RNAi-teknologien. Knockout af mrna. Årtiers største forskningsgennembrud. Petunia

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RNAi-teknologien. Knockout af mrna. Årtiers største forskningsgennembrud. Petunia"

Transkript

1 RNAi-teknologien Årtiers største forskningsgennembrud Det er blevet kaldt det største gennembrud i den medicinske forskning i årtier, og så var det nogle planteforskere, der nær mest snublede over det, da de ville gøre en violet petuniablomst endnu mørkere. I stedet for blev den hvid! Planteforskerne havde ved et tilfælde opdaget, hvordan naturen på sin egen måde lukker for et gen. I dette tilfælde det gen, der gør petuniaer violette. En revolution I dag er man klar over, at opdagelsen indvarsler en revolution i behandlingen af virussygdomme, sygdomme som vi ellers ofte står mag tesløse over for. Den nye metode gør det også muligt at studere geners aktivitet. Dette kan få stor betydning, da virkningen af ca. 85% af menneskets gener stadig er ukendt, selv om DNAsekvensen er kendt (3077). Forskerne på University of Arizona kendte et Knockout af mrna Petunia BioNyt nr.125 side 12 gen, som gør en Petuniaplantes kronblade mere violette. Man troede derfor naturligvis, at blomsten ville blive mørkviolet, hvis man indsprøjtede ekstra kopier af dette gen i planten. Resultatet var som sagt, at blomsterne i stedet blev helt hvide. Artiklen med beskri velsen af dette forsøg udkom i 1990, og først 8 år senere fik man en forklaring. Umiddelbart kunne forskerne konstatere, at genet for violet farve var blevet slået helt ud - og at også de indsatte ekstra kopier af genet havde mistet deres effekt i planten. Violetgenet var blevet inaktiveret - men hvordan? Genet selv, dvs. det DNA som det var opbygget af, var der ikke noget i vejen med. Det var kun genets proteindannende egenskab, som var bremset. Man kunne altså indsætte et ekstra gen, og risikere at den oprindelige kopi blev inaktivt. Alt var mystik, tilsyne ladende. Senere samme år opdagede andre forskere samme fænomen i andre planter, Man fandt også samme mekanisme hos mikroorganismer. Det kunne tyde på, at fænomenet var universalt, - at det forekom i alle organismer. Senere

2 stens violet-gen inaktiveres ved at mrna et ødelægges inden det når at blive afkodet til dannelse af et protein). De små RNA-stumper, som Andrew Fire studerede, pirrer cellen til at nedbryde de mrna-molekyler, som har samme sekvensopbygning, som RNA-stumperne selv. Da nedbrydningen sker før mrna er blevet aflæst til dannelse af en proteinkæde, ser det ud som om genet er blevet inaktivt. viste det sig da også, at celler hos pattedyr og mennesker også kunne lukke deres geners funktion på denne måde. (Når det gælder basale fænomener er der ikke langt fra en menneskecelle til en plante- eller bakteriecelle!). En forklaring Der gik mange år, inden der kom en forklaring. Det skete først i 1998, hvor Andrew Fire fra Johns Hopkins University i Baltimore arbejdede med en rundorm. Han opdagede, at optagelse af små dobbeltstrengede RNA-stumper stopper for produktion af det protein, som kan dannes ud fra en gens kode. (Et gen virker som kode for dannelsen af et protein. Men genets kode oversættes ikke direkte til protein - det sker via en arbejdskopi af genet, som kaldes meddeler-rna (mrna). Gener er opbygget af DNA. Kodeaflæsningen sker altså sådan: DNA mrna protein. Petunia blom- Opdagelsen af hvordan naturen inaktiverer gener på RNA-niveau Største medicinske gennembrud i årtier Offentliggørelsen af denne opdagelse fik forskningen på området til at eksplodere. På et år steg antallet af videnskabelige artikler om emnet fra et hundrede stykker til over tusinde titler. For nylig skrev forskere i Nature, at det kan»revolutionere virusforskningen hos pattedyr«og give nye behandlingsmetoder mod virus (3073). Opdagelsen af, hvordan naturen inaktiverer gener, blev kaldt det største medicinske gennembrud i årtier - af betydning på linie med opdagelsen af penicillin - en revolution inden for cellebiologi - og snart måske en revolution inden for kræftbehandling. Lægemidler fungerer ofte ved indirekte at inaktive gener, og man kender desuden en lang række gener, som virker fremmende eller hæmmende på kræftudvikling. Gener, som medvirker til kræftudvikling, kaldes onkogener. Lægerne ville gerne kunne lukke for sådanne gener i kræftsvulsters celler. Lad os igen repetere: Når et gen er aktivt (dvs. når dets kode aflæses), må der først dannes en kopi af genets DNA-streng. Kopien laves i form af et mrna-molekyle. mrna er altså cellens kopi af cellekerne-arvematerialets gener. mrna bliver transporteret ud af cellekernen, og bliver ude i cellen brugt som kodemateriale under proteinkædens opbygning. mrna er hidtil blevet anset for at være et lidt kedeligt molekyle, som blot var transportbånd for cellekernens gen-information til cel- BioNyt nr.125 side 13

3 lens cytoplasma, hvor proteindannelsen altså sker. mrna er faktisk blot en simpel kopi af DNA, men mrna er enkeltstrenget, hvorimod DNA er dobbeltstrenget. Hemmeligheden bag den nye teknik er små dobbeltstrengede RNA-molekyler. Dobbeltstrenget-RNA (dsrna) er grus i oversættelsesmekanismen af genetisk information. De små RNAi-stykker giver cellen besked på at ødelægge alt RNA, som har den pågældende sekvens - både det dobbeltstrengede og det enkeltstrengede! (Da mrna Virussets RNA bliver inaktiveret af sirna (små interferens-rna moleky- Dermed ville man kunne stoppe dannelsen af det protein, som normalt ville blive dannet på grundlag af mrna-sekvensen. Det viste sig, at RNAi-teknikken fungerer i praksis som man forventede. RNAi-teknikken vil kunne bruges mod inflammationstilstande og autoimmune sygdomme, bl.a. mod gigt. Det er proteiner, som skaber inflammation, og ved at blokere for disse proteiners dannelse vil sygdomme som f.eks. gigt kunne lindres eller undgås. disse geners funktion. Det ville blive lettere at studere dette, hvis man kunne slukke for enkeltgeners aktivitet, dvs. forhindre at genets kode bliver udnyttet til dannelse af dets tilsvarende protein. Den nye teknik kaldes RNAinterferens (»RNAi«) eller»naturens egen måde at lukke gener på«. Et enormt potentiale åbner sig, når man kan lukke og slukke for udvalgte gener. Dobbeltstrenget RNA består af to komplementære strenge, ligesom man ser hos DNA. Hvis dobbeltstrenget RNA kommer ind i cellen bliver det hurtigt klippet i små stumper. Cellen opfatter det som fremmed og farligt. Cellen tror, at det er et virus, hvilket dobbeltstrenget RNA undertiden faktisk kan være. Vira, som danner dobbeltstrenget RNA, kan kun eksistere, fordi de har fundet på metoder til at undgå cellens forsvar. De små stykker dobbeltstrenget RNA finder sammen med et særligt proteinkompleks, som regulerer aktiviteten af det gen, som genkendes af RNAi-stumperne. er dannet ud fra koden i DNA, vil sekvenskoden naturligvis også kunne genfindes i DNA et, men dette ødelægges ikke). Dermed op stod ideen om RNAiteknikken. Man burde derved kunne konstruere dobbeltstrengede RNAi-stykker, hvor den ene streng er lig med et område af et bestemt gen i cellen. Dette RNAi skulle så kunne standse oversættelsen af det mrna, som svarer til genet. Ny virusforskning Virusinfektioner er svære at bekæmpe, men da de er baseret på dannelse af bestemte proteiner ud fra virusgener, vil et stop for dannelsen af virusproteinerne være lig med en effektiv virusbekæmpelse. Ud over disse anvendelsesmuligheder vil RNAi-teknik kunne blive fremtidens vigtigste værktøj til at udføre bioteknologi. Man kender i dag talrige gener, men ofte ikke Middel mod HIV? Man har i laboratorieforsøg vist, at RNAi-molekylerne kan bruges som våben mod HIV-virus og andre virus. Det viser sig, at hvis en celle på forhånd har et RNAiberedskab mod HIV-proteiner, kan cellen ikke inficeres af HIV-virusset - fordi virusproteinerne ikke kan dannes. Og hvis cellen allerede er HIV-smittet, vil indførsel af RNAi-stumper forhindre virussets formering og spredning til andre celler. På samme måde har man eksperimentelt vist, at RNAi kan hæmme poliovirus samt virus, som giver livmoderhals-kræft. BioNyt nr.125 side 14

4 Hepatitis C virus, der menes at have ramt over 270 millioner mennesker verden over, er et enkeltstrenget RNA-virus, som både fungerer som proteinkodende mrna og som virussets arvemateriale. RNAimolekyler mod dette virus reducerer»dramatisk«aktiviteten af virusgenerne til under 10%, skriver forskere. Man benyttede i forsøget dyrkede, inficerede menneskeceller, og virkningen begyndte inden der var gået 72 timer efter indførelsen af RNAi, og effekten var stadig til stede 3 uger senere. Forskerne til dette forsøg konkluderede, at RNAi vil kunne bruges til behandling af hepatitis-c infektion (3070). Andre forsøg har vist, at RNAi kan bruges mod f.eks. Moloney leukemia virus og lentivirus (3071). Et er teori - noget andet er praksis Dette er altsammen kun laboratorieforsøg. Anvendelse i praksis kan være vanskeligere. Måske vil RNAi aldrig nå hen til det sted i kroppen, hvor det vil have en effekt - eller måske vil det ikke nå ud til alle de nødvendige steder i kroppen. Måske er høj koncentration af RNAi giftigt i blodet. Måske vil det aktivere immunsystemet på uheldig måde. Måske vil det blive nedbrudt før det når sit mål - således at man må finde på måder til at sammenkoble RNAimolekylerne med andre stoffer, der kan virke beskyttende og transporterende. Selv om man har forhåbninger om anvendelse af RNAi mod HIVvirus, kan der være vanskeligheder. F.eks. kan HIV-virus gemme sig i rum i cellen (bl.a. MHC-II compartments og vesikler). Her vil virusset være beskyttet og utilgængeligt for RNAi-molekylerne i flere måneder. Desuden vil HIV-virus hurtigt udvikle mutationer, som er resistente overfor individuelle sirnastykker. Det har f.eks. allerede vist sig, at poliovirus kan undslippe et sirna-knockout ved at mutere til nye virusformer. Men visse dele af HIV-genomet vil det være svært for virusset at ændre på, fordi det kun sjældent muterer, som følge af at mutationer disse steder vil skade virussets evne til infektion. RNAi mod disse steder på virusset vil derfor virke bedre. Et samtidigt angreb, som foretages af flere sirna-molekyler mod forskellige dele af virusgenomet vil gøre det sværere for virussets mutationsforsvar: Det ville nemlig kræve flere samtidige mutationer. I praksis har det dog vist sig vanskeligere end det lyder, fordi forskellige sirna-stykker kan konkurrere med hinanden, f.eks. er der konkurrence mellem CD4- specifik sirna og CD8-specifik sirna (3077). RNAi-teknikken kan under alle omstændigheder hjælpe forskerne til at få bedre forståelse af samspillet mellem HIV-virus og værten, og RNAi-teknikken kan vise nye målsteder i cellen, som kan bruges i virusbekæmpelse. En naturlig teknik Organismens celler er fra naturens hånd indrettet til at udføre RNAiteknik, ja faktisk forstærker cellerne RNAi-signalet, idet cellen selv fabrikerer en masse nye kopier af det dobbeltstrengede RNAi. Laboratorieforsøg har vist, at RNAi-teknikken derfor kan være hundrede eller tusinde gange mere effektiv end antisense-teknikken. I planter synes RNAi at udgøre et immunsystem, som bekæmper virus og skadeligt DNA. I planter er RNAi også involveret i at guide vækst væv (meristemer), hvilket er plantens stamcellevæv. Derfor er RNAi måske tilsvarende involveret i at hjælpe pattedyrs stamceller medens de udvikler sig til andre væv. RNAi er måske et vigtigt middel til at manipulere og styre stamceller. Men det betyder også at små ændringer i RNAi måske kan føre til kræft. Påvisning af geners funktioner Alle gener i rundormen Caenorhabditis elegans blev som det første dyr påvist ud fra den færdige kortlægning i 1998 af de basepar i ormens DNA (menneskets DNA er 30 gange større), men ge nernes funktion forblev ukendt. BioNyt nr.125 side 15

5 Nu er man imidlertid begyndt at studere de enkelte geners funktion: Man er i dag nået så langt, at alle generne i 2 ud af ormens 6 par kromosomer er blevet slukket ét ad gangen for at studere virkningen. Ormen bliver fodret med kolibakterier, som er i stand til at danne et bestemt RNAi-molekyle. Når ormen har ædt dette RNAi bliver det spredt til ormens forskellige celler, ja selv til gonaderne, og her slukker RNAi for det gen, som det er rettet imod. Resultatet ses som en ændring i ormens fysiologi, adfærd, udvikling osv. Samme metode bliver nu an vendt til at studere andre celler i laboratorieforsøg: Man blokerer for enkeltgeners aktivitet og studerer virkningen på cellerne. Metoden anvendes i stadig flere laboratorier til studier af bananfluer, gåsemadplanter, zebrafisk, kolibakterier og Neurospora-svampe. RNAi-teknikken bruges nu også til at lukke for humane cellers aktivitet i cellekulturer. Det har vist sig, at små RNAistumper på kun nukleotid-enheder (såkaldte sirna) dannes naturligt ved opklipning af større RNAimolekyler. Opklipningen sker ved hjælp af et enzym, kaldet»dicer«. mrna-molekylerne klippes også i stumper på nukleotid-enheder, og mister derved deres funktion som kode og skabelon for proteindannelsen. I denne lille størrelse kan RNAi virke blokerende i bananflue-celler og i pattedyr-celler uden at aktivere disse cellers forsvar mod RNAi. Det er vigtigt, fordi RNAi-revolutionen lover: Virustest og -behandling Middel mod HIV-virus. Nye lægemidler. Kræftbehandling. Transgene dyr. Gen-funktion kendskab. pattedyrceller har et særligt forsvar (»gamma-interferon-responset«), som træder i kraft, når RNAi-stykkerne er på over 30 basepar. Cellen har et mobilt destruktionsanlæg for RNA. Det er velkendt, at mrna er et ustabilt molekyle i cellen, fordi det hurtigt nedbrydes af cellens enzymer. RNAi-stumperne virker i cellen som en førerhund, der viser hen til det mrna, som skal destrueres: De små stumper af sirna på enheder kobles i cellen sammen med forskellige proteiner, som har enzymakti vitet (enzymerne endonuklease, og helicase). Dette enzymkompleks kaldes RISC (RNA-induced Silencing Complex). Det er dette, som udgør det mobile destruktionsanlæg: I RISC-komplekset opsnoes det dobbeltstrengede, snoede sirna af helicase-enzym, hvorefter RISC-destruktionsanlægget benytter sekvensen fra den sirnastreng, som har antisense-virkning mod mrna, til at lokalisere dette mrna i cellen og nedbryde det ved hjælp af ribonuklease-enzymer i RISC-komplekset (ref.3, ref.3073). Specielt til pattedyr kan man alternativt anvende særlige»små hårnåle-rna«(»small hairpin«, shrna). Derved kan man opnå en blivende hæmningsvirkning på et gen. Dette kan tænkes anvendt til at fremstille transgene pattedyr og til udvikling af nye medicinske anvendelser. Man kan også opnå en vedvarende hæmning ved at få et gen til på kontinuerligt måde at producere sirna. Hårnåle-udgaver af RNA kan give mere varige hæmninger af proteinkodningen fra et gen Geners funktion kan studeres med andre metoder end RNAi, men de er mere besværlige, mindre effektive, mere tidsrøvende og dyrere. Man har tidligere forsøgt at afbryde geners funktion ved at inaktivere mrna et med den såkaldte antisense-teknik, hvor syntetiske DNAeller RNA-enkeltstrenge binder sig til udvalgte mrna-analoger, som derved inaktiveres, således at proteindannelsen stoppes. Man troede meget på antisense-teknikken, men den viste sig vanskelig at udnytte. RNAi-teknikken er anderledes, fordi det er en naturlig proces. Tidligere anvendte metoder er: -»antisense-vektorer«rna eller DNA, som komplementær-bindes til mrna eller dets gen BioNyt nr.125 side 16

6 -»ribozymer«enzymatiske RNA-molekyler, som spalter mrna med komplementær-sekvens -»aptamer-biblioteker«cdna-som koder for korte peptide) -»genetiske suppressor-elementer«cdna-fragmenter, der indvirker på funktionen af et gen. Funktionen af et gen hos mennesket kan ofte studeres i andre dyr, som har næsten samme gen. F.eks. er der i ormen Caenorhabditis elegans fundet 305 gener, som formindsker fedtdepoterne og 112 gener, som forøger fedtdepoterne. Nogle af disse gener har homologe partnere i andre pattedyr, hvor de også er involveret i fedtstofskiftet. Det viser at fedtstofskiftet er bevaret gennem evolutionen, og at ormen derfor kan bruges som en model for menneskets fedtstofskifte og stofskiftesygdomme. Det er iøvrigt interessant at visse fejl i stofskiftefunktionen og fejl i mitokondrierne hos ormen medførte længere (!) levetid (3077). Ændret gén-udtryk uden at genet er blevet ændret Man har undret sig over et genetisk fænomen, hvor ændringer i génudtryk (genekspression) forekommer over mindst én generation - uden at der er tale om ændringer i DNA-koden. Fænomenet kaldes»epigenetics«(ref.2). En forklaring på fænomenet kan være, at kromosomerne bliver mindre kampakte eller mere kompakte, hvorved aktiviteten af visse gener ændres. Årsagen kan være RNAi, idet RNAi har stor indflydelse på formen af kromatinet, - dvs. det DNA+protein materiale, som kromosomerne er opbygget af. Hvis gærceller gøres ude af stand til at lave RNAi, kan de ikke danne det tætte såkaldte»heterokromatin«, som opstår omkring centromeren under en celledeling, og som udgør kromosomernes slanke»talje«. RNAi-molekylerne er derfor nødvendige for korrekt celledeling. Det tætte»heterokromatin«har meget lidt genaktivitet, og RNAimolekylerne synes i det hele taget at kunne begrænse genaktiviteten. Udvikledes RNAi som beskyttelse mod hoppende gener? Hoppende gener, dvs. DNAområder, som kan flytte mellem flere destinationer, kan ødelægge geners funktion ved at hoppe midt ind i et gen. Måske udvikledes RNAi som et modtræk hertil (ref.2). RNAi udvikledes måske allerede meget tidligt i evolutionen for at beskytte genomet mod ustabilitet. RNAi - betydning for fosterudviklingen Der er tegn på, at RNAi-stumperne måske bruges af biologiske organismer under deres udvikling. Under en organismes udvikling vil mange celler skulle gå til grunde for at give plads til andre celletyper. Her kan RNAi måske spille en rolle (ref.2). Sygdommen»fragile X syndrom«har måske noget med RNAi at gøre (3069). Sygdommen er den hyppigste mentale sygdom med arvelig baggrund, og rammer 1 ud af 4000 mænd og 1 ud af 8000 kvinder. Defekten skyldes manglende funktion hos et gen, som kaldes»fragile X mental retardation 1 gene (FMR1)«. Det FMRP-protein, som genet koder for, er nødvendig for den tidlige udvikling af nervesystemet. FMRP-proteinet synes at arbejde sammen med RNAi, enzymkomplekset RISC og det såkaldte Dicer-enzym, som klipper dobbeltstrenget RNA i små stykker. Det kan tyde på, at defekter i RNAisystemet i cellen kan medføre sygdomme og arvelige defekter. Industrielt brug af RNAi Nogle firmaer er begyndt at udvikle lægemidler på grundlag af RNAi-teknikken. Det gælder f.eks. et lille nyt tysk firma, Cenix Bioscience, der blev etableret til formålet. Firmaet afprøver metoden i kræftforsøg på mus, og har umiddelbart ikke konstateret toxiske virkninger. Ifølge firmaets direktør Christoph Echeverri fra firmaet er RNAi-teknikken ekstremt lovende. Firmaet Qiagen har markedsført et testsæt, som på grundlag af RNAi-teknik kan afprøve 5000 forskellige stoffer samtidig. Firmaet markedsførte i 2003 et sirna-testsæt, der var specifik for SARScoronavirus, samt indledte kliniske forsøg med et lægemiddel mod SARS (mod virussets protease-enzym). Desuden har firmaet indgået en aftale med Novartis om at syntetisere et sirna-bibliotek for hele menneskets genom. Også sirna ets sense-streng kan undertiden virke inaktiverende på mrna, og firmaet Dharmacon har udviklet en metode, så kun antisense-strengen virker, hvorimod sense-strengen blokeres (ref.6). Ref.1: Biotech Denmark nov.2002 s (Lone Frank). Artiklen bygger på interviews med Peter Arctander, prof. KU, afd. f. evolutionsbiologi; Peter E. Nielsen, prof. KU, inst. f. medicinsk biokemi & genetik, samt forskningschef i Pantheco A/S; Daniel Jeffares, post. doc. på KU, afd. f. evolutionsbiologi; Finn Cilius Nielsen, overlæge i klinisk biokemi, Rigshospitalet; og Christoph Echeverri, direktør i Cenix Bioscience. Ref.2. Science bd dec2002 s Ref.3 BioZoom nr s (Rikke Møller, Ole Hørning, Nils J. Færgeman, Inst.f.Biokemi og Molekylær Biologi, SDU, Ref.4: Nature bd. 391, s , 1998 (A.Fire m.fl.).»potent and specific genetic interference by double-stranded RNA in Caenorhabditis elegans«. Ref.5 Nature Reviews, dec RNAi collection. Ref.6: Kilde iøvrigt: Opbygningen af det dobbeltstrengede RNA-interferens molekyle BioNyt nr.125 side 17

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Der er to hovedtyper af genhæmningsmedicin: antisenseoligonukleotider (ASO'er) og RNA-interferens (RNAi). Denne artikel handler om RNA-interferens.

Der er to hovedtyper af genhæmningsmedicin: antisenseoligonukleotider (ASO'er) og RNA-interferens (RNAi). Denne artikel handler om RNA-interferens. Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At skyde budbringeren med enkeltstrenget RNA-genhæmning Ny 'enkelt-strenget' RNA-genhæmningsmedicin

Læs mere

Epigenetik Arv er andet end gener

Epigenetik Arv er andet end gener Epigenetik Arv er andet end gener Indhold Indledning Afsnit1: Epigenetik og DNA Afsnit 2: DNA, nukleosomer og kromatin Afsnit 3: Epigenetik og celledifferentiering Afsnit 4: Genetisk ens individer kan

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' Forskere kan lave præcise ændringer

Læs mere

Bakteriers immunsystem

Bakteriers immunsystem FORSKNING 25 Bakteriers immunsystem åbner døren til en ny æra for biologien Bakteriers immunforsvar mod virus kaldet CRISPR-Cas viser vejen til en teknologi, der rummer et enormt potentiale indenfor bioteknologien.

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Gennemgang af genetikken

Gennemgang af genetikken Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab ASO-genhæmning spredes bedre i hjernen og virker længere Hæmning af huntingtingenet med ASO'er

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Forsvar mod meldug i byg 8/1-07

Forsvar mod meldug i byg 8/1-07 Forsvar mod meldug i byg 8/1-07 Meldugsvampens angreb på bygplanten aktiverer en række interessante gener der fungerer i reguleringen af plantens forsvar. Modtagelig David B. Collinge, Michael K. Jensen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 13-14 Institution Vestegnen HF VUC Albertslund og Rødovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Ekstrakter - rammebevillinger

Ekstrakter - rammebevillinger Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.

Læs mere

Fra genetik til epigenetik

Fra genetik til epigenetik 36 Fra genetik til epigenetik Forfatterne: De senere år er det blevet klart, at celler indeholder anden arvelig information end den, der er indeholdt i den genetiske kode. Det har gjort epigenetik til

Læs mere

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase

Læs mere

Mand eller mus. - hvad er forskellen?

Mand eller mus. - hvad er forskellen? 20 Mand eller mus - hvad er forskellen? Menneske, zebra, mus. Salmonella, gær, influenzavirus... Hvorfor er der udviklet så mange arter her på vores klode, og hvorfor er de så forskellige? Et nyt forskningsområde,

Læs mere

Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons Sygdom og andre hjernesygdomme

Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons Sygdom og andre hjernesygdomme Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-December 2014 Institution Vestegnens hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C

Læs mere

Cellemembrantransportprocesser

Cellemembrantransportprocesser 1. Cellemembrantransportprocesser 1. En redegørelse for forskellige celletypers opbygning og de måder stoffer kan transporteres hen over cellemembranen. 2. En forklaring af hvordan en nerveimpuls opstår

Læs mere

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3) 1 Delphine Bonneau Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi 1-6 Pelle har spist en kæmpe stor kage, og efterfølgende stiger hans blodsukker. Derfor sender kroppen besked til de endokrine kirtler i bugspytkirtlen

Læs mere

Planteproduktion i landbruget

Planteproduktion i landbruget 1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Jun 2010 Institution Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack Den

Læs mere

Ny teknologi til analyse af vores gener ændrer måden, vi forebygger og behandler sygdom på. Nye markedsmuligheder for Exiqon

Ny teknologi til analyse af vores gener ændrer måden, vi forebygger og behandler sygdom på. Nye markedsmuligheder for Exiqon Ny teknologi til analyse af vores gener ændrer måden, vi forebygger og behandler sygdom på Nye markedsmuligheder for Exiqon De seneste års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk

Læs mere

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Dannelsen

Læs mere

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON De sidste 5 års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk

Læs mere

Elegante modeller til vigtige spørgsmål

Elegante modeller til vigtige spørgsmål Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ny forskningsmetode indikerer, at et antioxidant gen beskytter sårbare neuroner Forskere bruger

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu maj 2013 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Prana Biotechnology viser resultater,

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Hvad i alverden er zinkfingre?

Hvad i alverden er zinkfingre? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At give fingeren til Huntingtons Sygdom - to forskningsgrupper har succes med zinkfingerlægemidler

Læs mere

Genhæmning: et overblik

Genhæmning: et overblik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Genhæmning tager et målrettet skridt fremad Målrettet hæmning af det mutante Huntington's chorea-gen,

Læs mere

Planteproduktion i landbruget

Planteproduktion i landbruget 1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2016 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi B Ejner Damholt

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Svar på ofte stillede spørgsmål om HD - den første i en

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle

Læs mere

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere

Læs mere

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk

Læs mere

HF & VUC København Syd Undervisningsbeskrivelse 4biB615 Side 1 af 6

HF & VUC København Syd Undervisningsbeskrivelse 4biB615 Side 1 af 6 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Biologi B Christian

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-januar 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital : GENER OG PIPELINE MEDICIN Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital OSLO, 24 OKTOBER 2015 1 AARHUS M.Sc. i neuro-biologi (2009) fra Aarhus Ph.d. i medicin (2013)

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut

Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut Cellekernen Cellekernens overordnede struktur kernemembranen/nucleolemma kromatin nucleolus Cellecyklus faser i cellecyklus faser i mitosen Størrelse:

Læs mere

BIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1

BIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1 BIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1 Kvælstof, fosfor og vandmiljøplaner Gør kort rede for kvælstof og fosfors kredsløb i naturen - og kom ind på følgerne ved udledning af næringssalte til vandmiljøet. Med udgangspunkt

Læs mere

Huntingtinproteinet: lad os komme til sagens kerne

Huntingtinproteinet: lad os komme til sagens kerne Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab På fisketur: nye lægemiddelmål for Huntingtons Sygdom identificeret ved screening af proteinnetværk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2015 Institution Teknisk Gymnasium Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Biologi C Bo

Læs mere

SIRT1, levetid og kontroverser

SIRT1, levetid og kontroverser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nye experimenter viser SIRT1's roller i HS - eller gør det? Flere laboratoriers arbejde antyder

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011 Institution Teknisk Gymnasium Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Biologi C Lennart

Læs mere

Fra mutationer til sygdom

Fra mutationer til sygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt antistof afslører farlige dele af huntingtinproteinet Et nyt antistof gør forskere i stand

Læs mere

# Problemet med genetisk ustabilitet

# Problemet med genetisk ustabilitet Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et DNA-reparerende protein ændrer stabiliteten af lange CAG-områder i det muterede gen for Huntingtons

Læs mere

6. Apoptose. Når celler begår selvmord

6. Apoptose. Når celler begår selvmord 6. Apoptose Når celler begår selvmord Dette kapitel fortæller, hvad det er, der får en celle til at begå selvmord hvordan kræftceller undgår at begå selvmord hvordan fremtidens behandling kan se ud Dine

Læs mere

Genbrug af behandlingsformer

Genbrug af behandlingsformer Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Genbrug af et lægemiddel giver os ny indsigt i HS Et eksisterende lægemiddel kan booste HS-hjernecellerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj/juni 2016 Institution Marie Kruses Skole

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj/juni 2016 Institution Marie Kruses Skole Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2016 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) stx Biologi A John B. Nielsen.

Læs mere

at du trænes i at genkende aminosyrer i en simpel proteinstruktur (pentapeptid = lille protein bestående af 5 (penta) aminosyrer)

at du trænes i at genkende aminosyrer i en simpel proteinstruktur (pentapeptid = lille protein bestående af 5 (penta) aminosyrer) Elevvejledning til det Virtuelle Kræftlaboratorium Det Virtuelle Kræftlaboratorium stiller krav til en grundig forståelse af det centrale dogme inden for molekylærbiologien, hvordan DNA oversættes til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011 Institution Teknisk Gymnasium Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Biologi C Lennart

Læs mere

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring 1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle kugleformet celle uregelmæssig stjerneformet celle celleform varierer

Læs mere

7. Telomere og telomerase

7. Telomere og telomerase 7. Telomere og telomerase Kræftcellers vej til et evigt liv? Dette kapitel fortæller, hvorfor normale celler kun kan dele sig et vist antal gange hvorfor kræftceller kan dele sig i en uendelighed hvordan

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 19. august 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX082-BIA Undervisningsministeriet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 16/17 Institution EUC Syd Uddannelse Fag og niveau Htx Biologi B Lærer(e) Rasmus Grønfeldt (forløb

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu juni 2012 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK

KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK VELKOMMEN INDENFOR I BIOBANKEN SIDEN 2012 HAR DANMARK HAFT EN NATIONAL BIOBANK. Biobanken på Statens Serum Institut

Læs mere

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner Generne bestemmer Niveau: 8. klasse Varighed: 12 lektioner Præsentation: Generne bestemmer er et forløb om genernes indflydelse på individet. I forløbet kommer vi omkring den eukaryote celle, celledeling,

Læs mere

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Læs mere

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

4 Plantenæringsstoffer og symbiose. 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler. 9 Mikroorganismer og immunforsvar. 10 Mikroorganismer og resistens

4 Plantenæringsstoffer og symbiose. 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler. 9 Mikroorganismer og immunforsvar. 10 Mikroorganismer og resistens 1 Kulhydratstofskiftet 2 Blodsukker og diabetes 3 Skovøkologi og succession 4 Plantenæringsstoffer og symbiose 5 Molekylærbiologiske metoder 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler 7 Nervesystemet 8

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi C Morten Sigby-Clausen

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Huntington's chorea og cilier

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Huntington's chorea og cilier Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Huntington's chorea og cilier Huntington's chorea og cilier: huntingtinprotein påvirker små,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug. 07- Maj 08 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Silkeborg tekniske skole Htx Biologi C

Læs mere

Dansk resumé for begyndere

Dansk resumé for begyndere Dansk resumé for begyndere Dansk resumé for begyndere Dette afsnit introducerer bakteriel genregulation for enhver uden forudgående kendskab til dette emne. Alle nødvendige, videnskabelige betegnelser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Biologi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-34 35-36 37-40 41-49 Introforløb Tur til stranden Ryste sammen tur på klassen. Samle dyr og

Læs mere

Levering af avancerede behandlinger til hjerneceller

Levering af avancerede behandlinger til hjerneceller Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At tøjle virus-evnerne og udnytte det til behandling af Huntingtons Sygdom Forskere designer

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Mennesket ændrer på dyr og planter Mennesket benytter i dag

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2001 2001-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 13. august 2001 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.

Læs mere

Ny chip sætter navn på kræften

Ny chip sætter navn på kræften Page 1 of 6 Ny chip sætter navn på kræften 19. juni 2009 kl. 11:12 Danske forskere på vej med en chip, der ud fra en vævsprøve fra en svulst hurtigt kan se hvad slags kræft, patienten har. Det skærer udredningstiden

Læs mere

Hvad kan knurhår og haler fortælle os om HS?

Hvad kan knurhår og haler fortælle os om HS? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Mus eller mand: brug af dyremodeller til at studere Huntingtons Sygdom Dyremodeller for HS: hvad

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes Maj-juni 2010 Teknisk Gymnasium Grenaa HTX-student Biologi C Ejner Læsøe Madsen

Læs mere

2. Otte barrierer. Cellens naturlige forsvar mod kræft

2. Otte barrierer. Cellens naturlige forsvar mod kræft 2. Cellens naturlige forsvar mod kræft Dette kapitel fortæller, hvordan en normal celle kan blive til en kræftcelle hvorfor kræft er en genetisk sygdom hvad der hindrer kræftudvikling Dine celler kan nå

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

Hurtigt overblik Strækker sig fra biokemi og cellelære til sundhed og økologi.

Hurtigt overblik Strækker sig fra biokemi og cellelære til sundhed og økologi. Bioteknologi BioAktivator 1. udgave, 2014 ISBN 13 9788761635846 Forfatter(e) Troels Wolf, Henrik Falkenberg, Peder K. Gasbjerg, Henning Troelsen, Annette Balle Sørensen, Chris Østergaard, Bodil Junker

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 13/14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campusvejle/VUC Vejle Hf Biologi B (stx)

Læs mere

Proteinfoldning og chaperoner

Proteinfoldning og chaperoner Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi B Ida Jakobsen t393bi-b

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2014-15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-e Biologi B

Læs mere