BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Forfatterens fremtid. Udarbejdet af Morten Hein for Biblioteksstyrelsen RAPPORTER FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Forfatterens fremtid. Udarbejdet af Morten Hein for Biblioteksstyrelsen RAPPORTER FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 4"

Transkript

1 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Forfatterens fremtid Udarbejdet af Morten Hein for Biblioteksstyrelsen RAPPORTER FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 4 BS

2 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Forfatterens fremtid En analyse af forfattere, deres alder, antal, debut og skrivetilbøjelighed Udarbejdet af Morten Hein for Biblioteksstyrelsen Er bogstavet o en vokal eller en konsonant? Det er en vokal. Det er sådan en man køber i Lykkehjulet! HØRT I DR P København 2 1

3 Forfatterens fremtid En analyse af forfattere, deres alder, antal, debut og skrivetilbøjelighed Udarbejdet til Biblioteksstyrelsen for Morten Hein Rapporter fra Biblioteksstyrelsen. 4 Redaktør: Ellen Warrer Bertelsen Udgivet i 2 af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 151 København K Telefon: Telefax: E-post: Hjemmeside: Rapporten er kun tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside: bs.dk Layout: Stæhr Reklame og Marketing Typografi: Times New Roman PS ISSN: X Elektronisk ISBN:

4 Indhold Forord 1. Indledning 2. Citater fra to rapporter 3. Hypoteser 4. Strategier 5. Lindtner: Danske og udenlandske forfattere titler 7. Bøgernes antal og aldersfordeling 8. Forfatternes debut 9. Hvor meget skriver forfatterne 1. Forfatternes skrivetilbøjelighed 11. Konklusioner og sammenfatning Bilag

5 Forord Vi må se i øjnene at der er en faldende rekruttering af nye forfattere i Danmark og at deres tilbøjelighed til at skrive er mindre end tidligere! Det er et af de markante resultater af den foreliggende statistiske analyse som Morten Hein har udarbejdet for Biblioteksstyrelsen blandt andet på baggrund af et omfattende talmateriale fra Biblioteksafgiften. Biblioteksafgiften er med en årlig uddeling af omkring 15 mio. kr. en væsentlig indtægtskilde for mange danske forfattere. Biblioteksstyrelsen har som administrerende organ for afgiften fundet det naturligt at medvirke til at belyse tilvæksten af nye forfattere. Morten Heins konklusion er overraskende at der kan forudses et markant fald i antallet af forfattere i løbet af nogle år. Det overraskende består i at der for øjeblikket er registreret flere forfattere i Biblioteksafgiften end nogensinde før, p.t Tilvæksten af nytilmeldte har været stabil indtil nu, således er der de seneste tre år er tilmeldt mellem otte hundrede og ettusinde afgiftsmodtagere hvert år hvoraf langt de fleste er forfattere. Det er også bemærkelsesværdigt at Dansk bogfortegnelse år for år indeholder stadig flere poster (i ). Selv om en af årsagerne til denne vækst ganske vist er en mere omfattende registrering forekommer den alligevel sigende. Det har i hvert fald ikke tidligere været på grund af manglende titler og forfattere vi har følt litteraturen truet det har snarere været de vigende oplagstal, der har skabt uro. Om årsagerne til den statistiske tendens Morten Hein påviser kan vi i øjeblikket kun gisne at de er mangfoldige og at de stikker dybt således at her-og-nu -redningsaktioner næppe vil have nogen effekt. Biblioteksstyrelsen har i 2 intensiveret sit løbende informationsarbejde om biblioteksafgiften, blandt andet gennem en kampagne rettet mod forlagene og vil fortsætte dette arbejde i et forsøg på at sikre at de mange forfattere der fortsat er på banen sikres deres retmæssige andel af bibliotekspengene. Jens Thorhauge 4 4

6 1. Indledning Det begyndte som en niche i en anden analyse, men er nu blevet til en mere dybtgående analyse af forfatterne nu og i fremtiden Denne analyse handler om rekrutteringen af forfattere. Ikke om hvordan man overbeviser nogen om at de skal skrive, men en undersøgelse af om der er forfattere til at skrive fremtidens bøger. Hvordan opstår den tanke at der er problemer med rekrutteringen af forfattere? Den kunne være opstået på grund af stor indsigt og eftertanke, men den kom som et tilfældigt resultat af en analyse. Midt på året 1996 gennemførte jeg en analyse af biblioteksafgiften for perioden for Statens Bibliotekstjeneste, nu Biblioteksstyrelsen. Den blev publiceret under titlen Hvordan gik det så? Undersøgelsen rummede oplysninger om alle forfattere i biblioteksafgiftssystemet, om hvor mange bøger og point de havde i folke- og skolebibliotekerne. Alt i alt et materiale på mere end 15. personer. Der var dog ikke oplysninger om de enkelte bøger. På et tidspunkt var der en programstump der drillede. Eller rettere, jeg havde lavet en fejl som jeg ikke kunne gennemskue. I desperation besluttede jeg at gøre noget andet for senere at vende tilbage til problemet. Jeg beregnede så - lidt tilfældigt - en aldersfordeling for alle de personer som får biblioteksafgift. Da resultatet kom op på skærmen troede jeg at jeg havde lavet en ny fejl. Resultatet så ikke ud som jeg havde forventet. Jeg havde et nyt problem og gennemgik alle parametre for at finde fejlen, men der var ingen fejl. Som en kontrol fordelte jeg biblioteksafgiftens penge i forhold til modtagernes alder. Resultatet blev en kurve som den første. Resultatet var korrekt, selv om det var overraskende. En simpel tolkning - fuldstændig uden analyse - kunne kun sige at der var for få yngre forfattere i forhold til antallet af midaldrende forfattere. Så var det nemt at gøre sig tanker om den økologiske balance blandt forfattere og forestille sig nogle skrækscenarier om fremtiden, når de nuværende mange midaldrende forfattere bliver for gamle til fortsat at skrive. Hvem skal så skrive bøgerne? Det hele blev gengivet som en niche i den endelige rapport, men så skete der ikke mere. I sommeren 1998 opdaterede jeg rapporten fra Den nye rapport er ikke publiceret. Her var det også naturligt at se på aldersfordelingen. Der kunne ikke være sket meget på totaltallene på et par år, men der kunne være sket noget i de tilmeldinger der var kommet i de seneste to år. Det viste sig at tilmeldingerne havde stort set den samme aldersfordeling som det samlede materiale. Umiddelbart gjorde det næsten problemet større. I katalogen til Bogforum 98 var der et tillæg, Forfattergalleriet, med korte biografiske noter for de forfattere der skulle optræde. Lidt tilfældigt kom jeg til at lave en aldersfordeling på bagsiden af en kuvert. Så man på de 75 danske forfattere i fortegnelsen viste det sig at de modne og midaldrende havde en stor placering. Det er der ikke noget galt i. Det er kun problematisk hvis der ikke er nogle efterfølgere på vej. Spørgsmålet er om de nye generationer får skrevet sig op i et niveau så tidens storhed på bogområdet kan fastholdes og måske øges i fremtiden. Jeg blev nu overbevist om at der var et problem som burde undersøges. Formålet er at se om forfatterne som gruppe er ved at uddø - eller i det mindste blive decimeret, så det kan skade den danske bog. Det er elementært: Uden forfattere ingen bøger. Biblioteksstyrelsen har vist sig interesseret i at få spørgsmålet belyst. Biblioteksstyrelsen har endvidere stillet materiale til rådighed for undersøgelsen. Hvor mine tidligere analyser af biblioteksafgiften har været baseret på oplysninger om 15. forfattere, er denne analyse baseret både på de 15. forfattere og på deres 233. titler. Jeg skal skynde mig at komme med følgende udsagn: Dette er ikke ment som nogen hetz mod nogen forfatter eller ud fra en opfattelse af at det er forkert at skrive bøger når man er midaldrende. Ønsket er at undersøge hvilken udvikling der er i gang. Hensigten er at lægge op til en vurdering af fremtidens vilkår. Jeg er selv født i bare til orientering. Morten Hein Forfatterens fremtid 5

7 2. Citater fra to rapporter I mine to rapporter om biblioteksafgiften til Biblioteksstyrelsen, er der korte analyser om forfatterne og deres alder. Her gengives et par afsnit, så det ikke er nødvendigt at finde de gamle rapporter frem. Fra: Hvordan gik det så?, 1996: Forfatteres alder Figur 2.1 viser den samlede fordeling for tilmeldte i 1991 og 1996, som var i live i Den er måske ikke væsentlig i denne undersøgelse, snævert set, men viser nogle forhold som er kulturpolitisk interessante og stærkt urovækkende. Den viser i korthed at det er de midaldrende og ældre, der er bedst repræsenteret i biblioteksafgiften. Fraværet af unge og yngre forfattere kan godt give grund til overvejelser. 2 Forfattere fordelt på køn og alder. Tilmeldte 1991 og Kvinder Mænd Alle forfattere >1975 Figur 2.1 Figur 2.2 har også de nye i de sidste 5 års tilmeldinger med (dvs. forfattere nytilmeldte mellem 1991 og 1996). Selv om der er sket en ændring med flere yngre, rører det ikke ved hovedindtrykket, nemlig at den store gruppe modtagere af biblioteksafgift er midaldrende og ældre personer. Mere end 2 af de 3 nytilmeldte har en alder mellem 46 og 6 år. Det er bekymrende at gruppen under fyrre ikke er kommet i gang med at skrive - endnu. Tager man de sædvanlige forhold i betragtning hvornår en forfatter debuterer etc., må man nok med beklagelse konstatere at de yngre forfattere stort set ikke eksisterer - og at de måske heller ikke kommer. Forfatterens fremtid 6

8 Figurerne kan i værste fald tages som et billede på litteraturens afslutning. Så kan bibliotekerne heller ikke købe den. Biblioteksafgiften bliver overflødig. 3 Aldersfordeling. Alle tilmeldte Kvinder Mænd I alt Tusinder >1985 Figur 2.2 Bind fordelt efter forfatteres køn og alder Kvinder Mænd I alt Millioner >1975 Figur 2.3 Figur 2.3 viser at der er stort set den samme fordeling i værker. Det er altså ikke sådan at de færre yngre forfattere skriver mere, som købes mere, snarere viser figuren at de yngre forfattere købes mindre. Ud over det dramatiske fald for forfattere født efter 1955 kan man også notere stigningen i kvindelige forfatteres værker i biblioteker - vel at mærke kvindelige forfattere født efter Forfatterens fremtid 7

9 Fra: Biblioteksafgiften En analyse udarbejdet til Biblioteksstyrelsen, 1998: Figur 2.4 Nytilmeldte er stadig forfattere der har skrevet i flere år, men som ikke har været opmærksomme på, at de kunne få biblioteksafgift. De nytilmeldte syner så lidt i figur 2.4 at de må illustreres bedre. Derfor er de vist alene i figur 2.5. Det kan nu ses at der faktisk begynder at komme forfattere som kun er 3-4 år gamle. De unge er stadig ikke fremherskende. I de sidste år er der faktisk tilmeldt flere forfattere med en alder over 7 end forfattere under 3. Figur 2.5 Forfatterens fremtid 8

10 3. Hypoteser I en undersøgelse er det vigtigt at fortælle hvad man leder efter. Det skal dog tilføjes at man også kan finde noget uventet. En forenklet teoretisk model Hvilken adfærd har vi i tilvæksten af nye forfattere? I virkeligheden vil der være nogle løbende forskydninger. Visse år er gode, visse andre mindre gode. Nogle generationer har flere forfattere end andre. I et hypotesearbejde skal man forenkle spørgsmålet for at kunne påvise udsving. Der er dog en forventning om en stabil udvikling. Bogen har haft en stigende placering i mediemarkedet, så der har været gode forhold for at komme til at skrive. Vi skal altså forsøge at opstille nogle rammer for hvad der er tilfældige forskydninger der ikke betyder noget i det store spil, og hvad der måske kan være ganske bekymrende. Om debutalder Umiddelbart ville jeg forestille mig at der er et mønster for forfatteres debutalder. Uden debut - ingen forfatter. Nogle starter meget unge, mens andre venter til de for eksempel har en videnskabelig baggrund for forfattervirksomheden. Andre venter til de har en større livserfaring. Måske bliver erfaringen til erindringer. Hvis vi betragter en årgang eller en anden samtidighedsgruppe af personer, kunne man antage at nogle få vil starte virksomheden i en ung alder. Så kunne der komme flere og flere i en periode indtil årgangen begynder at forstene, så vil der komme færre og færre nye forfattere. Man kunne tænke sig et forløb for en fødselsårgang som beskrevet i figur 3.1, hvor 1. række angiver årsopdelingen efter første forfatter har debuteret, herefter kommer antallet af nye forfattere i de enkelte år. Endelig er det samlede antal forfattere summeret: En årgangs debut Tidsakse i år Debut/år Forfattere i alt Figur 3.1 Det kan også vises grafisk: En årgangs debut År for år 8 6 debut/år forfattere i alt Figur 3.2 Forfatterens fremtid 9

11 Da det er en hypotese, er debutkurven konstrueret som lav klokkekurve - en normalfordelingskurve. Opgaven består i at se om virkeligheden ser ligesådan ud eller hvad forskellen måtte være. Konstruktionen er med vilje flyttet fra det virkelige liv. Hvis første forfatters debutalder sættes til 2 år vil alle skrivende talenter efter denne model have vist sig på banen ved det 37. år. Det er klart forkert, men model- og hypotesearbejde må hellere holde hovedet koldt ved forenkling end komme med for vidtløftige teorier. Det skal bemærkes at normalfordelingenskurven er meget robust, da hovedparten af alle observationer er tæt på det matematiske gennemsnit. Andre fordelingsmønstre, med andre former, kan være enklere at påvirke mærkbart ved selv relativt små ændringer. Debut sammenfattet for flere årgange For at komme videre er det ikke nok at se på en årgang, man må også se på flere år under et. Det efterfølgende eksempel viser hvordan det ville se ud hvis hvert år var ligesom det allerede viste år. Figur 3.3 viser summen af 3 figurer som vist i figur 3.2 lagt et år efter hinanden. Summen af 3 års normalfordelingskurver. Det bliver tilsammen til en kurve der viser hvad de enkelte kalenderår har i alt af debutanter, uanset disses alder. Den viser at der i kurven kommer en stabil periode med et fast antal debuter pr. år på 66, hvor debutanterne vil være i forskellige aldre. Det er højresiden der er interessant. Det er i virkeligheden den der skal sammenlignes med den faktiske udvikling for at se om antallet af nye forfattere er nok til at holde bestanden i live. 8 Summen af forfatterdebut'er år for år for 3 årgange gennem 46 år Debut'er pr år Figur 3.3 Venstresiden er ikke så interessant. Litteraturen er ikke lige begyndt. Der har været forfattere før det øjeblik, denne teoretiske betragtning starter. Den kan være interessant hvis det viser sig at en situation ikke har været stabil i en længere periode. Skulle der komme til at mangle debuter i en periode kunne man forestille sig at det kunne kompenseres ved at der er flere debuter på et senere tidspunkt, altså at der er flere, der i en mere moden alder giver sig til at skrive. Man kunne også forestille sig at skrivetilbøjeligheden ikke var den samme for alle. Det ved vi at den ikke er. Nogle skriver deres livs bog. Andre skriver mange bøger i deres liv. Her, som andre steder i denne analyse, er der regnet med store statistiske grupper, faktisk den samlede bogproduktion. Endelig kunne man forestille sig at skrivetilbøjelighed ikke var en konstant, men en faktor der varierede, fx efter alder. Forfatterens fremtid 1

12 Ingen lever evigt. Derfor vil selv produktive forfattere holde op med at skrive en dag. Der er altså en skriveperiode. Skriveperioden starter ved debut og slutter en eller anden dag. Jo senere debut, desto kortere skriveperiode. Herved har vi en model der siger: Mængden af udgivelser bestemmes af fordelingen af debuter kombineret med skriveperioden og med skrivetilbøjeligheden, eventuelt med en variabel skrivetilbøjelighed. Disse faktorer: Debut Skriveperiode Skrivetilbøjelighed vil tilsammen sige noget om hvor mange produkter vi kan forvente os fra en persongruppe. Hertil kommer det filter som forlagene udgør ved dels at udvælge, dels at udgive. Med de gode kår der har været for bogen i de sidste mange år, kan man sætte dette filter til en konstant - eller en voksende størrelse. Der er ikke noget i denne filtrering, fx skiftende markedsvilkår, der for alvor vil påvirke betragtningen. Alt dette er meget godt, men det må også eftervises. Man kunne forestille sig at disse forventninger er forkerte, så de må erstattes af nogle andre forventninger. Hvis en lovmæssighed kan påvises, kan udviklingen analyseres for at se om den igangværende udvikling er gavnlig for litteraturens mængde - eller det modsatte. Aktive skriveår I modellen med debut over en periode på 17 år kan det udregnes hvor mange skriveår en årgangs forfattere har. Vi ser her kun på de skriveår de tilsammen har inden for de 17 år. Nu lever de fleste forfattere meget længere og skriver meget mere, men igen - som en teoretisk model: År Debut Skriveår Debutårets Skriveår pr. år pr. debutår antal skriveår summeret Figur 3.4 Denne helt teoretiske model viser at de 66 forfattere inden for de 17 år i betragtningen opnår 594 skriveår. Herefter producerer gruppen 66 skriveår om året så længe alle i gruppen er i live. Modellen viser også at de 1 første kalenderår tegner sig for 481 skriveår altså 81 procent af de samlede skriveår. Dette ser ikke galt ud i forhold til forventninger om færre forfattere. Modellen må bare ikke læses på den måde. En forskydning i debutalderen således at færre kommer i gang kan afbildes på den måde at kurven starter 7 år senere og kun indeholder 1 år. Så ser tallene helt anderledes ud: Forfatterens fremtid 11

13 År Debut Skriveår Debutårets Skriveår pr. år pr. debutår antal skriveår summeret Figur 3.5 Holder disse påstande og kan sådanne mekanismer eftervises, er der en ubehagelig situation. Senere debuter vil sænke det samlede antal skriveår ganske meget. I perioden bliver der 173 skriveår og de i alt 44 personer vil yderligere producere 44 skriveår om året så længe alle er i live. Hvis begge ovenstående modeller matches med teorien om faldende skrivetilbøjelighed med alderen, vil forskellen blive endnu større. Hypoteser Ud fra de teoretiske betragtninger, som måske - eller måske ikke - passer (der kan også være tilfælde af delvis overensstemmelse med virkeligheden) kan der opstilles nogle hypoteser som skal forsøges eftervist i et konkret materiale. Hypotese 1 Forfatteres debut vil for en årgang kunne beskrives som en kurve med en klokkeform (normalfordeling). Hypotese 2 En skrivetilbøjelighed kan påvises. Der kan også påvises en faldende skrivetilbøjelighed med stigende alder. Hypotese 3 Forhold som debutalder og skrivetilbøjelighed kan variere og eventuelt kompensere således at der ikke nødvendigvis sker en betydende ændring i antallet af nyudgivne bøger hvis antallet af forfattere skulle være dalende. Hypotese 4 Umiddelbare observationer tyder på at antallet af nye forfattere er faldende. Dette er hovedhypotesen. Forfatterens fremtid 12

14 4. Strategier Der skal vælges metoder til at efterprøve hypoteserne og til at finde svar Næste opgave er at efterprøve hypoteserne. Her skal det igen understreges at efterprøvningen ikke skal handle om et mindre, litterært udsnit af den samlede bogproduktion, men at den overordnede hypotese er etableret ud fra det meget store materiale som biblioteksafgiftens 15. forfattere udgør. Der skal findes et datagrundlag der er så stort at det er troværdigt, men det skal også have en detailleringsgrad der ikke forringer troværdigheden. I første omgang samlede undersøgelsen sig om forskellige litteraturhistorier hvor der kunne hentes oplysninger om danske forfattere og deres debutalder. Hurtigt måtte det dog konstateres at der ikke var forfattere nok i sådanne kilder til at et talmateriale kunne siges at være interessant - for ikke at sige repræsentativt. Derefter koncentrerede jeg mig om Niels Chr. Lindtner: Danske og udenlandske forfattere efter omarbejdede udgave. Politikens Forlag, Jeg kan tilføje at Lindtner var min lærer på Danmarks Biblioteksskole for mange år siden. Værket rummer ca. 1 danske forfatterskaber. Debutåret kan findes, men bibliografien for hver forfatter er næppe udtømmende, så værket vil kun kunne sige noget om forfatterdebuter og ikke noget om skrivetilbøjelighed. Med de oplagte muligheder in mente er det på trods af manglerne naturligt at tage værket i betragtning. I den konkrete undersøgelse mest som en kontrolforanstaltning. Biblioteksstyrelsen stillede oplysninger til rådighed om både de 15. forfattere i biblioteksafgiften og til alle de værker forfatterne har tilmeldt til biblioteksafgiften. Det betød at der ville være mulighed for at arbejde med 15. forfatteres 233. værker. Herved er der et datagrundlag der er så omfattende at det ikke på nogen måde vil kunne skaffes bedre. Den samlede nationalbibliografi i maskinlæsbar form indeholder langt flere titler, men her er der ikke oplysninger om forfatternes fødselsår - bortset fra de tilfælde hvor en forfatter har et navn der kan forveksles med andre forfatternavne. Nationalbibliografien er således ikke et datasæt der har relevans for en undersøgelse af denne art. Forskellen mellem nationalbibliografiens og biblioteksafgiftens datasæt er at nationalbibliografien er mere omfattende i tid specielt i den ældre tid. Mens der er en forskel i volumen, er der ikke nogen forskel i hvad der kan komme med. Hverken nationalbibliografi eller biblioteksafgift har litterære præferencer. Her er alt med: Skønlitteraturen, den snævre og den populære. Den kulturbærende faglitteratur: Essay, filosofi, kunsthistorie, historie, erindringer etc. etc. Den populære faglitteratur inden for de samme emneområder og inden for alle andre. Den litteratur der er betænkninger, rapporter, årsberetninger og alt muligt andet hvoraf det meste aldrig vil kunne ses i en boghandel. Det er der alt sammen, for det indgår i definitionen af en nationalbibliografi og fordi alle der har skrevet bøger, kan få biblioteksafgift hvis bøgerne er købt af et bibliotek. Derfor handler denne undersøgelse heller ikke om noget snævert litterært eller noget finkulturelt, men om hele litteraturen og det at skrive - uanset hvad der skrives. Det har dog været naturligt at søge at underdele undersøgelsen for at se om forskellige kategorier af forfattere opfører sig på samme måde eller ej. Forfatterens fremtid 13

15 5. Lindtner: Danske og udenlandske forfattere 1 forfattere gennem 1 år Niels Chr. Lindtners Danske og udenlandske forfattere efter 1914 indeholder korte biografier og udvalg af udgivelser af danske og udenlandske forfattere efter Årstallet betyder: Udgivet efter Det er altså forfatterne til en række væsentlige værker der er kommet mellem 1914 og op til ca Det betyder at der kan være meget ældre forfattere som også skrev betydningsfulde bøger efter Vi kan altså vente et spektrum fra et fødselsår omkring 186 frem til næsten 196. Små hundrede år. Med en sådan aldersfordeling kunne man forvente at der ville være skævheder i materialet, fordi nogle perioder har interesseret mere end andre. Man kunne også forvente at der i den ældre gruppe ville mangle nogle. Det er ikke alle forfattere født i fx 1865 der stadig skrev vigtige bøger i Dette kunne indikere en underrepræsentation i de ældste årgange. De nyeste årgange har skrevet så lidt at det kan være svært at sige noget om en årgangs forløb. Der er ca. 1 danske forfattere medtaget (faktisk tal 997). De spænder meget vidt. Udvalget er utroligt bredt og flot. Nogle er ikke taget med i betragtningen i denne analyse. Det kan skyldes at deres fødselsår ikke er opgivet. Det gælder mest kvindelige forfattere, men det er ikke denne analyses sigte at se på kønsbestemte forhold, så det betyder ikke noget. Der er også forfattere hvor debutåret ikke kan tolkes entydigt. Disse er også udeladt. På den nedenstående figur 5.1 er der en aldersfordeling for alle forfattere. Den har et forløb som kan forventes i et gedigent udvalg. De meget gamle er der. Der er en lille gruppe født mellem De er altså mellem 55 og 6 i 1914, men har stadig en betydning i samtiden. Ikke i den fortid hvor de - og alle der ikke kom med - var unge og fremstormende. Fordelingskurvens venstreside er altså som forventet. Kurvens midterdel varierer noget tilfældigt frem til 193. Derefter kommer der 3 søjler der er klart lavere. I falder antallet af forfattere yderligere. Fra 195 er der ikke mange hvad der er naturligt, da forfatterne hér var meget unge på redaktionstidspunktet. Umiddelbart ville jeg forvente en mere aftrappet form på højresiden. Det kan skyldes redaktionelle overvejelser hvor de nyeste og mest aktuelle årgange har fået en lille fortrinsstilling. Lindtner var født i 1929, så det er hans samtidige. Forfatterens fremtid 14

16 Aldersfordeling efter fødselsår Figur 5.1 Alt dette er kun taget med for at give rammerne for datagrundlaget. Nu skal vi se på debutalderen. I figur 5.2 er den vist for hele materialet. Også her er der en opdeling i 5-års grupper. Det giver selvfølgelig en mindre præcision, men overskueligheden ville gå tabt hvis der blev arbejdet år for år. Desuden er materialet så relativt lille at det ikke ville kunne klare en så detaljeret opdeling. Umiddelbart ligner resultatet ikke den forventede klokkekurve. Det skyldes 2 forhold. Der er faktisk en klokkekurve, men den er stejlere end det teoretiske eksempel i hypoteseafsnittet. Klokkekurvens højreside forlænges fordi lovmæssigheden brydes af nogle ekstra, aldrende debutanter. Man kunne fristes til at sige at de der skriver på talentet og/eller en uddannelse følger klokkekurven. Mønsteret brydes af de debutanter der også skal have levet en tilværelse for at have baggrund til forfatterskabet. Forfatterens fremtid 15

17 Debutalder alle årgange 3 2 Antal forfattere Figur 5.2 På grund af diskussionen om den samlede aldersfordeling i udvalget kunne det være fristende at fjerne venstresiden og højresiden, altså de ældste og de yngste og så se hvad der sker. 2 Debutalder, fødte Antal forfattere Figur 5.3 Figur 5.3 omfatter derfor kun fødselsårene 1885 til Det bliver til i alt 673 forfattere. Den samme tendes findes klart i begge kurver så her har vi i hvert fald en korrektion til hypotesen. Forfatterens fremtid 16

18 For fuldstændighedens skyld kan man se på den gennemsnitlige debutalder. For hele materialet er den 33,2 år - for udsnittet er den 32,5. Det kan være nyttigt at se begge kurver for at se hvor forskellene opstår. Hovedparten af forskellen består i at der er en større andel af unge debutanter i udvalget efter Debutalder Alle forfattere Figur 5.4 Denne prøve giver følgende konklusioner: Materialet viser en homogenitet der gør det egnet til analyseformål. Datagrundlagets natur betyder at materialet kun kan bruges til at diskutere debutalder. Kurven over debutalder er tilnærmelsesvis en klokkeformet kurve hvor højresiden forlænges af de sene debuter. Hypotese 1 er således hverken dokumenteret eller afvist. Hypotese 1 må antages som delvist dækkende indtil andet eventuelt er dokumenteret. Forfatterens fremtid 17

19 titler En kort gennemgang af 233. titler. Ikke af indholdet, men af typer, begrænsninger, analysemuligheder, etc. Beskrivelse I biblioteksafgiften 1998 var der 1681 tilmeldte forfattere. De får ikke lige meget ud af at være tilmeldte. Nogle har skrevet mange bøger, nogle har skrevet tykke bøger. Disse egenskaber i kombination giver den største afgift hvis bøgerne også er købt i bibliotekerne. Hvor mange bøger har disse forfattere skrevet? I denne undersøgelse er der 233. titler med. I undersøgelsens materiale er oplag og uforandrede udgaver slået sammen. Herved bliver materialet en lille smule ældre, idet sammenlægningen har fundet sted på førsteudgavens udgivelsesår. For en forfatter er førsteudgaven vel også det vigtigste - litterært set. Økonomisk er det de efterfølgende oplag og udgaver der giver smør på brødet. Datagrundlaget består af oplysninger om forfattere og oversættere og deres bøger som det er beskrevet i BIA Systemet der anvendes i Biblioteksafgiftens administration. Materialets datering er Nærmere bestemt det materiale der dannede grundlag for udbetalingerne i De nyeste bøger i materialet er derfor bøger anskaffet inden indberetningen pr For hver person der modtager biblioteksafgift, kendes navn og status. Status er blandt andet om personen var levende ved udbetalingen, i så fald kendes alderen også. Status er også om vedkommende havde boet i udlandet i så lang tid at der ikke er registreret et CPR-nummer. I så fald kendes alderen heller ikke. Til hver person er knyttet de værker som vedkommende kan få biblioteksafgift af hvis de er købt i bibliotekerne. Værket er beskrevet som enten en bog eller en lydbog. Der er en kode for skønlitteratur og en kode for litteraturtype. Fx er der særlige regler for lyrik, og mekanismerne til udregning er registreret. Der er mange kategorier af sammenkobling mellem en person og et værk. Man kan være primær forfatter, dvs. at man har skrevet en del af værket eller hele værket. Man kan være sekundær forfatter, dvs. redaktør eller illustrator. Endelig kan man være oversætter af værket. Ud over den konkrete persons relation er der oplysninger om hvor mange personer der er knyttet til et bestemt værk, fx 3 primære forfattere hvis en bog er skrevet i fællesskab af 3. Disse oplysninger bruges til at bestemme en persons andel af et værk. Dette vil sammen med sidetallet og udbredelsen i bibliotekerne afgøre hvor stor en del af den samlede biblioteksafgiftspulje personen skal have udbetalt for dét værk. Det hele bliver summeret til en samlet udbetaling. Værkets udgivelsesår er også angivet. Alt dette lyder ganske enkelt. Enkelt er det dog ikke når de samlede oplysninger findes frem, da der er ganske mange data. Oplysningerne om en bog gentages for hver person der har del i den, så en antologi kan optræde mange gange. Nogle begrænsninger Disse mange data, der er skabt til et bestemt formål, kan ikke altid tjene et andet formål uden at der opstår problemer og tvivlstilfælde. I denne analyse er der derfor taget følgende forbehold: Analysen omfatter kun personer der er tilmeldt biblioteksafgiften. Der vil sikkert være nogle få andre, som også kunne få biblioteksafgift. Det kan dog ikke være mange når man tænker på Biblioteksafgiftsadministrationens opsøgende arbejde og den megen omtale ordningen har fået i de seneste år. Analysen gælder også kun for personer der var i live ved udbetalingen i Dette vil alt andet lige betyde at de ældre aldersgrupper er underrepræsenterede i den samlede betragtning. Der var ikke datagrundlag for at gøre andet. Der er i analysen redegjort for hvor meget der er holdt ude af denne grund. På samme måde er personer der er bosat uden for Danmark udeladt, da deres alder ikke er indeholdt i det materiale der er tilgået Hein Information Tools. Et problem viste sig ved angivelse af udgivelsesår. Her er der 2 årsager til at bestemmelsen kan være vanskelig: Forfatterens fremtid 18

20 Grunddata stammer fra nationalbibliografien som udarbejdes af Dansk BiblioteksCenter. For nationalbibliografien er der regler om hvordan et udgivelsesår angives hvis det ikke kendes, dvs. fremgår af publikationen. Dette gøres i nogle tilfælde ved at angive et interval eller en cirkaangivelse. Ved overførslen til BIA Systemet er der yderligere sket en tolkning af denne regel, så resultatet kan blive forvirrende. Et andet forhold er opstået i anvendelsen af data i BIA Systemet. Her har man, af grunde jeg ikke kender, valgt at anvende årstallet angivet i et værks hovedpost. Den beskrivelse der bruges til bøger og tilsvarende værker, går på den enkelte helhed, fx en bog. Hører flere bøger sammen og det kan de gøre på mange måder er det reglen at der udarbejdes en hovedpost der knytter de enkelte poster sammen. Hovedposten har årstallet fra det år hvor den første del udkom. Ved at anvende dette årstal kan man opleve at en person måske tilskrives et værk 5 år før sin fødsel hvis det fx er et bidrag til en årbog hvis første bind kom for så lang tid siden. Lad mig tage et eksempel: Min far skrev en bog om den romanske stenmester Horder. Den udkom i Den blev aldrig tilmeldt til biblioteksafgift. I 1986 blev den genudgivet i serien Romanske Stenarbejder. Denne serie begyndte i 1981, så dette år er knyttet til bogen i biblioteksafgiften. Disse problemer optræder oftest i årbøger og andre værker som er skrevet af mange personer. Ved at se på værker der kun er skrevet af én eller to personer, har man elimineret hovedparten af disse problemer. Det vil selvfølgelig udelade de personer der kun skriver i årbøger eller sammen med mange andre, men det skønnes ikke at give materialet slagside. Værre er det med værker skrevet af få personer. Her er det første binds udgivelse der er registreret. Disse værker kan ikke udelades, men et flerbindsværk vil typisk komme over en meget kort periode, så det giver ikke et større problem. På trods af disse udeladelser vil der være en tendens til at visse værker fremstår som ældre end de er. I denne analyse vil det alt i alt betyde at de er skrevet på et tidligere tidspunkt end det reelle. Fx tilskrives visse forfattere en debut der er tidligere end den faktiske. Det betyder at disse forhold vil have en effekt der er modsat de hypoteser som denne analyse bygger på. Det skønnes dog at det ikke har nogen større betydning. I praksis er problemet håndteret på den måde at en forfatter ikke får bøger regnet med hvis de er udkommet før han eller hun blev 19 år. Bøger angivet som udgivet før 194 og efter 1997 er udeladt. Betyder dette så noget? Nej det gør det ikke. Det er nogle hundrede af i alt 233. titler der giver problemet. Det giver ikke systematiske fejl af nogen betydning i det samlede materiale. Disse tilfælde er mindre end,2% af det samlede materiale. Opdeling Et andet problem er at materialet dårligt kan opdeles i originalværker og andre værker. Med originalværker menes værker der første gang indeholder en given tekst i forhold til værker der indeholder tekster der er kendte i forvejen, fx antologier der som oftest gentager tidligere udgivelser i en ny indpakning. Hvor det tidligere var nemt at lave sådanne sondringer, da det kun var bøger af én forfatter der fik biblioteksafgift, er tilværelsen i dag meget mere kompleks. For at få styr på de forskellige udgivelsestyper er de i denne undersøgelse opdelt i 4 grupper: Samtlige udgivelser (A) Udgivelser med mindre end 3 primære forfattere (B) Skønlitteratur med mindre end 3 primære forfattere (C) Oversatte værker (D) Mængden A er altså alle titler i en given betragtning. Mængden B er en delmængde af A. Mængden C er en delmængde af både A og B. Mængden D er en delmængde af A, men ikke delmængde af hverken B eller C. Mængderne B, C og D er tilsammen ikke lig med A. Forskellen, som vi kunne kalde E, er ikke særligt analyseret. Den omfatter hovedsageligt samleværker og antologier der ikke er oversat fra andre sprog. Altså er A=B+D+E. C indgår i B. Forfatterens fremtid 19

Q&A for Bogproduktionsstatistik

Q&A for Bogproduktionsstatistik Q&A for Bogproduktionsstatistik Om bogproduktionsstatistik generelt Hvorfor en ny bogproduktionsstatistik? Den hidtidige statistik er publiceret som klassiske tabeloversigter. Det var derfor oplagt i forbindelse

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

BIBLIOTEKS PENGENE 2000 Biblioteksstyrelsen informerer om biblioteksafgift

BIBLIOTEKS PENGENE 2000 Biblioteksstyrelsen informerer om biblioteksafgift BIBLIOTEKSSTYRELSEN BIBLIOTEKS PENGENE 2000 Biblioteksstyrelsen informerer om biblioteksafgift Information om de regler, der gælder for biblioteksafgiftsordningen fra 2000. Indhold Hvad er biblioteksafgiften?

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere,

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

Vurdering af ratingtabel og fordelingen af spillere på klasser i

Vurdering af ratingtabel og fordelingen af spillere på klasser i maj 2013 Gert Jørgensen Vurdering af ratingtabel og fordelingen af spillere på klasser i 2012-13 Stævne- og ratinggruppen har 2 typer af opgaver i forhold til ratinglisten. 1. Vi overvåger o Listens evne

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

Forlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006

Forlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006 statistik Forlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006 Danske forlags nettoomsætning (ekskl. forhandlerrabat og moms) blev i 2006 2,292 mia. kr. mod 2,234 mia. kr. i 2005, 2,010 mia. kr.

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

3. kvartal 2004 +21 % viser umiddelbart, at omsætningen fortsætter med at rette sig efter nedgangen

3. kvartal 2004 +21 % viser umiddelbart, at omsætningen fortsætter med at rette sig efter nedgangen Bogbarometret Bogsalget i Danmark 3. kvartal 2004 Bogomsætning med ujævn udvikling, men stadig pil opad helt samme tendens som i 2. kvartal 2004. Skønlitteraturen havde en rekordomsætning i 3. kvartal

Læs mere

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner Regnetest B: Praktisk regning Træn og Test Niveau: 9. klasse Med brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag Et forskningsprogram

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat

Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat Indhold: Om notatet... 1 Indledning... 2 Bogbarometret... 4 2008-9... 4 Forlagenes salg fordelt på salgskanaler ifl. Bogbarometret

Læs mere

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser: Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Notat 4. december 2015 J.nr. 15-2366409 Person og Pension khk Børnecheck til vandrende arbejdstagere 2008-2013 I det følgende

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem. Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem

Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem. Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem Notat af 1. april 2003 Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem For alle patienter med et vist årligt lægemiddelforbrug

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat og Prisme ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

4. kvartal 2003 -4 % år bedre omsætningsmæssigt,

4. kvartal 2003 -4 % år bedre omsætningsmæssigt, Bogbarometret Bogsalget i Danmark Bogsalget i Danmark i 4. kvartal 2003 og i hele 2003 4. kvartal 2003 Hele året 2003 Omsætningen faldt i 2003 med 4 %, regnet i løbende priser. Men indregner man udviklingen

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet

Læs mere

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Tabellen herunder viser udviklingen af USA's befolkning fra 1850-1910 hvor befolkningstallet er angivet i millioner: Vi har tidligere redegjort for at antallet

Læs mere

Andersen vedrørende Kulturstyrelsens afgørelse om biblioteksafgift i sag DF 33005.

Andersen vedrørende Kulturstyrelsens afgørelse om biblioteksafgift i sag DF 33005. Biblioteksafgiftsnævnet Sekretariatet: Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tel : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk 27. august 2013 Biblioteksafgiftsnævnets behandling

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Bilag 1. Om læsning og tolkning af kort udformet ved hjælp af korrespondanceanalysen.

Bilag 1. Om læsning og tolkning af kort udformet ved hjælp af korrespondanceanalysen. Bilag 1. Om læsning og tolkning af kort udformet ved hjælp af korrespondanceanalysen. Korrespondanceanalysen er en multivariat statistisk analyseform, som i modsætning til mange af de mere traditionelle

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

SkoleKom brugerfeedback 2012

SkoleKom brugerfeedback 2012 SkoleKom brugerfeedback 2012 Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere i grundskolen September 2012 Indhold 1 SkoleKom-facts... 3 2 Brugerundersøgelsens omfang... 5 1 Resume... 6 2 Brugernes

Læs mere

TEKST: CAMILLA BØDKER THOMSEN / ILLUSTRATIONER: CHARLOTTE PARDI

TEKST: CAMILLA BØDKER THOMSEN / ILLUSTRATIONER: CHARLOTTE PARDI Sådan bliver en bog til at finde TEKST: CAMILLA BØDKER THOMSEN / ILLUSTRATIONER: CHARLOTTE PARDI Jeg skal bruge en bog om rumfart, som helst ikke er alt for gammel, og som er til at forstå for en niårig,

Læs mere

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg 19. februar 2013 Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg Vi har set nærmere på realkreditfinansieringen af andelsboligforeningerne herhjemme og udviklingen i denne over de senere år. Det

Læs mere

Undersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb

Undersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb Selvevaluering 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Undersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb... 1 Gennemsnitlig længde af grundforløb... 3 Undersøgelse af elevernes gennemførelsesprocent

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Cooperative Learning i voksenundervisningen

Cooperative Learning i voksenundervisningen Cooperative Learning i voksenundervisningen Opfølgende evaluering af VUC-projektet Det samarbejdende klasserum Bjarne Wahlgren og Tinne Geiger København, november 2011 Indhold Indhold...2 Indledning...3

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

1 Problemformulering CYKELHJELM

1 Problemformulering CYKELHJELM 1 Problemformulering I skal undersøge hvor mange cyklister, der kommer til skade og hvor alvorlige, deres skader er. I skal finde ud af, om cykelhjelm gør nogen forskel, hvis man kommer ud for en ulykke.

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Anbragte børn og unges adgang til og behov for computere

Anbragte børn og unges adgang til og behov for computere 2011 Anbragte børn og s adgang til og behov for En kvantitativ undersøgelse udarbejdet af den danske hjælpeorganisation, Børnehjælpsdagen Undersøgelsen omfatter 2106 børn og ( 0-23 år), der alle bor på/er

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering

Læs mere

Nettoomsætningen steg 11 % i 2005

Nettoomsætningen steg 11 % i 2005 Forlagsstatistikken 2005 Nettoomsætningen steg 11 % i 2005 Stigningen på 11 % er målt i løbende priser. I faste priser er stigningen på ca. 9 % i 2005 mod 3 % i 2004, mens de fem foregående år havde konstant

Læs mere

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder 3 Algebra Faglige mål Kapitlet Algebra tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Variable og brøker: kende enkle algebraiske udtryk med brøker og kunne behandle disse ved at finde fællesnævner. Den distributive

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Indhold

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Social arv i de sociale klasser i 2012

Social arv i de sociale klasser i 2012 Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn

Læs mere

af Louise Byg Kongsholm og Anja Bisgaard Gaede

af Louise Byg Kongsholm og Anja Bisgaard Gaede af Louise Byg Kongsholm og Anja Bisgaard Gaede Side 58 TØJ nr. 05 September 2012 Nyhed fra trendforskningen: Farvedatabase forudsiger farver to år frem Er det muligt to år i forvejen at forudsige, hvilke

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 BILAG I: Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 (Af Knud Juel, DANSK INSTITUT FOR KLINISK EPIDEMIOLOGI Indledning Formålet med dette notat er at beskrive tidsudviklingen i kræftdødeligheden på Færøerne

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Indholdsfortegnelse Variabel-sammenhænge... 1 1. Hvad er en eksponentiel sammenhæng?... 2 2. Forklaring med ord af eksponentiel vækst... 2, 6

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

Regional konjunkturanalyse, juni 2015

Regional konjunkturanalyse, juni 2015 al konjunkturanalyse, juni 2015 AF KONSULENT MALTHE M. MUNKØE Erhvervslivet forventer økonomisk fremgang. Størst er optimismen i Hovedstaden, mens virksomhederne i Nordjylland og på Sjælland generelt set

Læs mere

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i

Læs mere

2. Hvor meget får jeg maksimalt som betaling? Samme beregning som oven for, men af hele første oplag.

2. Hvor meget får jeg maksimalt som betaling? Samme beregning som oven for, men af hele første oplag. Tjekliste til forlagskontrakter Tjeklisten kan skabe et hurtigt overblik over, hvilke rettigheder og pligter man som forfatter er i gang med at aftale i forhold til forlaget - enten ved at man vurderer

Læs mere

Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER

Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER INTRODUKTION TIL EFFEKTMÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER Peter Thisted Dinesen Connie Nielsen

Læs mere

Maple 11 - Chi-i-anden test

Maple 11 - Chi-i-anden test Maple 11 - Chi-i-anden test Erik Vestergaard 2014 Indledning I dette dokument skal vi se hvordan Maple kan bruges til at løse opgaver indenfor χ 2 tests: χ 2 - Goodness of fit test samt χ 2 -uafhængighedstest.

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Dette er den fjerde af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Vi

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Statistik over private forespørgsler

Statistik over private forespørgsler Statistik over private forespørgsler 2001-2007 FORORD 5.000 private erstatningssager, heraf godt 1.400 sager om piskesmældsskader, blev i 2007 vurderet af Arbejdsskadestyrelsens afdeling for private erstatningssager.

Læs mere

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt

Læs mere

Lagervisning. Dina Friis, og Niels Boldt,

Lagervisning. Dina Friis, og Niels Boldt, Lagervisning Dina Friis, dina@diku.dk og Niels Boldt, boldt@diku.dk 6. april 2001 Kapitel 1 Sammenfatning Dette dokument er et eksempel på en delvis besvarelse af G-opgaven stillet på Datalogi 0 2000-2001.

Læs mere

Andengradsligninger. Frank Nasser. 11. juli 2011

Andengradsligninger. Frank Nasser. 11. juli 2011 Andengradsligninger Frank Nasser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm:

Læs mere

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen.

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 SDEA...

Læs mere

NOTAT. Demografiregulering med ny model

NOTAT. Demografiregulering med ny model NOTAT Demografiregulering med ny model Sagsnr.: 14/27110 Dokumentnr.: 5341/15 Da den nuværende befolkningsprognose for Vordingborg Kommune peger på væsentlige demografiske ændringer i alle aldersgrupper,

Læs mere