10 bud til almen praksis

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "10 bud til almen praksis"

Transkript

1 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af patienter og pårørende DANSKE PATIENTER

2 Baggrund 4,9 millioner danskerne ser deres praktiserende læge mindst én gang i løbet af et år, og langt de fleste patienter begynder deres sygdomsforløb i almen praksis. Det er i særlig grad mennesker med kronisk sygdom, der bliver fulgt af deres egen læge gennem det samlede sygdomsforløb. I Danmark har vi 1,7 millioner voksne, der har en eller flere kroniske sygdomme og de står til sammen for procent af de samlede sundhedsudgifter 1. Mennesker med kronisk sygdom fylder derfor rigtig meget i almen praksis både i antal og i tidsforbrug 2. Således ser lægen patienter med kronisk sygdom ved hver anden konsultation, der gennemføres i almen praksis. Disse konsultationer varer i gennemsnit længere end konsultationer med patienter uden kronisk sygdom. Almen praksis er gennem de senere år desuden blevet forpligtet til i stigende grad at følge mennesker med kronisk sygdom og være tovholder for deres forløb 3. Patienter med kronisk eller alvorlig sygdom kan have forskellige og individuelle behov i deres kontakt med egen læge. Men fælles for de fleste patienter og deres pårørende er, at almen praksis spiller en afgørende rolle gennem sygdomsforløbet både i forhold til diagnosticering af sygdommene, i forhold til at få patienten i den rigtige behandling og dertil at sikre sammenhæng gennem det samlede behandlingsforløb. Patienter efterspørger generelt, at almen praksis leverer en høj faglig kvalitet, er let tilgængelig og sikrer et sammenhængende behandlingsforløb. Men i hvor høj grad lever almen praksis op til patienternes og de pårørendes ønsker og behov? For at få svar på det, har Danske Patienter gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af patient- og pårørendeorganisationerne under Danske Patienter patienter og pårørende har herigennem bidraget med deres vurdering af almen praksis. Denne rapport gengiver hovedfundene. Undersøgelsen giver ikke bud på løsninger, men tegner et billede af, hvordan patienter og deres pårørende oplever almen praksis imødekommer almen praksis deres behov, og hvor er der potentiale for forbedringer? Danske Patienter har på baggrund af undersøgelsen formuleret 10 bud til almen praksis. De 10 bud afspejler primært de områder, hvor patienter og pårørende har vurderet almen praksis kritisk, da det er her, der er det største potentiale for at styrke almen praksis fremover til gavn for både patienter og deres pårørende. 1 National sundhedsprofil, Forskningsenheden for Almen Praksis. 2010: Kontakt- og sygdomsmønsteret i almen praksis KOS 2008, Århus. 3 Sundhedsstyrelsen, 2012: Forløbsprogrammer for kronisk sygdom generisk model 2

3 Undersøgelsen Undersøgelsen blev gennemført som to surveys i marts og april De to surveys var rettet mod henholdsvis patienter og pårørende, og spørgerammen var ens i de to surveys. Spørgeskemaerne blev udviklet af en arbejdsgruppe under Danske Patienter og testet blandt fire udvalgte patientgrupper. Spørgeskemaerne blev sendt ud til alle Danske Patienters medlemsforeninger, som har anvendt forskellige metoder til at kontakte deres medlemmer. Samtlige 17 medlemsforeninger under Danske Patienter er repræsenteret blandt respondenterne i begge surveys patienter og 586 pårørende har besvaret spørgeskemaerne. På grund af udsendelsesmetoden er det ikke muligt at opgøre svarprocenten. I datamaterialet er der en ulige fordeling af respondenter i forhold til patientgruppernes faktiske størrelse i befolkningen, men der er ikke fundet markante forskelle mellem de forskellige patientgruppers besvarelser. I forhold til regioner svarer fordelingen af respondenter til fordelingen i befolkningen. Der er en overvægt af kvinder og yngre i datamaterialet i forhold til befolkningen. Hvis tallene justeres for alder og køn, vil det imidlertid kun have begrænset betydning for de resultater, der repræsenteres i undersøgelsen. Resultaterne skal ses som et bredt funderet input, der peger på væsentlige forbedringsmuligheder i almen praksis, som tæt på patienter og pårørende har peget på. 3

4 Overordnede konklusioner Undersøgelsens resultater viser, at almen praksis på nogle områder dækker patienterne og de pårørendes behov, men også, at der på en række områder er potentiale for forbedring. Således er en række af de praktiske forhold i orden herunder tilgængeligheden, og almen praksis har en god måde at kommunikere på. Dog giver patienterne udtryk for, at almen praksis mangler viden på en række områder og at der er emner, der bliver informeret og kommunikeret for lidt om. Patienterne og de pårørende giver også udtryk for, at almen praksis ikke i tilstrækkelig grad udfylder rollen som tovholder for patienter med kronisk sygdom, der ofte har komplicerede forløb. Endelig peger undersøgelsen på, at der mangler fokus på de pårørende både som potentiel ressource gennem det enkelte patientforløb, men også som mennesker med særlige behov for omsorg og støtte. Der er en tendens til, at de yngre patienter vurderer almen praksis mere kritisk end de ældre. Dette kan indikere, at fremtidens patienter i endnu højere grad vil efterspørge en ny rolle for almen praksis. Tilgængelighed og kommunikation Patienterne vurderer i vid udstrækning, at deres praktiserende læge er nemt tilgængelig. Lægen har åbent, når patienterne har behov for kontakt, og afstanden til egen læge er ikke et problem. Således oplever 83 procent af de adspurgte patienter, at mulighederne for kontakt til deres læge i høj eller nogen grad dækker deres behov, og 81 procent mener, at åbningstiderne er passende Patienterne oplever i vid udstrækning, at deres læge er god til at kommunikere. Således svarer 88 procent, at deres egen læge i høj eller nogen grad forklarer tingene, så de forstår dem. Viden og fokus Patienterne oplever, at deres læge mangler viden om sygdom og behandling og de efterspørger et større fokus på blandt andet støtte og rådgivning i forhold til forebyggelse og psykiske udfordringer i forbindelse med deres fysiske sygdom. Således oplever mere end hver tredje adspurgte patient kun i mindre grad eller slet ikke, at egen læge har tilstrækkeligt kendskab til deres sygdom og omkring hver anden patient svarer, at lægen kun i mindre grad eller slet ikke var tilstrækkeligt opmærksom på deres symptomer, inden de fik en diagnose. Hver anden patient oplever desuden, at lægens fokus på de psykiske udfordringer, der kan følge af fysisk sygdom, er utilstrækkelig og at hjælp og støtte til ændringer af livsstil ej heller sker som ønsket. Information og koordination Patienterne mangler i vid udstrækning information og rådgivning fra deres læge. Således svarer over halvdelen af de adspurgte patienter, at deres egen læge ikke giver tilstrækkelig information om sygdom, behandling og forløb og undlader at informere dem om deres rettigheder til for eksempel rettidig udredning eller kommunale støttemuligheder. 4

5 Patienterne oplever desuden, at almen praksis ikke koordinerer deres sygdomsforløb. Således svarer mere end hver anden patient, at den alment praktiserende læge i mindre grad eller slet ikke hjælper dem med at få et tilstrækkeligt overblik over det samlede sygdomsforløb og kun i mindre grad eller slet ikke samler op på sygdomsforløbet. Pårørende Både patienterne og deres pårørende oplever, at almen praksis ikke inddrager de pårørende i beslutninger, og at der ikke er fokus på de pårørendes behov. Således oplever seks ud af 10 pårørende, at de ikke får nok information om sygdom og behandlingsforløb og fire ud af 10 svarer, at deres bekymringer som pårørende kun i nogen grad eller slet ikke bliver taget alvorligt af lægen. Dertil svarer cirka hver anden patient, at de kun i mindre grad eller slet ikke oplever, at deres alment praktiserende læge inkluderer deres pårørende i beslutninger omkring behandlingen. De 10 bud Almen praksis skal 1. fortsat fokusere på at være let tilgængelig og sikre god og grundig kommunikation. 2. i øget grad være opmærksom på relevante symptomer. 3. have et øget fokus på mulige følgesygdomme. 4. være bedre til at støtte patienter til livsstilændringer. 5. i højere grad være opmærksom på de psykiske aspekter af fysisk sygdom. 6. rådgive om patientens rettigheder på behandlings- og socialområdet. 7. på bedre vis informere patienterne om sygdom, behandlingsmuligheder og strukturen for det samlede forløb. 8. i stigende grad indtage rollen som tovholder for patientens samlede forløb. 9. have et større fokus på de pårørende som en vigtig part i beslutninger om behandling og forløb. 10. have fokus på at afdække de pårørendes behov og støtte dem i rollen som pårørende. 5

6 Resultater Tilgængelighed og kommunikation MULIGHED FOR KONTAKT 83 procent af de adspurgte patienter oplever, at mulighederne for kontakt til deres læge i høj eller nogen grad dækker deres behov. Og 81 procent oplever, at åbningstiderne i høj eller nogen grad er passende. 87 procent mener, at afstanden til almen praksis er passende og hele 95 procent svarer, at den fysiske tilgængelighed til selve praksissen heller ikke er et problem. 1,7 millioner danskere lever med en eller flere sygdomme gennem et helt liv. Behandling og kontakt til sundhedsvæsenet skal således passes ind i en hverdag med for eksempel arbejds-, fritids- og familieliv. Ordentlig tilgængelighed er derfor vigtigt for patienter. 83 procent oplever, at mulighederne for at kontakte almen praksis i høj grad eller i nogen grad er dækkende for deres behov. Oplever du, at mulighederne for at kontakte din alment praktiserende læge er dækkende for dit behov herunder om der er adgang til konsultation eller telefonkonsultationer i det omfang, du har behov for det? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 81 procent oplever, at åbningstider i almen praksis i høj grad eller i nogen grad lever op til deres behov. Oplever du, at din alment praktiserende læges åbningstider lever op til dit behov? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 87 procent oplever, at der i mindre grad eller slet ikke er for lang afstand til almen praksis. Oplever du, at der er for lang afstand til din alment praktiserende læge? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Oplever du, at det er svært at komme ind hos din alment praktiserende læge på grund af lokalernes placering, såsom mangel på elevator eller at dørene er for smalle ved brug af kørestol? Ja Nej Ved ikke

7 KOMMUNIKATION 88 procent oplever, at deres egen læge i høj eller nogen grad forklarer tingene, så de forstår dem. Og 75 procent svarer, at den alment praktiserende læge i høj grad eller i nogen grad tager deres bekymringer og symptomer alvorligt. En væsentlig del af opgaven i almen praksis er at kommunikere med patienter omkring deres behandling og forløb. God kommunikation, hvor patienten forstår, hvad der bliver sagt, og lægen omvendt lytter til patienten, kan være afgørende for behandlingskvaliteten. Dog svarer hver fjerde patient, at de i mindre grad eller slet ikke oplever, at den alment praktiserende læge tager deres bekymringer og symptomer alvorligt. Det giver anledning til et fortsat arbejde med kommunikationen i almen praksis og kan ses i sammenhæng med patienternes behov for større viden og fokus inden for en række områder jævnfør besvarelserne under afsnittet Viden og fokus. 88 procent oplever, at den alment praktiserende læge i høj grad eller i nogen grad forklarer dem tingene på en måde, de kan forstå. Oplever du, at din alment praktiserende læge forklarer dig tingene på en måde, du kan forstå? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Oplever du, at din alment praktiserende læge tager dine bekymringer og symptomer alvorligt? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Viden og fokus KENDSKAB TIL SYGDOM OG OPMÆRKSOMHED PÅ SYMPTOMER Tæt på hver anden patient oplever, at deres egen læge i mindre grad eller slet ikke var tilstrækkelig opmærksom på deres symptomer forud for diagnosticeringen. Og mere end hver tredje adspurgte patient oplever kun i mindre grad eller slet ikke, at egen læge har tilstrækkeligt kendskab til deres sygdom. Langt størstedelen af patienter med kronisk sygdom begynder deres forløb hos egen læge, der også har til opgave at følge dem gennem forløbet. Derfor er det afgørende, at lægen har kompetencer til at afdække og handle på de symptomer, patienten har. Oversete symptomer kan betyde, at nogle patienter bliver diagnosticeret forkert eller for sent med forværring af sygdommen til følge. Det er således vigtigt, at den praktiserende læge har tilstrækkelig viden og kompetencer til at være opmærksom på relevante symptomer. 7

8 Oplever du, at din alment praktiserende læge var tilstrækkeligt opmærksom på dine symptomer, inden du fik diagnosen? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke relevant Oplever du, at din alment praktiserende læge har tilstrækkeligt kendskab til din sygdom? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke FOKUS PÅ FØLGESYGDOMME Mere end hver anden patient oplever kun i mindre grad eller slet ikke, at den alment praktiserende læge er tilstrækkeligt opmærksom på mulige følgesygdomme af deres hoveddiagnose. Flere og flere mennesker lever med følgesygdomme. Således lever hver fjerde dansker med en eller flere sideløbende diagnoser 4. Mange oplever, at der ikke er nogen i sundhedsvæsenet, som har et helhedsperspektiv på deres tilstand. De oplever, at hver specialist har et snævert fokus på den kropsdel, som er syg, og dermed ikke opdager de eventuelle følgesygdomme. Almen praksis har en vigtig opgave som generalist i et specialiseret sundhedsvæsen med at sikre helhedsperspektivet, så følgesygdomme opdages og kan behandles. Oplever du, at din alment praktiserende læge er tilstrækkeligt opmærksom på mulige følgesygdomme af din nuværende diagnose? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke relevant Nationale sundhedsprofiler,

9 FOKUS PÅ LIVSSTILÆNDRINGER Tæt på hver anden patient oplever, at den alment praktiserende læge i mindre grad eller slet ikke hjælper og støtter til ændringer af livsstil på tilstrækkelige vis, hvis det er nødvendigt i forhold til sygdommen. 1,7 millioner danskere lever med en eller flere sygdomme, og heraf bliver mange fulgt i almen praksis. For mennesker med kronisk sygdom har deres livsstil ofte en direkte betydning for funktionsniveau og behandlingsresultat. Det gælder for eksempel livsstilfaktorer som rygning, motion og kost. Derfor er almen praksis en nøglefigur, når det kommer til at støtte patienter i omlægning af livsstil og fastholdelse af livsstilsændringer. Oplever du, at din alment praktiserende læge i tilstrækkelig grad hjælper og støtter dig til ændringer af livsstil, hvis det er nødvendigt i forhold til din sygdom? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke relevant DE PSYKISKE ASPEKTER AF FYSISK SYGDOM Tæt på hver anden patient oplever i mindre grad eller slet ikke, at den alment praktiserende læge i tilstrækkelig grad har fokus på de psykiske udfordringer, der kan følge af fysisk sygdom. Med kronisk sygdom følger en betydelig øget risiko for psykiske følgevirkninger. For eksempel er forekomsten af depression blandt patienter med sklerose procent, og for hjerte- og diabetespatienter er den procent 5. For psoriasispatienter gælder, at 77 procent har et negativt livssyn 6. Tidlig opsporing og hjælp kan betyde et bedre og kortere sygdomsforløb, hvor man kan mindske konsekvenserne af de psykiske lidelser så patienten for eksempel kan beholde tilknytningen til arbejdsmarkedet og bevare gode relationer i familielivet. Oplever du, at din alment praktiserende læge i tilstrækkelig grad har fokus på de psykiske udfordringer, der kan følge af din sygdom? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke relevant Danske Patienter, 2010: Psykiske problemer overses 6 Psoriasisforeningen, 2014: Rundt om psoriasis 9

10 Information og koordination RÅDGIVNING OM RETTIGHEDER Mere end hver anden patient oplever, at den alment praktiserende læge kun i mindre grad eller slet ikke rådgiver om regler, retningslinjer og rettigheder. Patienter har mange rettigheder i dag for eksempel ret til valg af behandlingssted, ret til at få en diagnose inden for 30 dage, ret til tilskud til medicin og ret til behandling i udlandet som kan være vanskelige at finde rundt i. Almen praksis er gatekeeper for sundhedsvæsenets ydelser og dermed indgangen for de 4,9 millioner mennesker, som hvert år ses i almen praksis. For mange patienter er egen læge derfor det sted, man forventer at få relevant information. Oplever du, at din alment praktiserende læge rådgiver dig om regler, retningslinjer og rettigheder for eksempel om dine rettigheder til hurtig udredning, dine mulighed for kronikertilskud, forhold omkring sygemelding eller ret til hjælpemidler? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke relevant INFORMATION OM SYGDOM, BEHANDLING OG FORLØB Hver anden oplever i mindre grad eller slet ikke, at den alment praktiserende læge giver tilstrækkelig information om sygdom, behandling og forløb. Almen praksis har en nøglerolle i forhold til behandling af mennesker med kronisk sygdom. Almen praksis har som udgangspunkt rollen som tovholder for den store gruppe af patienter med kronisk sygdom, der er i forløbsprogrammer 7. Langt hovedparten af disse forløb foregår med kontakt til både hospital og kommunale tilbud, hvor manglende overblik og sammenhæng er blandt de helt store udfordringer for patienterne. Oplever du, at din alment praktiserende læge har givet dig tilstrækkelig information om din sygdom, din behandling og dit forløb? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke relevant Sundhedsstyrelsen, 2012: Forløbsprogrammer for kronisk sygdom generisk model 10

11 KOORDINATION Mere end hver anden patient oplever kun i mindre grad eller slet ikke, at den alment praktiserende læge i tilstrækkelig grad hjælper med at få overblik over hele sygdomsforløbet. Mere end hver tredje oplever, at den alment praktiserende læge kun i mindre grad eller slet ikke koordinerer deres sygdomsforløb på tværs af sektorgrænser og mere end hver anden oplever, at deres læge kun i mindre grad eller slet ikke samler op på sygdomsforløbet. 70 procent af patienterne i almen praksis modtager sideløbende tilbud fra andre dele af sundhedsvæsenet for eksempel fra hospitaler, speciallæger eller psykologer. Det stiller krav til almen praksis rolle som tovholder både i forhold til at skabe overblik for patienterne og i forhold til at sikre koordination og samarbejde med sundhedsvæsenet øvrige aktører. Oplever du, at din alment praktiserende læge i tilstrækkelig grad hjælper dig med at få overblik over hele sygdomsforløbet? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Oplever du, at din alment praktiserende læge i tilstrækkelig grad koordinerer sygdomsforløbet for eksempel tager kontakt til hospitalet og kommunen, når der er behov for det? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke relevant Oplever du, at din alment praktiserende læge i tilstrækkelig grad samler op på sygdomsforløbet for eksempel ved at følge op på aftaler og prøver eller ved at booke tid til en opsamlende konsultation? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

12 Pårørende PÅRØRENDE SET FRA PATIENTERNES VINKEL Tæt på hver anden patient oplever i mindre grad eller slet ikke, at deres alment praktiserende læge inkluderer deres pårørende i beslutninger omkring behandling. Det er veldokumenteret, at pårørende for hovedparten af patienterne er en central støtteperson, som både har vigtig viden og kan støtte, blandt andet når der skal træffes beslutninger om behandling 8. Derfor er det vigtigt, at almen praksis ligesom sundhedsvæsenets øvrige aktører inddrager de pårørende, når patienten ønsker det. Oplever du, at din alment praktiserende læge i tilstrækkelig grad inkluderer dine pårørende i beslutninger omkring din behandling? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke relevant PÅRØRENDE SET FRA DE PÅRØRENDES VINKEL En overvægt af de adspurgte pårørende oplever, at den praktiserende læge kun i mindre grad eller slet ikke inddrager dem og har fokus på deres behov som pårørende. Således svarer seks ud af 10 pårørende, at de ikke får tilstrækkelig information om sygdom, behandling og forløb. Og fire ud af 10 oplever kun i mindre grad eller slet ikke, at lægen tager deres bekymringer som pårørende alvorligt. De pårørende er ofte en stor støtte for patienterne, men det at være pårørende til en nærtstående, som er gennem et sygdomsforløb, kan være forbundet med både følelsesmæssige, fysiske og sociale konsekvenser. Disse kan koste den enkelte dyrt i form af forringet livskvalitet, men også samfundet, fordi de pårørende har betydelig øget risiko for selv at blive syge 9. Pårørende efterspørger generelt at blive set som en ressource, men det er samtidigt vigtigt for dem at få den tilstrækkelige støtte, så de kan magte rollen. Derfor er det vigtigt, at almen praksis er opmærksom på, om den enkelte patient har pårørende, og hvilke behov disse har. 60 procent oplever kun i mindre grad eller slet ikke, at lægen rådgiver dem om regler og retningslinjer i tilstrækkelig grad. Oplever du, at den alment praktiserende læge i tilstrækkelig grad rådgiver dig om regler, retningslinjer og rettigheder i forbindelse med sygdomsforløbet for eksempel om mulighed for psykologhjælp, forhold omkring sygemelding eller ret til hjælpemidler? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke relevant 8 Sundhedsstyrelsen, 2012: Anbefalinger til sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge 9 Danske Patienter, 2011: Fokus på pårørende kræver en aktiv indsats 12

13 41 procent oplever kun i mindre grad eller slet ikke, at lægen tager dem alvorligt. Oplever du, at den alment praktiserende læge tager dig og dine bekymringer alvorligt? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke relevant 55 procent oplever kun i mindre grad eller slet ikke, at lægen har fokus på de psykiske udfordringer, de pårørende kan have i forbindelse med patientens sygdomsforløb. Oplever du, at den alment praktiserende læge i tilstrækkelig grad har fokus på de psykiske udfordringer, du kan opleve i forbindelse med den syges sygdom? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke relevant 61 procent oplever, at den praktiserende læge kun i mindre grad eller slet ikke giver dem tilstrækkelig information om sygdom, behandling og forløb. Oplever du, at den alment praktiserende læge har givet dig tilstrækkelig information om sygdom, behandling og forløb? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke relevant Aldersvariation Der er en tendens til, at de yngre patienter vurderer almen praksis mere kritisk end de ældre. Dette kan indikere, at fremtidens patienter i endnu højere grad vil efterspørge ændringer i almen praksis jævnfør de forhold, der gennem besvarelserne af spørgeskemaet vurderes kritisk. Oplever du, at din alment praktiserende læge har tilstrækkeligt kendskab til din sygdom? (krydset med respondenternes alder). Jo yngre patientgruppen bliver, des større bliver andelen, der svarer i mindre grad eller slet ikke I alt I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 13

14 Oplever du, at din alment praktiserende læge har tilstrækkelig kendskab til dine muligheder for behandling? (krydset med respondenternes alder)). Jo yngre patientgruppen bliver, des større bliver andelen, der svarer i mindre grad eller slet ikke I alt I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I hvilken grad oplever du, at din alment praktiserende læge rådgiver dig om regler, retningslinjer og rettigheder for eksempel om dine rettigheder til hurtig udredning, din mulighed for kronikertilskud, forhold omkring sygemelding eller ret til hjælpemidler? (krydset med respondenternes alder). Jo yngre patientgruppen bliver, des større bliver andelen, der svarer i mindre grad eller slet ikke I alt I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke relevant 14

15

16 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af patienter og pårørende Danske Patienter 2015 Undersøgelsen er tilrettelagt og formidles af en arbejdsgruppe under Danske Patienter. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra: Psoriasisforeningen Bedre Psykiatri Colitis-Crohn Foreningen Diabetesforeningen Hjerteforeningen Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade Parkinsonforeningen Scleroseforeningen. DANSKE PATIENTER Kompagnistræde 22, København K Telefon: PETER DYRVIG GRAFISK DESIGN MAJ 2015

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende DANSKE PATIENTER Børn som pårørende Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende Børn som pårørende Baggrund Hvert år oplever 82.000 danske børn, at deres mor eller

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Almen praksis rolle i et sammenhængende Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Sommer 2011 Indledning Mennesker med alvorlig eller kronisk sygdom har øget risiko for at få en psykisk

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI

EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI Fremtidens Psykiatri en helhedsorienteret plan EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI Psykisk trivsel er vigtigt for den enkelte og de pårørende, men også for sammenhængskraften i samfundet.

Læs mere

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15 Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

POPULATION HEALTH MANAGEMENT

POPULATION HEALTH MANAGEMENT POPULATION HEALTH MANAGEMENT DELING AF PATIENTDATA KMD Analyse Briefing August 2017 ANALYSE: LÆGER MANGLER DATA OM DERES PATIENTER (s.2) ANALYSE: LÆGER OG BORGERE KLAR TIL AT DELE SUNDHEDSDATA (s.4) FIGURER

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. fobs@sst.dk. Høringssvar til Forløbsprogrammer for kroniske sygdomme den generiske model

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. fobs@sst.dk. Høringssvar til Forløbsprogrammer for kroniske sygdomme den generiske model Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S fobs@sst.dk. Høringssvar til Forløbsprogrammer for kroniske sygdomme den generiske model Danske Patienter takker for muligheden for at afgive høringssvar

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Hvad er der behov

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 27. maj 2009 jl@danskepatienter.dk Vedrørende

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Pårørende efterlyser hænder, senge og specialiserede bosteder og siger nej tak til tvang.

Pårørende efterlyser hænder, senge og specialiserede bosteder og siger nej tak til tvang. 09-06-2016 Pårørende efterlyser hænder, senge og specialiserede bosteder og siger nej tak til tvang. BEDRE PSYKIATRI har på baggrund af den seneste tids tragiske hændelser på bosteder og den tilspidsede

Læs mere

Population Health Management - Hvem vil dele hvilke data med hvem? Sune Borregaard E-sundhedsobservatoriet 2017 Parallelsession C1 11.

Population Health Management - Hvem vil dele hvilke data med hvem? Sune Borregaard E-sundhedsobservatoriet 2017 Parallelsession C1 11. Population Health Management - Hvem vil dele hvilke data med hvem? Sune Borregaard E-sundhedsobservatoriet 2017 Parallelsession C1 11. oktober 2017 Agenda Hvem er vi Baggrund for analysen Udfordringer

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011

Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011 April 2011 Region Hovedstaden Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011 Baselineanalyse April 2011 Udarbejdet af projektleder Line Sønderby

Læs mere

Nye rammer for medicinområdet Syv forslag til indhold i en national strategi, der gavner alle patienter og samfundet

Nye rammer for medicinområdet Syv forslag til indhold i en national strategi, der gavner alle patienter og samfundet Nye rammer for medicinområdet Syv forslag til indhold i en national strategi, der gavner alle patienter og samfundet Danske Patienter og samtlige ledelser i 17 af landets største patientforeninger siger

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

Det borgernære sundhedsvæsen. Anbefalinger til udvikling af et sammenhængende sundhedsvæsen med udgangspunkt i det hele menneske DANSKE PATIENTER

Det borgernære sundhedsvæsen. Anbefalinger til udvikling af et sammenhængende sundhedsvæsen med udgangspunkt i det hele menneske DANSKE PATIENTER Det borgernære sundhedsvæsen Anbefalinger til udvikling af et sammenhængende sundhedsvæsen med udgangspunkt i det hele menneske DANSKE PATIENTER MÅLET FOR UDVIKLINGEN AF DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN er

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken LUP 2012 Ambulante Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken Undersøgelsen er blandt 30 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 67 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Undersøgelsen er blandt 397 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 65 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom 49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Region Hovedstaden. Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI

Region Hovedstaden. Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI Region Hovedstaden Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI FORORD Region Hovedstaden har ansvaret for at diagnosticere, behandle og rehabilitere mennesker med psykisk sygdom. Det er et meget kompliceret sundhedsvidenskabeligt

Læs mere

Fokus på det nære sundhedsvæsen, samspil mellem hospital og kommune specielt i relation til kroniske patienter.

Fokus på det nære sundhedsvæsen, samspil mellem hospital og kommune specielt i relation til kroniske patienter. Fokus på det nære sundhedsvæsen, samspil mellem hospital og kommune specielt i relation til kroniske patienter. Krav til patienter og borgere hvordan kan de medvirke til at skabe og sikre endnu bedre patientforløb?

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

PLO faktaark 2017 Region Midtjylland

PLO faktaark 2017 Region Midtjylland PLO faktaark 2017 Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter

Læs mere

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Undersøgelsen er blandt 698 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.

Læs mere

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID BLIV KLOGERE OG BETJEN DIG SELV Sundhed.dk er den fælles offentlige sundheds portal. Her får du nemt og

Læs mere

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN SEMINARRUNDE 7 UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Eva Michelle Burchard Specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL 24. Oktober 2017 Arrangør: Danske Ældreråd Hvad er på programmet? Den sundhedspolitiske

Læs mere

Onkologisk afdeling Herlev Hospital

Onkologisk afdeling Herlev Hospital Onkologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 246 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 57 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan svarede

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 155 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 63 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling Aalborg Sygehus

Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling Aalborg Sygehus Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling Aalborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 215 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 60 % af disse svarede på spørgeskemaet. På

Læs mere

Mammakirurgisk ambulatorium Ringsted Sygehus, Sygehus Syd

Mammakirurgisk ambulatorium Ringsted Sygehus, Sygehus Syd Mammakirurgisk ambulatorium Ringsted Sygehus, Sygehus Syd Undersøgelsen er blandt 398 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 65 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Kræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen

Kræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen Rapport Danish Cancer Society Kræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen - en interviewundersøgelse blandt brugere af Kræftlinjen, Kræftens bekæmpelses telefonrådgivning November 2009 Dokumentation

Læs mere

Psykiske problemer overses

Psykiske problemer overses September 2010 Psykiske problemer overses Der mangler tilbud til mennesker, som har psykiske problemer i form af en psykisk sygdom eller reaktioner på en belastende livssituation. Det efterlader mange

Læs mere

Reumatologisk Ambulatorium (Hjørring) Sygehus Vendsyssel

Reumatologisk Ambulatorium (Hjørring) Sygehus Vendsyssel Reumatologisk Ambulatorium (Hjørring) Sygehus Vendsyssel Undersøgelsen er blandt 449 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2013. 67 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 REGONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATENTUNDERSØGELSER 2015 Krydstabeller for ambulante patienter på Neurokirurgisk Afdeling NK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 REGONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATENTUNDERSØGELSER 2015 Krydstabeller for ambulante patienter på Lungemedicinsk Afdeling LUB Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU

Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Region Midtjylland Regionssekretariatet

Region Midtjylland Regionssekretariatet Region Midtjylland Regionssekretariatet Viborg, den 11. april 2011 /SUBERG Referat af møde den i det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og åben dagsorden Alle medlemmer var mødt, undtagen Susanne

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk Kom med i ET GODT LIV selv med prostatakræft www.propa.dk Få et godt liv selv med prostatakræft Velkommen i s fællesskab 3 ud af 4 mænd over 75 år har kræftceller i prostata, men kun ganske få dør af den

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Q1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom?

Q1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom? Q1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom? Besvaret: 932 Sprunget over: 0 Ja Nej Ved ikke 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nej Ved ikke 98,18% 915 1,07% 10 0,75% 7 I alt 932 1 / 12

Læs mere

Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser

Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser i Region Hovedstadens

Læs mere

Samarbejdet omkring den psykiatriske patient

Samarbejdet omkring den psykiatriske patient Samarbejdet omkring den psykiatriske patient Set fra almen praksis 1 Hvilke psykiatriske tilbud er der til mine patienter i en provinsby i Vestjylland? Psykiatrisk afdeling på byens Central sygehus (Holstebro)

Læs mere

Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Undersøgelsen er blandt 215 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2013. 58 % af disse svarede

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

SKRIV TIL DINE POLITIKERE

SKRIV TIL DINE POLITIKERE SKRIV TIL DINE POLITIKERE FORSLAG TIL SUNDHEDSPLAN FOR FREDERIKSBORG AMT 2001-2004 DET SAMARBEJDENDE SUNDHEDSVÆSEN Ønsker du at diskutere forslaget til amtets nye sundhedsplan med amtsborgmesteren og medlemmerne

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

20 mia. kr. til lungerne kan bruges bedre!

20 mia. kr. til lungerne kan bruges bedre! Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt 20 mia. kr. til lungerne kan bruges bedre! De sidste fire år har været ned ad bakke. Jeg var aktiv hver dag, kunne gå ud, cykle,

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

TYPE 2-DIABETES OG ALMEN PRAKSIS

TYPE 2-DIABETES OG ALMEN PRAKSIS UDSPIL AF PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISA- TION (PLO) OG DIABETESFORENINGEN Type 2-diabetes er en af de hurtigst voksende kroniske sygdomme i Danmark. Antallet af diabetikere i Danmark fordobles på 13 år.

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens. Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning ANALYSENOTAT 30. april 2014 Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning Danmarks Lærerforening har i april gennemført en undersøgelse, der skulle afdække

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Regionernes vejledning til håndtering af ret til hurtig udredning og differentieret ret til behandling i psykiatrien

Regionernes vejledning til håndtering af ret til hurtig udredning og differentieret ret til behandling i psykiatrien VEJLEDNING Regionernes vejledning til håndtering af ret til hurtig udredning og differentieret ret til behandling i psykiatrien Denne vejledning er udarbejdet af regionerne i fællesskab, og er en vejledning

Læs mere

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Debatoplæg Vision om fælles sundhed Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt

Læs mere