10 bud til almen praksis
|
|
- Svend Jessen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af patienter og pårørende DANSKE PATIENTER
2 Baggrund 4,9 millioner danskerne ser deres praktiserende læge mindst én gang i løbet af et år, og langt de fleste patienter begynder deres sygdomsforløb i almen praksis. Det er i særlig grad mennesker med kronisk sygdom, der bliver fulgt af deres egen læge gennem det samlede sygdomsforløb. I Danmark har vi 1,7 millioner voksne, der har en eller flere kroniske sygdomme og de står til sammen for procent af de samlede sundhedsudgifter 1. Mennesker med kronisk sygdom fylder derfor rigtig meget i almen praksis både i antal og i tidsforbrug 2. Således ser lægen patienter med kronisk sygdom ved hver anden konsultation, der gennemføres i almen praksis. Disse konsultationer varer i gennemsnit længere end konsultationer med patienter uden kronisk sygdom. Almen praksis er gennem de senere år desuden blevet forpligtet til i stigende grad at følge mennesker med kronisk sygdom og være tovholder for deres forløb 3. Patienter med kronisk eller alvorlig sygdom kan have forskellige og individuelle behov i deres kontakt med egen læge. Men fælles for de fleste patienter og deres pårørende er, at almen praksis spiller en afgørende rolle gennem sygdomsforløbet både i forhold til diagnosticering af sygdommene, i forhold til at få patienten i den rigtige behandling og dertil at sikre sammenhæng gennem det samlede behandlingsforløb. Patienter efterspørger generelt, at almen praksis leverer en høj faglig kvalitet, er let tilgængelig og sikrer et sammenhængende behandlingsforløb. Men i hvor høj grad lever almen praksis op til patienternes og de pårørendes ønsker og behov? For at få svar på det, har Danske Patienter gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af patient- og pårørendeorganisationerne under Danske Patienter patienter og pårørende har herigennem bidraget med deres vurdering af almen praksis. Denne rapport gengiver hovedfundene. Undersøgelsen giver ikke bud på løsninger, men tegner et billede af, hvordan patienter og deres pårørende oplever almen praksis imødekommer almen praksis deres behov, og hvor er der potentiale for forbedringer? Danske Patienter har på baggrund af undersøgelsen formuleret 10 bud til almen praksis. De 10 bud afspejler primært de områder, hvor patienter og pårørende har vurderet almen praksis kritisk, da det er her, der er det største potentiale for at styrke almen praksis fremover til gavn for både patienter og deres pårørende. 1 National sundhedsprofil, Forskningsenheden for Almen Praksis. 2010: Kontakt- og sygdomsmønsteret i almen praksis KOS 2008, Århus. 3 Sundhedsstyrelsen, 2012: Forløbsprogrammer for kronisk sygdom generisk model 2
3 Undersøgelsen Undersøgelsen blev gennemført som to surveys i marts og april De to surveys var rettet mod henholdsvis patienter og pårørende, og spørgerammen var ens i de to surveys. Spørgeskemaerne blev udviklet af en arbejdsgruppe under Danske Patienter og testet blandt fire udvalgte patientgrupper. Spørgeskemaerne blev sendt ud til alle Danske Patienters medlemsforeninger, som har anvendt forskellige metoder til at kontakte deres medlemmer. Samtlige 17 medlemsforeninger under Danske Patienter er repræsenteret blandt respondenterne i begge surveys patienter og 586 pårørende har besvaret spørgeskemaerne. På grund af udsendelsesmetoden er det ikke muligt at opgøre svarprocenten. I datamaterialet er der en ulige fordeling af respondenter i forhold til patientgruppernes faktiske størrelse i befolkningen, men der er ikke fundet markante forskelle mellem de forskellige patientgruppers besvarelser. I forhold til regioner svarer fordelingen af respondenter til fordelingen i befolkningen. Der er en overvægt af kvinder og yngre i datamaterialet i forhold til befolkningen. Hvis tallene justeres for alder og køn, vil det imidlertid kun have begrænset betydning for de resultater, der repræsenteres i undersøgelsen. Resultaterne skal ses som et bredt funderet input, der peger på væsentlige forbedringsmuligheder i almen praksis, som tæt på patienter og pårørende har peget på. 3
4 Overordnede konklusioner Undersøgelsens resultater viser, at almen praksis på nogle områder dækker patienterne og de pårørendes behov, men også, at der på en række områder er potentiale for forbedring. Således er en række af de praktiske forhold i orden herunder tilgængeligheden, og almen praksis har en god måde at kommunikere på. Dog giver patienterne udtryk for, at almen praksis mangler viden på en række områder og at der er emner, der bliver informeret og kommunikeret for lidt om. Patienterne og de pårørende giver også udtryk for, at almen praksis ikke i tilstrækkelig grad udfylder rollen som tovholder for patienter med kronisk sygdom, der ofte har komplicerede forløb. Endelig peger undersøgelsen på, at der mangler fokus på de pårørende både som potentiel ressource gennem det enkelte patientforløb, men også som mennesker med særlige behov for omsorg og støtte. Der er en tendens til, at de yngre patienter vurderer almen praksis mere kritisk end de ældre. Dette kan indikere, at fremtidens patienter i endnu højere grad vil efterspørge en ny rolle for almen praksis. Tilgængelighed og kommunikation Patienterne vurderer i vid udstrækning, at deres praktiserende læge er nemt tilgængelig. Lægen har åbent, når patienterne har behov for kontakt, og afstanden til egen læge er ikke et problem. Således oplever 83 procent af de adspurgte patienter, at mulighederne for kontakt til deres læge i høj eller nogen grad dækker deres behov, og 81 procent mener, at åbningstiderne er passende Patienterne oplever i vid udstrækning, at deres læge er god til at kommunikere. Således svarer 88 procent, at deres egen læge i høj eller nogen grad forklarer tingene, så de forstår dem. Viden og fokus Patienterne oplever, at deres læge mangler viden om sygdom og behandling og de efterspørger et større fokus på blandt andet støtte og rådgivning i forhold til forebyggelse og psykiske udfordringer i forbindelse med deres fysiske sygdom. Således oplever mere end hver tredje adspurgte patient kun i mindre grad eller slet ikke, at egen læge har tilstrækkeligt kendskab til deres sygdom og omkring hver anden patient svarer, at lægen kun i mindre grad eller slet ikke var tilstrækkeligt opmærksom på deres symptomer, inden de fik en diagnose. Hver anden patient oplever desuden, at lægens fokus på de psykiske udfordringer, der kan følge af fysisk sygdom, er utilstrækkelig og at hjælp og støtte til ændringer af livsstil ej heller sker som ønsket. Information og koordination Patienterne mangler i vid udstrækning information og rådgivning fra deres læge. Således svarer over halvdelen af de adspurgte patienter, at deres egen læge ikke giver tilstrækkelig information om sygdom, behandling og forløb og undlader at informere dem om deres rettigheder til for eksempel rettidig udredning eller kommunale støttemuligheder. 4
5 Patienterne oplever desuden, at almen praksis ikke koordinerer deres sygdomsforløb. Således svarer mere end hver anden patient, at den alment praktiserende læge i mindre grad eller slet ikke hjælper dem med at få et tilstrækkeligt overblik over det samlede sygdomsforløb og kun i mindre grad eller slet ikke samler op på sygdomsforløbet. Pårørende Både patienterne og deres pårørende oplever, at almen praksis ikke inddrager de pårørende i beslutninger, og at der ikke er fokus på de pårørendes behov. Således oplever seks ud af 10 pårørende, at de ikke får nok information om sygdom og behandlingsforløb og fire ud af 10 svarer, at deres bekymringer som pårørende kun i nogen grad eller slet ikke bliver taget alvorligt af lægen. Dertil svarer cirka hver anden patient, at de kun i mindre grad eller slet ikke oplever, at deres alment praktiserende læge inkluderer deres pårørende i beslutninger omkring behandlingen. De 10 bud Almen praksis skal 1. fortsat fokusere på at være let tilgængelig og sikre god og grundig kommunikation. 2. i øget grad være opmærksom på relevante symptomer. 3. have et øget fokus på mulige følgesygdomme. 4. være bedre til at støtte patienter til livsstilændringer. 5. i højere grad være opmærksom på de psykiske aspekter af fysisk sygdom. 6. rådgive om patientens rettigheder på behandlings- og socialområdet. 7. på bedre vis informere patienterne om sygdom, behandlingsmuligheder og strukturen for det samlede forløb. 8. i stigende grad indtage rollen som tovholder for patientens samlede forløb. 9. have et større fokus på de pårørende som en vigtig part i beslutninger om behandling og forløb. 10. have fokus på at afdække de pårørendes behov og støtte dem i rollen som pårørende. 5
6 Resultater Tilgængelighed og kommunikation MULIGHED FOR KONTAKT 83 procent af de adspurgte patienter oplever, at mulighederne for kontakt til deres læge i høj eller nogen grad dækker deres behov. Og 81 procent oplever, at åbningstiderne i høj eller nogen grad er passende. 87 procent mener, at afstanden til almen praksis er passende og hele 95 procent svarer, at den fysiske tilgængelighed til selve praksissen heller ikke er et problem. 1,7 millioner danskere lever med en eller flere sygdomme gennem et helt liv. Behandling og kontakt til sundhedsvæsenet skal således passes ind i en hverdag med for eksempel arbejds-, fritids- og familieliv. Ordentlig tilgængelighed er derfor vigtigt for patienter. 83 procent oplever, at mulighederne for at kontakte almen praksis i høj grad eller i nogen grad er dækkende for deres behov. Oplever du, at mulighederne for at kontakte din alment praktiserende læge er dækkende for dit behov herunder om der er adgang til konsultation eller telefonkonsultationer i det omfang, du har behov for det? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 81 procent oplever, at åbningstider i almen praksis i høj grad eller i nogen grad lever op til deres behov. Oplever du, at din alment praktiserende læges åbningstider lever op til dit behov? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 87 procent oplever, at der i mindre grad eller slet ikke er for lang afstand til almen praksis. Oplever du, at der er for lang afstand til din alment praktiserende læge? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Oplever du, at det er svært at komme ind hos din alment praktiserende læge på grund af lokalernes placering, såsom mangel på elevator eller at dørene er for smalle ved brug af kørestol? Ja Nej Ved ikke
7 KOMMUNIKATION 88 procent oplever, at deres egen læge i høj eller nogen grad forklarer tingene, så de forstår dem. Og 75 procent svarer, at den alment praktiserende læge i høj grad eller i nogen grad tager deres bekymringer og symptomer alvorligt. En væsentlig del af opgaven i almen praksis er at kommunikere med patienter omkring deres behandling og forløb. God kommunikation, hvor patienten forstår, hvad der bliver sagt, og lægen omvendt lytter til patienten, kan være afgørende for behandlingskvaliteten. Dog svarer hver fjerde patient, at de i mindre grad eller slet ikke oplever, at den alment praktiserende læge tager deres bekymringer og symptomer alvorligt. Det giver anledning til et fortsat arbejde med kommunikationen i almen praksis og kan ses i sammenhæng med patienternes behov for større viden og fokus inden for en række områder jævnfør besvarelserne under afsnittet Viden og fokus. 88 procent oplever, at den alment praktiserende læge i høj grad eller i nogen grad forklarer dem tingene på en måde, de kan forstå. Oplever du, at din alment praktiserende læge forklarer dig tingene på en måde, du kan forstå? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Oplever du, at din alment praktiserende læge tager dine bekymringer og symptomer alvorligt? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Viden og fokus KENDSKAB TIL SYGDOM OG OPMÆRKSOMHED PÅ SYMPTOMER Tæt på hver anden patient oplever, at deres egen læge i mindre grad eller slet ikke var tilstrækkelig opmærksom på deres symptomer forud for diagnosticeringen. Og mere end hver tredje adspurgte patient oplever kun i mindre grad eller slet ikke, at egen læge har tilstrækkeligt kendskab til deres sygdom. Langt størstedelen af patienter med kronisk sygdom begynder deres forløb hos egen læge, der også har til opgave at følge dem gennem forløbet. Derfor er det afgørende, at lægen har kompetencer til at afdække og handle på de symptomer, patienten har. Oversete symptomer kan betyde, at nogle patienter bliver diagnosticeret forkert eller for sent med forværring af sygdommen til følge. Det er således vigtigt, at den praktiserende læge har tilstrækkelig viden og kompetencer til at være opmærksom på relevante symptomer. 7
8 Oplever du, at din alment praktiserende læge var tilstrækkeligt opmærksom på dine symptomer, inden du fik diagnosen? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke relevant Oplever du, at din alment praktiserende læge har tilstrækkeligt kendskab til din sygdom? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke FOKUS PÅ FØLGESYGDOMME Mere end hver anden patient oplever kun i mindre grad eller slet ikke, at den alment praktiserende læge er tilstrækkeligt opmærksom på mulige følgesygdomme af deres hoveddiagnose. Flere og flere mennesker lever med følgesygdomme. Således lever hver fjerde dansker med en eller flere sideløbende diagnoser 4. Mange oplever, at der ikke er nogen i sundhedsvæsenet, som har et helhedsperspektiv på deres tilstand. De oplever, at hver specialist har et snævert fokus på den kropsdel, som er syg, og dermed ikke opdager de eventuelle følgesygdomme. Almen praksis har en vigtig opgave som generalist i et specialiseret sundhedsvæsen med at sikre helhedsperspektivet, så følgesygdomme opdages og kan behandles. Oplever du, at din alment praktiserende læge er tilstrækkeligt opmærksom på mulige følgesygdomme af din nuværende diagnose? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke relevant Nationale sundhedsprofiler,
9 FOKUS PÅ LIVSSTILÆNDRINGER Tæt på hver anden patient oplever, at den alment praktiserende læge i mindre grad eller slet ikke hjælper og støtter til ændringer af livsstil på tilstrækkelige vis, hvis det er nødvendigt i forhold til sygdommen. 1,7 millioner danskere lever med en eller flere sygdomme, og heraf bliver mange fulgt i almen praksis. For mennesker med kronisk sygdom har deres livsstil ofte en direkte betydning for funktionsniveau og behandlingsresultat. Det gælder for eksempel livsstilfaktorer som rygning, motion og kost. Derfor er almen praksis en nøglefigur, når det kommer til at støtte patienter i omlægning af livsstil og fastholdelse af livsstilsændringer. Oplever du, at din alment praktiserende læge i tilstrækkelig grad hjælper og støtter dig til ændringer af livsstil, hvis det er nødvendigt i forhold til din sygdom? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke relevant DE PSYKISKE ASPEKTER AF FYSISK SYGDOM Tæt på hver anden patient oplever i mindre grad eller slet ikke, at den alment praktiserende læge i tilstrækkelig grad har fokus på de psykiske udfordringer, der kan følge af fysisk sygdom. Med kronisk sygdom følger en betydelig øget risiko for psykiske følgevirkninger. For eksempel er forekomsten af depression blandt patienter med sklerose procent, og for hjerte- og diabetespatienter er den procent 5. For psoriasispatienter gælder, at 77 procent har et negativt livssyn 6. Tidlig opsporing og hjælp kan betyde et bedre og kortere sygdomsforløb, hvor man kan mindske konsekvenserne af de psykiske lidelser så patienten for eksempel kan beholde tilknytningen til arbejdsmarkedet og bevare gode relationer i familielivet. Oplever du, at din alment praktiserende læge i tilstrækkelig grad har fokus på de psykiske udfordringer, der kan følge af din sygdom? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke relevant Danske Patienter, 2010: Psykiske problemer overses 6 Psoriasisforeningen, 2014: Rundt om psoriasis 9
10 Information og koordination RÅDGIVNING OM RETTIGHEDER Mere end hver anden patient oplever, at den alment praktiserende læge kun i mindre grad eller slet ikke rådgiver om regler, retningslinjer og rettigheder. Patienter har mange rettigheder i dag for eksempel ret til valg af behandlingssted, ret til at få en diagnose inden for 30 dage, ret til tilskud til medicin og ret til behandling i udlandet som kan være vanskelige at finde rundt i. Almen praksis er gatekeeper for sundhedsvæsenets ydelser og dermed indgangen for de 4,9 millioner mennesker, som hvert år ses i almen praksis. For mange patienter er egen læge derfor det sted, man forventer at få relevant information. Oplever du, at din alment praktiserende læge rådgiver dig om regler, retningslinjer og rettigheder for eksempel om dine rettigheder til hurtig udredning, dine mulighed for kronikertilskud, forhold omkring sygemelding eller ret til hjælpemidler? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke relevant INFORMATION OM SYGDOM, BEHANDLING OG FORLØB Hver anden oplever i mindre grad eller slet ikke, at den alment praktiserende læge giver tilstrækkelig information om sygdom, behandling og forløb. Almen praksis har en nøglerolle i forhold til behandling af mennesker med kronisk sygdom. Almen praksis har som udgangspunkt rollen som tovholder for den store gruppe af patienter med kronisk sygdom, der er i forløbsprogrammer 7. Langt hovedparten af disse forløb foregår med kontakt til både hospital og kommunale tilbud, hvor manglende overblik og sammenhæng er blandt de helt store udfordringer for patienterne. Oplever du, at din alment praktiserende læge har givet dig tilstrækkelig information om din sygdom, din behandling og dit forløb? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke relevant Sundhedsstyrelsen, 2012: Forløbsprogrammer for kronisk sygdom generisk model 10
11 KOORDINATION Mere end hver anden patient oplever kun i mindre grad eller slet ikke, at den alment praktiserende læge i tilstrækkelig grad hjælper med at få overblik over hele sygdomsforløbet. Mere end hver tredje oplever, at den alment praktiserende læge kun i mindre grad eller slet ikke koordinerer deres sygdomsforløb på tværs af sektorgrænser og mere end hver anden oplever, at deres læge kun i mindre grad eller slet ikke samler op på sygdomsforløbet. 70 procent af patienterne i almen praksis modtager sideløbende tilbud fra andre dele af sundhedsvæsenet for eksempel fra hospitaler, speciallæger eller psykologer. Det stiller krav til almen praksis rolle som tovholder både i forhold til at skabe overblik for patienterne og i forhold til at sikre koordination og samarbejde med sundhedsvæsenet øvrige aktører. Oplever du, at din alment praktiserende læge i tilstrækkelig grad hjælper dig med at få overblik over hele sygdomsforløbet? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Oplever du, at din alment praktiserende læge i tilstrækkelig grad koordinerer sygdomsforløbet for eksempel tager kontakt til hospitalet og kommunen, når der er behov for det? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke relevant Oplever du, at din alment praktiserende læge i tilstrækkelig grad samler op på sygdomsforløbet for eksempel ved at følge op på aftaler og prøver eller ved at booke tid til en opsamlende konsultation? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
12 Pårørende PÅRØRENDE SET FRA PATIENTERNES VINKEL Tæt på hver anden patient oplever i mindre grad eller slet ikke, at deres alment praktiserende læge inkluderer deres pårørende i beslutninger omkring behandling. Det er veldokumenteret, at pårørende for hovedparten af patienterne er en central støtteperson, som både har vigtig viden og kan støtte, blandt andet når der skal træffes beslutninger om behandling 8. Derfor er det vigtigt, at almen praksis ligesom sundhedsvæsenets øvrige aktører inddrager de pårørende, når patienten ønsker det. Oplever du, at din alment praktiserende læge i tilstrækkelig grad inkluderer dine pårørende i beslutninger omkring din behandling? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke relevant PÅRØRENDE SET FRA DE PÅRØRENDES VINKEL En overvægt af de adspurgte pårørende oplever, at den praktiserende læge kun i mindre grad eller slet ikke inddrager dem og har fokus på deres behov som pårørende. Således svarer seks ud af 10 pårørende, at de ikke får tilstrækkelig information om sygdom, behandling og forløb. Og fire ud af 10 oplever kun i mindre grad eller slet ikke, at lægen tager deres bekymringer som pårørende alvorligt. De pårørende er ofte en stor støtte for patienterne, men det at være pårørende til en nærtstående, som er gennem et sygdomsforløb, kan være forbundet med både følelsesmæssige, fysiske og sociale konsekvenser. Disse kan koste den enkelte dyrt i form af forringet livskvalitet, men også samfundet, fordi de pårørende har betydelig øget risiko for selv at blive syge 9. Pårørende efterspørger generelt at blive set som en ressource, men det er samtidigt vigtigt for dem at få den tilstrækkelige støtte, så de kan magte rollen. Derfor er det vigtigt, at almen praksis er opmærksom på, om den enkelte patient har pårørende, og hvilke behov disse har. 60 procent oplever kun i mindre grad eller slet ikke, at lægen rådgiver dem om regler og retningslinjer i tilstrækkelig grad. Oplever du, at den alment praktiserende læge i tilstrækkelig grad rådgiver dig om regler, retningslinjer og rettigheder i forbindelse med sygdomsforløbet for eksempel om mulighed for psykologhjælp, forhold omkring sygemelding eller ret til hjælpemidler? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke relevant 8 Sundhedsstyrelsen, 2012: Anbefalinger til sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge 9 Danske Patienter, 2011: Fokus på pårørende kræver en aktiv indsats 12
13 41 procent oplever kun i mindre grad eller slet ikke, at lægen tager dem alvorligt. Oplever du, at den alment praktiserende læge tager dig og dine bekymringer alvorligt? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke relevant 55 procent oplever kun i mindre grad eller slet ikke, at lægen har fokus på de psykiske udfordringer, de pårørende kan have i forbindelse med patientens sygdomsforløb. Oplever du, at den alment praktiserende læge i tilstrækkelig grad har fokus på de psykiske udfordringer, du kan opleve i forbindelse med den syges sygdom? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke relevant 61 procent oplever, at den praktiserende læge kun i mindre grad eller slet ikke giver dem tilstrækkelig information om sygdom, behandling og forløb. Oplever du, at den alment praktiserende læge har givet dig tilstrækkelig information om sygdom, behandling og forløb? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke relevant Aldersvariation Der er en tendens til, at de yngre patienter vurderer almen praksis mere kritisk end de ældre. Dette kan indikere, at fremtidens patienter i endnu højere grad vil efterspørge ændringer i almen praksis jævnfør de forhold, der gennem besvarelserne af spørgeskemaet vurderes kritisk. Oplever du, at din alment praktiserende læge har tilstrækkeligt kendskab til din sygdom? (krydset med respondenternes alder). Jo yngre patientgruppen bliver, des større bliver andelen, der svarer i mindre grad eller slet ikke I alt I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 13
14 Oplever du, at din alment praktiserende læge har tilstrækkelig kendskab til dine muligheder for behandling? (krydset med respondenternes alder)). Jo yngre patientgruppen bliver, des større bliver andelen, der svarer i mindre grad eller slet ikke I alt I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I hvilken grad oplever du, at din alment praktiserende læge rådgiver dig om regler, retningslinjer og rettigheder for eksempel om dine rettigheder til hurtig udredning, din mulighed for kronikertilskud, forhold omkring sygemelding eller ret til hjælpemidler? (krydset med respondenternes alder). Jo yngre patientgruppen bliver, des større bliver andelen, der svarer i mindre grad eller slet ikke I alt I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke relevant 14
15
16 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af patienter og pårørende Danske Patienter 2015 Undersøgelsen er tilrettelagt og formidles af en arbejdsgruppe under Danske Patienter. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra: Psoriasisforeningen Bedre Psykiatri Colitis-Crohn Foreningen Diabetesforeningen Hjerteforeningen Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade Parkinsonforeningen Scleroseforeningen. DANSKE PATIENTER Kompagnistræde 22, København K Telefon: info@danskepatienter.dk PETER DYRVIG GRAFISK DESIGN MAJ 2015
DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende
DANSKE PATIENTER Børn som pårørende Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende Børn som pårørende Baggrund Hvert år oplever 82.000 danske børn, at deres mor eller
Læs mereRundspørgen blev gennemført som en online survey i maj 2018 og var målrettet patienter, der har erfaring med behandling i sundhedsvæsenet.
BAGGRUND Manglende sammenhæng mellem de forskellige sektorer og specialer er en notorisk udfordring i det danske sundhedsvæsen. Patienter bliver mødt med behandlingstilbud, der ikke hænger sammen, og det
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereEt tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
Læs mereAlmen praksis rolle i et sammenhængende
Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?
Læs mereHjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15
Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse
Læs mereFysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter
Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Sommer 2011 Indledning Mennesker med alvorlig eller kronisk sygdom har øget risiko for at få en psykisk
Læs mereMental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:
Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:
Læs mereHøring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.
Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereFremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereEN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI
Fremtidens Psykiatri en helhedsorienteret plan EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI Psykisk trivsel er vigtigt for den enkelte og de pårørende, men også for sammenhængskraften i samfundet.
Læs mereVedrørende høring om revision af bekendtgørelse og vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 15. juni 2009 aw@danskepatienter.dk Vedrørende
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/
Læs merePOPULATION HEALTH MANAGEMENT
POPULATION HEALTH MANAGEMENT DELING AF PATIENTDATA KMD Analyse Briefing August 2017 ANALYSE: LÆGER MANGLER DATA OM DERES PATIENTER (s.2) ANALYSE: LÆGER OG BORGERE KLAR TIL AT DELE SUNDHEDSDATA (s.4) FIGURER
Læs mereKonference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Læs merePatientsikkerhed & Kvalitetsforbedring i Psykiatrien Fællesintro Workshop 2
Patientsikkerhed & Kvalitetsforbedring i Psykiatrien Fællesintro Workshop 2 Fakta om Psykiatrien Kort & godt Kvalitet & patientsikker hed 100 100 100 200 200 200 300 300 300 400 400 400 Fakta 100 Hvor
Læs mereKongevejsklinikken Kongevejsklinikken
LUP 2012 Ambulante Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken Undersøgelsen er blandt 30 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 67 % af disse svarede på spørgeskemaet.
Læs mereET GODT LIV. selv med prostatakræft. Kom med i PROPA.
ET GODT LIV selv med Kom med i www.propa.dk Der er rigtig mange spørgsmål at forholde sig til, og for de fleste mennesker er en kræftdiagnose også helt naturligt forbundet med frygt og usikkerhed. Både
Læs mereBilag 1: Fakta om diabetes
Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide
Læs mereFlere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?
25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet
Læs mereEn helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER
En helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER En helhjertet indsats Der er helt nødvendigt, at hjerte-kar-området styrkes. Hvert år diagnosticeres ca. 55.000 danskere med en hjerte-kar-sygdom. Det
Læs merePlastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord
Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Undersøgelsen er blandt 397 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 65 % af disse svarede på spørgeskemaet.
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Hvad er der behov
Læs mereMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 27. maj 2009 jl@danskepatienter.dk Vedrørende
Læs mereALMEN PRAKSIS. en del af det samlede sundhedsvæsen
ALMEN PRAKSIS en del af det samlede sundhedsvæsen Tilstrækkelig kapacitet, de rette kompetencer og sammen hæng er vigtige forudsætninger for god behandling i sundhedsvæsenet. Men sundhedsvæsenet er udfordret.
Læs mereBrystkirurgisk ambulatorium Herlev Hospital
Brystkirurgisk ambulatorium Herlev Hospital Undersøgelsen er blandt 400 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 65 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan
Læs mereBehandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital
LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereHjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016
Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.
Læs mereMød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge
Mød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge Nina Konstantin Nissen Forsker, sociolog, ph.d., DEFACTUM, Region Midtjylland www.defactum.dk 1 Baggrund Flere lever med hjertesygdom (tidligere opsporing,
Læs mereKlinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet
Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Undersøgelsen er blandt 698 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.
Læs mereSundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. fobs@sst.dk. Høringssvar til Forløbsprogrammer for kroniske sygdomme den generiske model
Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S fobs@sst.dk. Høringssvar til Forløbsprogrammer for kroniske sygdomme den generiske model Danske Patienter takker for muligheden for at afgive høringssvar
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs merePopulation Health Management - Hvem vil dele hvilke data med hvem? Sune Borregaard E-sundhedsobservatoriet 2017 Parallelsession C1 11.
Population Health Management - Hvem vil dele hvilke data med hvem? Sune Borregaard E-sundhedsobservatoriet 2017 Parallelsession C1 11. oktober 2017 Agenda Hvem er vi Baggrund for analysen Udfordringer
Læs mereForslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar
19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager
Læs mereKommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Læs merePlastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord
Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs merePLO Analyse Det koster kun ca kr. om året at have fri adgang til praktiserende læge
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Det koster kun ca. 1.400 kr. om året at have fri adgang til praktiserende læge Hovedbudskaber I gennemsnit koster det samfundet 1.405 kr. pr. borger at have
Læs merePLO faktaark 2017 Region Midtjylland
PLO faktaark 2017 Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereKom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk
Kom med i ET GODT LIV selv med prostatakræft www.propa.dk Få et godt liv selv med prostatakræft Velkommen i s fællesskab 3 ud af 4 mænd over 75 år har kræftceller i prostata, men kun ganske få dør af den
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs merePårørende efterlyser hænder, senge og specialiserede bosteder og siger nej tak til tvang.
09-06-2016 Pårørende efterlyser hænder, senge og specialiserede bosteder og siger nej tak til tvang. BEDRE PSYKIATRI har på baggrund af den seneste tids tragiske hændelser på bosteder og den tilspidsede
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereStatus på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011
April 2011 Region Hovedstaden Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011 Baselineanalyse April 2011 Udarbejdet af projektleder Line Sønderby
Læs merePLO faktaark 2017 Region Nordjylland
PLO faktaark 2017 Region Nordjylland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter
Læs mereHJERTEREHABILITERING PATIENTERS VALG OG VURDERING
HJERTEREHABILITERING PATIENTERS VALG OG VURDERING 2009-2012 OVERLÆGE; PH.D. KRISTIAN K. THOMSEN 1.RESERVELÆGE; TATSIANA MIKKELSEN KARDIOLOGISK AFD. SVS ESBJERG Massivt svigt kan koste liv Af Hjerteforeningen.
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs mereUndersøgelse af patienters holdning til sundhedsdata. April 2019
Undersøgelse af patienters holdning til sundhedsdata April 2019 Baggrund Data Redder Liv har undersøgt et bredt udsnit af danske patienters tilgang til sundhedsdata. Undersøgelsen er gennemført ud fra
Læs merePLO faktaark 2017 Region Sjælland
PLO faktaark 2017 Region Sjælland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter pr.
Læs mereNye rammer for medicinområdet Syv forslag til indhold i en national strategi, der gavner alle patienter og samfundet
Nye rammer for medicinområdet Syv forslag til indhold i en national strategi, der gavner alle patienter og samfundet Danske Patienter og samtlige ledelser i 17 af landets største patientforeninger siger
Læs merePsykiatri og misbrug KKRs Faglige Symposium , Ringsted Kongrescenter
Psykiatri og misbrug KKRs Faglige Symposium 21.08.2019, Ringsted Kongrescenter Jesper Pedersen ledende overlæge, phd Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Dorthe Juul Lorenz vicedirektør Psykiatrien, Region
Læs mereLUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs mereBehandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus
Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Undersøgelsen er blandt 215 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2013. 58 % af disse svarede
Læs mereDiabetesforeningens politikpapir Sammen om et godt liv med diabetes og en fremtid uden
Diabetesforeningens politikpapir 2019 Sammen om et godt liv med diabetes og en fremtid uden 1 Politikpapir 2019 Forord Flere danskere vil i fremtiden leve med en eller flere kroniske sygdomme som diabetes.
Læs mereDet borgernære sundhedsvæsen. Anbefalinger til udvikling af et sammenhængende sundhedsvæsen med udgangspunkt i det hele menneske DANSKE PATIENTER
Det borgernære sundhedsvæsen Anbefalinger til udvikling af et sammenhængende sundhedsvæsen med udgangspunkt i det hele menneske DANSKE PATIENTER MÅLET FOR UDVIKLINGEN AF DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN er
Læs mereHæmatologisk afdeling Herlev Hospital
Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 155 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 63 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan
Læs mereOnkologisk afdeling Herlev Hospital
Onkologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 246 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 57 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan svarede
Læs mereVELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID
VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID BLIV KLOGERE OG BETJEN DIG SELV Sundhed.dk er den fælles offentlige sundheds portal. Her får du nemt og
Læs mereMammakirurgisk ambulatorium Ringsted Sygehus, Sygehus Syd
Mammakirurgisk ambulatorium Ringsted Sygehus, Sygehus Syd Undersøgelsen er blandt 398 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 65 % af disse svarede på spørgeskemaet.
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række
Læs mereVisioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.
Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereØre-Næse-Halskirurgisk afdeling Aalborg Sygehus
Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling Aalborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 215 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 60 % af disse svarede på spørgeskemaet. På
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd DN d. 8. juni 2017 lokale kl. Kl ] Talepapir samrådsspørgsmål DN vedr.
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 954 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: AELSAM Sagsbeh.: DEPSSNI Koordineret med: SPOLD, MEDINT, JURPSYK, SUNDØK Sagsnr.:
Læs mereKræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet
Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes
Læs mereReumatologisk Ambulatorium (Hjørring) Sygehus Vendsyssel
Reumatologisk Ambulatorium (Hjørring) Sygehus Vendsyssel Undersøgelsen er blandt 449 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2013. 67 % af disse svarede på spørgeskemaet.
Læs mereQ1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom?
Q1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom? Besvaret: 932 Sprunget over: 0 Ja Nej Ved ikke 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nej Ved ikke 98,18% 915 1,07% 10 0,75% 7 I alt 932 1 / 12
Læs mereangst og social fobi
Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereUdspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen
Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der
Læs mereVISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis
VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereFlertallet bevæger sig på tværs af sektorer - og få har hospitalskontakter uden for deres bopælsregion
19. FEBRUAR 2019 Flertallet bevæger sig på tværs af sektorer - og få har hospitalskontakter uden Kontakter på tværs i det danske sundhedsvæsen Resumé I Danmark har størstedelen af befolkningen årligt kontakt
Læs mereaf borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom
49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.
Læs mereBrancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, BPK, vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk sbpe@sum.dk 1. november 2013 Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klageog erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet
Læs mereForebyggelse og sundhedsfremme Diabetes. Adm. direktør Henrik Nedergaard
Forebyggelse og sundhedsfremme Diabetes Adm. direktør Henrik Nedergaard Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Ca. 1.200/5.000 frivillige Både type 1, type 1½
Læs mereGlostrup Kommunes Kronikerstrategi
Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen
Læs merePlastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus
Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 402 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.
Læs mere3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereUdfyldningsaftale for Diabetes type 2
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse
Læs mereKlinik for selvmordsforebyggelse
Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker
Læs merePatienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser
Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser i Region Hovedstadens
Læs mere20 mia. kr. til lungerne kan bruges bedre!
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt 20 mia. kr. til lungerne kan bruges bedre! De sidste fire år har været ned ad bakke. Jeg var aktiv hver dag, kunne gå ud, cykle,
Læs mereDIABETES - Projektoplæg
DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt
Læs mereTil Sundhedskoordinationsudvalget
Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen
Læs merePårørende den usynlige hær
Pårørende den usynlige hær ARBEJDSHÆFTE Indhold 3 Pårørende - den usynlige hær 4 Hvorfor er det vigtigt at have en pårørendepolitik? 6 Hvilken virkning har det at få en pårørende politik, og hvilke problemer
Læs mereShared Care i Region Hovedstadens Psykiatri
Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Kristineberg 3 2100 København Ø. 3864 0000 38640078 3864 0007 psykiatri@regionh.dk www.psykiatri-regionh.dk Dato: 11. november 2015 Shared Care i Region Hovedstadens
Læs mereBehandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus
Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Spørgeskemaet er udsendt til 36 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 86 % af disse svarede på
Læs mereperiodisk depression
Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer
Læs mere2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016
2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom
Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket
Læs mereOrientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015
REGONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATENTUNDERSØGELSER 2015 Krydstabeller for ambulante patienter på Neurokirurgisk Afdeling NK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015
REGONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATENTUNDERSØGELSER 2015 Krydstabeller for ambulante patienter på Lungemedicinsk Afdeling LUB Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mere