hjalte tin: model for statens historie år s.1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "hjalte tin: model for statens historie år 1000-2000. s.1"

Transkript

1 hjalte tin: model for statens historie år s.1 EN MODEL FOR STATENS HISTORIE ÅR af Hjalte Tin feb Formålet med dette arbejdspapir er at præsentere en model for statens historie der strækker sig fra engelsk middelalder til nutidens globale situation. På basis af denne model vil jeg skitsere statens sandsynlige udvikling ind i det 21. århundrede. Den globale situation i slutningen af den tyvende århundrede kan karakteriseres som tre historiske tendenser der tilsammen truer den demokratiske stat vi kender i dag. Globaliseringen af produktion og konsum, - en liberalistisk fundamentalisme som hylder elitens diktatur. Reaktionen på jordens begrænsede bæreevne, - en økologisk fundamentalisme som hylder naturens diktatur. Etnificeringen af politikken, - en kulturel fundamentalisme som hylder stammens diktatur. Jeg skal nedenfor give mine grunde til at frygte at vores demokratiske statsnation ikke kan overleve denne udvikling. Spørgsmålet bliver da hvilken fremtidig stat vi er på vej imod. Jeg vil afslutningsvis forsøge at skitsere visse ved denne fremtidige stat. I udarbejdelsen af min model for statens historie har jeg taget udgangspunkt i en ny tolkning af Karl Marx. Arbejdspapiret består af fem dele: Penge og kapital, s. 2. Skematisk oversigt over min model, s. 5. Den britiske stat fra år 1000 til Første Verdenskrig, s. 7. Figur 1: statens historie, s Statens globale variation i det tyvende århundrede, s. 16. Statens udvikling i det 21. århundrede, s.20. (En tidligere version af dette papir holdt jeg som forelæsning nov på Europa-studiets phd-program på Center for Kulturstudier) PENGE OG KAPITAL Inden jeg præsenterer min model for statens historie er det nødvendigt med at par ord der kan præcisere hvilke begrænsede dele af marxismen jeg

2 hjalte tin: model for statens historie år s.2 mener er anvendelige til at forstå staten. Som bekendt udviklede Marx aldrig en teori om staten. Heller ikke senere marxistister har efter min mening fremlagt en overbevisende statsteori. Der kan peges på to årsager til denne bemærkesesværdige mangel, et ydre, politisk krav til teorien, og en særhed ved selve teoriens fremstilling. Allerede først i Das Kapital skriver Marx at han i sin fremstilling vil behandle hele verden som én nation, dvs. at han ser bort fra nationerne. Det giver god mening for den logiske udvikling af pengeformen og kapitalformen, men umuliggør en forståelse af staten, fordi der derved kommer til at mangle et begreb for nationen. Man kan ikke forstå staten uden at forstå nationen. Senere marxistiske statsanalyser fra Engels til de hundrede år senere kapitallogikere sluttede ubekymret og ahistorisk fra Marx fremstilling af verden som én nation, til at kapitalismen historisk udviklede sig nation for nation, og de forestillede sig dermed verdensmarkedet som en addering af kapitalismer. Med dette fejlagtige udgangspunkt kunne man ikke få den historiske empiri til at stemme overens med de teoretiske kategorier, hvorefter teorien tilsidst led kvælningsdøden (på danske universiteter i løbet af 1980-erne). Den ydre årsag var at marxismen skulle begrunde den kommunistiske praksis. Dette krav kan siges at være formuleret i den historiske materialisme, som ud fra en idealistisk ide om historiens progresion håbede at verden skulle følge proletariatet ind i det klasseløse paradis. Forestillingen om klassekampen har en tvetydig status hos Marx, hvor han i kritikken af den politiske økonomi helt abstrakt stillede arbejdet overfor kapitalen, mens han i sine politiske kommentarer skarpsindigt behandlede den dagsaktuelle politik. Men netop der hvor den abstrakte og den konkrete analyse af magten skulle mødes, i en teori om staten, afsløres det at de er uforenelige. Jeg vil hævde at kapitalbegrebet viser at klassekampen ikke er ikke den historiske konstitutive modsætning i kapitalismens epoke, men tværtimod modsætningen mellem penge og kapital. Historisk har denne modsætning ikke ytret sig i klassekamp, men i nationalisme og krig mellem nationer. Marxismen har ikke været i stand til at nå frem til denne indsigt fordi den af forskellige grunde, især politiske, har underkastet sig den historiske materialismes determinisme. Det har visse steder ført til erobring af statsmagten og diktatur, men ikke til forståelse af staten. Denne udvikling har resulteret i en almindelig afstandtagen fra marxismen, senest og meget udtalt, indenfor de sidste år. Her er der tale om en markant ny politisk dagsorden. Hvor den historiske materialismes teleologi udsprang af

3 hjalte tin: model for statens historie år s.3 modernitetens store fremskridtsprojekt og var bestilt til at bekræfte arbejderklassens (og Partiets) frelserrolle, så kan de sidste tiårs humanistiske forskning i grænser mellem mennesker, stammer, nationer og civilisationer siges at udspringe af en omsiggribende mistro til det moderne fremskridtsprojekt overhovedet. Jeg vil dog mene at barnet er blevet smidt ud med badevandet. Der er dele af marxismen som er overordentlig anvendelige i analysen af staten. Det drejer sig i virkeligheden kun om to begreber, nemlig penge og kapital 1. Marx udvikler dem i en stor argumenationssløjfe der binder kapitel 1 til 4 i første bind af Das Kapital (fra vareformen til kapitalformen) sammen med kapitel 1 til 10 i tredje bind (fra merværdien til konkurrencen). Tilsammen danner denne fremstilling hans mest udfoldede argumentation om penge og kapital. Marx viser her helt abstrakt at kapitalformen har en radikalt anderledes historisk dynamik end pengeformen. Penge og handel udtrykker ifølge Marx, at forskelligt konkret arbejde har en social fællesnævner, som han kalder værdi. For at varen kan udøve sin sociale funktion kræves der kun en ganske lille scene, som er helt adskilt fra produktionen af varen. Historisk bliver der taget i stort skridt da disse punktuelle scener forbindes til et netværk med udviklingen af pengecirkulation. Men stadig optræder værdien statisk, afsluttet og uden forbindelse med produktionen. Kapital adskiller sig radikalt fra penge, fordi kapital ikke kun udtrykker værdi, men en dynamisk, sammeflettet proces, hvori der foregår en stadig produktion af mere værdi. Penge og varer indgår nu som momenter i kapitalens stadig ekspanderende netværk af produktion og cirkulation. Fordi kapital er en dynamisk kategori kræver den en historisk meget anderledes scene end penge. Marx var i stand til at vise at produktionen af kapital har en ekspansiv historisk dynamik, og med loven om profitratens tendens til fald kunne han ovenikøbet meget korrekt forudsige hvordan denne 1 Se min, Thomas Stig Andersens og Jens Herskinds:Statens Historie, del 1-3 ; RUC På grund af arbejdspapirets karakter af oversigt over et meget bredt felt har jeg valgt ikke at udstyre det med litteraturhenvisninger, som i givet fald ville have optaget uforholdsmæssig meget plads. I ovennævnte fremstilling er der meget omfattende litteraturhenvisninger. Af nyere globalt favnende litteratur der har været inspirerende kan jeg nævne Perry Anderson English Questions London 1992; Ulrich Beck Risikogesellschaft: Auf dem Weg in eine andere Moderne Frankfurt 1986; Hans Magnus Enzensberger Med udsigt til borgerkrigen København 1994 (Frankfurt 1993); Luc Ferry Den nye økologiske orden København 1994 (Paris 1992); Anthony Giddens The Consequences of Modernity Cambridge 1990; Serge Latouche In the Wake of the Affluent Society London 1993 (Paris 1991); Georg Henrik von Wright Myten om fremskridtet København 1994 (Stockholm 1993).

4 hjalte tin: model for statens historie år s.4 dynamik ville forløbe. Det er denne kerne i marxismen som stadig er brugbar. Jeg skal nedenfor argumentere for at den centrale brik der skal lægges til Marx analyse af penge og kapital for at kunne bruge den til at forstå staten er ideen om branchen som kapitalismens mindste virkelighed 2. Kapitalismens mindste virkelighed er branchen fordi konkurrencen ikke kan etablere en gennemsnitsprofitrate i et mindre udsnit af markedet. Den enkelte kapitalist kan ikke måle sin kapitalproduktivitet på anden måde end gennem konkurrencen med alle andre globale producenter af den samme stofligt definerede varegruppe. Derfor er branchen kapitalismens mindste virkelighed, og derfor går dens geografi på tværs af nationen. Konkurrencen indenfor nationen udligner de allerede etablerede transnationale profitrater mellem brancherne, men først og fremmest hersker staten over de nationale penge, og det giver den store muligheder for at manipulere med pengenes måde at indgå i kapitalens kredsløb på. I sit kredsløb har kapitalen således to tilstandsformer som falder sammen med nationen, dels som penge, national valuta, og dels som arbejdskraft, en national arbejderklasse. Først med branchen er det muligt at se hvordan pengenes geografi er nationen, mens kapitalens geografi er de globale brancher, og hvordan disse to geografier krydser hinanden. Denne spænding mellem kapitalens transnationale og nationale tilstandsformer har defineret kapitalismens historiske epoke op til i dag. I Das Kapital viste Marx kun den ene side af dynamikken mellem penge og kapital, den historiske: at penge under specifikke historiske omstændigheder udvikler sig til kapital. Han nærmede sig ikke dynamikken i deres geografiske modsætning, at de krydser hinanden. Endelig behandlede han heller ikke penge og kapital i den stoflige-økologiske dimension, som idag er blevet uomgængelig med vores viden om jordens begrænsede bæreevne. Den historiske dynamik som ligger i penge og kapital som økonomiskreproduktive former for social magt giver ikke i sig selv en tilstrækkelig forklaring af den faktiske historiske udvikling. Den har ikke fulgt med nødvendighed af penge og kapital, men i løbet af de sidste tusind år har de i konkrete sammenstød med tvangsmæssige og kommunikative former for social magt med overvældende kraft drevet udviklingen frem i en bestemt retning. Jeg vil derfor mene at de sidste tusind års historie hverken bør 2 Jeg har sammen med Thomas Andersen og Jens Herskind udviklet ideen om branchen som kapitalismens mindste virkelighed i Kapitalismens alder og vitalitet Kurasje nr. 19/20, april 1979.

5 hjalte tin: model for statens historie år s.5 forstås som udfoldelse af en abstrakt historie-filosofisk ide á la den historiske materialisme eller som en fuldstændig usammenhængende række af kontingente sammenstød som i visse post-moderne positioner. Det er muligt indenfor netop denne afgrænsede periode af verdenshistorien at opstille et hierarki af årsager som kan forklare statens historie op til i dag og pege på den mest sandsynlige retning for statens globale udvikling ind i det 21.årh. både mere præcist og mere sammenhængende end historiefilosofien og kontingens-tænkningen kan. MODEL FOR STATENS HISTORIE Den sociale magt i de menneskelige samfund kan opdeles i tre former: de økonomiske-reproduktive former, som definerer samfundets naturbeherskelse, de militære-tvangsmæssige former som definerer samfundets øvrighed, og de ideologiske-kommunikative former for social magt som definerer det civile samfund. Artikulationen af social magt finder sted i et kulturelt netværk, som har en stoflig, en temporær og en spatial dimension. Markedet er fx. en del af dette netværk. Den sociale magts tre former tilsvarer derfor den historisk-sociologiske analyses tre dimensioner: stoflig, temporær og spatial. Pointen i modellen er at udviklingen af formerne for social magt ikke forløber autonomt i hver sfære, men muliggøres af specifikke relationer mellem sfærerne. (Se afbildning af modellen på midteropslaget s ) Modellen er ordnet horisontalt fra venstre mod højre i tre sfærer efter den sociale magts former: naturbeherskelsen, øvrigheden og det civile samfund. Vertikalt er modellen ordnet kronologisk. Den strækker sig i første omgang fra engelsk middelalder o. år 1000 ned til det globale 21. årh. Modellens sigte er genetisk: den skal forklare de lange linjer i dén tusindårige periode i menneskehedens historie, som er vores egen tidsalders umiddelbare forhistorie, og modellen skal trække disse linjer frem til den igangværende eklektiske revolution som jeg antager vil frembringe det 21.århs. kommisionsstat. I venstre sfære finder man periodens tre økonomisk-reproduktive former: penge ( fra o. år 1000) kapital (fra o. år 1650) og øko-plan (fra o. år 1980). Penge udtrykker den sociale integration pr. varebytte af specifikke produkter; kapital udtrykker den sociale integration pr. branche af produktion og reproduktion; og endelig udtrykker øko-planen den sociale integration pr. øko-system af selve det sociale livs naturgrundlag. Penge indgår som moment i kapital; penge og kapital indgår som momenter i øko-

6 hjalte tin: model for statens historie år s.6 planen. De økonomisk-reproduktive former for social magt definerer naturbeherskelsen og er målestokken for den stoflige dimension i de menneskelige samfund. I midterste sfære finder man periodens tre militære-tvangsmæssige former: den lille stat (kongestaten) (fra o. 1250), den store stat (den kapitalistiske stat) (fra o. 1900), og kommisionsstaten (fra d. 21. årh.). Evolutionen af de militære-tvangsmæssige former medfører at statsformerne afløser hinanden. Den lille stat viger for den store stat, og den store stat viger for kommisionsstaten. Det er naturligt her at indplacere periodens to store revolutioner, den borgerlige revolution (fra o. 1650) og den eklektiske revolution (fra o. 1980) selvom de i sig selv kun modificerer magtens former og ikke udgør egne former for social magt. De militæretvangsmæssige former for social magt definerer øvrigheden og er målestokken for de menneskelige samfunds temporære dimension. I højre sfære finder man periodens tre ideologisk-kommunikative former for social magt: konge-hoffet (fra o. 1000), nationen (fra o. 1650) og den globale landsby (fra o. 1980). De udgør hver epokes civile samfund, således er konge-hoffet kongens, adlens og kirkens kommunikative rum; nationen er den politiske nations kommunikative rum og endelig er den globale landsby det kommunikative rum globaliseringen afsætter. Alle tre former er ekspansive og aflejrer sig udenom hinanden. Den kommunikative magt viser sig ikke mellem de kommunikerende, men ved konfrontationen med agenter udenfor det civile samfunds kommunikative rum. Hof mod bønder; nation mod nation; global landsby mod etniske stammer. Denne type social magt definerer grænserne for det civile samfund, og er målestokken for de menneskelige samfunds spatiale dimension. DE BRITISKE STATSFORMER O. ÅR Den lille stat. I England blev pengene mere udbredte i perioden o o med handlen og kommuteringen 3. Parallelt, men i begyndelsen uafhængigt heraf forøgede den normanniske konge sin magt frem til et punkt hvor han kunne monopolisere pengeudstedelsen og begynde at inddrive skat i pengeform. Det simple omrejsende kongehof forvandledes til en kongestat med sæde i London, og kongen blev spaltet i the kings body natural og 3 Diskussionen om penge nævnt i kilder kun var regneenhed eller faktisk blev brugt som betalingsmiddel er ikke afgørende i denne sammenhæng.

7 hjalte tin: model for statens historie år s.7 the kings body politic 4. Således var det sammensmeltningen af kongehoffet med den pengebårne udbytning i kongestaten o. år 1250, der muliggjorde udviklingen over de næste 400 år af den britiske nation. Kongestaten var en klassestat. Bonden kunne leve af sit eget arbejde, derfor måtte overklassen tvinge ham til at aflevere en del af det. Hoffet betegner det ideologiske rum hvor middelalderens adel, gejstlige og konge kommunikerede, og delte forestillingen om den absolutte standsforskel mellem dem og bønderne. Det må siges at have udgjort datidens civile samfund. Samtidig med den britiske nations fulde etablering o ser vi det første gennembrud for kapitalistisk produktion med rederbranchen. Det historisk revolutionerende var sammenkædningen af fire processer: af et samfundsmæssigt behov for fragt, der strakte sig fra Nordamerika over Vesteuropa til Baltikum, af en skibsteknologi hvor skibet var den første fabrik, af en forretningspraksis baseret på aktier og konkurrence, som etablerede en gennemsnitsprofitrate der udtrykte produktivitet, og endelig af en stat der oprettede en national, økonomisk grænse. I denne branche, der gik på tværs af nationerne, oplevede verden det første sammenflettede kapitalistiske marked for kredit, råstoffer, arbejdskraft, produktionsmidler og afsætning på konkurrence-vilkår. Helt fra starten manipulerede staten med konkurrencen bag den nye nationale grænse med alt fra skatter og økonomisk lovgivning til udviklingen af en marine (der først opstod med de borgerlige revolutioner), og krigsførelse mod konkurrende nationer 5. Det er imidlertid ikke denne stadig helt marginale revolution af arbejdet, som forklarer den engelske borgerlige revolution og etableringen af nationen, men udviklingen af pengeformen med et udspring flere hundrede år tidligere et helt andet sted i den historiske formation. Der går en direkte linje fra penge til nation, men ikke synkront igennem den historiske formation. Den besnærende samtidighed mellem kapitalproduktionens opkomst og den borgerlige revolution er en fælde som har fanget mange marxistiske historikere. Sammenhængen er i virkeligheden omvendt. Det var den borgerlige revolution der kom til at åbne op for muligheden for udvidet kapitalakkumulation bla. med Navigationslovene, vedtaget af det engelske 4 Termer hentet fra den senmiddelalderlige engelske politiske teologi, som udtrykker det forhold at kongen på samme tid var en person og en institution, men som også afspejler at kongen både var en adelsmand i evig rivalisering med andre adelsmænd, og garant for adlens fælles undertrykkelse af bønderne - en statsmagt. 5 Jeg har andetsteds behandlet rederbranchens opståelse og udvikling udførligt. Se Statens Historie, del 2, s ; Statens Historie del 3, s

8 hjalte tin: model for statens historie år s.8 parlament På samme måde som at udviklingen fra konge-hof til nation ikke var autonom, var udviklingen fra penge til kapital resultatet af en lang og usikker udvikling over kongestat, nation og borgerlig revolution. Dvs. at først en bestemt sammenkædning af økonomisk, militære og ideologiske magtformer muliggjorde springet fra penge til kapital. Det skal her indskydes at den skitserede historiske udvikling ikke foregik som punktuelle forvandlinger, men var kumulative forvandlinger af hele det historiske felt, hvor de forhold jeg behandler udgør fronten af den samlede historiske udvikling. Pengeformen reproducerer sig fx. ikke uforandret indtil den pludselig bliver til kapital. Tværtimod foregik der en stor udvikling i perioden fra kommuteringen til rederbranchens etablering, med mange eksperimenter fx. med handelskapitalen uden at det førte til kapitalproduktion. Det skete som sagt først med rederbranchen, som med god ret kan udpeges til at være kapitalismens begyndelse. Den store stat. Den borgerlige revolution forvandlede ikke kongestaten. Selvom republikken blev indført og nye besiddende klasser afløste enevælden forandrede det ikke i sig selv det fundamentale grundlag for den lille stat, nemlig at rigdommens tilegnelse lå udenfor produktionen og måtte sikres ved tvang eller forskellige former for brud på ækvivalentbyttet. Klasseherredømmet forblev statens primære opgave efter revolutionen helt op til den store stat blev udviklet fra slutningen af det 19.århundrede. Men i takt med at kapitalproduktionen vandt frem i det nationale rum og rigdomstilegnelse gennem brud på ækvivalentbyttet flyttede ud til grænsen for det nationale marked - bla. med koloni-systemet - mildnedes statens klassekarakter. Der foregik en langsom udvidelse af den befolkningsgruppe som kunne profitere på nationens rigdom; reflekteret i udviklingen den økonomiske teori fra merkantilismen til den politiske økonomi. Samtidig introducerede de amerikanske og franske revolutioner ideen om borgernes demokratiske ret til repræsentation og pligt til at forsvare nationen. Nationalt marked og folkekrig var to adskilte historiske frembringelser som begge var med til at flytte samfundets primære konflikt fra klassemodsætningen til modsætningen mellem nationerne. Middelalderens altafgørende forskel mellem bonde og adel blev ikke reproduceret i forskellen mellem arbejder og kapitalist, men i forskellen mellem borgerne i de rige nationer og i de fattige nationer, og den har domineret verdenshistorien i nationernes to århundreder o til o

9 hjalte tin: model for statens historie år s.9 Med rederbranchen i det 17 årh. startede kapitalformen den anden dominerende udviklingsbane i vores tusindårige periode (hvor pengene startede den første i det 11. og 12 årh). Men først efter små trehundrede år var kapitalformen så udviklet at den smeltede sammen med nationen og dannede den store, kapitalistiske stat o Denne stat er fundamentalt anderledes end den lille kongestat fordi den ikke er en klassestat. Begrebet nationstat eller nationalstat er misvisende fordi det postulerer en direkte sammenhæng mellem én stat og nationén, men hvilken stat? For at forstå udviklingen fra den lille stat til den store stat må relationen til nationen præciseres. Nationen er ikke en statsform, men en ideologiskkommunikativ magtform, og tilhører dermed samfundets spatiale dimension, og ikke samfundets temporære dimension som statsformerne. Hof, nation og global landsby vokser udenpå hinanden som historiske aflejringer, de ophæver ikke hinanden, men udvider grænserne for de menneskelige samfunds kommunikative magtformer. I modsætning hertil bryder de militære-tvangsmæssige magtformer med den foregående; statsformerne afløser hinanden og danner på den måde samfundets temporære dimension. Pointen er nu at der ikke er en eksklusiv relation mellem de to dimensioner. Den lille stat knytter sig både til konge-hoffet og nationen. Nationen knytter sig både til den lille og den store stat: først til den lille stat i perioden fra den borgerlige revolution til o. 1900, derefter til den store stat i det 20. årh. På samme måde vil den store stat, efter at have knyttet sig til nationen, efter o begynde at knytte sig til den globale landsby. Denne ikke-eksklusive zig-zag relation er overhovedet den logiske forudsætning for at forstå de borgerlige revolutioner (og den elektiske revolution). Historien er ikke en serie totale brud, hvor en privilegeret klasse, tænkeform, kultur etc. pludselig visker tavlen ren i en altomfattende revolution, men en kæde af magtformer der løber overlappende gennem samfundsformationens tre dimensioner, stoflig, temporær og spatial. Begrebet nationstat dækker for denne overlapning og er derfor uheldigt. Nationalisme må implicere befolkningsflertallets forestilling om nationens grænser og denne forestillings mulighed for at påvirke statens politik, dvs. at samfundet har fået den historiske samtidighed, som Ferdnand Braudel taler om, og som han mener opstår første gang o i Vesteuropa. Patriotisme kan derimod defineres som en forestilling om et fædreland symboliseret ved en konge, men endnu ikke en forestilling om mængden af dem man deler sin patriotisme med. Patrioten opfatter omverden som det forskelsløse fremmede, mens nationalisten forestiller sig hans egen nation som del af nationernes familie. Nationalisten er klar over at

10 hjalte tin: model for statens historie år s.10 der er nationalister i de andre lande, for hvem deres fædreland indgyder de samme følelser, som hans eget fædreland gør hos ham selv. Den prænationalistiske patriot har ikke denne forestilling eller viden om omverden. Omverden er her endnu en simpel negation af hans eget fædreland, det forskelsløst fremmede. For nationalisten er omverden ikke en negation af hans egen nation, men et duplikat, og dermed konkret truende. For patrioten er grænsen ligegyldig, uklar og flydende. Kongen, det dynastiske centrum, er det der definerer hans fædreland. For nationalisten er grænsen altafgørende, definitiv og hævet over dynastiske tilfældigheder. Grænsen kan ikke ændres ved et royalt ægteskab, kun ved folkekrig eller demokratisk forhandling. Udenfor staten er det nationale projekt derimod meningsløst, og derfor kan den sociale og politiske kamp her bevare sin før-nationale klassekampsform, som fx. i 1. Internationale. Men Internationalen faldt sammen da SPD satsede på en kamp for den tyske arbejderklassens sociale og politiske rettigheder gennem staten, og ikke imod staten. Skiftet skete allerede med Gotha-programmet 1875 mere end en generation før ja-et til krigskreditterne i august Da det nationale projekt først var formuleret kunne det lånes af alle klasser. Men når en klasse medierer sin sociale kamp gennem staten ophører den med at være en klasse i Marx forstand og bliver til en national gruppe. Og det var netop det alle klasser gjorde med den store stats komme - hvis magthaverne ikke var for selvmorderisk reaktionære. I Rusland Hjalte Tin: Model for statens historie år (figur 1). stoflig dimension temporær... ØKONOMISK-REPRODUKTIVE MILITÆRE-... MAGTFORMER o. år 1000 HANDEL (PENGE) o. år 1250 DEN LILLE STAT... (England

11 hjalte tin: model for statens historie år s.11 o. år 1650 BRANCHE DEN BORGERLIGE... (England) (KAPITAL) o. år 1900 DEN STORE STAT... (Europa) o. år 1980 ØKO-PLAN DEN EKLEKTISKE... (Verden) det 21.årh. (Verden) KOMMISIONS...

12 hjalte tin: model for statens historie år s.12...dimension spatial dimension...- TVANGSMÆSSIGE IDEOLOGISK-KOMMUNIKATIVE MAGTFORMER MAGTFORMER KONGE-HOFFET...(KONGESTATEN)...REVOLUTION NATION...(DEN KAPITALISTISKE STAT)...REVOLUTION DEN GLOBALE LANDSBY...STATEN???

13 hjalte tin: model for statens historie år s.13 holdt zaren fast ved den lille stat lidt for længe og derfor blev han væltet af et proletariat der ikke fik lov til at være nationalister. Som omtalt udviklede Marx aldrig en teori om staten. Vi kan nu se at en praktisk årsag givetvis var at den kapitalistiske stat først for alvor udviklede sig efter Marx død i Staten var stadig, selv i England, på Marx tid en før-kapitalistisk klassestat, mens et af de væsentlige kendetegn ved den kapitalistiske stat netop er, at den ikke er en klassestat. Gennembruddet for denne stat og dermed sammenbruddet for en international klasse-solidaritet kom med Første Verdenskrig. Hermed kan man sige at kapitalformens radikalitet for undertrykkelsens historie ikke blev fuldt synlig mens Marx levede. Han kunne derfor bevare sin forestilling om at arbejderne og kapitalisterne i takt med kapitalismens ekspansion ville stå stadig klarere frem som rene klasser. Han nåede dog fra Det Kommunistiske Manifest udkom i revolutionsåret 1848 til sin død at opleve en uimodsigelig nationalisering af arbejderne. Han opgav tilsidst ethvert revolutionært håb til den engelske arbejderklasse og måtte slå sig til tåls med at håbe på den revolutionære sammensmeltning af teori og empiri i en fremtidig krise eller på fjerne steder som Rusland. Det var dog ikke kun uheldige politiske konjunkturer der var skyld i dette, men en fundamental historisk transformation som reducerede klassemodsætningen til en relativt harmløs gruppekonflikt, fuldstændig sat i skyggen af nationernes kamp. Merværdiens undertrykkelse er kapitalens herskab over pengene. Det betyder at både kapitalisten og lønarbejderen som individer agerer i pengenes verden, men underlagt merværdiproduktionens historiske dynamik. Derfor har arbejdere og kapitalister en fælles interesse i arbejdspladser, dvs. i produktion af merværdi. Fyringer, fallit, rigdom, handel, konsum, alt dette foregår formidlet af penge i en national ramme. Al politik følger de nationale grænser (også når den er inter-national). Merværdiproduktionen, hvis mindste virkelighed er branchen, går på tværs af nationerne, og optræder anonymt på den nationale scene som konjunkturerne, udviklingen etc. Konflikten mellem kapital og penge viser sig historisk som de nationale fællesskabers kamp mod hinanden om at sikre sig de bedste lodder af rigdom, sikkerhed og ære på branchernes gyldne bjerg. Derfor medfører kapitalismen ikke klassekamp, men kamp mellem nationer. Og derfor bevæger kapitalismen sig efter al sandsynlighed ikke i retning af et klasseløst samfund, men mod en kamp mellem den globale landsby og de marginaliserede rester af nationerne.

14 hjalte tin: model for statens historie år s.14 De udbyttede klassers integration i den store stat er det fundamentale brud i klassesamfundenes historie. Udbytningen ophører ikke, men dens relevans for livsverden bliver stadig mindre og dermed forsvinder klassekampen fra scenens midte. Focus for kampen for en rig tilværelse som lønarbejder bliver statens nationale politik. Stemmeretten, som stiller udbyttede og udbyttere lige, er unik for den store stat, og så er den enormt meget større i relation til samfundet end nogen tidligere stat. I Storbritanien var kapitalismen fuldt udviklet i slutningen af det 19.årh: bønderne var næsten væk og arbejderklassen var tvunget til at reproducere sig selv via det kapitalistiske marked. Muligheden for en demokratisk retsstat baseret på almen stemmeret var nu til stede og den brød igennem med det tyvende århundredes lange verdenskrig, hvor nationalismen toppede og Welfare senere blev det logiske resultat. Nogle forskere har i lagt vægten på reformerne i den sene ende (Beveridge og Keynes i Anden Verdenskrig), mens jeg vil mene at gennembruddet skete i begyndelsen (Labours regerings-deltagelse og Lloyd Georges korporative ammunitionsministerium i Første Verdenskrig). Den frivillige indrullering i Første Verdenskrig var et massivt folkeligt offer til den nye stat. Procentvis meldte det samme antal frivillige sig ganske vist til krigen mod Napoleon som der gjorde under Første Verdenskrig, men i begyndelsen af det 19.årh. var krigsdeltagelsen et alternativ til pauperisering, og ikke er udtryk for moderne nationalisme, som den blev hundrede år senere. Verdenskrigen blev gennembruddet for den store, kapitalistiske stat i Europa, som derefter op gennem det tyvende århundrede via de historiske lån udbredtes til resten af kloden. Den fascistiske stat. Den fascistiske stat i Europa drev Første Verdenskrigs krigskapitalisme, som den fx. blev udviklet i England, til ekstremen. Den nationale borgfredsregerings korporatisme blev videreudviklet til et totalitært partieller militærdiktatur, som igennem staten koloniserede både det civile samfund og tilsidst naturen. Forskellen fra fx. den britiske store stat var diktaturet, dvs. relationen mellem stat og civilt samfund, mens forskellen fra etpartistaten, fx. Sovjetunionen, var kapitalproduktionen, dvs. relationen mellem stat og arbejde. DET 20. ÅRHUNDREDES GLOBALE STATSFORMER Lånet af nationen.

15 hjalte tin: model for statens historie år s.15 Verden udvikler sig synkront, og derfor kan alle mennesker principielt til enhver tid vide hvordan alle andre mennesker lever. Denne simple indsigt bliver groft tilsidesat i de fleste analyser af national udvikling, som igen og igen prøver at konstruere jomfruelige udviklingsforløb, dydigt skjult for den store verdens eksistens. Måske mest absurd i Afrika, hvor lånet af Europas institutioner med tilhørende kulturelle forestillinger bliver forklædt som fx. den tanzaniske nationale udvikling. Forskellige historiske formationer kan ikke have strukturelt jævnbyrdige relationer med hinanden. Hvis en nation står overfor en ikkenation, vil den okkupere den. Ikke nødvendigvis med militær-tvangsmæssig magt (fx. kolonisere), økonomisk eller ideologisk okkupation er også almindelig. For de lokale ikke-europæiske eliter stod valget derfor kun mellem to typer underkastelse: enten lånte man nationen af Europa eller også blev man slugt af Europas nationer. På forskellige tidspunkter (Etiopiens kong Menelik allerede i slutningen af det 19.årh; Angolas Agostinho Neto næsten 100 år senere) har eliterne forsøgt at nationalisere deres område og etablere en institutionel symmetri med den herskende inter-nationale norm igennem et historisk lån. Nationen et lån, og der har i hvert tilfælde været en låner, i praksis en lokal elite som Europa enten har opfundet (fx. på Papua New Guinea eller Grønland), brugt (fx. i Indien eller Egypten) eller modarbejdet (fx. i Sydafrika eller Tyrkiet). Det tyvende århundredes globale udvikling kan derfor kun forstås igennem den ikke-europæiske verdens historiske lån på tværs af deres egne historiske formationer af de former for social magt, som Europa havde udviklet i løbet af de foregående 700 år. Det centrale resultat var en homogenisering af verden, der strålede fra de nationale økonomiske, institutionelle og kulturelle eliter ud over de omgivende, undergivne befolkningsflertal, både i Europa og udenfor Europa. Denne proces er blevet beskrevet som modernisering kontra tradition, hvad jeg mener er forkert. Traditionen holder op med at være tradition i det øjeblik den kommer i berøring med moderniteten. Elementer af traditionen kan mobiliseres i kampen mod den moderne elite, men hermed er den allerede blevet del af moderniteten. Når regnskovsindianerne henvender sig om hjælp i metropolerne gennem moderne kommunikationskanaler, er de allerede del af moderniteten. De kan kæmpe for rettigheder (i sig selv en moderne forestilling) men aldrig for traditionen. Alene viden om en anden verdens eksistens udenfor skoven medfører et fundamentalt og aldrig overvindeligt tab af traditionens verden. At deres kamp kan frembringe et ny kultur iblandet elementer af traditionen er en anden sag.

16 hjalte tin: model for statens historie år s.16 Den latinamerikanske stat. De latinamerikanske historiske lån fandt sted i begyndelsen af det 19.årh. og derfor var der andre låne-muligheder end hundrede år senere, først og fremmest ingen stor stat, kun nationen. På Napoleons tid, efter den engelske, amerikanske og franske borgerlige revolution var staten endnu en klassestat, en modificeret kongestat. Den demokratiske diskurs var et utopisk projekt for hele verden, der forkyndte Menneskets frihed. Samtidig befordrede den demokratiske diskurs en pragmatisk om end voldelig justering af relationerne internt i en nationalt afgrænset overklasse. I Europa betød det primært afskaffelsen af enevælden og etablering af et kompromis mellem de nye og gamle former for ejendom, jord og kapital. I Sydamerika fik afskaffelsen af enevælden i nationens navn nødvendigvis et antikolonialt udtryk. Friheden var primært friheden for nationen ikke Mennesket. Efter selvstændigheden var staten stadig en klassestat akkurat som den var i Europa, og derfor kunne den demokratiske diskurs sameksistere med slaveriet og likvideringen af de oprindelige folk både i USA, Caribien og Sydamerika. Det er baggrunden for statens oligarkiske karakter i Latinamerika helt op til 1970erne, en karakter staten fx. aldrig har haft i Afrika som først lånte af Europa i det tyvende århundrede og derfor fik en anden stat. Den ikke-europæiske store stat. Den ikke-europæiske store stat kan opdeles i tre hovedtyper, parlamentarisme, etpartistyre og militærdiktatur. De fleste lån udenfor Latinamerika er foregået i det tyvende årh. på et tidspunkt hvor den store stat blev udviklet i Europa, som ovenfor beskrevet. Det er dog værd at gentage at nationen trækker sin historiske bane tilbage til pengeformen, mens den store stat er baseret på den historiske sammensmeltning af nationen og kapitalproduktionen. Dvs. at man lånte nationen og så at sige tog den store stat med i købet fordi den nu var den mest moderne, og eksisterede samtidig med nationen, selvom de to former for social magt repræsenterer hver deres historiske tid. Det siger sig selv at man ikke kunne låne den indre historiske sammenhæng mellem nation og stor stat. Derfor blev den store stat i de ikke-europæiske udgaver meget anderledes, selvom dens institutionelle-ideologiske skal omhyggeligt blev kopieret ned til de nigerianske dommeres anglofile parykker. Det afgørende kendetegn ved den europæiske store stat er at den ikke er en klassestat fordi den er baseret på kapitalistisk produktion. Men netop

17 hjalte tin: model for statens historie år s.17 kapitalistiske produktion har været den vanskeligste komponent at låne fra den europæiske historiske formation. Dermed står den ikke-europæiske stat i et svært dilemma: dens magtform er baseret på at udbytningen er internaliseret i selve produktionen, men faktiske er dens relation med den sociale magts stoflige sfære - produktion og reproduktion - til helt andre former for udbytning, hvoraf ingen er internaliserede i produktionen. Det typiske svar bliver at den store stat selv begynder at udbytte direkte igennem institutionaliseret korruption, ofte forstærket af en etnisk-religiøs definition af hvem der skal levere og hvem der skal nyde det udpressede arbejde. Derfor ser man det fænomen i alle tredje-verdens lande at staten vokser uhæmmet og planløst. Om eliten kontrollerer staten i form af militærdiktatur, etpartistyre eller forloren parlamentarisme gør mindre forskel i forhold til statens udbytning af befolkningsflertallet. Omvendt ser man at de få steder hvor det faktisk lykkes at etablere en kapitalistisk produktion, som i visse østasiatiske lande, kræver en emanciperet middelklasse at staten etablerer en europæisk relation til produktionen - at korruptionen begrænses -, og at den lånte europæiske relation mellem stat og nation bliver reel, dvs. at ideerne om demokrati bliver ført ud i livet og et evt. militærdiktatur ophæves. Etpartistaten. Etpartistatens partieliter lånte også nationen og den store stat op igennem det tyvende århundrede, og kaldte det fx. socialisme i ét land. Udgangspunktet for det historiske lån af nationen var nødvendigheden af at være nation blandt verdens nationer, og med i købet kom ideerne om det suveræne folk, demokratiet osv. som alle blev perverterede. Igen opstod der et muteret forhold mellem produktion, stat og ideologi i forhold til den europæiske historiske formation, og den var igen baseret på at staten selv udbyttede. Udbytningsrelationen var ikke kapitalistisk og i udgangspunktet ikke baseret på korruption. Man postulerede industrialisering af hele samfundet, landbruget inkluderet, og under dække af en formel lønarbejderstatus blev alle tvunget til at aflevere ubetalt arbejde til staten. Dvs. at man etablerede en kopi af den kapitalistiske udbytning med staten i kapitalistens rolle. Fordelen for partieliten ved dette arrangement var at udbytningen tilsyneladende blev internaliseret som i kapitalismen. Til forskel fra korruptions-varianten var partiudbytningen anonym. Eliten kunne endog personligt være asketisk, mens dens stat udbyttede befolkningen. Men i alle etpartistater er fristelsen til korruption før eller siden endt med at personliggøre og dermed synliggøre udbytningsrelationen mellem elitens

18 hjalte tin: model for statens historie år s.18 stat og befolkningsflertallet. I de lande, fx. Kina, hvor partieliten idag forsøger at indføre markedsøkonomi og kapitalisme, vil situationen glide fra etpartistyre til elitediktatur, hvor den nye middelklasse vil smelte sammen med den gamle elite om at udbytte og undertrykke befolkningsflertallet. Denne udvikling ser vi fx. også i Rusland og Serbien. Det er dog vigtigt at fastholde at alle tre statsformer, parlamentarisme, etpartistat og militærdiktatur, er varianter af den store stat, og derfor har det historisk været muligt at bevæge sig pludseligt mellem alle tre former, som vi har set det for de fleste nationer i det tyvende århundrede. De konkrete omstændigheder der har udløst skiftene har selvfølgelig varieret fra land til land. DET 21. ÅRHUNDREDES STAT Den globale landsby. Begrebet om den globale landsby blev skabt af McLuhan i 1970-erne, og blev et slagord for ideen om at massekommunikationen ville gøre os ens over hele jorden. Begrebet bør korrigeres på et afgørende punkt. Den globale homogenisering omfatter ikke alle, men i dag måske kun en milliard mennesker. Derfor ledsages homogeniseringen samtidig af adskillelse mellem den globale landsby og resten af verdens befolkning. Og vel at mærke ikke delt op mellem nord og syd. Den globale landsby omfatter ikke alle mennesker i de rige lande. En stadig voksende minoritet marginaliseres og vil historisk komme til at dele skæbne med det overvældende flertal i de fattige lande. Og selv i de fattigste lande vil der være eliter integrerede i den globale landsby. Nord-Syd metaforen giver det helt forkerte billede af rige nationer mod fattige. Den nye, store konflikt i verden går på tværs af alle verdens nationer. Den globale landsby resulterer derfor ikke i global ensartethed og demokrati, men i forskel og krig. Den globale landsby betegner det civile samfunds nye spatiale konstitution efter nationen er begyndt at gå i opløsning o Der går en direkte historiske linje fra kapitalformens udvikling i rederbranchen i det 17.årh. via den store stats fremkomst o til den globale landsby, som vi nu kan se tage form i slutningen af det 20.årh. I den globale landsby indgår både hoffet og nationen som underordnede momenter. Den globale landsby er en ny spaltning af menneskeheden, ikke mere mellem nationerne, men på tværs af nationerne, den trækker en ny grænse mellem dem og os, mellem et nyt forestillet fællesskab og de andre, de fremmede. Den globale landsby har allerede fået mange navne, de fleste af dem præget af computerens dominerende rolle, fx. cyberspace, som antyder den globale landsbys etos.

19 hjalte tin: model for statens historie år s.19 Den eklektiske revolution. Den eklektiske revolution begyndte o. år 1980 bl.a. med Margaret Thatcher som førte globaliseringens kile ind i velfærdsstaten og Mikhail Gorbatjov som nedbrød den kommunistiske verdens modstand mod globaliseringen. Siden er det gået slag i slag, med borgerkrigenes og IMFs sideløbende undergravning af nationerne. Den eklektiske revolution er konflikten mellem nationen og den globale landsby om hvem staten skal tilhøre. Den borgerlige revolution løste konflikten mellem kongemagt og nation om hvem den lille stat skulle tilhøre; den eklektiske revolution vil løse konflikten mellem nationen og den globale landsby om hvem den store stat skal tilhøre. Resultatet af den borgerlige revolution blev åbningen for kapitalformens indflydelse og senere sammensmeltning med nationen i den store stat; resultatet af den eklektiske revolution vil blive åbningen for økoplanens indflydelse og senere sammensmeltning med den globale landsby i kommisionsstaten. På den ene side står folkene, de mennesker som forestiller sig at de udgør en nation, hvis identitet er etnisk, struktureret af det givne: blodet, sproget, historien og religionen. Overfor dem står den globale landsbys indbyggere, de mennesker der lever i et ideologisk rum struktureret af den globale kommunikative sfære med dens tilbud om det frie valg af identitet gennem konsum. Mange mennesker tilhører begge lejre, men vi vil alle blive tvunget til at vælge side. Revolutionen er eklektisk fordi den ikke har noget program, ingen sammenhængende ideologi, ingen ledere, partier, faner eller marcher, men drives fremad af en stadig fluktuerende masse af byrokratiske livstilspartisaner. De er knyttet sammen i store netværk, hvor de kommunikerer på et hybrid computer-engelsk, og frit fra hele den globale landsby kan vælge termer, ritualer og konsum-identiteter. Deres budskab er at verdens problemer er grænseoverskridende og hverken kan løses demokratisk eller indenfor nationale rammer. Samtidig nyder de den høje levestandard i den globale landsby, baseret på en anti-kollektiv fundamentalistisk liberalisme. Den eklektiske revolution vil ikke begrunde sig selv demokratisk, men ud fra imperativer sat af naturbeherskelsen, der i dens forkæmperes egen post-humanistiske rationalitet må gå forud for

20 hjalte tin: model for statens historie år s.20 demokratiet. Sandsynligvis med en anstændig grad af beklagelse over alle dem udenfor landsbyen, som må forblive fattige - for naturens skyld. Globaliseringen ødelægger den demokratiske statsnation i en knibtangsmanøvre: på den ene side når den globale landsby afviser demokratiets nytte, og på den anden side når de etnificerede nationer afviser det demokratiske fællesskab. Globaliseringens liberalistiske vækstfilosofi imødegåes med en art øko-fundamentalisme. Samtidig bliver det etniske en negativ refleks af globaliseringen: angrebet fra den liberalistiske fundamentalisme besvares med etnisk fundamentalisme. Hvis eliten svigter det demokratiske projekt til fordel for den globale landsby dør statsnationen, den humanistiske republik, og dermed er der ikke et demokratisk alternativ for den fremtidige udvikling. Når det etniske gøres til en værdi i sig selv sprækker statsnationen, som vi idag ser det i USA. Den eklektiske revolutions modstandere vil være befolkningsflertallene, i den rige del af verden muligvis et mindretal, som vil definere sig selv etnonationalt i stamme-identiteter komponeret af arbitrære historiske rariteter, både i opposition til en snart fortidig stats-national republikansk identitet, og til en fremtidig global elite-identitet. Disse stammer føres an af resterne af de nationale politiske klasser, som i etnificerede termer kæmper imod globaliseringen og de krav øko-planen sætter. Politisk vil kampen om magten i verden stå mellem nationalisme overfor en global reproduktiv rationalitet, øko-planen. Begge sider vil svigte demokratiet. De aktuelle borgerkrige kan forstås som en destruktiv relation mellem stat og civilt samfund, eller mere præcist, som momenter i den eklektiske revolutions kamp om hvilket civilt samfund staten skal tilhøre: etnonationen eller den globale landsby. Den eklektiske revolution vil sandsynligvis ende med at opløse den faste demokratiske forbindelse mellem nation og stor stat i en løs eklektisk forbindelse mellem den globale landsby og kommisionsstaten, der defineres fra sag til sag uden nogen demokratisk fundering. Øko-planen. Øko-planen betyder ikke en plan opstillet som de kommunistiske femårsplaner. Begrebet øko-plan betyder den sociale integration af arbejdets naturgrundlag pr. økosystem. Øko-planen er en økonomisk-reproduktiv magtform som definerer hvordan samfundet behersker meget store dele af naturen. Dem der kontrollerer øko-planen vil få totalitær magt over samfundet. Markedsøkonomien med penge og kapital indgår som momenter i øko-planen. Øko-planen vil underlægge kapitalakkumulationen

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid

Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid Hans Erik Stolten Hvorfor er Sydafrikas historie vigtig? Fascinerende mikrokosmos, der kan give svar på globale problemer i forbindelse

Læs mere

Kinas Pluto hvad skete/sker der?

Kinas Pluto hvad skete/sker der? Kinas Pluto hvad skete/sker der? Af Karl Aage Jensen Astrologihuset Astrologimagasinet Horoskopet har flere gange skrevet om Kina, der er grundlagt den 1. oktober 1949 kl. 15.00 i Beijing. Alle forløb,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2015. Vestegnen HF og VUC. HFe Fag

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fog og niveau Lærer Hold Beskrivelse Uddannelsescenter Holstebro HHX

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Hurra-ord eller ærlig snak?

Hurra-ord eller ærlig snak? Bog - Når virksomheden SEP 03 09/12/03 12:20 Side 149 Hurra-ord eller ærlig snak? - om at bruge sproget som redskab til at sløre eller afsløre virksomhedens værdier Leif Becker Jensen 1 Vi kender alle

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Fremtiden bliver stadig vanskeligere at navigere i for Europa. Vi har i mere end 2000 år følt os som verdens centrum, men risikerer at blive skubbet ud i periferien. Imens vi forsøger at finde ud af, hvad

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Uddannelse HHX IBC Kolding Fag og niveau Lærer(e) Hold Samtidshistorie B Karina Juhl

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

Velfærdssamfundet under afvikling?

Velfærdssamfundet under afvikling? Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Samfundsfag C Line Lee Horster vdh7sac Oversigt

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

En ny dialogkultur i det offentlige

En ny dialogkultur i det offentlige En ny dialogkultur i det offentlige Kort historisk rids Kongeloven fra 1665 frigør embedsstanden fra adelen. Der indførtes et meritokratisk princip, hvor embedsmænd ikke indsattes efter blod og byrd men

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012 SF er et folkeligt socialistisk parti med afsæt i den demokratiske venstrefløj, den danske arbejderbevægelse, selvforvaltningstraditionen

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Synes godt om. Kreative unge mellem selvtillid og selvværd

Synes godt om. Kreative unge mellem selvtillid og selvværd Synes godt om Kreative unge mellem selvtillid og selvværd Moderne ungdom Resultat af lommepenge, fritid og familiehygge Unge køber symboler der bekræfter egen kultur Unge og generationer Den klassiske

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Årstid/årstal

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Årstid/årstal Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Skak-regler. Inhold Förmål med spillet Forberedelset Flytning av brikkerne. Flyttning af hver enkel brik

Skak-regler. Inhold Förmål med spillet Forberedelset Flytning av brikkerne. Flyttning af hver enkel brik 1 / 5 29.7.2008 10:54 Skak regler Inhold Förmål med spillet Forberedelset Flytning av brikkerne Flyttning af hver enkel brik - Kongen - Dronningen - Tårnet - Løberen - Springeren - Bonden Spillet Skakmat

Læs mere

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393.

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Broer, skak og netværk Side 1 af 6 Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Eksempler på praktiske anvendelser af matematik og nogle uløste problemer Indledning Figur

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Demokratiske og politiske ideologier O M

Demokratiske og politiske ideologier O M Demokratiske og politiske ideologier T D A O M K E R I Indhold Holdnings- og argumentationsøvelse om samfundets indretning. Materialet udgør en række udsagn om, hvordan samfundet bedst indrettes, som eleverne

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende type: Spil der spilles af to spillere A og B som skiftes til at trække, A starter, og hvis man ikke kan trække har man tabt. Der

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere