Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne
|
|
- Karina Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet og på de specialiserede socialområde for voksne. Værktøjet er rettet mod ledere og sagsbehandlere i myndighedsteamet. Formålet med værktøjet er, at afdække forskelle og ligheder i myndighedsteamets visitationspraksis og på den baggrund udvikle den socialfaglige styringspraksis i retning af ensartethed i visitationerne på tværs af sagsbehandlerne. Værktøjet giver mulighed for at afdække forskelligheder i konkrete visiterede sager og dermed styrke områdets styring, både fagligt og økonomisk. Værktøjet tager udgangspunkt i række fiktive sager der analyseres, og bygger på gældende politikker på området, så som politisk vedtagne kvalitetsstandarder, lovgivning, samt procesmæssige vilkår. Denne pjece giver en introduktion til værktøjets formål, opbygning og metode. Indholdet i værktøjet Værktøjet består af en række forskellige elementer: En overordnet beskrivelse af værktøjet En enkel procesguide for selvanalysen i trin et Korte sagsbeskrivelser/vignetter på hhv. børne-famileområdet og det specialiserede socialområde for voksne Skemaer til brug opsamling på selvanalysen ([Skema 1] og [Skema 2] Oversigt over spørgsmål til brug for selvevalueringen af den aktuelle styringspraksis i trin tre. Formål med værktøjet Målet med værktøjet er at klæde myndighedsansvarlige ledere på, til faglige og styringsmæssige drøftelser med sagsbehandlere og rådgivere på det specialiserede sociale område. Drøftelser om hvordan typer af sager skal vurderes med henblik på foranstaltningstyper. Værktøjet er tænkt som en hjælp til selvhjælp i organisationen, og går tæt på hverdagen hos den enkelte sagsbehandler eller rådgiver, for at afdække de
2 forskelligheder der naturligt vil findes i et fagprofessionelt miljø med mange komplekse sager. Det afgørende for brugen af værktøjet er, at det tages i anvendelse ud fra et åbent perspektiv om, at alle udfører sine opgaver bedst muligt og at der altid er andre måder at se en opgave løst på. Netop udfordringen med at se opgaver løst anderledes er også den største styringsmæssige udfordring på det specialiserede område. Hvis der eksempelvis er lagt budget til en bestemt type af foranstaltning, hvor man regner med at der vil være 50 brugere, men der visiteres 100, vil det være væsentligt at få afdækket om det skyldes flere borgere, ændrede sagsgange, forskelligheder i visitationspraksis eller andre årsager. Det vil dette værktøj kunne afdække. Fokus rettes dermed også på den økonomiske del af det specialiserede område, hvor det må stå klart, at ingen faglighed på dette område kan stå alene i et styringsmæssigt perspektiv. Med andre ord: faglighed og økonomi skal gå hånd i hånd. Opbygning af værktøjet Værktøjet er et selvhjælpsværktøj, der giver mulighed for konkrete drøftelser om styring af det specialiserede sociale område, og afdækker forskelligheder og mangler i de afgørende styringssammenhænge. Det er derfor afgørende at værktøjet kommer hele vejen rundt om visitationsarbejdet. Dette sikres igennem 2 procestrin: Trin 1: Afdækning af praksis gennem selvanalyse fokus er på niveauer og ensartethed Trin 2: Planlægning af indsatser på baggrund af trin 1 hvad skal vi i gang med nu, for at blive bedre? Trin 3: Evaluering af den overordnede styringspraksis hvilke styringsmæssige tiltag er der brug for? 2
3 De enkelte trin er tilrettelagt således, at der kan arbejdes med dem ved relativt enkle indsatser. Det anbefales, at der arbejdes trin for trin, således at der sikres en sammenhæng mellem de overordnede styringsbehov: Først afdækkes forskelle og ligheder i vurderingen af den enkelte sags indhold (trin 1), hvorefter der formuleres af indsatsbeskrivelser for hvad skal der skal igangsættes for at blive bedre (trin to). Til slut evalueres styringspraksissen på baggrund af trin et og to, hvilket udmøntes i konkrete handlinger, fx udarbejdelse af kvalitetsstandarder, budgetproces med pris og mængder etc. Værktøjets trin kan bruges i den sammenhæng, som er beskrevet ovenfor, man de enkelte elementer kan også bruges hver for sig, men det er dog et krav, at trin to kommer efter trin et. Trin et kan dog bruges selvstændigt, men udbyttet bliver størst, ved at bruge det på baggrund af trin et og to. Trin tre kan ligeledes bruges selvstændigt uden de to foregående trin. Nedenfor følger en nærmere beskrivelse af de enkelte trin Trin et Selvanalyse og afdækning Trin et består i en selvanalyse af den aktuelle visitationspraksis i myndighedsteamet. På baggrund af den enkelte sagsbehandlers gennemgang af et antal fiktive sager drøftes den aktuelle visitationspraksis i teamet. Formålet med trin et er, at få identificeret ligheder forskelle mellem de enkelte sagsbehandleres praksis med hensyn til indstilling til indsatser og udmåling af ydelser overfor borgerne. På den baggrund identificere de områder, hvor der skal sættes ind med konkrete indsatser i trin 2. Til brug for selvanalysen er der udarbejdet en række fiktive sager som er kortfattet beskrevet i vignetter som oplyser sagen. Der er udarbejdet ni sager for børneområdet og seks for voksenområdet. Hensigten med at have flere sager er, at komme rundt om de centrale socialfaglige og styringmæssige problemstillinger der er på hvert område. Forløbet i trin et er. Fælles møde med sagsbehandlere og leder, hvor formålet med og processen for selvanalysen drøftes og aftales. Tidsforbrug ca. en time. Sagsbehandlerne gennemgår de udleverede sager og udfylder [Skema 1] for hver sag. Tidsforbruget hertil vil være to til fire timer pr. sagsbehandler. 3
4 Efter udfyldelse af [Skema 1] overføres de enkelte sagsbehandleres overvejelser og indstillinger til [Skema 2]. Der oprettes et [Skema 2] for hver sag, således at resultatet fra de enkelte sagsbehandlere fremgår side om side. Fælles møde med sagsbehandlere og leder, hvor de enkelte sager drøftes igennem på tværs af sagsbehandlerne, og hvor der identificeres generelle indsatsområder til behandling i trin 2. Trin et kan bruges uden de efterfølgende trin to og tre. Det er KL s erfaring, at en selvstændig gennemførelse af trin et giver en stærk fælles læring i sagsbehandlergruppen med mange aha oplevelser. Dette vil danne grundlag for en mere ensartet sagsbehandling i fremtiden og kunne være fælles fagligt gods i senere socialfaglige drøftelser blandt sagsbehandlerne. Trin to Formulering af indsatsområder På baggrund af selvanalysen og afdækning af indsatsområder i trin 1 udvælger ledelsen (evt. i samarbejde med medarbejderne) de to til fem mest centrale områder der skal arbejdes videre med i visitationsteamet. Identifikationen af de vigtigste indsatsområder kan ske ved hjælp af følgende kriterier: Områder, hvor der er store forskelle mellem sagsbehandlernes vurdering af typen af den indsats der bør iværksættes. Områder, hvor der er store forskelle mellem sagsbehandlernes vurdering af omfanget af den indsats der bør iværksættes. 4
5 Områder, hvor forskellene imellem sagsbehandlernes vurdering af den indsats der bør iværksættes har stor økonomisk konsekvens fx fordi målgruppen er stor og selv små forskelle i indsats har stor konsekvens for det samlede økonomiske forbrug på området. For hvert af de udvalgte områder skal der nu laves en indsatsbeskrivelse. Eksempel på indsatsbeskrivelse: Der er i trin 1 konstateret stor forskellighed i, hvorledes der i sagsbehandlerteamet visiteres bostøtte efter SEL 85 til voksne med psykiske problemer og alkoholmisbrug. Særligt er der forskelle i antal timer der visiteres til. Dette har stor betydning for det økonomiske forbrug. Det skal sikres, at der visiteres mere ensartet i hovedparten af denne type sager. Det udarbejdes derfor en sagsgangsbeskrivelse, samt vejledning til sagsbehandlerne. Det anbefales, at der udarbejdes en intern handleplan på baggrund af indsatsbeskrivelsen, som beskriver, hvem der er ansvarlig for igangsætning, udarbejdelse af materialer, samt implementering og opfølgning på om indsatsen er indfriet. Det er tanken med værktøjet, at der efter en periode igen gennemføres en afdækning på de områder, hvor der har været igangsat indsatser. Det vil sige, at der ikke nødvendigvis behøver at ske en gennemgang af alle tre trin igen, men at der følges op på de berørte indsatsområder. Trin tre Evaluering af styringspraksis Sidste trin i værktøjet handler om at se på systematikken i sagsbehandlingen og om hvordan der sikres en god socialfaglig og økonomisk styring. Der er fokus på de vilkår, der skal være på plads til at sikre en god styring af det specialiserede område. Formålet med trin tre er, at få identificeret, hvilke tiltag der skal etableres, for at forbedre den faglige og økonomiske styring af området. Denne del af værktøjet retter sig mod de analyser der er gennemgået i trin et og to og vil derfor i nogle tilfælde allerede være beskrevet i indsatserne under disse trin. Opgaven i dette trin 3 vil derfor blive at samle trådene. Når trådene skal samles, handler det om at få et samlet overblik over styringen af området, lige fra det politiske niveau til den konkrete visitiation. 5
6 Trin tre kan også gennemføres uafhængigt af trin et og to. I dette tilfælde vil trin tre være en analyse af den aktuelle styringsmæssige praksis og vilkår for styring på området. Metoden i trin tre er lige som i trin 1 en spørgemetode. Der skal spørges ind til en række overordnede styringsmæssige forhold. Forløbet i tin tre er: Afholdelse af fællesmøde med sagsbehandlere og leder i visitationsteamet inklusive de administrative medarbejdere med tilknytning til området. o Gruppeproces, hvor medarbejderne i gruppe på tre til fire personer drøfter nedenstående spørgsmål. Det er ikke nok at svare ja eller nej til spørgsmålet men også hvordan gør vi i praksis. o Plenum, hvor svarerne fra de enkelte grupper drøftes med henblik på at få klarlagt den aktuelle styringsmæssige praksis. Derudover afdækkes medarbejdernes holdning til de styringstiltag, spørgsmålene bringer i spil. Udpegning af de vigtigste indsatsområder med henblik på at forbedre styringen på området. Dette kan enten foregå i plenum eller ved en ledelsesmæssig proces. Kriterierne for udvælgelse af indsatser kan være: o Hvor godt gør vi dette nu? o Hvad er de styringsmæssige og økonomiske konsekvenser af at vi ikke gør dette? o Er der noget der let kan gennemføres, og som vil have en god styringsmæssig effekt? Udarbejdelse af handleplaner med mål, aktiviteter og opfølgning med henblik på, at få gennemført forandringer på de udvalgte indsatsområder fx udarbejdelse af kvalitetsstandar-der, budgetproces med pris og mængder mv. Gennemførelse og opfølgning af handleplanerne. 6
7 Spørgsmål til brug for evaluering af den styringsmæssige praksis Følgende spørgsmål indfanger de væsentligste forhold omkring vilkårene for styring af området: 1. Er der udarbejdet kvalitetsstandarder for alle -områder der er vedtaget af politikerne? 2. Er der politisk vedtaget en strategi for, hvorledes det pågældende område skal udvikle sig de kommende 3-5 år? 3. Anvendes de vedtagne kvalitetsstandarder i visitationsarbejdet? Hvis ja, er de anvendelige? 4. Er der politisk opbakning til sagsafgørelser i visitationen eller nytter det at klage til politikerne? 5. Anvendes et dispositionsregnskab til budgetlægning og opfølgning indeholdende oplysninger om både mængder og priser? 6. Hvordan og hvornår orienteres politikerne om udviklingen i budget og antal borgere som modtager ydelser? 7. Er der løbende drøftelser mellem fagdirektør og budgetansvarlig leder for området, hvor budget og antal borgere drøftes? 8. Hvorledes udarbejdes budgettet. Anvendes nuværende mængder og priser eller bygges budgettet på fremskrivninger? God fornøjelse med arbejdet Spørgsmål vedrørende brug af værktøjet kan rettes til chefkonsulent Peter Bogh (peb@kl.dk) 7
Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan!
Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses Spørg KLK hvordan! Mange kommuner har svært ved at holde styr på økonomien på det specialiserede socialområde (børn og unge med særlige behov
Læs mereKvalitetsstandard 85
Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede
Læs mereTemperaturmåling af styringen af det specialiserede socialområde
Temperaturmåling af styringen af det specialiserede socialområde Kommunaløkonomisk Forum 2011 Temperaturmåling af styringen af det specialiserede socialområde Der har i de seneste år været stor fokus på
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereBaggrunden for arbejdet med kvalitetsstandarder på handicapområdet i Borgercenter Handicap
Bilag 1 Den 12. februar 2019 Baggrunden for arbejdet med kvalitetsstandarder på handicapområdet i Borgercenter Handicap Baggrund for opstart af arbejdet Borgercenter Handicap indleder arbejdet med at beskrive
Læs mereVoksenudredningsmetoden.
Voksenudredningsmetoden. Pjece om metoden Maj 2011 1 Voksenudredningsmetoden en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap- og udsatte voksneområdet Socialministeriet og KL har udviklet en ny
Læs mereVejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren
Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii. Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson
Læs mereINDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Køge Kommune. Rapport vedrørende observation af visitationsmøde. Juni
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Køge Kommune Rapport vedrørende observation af visitationsmøde Juni 2015 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse 1 2 3 4 5 INDLEDNING... 3 BDO S VURDERING AF RETNINGSLINJER OG VISITATIONSUDVALGETS
Læs mereHandleplan og prioriterede indsatsområder på baggrund af BDO s anbefalinger Center for Unge (CFU)
Handleplan og prioriterede indsatsområder på baggrund af BDO s anbefalinger Center for Unge (CFU) 1. Indledning På baggrund af budgetstyringsanalysen og de heraf afstedkomne anbefalinger fra BDO, er følgende
Læs mere[Indsæt billede fra image Shopperen] RAPPORT VEDRØRENDE ANALYSE OG ANBEFALINGER TIL DEN FAG- LIGE STYRING PÅ SOCIALOMRÅDET FOR VOKSNE
[Indsæt billede fra image Shopperen] RAPPORT VEDRØRENDE ANALYSE OG ANBEFALINGER TIL DEN FAG- LIGE STYRING PÅ SOCIALOMRÅDET FOR VOKSNE Albertslund Kommune Februar 2019 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Deskresearceh
Læs mereSOCIALOMRÅDET Ved Niels Arendt Nielsen, Kontorchef for Socialpolitik, KL.
SOCIALOMRÅDET Ved Niels Arendt Nielsen, Kontorchef for Socialpolitik, KL Emner KL s socialudvalg vi skal gentænke socialpolitikken! Nødvendigt med en anden dagsorden! Styring af det specialiserede socialområde
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Læs mereVEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE
VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE Indledning Formålet med effektkæden er at have et værktøj til at planlægge og styre vores indsatser efter, hvad der giver effekt for borgerne. Samtidig kan effektkæden bruges
Læs mereVejledning til formidling af ledelsesinformation
Vejledning til formidling af ledelsesinformation Formidlingen betyder meget for at opnå en god og hensigtsmæssig anvendelse af ledelsesinformation. Derfor anbefales det, at formidlingen tilrettelægges
Læs mereTrivselstermometeret
Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere
Læs mereÅrsrapport Kommunalt Tilsyn Handikap og psykiatri
Årsrapport Kommunalt Tilsyn 2014 Handikap og psykiatri Tilsynsenheden Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Mia Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Joan Dahl Nørgaard
Læs mereFormålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.
Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12
Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb Ansøgningsfrist d.
Læs mereMariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem
Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem Godkendt af Byrådet den xxxx Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Støtte i eget hjem
Læs mereTilsyn Uanmeldt tilsyn. 5. december Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen
Tilsyn Uanmeldt tilsyn 5. december 2014 Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning
Læs mereKommissorium: Opbremsning af udgiftsvækst på det specialiserede socialområde Forandring i Budget 2019
Kommissorium: Opbremsning af udgiftsvækst på det specialiserede socialområde Forandring i Budget 2019 December 2018 Økonomistaben/Susanne Tilma 1. Baggrund for forandringen Der kan på landsplan fortsat
Læs mereVoksenudredningsmetoden.
. Pjece om metoden til udførere på handicap- og udsatte voksenområdet Maj 2011 Indsæt titel via File -> Properties -> Summary Voksenudredningsmetoden en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap-
Læs mereTemperaturmåling på beskæftigelsesområdet
KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet Faglig
Læs mereKvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold
Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.
Læs mereØkonomistyring af tværgående løsninger
Økonomistyring af tværgående løsninger Inspiration fra en analyse i fem kommuner Projektchef Camilla T. Dalsgaard Økonomikonsulentens Årsmøde Kolding 13. marts 2019 Baggrund - de store spørgsmål Mange
Læs mereBørn og familie udførerområdet Aftalemål November 2016
Børn og familie udførerområdet Aftalemål 2017 November 2016 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs merePROJEKT - UDSATTE FAMILIER
PROJEKT - UDSATTE FAMILIER Målgruppe: Udsatte familier, som modtager familiebehandling eller har anbragte børn, og som samtidig har en beskæftigelsessag i BSF. Ca. 420 familier med ca. 1.100 individer
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne
Læs mereSkabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel
Læs mereHandleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune
Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Indsatser Formål Resultatmål frem til 31. december 2014 Ledelsesinformation Der er etableret en fast kadence for og udvikling af skemaer,
Læs mereVejledning til ansøgning om et Task Force forløb
Vejledning til ansøgning om et Task Force forløb Ansøgningsfrist 8. februar 2019 Indhold Indledning... 1 Forventede resultater... 1 Om Task Force forløbet... 2 Analysefasen... 2 Udviklingsfasen... 3 Afslutning
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs merePROJEKT - UDSATTE FAMILIER
PROJEKT - UDSATTE FAMILIER Målgruppe: Udsatte familier som modtager familiebehandling eller har anbragte børn og som samtidig har en beskæftigelsessag i BSF. Ca. 420 familier, med ca. 1.100 individer,
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet
Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Task force på handicapområdet Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Ansøgningsfrist torsdag
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et langt analyseog udviklingsforløb, Taskforce - Handicap
Børne- og Socialministeriet Socialstyrelsen Taskforce - handicap Vejledning til ansøgning om deltagelse i et langt analyseog udviklingsforløb, Taskforce - Handicap Ansøgningsfrister fremgår af Socialstyrelsen.dk
Læs mereFælles serviceniveau for SEL 85 Bostøtte i egen bolig - 1. behandling - godkendelse af høringsgrundlag.
Punkt 3. Fælles serviceniveau for SEL 85 Bostøtte i egen bolig - 1. behandling - godkendelse af høringsgrundlag.. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Ældre- og handicapforvaltningen indstiller til
Læs mereResultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015
Resultatdokumentation Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015 Dagens oplæg roller, tilsyn og produkter Opgaven er klar men der er mange veje til målet Resultatdokumentation en væsentlig del af socialtilsynets
Læs mereRigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn
Rigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn August 2016 Oplæg BSU 28.11.2016 Rigsrevisionen har afgivet beretning om indsatsen over for anbragte børn. Beretningen omhandler: - Social-
Læs mereDen socialfaglige værktøjskasse
Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske
Læs merePOLITISK STYRING MED GENNEMSLAG FOKUS PÅ SOCIALOMRÅDET. Kommunaløkonomisk Forum 2019
POLITISK STYRING MED GENNEMSLAG FOKUS PÅ SOCIALOMRÅDET Kommunaløkonomisk Forum 2019 Politisk styring med gennemslag fokus på socialområdet Hvordan sikrer man god politisk styring af det specialiserede
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereFORVALTNINGSREVISION PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE FOR VOKSNE HEDENSTED KOMMUNE
FORVALTNINGSREVISION PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE FOR VOKSNE HEDENSTED KOMMUNE Hedensted Kommune 2 HEDENSTED KOMMUNE OM FORVALTNINGSREVISION Formål BDO har foretaget en forvaltningsrevision af det
Læs mereDet tværgående samarbejde -Udvikling af mødefora og forældresamarbejde
Status for handleplan for det specialiserede børne-familieområde August 2019 Kommunalbestyrelsen har i april 2019 tiltrådt indstillingen om en handleplan for det specialiserede børne-familieområde. Handleplanen
Læs merePolitikertemamøde - drøftelse af rammeaftale 2018 på det specialiserede social- og undervisningsområde
Rammeaftale 2018 Hvad skal vi samarbejde om på det specialiserede social- og undervisningsområde i Region Sjælland? FREDAG D. 7. APRIL 2017 Politikertemamøde - drøftelse af rammeaftale 2018 på det specialiserede
Læs mereOversigt over analyser
Oversigt over analyser Fremhævning af tidsrum: 2019 Intern Ekstern Analyse: STARTÅR År 2019 2020 2021 2022 Tværgående temaer og analyser 1. Analyse af mer- og mindreforbrug regnskab 1 Intern 2. Optimering
Læs mereRegionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv
Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Indflydelse på eget liv Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er
Læs mereIndholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3
Ledelsestilsyn Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3 Udvælgelse af sager til ledelsesmæssig revision... 3 Kontrollen gennemførelse
Læs mereUndersøgelse af sagstal på børnehandicapområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere
Undersøgelse af sagstal på børnehandicapområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere December 2014 Indhold Introduktion...2 1. Indledende bemærkninger og opsummering af resultaterne...3 1.1 Hovedresultater
Læs mereAktiv hele Livet. Indledning. Beskrivelse af indhold. Holbæk i Fællesskab, Budgetcamp - Budget Omstillingsgruppens principper og anbefalinger
Aktiv hele Livet Indledning Omstillingsgruppens principper og anbefalinger Paradigmeskift i velfærden Omstillingsgruppen foreslår, at det bærende princip i den fremtidige velfærd er, at alle har ret til
Læs mereDen fremrykkede evaluering af reform af førtidspension og fleksjob:
Den fremrykkede evaluering af reform af førtidspension og fleksjob: Der er fuld gang i evalueringen af FØP-reformen. Dels er der offentliggjort en hovedrapport om evaluering af reglerne om førtidspension
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereNedenstående spørgeskema handler om kommunens arbejde på handicapområdet. Spørgeskemaet består af følgende tre dele:
Spørgeskema vedr. økonomistyring på handicapområdet Nedenstående spørgeskema handler om kommunens arbejde på handicapområdet. Spørgeskemaet består af følgende tre dele: Første del vedrører budgetlægningen
Læs mereSelvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Selvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 2 Region Hovedstaden den 27. januar 2010 www.socialkvalitetsmodel.dk Dagens fokus Selvevalueringens rolle i den samlede
Læs mereNOTAT. Ringsted Kommunes sociale kvalitetsstandarder forslag til ny model. Baggrund
NOTAT Dato: 15. november 2016 Ringsted Kommunes sociale kvalitetsstandarder forslag til ny model Baggrund Det blev i budgetaftalen for 2016 vedtaget, at kommunens koncept for sociale kvalitetsstandarder
Læs mereVÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Læs mereIntroduktion til kvalitetsstandarder
Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion
Læs mereHandicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen
Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-
Læs mereForslag til organisering af hjerneskadeindsatsen
NOTAT Forslag til organisering af hjerneskadeindsatsen Hidtidig indsats For (statslige) puljemidler har der i perioden 2012-2014 været gennemført et hjerneskadeprojekt i Frederikssund Kommune. I projektperioden
Læs mereKvalitetsstandard for voksenspecialundervisning
Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning - VSU Udarbejdet af: Job og Aktiv Dato: 1. oktober 2012 Sagsid.: std Version nr.: 6 Kvalitetsstandard for Område Specialundervisning for voksne Kompenserende
Læs mereNotat til Børne- og Skoleudvalget
Notat til Børne- og Skoleudvalget Uddybning af vejledende serviceniveau Udsatte børn og unge Børn og unge med handicap 28. oktober 2014 Skole og Familie Økonomi og drift Tlf. 46 11 42 13 ROGV@rudersdal.dk
Læs mereUndersøgelse af sagstal på børne-familieområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere
Undersøgelse af sagstal på børne-familieområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere December 2014 Indhold Introduktion...2 1. Indledende bemærkninger og opsummering af resultaterne...3 1.1.
Læs merePræsentation af Task Forcens analyse Halsnæs Kommune
Præsentation af Task Forcens analyse Halsnæs Kommune Onsdag den 25. september 2013 Dagsorden for præsentationen 1. Præsentation af Task Forcen 2. Analysens opbygning 3. Præsentation af resultaterne af
Læs mereBilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser
Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 2. november 2015 1 Indledning Socialstyrelsen
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereJeg noterer med tilfredshed, at beretningen konkluderer, at regionerne formår at holde området i økonomisk balance set over tid.
Statsrevisorernes sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 33 92 93 00 Fax. 33 93 25 18 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Dato: 31. marts 2014 Redegørelse
Læs mereStatus på Erhvervs-PhD projektet
Status på Erhvervs-PhD projektet Anne Kirstine Svanholt ErhvervsPhD-studerende Randers Kommune, ØDF, KMD, COK og AAU Randers Kommune Forskningsprojekt i økonomistyring ErhvervsPhD projekt i økonomistyring
Læs mereRedskaber til afholdelse af beboerkonferencen
Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem
Læs mereSERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1
SERVICENIVEAU Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. NDLEDNING....3 2. HVORFOR SKAL VI HAVE ET SERVICENIVEAU?.... 3 3. VEJEN MOD ET
Læs mereDen samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013
Den samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013 Overordnet beskrivelse Grundidéen i plansystemet er, at der er en lige linje fra vision over politikker, målsætninger og indsatsområder til budget.
Læs mereKvalitetsstandard 107 og 108
Baggrund og formål Social- og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har de seneste år arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor Handicap- og Psykiatriområdet. Det overordnede
Læs mereKvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109
Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune kan henvise samt laver opfølgning i forhold til kvinder, der opholder sig på krisecentre efter Lov om
Læs mereLEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år
LEVs børneterapeuter - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år Det er en skelsættende begivenhed at få et udviklingshæmmet barn. For mange forældre betyder det en voldsom ændring
Læs mereMøde kontaktforum Velkommen til Dansk Røde Kors Bo- og Dagcenter
Møde kontaktforum 20-9-2012 Velkommen til Dansk Røde Kors Bo- og Dagcenter Præsentation af centret Et 108 botilbud med 27 pladser Givet tilsagn om ved pladsledighed, at være villig til at modtage borgere
Læs mereInvitation til kommunalt forskningspartnerskab Sociale investeringer i forebyggelse på børneområdet
Invitation til kommunalt forskningspartnerskab Sociale investeringer i forebyggelse på børneområdet Hvordan skaber vi en meningsfuld styring og strategi på børneområdet med gode effekter og en sund økonomi?
Læs mereSkabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge Politisk målsætning for: Inddragelse af forældremyndighedsindehaver
Læs mereKVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104
KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...
Læs mereVI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse
VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med
Læs mereNotat 28. marts Koncept for ledelsestilsyn
Notat 28. marts 2017 Ledelsestilsynskoncept for Beskæftigelse og Sundhed Koncept for ledelsestilsyn 1. Ledelsestilsyn I henhold til regnskabsbekendtgørelsen (BEK nr. 1509 af 13.12.2013) skal kommunen sikre
Læs mereKvalitetsstandard for botilbud efter servicelovens 108 For Mariagerfjord kommune
Ændringer på kvalitetsstandard for botilbud er ændret den 27. maj 2008 af Deborah Roed, fagkonsulent i sundhed og omsorg. Kvalitetsstandard for botilbud efter servicelovens 108 For Mariagerfjord kommune
Læs mereAftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune
1 of 6 26-11-2015 Sagsnummer.: 14/37310 Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune Indledning Dialogbaseret aftalestyring er et af de centrale styringsværktøjer i Syddjurs Kommune, der er baseret på dialog
Læs mereUndervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen
www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation
Læs mereBudgetområde 618 Psykiatri og Handicap
2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:
Læs merePROCESPLAN FOR IMPLEMENTERING AF BRANCHEPAKKER
PROCESPLAN FOR IMPLEMENTERING AF BRANCHEPAKKER Foreningen Nydansker og LG Insight bistår kommunen med at gennemføre et udviklingsforløb, hvor organisation og medarbejdere klædes på til at implementere
Læs mereKvalitetsstandard for botilbud til midlertidige ophold (SEL 107) Indhold
kesocial og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for botilbud til midlertidige ophold (SEL 107) Indhold 1. Indledning...
Læs mereTilsynsforpligtigelsen i hjemmeplejen, integreret tilsyn 2018
Tilsynsforpligtigelsen i hjemmeplejen, integreret tilsyn 2018 I Struer kommune imødekommes den lovmæssige tilsynsforpligtigelse i hjemmet med et integreret tilsyn. Struer kommunes overordnede målsætning
Læs mereKvalitetsstandard for voksenspecialundervisning
Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning - VSU Udarbejdet af: GM,JK,JH Dato: 21.november 2011 Sagsid.: bojoha Version nr.: 1 Sundhedsudvalget 17.oktober 2011 Kvalitetsstandard for: Navn Institutionen
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling
Læs mereTidsplan for budget 2016
Tidsplan for budget 2016 herunder budget 2016 som led i implementering af strategi 2018 Med vedtagelsen af Strategi 2018 har Regionsrådet sat rammen og retningen for Regionens opgaveløsning i perioden
Læs mereAfdækning af anvendelse af tillægsydelser i hovedstadsregionen
Afdækning af anvendelse af tillægsydelser i hovedstadsregionen KKR Hovedstaden Januar 18 1 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Formål... 3 2. Opsamling... 3 3. Metode... 4 4. Data... 5 5. Resultater... 5 5.1
Læs mereVision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune
Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk
Læs mereLYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864
LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning
Læs mereAdministrationsgrundla
Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver
Læs mereBrøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85
Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Servicelovens 85 paragraffens ordlyd Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller
Læs mereSTYRINGSMODEL PÆDAGOGISK FOREBYGGENDE INDSATS
STYRINGSMODEL PÆDAGOGISK FOREBYGGENDE INDSATS STYRINGSMODEL PÅ FOREBYGGELSESOMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE MYNDIGHED (FAMILIERÅDGIVNING OG UNGEENHED) OG LEVERANDØR PFI (PÆDAGOGISK FOREBYGGENDE INDSATS)
Læs mere