Studiebesøg til Sydkorea. ORIENTERING FRA ØVRIGE FORA Sundhedskoordinationsudvalget

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studiebesøg til Sydkorea. ORIENTERING FRA ØVRIGE FORA Sundhedskoordinationsudvalget"

Transkript

1 Forretningsudvalgets møde den 24. januar 2012 Bilag til meddelelser Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Rigsrevisionens beretning om kvalitet på sygehusene Rigsrevisionen spørgsmål om nedbringelse af ventetid på psykiatrisk behandling Likviditetsopgørelse for 2011 opgjort efter kassekreditreglen Meddelelse nr Standardiseret økonomiopfølgning pr. 31. december 2011 Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr UDVIKLING I FORBRUG PÅ DE PRIVATE HOSPITALER Fælles trafikudspil fra Region Sjælland og de sjællandske kommuner Brev fra Den Skandinaviske Arena om den norske højhastighedstogudredning Studiebesøg til Sydkorea Forslag til Regional Udviklingsplan fra Region Syddanmark Meddelelse nr Danske Regioners generalforsamling 2012 Meddelelse nr Meddelelse nr ORIENTERING FRA ØVRIGE FORA Sundhedskoordinationsudvalget ORIENTERING FRA ØVRIGE FORA Møder i bestyrelsen for Trafikselskabet Movia

2 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 24. januar 2012 Meddelelse nr Emne: Rigsrevisionens beretning om kvalitet på sygehusene 1 bilag

3 Til: Rigsrevisonen Koncern Plan Udvikling Kvalitet Enhed for Udvikling og Kvalitet Kongens Vænge Hillerød Opgang Blok B Telefon Direkte Web Dato: 2. januar 2012 Svar på spørgsmål fra Rigsrevisionen samt kommentarer til Beretning til Statsrevisorerne om kvalitet på sygehusene Region Hovedstaden har d. 12. december 2011 modtaget en række spørgsmål til besvarelse fra Rigsrevisionen samt udkast til ovenstående beretning til kommentarer. Hermed vores tilbagemelding: Spørgsmål til regionerne fra Rigsrevisionen A. Hvordan kan regionen medvirke til, at de landsdækkende kvalitetsindsatser i højere grad kan understøtte afdelingernes arbejde med prioritering i det daglige arbejde at det, der bliver målt på, og som skal dokumenteres, er relevant at it-faciliteter er tilgængelige med henblik på at lette dokumentationen af indsatserne? Svar: Region Hovedstaden har gennem de seneste år intensiveret indsatsen med at få sat kvaliteten sat på dagsordenen på alle ledelsesniveauer herunder at få det prioriteret i det daglige arbejde på afdelingerne. Region Hovedstaden har udarbejdet en ambitiøs kvalitetspolitik og handlingsplan, der sætter en række konkrete mål. For at understøtte brugen af kliniske kvalitetsdata udarbejdede Region Hovedstaden i maj 2010 rapporten Brug af data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i Region Hovedstaden. Rapporten havde i høj grad fokus på at optimere opfølgningen på kliniske kvalitetsdata fra samtlige landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser og bl.a præcisere ansvarsfordeling og arbejdsopgaver på alle niveauer i organisationen. Rapporten indeholder bl.a. 42 konkrete anbefalinger - herunder anbefalinger som skal forbedre og sikre brugervenlige og stabile IT-systemer tillige med, at de indrapporterende afdelinger skal have adgang til egne opdaterede data. Med henblik på at få prioriteret og synliggjort kvalitetsindsatsen på de enkelte afdelinger anbefaler rapporten også at afdelingerne estimerer ressourcebehov til opstart, registrering og vedligehold af nye

4 (og allerede eksisterende databaser) kliniske kvalitetsdatabaser og at de lader ressourcebehov til kvalitetsarbejdet indgå i afdelingernes dialogaftaler/budgetaftaler. For en uddybning af ovenstående kan henvises til anbefalingerne i ovenstående rapport (vedhæftes) tillige med rapporten Arbejdsgruppens prioritering af anbefalinger. Brug af data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, juni 2011 (vedhæftes). Materialerne er også tidligere fremsendt. I relation til LUP kan det endvidere nævnes, at der i Regionen Hovedstadens kvalitetshandlingsplanen er opstillet konkrete forbedringsmål for 7 områder, hvilket understøtter fokus og indsataområder. Det er dog værd at bemærke, at kvalitetsforbedringer som regel ikke kommer af én indsats, men tværtimod kræver flere samtidige indsatser. Via arbejdet i kvalitetsorganisationen, herunder kvalitetsrådet, samt øvrige ledelsesfora stimuleres til anvendelse af kvalitetsdata, samten række andre tiltag, bl.a. kampagner, brug af patientsikkerhedsrunder, implementeringstiltag af forskellig art mv. Koncerndirektion følger løbende op på en række kvalitetsdata konkret, samt aflægger besøg på hospitalerne for at få dialog om kvalitetstiltag. Det er væsentligt at påpege, at kvalitet er tæt knyttet til kerneydelsen og den løbende drift af afdelinger og hospitaler, og at det er den lokale ledelse, der har ansvaret for prioritering mv. under hensyntagen til den samlede opgaveportefølje på en given afdeling. Det er meget vigtigt for Region Hovedstaden, at det der bliver målt på og som skal dokumenteres på afdelingerne, er relevant. Det skal i den forbindelse påpeges, at det er de sundhedsprofessionelle indenfor de enkelte sygdomsområder, som efter et grundigt forarbejde definerer, hvad der er udtryk for god kvalitet indenfor det givne område. Regionen har nedsat et regionalt journaludvalg, der bl.a. skal tage stilling til dokumentation så dobbeltregistrering/overlappende registrering udgås (Journaludvalgets kommissorium er vedlagt). Der er desuden en stor opmærksomhed på, at der er en fornuftig arbejdsdeling, så ikke flere faggrupper skal indsamle samme oplysninger. Desuden har regionen selvstændigt og som en del af regionernes kliniske kvalitetsprogram (RKKP) fokus på nedbringelse af dobbeltregisteringer. Regionen har desuden et væsentligt fokus på anvendelse af automatisk datafangst og har bl.a. gennemført det såkaldte GAPS-projekt. Regionen skal gøre opmærksom på, at langt de fleste dokumentationskrav hidrører fra national lovgivning og bekendtgørelser, og det vil i vidt omfang være et nationalt anliggende at overveje dokumentationskravenes relevans. Dokumentationens omfang er også bestemt af, at der, bl.a. via indrapportering af utilsigtede hændelser, data fra kliniske kvalitetsdatabaser mv. er en øget viden, Side 2

5 som bl.a. giver sig udslag i krav om dokumentation for at sikre mod fejl, herunder brist i overgange. Region Hovedstaden har igangsat at der indenfor udvalgte fagområder gennemgås i hvilket omfang, der sker unødvendig dataindsamling. Der er desuden enten allerede afholdt eller planlagt afholdt møder mellem koncerndirektionen og repræsentanter for yngre læger, overlæger, sygeplejersker, terapeuter og lægesekretærer mhp. input til optimering af dokumentationspraksis og ITanvendelse. Det skal sikres, at det sundhedsfaglige personale får de redskaber, der skal til for at støtte hensigtsmæssige registrering og tilstrækkelig dokumentation. Det må konstateres, at modenheden i IT-systemerne ikke har stået mål med de behov, systemerne skal løse. Der findes nu systemer, der kan opfylde de krav, der skal honoreres, og den fremtidige strategi på området overvejes i forbindelse med regionens udbud af en ny it-platform. En række tiltag er dog, jf. ovenstående sat i værk for kontinuerligt at arbejde med sikring af de rette IT-værktøjer og optimale arbejdsgange. B. I hvilket omfang har regionen viden om, hvilke konsekvenser de landsdækkende og regionale kvalitetsindsatser har for arbejdet på afdelingerne? Hvordan og i hvilket omfang formidles denne viden til ministeriet? Er der eventuelt behov for at styrke denne erfaringsudveksling? Regionens centrale administration er i dialog med direktioner, kvalitetsafdelingerne samt i en række tilfælde, de kliniske afdelinger, på hospitalerne omkring den konkrete implementering af en række af de landsdækkende og regionale kvalitetsindsatser. I denne dialog er konsekvenserne for afdelingerne et centralt tema. På flere områder påtager regionen sig en koordinerende rolle som en hjælp til hospitalerne, fx i forhold til opfølgning på NIP resultater og øvrige kliniske kvalitetsdatabaser. Kvalitetsorganisationen, som er beskrevet i tidligere indsendt materiale, er væsentlig i denne dialog, ligesom kvalitetstiltag også er emner i en række andre ledelsesfora, og i politiske fora, jf. nedenfor. Regionen har også tidligere fremsendt ekspempel på dialogaftale med et hsopital. Regionernes viden om konsekvenserne for de kliniske afdelinger formidles til ministeriet såvel direkte som gennem Danske Regioner fx i forbindelse med høringsprocessen ved lovgivning og bekendtgørelser. Når der vedtages ny lovgivning bør de centrale myndigheder i alle tilfælde overveje hvordan bestemmelserne skal implementeres og monitoreres og indgå i en dialog med regionerne herom, inden loven vedtages. Side 3

6 Eksempel: Kontaktpersonordningen er ændret i forhold til beskrivelsen i Rigsrevisionens beretning, således at der nu er krav om at patienterne tildeles en kontaktperson senest ved tredie ambulante besøg eller senest efter 48 timers indlæggelse. Der skal dog tages stilling til om patienten har behov for at få tildelt en kontaktperson tidligere end de angivne tidspunkter. Rapporteringen af efterlevelsen af ordningen til ministeriet er ændret fra fire gange årligt til to gange årligt. Samtidig skal der nu rapporteres til ministeriet på afdelingsniveau frem for på hospitalsniveau. Denne ændring, som italesættes som en forenkling af ordningen, har medført en betydelig øget administrativ byrde, både for afdelingerne, hospitalernes kvalitetsafdelinger og den centrale administration i regionen. Vel at mærke uden at det kan forventes at føre til øget værdi for patienterne. Regionerne har været i dialog med ministeriet i flere omgange med henblik på at ændre, hvad der på afdelingerne opfattes som en meningsløs registrering. C. Hvorledes kan I forbedre opfølgningen på, om de landsdækkende(regionale) kvalitetsindsatser virker i forhold til at opnå de forventede resultater og dermed giver højere kvalitet? Fra maj 2010 og frem er der sket en række gennemgribende ændringer i opfølgningen på de ca. 50 landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser (uanset om det tidligere har hørt under det nationale indikatorprojekt (NIP), De Mulidiciplinære Cancergrupper (DMCG) eller de øvrige landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser). I Region Hovedstaden har samtlige landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser nu en ensartet opfølgningsprocedure. Den betyder bl.a., at når årsrapporterne fra de landsdækkende kliniske databaser udkommer, sender regionen rapporten til de sundhedsfaglige råd (SFR) mhp. at drøfte rapporten ved et auditmøde, hvor dens konklusioner og anbefalinger gennemgås. På mødet vurderes, om kvalitetsniveauet indenfor området har et tilfredsstillende niveau på regionens hospitaler, ligesom der skal tages stilling til evt. behov for opfølgning. SFR skal i forlængelse heraf rådgive Det Regionale Kvalitetsråd og ledelsessystemet med anbefalinger til konkrete indsatsområder og/eller kvalitetsudviklingsaktiviteter på baggrund af resultaterne i årsrapporterne. Der udarbejdes 1-2 sider med de vigtigste indsatser til regionens ledelse, som efterfølgende sendes til orientering til såvel hospitalsdirektioner, kvalitetsråd og regionsledelse. Vi forventer, at denne procedure fremover kan være med til både at bevare fokus på kvaliteten, men også forbedre kvaliteten. Der sker desuden løbende opfølgning på HSMR, på utilsigtede hændelser, på patientoplevelser (LUP-tal) mv. i de fora, der er nedsat til formålet i kvaltietsorganisationen, samt i ledelsesfora. Side 4

7 Der skal desuden gøres opmærksom på, at Regionsrådet har nedsat en række politiske underudvalg, der løbende har fokus på en række kvalitetsparametre, herunder også en række af de landsdækkende. Således har det nu afgående kvalitetsudvalg haft særligt fokus på såvel patientsikkerhedsinitiativer som opfølgning på klinisk kvalitet, og der er afsat økonomiske midler til at understøtte en række indsatser vedr. disse områder. Det er som det også skrives i beretningen tydeligt, at vedvarende, tydeligt ledelsesfokus er en af de væsentligste parametre i forbedringsarbejde. Der arbejdes desuden kontinuerligt med at understøtte den datadrevne kvalitetsudvikling, gennem adgang til data, men også at data analyseres og leveres i overskuelig form, jf.bemærkninger under pkt. A. Desuden arbejdes med mange former for implementeringsstøtte til udviklingstiltag. Det er oplagt, at implementering er et område, der skal styrkes for at sikre at indsatser, der er prioriteret og som har betydning for kvaliteten for patienterne også bliver en del af den daglige praksis. Der afprøves i regionen forskellige implementeringsmetoder, f.eks. på kronikerområdet, i gennembrudsklinikker, via Patientsikkert sygehus, i lean-projekter, gennem uddannelse, udpegning af nøglepersoner osv. Brugen af patientsikkerhedsrunder er meget udbredt, og vurderes som nyttig for såvel direktioner som afdelinger i impelementeringsøjemed. Implementering er et fokusområde overalt, herunder også i regionens forskningspolitik, i innovationsstrategiske overvejelser osv. I den forbindelse er det værd at bemærke, at implementering handler om organisation, motivations osv. og dermed bygger på andre videnskabelige traditioner end sundhedsvidenskabelige, og der er derfor skal være et særligt fokus på opdyrkning af implementeringsforskning-og udvikling. Der henvises desuden til bemærkninger under overordnede bemærkniger nedenfor. D. Undersøgelsen peger også på, at der kan være behov for, at ministeriet og regionerne styrker opfølgningen på om de landsdækkende kvalitetsindsatser gennemføres så effektivt som muligt. Vi vil gerne bede om jeres kommentarer hertil? Det er Region Hovedstadens opfattelse, at det i en række tilfælde vil være relevant at såvel ministerium, som Sundhedsstyrelse og regioner styrker opfølgningen på kvalitetsindsatser. Det er samtidig Region Hovedstaden opfattelse, at de centrale myndigheder i højere grad bør overveje implementering, når de iværksætter ny lovgivning mv. (som også nævnt under punkt C). Vi vil i den Side 5

8 forbindelse benytte lejligheden til at tilbyde, at Region Hovedstaden deltager i lovgivningsarbejde mv., når der skønnes behov for det. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under de forrige punkter samt til kommentarer under overordnede bemærkninger om samarbejde i fællesregionale/nationale fora, nedenfor. Side 6

9 Bemærkninger til Rigsrevisionens Beretning til Statsrevisorerne om kvalitet på sygehusene Regionen Hovedstaden takker for muligheden for at komme med bemærkninger til beretningen. De områder, hvor regionen mener, at beretningen med fordel kan uddybes eller korrigeres, fremgår nedenfor. Overordnede bemærkninger Det er glædeligt, at Rigsrevisionen retter blikket mod kvalitetsområdet i en beretning. Det er dog umiddelbart Region Hovedstadens vurdering, at beskrivelsen af kvalitetsområderne nogle steder forekommer summarisk og utilstrækkelig til at give en indsigtsgivende og dækkende beskrivelse af de områder, som er genstand for undersøgelsen. Region Hovedstaden skal overordnet bemærke, at der i beskrivelsen ikke indgår et fokus på medicinområdet, hvilket kan undre; medicinområdet er både hvad angår patientsikkerhed, (økonomisk) effektivitet og patientcentrering et centralt område. Region Hovedstaden er vidende om, at der pågår selvstændige undersøgelser på medicinområdet, men finder dog, at det bør have et vist fokus, også i den foreliggende undersøgelse. Region Hovedstaden skal desuden bemærke, at der ikke i beskrivelsen indgår, at en række lokale tiltag bliver til regionale tiltag. I den forbindelse kan i Region Hovedstaden f.eks. nævnes tiltag på medicinområdet (uddannelsesaktiviteter for sygeplejersker og læger mv.), blod management (rationel anvendelse af blod(produkter)), en række af de tiltag, som sker i forhold til infektionsbekæmpelse samt f.eks. følge-hjemordninger for skrøbelige patienter. En af de store udfordringer i sundhedsvæsenet er at sikre, at relevant viden og tiltag genanvendes. Der sker i den forbindelse en meget stor vidensudveksling og spredning i Region Hovedstadens kvalitetsorganisation og fællesregionalt via fora i Danske Regioner, og til en vis grad i fora i Sundhedsstyrelsesregi. I den forbindelse kunne sidstnævnte formentlig styrkes, og nationale tiltag kunne med fordel i højere grad bygge på gode (fælles)regionale erfaringer. Der ses dog en række takter i den retning, bl.a. i forbindelse med kronikerområdet, men også på infektionsområdet samt i forbindelse med visse udmeldinger og tiltag på særlige områder. Dette samarbejde kunne med fordel udbygges, og indsatsområder fastlægges fælles. Desuden vil det, som anført ovenfor, være en betydelig forbedring hvis de centrale myndigheder involverer regionerne i lovgivningsarbejde mv., således at tiltag bliver implementerbare. Region Hovedstaden noterer sig desuden, at Rigsrevisionen i sin fremstilling ikke har særligt fokus på ledelsesniveauet i kvalitetsarbejdet. Der blev i forbindelse med indledningen af undersøgelsesarbejdet peget på netop dette problem i det valgte undersøgelsesdesign, og det valgte design viser sig at slå igennem i Side 7

10 undersøgelsen. Ved at vælge et medarbejderperspektiv går visse nuancer tabt, herunder det ledelsesmæssige perspektiv, men i høj grad også patientperspektivet på kvalitetsarbejdet. Det valgte perspektiv ses også at gå igennem i de spørgsmål, Rigsrevisionen har valgt at stille i forbindelse med udsendselse af udkastet til beretning. Rigsrevisionen har ikke i særlig grad søgt viden om regionernes overordnede kvalitetsparadigme(r) gennem f.eks. interview. Specifikke kommentarer til beretningens enkelte punkter Enkelte af de valgte udsagn fra interview anbefales det at genoverveje hvorvidt de skal medtages i rapporten, f.eks. punkt 82 Endvidere noteres at interview foretaget med udgangspunkt i DDKM ikke kan indbefatte Region Hovedstaden, idet survey først afvikles januar- juni Rigsrevisionen beskriver Patientsikkert sygehus på lidt forskellig vis i forskellige dele af beretningen, herunder at regionerne følger implementeringen gennem Dansk selskab for patientsikkerhed. Der skal gøres opmærskom på, at Patientsikkert sygehus er et projekt i regi af Dansk selskab for patientsikkerhed og er finansieret af Trygfonden. Endvidere fremgår afberetningen, at der i Patientsikkert sygehus er en række pakker mv. Disse pakker er imidlertid implementeret bredt i regionerne og ikke kun på de sygehuse, der indgår i Patientsikkert sygehus. Rigsrevisionen sætter sig for at besvare 3 spørgsmål (jf. punkt 6. Formål, afgrænsning og metode). Imidlertid fremgår det ikke umiddelbart helt klart af rapporten, hvad konklusionen på de 3 spørgsmål er. Det foreslås derfor, at rapporten struktureres, så svarene på de 3 spørgsmål som er stillet, tydeliggøres Vedr. punkt 3. Rigsrevisionen forsøger at definere kvalitet indirekte, og definitionen bliver derfor ikke særlig præcis. Det foreslås derfor, at man bruger den definition og terminologi, som anvendes af Sundhedsstyrelsen. Kvalitet er iht. denne definition De samlede egenskaber ved en ydelse eller et produkt, der betinger ydelsens eller produktets evne til at opfylde specificerede eller alment underforståede behov og forventninger.sundhedsstyrelsen henviser til WHOs definition af kvalitet: Høj professionel standard, effektiv ressourceudnyttelse, minimal patientrisiko, høj patienttilfredshed samt helhed i patientforløbet 1. Der er almindelig konsensus om disse definitioner, og det anbefales at disse anvendes. 1 Side 8

11 Vedr. punkt 17. Box 2. Der er vigtigt at være opmærksom på, at den terminologi som anvendes i forbindelse med beskrivelsen af standarder og indikatorer er anderledes end den der anvendes i forbindelse med de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, hvor man tager udgangspunkt i en indikator, som der sættes en standard for (og ikke som her en standard der opsættes en række indikatorer for). Indsat box: definition på akkreditering: akkreditering er vel ikke en procedure, men snarere en del af et styringsværktøj og dermed i høj grad et ledelsesværktøj Punkt 17 bør omformuleres, da det ikke fremstår overskueligt Box vedr. LUP eksempler er indsat ved SST vejledninger Vedr. punkt 22. Der er angivet en række eksempler på kvalitetsdatabaser i box til højre. Først nævnes hjertestopdatabasen. Det foreslås at denne database slettes, da den ikke mere modtager driftsstøtte fra Danske Regioner. Vedr. punkt 24. I sidste sætning står der at De landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser adskiller sig fra det Nationale Indikatorprojekt ved, at der ikke i samme grad indgår standarder for den konkrete behandling. Der er næppe nogen afgørende væsentlig forskel mellem databaserne på dette område ligesom man bør være opmærksom på, at det også i international sammenhæng diskuteres om det er relevant at opstille standarder for alle indikatorer. Flere lande er fx gået bort herfra, bl.a Australien og Canada. Vedr. punkt 25. Det fremgår, at de lægevidenskabelige selskaber står for udviklingen af de kliniske databaser. Dette er ikke korrekt. Det er som udgangspunkt bestyrelserne for de enkelte databaser, hvor også andre faggrupper end læger deltager. Vedr. punkt 26. Det fremgår at kvalitetsdatabaserne skal godkendes af ministeriet for at få del i puljemidlerne. Dette er ikke korrekt. Det er Sundhedsstyrelsen som formelt godkender databaserne og Danske Regioner som står for finansiering og uddeling af driftstøtten til databaserne. Det fremgår endvidere at det i en rapport fra Sundhedsministeriet fremgår, at der er en række problemer i forhold til datakomplethed mv. i relation til databaserne. Det kan undre, at dette eksempel trækkes frem i denne sammenhæng, da problemet aktuelt ikke skønnes at være stort og at det er mindsket betydeligt de sidste år. Vedr. punkt 27. DMCG bør også nævnes i denne sammenhæng, da de også hører under Regionernes kliniske kvalitetsudviklingsprogram. Side 9

12 Punkt 44. Boks 15. Beskrivelsen i boksen synes noget forsimplet. Punkt 51 figur 1. Oversigten forekommer umiddelbart ikke helt overskuelig og særlig brugbar. Det kan undre, at fx specialeplanen ikke er angivet både under det kliniske område og det organisatoriske område. Det står endvidere ikke klart, hvorfor de kvalitetsindsatser som henhører under DDKM særligt er markeret med grønt. Det kan anbefales at indsætte en læsevejledning. Punkt 54: Fejlagtig beskrives at Region Hovedstaden sætter detaljerede krav til aktiviteter de enkelte hospitaler skal iværksætte. I Region Hovedstaden er fastsat mål/målsætninger, men der er metodefrihed dvs. hospitalerne beslutter selv de aktiviteter der iværksættes i forhold til at nå målene. Der anvises i kvalitetshandlingsplanen forslag til forskellige aktiviteter, ligesom en række aktiviteter besluttes i fælleskab, i regi af kvaltietsorganisationen, f.eks. anvendelse af Siker Kirurgi tjekliste, Early Warning Score mv. I disse tilfælde er der særlige fællesregionale tiltag. Punkt 60. Der står i pind 2, at det er vanskeligt at måle kvalitet. Udsagnet forekommer at være lidt for generaliserende, da det jo helt kommer an på, hvad der skal måles på. Punkt 62. Boks 25. I pind 2 står Målingerne afspejler ikke den rigtigt kvalitet. Det bør måske her præciseres hvad man mener med den rigtige kvalitet. Det er jo i udgangspunktet fagfolk, der har defineret kvalitetsmålene. Punkt 66. Teksten er svær at forstå. Fx giver det næppe meget mening at angive en standard for, hvor mange patienter, der skal have træning (som der vist foreslås). Punkt 70 box: definition på survey team er alene knyttet til DDKM, dvs. ikke en generel definition. Punkt 74. Der står i teksten, at der for nogle af indikatorerne kan være tvivl om evidensgrundlaget. Opmærksomheden bør henledes på at der for alle NIP områder foreligger dokumentalistrapporter, hvor evidensen for hver enkelt indikator er angivet. Punkt 76. Det der står i teksten forekommer som en selvfølgelighed det bør overvejes om teksten ikke skal slettes. Punkt 82. Der står her, at screening af livsstilsfaktorer gennemføres uanset alder. Der må være tale om en misforståelse: kravene til fx screening af livsstils- Side 10

13 faktorer, fald etc. Er beskrevet som generelle krav, men det er centralt at fastslå, at der skal ske en lokal fortolkning af disse generiske krav i forhold til målgruppe, speciale og ydelser, og dette er de lokale ledelsers ansvar. Dette ansvar er skrevet ind i Region Hovedstadens vejeldninger. Desuden er det kun få databaser som registrer livsstilsfaktorer hos patienterne. Punkt 93. Anden pind. Der står at der ikke er gennemført opfølgning på om det forventede resultat opnås i 6 af indsatserne. Det står ikke klart hvad der menes med det forventede resultat. Det samme må gælde pind 3 Punkt 104. Der står her, at der ikke er foretaget en opfølgning på det forventede resultat ved de kliniske kvalitetsdatabaser. Det er igen her uklart, hvad der menes med det forventede resultat. Hver af de ca. 50 landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser har opstillet en række indikatorer som indsatsen vurderes i relation til. På nogle indikatorer vil der år for år ske forbedringer på andre vil indikatorresultaterne være uændret eller måske forværret. Hvis man ser på alle databaser under et skønnes det, at resultaterne løbende bliver forbedret omend der vil være forskel på de enkelte sygdomsområder. I Region Hovedstaden foretages der på systematisk opfølgning i samarbejde med de sundhedsfaglige råd på de årsrapporter, som udkommer. Kommentar til bilag Tabel for opfølgning på landsdækkende kvalitetsindsatser. Der spørges i søjle 3 Er det planlagt at følge op på om indsatsen medfører det forventede resultat. I såvel punkt 14 vedr. de kliniske kvalitetsdatabaser samt punkt 16 vedr. den Danske Kvalitetsmodel er i tabel svaret nej. Det mener vi må være en fejl, da der allerede følges op på indsatsen. Side 11

14 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 24. januar 2012 Meddelelse nr. Emne: bilag

15 Til Regionerne Landgreven 4 Postboks København K Tlf Fax Opfølgning på sagen om voksnes adgang til psykiatrisk behandling (beretning nr. 9/2009) Beretningen handler om voksnes adgang til psykiatrisk behandlingog omfatter både ambulant behandling og indlæggelse. Endvidere handler beretningen om regionernes planlægning og initiativer, som påvirker behandlingskapaciteten og ventetiderne på psykiatrisk behandling. 19. december 2011 Kontor: A3 J.nr.: Beretningen blev fulgt op med et 18, stk. 4 notat til Statsrevisorerne den 30. september 2010, hvor rigsrevisor lovede at følge op på: regionernes arbejde med at sikre, at patienterne har adgang til både ambulant og psykiatrisk indlæggelse ministerens arbejde med at opgøre erfarede ventetider til psykiatrisk behandling via Landspatientregistreret. I mail af den 8. december til Rigsrevisionen gør Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse opmærksom på offentliggørelse af erfarede ventetider for psykiatriske patienter baseret på oplysninger i Landspatientregistreret. Ventetiderne vises på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Til brug for en eventuel fortsat opfølgning til Statsrevisorerne på beretningssagen beder vi om oplysninger, om hvilke initiativer regionen har igangsat og evt. gennemført for at nedbringe voksnes ventetid på psykiatrisk behandling. Vi beder jer fremsende de ønskede oplysninger senest onsdag den 18. januar Hvis I har behov for yderligere oplysninger eller ønsker et møde om sagen, bedes I kontakte os. Med venlig hilsen Vicky la Cour Specialkonsulent 1/2

16 St. Kongensgade 45 DK-1264 København K Tlf Dir Fax /2

17

18

19 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 24. januar 2012 Meddelelse nr. Emne: Likviditetsopgørelse for 2011 opgjort efter kassekreditreglen 1 bilag

20 Til: Forretningsudvalget Koncern Økonomi Finans og Support Kongens Vænge 2 DK Hillerød Direkte Journal nr.: Dato: 4.januar 2012 Likviditetsopgørelse for 2011 opgjort efter kassekreditreglen Det er obligatorisk at indberette oplysninger om likviditet opgjort efter kassekreditreglen til Økonomi - og Indenrigsministeriet og at orientere forretningsudvalget herom. Det skal bemærkes, at de indberettede likviditetsoplysninger skal være opgjort efter kassekreditreglen til forskel fra ultimo likviditeten. Kassekreditreglen fremgår af 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Region Hovedstaden har med udgangen af 4. kvartal 2011 efterlevet statens krav til de kommunale enheders likviditet med hensyn til kassekreditreglen. Reglen foreskriver, at den gennemsnitlige kassebeholdning skal være positiv. I oprindeligt budget 2011 er der forudsat en gennemsnitlig kassebeholdning efter kassekreditreglen på mio. kr. efter kassekreditreglen og en ultimo kassebeholdning på mio. kr. ved udgangen af året. Tabel 1. Oprindeligt budget 2011 Mio. kr. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Månedlig gennemsnitlig beholdning Kassekreditreglen Ultimo kassebeholdning I 4. økonomirapport blev der på baggrund af budgetkorrektionerne foretaget en revurdering af likviditetsudviklingen svarende til en likviditetsforøgelse af ultimo beholdningen med mio. kr. svarende til en ultimo beholdning på mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen blev beregnet til mio. kr. i 4. økonomirapport Den gennemsnitlige kassebeholdning blev efter kassekreditreglen på mio. kr. for Der er således en forbedring i forhold til 4. økonomirapport på 206 mio. kr. i den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen. Kassebeholdningen ultimo 2011 var beregnet til mio. kr. ud fra bevillingerne i 4. økonomirapport. Kassebeholdningen var mio. kr. eller 925 mio. kr. højere end forudsat i 4. økonomirapport. Der vil blive redegjort for årsagerne i forbindelse

21 med forelæggelse af regnskabsresultatet 2011 samt i forbindelse med forelæggelse af 1. økonomirapport 2012, der blandt andet kan henføres til større periodeforskydninger fra 2011 til 2012 vedrørende investeringsområdet. Nedenfor vises den faktiske udvikling for hele Tabel 2 faktisk udvikling 2011 Mio. kr. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Månedlig gennemsnitlig beholdning Kassekreditreglen Ultimo kassebeholdning Nedenfor er grafisk vist udviklingen af kassebeholdning for Likviditetsudviklingen Renteindtægterne af likvide midler forventes at udgøre godt 81 mio. kr. mod forudsat 70 mio. kr. i 4. økonomirapport Nedenfor er vist udvikling fra oprindelig budget til forventet regnskab 2011 vedrørende renteindtægterne. Vedtaget budget 2011 Forventet regnskab 2011 Mio. kr. Nyt budget ØR Forventet afvigelse Renter af likvide aktiver 41,0 0,0 81,3 11,3 Renter af (deponeret midler) 20,6 35,4 46,0 10,6 Der er opnået et afkast på bankindskud på 0,9 % p.a. og 4,1 % p.a. i obligationsafkast af placeringerne under likvide midler i Den gennemsnitlige forretningsprocent af de likvide midler blev på 2,1 % for året. Side 2

22 Af oversigten nedenfor er vist udviklingen fra oprindeligt budget til forventet regnskab 2011 vedrørende afkastprocenterne for anbringelserne. Forretningspct. Vedtaget budget 2011 Nyt budget ØR Forventet regnskab 2011 Forventet afvigelse Renter af likvide aktiver (gennemsnit) 3,0 1,9 2,1 0,20 Afkast bankindskud 1,0 1,1 0,9-0,20 Afkast obligationsporteføljer 4,0 3,3 4,1 0,85 Renter af (deponeret midler) 4,0 3,25 4,4 1,15 Den første vurdering for 2012 foretages i forbindelse med 1. økonomirapport 2012 samt i forbindelse med afrapporteringen af kassekreditreglen for 1. kvartal Side 3

23 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 24. januar 2012 Meddelelse nr Emne: Standardiseret økonomiopfølgning pr. 31. december bilag

24 Standardiseret oversigt til indberetning på driftsvirksomhed Nettodriftsvirksomhed - udgiftsbaseret Oprindeligt budget, inkl. aftalte korrektioner Forbrug pr. 31. december 2011 Fremskrevet forbrug Forventet årsresultat 1 Sundhed (dranst 1+2), ekskl. fkt (hele mio. kr.) (hele mio. kr.) (hele mio. kr.) (hele mio. kr.) Sygehusvæsen Sygesikring m.v. ekskl. medicin Medicin Andel af fælles formål og administration 2 Social og specialundervisning (bruttodriftsudgifter dranst 1, Hovedart ) 2.70 Andel af fælles formål og administration 3 Regional udvikling (dranst 1+2), ekskl. fkt Andel af fælles formål og administration

25 Kommentarer til indberetning på driftsvirksomhed 1 Sundhed (dranst 1+2), ekskl. fkt Afvigelser mellem oprindeligt budget og fremskrevet forbrug Det fremskrevne forbrug er forskelligt fra det forventede årsresultat, hvilket umiddelbart vurderet skyldes forskelle i periodisering mellem år. Det er vurderingen, at det forventede årsresultat giver et mere retvisende billede. Afvigelser mellem oprindeligt budget og forventet årsresultat Der forventes et mindreforbrug på sundhedsområdet på 374 mio. kr. i 2011 samlet set inkl. budgetreduktioner, som senere forventes genbevilget i Sygehusvæsen Mindreforbruget kan henføres til tidsforskydninger, der forventes overført til Herudover forventes et mindreforbrug på 80 mio. kr., som er sammensat af en række op og nedadgående poster, hvoraf den væsentligste er mindreforbrug til medicin på hospitalerne Sygesikring m.v. Opgørelsen af sygesikring er ekskl. udgifter til medicin. Det forventede merforbrug på 67 mio. kr. kan især henføres til almen lægehjælp og speciallægeområdet. Væksten skyldes primært, at antallet af patientkontakter stiger. heraf Medicin Der forventes et mindreforbrug på 40 mio. kr. til medicintilskud. Der er taget højde for korrektioner i forhold til oprindeligt aftalt garantiniveau for 2011 jf. økonomiaftalen for Social og specialundervisning (dranst 1+2) 3 Regional udvikling (dranst 1+2), ekskl. fkt Udbetalingerne til de forskellige projekter falder oftest i rater, hvorfor udgiftsprofilen ikke er den samme fra år til år. Det fremskrevne forbrug er derfor usikkert og det forventede årsresultat giver et mere retvisende billede. Det forventede årsresultat afviger fra det oprindelige budget især pga. iværksættelse af særlige foranstaltninger med kommunerne. Det forventede årsresultat afviger fra det oprindelige budget bl.a. som følge af overførsler fra 2010 til Der blev overført midler fra 2010 til 2011 på i alt 268 mio. kr. Der forventes overført ca. 193 mio. kr. fra 2011 til 2012.

26 Standardiseret oversigt til indberetning på anlægsvirksomhed Bruttoanlægsudgifter (dranst 3) Oprindeligt budget, inkl. aftalte korrektioner Uudnyttet bevilling i sidste regnskabsår overført (genbevilget i) til nyt regnskabsår Andre tillægsbevillinger Korrigeret budget Forbrug pr. 31. december 2011 Forventet årsresultat (hele mio. kr.) (hele mio. kr.) (hele mio. kr.) (hele mio. kr.) (hele mio. kr.) (hele mio. kr.) 1 Sundhed Kvalitetsfondsprojekter Social og specialundervisning Regional udvikling Fælles formål og administration Kommentarer til indberetning på anlægsvirksomhed Afvigelser mellem oprindeligt budget og forventet årsresultat 1 Sundhed Forskellen mellem det korrigerede budget og det forventede årsresultat udgøres af forventede overførsler til 2012 som følge af tidsforskydninger. Kvalitetsfondsprojekter Midler til kvalitetsfondsprojekter er opgjort særskilt. Beløbet består både af hensættelser og projekter som er finansieret ved kassetræk indtil endeligt tilsagn foreligger. 2 Social og specialundervisning Forskellen mellem det korrigerede budget og det forventede årsresultat udgøres af forventede overførsler til 2012 som følge af tidsforskydninger. 3 Regional udvikling 4 Fælles formål og administration

27 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 24. januar 2012 Meddelelse nr Emne: UDVIKLING I FORBRUG PÅ DE PRIVATE HOSPITALER 1 bilag

28 Til: Forretningsudvalget Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK Hillerød Opgang Blok A Telefon Direkte 4820:5060 Fax Mail Web CVR/SE-nr: J.nr Dato: 12. december 2011 Patienter, der viderevisiteres Omvisiterede Region Hovedstaden borgere i 2010 og månedsfordelt Informations- og rådgivningsenheden omvisiterer patienter, hvor hospitalerne ikke kan opfylde reglerne om behandling indenfor en måned og hvor patienten har tilkendegivet et ønske om benyttelse af reglerne om udvidet frit sygehusvalg. I perioden, hvor det udvidede frie valg var suspenderet omvisiteredes efter regionalt fastsatte retningslinjer. Af nedenstående graf fremgår det månedlige antal omvisiteringer af patienter til private hospitaler i hele 2010 samt i de første 11 første måneder af Af grafen fremgår det, at der i 2011 i alt viderevisiteret behandlinger. I november 2011 blev der omvisiteret

29 Fordelingen i 2011 mellem omvisiteret efter de aftaler regionen har indgået med en række private samarbejdssygehuse og omvisiteret efter reglerne om udvidet frit valg (og dermed de aftaler der er indgået med private hospitaler i regi af Danske Regioner) er således: Fordeling udbud/udvidet frit valg (antal omvisiteringer) 2011 UF - Udvidet fritvalg 52% UD - Udbud 48% Omvisiterede i 2011 fordelt på forventet ydelse Af nedenstående graf fremgår fordelt på forventet ydelse de ydelsesområder, hvor der især sker omvisitering. Side 2

30 Radiologiske procedurer (MR-skanninger mv.), øjenoperationer (grå stær mv.), operationer på nervesystemet, uden kode og ortopædkirurgiske operationer udgør 84 % af de omvisiterede behandlinger i Operationer på nervesystemet vedrører hovedsagelig rygoperationer. Gruppen Uden kode anvendes, hvor den forventede ydelse ikke kendes på omvisiteringstidspunktet. Omvisiterede i 2011 fordelt på hospitaler Af nedenstående graf fremgår fordelingen af omvisiteringer på de hospitaler, hvorfra omvisitering efter reglerne om udvidet frit valg mv. har fundet sted i Det skal bemærkes, at opgørelsen sker ud fra funktionshospital. 72 % af alle omvisiteringer stammer fra Glostrup Hospital, Hospitalerne i Nordsjælland og Herlev Hospital. Som det fremgår, er der en sammenhæng mellem det, der viderevisiteres i stort antal og specialefordelingen på de forskellige hospitaler. Side 3

31 Omvisiterede i 2011 til privathospitaler Omvisiteringerne i 2011 er gået til en lang række private hospitaler. 70 % er gået til de 10 største private hospitaler. Gruppen Øvrige (30 % af de omvisiterede) fordeler sig på 130 forskellige private hospitaler/udbydere. Side 4

32 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 24. januar 2012 Meddelelse nr Emne: Fælles trafikudspil fra Region Sjælland og de sjællandske kommuner 1 bilag

33 Det vil vi! Sjælland baner vejen frem xxx Et trafikudspil fra Region Sjælland samt kommunerne på Sjælland, Lolland og Falster Et trafikudspil fra Region Sjælland samt kommunerne på Sjælland, Lolland og Falster KKU Sjælland vil i realiseringen af»sjælland baner vejen frem«især have sit fokus på: Etablering af den sammenhængende Sjællandske Tværforbindelse Nedbringelse af rejsetiden mod København, byens omegn og Kastrup Lufthavn Udviklingen af Femern Bælt korridoren, herunder skal der findes en ny løsning for jernbanen over Storstrømmen Etablering af fast forbindelse over Kattegat Nedennævnte infrastrukturprojekter skal kobles hensigtsmæssigt til både vej og jernbane i de tre sjællandske trafikkorridorer og den Sjællandske Tværforbindelse: Etablering af en ringforbindelse udenom København mellem Helsingør og Køge Opkobling på det europæiske højhastighedsnet for jernbaner KKU Sjælland vil arbejde for at de aktuelle problemer med Storstrømsbroen løses af hensyn til den daglige trafikbetjening af Lolland, Falster og Sjælland og specielt i forhold til sammenhængen i Femern Bælt korridoren, hvor den er en forudsætning. Når en fast Kattegat-forbindelse etableres: Kattegat-forbindelsen skal være en kombineret vej og jernbaneforbindelse Direkte motorvejstilslutning mellem Kattegatforbindelsen og den sjællandske tværforbindelse Direkte tilslutning mellem Kattegat-forbindelsen og Skovvejen (rute 23 som motorvej) samt Nordvestbanen, som begge ligger i Nordvestkorridoren. Jernbanen mellem Kattegat-forbindelsen og København skal have standsningssteder ved de større byer i Nordvestkorridoren i Region Sjælland. Såfremt en ny forbindelse mellem Helsingør og Køge etableres med motorvej og jernbane: Jernbanen bør have direkte omstigningsmulighed til Vestbanen (mellem København og Roskilde) samt have tilslutning til den nye jernbane København-Ringsted, så både direkte adgang til Køge Nord station og Køge Transportcenter muliggøres. Motorvejen skal have direkte tilslutning til Vestmotorvejen og Sydmotorvejen ved Køge. Højhastighedstog En ny højhastighedsforbindelse mellem Øresund og Hamburg via Femern Bælt skal udvikles i sammenhæng med en tilslutning til det øvrige europæiske højhastighedsnetværk. Det er afgørende for den internationale tilgængelighed, at en højhastighedsbane gennem Region Sjælland får direkte forbindelse til Københavns Lufthavn Kommunikation Foto: Gert Ellegaard, Bo Malling, Jens Hasse Knud Erik Hansen Faxe Kommune Hans Barlach Greve Kommune John Brædder Guldborgsund Kommune Søren Kjærsgaard Holbæk Kommune Martin Damm Kalundborg Kommune Marie Stærke Køge Kommune Mette Touborg Lejre Kommune Stig Vestergaard Lolland Kommune Carsten Rasmussen Næstved Kommune Thomas Adelskov Odsherred Kommune Niels Ulrich Hermansen Ringsted Kommune Joy Mogensen Roskilde Kommune Lis Tribler Slagelse Kommune Niels Hörup Solrød Kommune Ivan Hansen Sorø Kommune Poul Arne Nielsen Stevns Kommune Henrik Holmer Vordingborg Kommune Steen Bach Nielsen Region Sjælland Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående trafikstrømme. Det har medført at Sjællands infrastrukturer hører til landets mest belastede trafikstrækninger, hvor både lokal, regional, national og international trafik konkurrerer om pladsen. Med»Sjælland baner vejen frem«påpeger region og kommuner i Region Sjælland udfordringerne i trafikken og anviser løsningerne når nye store vej- og jernbaneanlæg skal realiseres. NOVEMBER 2011 Trafikudspillet er udarbejdet af KKU Sjælland. KKU Sjælland omfatter Region Sjælland og kommunerne på Sjælland, Lolland og Falster. Trafikudspillet er tiltrådt på møde i KKU Sjælland den 8. november 2011.

34 Sjælland vil frem Tre korridorer og en tværforbindelse Nye væsentlige projekter med betydning for regionen Sjællænderne pendler længst Infrastrukturer med stor fremkommelighed og et velfungerende transportsystem er afgørende for udvikling og vækst i region og kommuner i Region Sjælland. Regionens pendlere pendler forholdsvis længst for at komme på arbejde af alle i Danmark. Størstedelen pendler rundt i regionen men en betydelig del af arbejdsstyrken pendler dagligt mod københavnsområdet. Men også mange pendler til regionen og tusindvis af studerende pendler dagligt til og ud af regionen. Sjælland er Østdanmarks store trafikkryds Trafikstrømmene mellem Øst- og Vestdanmark og mellem Skandinavien og det øvrige Nordeuropa krydser hinanden på Sjælland. Det medfører et stort pres på veje og jernbaner og trafikmængderne på Sjælland er da nogle af landets største. Eksempelvis er Køge Bugtmotorvejen Danmarks mest befærdede vej med over biler i døgnet. Det overordnede vejsystem i regionen tjener således både lokale, regionale, nationale og internationale formål. Vi er en del af Femern Bælt- og Øresundsregionen Med den nye tunnel under Femern Bælt og udnyttelsen af Øresundsbroen vil regionens borgere og virksomheder ud over København kunne nå store byer som Hamborg og Malmø inden for få timer. Det giver store muligheder for handel, beskæftigelse, uddannelse og oplevelser. Det er vigtigt at veje og jernbaner er uden flaskehalse som eksempelvis Storstrømsbroen, og at det er let at komme frem til de helt store trafikknudepunkter som Københavns Lufthavn. Med nye store infrastrukturinvesteringer og meget hurtigere togforbindelser i STRINGkorridoren mellem Hamborg og Skåne bliver Danmark knyttet tættere sammen og adgangen til andre storbyer som Oslo og Stockholm bliver anderledes tilgængelig. Det er imidlertid afgørende at den overordnede regionale trafikstruktur udvikles i samspil med de nationale og internationale forbedringer. Ellers fungerer det ikke. Grøn transport skal medvirke til at skabe grøn vækst Det skal sikres, at infrastrukturerne i regionen og mod København giver de bedst mulige vilkår for borgernes anvendelse af den kollektive trafik. Det drejer sig både om vej- og jernbaneinfrastruktur, men også adgangen til stationer mm. Samtidig skal det sikres, at standarden i den skinnebårne kollektive trafik er moderne og effektiv. Infrastruktur og logistiske knudepunkter (terminaler for gods mm) i regionen skal understøtte muligheden for at flytte gods fra lastbil til tog. Grønne transportteknologier og drivmidler samt en effektiv udnyttelse af transportsystemerne skal fremmes og vilkårene for grøn transport skal udvikles både for person- og godstransport. Det vil understøtte ambitionen om at Region Sjælland skal være den grønne region i Europa. Sjælland baner vejen»sjælland baner vejen«var titlen på det fælles trafikoplæg, som kommunerne og regionen offentliggjorde i juni 2008, som indspil til regeringens vedtagelse af den»grønne Trafikaftale«i januar Samtlige 17 kommuner og Region Sjælland pegede her på de 3 vigtigste prioriteringer i behovet for investeringer i infrastruktur på Sjælland: Mobilitet Maksimalt 1 times rejsetid mellem regionen og hovedstaden personer pendler dagligt mod hovedstaden og mod Region Sjælland. Trafikale trængselsproblemer betyder dagligt et samfundsmæssigt tab som følge af forsinkelser på vej og bane. Derfor skal fremkommelighed i de tre sjællandske trafikkorridorer prioriteres højt. Det drejer sig om Nordvestkorridoren fra Kalundborg til København, Vestkorridoren fra Korsør til København og Sydkorridoren fra Rødby/ Gedser til København. Sjælland mellem broerne Det internationale perspektiv for regionen. Sjælland udgør et naturligt internationalt og nationalt knudepunkt. Øresundsforbindelsen har vist sin betydning som grundlag for ny vækst og udvikling i Øresundsområdet. Femern Bælt forbindelsen kan få en lignende betydning for vækst og udvikling i ØstDanmark. Tværforbindelsen Forbindelsen mellem Kalundborg, Slagelse, Næstved til Sydmotorvejen er en fremtidssikring af udviklingsmuligheder langs vejen. Forbindelsen udgør et trafikalt hængsel til»det store H«, der kan forbinde Store Bæltbroen med Femern Bælt forbindelsen. De 3 prioriteringer pegede med henvisning til Infrastrukturkommisionens rapport fra januar 2008 på nødvendigheden af at fremme en række konkrete projekter på Sjælland, der kan medvirke til at løse de trafikale problemer og fremtidssikre udviklingsmulighederne. Hovedsigtet er at udvikle infrastrukturen i de 3 vigtigste trafikale korridorer på vej og bane, der udgør hovedfærdselsårene mod Hovedstaden. Hvad mangler? Der er fortsat en række projekter, der mangler en afklaring. Det er vigtigt at disse projekter fortsat fremhæves, som projekter af betydning for infrastrukturudviklingen på Sjælland. Kalundborg-Slagelse motor/motortrafikvej Ingen status Næstved-Rønnede motorvej Forundersøgelse igangsat. Forventes afsluttet i 2014 Slagelse-Næstved motor/motortrafikvej Forundersøgelse igangsat. Udvidelse af Holbækmotorvej etape 2 mellem Roskilde Vest Ingen status og Hornsherred afkørsel Slagelse omfartsvej Vedtaget. Forventet åbning 2013 Næstved nordlig omfartsvej Vedtaget. Forventet åbning 2016 Nykøbing F. omfartsvej Vedtaget. Forventet åbning 2014 Nye projekter er på vej Samfundsudviklingen har øget betydningen af en række trafikale korridorer og forbindelser til Region Sjællands naboregioner i Vestdanmark, Sverige og Tyskland. Dette har øget presset på de eksisterende forbindelser og skabt et voksende behov for udvidelser eller nyanlæg. Behovet for større interregional tilgængelighed og hensynet til effektive og miljøtilpassede trafikløsninger har givet grundlag for forslag til tre nye projekter, som kombinerer vej- og banetransport. KATTEGATFORBINDELSEN, som er en kombineret vej- og baneforbindelse over Kattegat mellem Sjælland og Jylland via Samsø. I tilknytning til den faste forbindelse foreslås etableret motorvejsforbindelse og højklasset jernbane mellem København-Århus. Kattegatforbindelsen forventes at nedbringe rejsetiden mellem Sjælland og Midt- og Nordjylland betragteligt og øge kapaciteten på trafiknettet mellem Øst- og Vestdanmark. NY HØJKLASSET TRAFIKFORBINDELSE MELLEM HELSINGØR OG KØGE med både motorvejs- og baneforbindelse. Formålet med korridoren er at forbedre tilgængeligheden mellem det nordlige og sydvestlige Sjælland samt reducere trængslen på de eksisterende radiale trafikforbindelser til og fra Hovedstadsregionen. En udbygget trafikforbindelse mellem Helsingør og Køge vil også understøtte forbindelsen over Helsingør-Helsingborg gennem en større tilgængelighed mellem Region Sjælland og Sverige samt bedre kapacitet for godstrafik i transit mellem Skandinavien og Europa via Femern Bælt. HØJHASTIGHEDSJERNBANE KØBEN- HAVN-FEMERN BÆLT vil mærkbart reducere rejsetiden mellem byer på Sjælland og en række Nordeuropæiske storbyer. Med etableringen af den faste Femern Bælt forbindelse i 2020 vil Sjælland og det øvrige Skandinavien være landfast med det europæiske kontinent. Dermed vil jernbanen have potentialet for at være et ligeværdigt alternativ til kort- og mellemdistance flyruter til en række europæiske storbyer. En højhastighedsjernbane vil betyde rejsehastigheder over 250 km/t og derfor kræve anlæg af en ny banestrækning mellem København og Femern Bælt. En ny højhastighedsbane forventes at frigive kapacitet til flere regionale togforbindelser på den eksisterende jernbane mellem København og Rødby. Projekternes sammenhæng med regionens korridorer og tværforbindelse Det vil være af væsentlig betydning at de nye infrastrukturanlæg kobles hensigtsmæssigt til eksisterende vej- og jernbaneforbindelser i Region. Dette vil kunne sikres ved at trafikale knudepunkter (stationer, godsterminaler, havne og lufthavne) anlægges, så der opnås størst mulig synergi mellem de regionale og de interregionale infrastrukturforbindelser.

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt Et trafikudspil fra Region Sjælland samt kommunerne på Sjælland, Lolland og Falster Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Et tra kudspil fra Region Sjælland samt kommunerne på Sjælland, Lolland og Falster Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland

Læs mere

/OM H In Uu Steen Bach Nielsen Regionsrådsformand Region Sjælland. -x/i et 4i) fode* RcGION SJÆLLAND

/OM H In Uu Steen Bach Nielsen Regionsrådsformand Region Sjælland. -x/i et 4i) fode* RcGION SJÆLLAND Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 82 Offentligt / SJÆLLAND RcGION SJÆLLAND -x/i et 4i) fode* r; i Sjælland baner vejen frem Sjælland har udviklet sig til at blive Østdanmarks store trafikkryds

Læs mere

Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur

Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur Dato: 3. november 2014 Brevid: 2424525 Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur Formål Formålet med dette debatoplæg er, at region, kommuner og uddannelsesinstitutioner på baggrund af et fælles billede

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3. Driftsaftale 2009 Indholdsfortegnelse side 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord 3.0 Resultatmål 4.0 Opfølgning Bilag 3 1.0 Overordnet

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev offentliggjort i uge 18, 2012.

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev offentliggjort i uge 18, 2012. NOTAT Dato: 09. maj 2012 Sagsnummer: Initialer: mha Afrapportering af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev

Læs mere

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Dato: 5. september 2012 Brevid: 1841112 Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser På møde i Forretningsudvalget den 29. maj 2012 blev udvalget orienteret

Læs mere

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H E-sundhedsobservatoriet årsmøde d. 12. oktober 2010 Jan Utzon, overlæge Enhed for Udvikling og Kvalitet Disposition: * Baggrund for projektet * Rapportens

Læs mere

K K R S J Æ L L A N D

K K R S J Æ L L A N D REFERAT 2011 K K R S J Æ L L A N D Dato : 08-11-2011 Tidspunkt: 09:30 (Formøde kl. 8.30-9.30) Sted: Sørup Herregård, Sørupvej 26, 4100 Ringsted KL s mission Varetage demokratisk styrede kommuners fælles

Læs mere

Forretningsudvalgets møde den 12. oktober 2010. Sag nr. 1

Forretningsudvalgets møde den 12. oktober 2010. Sag nr. 1 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 12. oktober 2010 Sag nr. 1 Emne: Månedlig afrapportering af hospitalernes og psykiatriens økonomi til og med august 2010 1 bilag Amager Amager Hospital

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Til: Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50

Læs mere

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser Område: Sundhedsområdet Afdeling: Center for Kvalitet, Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 11/32645 Dato: 5. december 2013 Udarbejdet af: Inge Pedersen, Allan Vejlgaard Jensen E mail: Inge.pedersen@rsyd.dk,

Læs mere

Punkt nr. 2 - Meddelelser - Rigsrevisionens gennemgang af regionernes regnskaber for 2012 Bilag 1 - Side -1 af 2

Punkt nr. 2 - Meddelelser - Rigsrevisionens gennemgang af regionernes regnskaber for 2012 Bilag 1 - Side -1 af 2 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Rigsrevisionens gennemgang af regionernes regnskaber for 2012 Bilag 1 - Side -1 af 2 Region Hovedstaden Att: Peter Mandrup Jensen St. Kongensgade 45 1264 København K Tlf. 33

Læs mere

Standardiseret økonomiopfølgning Region Midtjylland

Standardiseret økonomiopfølgning Region Midtjylland Regionsoverblik pr. 30. september 2015 Standardiseret økonomiopfølgning Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 0. INDLEDNING... 3 Indberetning af kvartalsvise regionale regnskabsoplysninger til Økonomi-

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling Oktober 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Punkt nr. 1 - Meddelelser - Udvikling inden for det udvidet frie sygehusvalg og udredningsretten. Bilag 1 - Side -1 af 9 Dataenheden

Punkt nr. 1 - Meddelelser - Udvikling inden for det udvidet frie sygehusvalg og udredningsretten. Bilag 1 - Side -1 af 9 Dataenheden Center for Økonomi Bilag 1 - Side -1 af 9 Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Til: Forretningsudvalget Opgang Telefon Direkte Fax Mail Blok A 38 66 50 00 40 13 30 23 oekonomi@regionh.dk Web

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer.

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer. Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5425 Web www.regionh.dk Dato 14. august 2008 Journal

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats

Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats Juni 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om regionernes præhospitale indsats (beretning nr. 7/2013) 7. juni

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 5/2011 om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 5/2011 om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

Standardiseret økonomiopfølgning

Standardiseret økonomiopfølgning Standardiseret økonomiopfølgning pr. 31. december 2015 Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 0. INDLEDNING... 3 Indberetning af kvartalsvise regionale regnskabsoplysninger til Social- og Indenrigsministeriet...

Læs mere

Værdi for borgeren 2015 Psykiatrien Region Sjælland.

Værdi for borgeren 2015 Psykiatrien Region Sjælland. 12. januar 2015 Værdi for borgeren 2015 Psykiatrien Region Sjælland. Region Sjælland vil kontinuerligt forbedre og udvikle regionens ydelser, så borgerne både nu og i fremtiden sikres en høj kvalitet,

Læs mere

Kl på Bispebjerg Hospital opgang 20D lokale D1. Mødet indledes med en rundvisning på Bispebjerg Hospitals skadestue

Kl på Bispebjerg Hospital opgang 20D lokale D1. Mødet indledes med en rundvisning på Bispebjerg Hospitals skadestue K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Onsdag den 21. april 2010 Kl. 16.30 på Bispebjerg Hospital opgang 20D lokale D1 Mødet indledes med en rundvisning på Bispebjerg Hospitals skadestue Møde nr. 3

Læs mere

Nøgletalsrapport Vederlagsfri fysioterapi 2012 Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Vederlagsfri fysioterapi 2012 Faxe Kommune Nøgletalsrapport Vederlagsfri fysioterapi 2 Faxe Kommune Centersekretariatet for Sundhed og Pleje Sammenfatning Indeværende notat giver en gennemgang af området vederlagsfri fysioterapi, som varetages

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016 1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber

Læs mere

Trafikcharter. Greater Copenhagen

Trafikcharter. Greater Copenhagen 12. oktober 2016 Trafikcharter Greater Copenhagen Dette charter tegner en fælles vision for, hvordan en velfungerende, robust og bæredygtig infrastruktur skal bidrage til at styrke mobilitet og skabe øget

Læs mere

Brug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet

Brug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet Brug af kliniske kvalitetsdata Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet Kvalitetsbegrebet Kvalitet Kvalitet: Egenskab ved en ydelse eller et produkt, der betinger

Læs mere

K K R S J Æ L L A N D

K K R S J Æ L L A N D REFERAT AF KONSTITUERENDE MØDE 2010 K K R S J Æ L L A N D Dato: 25. januar 2010 Tidspunkt: 10.30 Sted: Scandic Ringsted, Nørretorv 57, 4100 Ringsted KL s mission Varetage demokratisk styrede kommuners

Læs mere

Budget 2014 beregning af udgifter til Psykiatriudvalgets prioriteringer

Budget 2014 beregning af udgifter til Psykiatriudvalgets prioriteringer KONCERN PLAN, UDVIKLING OG KVALITET Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 5000 Direkte 3866 6015 Web www.regionh.dk Journal nr.: 12004541

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen

Læs mere

Sundhedsplatformen Patientforløb, byggeri og teknisk drift

Sundhedsplatformen Patientforløb, byggeri og teknisk drift Sundhedsplatformen Patientforløb, byggeri og teknisk drift FSTAs årskonference 14. oktober 2016 26. oktober 2016 1 Sundhedsplatformen kort fortalt Alle hospitaler øst for Storebælt indfører Sundhedsplatformen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

K K R S J Æ L L A N D

K K R S J Æ L L A N D REFERAT 2014 K K R S J Æ L L A N D Dato: 28-01-2014 10:30 Sted: Sørup Herregård, Sørupvej 26, 4100 Ringsted. Mulighed for gruppemøder fra kl. 9.00 Mission KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt

Læs mere

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 11. november 2011 J.nr. : Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregionen følger i øjeblikket omfanget af

Læs mere

Kl til på Rigshospitalet opgang 52D, 2. sal lokale AB2

Kl til på Rigshospitalet opgang 52D, 2. sal lokale AB2 D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN Torsdag den 17. marts 2011 Kl. 16.30 til 19.00 på Rigshospitalet opgang 52D, 2. sal lokale AB2 Møde nr. 12 Medlemmer: Kirsten Lee (formand) Thor Grønlykke Karin Dubin

Læs mere

Vision for banetrafikken i

Vision for banetrafikken i UDKAST Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig.

Læs mere

Emne: Status for hospitalernes og psykiatriens økonomi for 2011 med udgangen af maj måned

Emne: Status for hospitalernes og psykiatriens økonomi for 2011 med udgangen af maj måned REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. august 2011 Sag nr. 2 Emne: Status for hospitalernes og psykiatriens økonomi for 2011 med udgangen af maj måned 1 bilag Amager Amager Hospital - Total

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Kl til på Pharmakon, Milnersvej 42, Hillerød.

Kl til på Pharmakon, Milnersvej 42, Hillerød. D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN Onsdag den 10. april 2013 Kl. 12.00 til 14.00 på Pharmakon, Milnersvej 42, Hillerød. Møde nr. 11 Medlemmer: Kirsten Lee (formand) Thor Grønlykke Karin Dubin Maja Holt

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser September 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/2014 om hospitalernes

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

FORRETNINGSUDVALGET MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER :00. First Hotel Marina, Vedbæk. Forretningsudvalg - mødesager

FORRETNINGSUDVALGET MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER :00. First Hotel Marina, Vedbæk. Forretningsudvalg - mødesager DAGSORDEN Forretningsudvalg - mødesager FORRETNINGSUDVALGET MØDETIDSPUNKT 12-04-2016 09:00 MØDESTED First Hotel Marina, Vedbæk MEDLEMMER Sophie Hæstorp Andersen Leila Lindén Lars Gaardhøj Charlotte Fischer

Læs mere

7.7 Bilag til kapitel 7

7.7 Bilag til kapitel 7 Budget- og regnskabssystem for regioner 7.7 - side 1 Dato: Februar 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2014 7.7 Bilag til kapitel 7 7.7.1 Bilag 1 Resultatopgørelse Budget- og regnskabssystem for regioner

Læs mere

Service og kvalitet Sygehus Thy-Mors

Service og kvalitet Sygehus Thy-Mors Service og kvalitet Sygehus Thy-Mors KornceRN Økonomi / Sundhedsøkonomi Den sundhedspolitiske dagsorden er pt. præget af et øget fokus på service og kvalitet. Dette er også afspejlet i Økonomiaftalen for

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Psykiatrien i Region Nordjylland har taget Rigsrevisionens beretning om regionernes

Psykiatrien i Region Nordjylland har taget Rigsrevisionens beretning om regionernes Notat fra Psykiatrien i Region Nordjylland vedr. Beretning om regionernes styring af ambulant behandling af voksne patienter med psykiske lidelser Rigsrevisionen har siden i foråret 2015 gennemført undersøgelser

Læs mere

Likviditeten. pr. 31. maj Opgørelse og prognose. Region Midtjylland

Likviditeten. pr. 31. maj Opgørelse og prognose. Region Midtjylland Likviditeten pr. 31. maj 2010 Opgørelse og prognose Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1. LIKVIDITETSOPGØRELSE... 3 Månedlig likviditetsopgørelse...3 Kassekreditreglen...3 2. SKØN FOR GENNEMSNITSLIKVIDITETEN...

Læs mere

Grundaftale om kvalitet og opfølgning

Grundaftale om kvalitet og opfølgning Grundaftale om kvalitet og opfølgning 1. Formål Grundaftalen om kvalitet og opfølgning har til formål at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som går på tværs

Læs mere

Aflyste operationer i % af aflyste operationer og udførte operationer

Aflyste operationer i % af aflyste operationer og udførte operationer Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 22. september 2011 Notat om aflyste operationer Sundhedsudvalget blev på møde den 30. august præsenteret for en statistik over

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Vejle Sygehus Patienternes Kræftsygehus. Skabelon til arbejdsgruppernes fælles projekt beskrivelse

Vejle Sygehus Patienternes Kræftsygehus. Skabelon til arbejdsgruppernes fælles projekt beskrivelse Højeste faglige kvalitet i et sammenhængende forløb 1. Formål, definitioner og afgrænsning Formål At definere den højeste faglige kvalitet i kræftbehandlingen på Vejle Sygehus med særlig vægt på sammenhængende

Læs mere

ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK

ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK DISPOSITION 1. Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet 2. Kvalitetsdata 3. Big data i praksis DISPOSITION

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 3 Kvalitetsstyring 1 Grundlag Det lovmæssige

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt

Læs mere

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 17. januar 2012 J.nr. : Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregionen følger i øjeblikket omfanget af

Læs mere

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP Januar 2014 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Kommissorium... 3 Vidensdeling... 3 Faglig udvikling... 3 Netværksgruppens medlemmer... 4 Netværksgruppens arbejde i

Læs mere

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Cancerregisteret. Februar 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Cancerregisteret. Februar 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Cancerregisteret Februar 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Cancerregisteret (beretning nr. 3/2007) 2. februar 2010

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Ministeren for sundhed og forebyggelse. Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K

Ministeren for sundhed og forebyggelse. Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Danmarks overordnede infrastruktur 2012 Side 2 Danmarks overordnede infrastruktur 2020 Korridor B : Øresund-Femern Timemodellens

Læs mere

Økonomioverblik pr. 1. november 2016

Økonomioverblik pr. 1. november 2016 Sagsnr.: 00.32.14-Ø00-1-16 Dato: 4-11-2016 Sagsbehandler: Annette Wendt Økonomioverblik pr. 1. november 2016 Resultatopgørelsen Nedenstående tabel viser resultatopgørelsen pr. 31. oktober 2016 for året

Læs mere

3. Drøftelse af udkast til Praksisplan for Kiropraktik med henblik på bemærkninger

3. Drøftelse af udkast til Praksisplan for Kiropraktik med henblik på bemærkninger Møde i Samarbejdsudvalget for Kiropraktik Torsdag den 26. marts 2015 kl. 16:00 Regionshuset Journalnummer: 14-000411 3. Drøftelse af udkast til Praksisplan for Kiropraktik med henblik på bemærkninger Resume

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af aktivitet på sygehusene. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af aktivitet på sygehusene. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af aktivitet på sygehusene December 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Sjælland på sporet 26. oktober Region Sjællands planer og ønsker for jernbanetrafikken. Chefkonsulent Lars Bosendal, region Sjælland

Sjælland på sporet 26. oktober Region Sjællands planer og ønsker for jernbanetrafikken. Chefkonsulent Lars Bosendal, region Sjælland Sjælland på sporet 26. oktober 2017 Region Sjællands planer og ønsker for jernbanetrafikken Chefkonsulent Lars Bosendal, region Sjælland Hovedopgaver Sundhed Regional udvikling Det sociale område Vores

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Det strategiske net i Region Sjælland justeres og udvikles efter princippet om busforbindelse til alle tog i de store knudepunkter.

Det strategiske net i Region Sjælland justeres og udvikles efter princippet om busforbindelse til alle tog i de store knudepunkter. Notat Til: Kommuner i Region Sjælland og Region Sjælland Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler SHA Direkte +45 36 13 17 75 Fax - SHA@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 4. juli 2017 Trafikbestilling

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om kvalitetsindsatser på sygehusene. Februar 2012

Beretning til Statsrevisorerne om kvalitetsindsatser på sygehusene. Februar 2012 Beretning til Statsrevisorerne om kvalitetsindsatser på sygehusene Februar 2012 BERETNING OM KVALITETSINDSATSER PÅ SYGEHUSENE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 3 II. Indledning... 6

Læs mere

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET Sammenfatning af 29. møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og 11. oktober 2013 kl. 13.00 15.15 i Sundhedsstyrelsen. 1. Orientering Opfølgning

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

Emne: Åbningsbalance for Region Hovedstaden pr. 1. januar 2007

Emne: Åbningsbalance for Region Hovedstaden pr. 1. januar 2007 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 29. januar 2008 Meddelelse nr. 39.01 Emne: Åbningsbalance for Region Hovedstaden pr. 1. januar 2007 1 bilag Til: Forretningsudvalget Opgang Blok A Afsnit

Læs mere

Forebyggelige genindlæggelser

Forebyggelige genindlæggelser Forebyggelige genindlæggelser Forebyggelige genindlæggelser inden 3 dage 1) Institution Procent Procent Forebyggelige genindlæggelser inden 30 dage 2) Hele landet 3,4 10,8 Region Nordjylland 2,9 10,9 Region

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

Dagsorden. Forretningsudvalget. 24. september 2012, Kl AAU mødelokale 1, Niels Jernes Vej 10 (NOVI), 9220 Aalborg Øst

Dagsorden. Forretningsudvalget. 24. september 2012, Kl AAU mødelokale 1, Niels Jernes Vej 10 (NOVI), 9220 Aalborg Øst Dagsorden Forretningsudvalget 24. september 2012, Kl. 09.00 AAU mødelokale 1, Niels Jernes Vej 10 (NOVI), 9220 Aalborg Øst INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Orientering om akutudvalgets anbefalinger vedrørende ventetider

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning Islands Brygge København S

Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning Islands Brygge København S Regionshuset Viborg Regionalt Sundhedssamarbejde Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning Islands Brygge 67 2300 København S Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Indledning

Læs mere

Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur. v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling

Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur. v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling Regional udviklingsstrategi trafik og infrastruktur Indhold Præsentation af Region Sjælland Regional Udvikling

Læs mere

Udvalgte kvalitetsmål Region Midtjylland

Udvalgte kvalitetsmål Region Midtjylland Regionsoverblik pr. 31. marts 2015 Udvalgte kvalitetsmål Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1. Afrapportering på udvalgte kvalitetsmål... 3 1.1 Kvalitetsmål for udredning... 3 Udredningsret... 4 Ret

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Økonomioverblik pr. 1. marts 2015

Økonomioverblik pr. 1. marts 2015 Sagsnr.: 00.32.14-Ø00-1-15 Dato: 5-3-2015 Sagsbehandler: Annette Wendt Økonomioverblik pr. 1. marts 2015 Resultatopgørelsen Nedenstående tabel viser resultatopgørelsen pr. 28. februar 2015 for året 2015.

Læs mere

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Greve Kommune 20. maj 2008 Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Nærværende høringssvar behandles i Greve Byråd den 27. maj 2008. Der tages derfor forbehold for denne

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere