Virksomhedernes lokalisering - en oversigtsrapport
|
|
- Christen Danielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Virksomhedernes lokalisering - en oversigtsrapport af Jan Møller Jensen og Per Servais Center for Småvirksomhedsforskning CESFO Syddansk Universitet CESFO Working Paper Nr. 2006/1
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Projektets baggrund og formål 3 2. Metode Spørgeskemaet Indsamling af data Undersøgelsens respondenter 6 3. Resultater Beslutningsprocessen forud for valg af lokalisering Beslutningsprocessens influenter Forhold, som vægtes højt ved valg af lokalisering Virksomhedernes tilfredshed med forholdene i virksomhedernes hjemkommuner Virksomhedernes præferenceloyalitet over for kommunen Virksomhedernes adfærdsloyalitet over for kommunen Virksomhedernes perception af information fra 26 omverdenen vedrørende forhold i kommunen Medlemskaber af netværk Virksomhedernes opfattelse af hjemkommunens styrker og svagheder samt forslag til, hvilke tiltag kommunen kan gøre Sammenfatning 32 Appendiks 1. Spørgeskema: Virksomheders valg af lokalisering
3 1. Indledning Denne oversigtsrapport, Virksomhedernes lokalisering, er udarbejdet af Lektor Jan Møller Jensen og Lektor Per Servais, Institut for Marketing & Management, SDU. Rapporten, som er første del af projektet Virksomhedernes lokalisering, beskriver hovedresultaterne i aggregeret form, dvs. der vil ikke blive set på virksomheds- eller kommunerelaterede forskelle, eksempelvis virksomhedernes forretningsområder eller kommunernes geografiske placering. I løbet af 2006 vil der blive foretaget mere dybdegående analyser af sådanne forskelle, ligesom en række teorier og modeller vedrørende tilfredshed og loyalitetsadfærd vil blive efterprøvet og præsenteret i mindre forskningsrapporter. 1.1 Projektets baggrund og formål Globaliseringen har gennem det sidste årti stillet mange virksomheder overfor en helt ny konkurrencesituation, såvel afsætningsmæssigt som i forsøget på at skaffe kvalificeret arbejdskraft til virksomhedens produktion. Med en stigende eksportandel til fjerne markeder vil mange virksomheder kunne drage fordele af at flytte dele af produktionen nærmere til de markeder, produkterne afsættes på. Dette medfører på den ene side, at danske virksomheder overvejer udflytning fra deres nuværende lokalisering, men på den anden side også muligheden for, at flere udenlandske virksomheder vælger at etablere sig Danmark. I lyset af denne udvikling står danske kommuner overfor en helt ny konkurrencesituation i bestræbelserne på at tiltrække nye virksomheder og ikke mindst sikre virksomhedernes fortsatte lokalisering i kommunen. Med den forestående sammenlægning af kommunerne, må det forventes, at de ny kommuner og tilknyttede erhvervsråd vil benytte lejligheden til at give deres erhvervshandlingsplaner et serviceeftersyn. Rapportens overordnede formål er at få nærmere indsigt i centrale forhold vedrørende virksomhedernes valg af lokalisering samt deres tilfredshed med og loyalitet over for den valgte hjemkommune. Mere specifikt sigter projektet på at belyse nedenstående spørgsmål. 3
4 1) 2) 3) 4) 5) 6) 7) 8) 9) I hvilket omfang er virksomhedernes valg af lokalisering en overvejet beslutning? Hvem, internt såvel som eksternt i virksomhederne, har indflydelse på virksomhedernes valg af lokalisering? Hvilke forhold har betydning for virksomhedernes valg af lokalisering? Hvor tilfredse er virksomhederne med forholdene i deres hjemkommune? I hvilket omfang giver virksomhederne udtryk for præference-loyalitet over for deres hjemkommune? I hvilket omfang udviser virksomhederne adfærdsloyalitet over for deres hjemkommune? I hvilket omfang og gennem hvilke medier oplever virksomhederne positiv eller negativ omtale af forhold i deres hjemkommune? Hvilke erhvervsrelaterede netværk deltager virksomhederne i? Hvilke styrker og svagheder mener virksomhederne deres hjemkommune har, og hvilke erhvervsfremmende forslag har virksomhederne til kommunen? En sådan viden vil, udover at have forskningsmæssig relevans, også kunne udgøre et brugbart beslutningsgrundlag for kommunerne, når de fremover skal udarbejde deres erhvervshandlingsplaner. 2. Metode Med det formål at kortlægge virksomheders beslutningsproces forud for valg af lokalisering samt efterfølgende kortlægning af tilfredshed med og loyalitet over for den valgte hjemkommune, gennemførte en gruppe forskere ved Institut for Marketing & Management, Syddansk Universitet, i efteråret 2005 en spørgeskemaundersøgelse blandt små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark. Resultaterne i denne rapport er baseret på et udpluk af de herfra indsamlede data. 4
5 2.1 Spørgeskemaet Spørgeskemaets indhold er fastlagt og udformet med udgangspunkt i faglitteratur og forskning, der er relateret til loyalitets- og tilfredshedsmålinger, ligesom der er hentet nyttig inspiration fra pjecen Lokale vilkår for vækst, udgivet af Dansk Industri i foråret Spørgeskemaet kan ses i bilag Indsamling af data Undersøgelsens population er virksomheder, der på undersøgelsestidspunktet var lokaliseret i en kommune inden for Region Syddanmark, samt enkelte kommuner placeret umiddelbart på den anden side af Storebælt. Populationen var yderligere afgrænset til virksomheder etableret i kommunen i perioden Spørgeskemaet blev udsendt til i alt adresser i uge 49. Som tak for og som motivation til at deltage i undersøgelsen, blev respondenterne stillet i udsigt, at de herfor ville modtage en rapport med undersøgelsens hovedresultater. Straks efter afsendelse blev der modtaget omkring 500 retur-mails, nogle med ukendt begrundelse, andre pga. afmeldt adresseangivelse eller afvisning på grund af spam-filter eller lignende. I løbet af den følgende uges tid blev der modtaget omkring 50 yderligere mails fra respondenter, som ikke ønskede at deltage i undersøgelsen eller som af den ene eller anden grund ikke mente deres svar ville være relevant for undersøgelsen. Svarfristen var sat til den 22. december 2005, og det var planlagt at udsende en påmindelse om denne deadline til virksomhederne et par dage forinden. Den 20. december var svar modtaget fra i alt 692 virksomheder, og der blev udsendt en ny mail til alle virksomheder med tak til de virksomheder, som havde besvaret spørgeskemaet og endnu en opfordring til de øvrige virksomheder om at deltage i undersøgelsen. Af hensyn til de virksomheder, som ikke længere havde adgang til det tidligere udsendte link til spørgeskemaet, blev der vedhæftet et nyt spørgeskema-link, som var spærret for alle virksomheder, som tidligere havde indsendt en besvarelse. For at få nærmere indsigt i bevæggrunde og årsager til undersøgelsens manglende besvarelser, blev det via dette link samtidigt gjort muligt for virksomheder, som ikke ønskede at deltage, at angive en nærmere begrundelse herfor. Svarfristen for besvarelser via det nye link blev forlænget frem til den 10. januar
6 Medio januar 2006 havde i alt 931 virksomheder besvaret spørgeskemaet (751 via det oprindeligt udsendte link og 180 via det senest udsendte), og yderligere 144 virksomheder havde angivet begrundelse for ikke at deltage i undersøgelsen (se figur 1). Figur 1: Begrundelser for ikke at deltage i undersøgelsen Begrundelse n Ikke relevant, da virksomheden ikke selv vælger lokalisering 28 Ikke relevant, da lokalisering er helt uden betydning for virksomheden 80 Ønsker ikke at deltage i undersøgelsen på grund af manglende tid 27 Andre begrundelser (fx spørgeskema for langt eller for svært at udfylde) Undersøgelsens respondenter Det samlede antal spørgeskemaer er 931. Som det ses i figur 2, indgår der i stikprøven enkelte virksomheder lokaliseret øst for Storebælt (3%). Fynske virksomheder udgør omkring en tredjedel af stikprøven, fordelt med henholdsvis 15% fra Odense og 18% fra de øvrige fynske byer. Ikke overraskende er langt hovedparten af stikprøvens virksomheder lokaliseret i jyske kommuner, der jo geografisk og befolkningsmæssigt tegner sig for den største del af Region Syddanmark. 19% af virksomhederne er lokaliseret i større byer i Trekantsområdet, og 45% af virksomhederne er placeret i de øvrige jyske byer i Region Syddanmark. 6
7 Figur 2: Virksomhedernes geografiske fordeling (n=931) 7
8 Figur 3: Virksomhedstyper (n=931) I figur 3 ses, at ca. 3 ud af 4 virksomheder (71%) i stikprøven er enkeltvirksomheder, hver femte (20%) er del af en koncern, mens mindre end hver tiende (9%) har oplyst anden form for virksomhed (eksempelvis moderselskab, ApS, holdingselskab eller selvejende institution). 8
9 Figur 4: Antal ansatte i virksomheden (n=931) 50% 40% 30% 49% 20% 10% 21% 17% 7% 6% 0% < > 50 I figur 4 ses, at nærved halvdelen af stikprøvens virksomheder kun har 5 ansatte eller derunder. 21% af virksomhederne har 6-10 ansatte, 17% ansatte, mens kun lidt mere end hver tiende virksomhed har mere end 25 ansatte. I figur 5, som viser virksomhedernes etableringsår, ses det, at samtlige virksomheder i stikprøven har etableret sig i kommunen inden for den seneste tiårs periode (1995 til 2005), og at der i øvrigt er en ligelig fordeling af virksomheder over de enkelte årstal i perioden. 9
10 Figur 5: Virksomhedens etableringsår i en given kommune (n=931) 12% 10% 8% 14% 5% 9% 10% 11% 12% 12% 7% 7% 8% 7% 2% 5% 0% Figur 6 viser, fordelingen af stikprøvens virksomheder fordelt på brancher. Også her viser der sig at være en pæn spredning. Figur 7 viser, inden for hvilke landområder virksomhederne har haft salg i år % af virksomhederne havde salg i Danmark, 40% af virksomhederne havde salg i Europa, og endelig havde 14% solgt varer eller serviceydelser uden for Europa. 10
11 Figur 6: Virksomhederne fordelt på branchegrupper (n=931) 11
12 Figur 7: Til hvilke landområder havde virksomhederne salg i år 2005? (n=931) 100% 80% 60% 97% 40% 20% 39% 14% 0% 3. Resultater DK Europa Øvrige Verden Nedenfor følger en kort præsentation af undersøgelsens hovedresultater. Afrapporteringen er inddelt i ni underafsnit, struktureret ud fra de ni analysespørgsmål, som blev præsenteret i afsnit Beslutningsprocessen forud for valg af lokalisering I figur 8 ses, at ca. 6 ud af 10 virksomheder angiver valg af lokalisering som en beslutning med en del eller mange overvejelser. I omkring hver tredje virksomhed mener respondenten, at beslutningen var tilfældig eller indebar få eller meget få overvejelser. 12
13 Figur 8: I hvilket omfang er valg af lokalisering en overvejet beslutning? (n=750) 1 1) Inkluderer ikke de respondenter, som har oplyst, at de absolut intet kendskab har til beslutningen. 13
14 Figur 9 : Indgik der andre kommuner i overvejelserne om lokalisering? (n=750) 1 Nej Ja Ved ikke 6% 10% 84% 1) Inkluderer ikke de respondenter, som har oplyst, at de absolut intet kendskab har til beslutningen. Af figur 9 fremgår det, at der i langt de fleste tilfælde (mere end 8 ud af 10) ikke indgår nogen alternativ kommune til virksomhedernes valgte lokaliseringskommune. Sammenholdt med figur 8 er der således noget, der tyder på, at virksomhedernes valg af lokalisering er en overvejet beslutning, hvor virksomheden gennem beslutningsprocessen ender op med en klar præference for den kommune, virksomheden placerer sig i. Kendskab til hvilke personer, såvel inden for som uden for virksomheden, der har indflydelse på beslutningen, samt hvilke forhold, der vægtes højt ved valg af lokalisering, er vigtige for kommunen, hvis den ønsker at tiltrække virksomhederne. 14
15 3.2 Beslutningsprocessens influenter I figur 10 ses det, at over halvdelen af respondenterne mener, at de traf beslutningen om virksomhedens placering uden at inddrage andre personer internt i virksomheden. I de tilfælde, hvor andre personer internt i virksomheden inddrages, er det typisk personer på direktionsniveau, medejere eller koncernledelse. Figur 10: Interne influenter (n=750) 1 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 61% 20,0% 36% 10,0% 0,0% 3% Nej Ja Ved ikke 1) Inkluderer ikke de respondenter, som har oplyst, at de absolut intet kendskab har til beslutningen. I figur 11 ses det, at lidt mere end hver fjerde respondent mener, at virksomhedens valg af placering blev foretaget med inddragelse af informationer/råd fra personer uden for virksomheden. Forretningsforbindelser er klart den hyppigste influent, men også erhvervsejendomsmægler, bankforbindelse, revisor, erhvervsråd eller personer i kommunen har bidraget med råd og informationer. Kommunerne har således mulighed for aktivt at påvirke virksomhedens valg, direkte såvel som indirekte, gennem erhvervsejendomsmæglere, bankforbindelser, revisorer, m.v. 15
16 Figur 11: Eksterne influenter? (n=750) 1 1) Inkluderer ikke de respondenter, som har oplyst, at de absolut intet kendskab har til beslutningen. 2) Andet er eksempelvis koncerndirektør, bankforbindelser, familiemedlemmer og revisorer. 3) Summerer til mere end 100%, da der var mulighed for kryds ved flere eksterne personer. 16
17 Figur 12: Procent af respondenterne, som har bopæl i kommunen (n=931) Nej Ja 27% 73% 3.3 Forhold, som vægtes højt ved valg af lokalisering Figur 13 viser, hvilke forhold virksomhederne vægter højt, når de vælger, hvor virksomheden skal placere sig. Interessant nok er der relativt få virksomheder, der vægter skatte- og afgiftsforhold som havende stor eller meget stor betydning for valg af placering. Dette skal dog ses i lyset af, at spørgsmålet er besvaret ud fra de forhold, som var gældende ved virksomhedens etablering/placering og derfor ikke nødvendigvis skal tages til indtægt for, at forholdene er uden betydning for virksomhedernes tilfredshed eller utilfredshed med samme forhold i kommunen i dag. Forhold omkring infrastruktur ligger på nogenlunde samme niveau som de økonomiske forhold; dog er navnlig placering nær motorvejsnet et ønske fra mange virksomheder. Over halvdelen af virksomhederne (53%) nævner placering i forhold til kunder som et forhold, der vægtes højt, mens næsten hver tredje (29%) nævner mulighederne for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Kommuner, som formår at 17
18 tiltrække virksomhedens kunder og rigeligt med kvalificeret arbejdskraft, har således, alt andet lige, en større chance for at komme i betragtning, når virksomhederne vælger lokalisering. Det er endvidere værd at bemærke, at også sociale faktorer, som eksempelvis skoleforhold, børnepasningsmuligheder, kultur og fritidsaktiviteter samt jobmuligheder for ægtefæller, vægtes relativt højt blandt mange af virksomhederne. Kendsgerninger, som også skal ses i lyset af, at næsten tre ud af fire respondenter selv har bopæl i samme kommune, som virksomheden er placeret (jf. figur 12). 3.4 Virksomhedernes tilfredshed med forholdene i virksomhedernes hjemkommuner Figur 14 og figur 15 viser henholdsvis virksomhedernes tilfredshed og utilfredshed med forholdene i hjemkommunen. I figur 14 ses det, at næsten halvdelen (47%) af virksomhederne samlet set er tilfredse med forholdene i kommunen, men ser man isoleret på de specifikke forhold i kommunen, viser det sig, at langt færre virksomheder er tilfredse med kommunens erhvervspolitik (29%), kommunens service over for virksomhederne (27%) samt mulighederne for at deltage i erhvervsrelaterede netværk (34%). Nok ikke helt overraskende, er det meget få virksomheder, der ligefrem udtrykker tilfredshed med kommunens skatte- og afgiftsniveau (18%), beskatning af privatpersoner (16%) samt dækningsafgiften (11%). 18
19 Figur 13: Forhold, som har stor betydning eller meget stor betydning ved valg af lokalisering (n=838) 19
20 20
21 Figur 14: Andel virksomheder, der er tilfredse med kommunen (n=775) 21
22 Figur 15: Andel virksomheder, der er utilfredse med kommunen (n=775) % 10 21% 24% 25% 25% 24% 13% 12% 14% 15% 7% 6% 0 Dækningsafgiften Kommunens beskatning af privatpersoner Det lokale vejnet Kommunens skatte- og afgiftsniveau Kommunens erhvervspolitik Mulighederne for at tiltrække nødvendig arbejdskraf Pasningsordninger og skoleforhold Gode boliger og godt nærmiljø for virksomhedens a Muligheden for deltagelse i erhvervsrelaterede netv Kommunale myndigheders service over for virksom Adgang til jernbane, skibs- og flytransport Hvor tilfreds eller utilfreds er De samlet set? I figur 15 ses det, at omkring en tredjedel (32%) af virksomhederne samlet set er utilfredse med de forhold, de tilbydes i hjemkommunen. Ovennævnte tilfredshedsgrad med kommunens erhvervspolitik, skatte- og afgiftsniveau, beskatning af privatpersoner samt dækningsafgift afspejles også i graden af utilfredshed, idet omkring hver fjerde virksomhed (hhv. 21%, 24%, 25% og 25%) udtrykker utilfredshed med disse forhold. Den relativt høje grad af utilfredshed med netop disse forhold bekræfter den tidligere fremsatte hypotese om, at en lav vægtning af givne forhold ved valg af lokalisering ikke er ensbetydende med, at virksomhederne ikke efterfølgende kan blive utilfredse med forholdene. Kun få virksomheder er utilfredse med forhold vedrørende infrastruktur, boliger og nærmiljø samt pasningsordener og skoleforhold, hvilket jo er positivt set i lyset af, at netop disse forhold blev vægtet højt ved valg af virksomhedens lokalisering. 3.5 Virksomhedernes præferenceloyalitet over for kommunen Jf. ovenstående afsnit, så viste det sig, at omkring hver tredje virksomhed samlet set er utilfreds med hjemkommunen, mens nær ved halvdelen af virksomhederne giver udtryk for tilfredshed med forholdene i den nuværende hjemkommune. For at 22
23 få et mere nuanceret billede af virksomhedernes tilfredshed eller utilfredshed med deres hjemkommune, er det nødvendigt at se nærmere på virksomhedernes opfattelse af hjemkommunen i lyset af de forhold, de mener, virksomheden kunne opnå ved at lokalisere sig i alternative kommuner. Figur 15 viser, hvor stor en andel af virksomhederne, som mener, at deres hjemkommune giver dem bedre forhold, end virksomheden vil kunne opnå i en anden kommune. Det viser sig, at kun hver femte (21%) af virksomhederne er enige i, at den nuværende hjemkommune tilbyder virksomheden forhold, som ikke ville kunne opnås ved lokalisering i en anden kommune. Denne andel er relativt lav set i lyset af, at omkring halvdelen af virksomhederne erklærer sig tilfredse med forholdene i kommunen, hvilket sandsynligvis er udtryk for, at virksomhedernes tilfredshed mere afspejler en tilstand af inerti frem for en egentlig præference over for den nuværende kommune. Ulempen ved inerti-baseret tilfredshed er, at når der ikke er opbygget egentlige præferencer for det pågældende produkt (her fordele ved placering i kommunen), så er det alt andet lige lettere at miste kunden (her virksomheden). Hertil kommer, at fraværet af egentlige præferencer dels mindsker sandsynligheden for, at virksomhederne omtaler kommunen positivt over for omverdenen, og dels gør kommunerne mere sårbar over for negativ omtale, som modtages fra omgivelserne. 23
24 Figur 16: Det ville ikke være nemt at opnå samme forhold i en anden kommune (n=787) 40,0% 30,0% 20,0% 39% 27% 10,0% 13% 14% 7% 0,0% Helt uenig Både/og Helt enig _ I figur 17 og figur 18 ses præferenceloyalitet for henholdsvis tilfredse og utilfredse virksomheder. Sammenligning af svarene fra de to grupper af virksomheder bekræfter eksistensen af inerti-baseret tilfredshed, idet der ikke er væsentlige forskelle mellem tilfredse og utilfredse virksomheder med hensyn til opfattelsen af, om hjemkommunen tilbyder bedre forhold, end virksomheden ville kunne opnå i en anden kommune. 24
25 Figur 17: Præferenceloyalitet blandt virksomheder, der samlet set er tilfredse med forholdene i hjemkommunen (n=367) 1) Den kommune, min virksomhed er Det ville ikke være nemt at opnå ligeså placeret i, giver helt klart min virksomhed bedre muligheder, end virksomheden gode forhold for virksomheden i en anden kommune kunne få ved at være placeret i andre kommuner/byer 19% Enig 38% Både/og 43% Uenig 25% Enig 30% Både/og 45% Uenig 1) Inkluderer kun de respondenter, der samlet set er tilfredse eller meget tilfredse med kommunen. Figur 18: Præferenceloyalitet blandt virksomheder, der samlet set er utilfredse med forholdene i hjemkommunen (n=248) 1) Den kommune, min virksomhed er placeret i, giver helt klart min virksomhed bedre muligheder, end virksomheden kunne få ved at være placeret i andre kommuner/byer Det ville ikke være nemt at opnå ligeså gode forhold for virksomheden i en anden kommune 19% Enig 19% Enig 33% Både/og 48% Uenig 30% Både/og 51% Uenig 1) Inkluderer kun de respondenter, der samlet set er utilfredse eller meget utilfredse med kommunen. 25
26 3.6 Virksomhedernes adfærdsloyalitet over for kommunen I afsnit 3.5 viste der sig at være en lav grad af præferenceloyalitet blandt utilfredse virksomheder såvel som tilfredse virksomheder. Nedenfor ser vi nærmere på, om virksomhedernes tilfredshed har betydning for graden af adfærdsloyalitet, målt dels som virksomhedens tilbøjelighed til at fraflytte kommunen og dels viljen til at anbefale kommunen over for andre virksomhedsledere. I figur 19 ses, at omkring hver femte virksomhed anser det for sandsynligt eller meget sandsynligt, at virksomheden inden for de næste fem år vil overveje at flytte virksomheden eller dele heraf til en anden kommune. Endvidere ses, at denne tendens er mere udbredt blandt utilfredse virksomheder (23%) end blandt tilfredse virksomheder (14%). I figur 19 ses, at omkring halvdelen af respondenterne erklærer sig enige eller meget enige i, at de godt kunne finde på at anbefale andre virksomhedsledere at etablere sig i virksomhedens hjemkommune. Tilfredshedsgraden ser også her ud til at afspejle sig i adfærdsloyalitet, idet 34% af de tilfredse virksomheder er helt enige i udsagnet imod kun 25% af de utilfredse virksomheder. 3.7 Virksomhedernes perception af information fra omverdenen vedrørende forhold i kommunen I figur 20 ses, opdelt på tilfredse og utilfredse virksomheder, hvordan respondenterne har oplevet den information, de modtager fra omverdenen vedrørende virksomhedens hjemkommune. Samlet set er det omkring halvdelen af virksomhederne, som mener, de overvejende eller udelukkende modtager positiv information om deres hjemkommune, men det er værd at bemærke, at der blandt de utilfredse virksomheder generelt er mindre tilbøjelighed til at opfatte positiv omtale fra omgivelserne. Omkring hver tiende virksomhed har overvejende eller udelukkende modtaget negativ information om deres hjemkommune fra omgivelserne, og selvom tendensen er mindre markant end for den positive omtale, så ser virksomhedens tilfredshed eller mangel på samme også her ud til at have betydning for opfattelsen af de informationer, der modtages. Det er værd at bemærke, at negativ omtale opfattes som mindst forekommende i den lokale avis. 26
27 Figur 19: Adfærdsloyalitet blandt virksomheder, der samlet set er henholdsvis tilfredse eller utilfredse med forholdene i kommunen Tilfredse virksomheder: (n=367) 1) Flytte hele/dele af virksomheden til en anden kommune? 12% 2% Helt usandsynligt Usandsynligt Sandsynligt Meget sandsynligt 29% 56% 1) Inkluderer kun de respondenter, der samlet set er tilfredse eller meget tilfredse med kommunen. Utilfredse virksomheder: (n=248) 1) Flytte hele/dele af virksomheden til en anden kommune? 17% 6% Helt usandsynligt Usandsynligt Sandsynligt Meget sandsynligt 47% 30% 1) Inkluderer kun de respondenter, der samlet set er utilfredse eller meget utilfredse med kommunen. 27
28 Figur 20: Adfærdsloyalitet blandt virksomheder, der samlet set er henholdsvis tilfredse eller utilfredse med forholdene i kommunen Tilfredse virksomheder: (n=367) 1) Jeg kunne godt finde på at anbefale andre virksomhedsledere at etablere sig i vores virksomheds kommune 34% Helt uenig Både/og -- 8% Helt enig 6% -- 34% 18% 1) Inkluderer kun de respondenter, der samlet set er tilfredse eller meget tilfredse med kommunen. Utilfredse virksomheder: (n=248) 1) Jeg kunne godt finde på at anbefale andre virksomhedsledere at etablere sig i vores virksomheds kommune 25% Helt uenig -- Både/og -- 10% Helt enig 5% 38% 22% 1) Inkluderer kun de respondenter, der samlet set er utilfredse eller meget utilfredse med kommunen. 28
29 Figur 21: Positiv og negativ perception fra omgivelserne, opdelt på henholdsvis tilfredse og utilfredse virksomheder Positiv omtale 50 Utilfreds Tilfreds % 44% 37% 45% 36% 44% 42% 49% 41% 48% 43% 40% 50% 29% 10 Omtale i TV Omtale med andre virksomhedsledere 0 Omtale i radio Omtale i lokale avis Omtale i landsdækkende avis Omtale blandt familie/venner Omtale i blandt forretningsforbindelser 29
30 Negativ omtale Utilfreds Tilfreds % 11% 11% 11% 11% 10% 9% 9% 9% 8% 8% 6% 6% 6% 2 0 Omtale i radio Omtale i lokale avis Omtale i landsdækkende avis Omtale blandt familie/venner Omtale i TV Omtale med andre virksomhedsledere Omtale i blandt forretningsforbindelser _ 3.8 Medlemskaber af netværk I figur 22 ses, at ca. hver tredje respondent er medlem af eller deltager i erhvervsrelaterede netværk i kommunen. Dette understreger betydningen af, at kommunerne yder virksomhederne en god service, idet virksomhedernes oplevelser, med god eller dårlig service fra kommunens side, hurtigt vil kunne spredes som positiv eller negativ word-of-mouth-kommunikation mellem flere virksomhedsledere. Langt størstedelen af virksomhederne havde kontakt til andre virksomheder gennem det lokale erhvervsråd. En del virksomheder havde endvidere kontakt gennem ERFA-grupper og branche-orienterede organisationer. Nogle havde kontakt gennem mere socialt orienterede organisationer f.eks Rotary. Interessant nok er hovedparten (38% procent-point ud af de 69%, som ikke er medlem) af de respondenter, som ikke pt. er med i noget netværk, interesserede i at komme det. 30
31 Figur 22: Medlem af lokale erhvervsrelaterede netværk? Nej - det har ingen interesse Nej, men interesseret Ja 31% 31% 38% 3.9 Virksomhedernes opfattelse af hjemkommunens styrker og svagheder samt forslag til, hvilke tiltag kommunen kan gøre. 19% af de deltagende virksomheder havde uddybende kommentarer til, hvilke styrker/fordele de mente, deres hjemkommune havde i forhold til andre kommuner. Hovedparten af virksomhederne fremhævede beliggenheden af kommunen som en særlig fordel, især den centrale fysiske beliggenhed i forhold til transport, arbejdskraft og uddannelse blev fremhævet. Herudover fremhævede flere deres aktive erhvervsråd, muligheden for udvikling sammen med andre virksomheder og kulturtilbud som styrker. Kun ganske få virksomheder fremhævede en lav pris på erhvervsjord som en styrke. 20% af de deltagende virksomheder havde kommentarer til, hvilke ulemper/ svagheder de mente, hjemkommunen havde i forhold til andre kommuner. Flere mente, at deres kommune havde et dårligt ry og en meget konservativ sagsbehandling omkring erhvervsforhold nogle mente endda, at deres kommune var direkte erhvervsfjendsk. Herudover fremhævede flere en dårlig infrastruktur 31
32 (veje, offentlig transport, o.lign.), en dårlig servicepolitik (børnepasning) og for passiv markedsføring af kommunen. Enkelte fremhævede endvidere manglen af store/andre virksomheder i kommunen (manglende dynamik, ensomhed), kommunen var med andre ord for lille. 18% af virksomhederne har bidraget med kommentarer til spørgsmålet om, hvilke tiltag kommunen kunne iværksætte dels for at tilgodese virksomheden og dels for at tiltrække flere virksomheder til kommunen. Hovedparten af virksomhederne mener, at kommunen bør være mere synlig, bygge et bedre image op og sørge for en bedre infrastruktur og servicetilbud. Endvidere bør de være med til at opbygge flere erhvervsnetværk og skabe mere innovation/dynamik blandt de eksisterende virksomheder, samtidig bør de sætte dækningsafgiften ned. Flere peger også på behovet for at skabe en bedre dialog mellem det kommunale system og erhvervslivet Sammenfatning I alt 932 virksomheder har besvaret spørgeskemaet, som danner grundlaget for denne rapports analyseresultater. Samtlige virksomheder, som indgår i stikprøven, er etableret i den nuværende kommune i perioden ud af 10 virksomheder angiver valg af lokalisering som en beslutning med en del eller mange overvejelser. I mere end 8 ud af 10 tilfælde indgik der ikke nogen alternativ kommune til virksomhedernes valgte lokaliseringskommune. Virksomhederne inddrager hyppigt personer uden for virksomheden, når der træffes beslutninger om, hvor virksomheden skal etablere sig. Forretningsforbindelser er klart den hyppigste influent, men også erhvervsejendomsmægler, bankforbindelse, revisor, erhvervsråd eller personer i kommunerne har bidraget med råd og informationer. Det er derfor vigtigt, at kommunerne gør en aktiv indsats for at markedsføre sig direkte over for virksomhederne, men også indirekte gennem påvirkning af erhvervsejendomsmæglere, banker, revisorer etc. Ser vi på, hvilke kriterier virksomhederne angiver som værende af betydning for deres valg af lokalisering, er det interessant, at ikke-økonomiske forhold, som eksempelvis skoleforhold, børnepasningsmuligheder, kultur og fritidsaktiviteter samt jobmuligheder for ægtefæller, vægtes relativt højt blandt mange af 32
33 virksomhederne. Virksomhedslederne, som i øvrigt selv bor i virksomhedens hjemkommune i tre ud af fire tilfælde, er sandsynligvis klar over, at sådanne forhold er vigtige i forhold til at kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft til virksomheden. Med hensyn til virksomhedernes tilfredshed med hjemkommunen, så er det kun halvdelen af virksomhederne, som udtrykker generel tilfredshed med deres hjemkommune. De ellers lavt vægtede økonomiske forhold (skatteniveau og dækningsafgift) sammen med kommunens erhvervspolitik er blandt de forhold, som virksomhederne er mest utilfredse med. Dette kunne tyde på, at de faktorer, som tiltrækker virksomheder, ikke nødvendigvis er identiske med faktorerne, der kan være med til at skabe utilfredshed blandt virksomhederne. Et forhold, der gør sig gældende blandt mange virksomheder i serviceindustrien, hvor initiativer til at skabe tilfredshed via motivationsfaktorer (eksempelvis en god rente i et pengeinstitut) er en nødvendighed, men ikke en tilstrækkelighed, eftersom det er mindst lige så vigtigt at fokusere på at undgå problemer med de faktorer, som kan skabe utilfredshed (eksempelvis en lang kø ved kassen eller en uvenlig bankmedarbejder). Paradoksalt nok er kun hver femte virksomhed enig i, at deres nuværende kommune giver dem bedre forhold, end de vil kunne opnå ved at være placeret i en alternativ kommune. Denne andel er relativ lav set i lyset af, at omkring halvdelen af virksomhederne erklærer sig tilfredse med forholdene i kommunen og er sandsynligvis udtryk for, at virksomhedernes tilfredshed mere er udtryk for en tilstand af inerti frem for en egentlig præference. Dette bekræftes yderligere ved, at der ikke er væsentlige forskelle mellem tilfredse og utilfredse virksomheder med hensyn til opfattelsen af, om hjemkommunen tilbyder bedre forhold, end virksomheden vil kunne opnå i en anden kommune. Omkring hver femte virksomhed anser det for sandsynligt eller meget sandsynligt, at virksomheden inden for de næste fem år vil overveje at flytte virksomheden eller dele heraf til en anden kommune, og det er værd at bemærke, at denne tendens er mest udbredt blandt de utilfredse virksomheder. Halvdelen af respondenterne erklærer sig enige eller meget enige i, at de godt kunne finde på at anbefale andre virksomhedsledere at etablere sig i virksomhedens hjemkommune, men også her er der mere negativ respons fra de utilfredse virksomheder. 33
34 Hver tredje respondent er medlem af eller deltager i erhvervsrelaterede netværk i kommunen, men nok så interessant er det, at der blandt de virksomheder, som pt. ikke er medlem af noget netværk, er en udpræget interesse for at komme med i et netværk. Vi har med denne oversigtsrapport forsøgt at kortlægge centrale forhold omkring virksomhedernes valg af lokalisering og ikke mindst deres tilfredshed med og loyalitet over for den nuværende hjemkommune. Det generelle indtryk af analyserne er, at virksomhedernes valg af lokalisering i mange tilfælde er baseret på en del overvejelser, og at virksomhederne ofte inddrager råd og vejledning fra personer uden for virksomheden. Under halvdelen af virksomhederne er tilfredse med forholdene i deres nuværende hjemkommune, og flere virksomheder anser det for sandsynligt, at de inden for de næste fem år vil flytte virksomheden eller dele heraf til en anden kommune. På den baggrund synes der klart at være behov for, at kommunerne i højere grad forsøger at tilpasse deres erhvervshandlingsplaner i en retning, som imødekommer de behov og krav, virksomhederne stiller til deres hjemkommuner. Som nævnt i indledningen er analyseresultaterne i denne rapport udelukkende præsenteret i en aggregeret form, hvor der således ikke er set på virksomhedseller kommunerelaterede forskelle, eksempelvis virksomhedernes forretningsområder eller kommunernes geografiske placering. 34
35 Jan Møller Jensen er lektor ved Institut for Marketing & Management, Syddansk Universitet, Odense, hvor han underviser i marketing, konsumentadfærd og markedsanalyse. Hovedparten af hans forskning er fokuseret på konsumentmarkedet (bl.a. indenfor loyalitetsadfærd, internetkøb og turisme), men han har, som i nærværende forskningsprojekt, ved flere lejligheder været involveret i udformning og gennemførelse af kvantitative spørgeskemaundersøgelser på det industrielle marked. Per Servais, Ph.D. er lektor ved Institut for Marketing & Management, Syddansk Universitet, Odense, hvor han underviser i Industriel Markedsføring og internationalisering. Hovedparten af hans forskning er fokuseret på små- og mellemstore virksomheder på det industrielle marked (internetkøb, cobranding, internationale indkøb). Han er involveret i en række forskningsprojekter omkring internationale opstartsvirksomheder. Yderligere information Center for Småvirksomhedsforskning Det samfundsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet Engstien 1 DK-6000 Kolding Tel.: Fax.: cesfo@sam.sdu.dk ISBN: ISSN: Web:
Erhvervslivets rammebetingelser i Aalborg Kommune - metodenotat
Erhvervslivets rammebetingelser i Aalborg Kommune - metodenotat Ina Drejer Allan Næs Gjerding IMPAKT, Institut for Økonomi og Ledelse Juni 2016 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Data... 4 Beskrivelse af de deltagende
Læs mereVirksomhedernes tilfredshed med deres hjemkommune. - en opfølgning på 2005 undersøgelsen
Virksomhedernes tilfredshed med deres hjemkommune - en opfølgning på 2005 undersøgelsen Rapporten er udarbejdet af Jan Møller Jensen og Per Servais Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet
Læs mereERHVERVSKLIMA ANALYSE
2015 ERHVERVSKLIMA ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KOMMUNALT ERHVERVSKLIMA 2015... 4 LÆSEVEJLEDNING: INDEKSERING... 4 KOMMUNALE RAMMEVILKÅR... 5 IMAGE... 6 KOMMUNAL SERVICEKULTUR...
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereResumé: Erhvervslivets rammebetingelser i Aalborg Kommune en virksomhedsbaseret analyse af betydning og tilfredshed
Resumé: Erhvervslivets rammebetingelser i Aalborg Kommune en virksomhedsbaseret analyse af betydning og tilfredshed Om analysen Analysen er baseret på telefoninterviews med personer fra ledelsen i 819
Læs mereBUSINESS FAXE 2014 ERHVERVSKLIMAANALYSE
BUSINESS FAXE 2014 ERHVERVSKLIMAANALYSE Indhold Baggrund... 2 Vejledning til læsning af rapporten... 3 Hovedkonklusion... 4 Kommunale rammevilkår... 5 Barrierer for vækst... 6 Image... 8 Kommunal sagsbehandling...
Læs mereKommunaldirektører: Nu har vi fokus på virksomhedernes forhold
Annette Christensen, fagleder anch@di.dk, 2829 8384 SEPTEMBER 19 Kommunaldirektører: Nu har vi fokus på virksomhedernes forhold Rundt om i landets kommuner har man i dag større fokus på at skabe et godt
Læs mereSammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.
Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER
Læs mereTILFREDSHEDS- ANALYSE 2017
TILFREDSHEDS- ANALYSE 2017 Indhold MEDLEMSTILFREDSHED... 4 TILFREDSHED M. ORGANISATIONEN... 5 Tilfredshedsperformance... 5 PRIORITERINGSKORT... 6 Det prioriterer medlemmerne... 6 TILFREDSHED M. YDELSER...
Læs mereERHVERVSANALYSE 2018
ERHVERVSANALYSE 2018 Analysens resultater bygger på besvarelser af et online-survey udsendt til virksomheder med adresse i Kolding kommune, 465 virksomheder svarede på undersøgelsen, heriblandt 159 medlemmer
Læs mereMetodenotat til analysen:
Metodenotat til analysen: Betydning af forsinkelser ved Limfjorden for nordjyske virksomheder Dette metodenotat beskriver den anvendte metode i analysen Betydning af forsinkelser ved Limfjorden for nordjyske
Læs mereF O R S I N K E L S E R N E S B E T Y D N I N G F O R E R H V E RV S L I V E T - E T S U P P L E M E N T T I L V V M - R E D E G Ø R E L S E N
BETYDNING AF FORSINKELSER VED LIMFJORDEN FOR NORDJYSKE VIRKSOMHEDER FORSINKELSERNES BETYDNING FOR ERHVERVSLIVET - ET SUPPLEMENT TIL VVM-REDEGØRELSEN Transport og infrastruktur er en forudsætning for at
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009
Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...
Læs mereDET KOMMUNALE ERHVERVSKLIMA PÅ LOLLAND- FALSTER 2016
DET KOMMUNALE ERHVERVSKLIMA PÅ LOLLAND- FALSTER 2016 2 INDHOLD INDLEDNING 3 HOVEDKONKLUSIONER 3 4 LÆSEVEJLEDNING: INDEKSERING 4 KOMMUNALE RAMMEVILKÅR 5 IMAGE 6 KOMMUNAL SERVICE 7 INFRASTRUKTUR 10 KOMMUNEN
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ
ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereRapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014
Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...
Læs mere2015 KONJUNKTUR ANALYSE
2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...
Læs mereEfter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012
Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder
Læs mereERHVERVSKLIMA- ANALYSE 2017
ERHVERVSKLIMA- ANALYSE 2017 Indhold OVERBLIK ERHVERVSKLIMA FAXE KOMMUNE... 3 LOKALE RAMMEVILKÅR... 4 ERHVERVSKLIMAET... 5 Tilfredshed med rammevilkår... 5 INFRASTRUKTUREN I KOMMUNEN... 6 Tilfredshed med
Læs mereBorgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg
Læs merePendlermåling Øresund 0608
Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at
Læs mereBrugerundersøgelse 2014
19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var
Læs mereVirksomhederne ser positivt på globaliseringen
D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge
Læs mereHvordan sikres et stærkt lokalt erhvervsliv?
A Claus Aastrup Seidelin, Seniorchefkonsulent clas@di.dk, 2779 6422 Kristian Binderup Jørgensen, Ledende økonom kbj@kraka.org, 3140 8705 SEPTEMBER 2019 Hvordan sikres et stærkt lokalt erhvervsliv? Virksomheder,
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012
Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereUndersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder
Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Der er kommunalvalg den 19. november 2013. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med en række Håndværker-
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Læs mereVækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland
VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen
Læs mereIKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland
Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene
Læs mereAgri College Aalborg
VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Landbrugsudd. 64,9 75,3 52,6 Administration og information Rekruttering af elever 64,0 Skoleperiodernes indhold 64,7 69,4
Læs mereLandbrugsstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse 2017
Landbrugsstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse 2017 Rapport RAMBØLL 19-12-2017 Indhold 3 Indledning Kort om undersøgelsen samt indledning 4 Overordnede konklusioner Udvikling siden 2013 og 2015, på tværs
Læs mereErhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference
Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår
Læs mereNÅR VIRKSOMHEDEN BESTILLER FLYTTEBIL
1 NÅR VIRKSOMHEDEN BESTILLER FLYTTEBIL INTRO Når virksomheden bestiller flyttebil er en rapport, der belyser virksomhedernes vækstvilkår og bosætning. Analysen søger at forstå, hvad virksomhederne lægger
Læs mereVirksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.
Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,
Læs mereSURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i
- Virksomhedernes adgang til finansiering i 2013 SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt
Læs mereUNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI
UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden
Læs mereUndersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening
Undersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening Der er kommunalvalg den 19. november 2013. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med en
Læs mereUndersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore
Undersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore virksomheder Den demografiske udvikling i Danmark forventes at betyde, at der frem mod 2040 vil være ca. 350.000 færre i den erhvervsaktive alder end
Læs mereAarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012
Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført
Læs mereSURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL
Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen
Læs mereGodt erhvervsklima giver arbejdspladser
September 2012 Godt erhvervsklima giver arbejdspladser AF KONSULENT NIKOLAJ PILGAARD, NIPI@DI.DK Blot halvdelen af landets virksomheder er tilfredse med det lokale erhvervsklima, og næsten hver femte er
Læs mere- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg
FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode
Læs mereAnalyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet
Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk
Læs mereKundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande
Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet
Læs mereVTU. Media College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Grafisk tekniker Digital medie Mediegrafiker
VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 214 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 65,8 76,8 51, Administration og information Rekruttering af elever 6,8 67,6 Skoleperiodernes indhold Motivation 68,5 Elevens
Læs mereEfteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild
Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...
Læs mereRapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder
Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Udarbejdet af Oxford Research A/S for LO Marts 2007 Revi- Forfatter: jbe Sidst gemt: 21-03-2007 10:56 Sidst
Læs mereTrivselsmåling på Elbæk Efterskole
Trivselsmåling på Elbæk Efterskole 27/6-2017 Social trivsel Er du glad for din skole? Meget tit 35 53,8 45 60 80 57,1 Tit 20 30,8 26 34,7 46 32,9 En gang i mellem 10 15,4 3 4 13 9,3 Sjældent 0 0 0 0 0
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009
Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, april 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1.
Læs mereFri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
Læs mereEn temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune
En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser
Læs merePenge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public
Penge- og Pensionspanelet Resultaterne og spørgsmålene i undersøgelsen om unges lån og opsparing, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet. 2 Om undersøgelsen Undersøgelsen
Læs mereVirksomhederne mere tilfredse med erhvervsklimaet
September 2013 Virksomhederne mere tilfredse med erhvervsklimaet Af konsulent Nikolaj Pilgaard Virksomhederne er blevet stadig mere tilfredse med det lokale erhvervsklima siden 2010. Især de større virksomheder
Læs mereIndholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste
Startside Forrige Næste Erhvervslivet og Femer Forventninger hos erhvervslivet i Storstrøms amt til en fast forbindelse over Femer Bælt Copyright Dansk Industri og Idé-komiteen vedr. infrastruktur i Storstrøms,
Læs mereDe faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013
De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation
Læs mereBygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012
Bygholm Dyrehospital Kundetilfredshed 2012 HOVEDKONKLUSIONER 114 gennemførte besvarelser giver umiddelbart et validt billede af tilfredsheden på Bygholm Dyrehospital, men antallet er relativt lavt dataindsamlingsperiodens
Læs mereRegion Midtjylland i en international verden
20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore
Læs mereStudiestartsundersøgelsen 2018
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2018 (dækkende studiestartsårgang 2018) Diplomingeniøruddannelsen i Kemi og Bioteknologi TEK Uddannelse Januar 2019 Materialet er udarbejdet af TEK Uddannelse,
Læs mereStyle og Wellness College
VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 201 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 72,6 6,9 Administration og information Rekruttering af elever 67,5 Skoleperiodernes indhold Motivation 73,6 76,6 Elevens kompetencer
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies
Læs mereHjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012
Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion
Læs mereMedia College Aalborg
VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 202 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 55,9 Administration og information 64,5 47,7 Rekruttering af elever 63,2 63,8 Skoleperiodernes indhold Motivation 69, 77,7
Læs merePå spørgsmålet, om det har betydning for vurderingen af Region Midtjylland som en attraktiv arbejdsplads svarer 63 % ja, mens 24 % svarer nej.
Evallueriing aff spørgeskemaundersøgellse vedr.. bruttollønsordniinger majj 2011 Evaluering af spørgeskemaundersøgelse vedr. bruttolønsordninger. Maj 2011 Konklusioner Undersøgelsen er gennemført for at
Læs mereVTU. Metal College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse
VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Industriteknikerudd. Tilfredshed 65,0 Loyalitet 81,6 52,8 Administration og information Rekruttering af elever 54,0 67,8
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereTemperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014
Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE AF SAGSBEHANDLINGEN I ADOPTIONSNÆVNET OG SEKRETARIATET
2010 BRUGERUNDERSØGELSE AF SAGSBEHANDLINGEN I ADOPTIONSNÆVNET OG SEKRETARIATET Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 Felt og fremgangsmåde 3 2. Basisoplysninger om respondenterne 3 3. Kontakten til Adoptionsnævnets
Læs mereVTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker.
VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 71,0 77,6 62,4 Administration og information Rekruttering af elever 58,7 71,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 72,4 72,1
Læs mereaf integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler
UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference
Læs mereTema 2: Udfordringer
Analyse af danske virksomheders investeringer Fordele og udfordringer ved at investere i Danmark Tema 2: Udfordringer - Virksomhederne vurderer Danmarks attraktivitet som investeringsland med et gennemsnit
Læs mereSCULPTURE BY THE SEA 2011
SCULPTURE BY THE SEA 2011 RAPPORT GÆSTEANALYSE AUGUST 2011 INDHOLD 1 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 HVOR KOMMER GÆSTERNE FRA? Side 6 3 HVORDAN BESØGES UDSTILLINGEN? Side 9 4 HVAD SYNES DE OM UDSTILLINGEN?
Læs mereStudiestartsundersøgelsen 2018
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2018 (dækkende studiestartsårgang 2018) Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing TEK Uddannelse Januar 2019 Materialet er udarbejdet
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLP
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,
Læs mereUndersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.
Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse
Læs mereVTU. Dental College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Tandklinikassistent. Dental College 70,7 69,4 72,4
VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Tandklinikassistent 70,7 72,4 69,4 Administration og information Rekruttering af elever 71,6 71,1 Skoleperiodernes indhold
Læs mereASE ANALYSE Marts 2013
I en ASE analyse fra 2012 blev det slået fast, at mange konkursramte ikke har mulighed for at starte ny virksomhed, selvom ønsket er til stede. Undersøgelsen viste, at kreditorerne i høj grad blev oplevet
Læs mereARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE
2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereTech College. Rapport for Food-, Style & Wellness- og Dental College Indslusningsevaluering august 2015 (Campus 2)
Tech College Rapport for Food-, Style & Wellness- og Dental College Indslusningsevaluering august 2015 (Campus 2) 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 3 1.1. Svarprocent... 3 1.2. Rapportens indhold
Læs mere1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100+
Virksomhedstilfredshedsundersøgelse for Brønderslev Kommune Jobcenter Brønderslev har i samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL) gennemført en undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrets
Læs mereERHVERVSLIVETS FORVENTNINGER PÅ LOLLAND- FALSTER 2016
ERHVERVSLIVETS FORVENTNINGER PÅ LOLLAND- FALSTER 2016 2 INDHOLD INDLEDNING 3 HOVEDKONKLUSIONER 3 KONJUNKTURINDEKS 4 LÆSEVEJLEDNING 4 RESULTAT AF KONJUNKTURINDEKS ANALYSE 5 KONJUNKTURKORT 6 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION
Læs mereFire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri
27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.
Læs mereMotivation for selvstændighed
Motivation for selvstændighed Selvstændige motiveres af frihed, men hæmmes af offentligt bureaukrati Den største motivation for at stifte sin egen virksomhed er, at man selv vil træffe beslutningerne.
Læs mereFaxe Kommunes erhvervsklima
Analyse af Faxe Kommunes erhvervsklima Udarbejdet af Dansk Erhvervsfremme for Business Faxe Oktober 2012 Dansk Erhversfremme 16. oktober 2012 Baggrund og analysefokus Denne analyse er blevet udarbejdet
Læs mereTHE TALL SHIPS RACES 2013
THE TALL SHIPS RACES 2013 RAPPORT GÆSTEANALYSE JULI 2013 Indhold INDHOLD 1 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 HVOR KOMMER GÆSTERNE FRA? Side 6 3 HVORDAN BESØGES BEGIVENHEDEN? Side 9 4 HVAD SYNES DE OM
Læs mereStudiestartsundersøgelsen 2018
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2018 (dækkende studiestartsårgang 2018) Ingeniøruddannelserne på SDU TEK Uddannelse Januar 2019 Materialet er udarbejdet af TEK Uddannelse, januar 2019.
Læs mereStudiestartsundersøgelsen 2018
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2018 (dækkende studiestartsårgang 2018) Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik TEK Uddannelse Januar 2019 Materialet er udarbejdet af TEK Uddannelse,
Læs mereVirksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet
Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...
Læs mereSelvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance
Læs mereElektroniske netværk og online communities
Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk
Læs mereResultater Spor 1: Arbejdsvilkår
Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Næsten 40% af de universitetsansattes tid bliver brugt til forskning og lidt under 30% af tiden bruges på undervisning. Når alle timerne lægges sammen, så får man en arbejdsuge
Læs mereBOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer
Læs mereStudiestartsundersøgelsen 2018
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2018 (dækkende studiestartsårgang 2018) Civilingeniøruddannelsen i Lærings- og Oplevelsesteknologi Materialet er udarbejdet af TEK Uddannelse, januar 2019.
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.
Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens
Læs mereResultater fra smv-undersøgelse. Undersøgelse blandt 901 danske virksomheder December 2018
Resultater fra smv-undersøgelse Undersøgelse blandt 901 danske virksomheder December 2018 Hovedparten af virksomhederne forventer en stigning i deres omsætning det kommende år Hvad er dine forventninger
Læs mere07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark
7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Kandidatintroduktion 2017 Ingeniøruddannelserne SDU Fakultetsniveau
Det Tekniske Fakultet Kandidatintroduktion 2017 Ingeniøruddannelserne SDU Fakultetsniveau Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens svarprocent... 3 Resultater...
Læs mere