MODERNE KEMI. Hvornår kan vi helbrede forkølelse?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MODERNE KEMI. Hvornår kan vi helbrede forkølelse?"

Transkript

1 3. Å RG A N G NR. 1/ 2004 MODERNE KEMI - vejen til nye lægemidler Hvornår kan vi helbrede forkølelse? Forkølelse er den mest almindelige sygdom. Den koster ubehag, sløjhed og millioner af sygedage om året. Tænk, hvis man havde en effektiv medicin mod forkølelse. Forkølelse skyldes virus, og der findes meget få lægemidler mod virus. Kemikere og andre arbejder intenst på at løse problemet, og nu er der måske håb. Andre sygdomme, der forårsages af virus, er fx influenza visse former for halsbetændelse leverbetændelse mange børnesygdomme forkølelsessår HIV SARS

2 Naturen inspirerer forskerne Ideerne til nye lægemidler er ofte inspireret af naturen. I 1981 fandt man således meget små mængder af et stof, der viste sig at kunne standse virusvækst. Det skete i Japan ved en rutineundersøgelse af stofskifteprodukterne fra en streptomyces bakterie. Stoffet blev renset, og ved anvendelse af en række analysemetoder, bl.a. NMR-spektroskopi, blev strukturen bestemt. Stoffet blev døbt Virantmycin. Det er tankevækkende, at småsvampe laver penicillin og andre antibiotika for at beskytte sig mod bakterier, mens bakterier åbenbart kan lave stoffer, som beskytter dem mod virus. Da bakterierne kun producerer meget lidt Virantmycin, måtte kemikerne på banen for at fremstille større mængder ved kemisk syntese. Flere forskningsgrupper fra hele verden gik i gang, og de konkurrerede om at komme først. Ved at mobilisere dygtighed, fantasi og erfaring fandt flere af forskningsgrupperne frem til forskellige fremstillingsmetoder. Det resulterede i, at man nu har nok af det lovende stof, Virantmycin, til at kunne afprøve det på mennesker. Kemisk syntese Undervejs til den endelige syntese af Virantmycin måtte kemikerne løse et særligt vanskeligt problem, idet der findes 4 stereoisomere former af strukturen. Kun én af de fire former er virusaktiv, og det er netop den form, bakterierne frembringer Virantmycin. De øvrige tre former virker stort set ikke på vira. Kemikerne står altså over for den opgave, at de ikke blot skal syntetisere den rigtige struktur, men også den rigtige stereoisomere form. Tidligere havde man kun den mulighed at rense de uønskede stereoisomerer fra. Det kan dels være vanskeligt, og dels medfører det som oftest, at man må smide en stor del af det fremstillede materiale ud. Det moderne alternativ er en målrettet syntese af den ønskede form en stereoselektiv syntese. På denne måde blev den aktive form af Virantmycin fremstillet i Fremstilling af molekylforbindelser ved kemisk syntese har udviklet sig enormt i de senere år. Dette skyldes bl.a. de stigende krav til rene, isomerfri lægemidler. Samtidig finder man flere og mere komplekse molekyler i naturen med meget stærk og selektiv virkning. Da naturen ofte kun kan levere begrænsede stofmængder af sådanne højinteressante forbindelser, må kemikerne i gang for at skaffe materiale nok til de videre undersøgelser og den videre forskning. De forskningsområder, der især har haft succes, er kemiske reaktioner med ekstremt stærke baser og syrer. Desuden er det reaktioner med organiske metalforbindelser, hvor der kan spilles på de karakteristiske egenskaber, som de enkelte metaller bibringer stofferne. Hertil kommer anvendelse af katalysatorer, der som oftest er baseret på overgangsmetaller. Sådanne katalysatorer udretter i dag mirakler i kolberne. Reaktioner, der ansås for umulige for bare ganske få år siden, udføres nu i hobetal. Det er karakteristisk, at kemikeren i dag anvender næsten alle grundstoffer i det periodiske system, og at mange reaktioner udføres under tørt kvælstof, fordi de anvendte udgangsstoffer ikke tåler ilt eller vand. Computerteknologien har muliggjort beregning af molekylers struktur og ladningsfordeling inden for det enkelte molekyle. Derfor kan molekylernes kemisk reaktive positioner og virkning på biologiske molekyler i stigende grad forudsiges. Computerberegninger hjælper både ved planlægning af kemiske reaktioner og ved design af strukturer med en specifik lægemiddelvirkning. Computere anvendes også i stigende grad til automatisk kørsel af en lang række kemiske reaktioner på samme tid. Et fælles udgangsstof hældes i en række beholdere. Til hver beholder tilsættes derpå forskellige reaktanter, og alle beholderne underkastes derefter de samme reaktionsbetingelser. Ved sådanne parallelsynteser og kombinatoriske synteser kan mange stoffer fremstilles på én gang, og udviklingen af nye lægemidler kan således gå meget hurtigere. I dag foretages mange synteser på den måde, at det ene udgangsstof fikseres til et fast bæremateriale med en kemisk binding. Derpå tilsættes de forskellige reaktanter, og produktet dannes men det er stadig knyttet til bærematerialet. Fordelen er, at man uden videre kan bruge overskud af reaktanter og således få alt det fikserede udgangsstof til at reagere, idet overskud af reaktanter kan vaskes ud bagefter. Tilbage på filteret ligger kun bærematerialet, som produktet er bundet til. Til sidst frigøres produktet ved at bindingen til bærematerialet brydes.. Der er andre virussygdomme end forkølelse, fx SARS. CORONAVIRUS BACTERIOPHAGE T4 2

3 Indtil slutningen af 1800-tallet troede man, at organiske molekyler var plane. Den franske kemiker Pasteur opdagede, at visse stoffer eksisterer i to slags krystaller, der er spejlbilleder af hinanden. Han opdagede det ved at betragte krystaller af vinsyres kaliumsalte. Først stod man uden forklaring på Pasteurs opdagelse. I 1874 fik den hollandske kemiker van t Hoff imidlertid den gnistrende åbenbaring, at methanmolekylet ikke er plant, men at carbonatomet sidder i midten af et tetraeder med bindinger ud til de 4 hydrogenatomer i tetraederhjørnerne. Organiske molekylstrukturer måtte altså være tredimensionale og ikke plane. Det førte til, at de helt specielle forhold vedrørende spejlbilledisomere krystaller kunne forklares ved, at de bestod af hvert sit spejlbilledmolekyle. van t Hoff fik Nobelprisen i 1901, da den blev uddelt for første gang, og han anses for at være grundlægger af stereokemien. Øjebliksstemning i et laboratorium. C H I R A L E F O R M E R Stereoisomerer er stoffer med samme strukturformel, men med forskellige tre-dimensionale strukturer. Fx kan to strukturer være spejlbilleder af hinanden. Der er så tale om spejlbilledisomeri. Strukturer, der er forskellige fra deres spejlbillede, kaldes chirale. Spejlbilledisomeri kan opstå, når molekylet indeholder et C-atom med fire forskellige substituenter på. Et sådant C-atom kaldes stereogent (tidligere: asymmetrisk, chiralt). I biokemiske reaktioner virker i mange tilfælde kun én bestemt stereoisomer. Det gælder fx aminosyrer i stofskiftet, og det gælder også lægemidler, som skal påvirke og regulere en biologisk proces. Hvis et lægemiddel findes på 4 stereoisomere former, kan tre af disse være virkningsløse. Men hvad værre er, de kan også virke stik modsat det ønskede, eller de kan have helt andre, uønskede virkninger. Et molekyle med flere stereogene C-atomer kan findes på flere stereoisomere former. Nogle af disse er spejlbilleder af hinanden, andre ikke. Det maksimale antal stereoisomere former af et molekyle med n stereogene C-atomer er 2 n. Mange stoffer i naturen er chirale. Det gælder de essentielle aminosyrer, der indeholder et stereogent carbonatom, men normalt findes kun den ene chirale form i naturen. Kulhydraterne indeholder flere stereogene carbonatomer. Menneskekroppen er opbygget af chirale molekyler, og udadtil virker vi også chirale. Fx er venstre og højre hånd hinandens ikke kongruente spejlbilleder. Dette forhold blev man for alvor opmærksom på i tresserne i forbindelse med gravide kvinders brug af lægemidlet Thalidomid, der netop indeholder et stereogent carbonatom. En af de stereoisomere former, (R)- Thalidomid, har den ønskede kvalmedæmpende effekt, mens (S)-Thalidomid fører til fostermisdannelser. Thalidomidkatastrofen førte til en stramning af lovgivningen, og i dag godkendes kun den stereoisomere form, der har den ønskede virkning, som et nyt lægemiddel. 3

4 Stereoselektiv syntese P å grund af den enorme vigtighed af stereoselektiv syntese, bl.a. ved fremstilling af lægemidler, er der uddelt flere Nobelpriser til kemikere, der har udviklet stereoselektive reaktioner. Således fik E. J. Corey Nobelprisen i Corey udviklede bl.a. en metode til stereoselektiv hydrogenering af C=O bindingen i usymmetriske ketoner, hvorved der blev dannnet sekundære alkoholer. I de følgende år skete der en enorm udvikling inden for området, og i 2001 delte Sharpless, Noyori og Knowles Nobelprisen. Knowles og Noyori løste det vanskelige problem at hydrogenere en alkens C=C binding stereoselektivt, mens Sharpless beskrev, hvordan en alkens C=C binding kan oxideres stereoselektivt. Nobelprisen i kemi 2001 Nobelprisen i kemi gik i 2001 til W. S. Knowles fra USA, R. Noyori fra Japan og K. B. Sharpless fra USA. Hver især har de bidraget væsentligt til udviklingen af den stereoselektive syntese. William Knowles var 84 år, da han modtog prisen, og han er for længst pensioneret fra sin stilling ved Monsanto, St. Louis. I 1968 fremstillede Knowles en chiral katalysator bestående af organisk bundet rhodium. Katalysatoren virker på addition af H 2 til en dobbeltbinding. Det var et interessant pionerarbejde, fordi det ikke tidligere havde været muligt at gennemføre sådanne synteser i laboratoriet, hvorimod de jo finder sted i naturen i stort antal. Her styres reaktionerne særdeles effektivt af chirale enzymer. Knowles første arbejder kunne ikke udnyttes industrielt, idet udbyttet af den ønskede chirale form kun var ca. 35 %. K Barry Sharpless er professor ved Scripps University, La Jolla, Californien. Sharpless har udviklet chirale katalysatorer til oxidation af alkener til epoxider, dihydroxyforbindelser og aminohydroxyforbindelser. Sharpless benytter både osmium- og titanforbindelser til at katalysere selve oxidationsprocessen. Derudover tilsættes et chiralt hjælpereagens til at styre stereoselektiviteten. Det er kun nødvendigt at tilsætte få procent af det chirale hjælpestof. Alligevel fås op til 99,9 % af den ønskede stereomere af produktet. Dette gør Sharpless metoder meget økonomiske. De dannede epoxider og dihydroxyforbindelser er vigtige mellemprodukter ved syntesen af en række vigtige lægemidler, bl.a. de blodtrykssænkende betablokkere. Senere udviklede Knowles en rhodium-holdig katalysator, der i daglig tale kaldes RhDiPAMP, til stereoselektiv syntese af aminosyren DOPA. Reaktionen gav den ønskede form (L)-DOPA i 97,5 % udbytte. Stereoselektiv syntese af dihydroxy-forbindelser. Stereoselektiv fremstilling af (L)-DOPA. Syntesen består af flere trin end angivet, men det centrale i denne sammenhæng er addition af H 2 til dobbeltbindingen. Det ses, at et ikke-chiralt molekyle bliver til et chiralt molekyle. Chiraliteten skabes af den chirale katalysator. Rayoji Noyori er professor på Universitet i Nagoya, Japan. Noyori arbejdede med ruthenium-katalysatorer lidt i stil med Knowles rhodium-katalysator, men med et bredere anvendelsesområde. Katalysatoren, der i daglig tale kaldes Ru-BINAP, anvendes fx til fremstilling af den chirale (R)-1,2-propandiol, der blandt andet benyttes til fremstilling af forskellige antibiotika, bl.a. penicillin. Stereoselektiv reduktion af usymmetriske ketoner En keton kan reduceres til en sekundær alkohol. Normalt nøjes man med at skrive bruttoreaktionen op: Reduktion af en keton til en sekundær alkohol bruttoreaktionsskema. Som reduktionsmiddel kan NaBH4 anvendes. Reaktionen sker trinvist. Først angriber BH4 carbonylcarbonatomet, senere tilsættes syre, hvorpå oxygenatomet optager en proton. 4

5 Forenklet mekanisme for reduktion af en keton til en sekundær alkohol. Kemiske reaktioner består i, at der brydes og dannes bindinger. Der sker en flytning af elektroner. Elektronernes flytning i en kemisk reaktion kan vises med krumme pile. De krumme pile starter, hvor et elektronpar befinder sig før reaktionen, mens pilespidsen viser, hvor elektronparret befinder sig efter reaktionen. BH4 kan enten angribe den plane sp 2 -hybridiserede carbonylgruppe fra oven eller fra neden. Herved opstår der to spejlbilledisomerer. NaBH4 er ikke chiral. Hvis ketonen heller ikke er chiral, er angreb fra oven og fra neden lige sandsynligt. Hvis R og R er forskellige i ketonen, opstår der en 1:1 blanding af to spejlbilledisomere alkoholer. En sådan blanding kaldes en racemisk blanding. Fremstilling af tryllepulver Palladiumkatalysatorer muliggør hidtil håbløse kemiske reaktioner, hvorved molekyler kan sættes sammen på helt nye måder. Katalysatoren, der er det gule bundfald, tåler ikke luft og er netop blevet frafiltreret under nitrogen. Reduktion af en keton til en sekundær alkohol rumligt forløb. I biologiske reaktioner vil der ofte være en klar preference for R-formen eller S-formen. Hvis man fremstiller et lægemiddel, der indeholder en chiral sekundær alkohol, vil der derfor normalt være stor forskel på R- og S-formens virkning. I nogle tilfælde kan den ene form være et effektivt lægemiddel, mens den anden form kan være giftig, fordi den indgår i uønskede biologiske processer (se boks om chirale former). Hvis der i stedet for NaBH4 anvendes et chiralt reduktionsmiddel som fx CBS (se boks), vil de to spejlbilledisomerer ikke længere dannes i forholdet 1:1. Man får en stereoselektiv reaktion. I CBS er boratomet omgivet af fire forskellige substituenter og vil derfor være stereogent, ligesom et C-atom med 4 forskellige substituenter er det. På figuren ses, hvorfor sandsynligheden for angreb fra den ene side er større end fra den anden side. Fremstilling af tryllepulver. Det går koldt til I dag arbejdes rutenemæssigt med reaktive stoffer i nitrogenatmosfærer og ved lave temperaturer. Billedet viser en topsvaler kølet til 78 C med tøris (fast CO 2 ). I svaleren fortættes NH 3. Det flydende NH 3 drypper tilbage til reaktionskolben. Stereoselektiv reduktion af en usymmetrisk keton med et chiralt reduktionsmiddel. 5

6 Chirale lægemidler Mange lægemidler indeholder sekundære alkoholer med et stereogent C-atom. Disse kan fremstilles stereoselektivt ved at benytte Corey s CBS-reagens. Eksempler på lægemidler, der indeholder sekundære alkoholer med et stereogent C-atom eller fremstillet ud fra sådanne. CBS En ofte benyttet chiral borforbindelse er Coreys CBS. CBS fremstilles ved en længere synteserække ud fra den naturligt forekommende chirale aminosyre prolin. Stereoselektivitet opstår ikke spontant. En reaktion bliver kun stereoselektiv, hvis der startes med noget chiralt. Hvis ingen af udgangsstofferne er chirale, vil produktet fra reaktionen heller ikke blive chiralt. Chiralitet findes i naturen, hvor bl.a. aminosyrer og kulhydrater er chirale. Ved at bruge disse udgangsstoffer kan vi bringe chiralitet ind i vores produkter. Vi henter derfor chiraliteten i naturen, når der fremstilles et chiralt lægemiddel. Katalysatorer bruges kun i små mængder. Anvendelsen af en chiral katalysator er derfor en meget økonomisk måde at udnytte chiraliteten på. Det chirale reduktionsmiddel CBS fremstilles ud fra naturens chirale (L)-prolin. Corey s CBS kan benyttes ved fremstillingen af Virantmycin. Syntesen starter med den ene stereoisomere af indolinsyre. Ved at sammenligne udgangsstof og produkt kan indolinsyrens stereogene C-atom genkendes i Virantmycin. Men der er sket heftige ting undervejs. Kemikeren har udvidet 5-ringen til en 6-ring og skiftet substituenterne på det stereogene C-atom ud. Midt i synteserækken er Coreys CBS brugt til at oprette det andet af Virantmycins stereogene carbonatomer. Undervejs er der også indført en syregruppe i benzenringen. 6

7 Reaktioner med ekstrem stærk base Et vigtigt nyt fremskridt i syntesekemi er anvendelsen af ekstremt stærke baser. Traditionelt har natriumethoxid, der er ca. 100 gange stærkere som base end natriumhydroxid, været anset som en stærk base. I dag anvender man rutinemæssigt baser, der er op til gange stærkere end HO. Fx benyttes NaH, som er et salt af syren H 2. H 2 er en yderst svag syre, jf. tabellen med pks-værdier. Man bruger også Li-saltet af butan, kaldet butyllithium. Butan er en endnu svagere syre end H 2. Den korresponderede base bliver dermed tilsvarende stærkere. Når man anvender baser, der er stærkere end HO, må man arbejde under vandfri betingelser, da vandet ellers vil protonere den stærke base. Butyllithium kan bruges som base til at deprotonere syrer, der er stærkere end butan, og det er næsten alle. Mynteplanter indeholder menthol, som en enkelt af de mulige stereoisomere mentholer. Syntesekemikerne kan udnytte denne chiralitet, hentet i naturen. Menthol kan oxideres til menthon. NaH kan deprotonere menthon. I menthon er de tre hydrogenatomer, som er bundet til C-atomerne ved siden af carbonylgruppen, surest med en pks-værdi på ca. 20. Basen vil fraspalte den af de tre protoner, der sidder mest frit. Det er en af CH 2 -gruppens H-atomer. Derimod skærmes CH-gruppens H-atom af den fyldige isopropylgruppe. Når H- atomet fraspaltes som H +, bliver der en carbanion tilbage. Denne kan reagere som et nukleofil, fx med brombutan, ved en nukleofil substitution (SN2-reaktion). Mentholplante Sammenligning af basestyrken af natriumhydroxid, natriumhydrid og butyllithium. pks-værdierne er omtrentlige værdier. Brombutanen vil angribe anionen fra den side, hvor det er lettest at komme til. Det er nedefra, da nabomethylgruppen vender opad og skærmer oversiden. Der dannes således kun en stereoisomer. Vi har igen fået en stereoselektiv syntese, hvor chiraliteten igen stammer fra naturen. Produktet kan reageres videre til vigtige chirale lægemiddelstoffer. Omdannelse af menthol til ét stereoisomert produkt. Komplicerede chirale stoffer i naturen Naturen leverer utallige komplicerede forbindelser med interessante og nyttige egenskaber. Fx er Phorboxazol isoleret fra havsvampe i det indiske ocean. Struturen blev fuldt opklaret i Der er 14 stereogne C-atomer og stereoisomere. Den ene, rigtige stereo- isomere blev første gang fremstillet i 1998, og nye synteser kom til i 2000 og Syntesen af Phorboxazol er en præstation, der fortæller om syntesekemikernes kunnen i dag. Flere danske forskningsgrupper deltager i udviklingen af de forskellige kemiske fremstillingsmetoder. Også danske medicinalfirmaer er med helt i front og står internationalt stærkt. Lægemiddelfremstilling er et af de vigtigste indtjeningsområder for landet. Udfordringerne er stadig mange, forskelligartede og spændende. Løbende fremskridt og øget forståelse vil hjælpe kemikerne til at løse endnu vanskeligere opgaver og fremstille endnu mere komplicerede molekyler inspireret af naturens skatkamre. 7

8 Pharmaceutstuderende Pia Dyrberg Lorenzen er i gang med sit afsluttende speciale, hvor hun er med i udviklingen af nye syntesemetoder til fremstilling af neurotransmitter stoffer. Stofferne skal bruges til lægemidler mod bl. a. schizofreni. På billedet er Pia ved at forberede en palladiumkatalyseret reaktion, hvor reaktanterne skal opvarmes i en atmosfære af nitrogen. Ved reaktionen kobles to aromatiske ringe sammen som begyndelsen til opbygningen af et mere kompliceret slutprodukt. Pia har valgt farmacistudiet af interesse for kemi men kemien skal have et klart formål. På Danmarks Farmaceutiske Universitet er kemi et vigtigt element i uddannelsen, og kemien er udgangspunkt for en bred uddannelse med mange muligheder også for at specialisere sig i det, man har fundet mest interessant. Udgivet af Fysikforlaget med støtte fra Undervisningsministeriets tips/lottomidler og af Birch & Krogboe Fonden Redaktion: Niels Elbrønd Hansen Layout: Mette Qvistorff Produktionsgruppe: Mikael Begtrup, Carsten Holmboe og Inge Kaufmann (fagredaktør) Forsidefoto: Russel Kightley Media, rkm.com.au Tryk: Budolfi Tryk, Aalborg Oplag: 9.000

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, ph 5 Redoxreaktioner,

Læs mere

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan.

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan. Fra det øjeblik vi bliver undfanget i livmoderen til vi lukker øjnene for sidste gang, er livet baseret på katalyse. Livets undfangelse sker gennem en række komplicerede kemiske reaktioner og for at disse

Læs mere

Biomimetics - naturens nøgle til kemiske reaktioner

Biomimetics - naturens nøgle til kemiske reaktioner Biomimetics - naturens nøgle til kemiske reaktioner Af ph.d. studerende Lars Ulrik ordstrøm, ph.d. studerende Rune Monrad, ph.d. studerende Lars Linderoth og professor Robert Madsen Fra jordens skabelse

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Københavns

Læs mere

Du skal også komme ind på øvelsen Saltes opløselighed i vand.

Du skal også komme ind på øvelsen Saltes opløselighed i vand. 1. Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du

Læs mere

1 Ioner og ionforbindelser

1 Ioner og ionforbindelser 1 Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes, så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du

Læs mere

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT) Oversigt Sp. 1 og 2 Ioner og Ionforbindelser Sp. 3, 4 og 5 Molekylforbindelser Sp. 6 Kemisk mængdeberegning Sp. 7 Koncentration i en opløsning Sp. 8 og 9 Organisk kemi Sp. 10 og 11 Syrer og baser Sp. 12

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Københavns Tekniske

Læs mere

Strukturisomeri. Tautomeri. Diastereomeri. Enantiomeri

Strukturisomeri. Tautomeri. Diastereomeri. Enantiomeri Kædeisomeri trukturisomeri tillingsisomeri Funktionsisomeri Tautomeri Isomeri tereoisomeri Diastereomeri Enantiomeri E/Z-isomeri Figure : De forskellige former for isomeri. Bemærk at diastereomeri der

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag. VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver

Læs mere

Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion

Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Med udgangspunkt i eksperimentet Fyrfadslys ønskes der en gennemgang af modellen reaktionskemaet. Du skal endvidere inddrage forskellige typer af kemiske reaktioner i din

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin SOM 2014 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF/HFe Kemi B Niels Johansson NkeB114

Læs mere

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. 1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud.

Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud. Kemi B, mundtlig eksamen (ER) Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud. Der kan komme større eller mindre ændringer i spørgsmålene, hvis censor har indsigelser mod dem. Spørgsmål

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi-C Gunnsteinn Agnar

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Fredericia HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi C Thomas Nielsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi B Anja Skaar Jacobsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2017 Institution Vestegnens HF og VUC Uddannelse HFe Fag og niveau Kemi C Kursisterne er et såkaldt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni, 2016/17 Institution Thy-Mors HF & VUC, Nykøbing afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi B Gunnsteinn Agnar Jakobsson, kemi tfj-keb Holdet er

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Hfe Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi C Stefan Vangsøe 1keC02

Læs mere

Angiv alle C- og H-atomer i whiskyacton Jeg skal i denne opgave alle C- og H-atomer i whiskyacton. Dette gøre jeg ved hjælp af chemsketch.

Angiv alle C- og H-atomer i whiskyacton Jeg skal i denne opgave alle C- og H-atomer i whiskyacton. Dette gøre jeg ved hjælp af chemsketch. Opgave 1 Angiv alle C- og H-atomer i whiskyacton Jeg skal i denne opgave alle C- og H-atomer i whiskyacton. Dette gøre jeg ved hjælp af chemsketch. Carbon og hydrogenatomer er angivet i følgende struktur

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Københavns

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Sommereksamen 2013 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2.f ke Fag: Kemi C Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Charlotte Jespersen VUC Aarhus

Eksamensspørgsmål 2.f ke Fag: Kemi C Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Charlotte Jespersen VUC Aarhus 1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Undersøgelse af stoffers opløselighed Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding har betydning for stoffernes

Læs mere

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: 1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL 2x Ke/s 2015 med Jørgen Mogensen

EKSAMENSSPØRGSMÅL 2x Ke/s 2015 med Jørgen Mogensen EKSAMENSSPØRGSMÅL 2x Ke/s 2015 med Jørgen Mogensen Eksamensdato: Tirsdag den 2. juni 2015 Antal elever: 2 Information til elever: Nedenfor er eksamensspørgsmålene anført. Der er 8 forskellige. Bilag til

Læs mere

Eksamensopgaver. Kemi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Kemi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Kemi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1. Redoxreaktioner Du skal inddrage eksperimentet Redoxreaktioner og de vedlagte bilag. Redegør for begreberne oxidation, reduktion

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin VIN 2014 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF/HFe Kemi B Niels Johansson NkeB114V

Læs mere

Grundstoffer, det periodiske system og molekyler

Grundstoffer, det periodiske system og molekyler Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-januar 2016 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi C Lærer(e) Dorthe Damgaard

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Københavns

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Kemi C Thomas Nielsen 1kec13e

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse HFE Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi C Marianne Engberg-Pedersen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 Københavns

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1kec16v 0816 ke

Undervisningsbeskrivelse for: 1kec16v 0816 ke Undervisningsbeskrivelse for: 1kec16v 0816 ke Fag: Kemi C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Kemi C enkeltfag ½ års efterår Termin: December 2016 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

3HCl + Al AlCl3 + 3H

3HCl + Al AlCl3 + 3H For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus 1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Kovalent- eller Ionbinding? Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding udnyttes i for66søget. Stikord

Læs mere

2. del. Reaktionskinetik

2. del. Reaktionskinetik 2. del. Reaktionskinetik Kapitel 10. Matematisk beskrivelse af reaktionshastighed 10.1. Reaktionshastighed En kemisk reaktions hastighed kan afhænge af flere forskellige faktorer, hvoraf de vigtigste er!

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 13/14 Institution Skanderborg-Odder Center for Uddannelse, VUC Skanderborg Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 007 Ethanols fysiske egenskaber Kogepunkt 78,5 o C På side 8 i Alkohol også vises Frysepunkt -114, o C opskriften på et forsøg til bestemmelse af Massefylde 0,789

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør Øvelse: Opløsningsmidlers egenskaber Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne

Læs mere

Atomers opbygning og øvelsen: Spændingsrækken. Atomer og øvelsen: Spændingsrækken

Atomers opbygning og øvelsen: Spændingsrækken. Atomer og øvelsen: Spændingsrækken Kristiansen og Cederberg Aurum Kemi for gymnasiet 1 1. udgave - 2006 pensum sider # Kemi C 2 gange 16 spørgsmål Atomers opbygning og øvelsen: Spændingsrækken Kapitel 1 5-38 1 Det periodiske system, hvilke

Læs mere

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca.

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca. Reaktionsmekanisme: 5Br - + BrO 3 - + 6H + 3Br 2 + 3H 2 O Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig ca. 10 23 partikler Reaktionen foregår i flere trin Eksperimentel erfaring: Max.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug-dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfag Kemi C Mohammed

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin vinter 2014/15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx kemi B Jan Pedersen

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 14/15

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/ Juni 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi enkeltfag

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

Studieretningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Studieretningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Den Jydske Haandværkerskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Kemi C Katya

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2.a ke Fag: Kemi C (godkendt af censor) Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Thao Cao, Horsens Gymnasium

Eksamensspørgsmål 2.a ke Fag: Kemi C (godkendt af censor) Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Thao Cao, Horsens Gymnasium 1 Ionforbindelser - egenskaber Gør rede for øvelsen Fældningsreaktioner Du skal beskrive, hvad en ion er. Giv derefter eksempler på ionforbindelser (med både simple og sammensatte ioner) samt navngivning

Læs mere

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Spørgsmål 1. og 15. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. og 16. Det periodiske

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser v Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 13/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Kemi C Heidi Byberg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse HF Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi C Susanne Brunsgaard Hansen

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 1stx101-KEM/A-26052010 nsdag den 26. maj 2010 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx131-kem/a-31052013 Fredag den 31. maj 2013 kl. 9.00-14.40 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt begrunde løsningerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012-maj 2014 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Teknisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni, 2013 Institution VUC Skive-Viborg

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni, 2013 Institution VUC Skive-Viborg Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2013 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Kemi C Niels-Erik Kirstein

Læs mere

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag)

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) 1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) Fremstilling af jern i højovn ud fra hæmatit Støbejern, stål og smedejern og legeringer. BOS(basisk oxygen stålfremstilling) Opskriv og afstem

Læs mere

Anvendt kemi 2 - ekstraopgaver

Anvendt kemi 2 - ekstraopgaver 1 Anvendt kemi - ekstraopgaver Enthalpiberegninger Stoffet ethan (H6) kan afbrændes. a) Opskriv og afstem reaktionsskemaet for forbrændingen. b) Beregn H for reaktionen. Opgave Betragt følgende redoxreaktionsskema:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland Hillerød-afdeling Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-enkeltfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Kemi B Merete Tryde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2014 - Maj 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Kemi B Mohammed

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin SOM 2015 Institution VUC-Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Kemi C Niels Johansson 14Ke0C Oversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 09 Institution Københavns Tekniske Skole, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2017 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold e-learningskemi C Kemi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse SsS s. 1/6

Undervisningsbeskrivelse SsS s. 1/6 Undervisningsbeskrivelse SsS s. 1/6 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Kemi C-B

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 2014- dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Flex-kemi C Kemi C Mohammed

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Forløb: 9/7-2010 9/8-2012, Eksamen: 15/8-2012 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Kemi B 2a3ax 2012. Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x

Kemi B 2a3ax 2012. Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x Kemi B 2a3ax 2012 Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x De har læst kemi C efter forskellige lærebogssystemer På Kemi B har vi brugt H Mygind Basiskemi B, 1.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Højere Teknisk Eksamen maj Kemi A. - løse opgaverne korrekt. - tegne og aflæse grafer. Ved bedømmelsen vægtes alle opgaver ens.

Højere Teknisk Eksamen maj Kemi A. - løse opgaverne korrekt. - tegne og aflæse grafer. Ved bedømmelsen vægtes alle opgaver ens. 054129 18/05/06 12:21 Side 1 Højere Teknisk Eksamen maj 2006 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at - løse opgaverne korrekt - begrunde løsningerne med relevante beregninger,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Skive-Viborg HF&VUC Hfe Kemi C Pernille Kirstine

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2016 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C COL 16kemc21 Oversigt

Læs mere

KEMI C. Videooversigt

KEMI C. Videooversigt KEMI C Videooversigt Afstemning og mængdeberegning... 2 Atomer og det periodiske system... 2 Forsøgsfilm... 2 Ioner og salte... 3 Molekyler... 3 Opløsninger og tilstandsformer... 3 Organisk kemi... 3 Redoxreaktioner...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) December 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed. Indhold 1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.... 2 2. Fældningsreaktioner herunder eksperimentet Saltes opløselighed i vand.... 3 3. Stofmængdekoncentration

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen. Onsdag den 4. juni 2014. 130512.indd 1 26/02/14 14.00

Kemi A. Studentereksamen. Onsdag den 4. juni 2014. 130512.indd 1 26/02/14 14.00 Kemi A Studentereksamen 2stx141-KEM/A-04062014 nsdag den 4. juni 2014 kl. 9.00-14.00 130512.indd 1 26/02/14 14.00 Side 1 af 10 sider pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 spørgsmål samt 3 bilag

Læs mere

KEMISK IN STITUT ENHAVNS UNIVERS ITET KØB. estere. samt. ved GC

KEMISK IN STITUT ENHAVNS UNIVERS ITET KØB. estere. samt. ved GC H..C.ØRSTEDS UNGDMSLABRATRIUM KEMISK IN STITUT KØB ENHAVNS UNIVERS ITET Syntese og ekstraktion af naturlige estere samt identifikation ved GC Af Marc Cedenius Indhold Gran... 2 Syntese af Eddikesyre( )bornylester...

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2014 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse)

Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse) Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse) Jern korrosion 1 redoxreaktioner 1. Metallers generelle egenskaber. Stikord: malm, tilstandsform, formbarhed, bindingstype, kuglepakning,

Læs mere