hjalte tin: model for statens historie år s.1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "hjalte tin: model for statens historie år 1000-2000. s.1"

Transkript

1 hjalte tin: model for statens historie år s.1 EN MODEL FOR STATENS HISTORIE ÅR af Hjalte Tin feb Formålet med dette arbejdspapir er at præsentere en model for statens historie der strækker sig fra engelsk middelalder til nutidens globale situation. På basis af denne model vil jeg skitsere statens sandsynlige udvikling ind i det 21. århundrede. Den globale situation i slutningen af den tyvende århundrede kan karakteriseres som tre historiske tendenser der tilsammen truer den demokratiske stat vi kender i dag. Globaliseringen af produktion og konsum, - en liberalistisk fundamentalisme som hylder elitens diktatur. Reaktionen på jordens begrænsede bæreevne, - en økologisk fundamentalisme som hylder naturens diktatur. Etnificeringen af politikken, - en kulturel fundamentalisme som hylder stammens diktatur. Jeg skal nedenfor give mine grunde til at frygte at vores demokratiske statsnation ikke kan overleve denne udvikling. Spørgsmålet bliver da hvilken fremtidig stat vi er på vej imod. Jeg vil afslutningsvis forsøge at skitsere visse ved denne fremtidige stat. I udarbejdelsen af min model for statens historie har jeg taget udgangspunkt i en ny tolkning af Karl Marx. Arbejdspapiret består af fem dele: Penge og kapital, s. 2. Skematisk oversigt over min model, s. 5. Den britiske stat fra år 1000 til Første Verdenskrig, s. 7. Figur 1: statens historie, s Statens globale variation i det tyvende århundrede, s. 16. Statens udvikling i det 21. århundrede, s.20. (En tidligere version af dette papir holdt jeg som forelæsning nov på Europa-studiets phd-program på Center for Kulturstudier) PENGE OG KAPITAL Inden jeg præsenterer min model for statens historie er det nødvendigt med at par ord der kan præcisere hvilke begrænsede dele af marxismen jeg

2 hjalte tin: model for statens historie år s.2 mener er anvendelige til at forstå staten. Som bekendt udviklede Marx aldrig en teori om staten. Heller ikke senere marxistister har efter min mening fremlagt en overbevisende statsteori. Der kan peges på to årsager til denne bemærkesesværdige mangel, et ydre, politisk krav til teorien, og en særhed ved selve teoriens fremstilling. Allerede først i Das Kapital skriver Marx at han i sin fremstilling vil behandle hele verden som én nation, dvs. at han ser bort fra nationerne. Det giver god mening for den logiske udvikling af pengeformen og kapitalformen, men umuliggør en forståelse af staten, fordi der derved kommer til at mangle et begreb for nationen. Man kan ikke forstå staten uden at forstå nationen. Senere marxistiske statsanalyser fra Engels til de hundrede år senere kapitallogikere sluttede ubekymret og ahistorisk fra Marx fremstilling af verden som én nation, til at kapitalismen historisk udviklede sig nation for nation, og de forestillede sig dermed verdensmarkedet som en addering af kapitalismer. Med dette fejlagtige udgangspunkt kunne man ikke få den historiske empiri til at stemme overens med de teoretiske kategorier, hvorefter teorien tilsidst led kvælningsdøden (på danske universiteter i løbet af 1980-erne). Den ydre årsag var at marxismen skulle begrunde den kommunistiske praksis. Dette krav kan siges at være formuleret i den historiske materialisme, som ud fra en idealistisk ide om historiens progresion håbede at verden skulle følge proletariatet ind i det klasseløse paradis. Forestillingen om klassekampen har en tvetydig status hos Marx, hvor han i kritikken af den politiske økonomi helt abstrakt stillede arbejdet overfor kapitalen, mens han i sine politiske kommentarer skarpsindigt behandlede den dagsaktuelle politik. Men netop der hvor den abstrakte og den konkrete analyse af magten skulle mødes, i en teori om staten, afsløres det at de er uforenelige. Jeg vil hævde at kapitalbegrebet viser at klassekampen ikke er ikke den historiske konstitutive modsætning i kapitalismens epoke, men tværtimod modsætningen mellem penge og kapital. Historisk har denne modsætning ikke ytret sig i klassekamp, men i nationalisme og krig mellem nationer. Marxismen har ikke været i stand til at nå frem til denne indsigt fordi den af forskellige grunde, især politiske, har underkastet sig den historiske materialismes determinisme. Det har visse steder ført til erobring af statsmagten og diktatur, men ikke til forståelse af staten. Denne udvikling har resulteret i en almindelig afstandtagen fra marxismen, senest og meget udtalt, indenfor de sidste år. Her er der tale om en markant ny politisk dagsorden. Hvor den historiske materialismes teleologi udsprang af

3 hjalte tin: model for statens historie år s.3 modernitetens store fremskridtsprojekt og var bestilt til at bekræfte arbejderklassens (og Partiets) frelserrolle, så kan de sidste tiårs humanistiske forskning i grænser mellem mennesker, stammer, nationer og civilisationer siges at udspringe af en omsiggribende mistro til det moderne fremskridtsprojekt overhovedet. Jeg vil dog mene at barnet er blevet smidt ud med badevandet. Der er dele af marxismen som er overordentlig anvendelige i analysen af staten. Det drejer sig i virkeligheden kun om to begreber, nemlig penge og kapital 1. Marx udvikler dem i en stor argumenationssløjfe der binder kapitel 1 til 4 i første bind af Das Kapital (fra vareformen til kapitalformen) sammen med kapitel 1 til 10 i tredje bind (fra merværdien til konkurrencen). Tilsammen danner denne fremstilling hans mest udfoldede argumentation om penge og kapital. Marx viser her helt abstrakt at kapitalformen har en radikalt anderledes historisk dynamik end pengeformen. Penge og handel udtrykker ifølge Marx, at forskelligt konkret arbejde har en social fællesnævner, som han kalder værdi. For at varen kan udøve sin sociale funktion kræves der kun en ganske lille scene, som er helt adskilt fra produktionen af varen. Historisk bliver der taget i stort skridt da disse punktuelle scener forbindes til et netværk med udviklingen af pengecirkulation. Men stadig optræder værdien statisk, afsluttet og uden forbindelse med produktionen. Kapital adskiller sig radikalt fra penge, fordi kapital ikke kun udtrykker værdi, men en dynamisk, sammeflettet proces, hvori der foregår en stadig produktion af mere værdi. Penge og varer indgår nu som momenter i kapitalens stadig ekspanderende netværk af produktion og cirkulation. Fordi kapital er en dynamisk kategori kræver den en historisk meget anderledes scene end penge. Marx var i stand til at vise at produktionen af kapital har en ekspansiv historisk dynamik, og med loven om profitratens tendens til fald kunne han ovenikøbet meget korrekt forudsige hvordan denne 1 Se min, Thomas Stig Andersens og Jens Herskinds:Statens Historie, del 1-3 ; RUC På grund af arbejdspapirets karakter af oversigt over et meget bredt felt har jeg valgt ikke at udstyre det med litteraturhenvisninger, som i givet fald ville have optaget uforholdsmæssig meget plads. I ovennævnte fremstilling er der meget omfattende litteraturhenvisninger. Af nyere globalt favnende litteratur der har været inspirerende kan jeg nævne Perry Anderson English Questions London 1992; Ulrich Beck Risikogesellschaft: Auf dem Weg in eine andere Moderne Frankfurt 1986; Hans Magnus Enzensberger Med udsigt til borgerkrigen København 1994 (Frankfurt 1993); Luc Ferry Den nye økologiske orden København 1994 (Paris 1992); Anthony Giddens The Consequences of Modernity Cambridge 1990; Serge Latouche In the Wake of the Affluent Society London 1993 (Paris 1991); Georg Henrik von Wright Myten om fremskridtet København 1994 (Stockholm 1993).

4 hjalte tin: model for statens historie år s.4 dynamik ville forløbe. Det er denne kerne i marxismen som stadig er brugbar. Jeg skal nedenfor argumentere for at den centrale brik der skal lægges til Marx analyse af penge og kapital for at kunne bruge den til at forstå staten er ideen om branchen som kapitalismens mindste virkelighed 2. Kapitalismens mindste virkelighed er branchen fordi konkurrencen ikke kan etablere en gennemsnitsprofitrate i et mindre udsnit af markedet. Den enkelte kapitalist kan ikke måle sin kapitalproduktivitet på anden måde end gennem konkurrencen med alle andre globale producenter af den samme stofligt definerede varegruppe. Derfor er branchen kapitalismens mindste virkelighed, og derfor går dens geografi på tværs af nationen. Konkurrencen indenfor nationen udligner de allerede etablerede transnationale profitrater mellem brancherne, men først og fremmest hersker staten over de nationale penge, og det giver den store muligheder for at manipulere med pengenes måde at indgå i kapitalens kredsløb på. I sit kredsløb har kapitalen således to tilstandsformer som falder sammen med nationen, dels som penge, national valuta, og dels som arbejdskraft, en national arbejderklasse. Først med branchen er det muligt at se hvordan pengenes geografi er nationen, mens kapitalens geografi er de globale brancher, og hvordan disse to geografier krydser hinanden. Denne spænding mellem kapitalens transnationale og nationale tilstandsformer har defineret kapitalismens historiske epoke op til i dag. I Das Kapital viste Marx kun den ene side af dynamikken mellem penge og kapital, den historiske: at penge under specifikke historiske omstændigheder udvikler sig til kapital. Han nærmede sig ikke dynamikken i deres geografiske modsætning, at de krydser hinanden. Endelig behandlede han heller ikke penge og kapital i den stoflige-økologiske dimension, som idag er blevet uomgængelig med vores viden om jordens begrænsede bæreevne. Den historiske dynamik som ligger i penge og kapital som økonomiskreproduktive former for social magt giver ikke i sig selv en tilstrækkelig forklaring af den faktiske historiske udvikling. Den har ikke fulgt med nødvendighed af penge og kapital, men i løbet af de sidste tusind år har de i konkrete sammenstød med tvangsmæssige og kommunikative former for social magt med overvældende kraft drevet udviklingen frem i en bestemt retning. Jeg vil derfor mene at de sidste tusind års historie hverken bør 2 Jeg har sammen med Thomas Andersen og Jens Herskind udviklet ideen om branchen som kapitalismens mindste virkelighed i Kapitalismens alder og vitalitet Kurasje nr. 19/20, april 1979.

5 hjalte tin: model for statens historie år s.5 forstås som udfoldelse af en abstrakt historie-filosofisk ide á la den historiske materialisme eller som en fuldstændig usammenhængende række af kontingente sammenstød som i visse post-moderne positioner. Det er muligt indenfor netop denne afgrænsede periode af verdenshistorien at opstille et hierarki af årsager som kan forklare statens historie op til i dag og pege på den mest sandsynlige retning for statens globale udvikling ind i det 21.årh. både mere præcist og mere sammenhængende end historiefilosofien og kontingens-tænkningen kan. MODEL FOR STATENS HISTORIE Den sociale magt i de menneskelige samfund kan opdeles i tre former: de økonomiske-reproduktive former, som definerer samfundets naturbeherskelse, de militære-tvangsmæssige former som definerer samfundets øvrighed, og de ideologiske-kommunikative former for social magt som definerer det civile samfund. Artikulationen af social magt finder sted i et kulturelt netværk, som har en stoflig, en temporær og en spatial dimension. Markedet er fx. en del af dette netværk. Den sociale magts tre former tilsvarer derfor den historisk-sociologiske analyses tre dimensioner: stoflig, temporær og spatial. Pointen i modellen er at udviklingen af formerne for social magt ikke forløber autonomt i hver sfære, men muliggøres af specifikke relationer mellem sfærerne. (Se afbildning af modellen på midteropslaget s ) Modellen er ordnet horisontalt fra venstre mod højre i tre sfærer efter den sociale magts former: naturbeherskelsen, øvrigheden og det civile samfund. Vertikalt er modellen ordnet kronologisk. Den strækker sig i første omgang fra engelsk middelalder o. år 1000 ned til det globale 21. årh. Modellens sigte er genetisk: den skal forklare de lange linjer i dén tusindårige periode i menneskehedens historie, som er vores egen tidsalders umiddelbare forhistorie, og modellen skal trække disse linjer frem til den igangværende eklektiske revolution som jeg antager vil frembringe det 21.århs. kommisionsstat. I venstre sfære finder man periodens tre økonomisk-reproduktive former: penge ( fra o. år 1000) kapital (fra o. år 1650) og øko-plan (fra o. år 1980). Penge udtrykker den sociale integration pr. varebytte af specifikke produkter; kapital udtrykker den sociale integration pr. branche af produktion og reproduktion; og endelig udtrykker øko-planen den sociale integration pr. øko-system af selve det sociale livs naturgrundlag. Penge indgår som moment i kapital; penge og kapital indgår som momenter i øko-

6 hjalte tin: model for statens historie år s.6 planen. De økonomisk-reproduktive former for social magt definerer naturbeherskelsen og er målestokken for den stoflige dimension i de menneskelige samfund. I midterste sfære finder man periodens tre militære-tvangsmæssige former: den lille stat (kongestaten) (fra o. 1250), den store stat (den kapitalistiske stat) (fra o. 1900), og kommisionsstaten (fra d. 21. årh.). Evolutionen af de militære-tvangsmæssige former medfører at statsformerne afløser hinanden. Den lille stat viger for den store stat, og den store stat viger for kommisionsstaten. Det er naturligt her at indplacere periodens to store revolutioner, den borgerlige revolution (fra o. 1650) og den eklektiske revolution (fra o. 1980) selvom de i sig selv kun modificerer magtens former og ikke udgør egne former for social magt. De militæretvangsmæssige former for social magt definerer øvrigheden og er målestokken for de menneskelige samfunds temporære dimension. I højre sfære finder man periodens tre ideologisk-kommunikative former for social magt: konge-hoffet (fra o. 1000), nationen (fra o. 1650) og den globale landsby (fra o. 1980). De udgør hver epokes civile samfund, således er konge-hoffet kongens, adlens og kirkens kommunikative rum; nationen er den politiske nations kommunikative rum og endelig er den globale landsby det kommunikative rum globaliseringen afsætter. Alle tre former er ekspansive og aflejrer sig udenom hinanden. Den kommunikative magt viser sig ikke mellem de kommunikerende, men ved konfrontationen med agenter udenfor det civile samfunds kommunikative rum. Hof mod bønder; nation mod nation; global landsby mod etniske stammer. Denne type social magt definerer grænserne for det civile samfund, og er målestokken for de menneskelige samfunds spatiale dimension. DE BRITISKE STATSFORMER O. ÅR Den lille stat. I England blev pengene mere udbredte i perioden o o med handlen og kommuteringen 3. Parallelt, men i begyndelsen uafhængigt heraf forøgede den normanniske konge sin magt frem til et punkt hvor han kunne monopolisere pengeudstedelsen og begynde at inddrive skat i pengeform. Det simple omrejsende kongehof forvandledes til en kongestat med sæde i London, og kongen blev spaltet i the kings body natural og 3 Diskussionen om penge nævnt i kilder kun var regneenhed eller faktisk blev brugt som betalingsmiddel er ikke afgørende i denne sammenhæng.

7 hjalte tin: model for statens historie år s.7 the kings body politic 4. Således var det sammensmeltningen af kongehoffet med den pengebårne udbytning i kongestaten o. år 1250, der muliggjorde udviklingen over de næste 400 år af den britiske nation. Kongestaten var en klassestat. Bonden kunne leve af sit eget arbejde, derfor måtte overklassen tvinge ham til at aflevere en del af det. Hoffet betegner det ideologiske rum hvor middelalderens adel, gejstlige og konge kommunikerede, og delte forestillingen om den absolutte standsforskel mellem dem og bønderne. Det må siges at have udgjort datidens civile samfund. Samtidig med den britiske nations fulde etablering o ser vi det første gennembrud for kapitalistisk produktion med rederbranchen. Det historisk revolutionerende var sammenkædningen af fire processer: af et samfundsmæssigt behov for fragt, der strakte sig fra Nordamerika over Vesteuropa til Baltikum, af en skibsteknologi hvor skibet var den første fabrik, af en forretningspraksis baseret på aktier og konkurrence, som etablerede en gennemsnitsprofitrate der udtrykte produktivitet, og endelig af en stat der oprettede en national, økonomisk grænse. I denne branche, der gik på tværs af nationerne, oplevede verden det første sammenflettede kapitalistiske marked for kredit, råstoffer, arbejdskraft, produktionsmidler og afsætning på konkurrence-vilkår. Helt fra starten manipulerede staten med konkurrencen bag den nye nationale grænse med alt fra skatter og økonomisk lovgivning til udviklingen af en marine (der først opstod med de borgerlige revolutioner), og krigsførelse mod konkurrende nationer 5. Det er imidlertid ikke denne stadig helt marginale revolution af arbejdet, som forklarer den engelske borgerlige revolution og etableringen af nationen, men udviklingen af pengeformen med et udspring flere hundrede år tidligere et helt andet sted i den historiske formation. Der går en direkte linje fra penge til nation, men ikke synkront igennem den historiske formation. Den besnærende samtidighed mellem kapitalproduktionens opkomst og den borgerlige revolution er en fælde som har fanget mange marxistiske historikere. Sammenhængen er i virkeligheden omvendt. Det var den borgerlige revolution der kom til at åbne op for muligheden for udvidet kapitalakkumulation bla. med Navigationslovene, vedtaget af det engelske 4 Termer hentet fra den senmiddelalderlige engelske politiske teologi, som udtrykker det forhold at kongen på samme tid var en person og en institution, men som også afspejler at kongen både var en adelsmand i evig rivalisering med andre adelsmænd, og garant for adlens fælles undertrykkelse af bønderne - en statsmagt. 5 Jeg har andetsteds behandlet rederbranchens opståelse og udvikling udførligt. Se Statens Historie, del 2, s ; Statens Historie del 3, s

8 hjalte tin: model for statens historie år s.8 parlament På samme måde som at udviklingen fra konge-hof til nation ikke var autonom, var udviklingen fra penge til kapital resultatet af en lang og usikker udvikling over kongestat, nation og borgerlig revolution. Dvs. at først en bestemt sammenkædning af økonomisk, militære og ideologiske magtformer muliggjorde springet fra penge til kapital. Det skal her indskydes at den skitserede historiske udvikling ikke foregik som punktuelle forvandlinger, men var kumulative forvandlinger af hele det historiske felt, hvor de forhold jeg behandler udgør fronten af den samlede historiske udvikling. Pengeformen reproducerer sig fx. ikke uforandret indtil den pludselig bliver til kapital. Tværtimod foregik der en stor udvikling i perioden fra kommuteringen til rederbranchens etablering, med mange eksperimenter fx. med handelskapitalen uden at det førte til kapitalproduktion. Det skete som sagt først med rederbranchen, som med god ret kan udpeges til at være kapitalismens begyndelse. Den store stat. Den borgerlige revolution forvandlede ikke kongestaten. Selvom republikken blev indført og nye besiddende klasser afløste enevælden forandrede det ikke i sig selv det fundamentale grundlag for den lille stat, nemlig at rigdommens tilegnelse lå udenfor produktionen og måtte sikres ved tvang eller forskellige former for brud på ækvivalentbyttet. Klasseherredømmet forblev statens primære opgave efter revolutionen helt op til den store stat blev udviklet fra slutningen af det 19.århundrede. Men i takt med at kapitalproduktionen vandt frem i det nationale rum og rigdomstilegnelse gennem brud på ækvivalentbyttet flyttede ud til grænsen for det nationale marked - bla. med koloni-systemet - mildnedes statens klassekarakter. Der foregik en langsom udvidelse af den befolkningsgruppe som kunne profitere på nationens rigdom; reflekteret i udviklingen den økonomiske teori fra merkantilismen til den politiske økonomi. Samtidig introducerede de amerikanske og franske revolutioner ideen om borgernes demokratiske ret til repræsentation og pligt til at forsvare nationen. Nationalt marked og folkekrig var to adskilte historiske frembringelser som begge var med til at flytte samfundets primære konflikt fra klassemodsætningen til modsætningen mellem nationerne. Middelalderens altafgørende forskel mellem bonde og adel blev ikke reproduceret i forskellen mellem arbejder og kapitalist, men i forskellen mellem borgerne i de rige nationer og i de fattige nationer, og den har domineret verdenshistorien i nationernes to århundreder o til o

9 hjalte tin: model for statens historie år s.9 Med rederbranchen i det 17 årh. startede kapitalformen den anden dominerende udviklingsbane i vores tusindårige periode (hvor pengene startede den første i det 11. og 12 årh). Men først efter små trehundrede år var kapitalformen så udviklet at den smeltede sammen med nationen og dannede den store, kapitalistiske stat o Denne stat er fundamentalt anderledes end den lille kongestat fordi den ikke er en klassestat. Begrebet nationstat eller nationalstat er misvisende fordi det postulerer en direkte sammenhæng mellem én stat og nationén, men hvilken stat? For at forstå udviklingen fra den lille stat til den store stat må relationen til nationen præciseres. Nationen er ikke en statsform, men en ideologiskkommunikativ magtform, og tilhører dermed samfundets spatiale dimension, og ikke samfundets temporære dimension som statsformerne. Hof, nation og global landsby vokser udenpå hinanden som historiske aflejringer, de ophæver ikke hinanden, men udvider grænserne for de menneskelige samfunds kommunikative magtformer. I modsætning hertil bryder de militære-tvangsmæssige magtformer med den foregående; statsformerne afløser hinanden og danner på den måde samfundets temporære dimension. Pointen er nu at der ikke er en eksklusiv relation mellem de to dimensioner. Den lille stat knytter sig både til konge-hoffet og nationen. Nationen knytter sig både til den lille og den store stat: først til den lille stat i perioden fra den borgerlige revolution til o. 1900, derefter til den store stat i det 20. årh. På samme måde vil den store stat, efter at have knyttet sig til nationen, efter o begynde at knytte sig til den globale landsby. Denne ikke-eksklusive zig-zag relation er overhovedet den logiske forudsætning for at forstå de borgerlige revolutioner (og den elektiske revolution). Historien er ikke en serie totale brud, hvor en privilegeret klasse, tænkeform, kultur etc. pludselig visker tavlen ren i en altomfattende revolution, men en kæde af magtformer der løber overlappende gennem samfundsformationens tre dimensioner, stoflig, temporær og spatial. Begrebet nationstat dækker for denne overlapning og er derfor uheldigt. Nationalisme må implicere befolkningsflertallets forestilling om nationens grænser og denne forestillings mulighed for at påvirke statens politik, dvs. at samfundet har fået den historiske samtidighed, som Ferdnand Braudel taler om, og som han mener opstår første gang o i Vesteuropa. Patriotisme kan derimod defineres som en forestilling om et fædreland symboliseret ved en konge, men endnu ikke en forestilling om mængden af dem man deler sin patriotisme med. Patrioten opfatter omverden som det forskelsløse fremmede, mens nationalisten forestiller sig hans egen nation som del af nationernes familie. Nationalisten er klar over at

10 hjalte tin: model for statens historie år s.10 der er nationalister i de andre lande, for hvem deres fædreland indgyder de samme følelser, som hans eget fædreland gør hos ham selv. Den prænationalistiske patriot har ikke denne forestilling eller viden om omverden. Omverden er her endnu en simpel negation af hans eget fædreland, det forskelsløst fremmede. For nationalisten er omverden ikke en negation af hans egen nation, men et duplikat, og dermed konkret truende. For patrioten er grænsen ligegyldig, uklar og flydende. Kongen, det dynastiske centrum, er det der definerer hans fædreland. For nationalisten er grænsen altafgørende, definitiv og hævet over dynastiske tilfældigheder. Grænsen kan ikke ændres ved et royalt ægteskab, kun ved folkekrig eller demokratisk forhandling. Udenfor staten er det nationale projekt derimod meningsløst, og derfor kan den sociale og politiske kamp her bevare sin før-nationale klassekampsform, som fx. i 1. Internationale. Men Internationalen faldt sammen da SPD satsede på en kamp for den tyske arbejderklassens sociale og politiske rettigheder gennem staten, og ikke imod staten. Skiftet skete allerede med Gotha-programmet 1875 mere end en generation før ja-et til krigskreditterne i august Da det nationale projekt først var formuleret kunne det lånes af alle klasser. Men når en klasse medierer sin sociale kamp gennem staten ophører den med at være en klasse i Marx forstand og bliver til en national gruppe. Og det var netop det alle klasser gjorde med den store stats komme - hvis magthaverne ikke var for selvmorderisk reaktionære. I Rusland Hjalte Tin: Model for statens historie år (figur 1). stoflig dimension temporær... ØKONOMISK-REPRODUKTIVE MILITÆRE-... MAGTFORMER o. år 1000 HANDEL (PENGE) o. år 1250 DEN LILLE STAT... (England

11 hjalte tin: model for statens historie år s.11 o. år 1650 BRANCHE DEN BORGERLIGE... (England) (KAPITAL) o. år 1900 DEN STORE STAT... (Europa) o. år 1980 ØKO-PLAN DEN EKLEKTISKE... (Verden) det 21.årh. (Verden) KOMMISIONS...

12 hjalte tin: model for statens historie år s.12...dimension spatial dimension...- TVANGSMÆSSIGE IDEOLOGISK-KOMMUNIKATIVE MAGTFORMER MAGTFORMER KONGE-HOFFET...(KONGESTATEN)...REVOLUTION NATION...(DEN KAPITALISTISKE STAT)...REVOLUTION DEN GLOBALE LANDSBY...STATEN???

13 hjalte tin: model for statens historie år s.13 holdt zaren fast ved den lille stat lidt for længe og derfor blev han væltet af et proletariat der ikke fik lov til at være nationalister. Som omtalt udviklede Marx aldrig en teori om staten. Vi kan nu se at en praktisk årsag givetvis var at den kapitalistiske stat først for alvor udviklede sig efter Marx død i Staten var stadig, selv i England, på Marx tid en før-kapitalistisk klassestat, mens et af de væsentlige kendetegn ved den kapitalistiske stat netop er, at den ikke er en klassestat. Gennembruddet for denne stat og dermed sammenbruddet for en international klasse-solidaritet kom med Første Verdenskrig. Hermed kan man sige at kapitalformens radikalitet for undertrykkelsens historie ikke blev fuldt synlig mens Marx levede. Han kunne derfor bevare sin forestilling om at arbejderne og kapitalisterne i takt med kapitalismens ekspansion ville stå stadig klarere frem som rene klasser. Han nåede dog fra Det Kommunistiske Manifest udkom i revolutionsåret 1848 til sin død at opleve en uimodsigelig nationalisering af arbejderne. Han opgav tilsidst ethvert revolutionært håb til den engelske arbejderklasse og måtte slå sig til tåls med at håbe på den revolutionære sammensmeltning af teori og empiri i en fremtidig krise eller på fjerne steder som Rusland. Det var dog ikke kun uheldige politiske konjunkturer der var skyld i dette, men en fundamental historisk transformation som reducerede klassemodsætningen til en relativt harmløs gruppekonflikt, fuldstændig sat i skyggen af nationernes kamp. Merværdiens undertrykkelse er kapitalens herskab over pengene. Det betyder at både kapitalisten og lønarbejderen som individer agerer i pengenes verden, men underlagt merværdiproduktionens historiske dynamik. Derfor har arbejdere og kapitalister en fælles interesse i arbejdspladser, dvs. i produktion af merværdi. Fyringer, fallit, rigdom, handel, konsum, alt dette foregår formidlet af penge i en national ramme. Al politik følger de nationale grænser (også når den er inter-national). Merværdiproduktionen, hvis mindste virkelighed er branchen, går på tværs af nationerne, og optræder anonymt på den nationale scene som konjunkturerne, udviklingen etc. Konflikten mellem kapital og penge viser sig historisk som de nationale fællesskabers kamp mod hinanden om at sikre sig de bedste lodder af rigdom, sikkerhed og ære på branchernes gyldne bjerg. Derfor medfører kapitalismen ikke klassekamp, men kamp mellem nationer. Og derfor bevæger kapitalismen sig efter al sandsynlighed ikke i retning af et klasseløst samfund, men mod en kamp mellem den globale landsby og de marginaliserede rester af nationerne.

14 hjalte tin: model for statens historie år s.14 De udbyttede klassers integration i den store stat er det fundamentale brud i klassesamfundenes historie. Udbytningen ophører ikke, men dens relevans for livsverden bliver stadig mindre og dermed forsvinder klassekampen fra scenens midte. Focus for kampen for en rig tilværelse som lønarbejder bliver statens nationale politik. Stemmeretten, som stiller udbyttede og udbyttere lige, er unik for den store stat, og så er den enormt meget større i relation til samfundet end nogen tidligere stat. I Storbritanien var kapitalismen fuldt udviklet i slutningen af det 19.årh: bønderne var næsten væk og arbejderklassen var tvunget til at reproducere sig selv via det kapitalistiske marked. Muligheden for en demokratisk retsstat baseret på almen stemmeret var nu til stede og den brød igennem med det tyvende århundredes lange verdenskrig, hvor nationalismen toppede og Welfare senere blev det logiske resultat. Nogle forskere har i lagt vægten på reformerne i den sene ende (Beveridge og Keynes i Anden Verdenskrig), mens jeg vil mene at gennembruddet skete i begyndelsen (Labours regerings-deltagelse og Lloyd Georges korporative ammunitionsministerium i Første Verdenskrig). Den frivillige indrullering i Første Verdenskrig var et massivt folkeligt offer til den nye stat. Procentvis meldte det samme antal frivillige sig ganske vist til krigen mod Napoleon som der gjorde under Første Verdenskrig, men i begyndelsen af det 19.årh. var krigsdeltagelsen et alternativ til pauperisering, og ikke er udtryk for moderne nationalisme, som den blev hundrede år senere. Verdenskrigen blev gennembruddet for den store, kapitalistiske stat i Europa, som derefter op gennem det tyvende århundrede via de historiske lån udbredtes til resten af kloden. Den fascistiske stat. Den fascistiske stat i Europa drev Første Verdenskrigs krigskapitalisme, som den fx. blev udviklet i England, til ekstremen. Den nationale borgfredsregerings korporatisme blev videreudviklet til et totalitært partieller militærdiktatur, som igennem staten koloniserede både det civile samfund og tilsidst naturen. Forskellen fra fx. den britiske store stat var diktaturet, dvs. relationen mellem stat og civilt samfund, mens forskellen fra etpartistaten, fx. Sovjetunionen, var kapitalproduktionen, dvs. relationen mellem stat og arbejde. DET 20. ÅRHUNDREDES GLOBALE STATSFORMER Lånet af nationen.

15 hjalte tin: model for statens historie år s.15 Verden udvikler sig synkront, og derfor kan alle mennesker principielt til enhver tid vide hvordan alle andre mennesker lever. Denne simple indsigt bliver groft tilsidesat i de fleste analyser af national udvikling, som igen og igen prøver at konstruere jomfruelige udviklingsforløb, dydigt skjult for den store verdens eksistens. Måske mest absurd i Afrika, hvor lånet af Europas institutioner med tilhørende kulturelle forestillinger bliver forklædt som fx. den tanzaniske nationale udvikling. Forskellige historiske formationer kan ikke have strukturelt jævnbyrdige relationer med hinanden. Hvis en nation står overfor en ikkenation, vil den okkupere den. Ikke nødvendigvis med militær-tvangsmæssig magt (fx. kolonisere), økonomisk eller ideologisk okkupation er også almindelig. For de lokale ikke-europæiske eliter stod valget derfor kun mellem to typer underkastelse: enten lånte man nationen af Europa eller også blev man slugt af Europas nationer. På forskellige tidspunkter (Etiopiens kong Menelik allerede i slutningen af det 19.årh; Angolas Agostinho Neto næsten 100 år senere) har eliterne forsøgt at nationalisere deres område og etablere en institutionel symmetri med den herskende inter-nationale norm igennem et historisk lån. Nationen et lån, og der har i hvert tilfælde været en låner, i praksis en lokal elite som Europa enten har opfundet (fx. på Papua New Guinea eller Grønland), brugt (fx. i Indien eller Egypten) eller modarbejdet (fx. i Sydafrika eller Tyrkiet). Det tyvende århundredes globale udvikling kan derfor kun forstås igennem den ikke-europæiske verdens historiske lån på tværs af deres egne historiske formationer af de former for social magt, som Europa havde udviklet i løbet af de foregående 700 år. Det centrale resultat var en homogenisering af verden, der strålede fra de nationale økonomiske, institutionelle og kulturelle eliter ud over de omgivende, undergivne befolkningsflertal, både i Europa og udenfor Europa. Denne proces er blevet beskrevet som modernisering kontra tradition, hvad jeg mener er forkert. Traditionen holder op med at være tradition i det øjeblik den kommer i berøring med moderniteten. Elementer af traditionen kan mobiliseres i kampen mod den moderne elite, men hermed er den allerede blevet del af moderniteten. Når regnskovsindianerne henvender sig om hjælp i metropolerne gennem moderne kommunikationskanaler, er de allerede del af moderniteten. De kan kæmpe for rettigheder (i sig selv en moderne forestilling) men aldrig for traditionen. Alene viden om en anden verdens eksistens udenfor skoven medfører et fundamentalt og aldrig overvindeligt tab af traditionens verden. At deres kamp kan frembringe et ny kultur iblandet elementer af traditionen er en anden sag.

16 hjalte tin: model for statens historie år s.16 Den latinamerikanske stat. De latinamerikanske historiske lån fandt sted i begyndelsen af det 19.årh. og derfor var der andre låne-muligheder end hundrede år senere, først og fremmest ingen stor stat, kun nationen. På Napoleons tid, efter den engelske, amerikanske og franske borgerlige revolution var staten endnu en klassestat, en modificeret kongestat. Den demokratiske diskurs var et utopisk projekt for hele verden, der forkyndte Menneskets frihed. Samtidig befordrede den demokratiske diskurs en pragmatisk om end voldelig justering af relationerne internt i en nationalt afgrænset overklasse. I Europa betød det primært afskaffelsen af enevælden og etablering af et kompromis mellem de nye og gamle former for ejendom, jord og kapital. I Sydamerika fik afskaffelsen af enevælden i nationens navn nødvendigvis et antikolonialt udtryk. Friheden var primært friheden for nationen ikke Mennesket. Efter selvstændigheden var staten stadig en klassestat akkurat som den var i Europa, og derfor kunne den demokratiske diskurs sameksistere med slaveriet og likvideringen af de oprindelige folk både i USA, Caribien og Sydamerika. Det er baggrunden for statens oligarkiske karakter i Latinamerika helt op til 1970erne, en karakter staten fx. aldrig har haft i Afrika som først lånte af Europa i det tyvende århundrede og derfor fik en anden stat. Den ikke-europæiske store stat. Den ikke-europæiske store stat kan opdeles i tre hovedtyper, parlamentarisme, etpartistyre og militærdiktatur. De fleste lån udenfor Latinamerika er foregået i det tyvende årh. på et tidspunkt hvor den store stat blev udviklet i Europa, som ovenfor beskrevet. Det er dog værd at gentage at nationen trækker sin historiske bane tilbage til pengeformen, mens den store stat er baseret på den historiske sammensmeltning af nationen og kapitalproduktionen. Dvs. at man lånte nationen og så at sige tog den store stat med i købet fordi den nu var den mest moderne, og eksisterede samtidig med nationen, selvom de to former for social magt repræsenterer hver deres historiske tid. Det siger sig selv at man ikke kunne låne den indre historiske sammenhæng mellem nation og stor stat. Derfor blev den store stat i de ikke-europæiske udgaver meget anderledes, selvom dens institutionelle-ideologiske skal omhyggeligt blev kopieret ned til de nigerianske dommeres anglofile parykker. Det afgørende kendetegn ved den europæiske store stat er at den ikke er en klassestat fordi den er baseret på kapitalistisk produktion. Men netop

17 hjalte tin: model for statens historie år s.17 kapitalistiske produktion har været den vanskeligste komponent at låne fra den europæiske historiske formation. Dermed står den ikke-europæiske stat i et svært dilemma: dens magtform er baseret på at udbytningen er internaliseret i selve produktionen, men faktiske er dens relation med den sociale magts stoflige sfære - produktion og reproduktion - til helt andre former for udbytning, hvoraf ingen er internaliserede i produktionen. Det typiske svar bliver at den store stat selv begynder at udbytte direkte igennem institutionaliseret korruption, ofte forstærket af en etnisk-religiøs definition af hvem der skal levere og hvem der skal nyde det udpressede arbejde. Derfor ser man det fænomen i alle tredje-verdens lande at staten vokser uhæmmet og planløst. Om eliten kontrollerer staten i form af militærdiktatur, etpartistyre eller forloren parlamentarisme gør mindre forskel i forhold til statens udbytning af befolkningsflertallet. Omvendt ser man at de få steder hvor det faktisk lykkes at etablere en kapitalistisk produktion, som i visse østasiatiske lande, kræver en emanciperet middelklasse at staten etablerer en europæisk relation til produktionen - at korruptionen begrænses -, og at den lånte europæiske relation mellem stat og nation bliver reel, dvs. at ideerne om demokrati bliver ført ud i livet og et evt. militærdiktatur ophæves. Etpartistaten. Etpartistatens partieliter lånte også nationen og den store stat op igennem det tyvende århundrede, og kaldte det fx. socialisme i ét land. Udgangspunktet for det historiske lån af nationen var nødvendigheden af at være nation blandt verdens nationer, og med i købet kom ideerne om det suveræne folk, demokratiet osv. som alle blev perverterede. Igen opstod der et muteret forhold mellem produktion, stat og ideologi i forhold til den europæiske historiske formation, og den var igen baseret på at staten selv udbyttede. Udbytningsrelationen var ikke kapitalistisk og i udgangspunktet ikke baseret på korruption. Man postulerede industrialisering af hele samfundet, landbruget inkluderet, og under dække af en formel lønarbejderstatus blev alle tvunget til at aflevere ubetalt arbejde til staten. Dvs. at man etablerede en kopi af den kapitalistiske udbytning med staten i kapitalistens rolle. Fordelen for partieliten ved dette arrangement var at udbytningen tilsyneladende blev internaliseret som i kapitalismen. Til forskel fra korruptions-varianten var partiudbytningen anonym. Eliten kunne endog personligt være asketisk, mens dens stat udbyttede befolkningen. Men i alle etpartistater er fristelsen til korruption før eller siden endt med at personliggøre og dermed synliggøre udbytningsrelationen mellem elitens

18 hjalte tin: model for statens historie år s.18 stat og befolkningsflertallet. I de lande, fx. Kina, hvor partieliten idag forsøger at indføre markedsøkonomi og kapitalisme, vil situationen glide fra etpartistyre til elitediktatur, hvor den nye middelklasse vil smelte sammen med den gamle elite om at udbytte og undertrykke befolkningsflertallet. Denne udvikling ser vi fx. også i Rusland og Serbien. Det er dog vigtigt at fastholde at alle tre statsformer, parlamentarisme, etpartistat og militærdiktatur, er varianter af den store stat, og derfor har det historisk været muligt at bevæge sig pludseligt mellem alle tre former, som vi har set det for de fleste nationer i det tyvende århundrede. De konkrete omstændigheder der har udløst skiftene har selvfølgelig varieret fra land til land. DET 21. ÅRHUNDREDES STAT Den globale landsby. Begrebet om den globale landsby blev skabt af McLuhan i 1970-erne, og blev et slagord for ideen om at massekommunikationen ville gøre os ens over hele jorden. Begrebet bør korrigeres på et afgørende punkt. Den globale homogenisering omfatter ikke alle, men i dag måske kun en milliard mennesker. Derfor ledsages homogeniseringen samtidig af adskillelse mellem den globale landsby og resten af verdens befolkning. Og vel at mærke ikke delt op mellem nord og syd. Den globale landsby omfatter ikke alle mennesker i de rige lande. En stadig voksende minoritet marginaliseres og vil historisk komme til at dele skæbne med det overvældende flertal i de fattige lande. Og selv i de fattigste lande vil der være eliter integrerede i den globale landsby. Nord-Syd metaforen giver det helt forkerte billede af rige nationer mod fattige. Den nye, store konflikt i verden går på tværs af alle verdens nationer. Den globale landsby resulterer derfor ikke i global ensartethed og demokrati, men i forskel og krig. Den globale landsby betegner det civile samfunds nye spatiale konstitution efter nationen er begyndt at gå i opløsning o Der går en direkte historiske linje fra kapitalformens udvikling i rederbranchen i det 17.årh. via den store stats fremkomst o til den globale landsby, som vi nu kan se tage form i slutningen af det 20.årh. I den globale landsby indgår både hoffet og nationen som underordnede momenter. Den globale landsby er en ny spaltning af menneskeheden, ikke mere mellem nationerne, men på tværs af nationerne, den trækker en ny grænse mellem dem og os, mellem et nyt forestillet fællesskab og de andre, de fremmede. Den globale landsby har allerede fået mange navne, de fleste af dem præget af computerens dominerende rolle, fx. cyberspace, som antyder den globale landsbys etos.

19 hjalte tin: model for statens historie år s.19 Den eklektiske revolution. Den eklektiske revolution begyndte o. år 1980 bl.a. med Margaret Thatcher som førte globaliseringens kile ind i velfærdsstaten og Mikhail Gorbatjov som nedbrød den kommunistiske verdens modstand mod globaliseringen. Siden er det gået slag i slag, med borgerkrigenes og IMFs sideløbende undergravning af nationerne. Den eklektiske revolution er konflikten mellem nationen og den globale landsby om hvem staten skal tilhøre. Den borgerlige revolution løste konflikten mellem kongemagt og nation om hvem den lille stat skulle tilhøre; den eklektiske revolution vil løse konflikten mellem nationen og den globale landsby om hvem den store stat skal tilhøre. Resultatet af den borgerlige revolution blev åbningen for kapitalformens indflydelse og senere sammensmeltning med nationen i den store stat; resultatet af den eklektiske revolution vil blive åbningen for økoplanens indflydelse og senere sammensmeltning med den globale landsby i kommisionsstaten. På den ene side står folkene, de mennesker som forestiller sig at de udgør en nation, hvis identitet er etnisk, struktureret af det givne: blodet, sproget, historien og religionen. Overfor dem står den globale landsbys indbyggere, de mennesker der lever i et ideologisk rum struktureret af den globale kommunikative sfære med dens tilbud om det frie valg af identitet gennem konsum. Mange mennesker tilhører begge lejre, men vi vil alle blive tvunget til at vælge side. Revolutionen er eklektisk fordi den ikke har noget program, ingen sammenhængende ideologi, ingen ledere, partier, faner eller marcher, men drives fremad af en stadig fluktuerende masse af byrokratiske livstilspartisaner. De er knyttet sammen i store netværk, hvor de kommunikerer på et hybrid computer-engelsk, og frit fra hele den globale landsby kan vælge termer, ritualer og konsum-identiteter. Deres budskab er at verdens problemer er grænseoverskridende og hverken kan løses demokratisk eller indenfor nationale rammer. Samtidig nyder de den høje levestandard i den globale landsby, baseret på en anti-kollektiv fundamentalistisk liberalisme. Den eklektiske revolution vil ikke begrunde sig selv demokratisk, men ud fra imperativer sat af naturbeherskelsen, der i dens forkæmperes egen post-humanistiske rationalitet må gå forud for

20 hjalte tin: model for statens historie år s.20 demokratiet. Sandsynligvis med en anstændig grad af beklagelse over alle dem udenfor landsbyen, som må forblive fattige - for naturens skyld. Globaliseringen ødelægger den demokratiske statsnation i en knibtangsmanøvre: på den ene side når den globale landsby afviser demokratiets nytte, og på den anden side når de etnificerede nationer afviser det demokratiske fællesskab. Globaliseringens liberalistiske vækstfilosofi imødegåes med en art øko-fundamentalisme. Samtidig bliver det etniske en negativ refleks af globaliseringen: angrebet fra den liberalistiske fundamentalisme besvares med etnisk fundamentalisme. Hvis eliten svigter det demokratiske projekt til fordel for den globale landsby dør statsnationen, den humanistiske republik, og dermed er der ikke et demokratisk alternativ for den fremtidige udvikling. Når det etniske gøres til en værdi i sig selv sprækker statsnationen, som vi idag ser det i USA. Den eklektiske revolutions modstandere vil være befolkningsflertallene, i den rige del af verden muligvis et mindretal, som vil definere sig selv etnonationalt i stamme-identiteter komponeret af arbitrære historiske rariteter, både i opposition til en snart fortidig stats-national republikansk identitet, og til en fremtidig global elite-identitet. Disse stammer føres an af resterne af de nationale politiske klasser, som i etnificerede termer kæmper imod globaliseringen og de krav øko-planen sætter. Politisk vil kampen om magten i verden stå mellem nationalisme overfor en global reproduktiv rationalitet, øko-planen. Begge sider vil svigte demokratiet. De aktuelle borgerkrige kan forstås som en destruktiv relation mellem stat og civilt samfund, eller mere præcist, som momenter i den eklektiske revolutions kamp om hvilket civilt samfund staten skal tilhøre: etnonationen eller den globale landsby. Den eklektiske revolution vil sandsynligvis ende med at opløse den faste demokratiske forbindelse mellem nation og stor stat i en løs eklektisk forbindelse mellem den globale landsby og kommisionsstaten, der defineres fra sag til sag uden nogen demokratisk fundering. Øko-planen. Øko-planen betyder ikke en plan opstillet som de kommunistiske femårsplaner. Begrebet øko-plan betyder den sociale integration af arbejdets naturgrundlag pr. økosystem. Øko-planen er en økonomisk-reproduktiv magtform som definerer hvordan samfundet behersker meget store dele af naturen. Dem der kontrollerer øko-planen vil få totalitær magt over samfundet. Markedsøkonomien med penge og kapital indgår som momenter i øko-planen. Øko-planen vil underlægge kapitalakkumulationen

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) Billederne er fra tv-udsendelserne. John Maynard Keynes og keynesianismen DR2, 28.10.20131, 51 min. Englænderen John Maynard Keynes (1883-1946) udtænker de økonomiske

Læs mere

USA s historie Spørgsmål til kompendiet

USA s historie Spørgsmål til kompendiet USA s historie Spørgsmål til kompendiet 1. Hvad er karakteristisk for de tre typer af engelske kolonier i Nordamerika a. Nordlige b. Miderste c. De sydlige 2. Hvilken aftale har W. Buckland og Mason indgået..?

Læs mere

Skrevet i januar-februar Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr.

Skrevet i januar-februar Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr. Skrevet i januar-februar 1916. Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr. 1. DEN SOCIALISTISKE REVOLUTION OG NATIONERNES SELVBESTEMMELSESRET

Læs mere

ANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND

ANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Noteark om Anthony Giddens ANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Strukturationsteorien Refleksivitet Den 3. vej Centrale begreber Tradition det moderne Modernitet, videnskab, rationalitet og

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af begrebets betydning. 5 I 2014 stiftedes en forening der vil arbejde mod etableringen af et kolonihistorisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2019 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Danmarks ventresocialistiske Parti

Danmarks ventresocialistiske Parti Danmarks ventresocialistiske Parti Den kommunistiske oktoberrevolution i Rusland i 1917 medførte en splittelse af arbejderbevægelsen i Europa, som indtil da var domineret af Socialdemokratiet. I 5 Danmark

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30

Læs mere

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør - De Identitære i Frankrig og Europa SAMFUNDSFAG: Se Vores Europas video med Jean-David: https://vimeo.com/231406586 Se Génération Identitaires krigserklæring,

Læs mere

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering.

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Forløbets faglige mål: Dette forløb dækker dels over den obligatoriske danmarkshistoriske oversigtslæsning og dels

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Synopsis samfundsfag 1 8. klasse

Synopsis samfundsfag 1 8. klasse Kultur og identitet I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om kultur og identitet. Mere konkret spørgsmålet om kulturforskelligheder og de problemer der kan komme af forskellige kulturers møde

Læs mere

Føropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse...

Føropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse... Føropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse Demokratiets udvikling og deltagere (1 lektion) Introducér periode og begreber for eleverne med det skriftlige undervisningsmateriale Systemskiftet 1901.

Læs mere

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

5.3: Øvelse i interview og farvekodning: Politisk portræt af en klassekammerat

5.3: Øvelse i interview og farvekodning: Politisk portræt af en klassekammerat 5.3: Øvelse i interview og farvekodning: Politisk portræt af en klassekammerat Formål Formålet er at give elever på C-niveau indsigt i, hvordan man arbejder med kvalitativ metode. Da der er mindre tid

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Marx: Den trinitariske formel

Marx: Den trinitariske formel Ved ANDERS FOGH JENSEN Marx: Den trinitariske formel Karl Marx: Den trinitariske formel Kapitalen, bd. III, kapitel 48 Sidehenvisninger til den danske oversættelse Rhodos 1972. v. Anders Fogh Jensen www.filosoffen.dk

Læs mere

EU et marked uden grænser - Elevvejledning

EU et marked uden grænser - Elevvejledning EU et marked uden grænser - Elevvejledning Dette delemne handler om argumenter, tidslinjer og ideologier. I dette delemne bliver du præsenteret for opgaver, hvor du skal lære at bruge argumenter og arbejde

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere 1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære

Læs mere

Lenin: "Hvad der bør gøres?" (uddrag)

Lenin: Hvad der bør gøres? (uddrag) Lenin: "Hvad der bør gøres?" (uddrag) Med sit skrift fra 1902:»Hvad må der gøres?«argumenterede Lenin for, at det russiske socialdemokrati må slå ind på en mere revolutionær retning. Skriftet blev medvirkende

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2017/18 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Nationaløkonomisk Forening, Koldingfjord 2018

Nationaløkonomisk Forening, Koldingfjord 2018 RELIGION OG ØKONOMI Nationaløkonomisk Forening, Koldingfjord 2018 Jeanet Sinding Bentzen Københavns Universitet, CEPR, CAGE Nationaløkonomisk Forening 2018 1 Motivation Hvorfor er nogle samfund rigere

Læs mere

Revolutionen er i fuld gang

Revolutionen er i fuld gang Revolutionen er i fuld gang Af HC Molbech, byrådskandidat for Alternativet i Aarhus Kommune, 02.03.2017 Den globale verdensorden baseret på neoliberalisme og uhæmmet kapitalisme fungerer ikke. Systemet

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Frihed, lighed, frivillighed

Frihed, lighed, frivillighed Frihed, lighed, frivillighed En god idé Vi havde gået rundt i Gellerupparken hele dagen, Robert Putnam, fire lokale embedsfolk og jeg. Robert Putnam er amerikaner og én af verdens mest indflydelsesrige

Læs mere

Emne: Kampen om magten i oplysningstiden:

Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: 1. Skriveøvelse (A): enten som opstart til et nyt emne, opsamling fra forrige time eller afslutning af timen (hvad har du lært i dag?). 3 elever arbejder sammen:

Læs mere

TIL LÆREREN. Trin: Mellemtrin og Udskoling. Fag: Historie. Introduktion. Fælles mål som tidslinjen adresserer. Mere om opgaverne

TIL LÆREREN. Trin: Mellemtrin og Udskoling. Fag: Historie. Introduktion. Fælles mål som tidslinjen adresserer. Mere om opgaverne Trin: Mellemtrin og Udskoling Fag: Historie Introduktion Det er formålet med DR Skoles tidslinje, at eleverne på mellemtrin og i udskoling får generelt overblik over nogle af danmarkshistoriens væsentligste

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Christine Madeleine Léturgie (CL) Forløbsoversigt

Læs mere

DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE

DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE Der eksisterer en myte, som er grundlaget for alle moderne ideologier, både på højrefløjen og venstrefløjen: Myten om vækst. Tilbedelsen

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Spil med kategorier (lange tekster)

Spil med kategorier (lange tekster) Spil med kategorier (lange tekster) Dette brætspil kan anvendes i forbindelse med alle emneområder. Du kan dog allerhøjest lave 8 forskellige svarmuligheder til dine spørgsmål, f.eks. 8 lande, numre osv.

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

DEBAT SIDE 1 TORSDAG 3. MAJ 2018

DEBAT SIDE 1 TORSDAG 3. MAJ 2018 DEBAT SIDE 1 TORSDAG 3. MAJ 2018 Vi har brugt 50 år på at gøre op med ungdomsoprøret. I dag gør vi det til vores arv og udgangspunkt Af Rune Lykkeberg Vi er alle børn af ungdomsoprøret Det er i dag 50

Læs mere

AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche

AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche INDHOLD SAGEN KORT 3 DOKUMENTATION 7 1. Randers Kommunes aftaler med

Læs mere

Historie 8. klasse årsplan 2018/2019

Historie 8. klasse årsplan 2018/2019 Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 De slesvigske krige 8 Kronologi og sammenhæng 33 kontinuitet (fase 2) 34 Historiekanon (fase 1) 35 Konstruktion

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Kommentar til Anne-Marie

Kommentar til Anne-Marie Kommentar til Anne-Marie Eiríkur Smári Sigurðarson Jeg vil begynde med at takke Anne-Marie for hendes forsvar for Platons politiske filosofi. Det må være vores opgave at fortsætte Platons stræben på at

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Antonio Gramsci: Revolutionen mod kapitalen

Antonio Gramsci: Revolutionen mod kapitalen Antonio Gramsci: Revolutionen mod kapitalen Den italienske socialist Antonio Gramsci havde som marxist et lidt atypisk syn på enkeltpersoners rolle for revolutioner. For Gramsci havde Lenin og en lille

Læs mere

Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne

Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Liberalistiske og marxistiske udviklingsteorier

Liberalistiske og marxistiske udviklingsteorier Liberalistiske og marxistiske udviklingsteorier Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF JULIE HØJ THOMSEN, OPERATION DAGSVÆRK Økonomi og politik hænger sammen og der er forskellige bud på hvordan

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere