viser nogle forhold som er kulturpolitisk interessante og stærkt urovækkende. Den viser i korthed at det er de midaldrende og ældre, der er bedst repræsenteret i biblioteksafgiften. Fraværet af unge og yngre forfattere kan godt give grund til overvejelser. 2 Forfattere fordelt på køn og alder. Tilmeldte 1991 og Kvinder Mænd Alle forfattere >1975 Figur 2.1 Figur 2.2 har også de nye i de sidste 5 års tilmeldinger med (dvs. forfattere nytilmeldte mellem 1991 og 1996). Selv om der er sket en ændring med flere yngre, rører det ikke ved hovedindtrykket, nemlig at den store gruppe modtagere af biblioteksafgift er midaldrende og ældre personer. Mere end 2 af de 3 nytilmeldte har en alder mellem 46 og 6 år. Det er bekymrende at gruppen under fyrre ikke er kommet i gang med at skrive - endnu. Tager man de sædvanlige forhold i betragtning hvornår en forfatter debuterer etc., må man nok med beklagelse konstatere at de yngre forfattere stort set ikke eksisterer - og at de måske heller ikke kommer. Forfatterens fremtid 6

8 Figurerne kan i værste fald tages som et billede på litteraturens afslutning. Så kan bibliotekerne heller ikke købe den. Biblioteksafgiften bliver overflødig. 3 Aldersfordeling. Alle tilmeldte Kvinder Mænd I alt Tusinder >1985 Figur 2.2 Bind fordelt efter forfatteres køn og alder Kvinder Mænd I alt Millioner >1975 Figur 2.3 Figur 2.3 viser at der er stort set den samme fordeling i værker. Det er altså ikke sådan at de færre yngre forfattere skriver mere, som købes mere, snarere viser figuren at de yngre forfattere købes mindre. Ud over det dramatiske fald for forfattere født efter 1955 kan man også notere stigningen i kvindelige forfatteres værker i biblioteker - vel at mærke kvindelige forfattere født efter Forfatterens fremtid 7

9 Fra: Biblioteksafgiften En analyse udarbejdet til Biblioteksstyrelsen, 1998: Figur 2.4 Nytilmeldte er stadig forfattere der har skrevet i flere år, men som ikke har været opmærksomme på, at de kunne få biblioteksafgift. De nytilmeldte syner så lidt i figur 2.4 at de må illustreres bedre. Derfor er de vist alene i figur 2.5. Det kan nu ses at der faktisk begynder at komme forfattere som kun er 3-4 år gamle. De unge er stadig ikke fremherskende. I de sidste år er der faktisk tilmeldt flere forfattere med en alder over 7 end forfattere under 3. Figur 2.5 Forfatterens fremtid 8

10 3. Hypoteser I en undersøgelse er det vigtigt at fortælle hvad man leder efter. Det skal dog tilføjes at man også kan finde noget uventet. En forenklet teoretisk model Hvilken adfærd har vi i tilvæksten af nye forfattere? I virkeligheden vil der være nogle løbende forskydninger. Visse år er gode, visse andre mindre gode. Nogle generationer har flere forfattere end andre. I et hypotesearbejde skal man forenkle spørgsmålet for at kunne påvise udsving. Der er dog en forventning om en stabil udvikling. Bogen har haft en stigende placering i mediemarkedet, så der har været gode forhold for at komme til at skrive. Vi skal altså forsøge at opstille nogle rammer for hvad der er tilfældige forskydninger der ikke betyder noget i det store spil, og hvad der måske kan være ganske bekymrende. Om debutalder Umiddelbart ville jeg forestille mig at der er et mønster for forfatteres debutalder. Uden debut - ingen forfatter. Nogle starter meget unge, mens andre venter til de for eksempel har en videnskabelig baggrund for forfattervirksomheden. Andre venter til de har en større livserfaring. Måske bliver erfaringen til erindringer. Hvis vi betragter en årgang eller en anden samtidighedsgruppe af personer, kunne man antage at nogle få vil starte virksomheden i en ung alder. Så kunne der komme flere og flere i en periode indtil årgangen begynder at forstene, så vil der komme færre og færre nye forfattere. Man kunne tænke sig et forløb for en fødselsårgang som beskrevet i figur 3.1, hvor 1. række angiver årsopdelingen efter første forfatter har debuteret, herefter kommer antallet af nye forfattere i de enkelte år. Endelig er det samlede antal forfattere summeret: En årgangs debut Tidsakse i år Debut/år Forfattere i alt Figur 3.1 Det kan også vises grafisk: En årgangs debut År for år 8 6 debut/år forfattere i alt Figur 3.2 Forfatterens fremtid 9

11 Da det er en hypotese, er debutkurven konstrueret som lav klokkekurve - en normalfordelingskurve. Opgaven består i at se om virkeligheden ser ligesådan ud eller hvad forskellen måtte være. Konstruktionen er med vilje flyttet fra det virkelige liv. Hvis første forfatters debutalder sættes til 2 år vil alle skrivende talenter efter denne model have vist sig på banen ved det 37. år. Det er klart forkert, men model- og hypotesearbejde må hellere holde hovedet koldt ved forenkling end komme med for vidtløftige teorier. Det skal bemærkes at normalfordelingenskurven er meget robust, da hovedparten af alle observationer er tæt på det matematiske gennemsnit. Andre fordelingsmønstre, med andre former, kan være enklere at påvirke mærkbart ved selv relativt små ændringer. Debut sammenfattet for flere årgange For at komme videre er det ikke nok at se på en årgang, man må også se på flere år under et. Det efterfølgende eksempel viser hvordan det ville se ud hvis hvert år var ligesom det allerede viste år. Figur 3.3 viser summen af 3 figurer som vist i figur 3.2 lagt et år efter hinanden. Summen af 3 års normalfordelingskurver. Det bliver tilsammen til en kurve der viser hvad de enkelte kalenderår har i alt af debutanter, uanset disses alder. Den viser at der i kurven kommer en stabil periode med et fast antal debuter pr. år på 66, hvor debutanterne vil være i forskellige aldre. Det er højresiden der er interessant. Det er i virkeligheden den der skal sammenlignes med den faktiske udvikling for at se om antallet af nye forfattere er nok til at holde bestanden i live. 8 Summen af forfatterdebut'er år for år for 3 årgange gennem 46 år Debut'er pr år Figur 3.3 Venstresiden er ikke så interessant. Litteraturen er ikke lige begyndt. Der har været forfattere før det øjeblik, denne teoretiske betragtning starter. Den kan være interessant hvis det viser sig at en situation ikke har været stabil i en længere periode. Skulle der komme til at mangle debuter i en periode kunne man forestille sig at det kunne kompenseres ved at der er flere debuter på et senere tidspunkt, altså at der er flere, der i en mere moden alder giver sig til at skrive. Man kunne også forestille sig at skrivetilbøjeligheden ikke var den samme for alle. Det ved vi at den ikke er. Nogle skriver deres livs bog. Andre skriver mange bøger i deres liv. Her, som andre steder i denne analyse, er der regnet med store statistiske grupper, faktisk den samlede bogproduktion. Endelig kunne man forestille sig at skrivetilbøjelighed ikke var en konstant, men en faktor der varierede, fx efter alder. Forfatterens fremtid 1

12 Ingen lever evigt. Derfor vil selv produktive forfattere holde op med at skrive en dag. Der er altså en skriveperiode. Skriveperioden starter ved debut og slutter en eller anden dag. Jo senere debut, desto kortere skriveperiode. Herved har vi en model der siger: Mængden af udgivelser bestemmes af fordelingen af debuter kombineret med skriveperioden og med skrivetilbøjeligheden, eventuelt med en variabel skrivetilbøjelighed. Disse faktorer: Debut Skriveperiode Skrivetilbøjelighed vil tilsammen sige noget om hvor mange produkter vi kan forvente os fra en persongruppe. Hertil kommer det filter som forlagene udgør ved dels at udvælge, dels at udgive. Med de gode kår der har været for bogen i de sidste mange år, kan man sætte dette filter til en konstant - eller en voksende størrelse. Der er ikke noget i denne filtrering, fx skiftende markedsvilkår, der for alvor vil påvirke betragtningen. Alt dette er meget godt, men det må også eftervises. Man kunne forestille sig at disse forventninger er forkerte, så de må erstattes af nogle andre forventninger. Hvis en lovmæssighed kan påvises, kan udviklingen analyseres for at se om den igangværende udvikling er gavnlig for litteraturens mængde - eller det modsatte. Aktive skriveår I modellen med debut over en periode på 17 år kan det udregnes hvor mange skriveår en årgangs forfattere har. Vi ser her kun på de skriveår de tilsammen har inden for de 17 år. Nu lever de fleste forfattere meget længere og skriver meget mere, men igen - som en teoretisk model: År Debut Skriveår Debutårets Skriveår pr. år pr. debutår antal skriveår summeret Figur 3.4 Denne helt teoretiske model viser at de 66 forfattere inden for de 17 år i betragtningen opnår 594 skriveår. Herefter producerer gruppen 66 skriveår om året så længe alle i gruppen er i live. Modellen viser også at de 1 første kalenderår tegner sig for 481 skriveår altså 81 procent af de samlede skriveår. Dette ser ikke galt ud i forhold til forventninger om færre forfattere. Modellen må bare ikke læses på den måde. En forskydning i debutalderen således at færre kommer i gang kan afbildes på den måde at kurven starter 7 år senere og kun indeholder 1 år. Så ser tallene helt anderledes ud: Forfatterens fremtid 11

13 År Debut Skriveår Debutårets Skriveår pr. år pr. debutår antal skriveår summeret Figur 3.5 Holder disse påstande og kan sådanne mekanismer eftervises, er der en ubehagelig situation. Senere debuter vil sænke det samlede antal skriveår ganske meget. I perioden bliver der 173 skriveår og de i alt 44 personer vil yderligere producere 44 skriveår om året så længe alle er i live. Hvis begge ovenstående modeller matches med teorien om faldende skrivetilbøjelighed med alderen, vil forskellen blive endnu større. Hypoteser Ud fra de teoretiske betragtninger, som måske - eller måske ikke - passer (der kan også være tilfælde af delvis overensstemmelse med virkeligheden) kan der opstilles nogle hypoteser som skal forsøges eftervist i et konkret materiale. Hypotese 1 Forfatteres debut vil for en årgang kunne beskrives som en kurve med en klokkeform (normalfordeling). Hypotese 2 En skrivetilbøjelighed kan påvises. Der kan også påvises en faldende skrivetilbøjelighed med stigende alder. Hypotese 3 Forhold som debutalder og skrivetilbøjelighed kan variere og eventuelt kompensere således at der ikke nødvendigvis sker en betydende ændring i antallet af nyudgivne bøger hvis antallet af forfattere skulle være dalende. Hypotese 4 Umiddelbare observationer tyder på at antallet af nye forfattere er faldende. Dette er hovedhypotesen. Forfatterens fremtid 12

14 4. Strategier Der skal vælges metoder til at efterprøve hypoteserne og til at finde svar Næste opgave er at efterprøve hypoteserne. Her skal det igen understreges at efterprøvningen ikke skal handle om et mindre, litterært udsnit af den samlede bogproduktion, men at den overordnede hypotese er etableret ud fra det meget store materiale som biblioteksafgiftens 15. forfattere udgør. Der skal findes et datagrundlag der er så stort at det er troværdigt, men det skal også have en detailleringsgrad der ikke forringer troværdigheden. I første omgang samlede undersøgelsen sig om forskellige litteraturhistorier hvor der kunne hentes oplysninger om danske forfattere og deres debutalder. Hurtigt måtte det dog konstateres at der ikke var forfattere nok i sådanne kilder til at et talmateriale kunne siges at være interessant - for ikke at sige repræsentativt. Derefter koncentrerede jeg mig om Niels Chr. Lindtner: Danske og udenlandske forfattere efter omarbejdede udgave. Politikens Forlag, Jeg kan tilføje at Lindtner var min lærer på Danmarks Biblioteksskole for mange år siden. Værket rummer ca. 1 danske forfatterskaber. Debutåret kan findes, men bibliografien for hver forfatter er næppe udtømmende, så værket vil kun kunne sige noget om forfatterdebuter og ikke noget om skrivetilbøjelighed. Med de oplagte muligheder in mente er det på trods af manglerne naturligt at tage værket i betragtning. I den konkrete undersøgelse mest som en kontrolforanstaltning. Biblioteksstyrelsen stillede oplysninger til rådighed om både de 15. forfattere i biblioteksafgiften og til alle de værker forfatterne har tilmeldt til biblioteksafgiften. Det betød at der ville være mulighed for at arbejde med 15. forfatteres 233. værker. Herved er der et datagrundlag der er så omfattende at det ikke på nogen måde vil kunne skaffes bedre. Den samlede nationalbibliografi i maskinlæsbar form indeholder langt flere titler, men her er der ikke oplysninger om forfatternes fødselsår - bortset fra de tilfælde hvor en forfatter har et navn der kan forveksles med andre forfatternavne. Nationalbibliografien er således ikke et datasæt der har relevans for en undersøgelse af denne art. Forskellen mellem nationalbibliografiens og biblioteksafgiftens datasæt er at nationalbibliografien er mere omfattende i tid specielt i den ældre tid. Mens der er en forskel i volumen, er der ikke nogen forskel i hvad der kan komme med. Hverken nationalbibliografi eller biblioteksafgift har litterære præferencer. Her er alt med: Skønlitteraturen, den snævre og den populære. Den kulturbærende faglitteratur: Essay, filosofi, kunsthistorie, historie, erindringer etc. etc. Den populære faglitteratur inden for de samme emneområder og inden for alle andre. Den litteratur der er betænkninger, rapporter, årsberetninger og alt muligt andet hvoraf det meste aldrig vil kunne ses i en boghandel. Det er der alt sammen, for det indgår i definitionen af en nationalbibliografi og fordi alle der har skrevet bøger, kan få biblioteksafgift hvis bøgerne er købt af et bibliotek. Derfor handler denne undersøgelse heller ikke om noget snævert litterært eller noget finkulturelt, men om hele litteraturen og det at skrive - uanset hvad der skrives. Det har dog været naturligt at søge at underdele undersøgelsen for at se om forskellige kategorier af forfattere opfører sig på samme måde eller ej. Forfatterens fremtid 13

15 5. Lindtner: Danske og udenlandske forfattere 1 forfattere gennem 1 år Niels Chr. Lindtners Danske og udenlandske forfattere efter 1914 indeholder korte biografier og udvalg af udgivelser af danske og udenlandske forfattere efter Årstallet betyder: Udgivet efter Det er altså forfatterne til en række væsentlige værker der er kommet mellem 1914 og op til ca Det betyder at der kan være meget ældre forfattere som også skrev betydningsfulde bøger efter Vi kan altså vente et spektrum fra et fødselsår omkring 186 frem til næsten 196. Små hundrede år. Med en sådan aldersfordeling kunne man forvente at der ville være skævheder i materialet, fordi nogle perioder har interesseret mere end andre. Man kunne også forvente at der i den ældre gruppe ville mangle nogle. Det er ikke alle forfattere født i fx 1865 der stadig skrev vigtige bøger i Dette kunne indikere en underrepræsentation i de ældste årgange. De nyeste årgange har skrevet så lidt at det kan være svært at sige noget om en årgangs forløb. Der er ca. 1 danske forfattere medtaget (faktisk tal 997). De spænder meget vidt. Udvalget er utroligt bredt og flot. Nogle er ikke taget med i betragtningen i denne analyse. Det kan skyldes at deres fødselsår ikke er opgivet. Det gælder mest kvindelige forfattere, men det er ikke denne analyses sigte at se på kønsbestemte forhold, så det betyder ikke noget. Der er også forfattere hvor debutåret ikke kan tolkes entydigt. Disse er også udeladt. På den nedenstående figur 5.1 er der en aldersfordeling for alle forfattere. Den har et forløb som kan forventes i et gedigent udvalg. De meget gamle er der. Der er en lille gruppe født mellem De er altså mellem 55 og 6 i 1914, men har stadig en betydning i samtiden. Ikke i den fortid hvor de - og alle der ikke kom med - var unge og fremstormende. Fordelingskurvens venstreside er altså som forventet. Kurvens midterdel varierer noget tilfældigt frem til 193. Derefter kommer der 3 søjler der er klart lavere. I falder antallet af forfattere yderligere. Fra 195 er der ikke mange hvad der er naturligt, da forfatterne hér var meget unge på redaktionstidspunktet. Umiddelbart ville jeg forvente en mere aftrappet form på højresiden. Det kan skyldes redaktionelle overvejelser hvor de nyeste og mest aktuelle årgange har fået en lille fortrinsstilling. Lindtner var født i 1929, så det er hans samtidige. Forfatterens fremtid 14

16 Aldersfordeling efter fødselsår Figur 5.1 Alt dette er kun taget med for at give rammerne for datagrundlaget. Nu skal vi se på debutalderen. I figur 5.2 er den vist for hele materialet. Også her er der en opdeling i 5-års grupper. Det giver selvfølgelig en mindre præcision, men overskueligheden ville gå tabt hvis der blev arbejdet år for år. Desuden er materialet så relativt lille at det ikke ville kunne klare en så detaljeret opdeling. Umiddelbart ligner resultatet ikke den forventede klokkekurve. Det skyldes 2 forhold. Der er faktisk en klokkekurve, men den er stejlere end det teoretiske eksempel i hypoteseafsnittet. Klokkekurvens højreside forlænges fordi lovmæssigheden brydes af nogle ekstra, aldrende debutanter. Man kunne fristes til at sige at de der skriver på talentet og/eller en uddannelse følger klokkekurven. Mønsteret brydes af de debutanter der også skal have levet en tilværelse for at have baggrund til forfatterskabet. Forfatterens fremtid 15

17 Debutalder alle årgange 3 2 Antal forfattere Figur 5.2 På grund af diskussionen om den samlede aldersfordeling i udvalget kunne det være fristende at fjerne venstresiden og højresiden, altså de ældste og de yngste og så se hvad der sker. 2 Debutalder, fødte Antal forfattere Figur 5.3 Figur 5.3 omfatter derfor kun fødselsårene 1885 til Det bliver til i alt 673 forfattere. Den samme tendes findes klart i begge kurver så her har vi i hvert fald en korrektion til hypotesen. Forfatterens fremtid 16

18 For fuldstændighedens skyld kan man se på den gennemsnitlige debutalder. For hele materialet er den 33,2 år - for udsnittet er den 32,5. Det kan være nyttigt at se begge kurver for at se hvor forskellene opstår. Hovedparten af forskellen består i at der er en større andel af unge debutanter i udvalget efter Debutalder Alle forfattere Figur 5.4 Denne prøve giver følgende konklusioner: Materialet viser en homogenitet der gør det egnet til analyseformål. Datagrundlagets natur betyder at materialet kun kan bruges til at diskutere debutalder. Kurven over debutalder er tilnærmelsesvis en klokkeformet kurve hvor højresiden forlænges af de sene debuter. Hypotese 1 er således hverken dokumenteret eller afvist. Hypotese 1 må antages som delvist dækkende indtil andet eventuelt er dokumenteret. Forfatterens fremtid 17

19 titler En kort gennemgang af 233. titler. Ikke af indholdet, men af typer, begrænsninger, analysemuligheder, etc. Beskrivelse I biblioteksafgiften 1998 var der 1681 tilmeldte forfattere. De får ikke lige meget ud af at være tilmeldte. Nogle har skrevet mange bøger, nogle har skrevet tykke bøger. Disse egenskaber i kombination giver den største afgift hvis bøgerne også er købt i bibliotekerne. Hvor mange bøger har disse forfattere skrevet? I denne undersøgelse er der 233. titler med. I undersøgelsens materiale er oplag og uforandrede udgaver slået sammen. Herved bliver materialet en lille smule ældre, idet sammenlægningen har fundet sted på førsteudgavens udgivelsesår. For en forfatter er førsteudgaven vel også det vigtigste - litterært set. Økonomisk er det de efterfølgende oplag og udgaver der giver smør på brødet. Datagrundlaget består af oplysninger om forfattere og oversættere og deres bøger som det er beskrevet i BIA Systemet der anvendes i Biblioteksafgiftens administration. Materialets datering er Nærmere bestemt det materiale der dannede grundlag for udbetalingerne i De nyeste bøger i materialet er derfor bøger anskaffet inden indberetningen pr For hver person der modtager biblioteksafgift, kendes navn og status. Status er blandt andet om personen var levende ved udbetalingen, i så fald kendes alderen også. Status er også om vedkommende havde boet i udlandet i så lang tid at der ikke er registreret et CPR-nummer. I så fald kendes alderen heller ikke. Til hver person er knyttet de værker som vedkommende kan få biblioteksafgift af hvis de er købt i bibliotekerne. Værket er beskrevet som enten en bog eller en lydbog. Der er en kode for skønlitteratur og en kode for litteraturtype. Fx er der særlige regler for lyrik, og mekanismerne til udregning er registreret. Der er mange kategorier af sammenkobling mellem en person og et værk. Man kan være primær forfatter, dvs. at man har skrevet en del af værket eller hele værket. Man kan være sekundær forfatter, dvs. redaktør eller illustrator. Endelig kan man være oversætter af værket. Ud over den konkrete persons relation er der oplysninger om hvor mange personer der er knyttet til et bestemt værk, fx 3 primære forfattere hvis en bog er skrevet i fællesskab af 3. Disse oplysninger bruges til at bestemme en persons andel af et værk. Dette vil sammen med sidetallet og udbredelsen i bibliotekerne afgøre hvor stor en del af den samlede biblioteksafgiftspulje personen skal have udbetalt for dét værk. Det hele bliver summeret til en samlet udbetaling. Værkets udgivelsesår er også angivet. Alt dette lyder ganske enkelt. Enkelt er det dog ikke når de samlede oplysninger findes frem, da der er ganske mange data. Oplysningerne om en bog gentages for hver person der har del i den, så en antologi kan optræde mange gange. Nogle begrænsninger Disse mange data, der er skabt til et bestemt formål, kan ikke altid tjene et andet formål uden at der opstår problemer og tvivlstilfælde. I denne analyse er der derfor taget følgende forbehold: Analysen omfatter kun personer der er tilmeldt biblioteksafgiften. Der vil sikkert være nogle få andre, som også kunne få biblioteksafgift. Det kan dog ikke være mange når man tænker på Biblioteksafgiftsadministrationens opsøgende arbejde og den megen omtale ordningen har fået i de seneste år. Analysen gælder også kun for personer der var i live ved udbetalingen i Dette vil alt andet lige betyde at de ældre aldersgrupper er underrepræsenterede i den samlede betragtning. Der var ikke datagrundlag for at gøre andet. Der er i analysen redegjort for hvor meget der er holdt ude af denne grund. På samme måde er personer der er bosat uden for Danmark udeladt, da deres alder ikke er indeholdt i det materiale der er tilgået Hein Information Tools. Et problem viste sig ved angivelse af udgivelsesår. Her er der 2 årsager til at bestemmelsen kan være vanskelig: Forfatterens fremtid 18

20 Grunddata stammer fra nationalbibliografien som udarbejdes af Dansk BiblioteksCenter. For nationalbibliografien er der regler om hvordan et udgivelsesår angives hvis det ikke kendes, dvs. fremgår af publikationen. Dette gøres i nogle tilfælde ved at angive et interval eller en cirkaangivelse. Ved overførslen til BIA Systemet er der yderligere sket en tolkning af denne regel, så resultatet kan blive forvirrende. Et andet forhold er opstået i anvendelsen af data i BIA Systemet. Her har man, af grunde jeg ikke kender, valgt at anvende årstallet angivet i et værks hovedpost. Den beskrivelse der bruges til bøger og tilsvarende værker, går på den enkelte helhed, fx en bog. Hører flere bøger sammen og det kan de gøre på mange måder er det reglen at der udarbejdes en hovedpost der knytter de enkelte poster sammen. Hovedposten har årstallet fra det år hvor den første del udkom. Ved at anvende dette årstal kan man opleve at en person måske tilskrives et værk 5 år før sin fødsel hvis det fx er et bidrag til en årbog hvis første bind kom for så lang tid siden. Lad mig tage et eksempel: Min far skrev en bog om den romanske stenmester Horder. Den udkom i Den blev aldrig tilmeldt til biblioteksafgift. I 1986 blev den genudgivet i serien Romanske Stenarbejder. Denne serie begyndte i 1981, så dette år er knyttet til bogen i biblioteksafgiften. Disse problemer optræder oftest i årbøger og andre værker som er skrevet af mange personer. Ved at se på værker der kun er skrevet af én eller to personer, har man elimineret hovedparten af disse problemer. Det vil selvfølgelig udelade de personer der kun skriver i årbøger eller sammen med mange andre, men det skønnes ikke at give materialet slagside. Værre er det med værker skrevet af få personer. Her er det første binds udgivelse der er registreret. Disse værker kan ikke udelades, men et flerbindsværk vil typisk komme over en meget kort periode, så det giver ikke et større problem. På trods af disse udeladelser vil der være en tendens til at visse værker fremstår som ældre end de er. I denne analyse vil det alt i alt betyde at de er skrevet på et tidligere tidspunkt end det reelle. Fx tilskrives visse forfattere en debut der er tidligere end den faktiske. Det betyder at disse forhold vil have en effekt der er modsat de hypoteser som denne analyse bygger på. Det skønnes dog at det ikke har nogen større betydning. I praksis er problemet håndteret på den måde at en forfatter ikke får bøger regnet med hvis de er udkommet før han eller hun blev 19 år. Bøger angivet som udgivet før 194 og efter 1997 er udeladt. Betyder dette så noget? Nej det gør det ikke. Det er nogle hundrede af i alt 233. titler der giver problemet. Det giver ikke systematiske fejl af nogen betydning i det samlede materiale. Disse tilfælde er mindre end,2% af det samlede materiale. Opdeling Et andet problem er at materialet dårligt kan opdeles i originalværker og andre værker. Med originalværker menes værker der første gang indeholder en given tekst i forhold til værker der indeholder tekster der er kendte i forvejen, fx antologier der som oftest gentager tidligere udgivelser i en ny indpakning. Hvor det tidligere var nemt at lave sådanne sondringer, da det kun var bøger af én forfatter der fik biblioteksafgift, er tilværelsen i dag meget mere kompleks. For at få styr på de forskellige udgivelsestyper er de i denne undersøgelse opdelt i 4 grupper: Samtlige udgivelser (A) Udgivelser med mindre end 3 primære forfattere (B) Skønlitteratur med mindre end 3 primære forfattere (C) Oversatte værker (D) Mængden A er altså alle titler i en given betragtning. Mængden B er en delmængde af A. Mængden C er en delmængde af både A og B. Mængden D er en delmængde af A, men ikke delmængde af hverken B eller C. Mængderne B, C og D er tilsammen ikke lig med A. Forskellen, som vi kunne kalde E, er ikke særligt analyseret. Den omfatter hovedsageligt samleværker og antologier der ikke er oversat fra andre sprog. Altså er A=B+D+E. C indgår i B. Forfatterens fremtid 19

Q&A for Bogproduktionsstatistik

Q&A for Bogproduktionsstatistik Q&A for Bogproduktionsstatistik Om bogproduktionsstatistik generelt Hvorfor en ny bogproduktionsstatistik? Den hidtidige statistik er publiceret som klassiske tabeloversigter. Det var derfor oplagt i forbindelse

Læs mere

BIBLIOTEKS PENGENE 2000 Biblioteksstyrelsen informerer om biblioteksafgift

BIBLIOTEKS PENGENE 2000 Biblioteksstyrelsen informerer om biblioteksafgift BIBLIOTEKSSTYRELSEN BIBLIOTEKS PENGENE 2000 Biblioteksstyrelsen informerer om biblioteksafgift Information om de regler, der gælder for biblioteksafgiftsordningen fra 2000. Indhold Hvad er biblioteksafgiften?

Læs mere

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere,

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker Udarbejdet af DIOS A/S December 2001 INDHOLDSFORTEGNELSE REGISTRERING AF ANTAL BIBLIOTEKSBESØG...1 BAGGRUNDEN FOR METODENS UDVIKLING...1

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner Regnetest B: Praktisk regning Træn og Test Niveau: 9. klasse Med brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag Et forskningsprogram

Læs mere

Vejledning om Biblioteksafgift

Vejledning om Biblioteksafgift Vejledning om Biblioteksafgift Vejledning om biblioteksafgift Udgivet april 2011 af Styrelsen for Bibliotek og Medier Biblioteksafgift H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Tlf: 33 73 33 73 Fax:

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Kapitel 5 Renter og potenser

Kapitel 5 Renter og potenser Matematik C (må anvedes på Ørestad Gymnasium) Renter og potenser Når en variabel ændrer værdi, kan man spørge, hvor stor ændringen er. Her er to måder at angive ændringens størrelse. Hvis man vejer 95

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

BIBLIOTEKSSTYRELSEN BIBLIOTEKS PENGENE. Biblioteksstyrelsen informerer om biblioteksafgift

BIBLIOTEKSSTYRELSEN BIBLIOTEKS PENGENE. Biblioteksstyrelsen informerer om biblioteksafgift BIBLIOTEKSSTYRELSEN BIBLIOTEKS PENGENE Biblioteksstyrelsen informerer om biblioteksafgift København 2007 Bibliotekspengene 2003 2. reviderede udgave 2007 Udgivet af Biblioteksstyrelsen Sproglig bearbejdelse

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt?

Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt? Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt? Projektet drejer sig om at udvikle en metode, til at undersøge om et givet talmateriale med rimelighed kan siges at være normalfordelt.

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Kontrol af regnskaber i 2013 KONTROL REGNSKABER. Boligreguleringslovens 18 b Lejelovens 63 a. Februar 2014

Kontrol af regnskaber i 2013 KONTROL REGNSKABER. Boligreguleringslovens 18 b Lejelovens 63 a. Februar 2014 KONTROL AF REGNSKABER i 2013 Boligreguleringslovens 18 b Lejelovens 63 a Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0. Resume Side 1 2.0. Lovgrundlag og kriterier Side 2 3.0. Boligreguleringslovens 18 b Side 4

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale 5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen?

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? 31. oktober 211 Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? Redaktion Anders Friis Binzer abin@rd.dk Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Energispørgsmål fylder efterhånden

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring.

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring. Forbrugerpanelet om bankers salgsinitiativer Knap hver anden respondent (45%) er inden for de seneste fem blevet kontaktet en eller flere gange af deres bank med tilbud om produkter, de ikke allerede havde.

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Indledning. Hvem streamer?

Indledning. Hvem streamer? Indledning Producentforeningen har udarbejdet en undersøgelse af streaming af nye danske film; det såkaldte VOD-meter. Undersøgelsen gennemføres en gang i kvartalet og har til formål at belyse hvordan

Læs mere

Nettoomsætningen steg 4 % i 2004

Nettoomsætningen steg 4 % i 2004 Forlagsstatistikken 2004 Nettoomsætningen steg 4 % i 2004 Foto: Nils Bjervig Stigningen på 4 % er målt i løbende priser. I faste priser er stigningen på 3 %. Dermed ser det ud til, at de forudgående fem

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere

Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere 14.maj 212 Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere Det er fortsat udfordrende tider på boligmarkedet, og det er uden tvivl en situation, som kan give anledning til hovedbrud for boligsælgerne

Læs mere

Indhold. Forord 11. Indledning 13. Kapitel 1: Hvorfor udgive en bog? 17. Kapitel 2: Den gode idé sådan puster du liv i den 29

Indhold. Forord 11. Indledning 13. Kapitel 1: Hvorfor udgive en bog? 17. Kapitel 2: Den gode idé sådan puster du liv i den 29 Indhold Forord 11 Indledning 13 Hvad gør en bog succesfuld? 15 Myter om at udgive bøger 15 Kapitel 1: Hvorfor udgive en bog? 17 11 gode grunde til at udgive en bog 19 Man de dårlige undskyldninger i jorden!

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Indholdsfortegnelse Variabel-sammenhænge... 1 1. Hvad er en eksponentiel sammenhæng?... 2 2. Forklaring med ord af eksponentiel vækst... 2, 6

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014 Manual til regneark anvendt i bogen René Vitting 2014 Introduktion. Dette er en manual til de regneark, som du har downloadet sammen med bogen Ind i Gambling. Manualen beskriver, hvordan hvert regneark

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen Simpsons Paradoks Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Københavns Universitet 1 Simpsons Paradoks -Et emnearbejde om årsag og sammenhæng

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg

Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg Introduktion: Vi vil nu se på et konkret eksempel på hvordan man i praksis fordeler mandaterne i et repræsentativt demokrati,

Læs mere

Her følger en gennemgang af hovedpointerne.

Her følger en gennemgang af hovedpointerne. Undersøgelsen bygger på to sørgeskemaundersøgelser foretaget af YouGov fra KODA. Begge undersøgelser af rundspørgelser blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 12-64 år. Den ene

Læs mere

Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside

Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside Forord Denne vejledning beskriver baggrunden for begreber og sammenhænge i Danmarks Statistiks dokumentationssystem

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. DMI www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. DMI www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI www.dmi.dk Januar 2009 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført med

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

Kapitel 3 Lineære sammenhænge

Kapitel 3 Lineære sammenhænge Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Lineære sammenhænge Det sker tit, at man har flere variable, der beskriver en situation, og at der en sammenhæng mellem de variable. Enhver formel er faktisk

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Temaopgave i statistik for

Temaopgave i statistik for Temaopgave i statistik for matematik B og A Indhold Opgave 1. Kast med 12 terninger 20 gange i praksis... 3 Opgave 2. Kast med 12 terninger teoretisk... 4 Opgave 3. Kast med 12 terninger 20 gange simulering...

Læs mere

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg 19. februar 2013 Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg Vi har set nærmere på realkreditfinansieringen af andelsboligforeningerne herhjemme og udviklingen i denne over de senere år. Det

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

I. Deskriptiv analyse af kroppens proportioner

I. Deskriptiv analyse af kroppens proportioner Projektet er delt i to, og man kan vælge kun at gennemføre den ene del. Man kan vælge selv at frembringe data, fx gennem et samarbejde med idræt eller biologi, eller man kan anvende de foreliggende data,

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

ÅRS- STATISTIK. Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk

ÅRS- STATISTIK. Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk ÅRS- STATISTIK 2013 Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk Forlagenes omsætning 2013 Omsætning 2013 på niveau med 2012 Forlagenes omsætning

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere