Hvem skal forvalte Danmarks bidrag til klimatilpasning i u-lande? Kampen om klima pengene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "www.nødhjælp.dk/klima Hvem skal forvalte Danmarks bidrag til klimatilpasning i u-lande? Kampen om klima pengene"

Transkript

1 Hvem skal forvalte Danmarks bidrag til klimatilpasning i u-lande? Kampen om klima pengene

2 Forord Finansiering er en af de vigtigste og mest kontroversielle dele af de igangværende klimaforhandlinger. Det er svært at skabe fremgang på andre dele af forhandlingerne uden en god aftale for, hvordan finansiering, på både kort og lang sigt, kan sikres. På nuværende tidspunkt fokuserer finansieringsdebatten i forhandlingerne på etableringen af en ny fond. Spørgsmålet er, hvordan den skal fungere, hvem den skal referere til, hvordan pengene skal bevilges og kanaliseres videre til aktiviteter. Der findes allerede forskellige fonde, der kanaliserer penge til klimarelaterede aktiviteter. I denne rapport analyserer vi de to største fonde, nemlig Tilpasningsfonden under FN s klimaorganisation (UNFCCC) og klimafondene (CIF) under Verdensbanken. Erfaringerne fra disse fonde vil blive vigtige, når man skal etablere en ny fond. For at vurdere de to fonde har vi identificeret syv principper, som vi har lagt til grund for vores analyse. Danmark har officielt tilsluttet sig seks af disse principper, og man kunne derfor forvente, at den danske regering vil være enig i rapportens anbefalinger. Det lader dog ikke til at være tilfældet. Vores analyse viser, at Tilpasningsfonden er et bedre alternativ end Verdensbankens fonde ud fra fire af de syv principper, og at Verdensbanken kun klarer sig bedre end Tilpasningsfonden i forhold til et af de opstillede principper. Alligevel kanaliserer Danmark indtil nu kun penge gennem CIF. Med resultatet af denne rapport håber vi, at regeringen vil overveje dansk støtte til Tilpasningsfonden, og at regeringen ligeledes begynder at arbejde aktivt for, at de principper som rapporten tager udgangspunkt i, og som regeringen i hovedsagen støtter, også bliver en del af EU's position ved udviklingen af en ny klimafond. 1

3 Kampen om klimapengene - Hvem skal forvalte Danmarks bidrag til klimatilpasning i ulande? Folkekirkens Nødhjælp november 2010 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade København Danmark Denne rapport bygger på den svenske rapport "Makten över klimatpengarna", skrevet af Gunnel Axelsson Nycander fra Svenska Kyrkan og Penny Davies fra Diakonia. Karen Schack Andreassen og Mattias Söderberg fra Folkekirkens Nødhjælp har derefter arbejdet videre og skrevet en dansk version. Vi vil specielt takke Stine Leth-Nissen fra Folkekirkens Nødhjælp for værdifulde kommentarer og input. Der er ikke ingen copyright, og vi opfordrer til brug og spredning af rapportens analyse og anbefalinger. 2

4 1. Introduktion... 5 Principper for finansieringen af klimatilpasning Gaver ikke lån Demokratisk og gennemsigtig forvaltning Administrativ kapacitet Effektivitet og direkte adgang Ejerskab og deltagelse Rettighedsperspektivet Legitimitet gennem FN s klimakonvention (UNFCCC) Klimafonde under Verdensbanken... 9 Verdensbankens klimainvesteringsfonde... 9 Struktur... 9 Omfang Danmarks bidrag Verdensbanken risikerer at omgå FN-processen Mangel på demokratisk ledelse Manglende ejerskab og deltagelse Tilpasningsfonden En ny klimafond under UNFCCC Struktur Omfang Danmarks bidrag Konklusioner og anbefalinger Gaver ikke lån Demokratisk og gennemsigtig forvaltning Administrativ kapacitet Effektivitet og direkte adgang Ejerskab og deltagelse Rettighedsperspektivet Legitimitet gennem FN s klimakonvention (UNFCCC) At turde starte noget nyt Anbefalinger: Litteratur Bilag

5 4

6 1. Introduktion Fattige mennesker i udviklingslandene rammes hårdest af klimaforandringerne. De er ofte særligt udsatte rent geografisk, og manglen på ressourcer betyder, at de er mere sårbare og har dårligere forudsætninger for at tilpasse sig nye klimaforhold. Samtidig er klimaforandringerne og den globale indsats for at formindske disse medvirkende til at sætte en stopper for u-landenes fremtidige udvikling, da vækst med dagens teknologi ikke kan skabes uden CO 2 -udslip eller andre drivhusgasser, der øger temperaturen i atmosfæren. Spørgsmålet om hvordan CO 2 -udslippet kan nedbringes har længe domineret klimadebatten. Men behovet for klimatilpasning er i stigende grad kommet i fokus. Det står klart, at klimaforandringerne allerede i dag har mærkbare konsekvenser, eksempelvis i form af uregelmæssig nedbør, der påvirker afgrøden og dermed fødevaresikkerhed og indkomstmuligheder. Den situation vil forværres, også selvom udslippene formindskes drastisk 1. Der er skrevet mange rapporter, der anslår et rammebeløb for udgifterne til klimatilpasning. FN s klimaorganisation, UNFCCC, vurderer behovet til mellem mia. USD per år i Efter klimakonferencen COP15 i København i december 2009 forstærkedes diskussionen om klimafinansiering. Diskussionen drejer sig dels om, hvordan man skaffer tilstrækkelige ressourcer, dels om, hvem der skal forvalte dem og hvordan de skal kanaliseres. I denne rapport diskuteres spørgsmålet om, hvordan bidrag til klimatilpasning skal kanaliseres, og ikke mindst hvem der skal gøre det. Som led i slut-dokumentet fra COP15, Copenhagen Accord 2 forpligtede de industrialiserede lande sig til at bidrage med op mod 30 mia. USD i perioden i opstartsfinansiering til klimaindsatser i udviklingslande. I den forbindelse påtog EU sig at bidrage med 7,2 mia. euro. Heraf bidrager Danmark med ca. 300 mio. kr. i år, ca. 400 mio. kr. i 2011 og omkring 500 mio. kr. i 2012 fra den såkaldte Klimapujle 3. Støtten skal, ifølge Copenhagen Accord, gradvist stige efter 2012, således at den i 2020 vil beløbe sig til 100 mia. USD om året. Midlerne skal komme fra en bred vifte af private og offentlige kilder, inklusiv alternative kilder 4. Endvidere fremgår det, at bidrag til klimatilpasning skal kanaliseres gennem effective and efficient fund arrangements, with a governance structure providing for equal representation of developed and developing countries, og at en væsentlig del skal kanaliseres gennem en ny fond: Copenhagen Green Climate Fund (CGCF) 5. Endnu er intet besluttet om, hvordan en fremtidig arkitektur for klimafinansiering bør se ud, men beslutningen om, hvordan pengene til opstartsfinansiering skal kanaliseres, kan få stor betydning også for hvordan den langsigtede finansiering bliver udformet såvel som for CGCF s fremtidige rolle. Overordnet set eksisterer der i dag to muligheder 6 for kanalisering af bidrag til klimatilpasning: Tilpasningsfonden under FN s klimakonvention (UNFCCC) og de særlige klimafonde, Climate Investment Funds (CIF), under Verdensbanken Denne rapport fokuserer på, hvordan klimabidrag til tilpasning bør kanaliseres og af hvem. Rapporten diskuterer ikke spørgsmålet vedrørende finansiering af reduktion af drivhusgasser eller spørgsmålet om nye og innovative finansieringskilder med andre ord hvor pengene skal komme fra. Principper for finansieringen af klimatilpasning De to eksisterende fonde for klimatilpasning, Tilpasningsfonden under UNFCCC og CIF-fondene under Verdensbanken, er opbyggede og fungerer på forskellige måder. I denne rapport har vi valgt at vurdere de to eksisterende fonde ud fra syv principper. Disse principper kan alle kobles til vigtige debatter i klimaforhandlingerne, og de seks første er alle principper, som den danske regering officielt bakker op om. Det syvende princip er ikke officielt støttet af Danmark, men højt prioriteret af mange ulande, og derfor vigtigt for Danmark og andre rige lande at overveje. De syv principper præsenteres nedenfor. 1 Commission on Climate Change and Development (2009). 2 En ikke juridisk bindende hensigtserklæring som blev udarbejdet af nogle få lande i den afsluttende fase af mødet i København i december Dokumentet blev ikke godkendt officielt, men da mange lande er knyttet til dokumentet, har det fortsat betydning for forhandlingerne. Se bilag. 3 I 2010 vil Danmarks bidrag til opstartsfinansiering være på i alt 308 mio. kr., da beløbet inkluderer 8 mio. ubrugte midler fra klimapuljen i 2009: Svar på udvalgsspørgsmål den 12. okt Eksempelvis afgifter på luftfart og søfart, indtægter fra bortaktionering af kvoter og forskellige typer af skatter. 5 UNFCCC (2009) paragraf 8 (se bilag) 6 De to mindre fonde under Klimakonventionen (se kapitel 3) er ikke udformet til at finansiere tilpasning i nogen større skala. 5

7 1. Gaver ikke lån Som den tidligere danske udviklingsminister har understreget, foretrækker man fra dansk side, at støtten til tilpasningsindsatser i de fattigste udviklingslande gives som gavebistand 7. Hele det danske klimabidrag til tilpasning bliver også givet som gavebistand. Lån er i strid med princippet om, at "forureneren betaler", og lån vil betyde, at de der er mindst ansvarlige for problemet kommer til at betale for det i form af en gældsbyrde. Lån risikerer samtidig at resultere i uholdbar gæld for de fattige lande, hvor gæld ofte er et afgørende problem for den økonomiske udvikling. Det kan heller ikke antages, at tilpasningsforanstaltningerne kommer til at repræsentere produktive investeringer, der kan skabe overskud. Klimatilpasningsstøtten skal betragtes som en kompensation for den skade, primært rige, lande har forårsaget som følge af deres udledninger af drivhusgasser gennem historien. Kompensation kan derfor, i sin natur, ikke gives som lån, da kompensationen skal dække for en form for gæld. 2. Demokratisk og gennemsigtig forvaltning Demokrati og menneskerettigheder er tværgående hensyn 8 i dansk udviklingspolitik og udgør sammen med frihed det første af de fem prioritetsområder, der danner grundlaget for Danmarks nye strategi for udviklingssamarbejde fra 2010, Frihed fra fattigdom Frihed til forandring. I strategien kan man læse, at Danmark vil gå i spidsen, når det gælder respekt for menneskers frihed og rettigheder og fremme af demokratisk udvikling. 9 En demokratisk og herunder gennemsigtig forvaltning af klimafondene bør derfor være et dansk prioritetsområde. En demokratisk styring af internationale fonde kan udvikles på mange måder. I klimaforhandlingerne beskrives det blandt andet som en ligelig repræsentation af lande baseret på indkomst-niveau (anneks-1 og ikke-anneks-1 lande 10 ) og FN s geografiske grupper i de styrende organer. Nogle lande argumenterer for, at regioner og grupper som er særligt hårdt ramt af klimaændringerne og dermed har størst behov for klimatilpasningsbistand, bør have en særlig repræsentation i fondene for tilpasning. Mange NGO er efterlyser en ligelig repræsentation af kvinder og mænd samt muligheder for, at eksperter og observatører fra civilsamfundet kan deltage. Den danske regering har også et udtalt fokus på kvinders deltagelse, og selv om der ikke findes udtalelser direkte i forhold til en fond, må man forvente, at det falder i tråd med dansk politik. Som det understreges i udviklingsstrategien fra 2010: Kvinder skal have samme adgang til f.eks. demokratiske og finansielle institutioner, sundhedsydelser, uddannelse og arbejdsmarked som mænd. 11 Beslutninger bør træffes ved konsensus i tilfælde af uenighed bør flertalsbeslutninger tages ud fra princippet ét land - én stemme. En demokratisk ledelse skaber legitimitet for fonden - både i forhold til donorer og modtagere. Klimafondenes arbejde bør være gennemsigtigt og tillade fuld åbenhed for offentligheden og organisationer i civilsamfundet bl.a. ved at gøre fondenes grundlag og protokoller tilgængelige på internettet. Der bør også være fuld gennemsigtighed hvad angår tilskud, hvor pengene kommer fra samt formålet med og opnåede resultater af de finansielle bidrag. 3. Administrativ kapacitet God administrativ kapacitet er centralt for at kunne håndtere de store summer af penge, som vil være nødvendige til tilpasningsforanstaltninger i udviklingslandene. Administrativ kapacitet er et prioriteret område i mange internationale forhandlinger og ikke blot et tema for diskussionen om klimafinansiering. At fondene har den rette viden og kapacitet til at administrere tilpasningsstøtte vægtes i særdeleshed af den danske regering og andre donorlande. 7 Udenrigsudvalget (2.samling) URU alm. Del svar på spørgsmål 154, 18. juni In addition, human rights and democracy are identified as cross-cutting considerations which are mainstreamed in all development assistance programming. Democratisation and Human Rights for the benefit of the people Strategic Priorities for Danish Support for Good Governance, juni Udenrigsministeriet (2010b) Side15 10 Anneks 1 til Kyoto-protokollen indeholder en liste over lande, der har forpligtet sig til bindende emissionsreduktioner. Anneks 1-lande udgøres i princippet af i-lande. 11 Udenrigsministeriet (2010b) Side 22 6

8 4. Effektivitet og direkte adgang Effektivitet og direkte adgang er noget udviklingslandene har efterlyst gennem længere tid. Erfaringer fra flere eksisterende fonde viser, at selv om der findes penge, så er de ofte meget svære at få adgang til, bl.a. som følge af bureaukratiske procedurer. Effektivitet bør gennemsyre arbejdet i form af muligheder for hurtig overførsel af midler til modtagere. Det er vigtigt, at klimabistand er til rådighed for de berørte udviklingslande, og at store administrative forhindringer undgås. Kanalisering af midler bør være grundet i klare kriterier for brug, rapportering og overvågning af, hvordan pengene anvendes. Både direkte adgang og effektiv sagsbehandling indgår som principper i Copenhagen Accord og er principper, som Danmark officielt tilslutter sig. 5. Ejerskab og deltagelse Erfaringerne i flere årtiers bistand har vist, at nationalt ejerskab er en forudsætning for en effektiv udvikling. At fremme ejerskab er en del af Paris-erklæringen om bistandseffektivitet, som Danmark har forpligtet sig til at efterleve i sit udviklingssamarbejde. I UNDP s Human Development Report 2010 udtrykkes princippet meget klart: At sætte mennesket i centrum for udvikling er langt mere end en intellektuel øvelse. Det handler om at gøre retfærdige fremskridt, der er bredt funderet, og om at mennesker kan deltage aktivt i at skabe ændringer og sikre, at den aktuelle fremgang ikke opnås på bekostning af fremtidige generationer. 12 Rapporten understreger som et af de grundlæggende principper for god udviklingspolitik, at man skal tage konteksten alvorligt. Og at udviklingsdebatten har vist, at der ikke findes ensartede politikker, som kan anvendes i de fleste lande. 13 Ejerskab betyder, at modtagerlandene og de mennesker støtten skulle hjælpe får rum og mulighed for at udvikle deres egne strategier for fattigdomsbekæmpelse og udvikling. Donorer bør således basere deres bidrag på disse demokratisk forankrede planer og give kapacitetsbidrag, så planerne kan gennemføres. Selv om klimastøtte ikke bør betragtes som bistand, er ejerskab et vigtigt princip for, at tilpasningsindsatsen kan opnå de forventede resultater. Støtte til klimatilpasning bør funderes på og integreres i modtagerlandenes egne udviklingsplaner og de nationale budgetprocesser. Klimastøtte bør ikke underlægges krav om reformer, økonomiske eller andre, der ikke er relateret til målsætninger for tilpasningsstøtten. Begge parter har et gensidigt ansvar for at sikre, at pengene bliver brugt effektivt og for at opfylde eksisterende internationale aftaler om anti-korruption, demokrati, menneskerettigheder og miljøhensyn. Det er vigtigt, at nationalt ejerskab ikke er begrænset til regeringerne, men også omfatter lokale interessenter og organisationer i det civile samfund og frem for alt de fattige mennesker, der er mest berørt af klimaforandringerne. Der skal også være mekanismer, som sikrer de berørte gruppers direkte indflydelse herunder kvindeorganisationer, eftersom fattige kvinder er særligt sårbare over for klimaændringer, idet de udgør et flertal af verdens fattige 14. Samtidig er de også afgørende, når det gælder om at finde løsninger på problemet og udvikle tilpasningsforanstaltninger. 6. Rettighedsperspektivet Menneskerettigheder er et tværgående hensyn i dansk udviklingssamarbejde og et af de danske prioritetsområder. Det ligger derfor i tråd med den danske linje, at rettighedsperspektivet skal indgå som en integreret del af klimafondenes virke. Med en rettighedsbaseret tilgang fremhæves og tydeliggøres statens ansvarlighed over for sine borgere. Når det gælder klimatilpasning, må regeringerne sikre, at deres handlinger ikke fører til krænkelser af menneskerettighederne 15. Foranstaltningerne for klimatilpasningsstøtten må udformes, så de mest berørte mennesker ikke kommer til at betale en for høj pris. En rettighedsbaseret tilgang kan være en effektiv måde at fokusere og rette indsatsen mod de mest trængende og dermed sikre, at personer eller grupper, der er påvirket af klimaændringerne, ikke bliver glemt, og får adgang til statslige erstatningsordninger - uden at blive diskrimineret. Der skal derfor udvikles retningslinjer, der kan hjælpe regeringer og finansielle institutioner til at udforme og gennemføre tilpasningsforanstaltninger med udgangspunkt i en rettighedsbaseret tilgang, og direkte referencer til menneskerettigheder skal indskrives i fondenes operationelle grundlag. 12 UNDP 2010 side UNDP 2010 side Udenrigsministeriet (2010a) 15 En rettighedsbaseret fremgangsmåde tager udgangspunkt i begge grupper af menneskerettigheder (de borgerlige og politiske såvel som de økonomiske, sociale og kulturelle). 7

9 En mulighed er, at sådanne udvikles af FN s højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR), FAO og FN s klimakonvention, UNFCCC Legitimitet gennem FN s klimakonvention (UNFCCC) En finansiel struktur vil kun fungere, hvis den har legitimitet blandt donorer og blandt modtagerlande. UNFCCC er den samlende ramme for klimaforhandlinger, og det er inden for denne ramme, at alle lande har mulighed for at lave aftaler. Aftaler vedrørende finansiering hører tæt sammen med aftaler om reduktionsforpligtelser, og det er derfor vigtigt, at alle lande har indflydelse på alle dele af en større klimaaftale. Klimakonventionen er den ramme, som alle parter er blevet enige om og anser som den legitime kontekst for beslutninger omkring en fremtidig arkitektur for klimafinansiering. Det vil derfor være naturligt, at arkitekturen, det vil sige de fonde der skal kanalisere penge også relaterer til denne ramme og dermed er underlagt UNFCCC og dets øverste besluttende organ: The Conference of Parties, COP. Dette er udviklingslandenes position, og noget som de argumenterer for i de internationale klimaforhandlinger. Samtidig ønsker mange donorlande styringen af klimafinansieringen placeret uden for UNFCCC, for eksempel i Verdensbanken. Danmark har, som et relativt lille land, traditionelt støttet, at globale initiativer tages i FN-regi (hvortil UNFCCC hører). I forhold til klimafinansiering har Danmark dog indtil videre prioriteret Verdensbanken. Eksempler på klimatilpasning i praksis Malawi mærker konsekvensen af de globale klimaforandringer helt tæt på. Tidligere var der i gennemsnit én periode med oversvømmelse og én tørkeperiode hvert år, i dag er der mindst 2-3 tørkeperioder og 10 oversvømmelser om året. Det uforudsigelige vejrlig gør det svært for de 80 procent af Malawis befolkning der lever af landbrug at tilpasse høst og beplantning. Leno Solar Water Pumping Irrigation Scheme er et projekt støttet af Folkekirkens Nødhjælp med solcelledrevne vandforsyningssystemer. Det soldrevne system pumper vand op og giver på den måde lokale landmænd muligheden for selv at styre overrislingen af deres marker. Forværret tørke er også et problem i Etiopien. Ved at kombinere traditionelle og moderne metoder til bl.a. at opdage tidlige tegn på udtørring, bevare mere regnvand ved hjælp af små dæmninger (water harvesting), plante foderafgrøder der reducerer jorderosion, og ved at forbedre adgangen til dyrlæge får både mennesker og dyr bedre forudsætninger for at modstå tørkeperioder. Stigende vandstand i havene medfører forøget risiko for indtrængen af salt i mange kystregioner. I Indonesien udvikles lokalt tilpassede salt-tolerante rissorter ud fra blandt andet indiske rissorter. Ved hjælp af disse nye sorter og nye dyrkningsteknikker (såkaldt System of Rice Intensification (SRI)) kan udbyttet øges samtidig med, at behovet for vand reduceres. Klimaforandringerne medfører, at naturkatastrofer i de seneste år er taget til i styrke og hyppighed. I forsøget på at ruste Indiens fattigste til bedre at stå imod, når katastrofen rammer, bygges bl.a. huse af cement og beton, brønde på plateauer og alarmsystemer, der kan advare om ekstreme vejrfænomener. Klimaændringerne forværrer de regelmæssige oversvømmelser i store dele af Bangladesh. I tre distrikter i den nordvestlige del af landet arbejdes der for at mindske sårbarheden ved at bygge huse på pæle og ved at udvikle såkaldt flydende dyrkningsformer. Eksemplerne er hentet fra DanChurchAids egne projekter og casestudier hentet fra arbejde udført af kirkelige organisationer. Kilde: DanChurchAid og ACT International, Action by Churches Together (2009), Tackling Climate Change. Communities Making a Difference. Good Practice in Action. DanChurchAid hjemmeside. 16 Den svenske Kirke (2009) og Action Aid, Aprodev, Church of Sweden, et al. (2009). 8

10 2. Klimafonde under Verdensbanken Verdensbanken er en bank, der kanaliserer penge specifikt til udvikling i ulandene. Banken blev etableret allerede i 1944 og har været en central aktør i den internationale udviklingsdebat i lang tid. Gennem årene har banken fået meget kritik fra ulande og fra NGO'er, primært for at bedrive politik med udviklingsbistand. I Verdensbanken har donorlandene mest at sige, og gennem projektprioriteringer og forskellige former af politiske betingelser er banken blevet beskyldt for at være en forlænget arm for USA og andre rige lande. Den seneste tid er der taget mange initiativer for at øge bankens gennemsigtighed og ulandenes indflydelse. Selv om denne udvikling er positiv, er mange ulande og NGO er stadig skeptiske, da mange af de nye forandringer indtil videre ikke er blevet omsat i praksis. I forventning om en global aftale om en fremtidig arkitektur for klimafinansiering har Verdensbanken positioneret sig som en klimabank, der er parat til at kanalisere midler til klimaindsatsen i udviklingslandene. Vicepræsidenten for Verdensbankens netværk for bæredygtig udvikling, Katherine Sierra, beskriver således i en rapport, hvordan Verdensbanken anser sig selv for at være særlig egnet til at kanalisere midler 17 i opstartsfinansiering til tilpasningsbidrag og omstilling i udviklingslandene. I sit forsøg på at positionere sig som Klimabank lancerede Verdensbanken i forbindelse med topmødet i København yderligere en klimainvesteringsfond 18. Det er ligeledes lykkedes Verdensbanken at få flere donorers tillid som den instans, der kanaliserer midler til klimaprojekter. Som en finansieringskilde for klimaindsats i udviklingslandene og aktør i klimaspørgsmålet er Verdensbanken dog yderst kontroversiel. Udviklingslandene og repræsentanter fra civilsamfundet har udtrykt kritik og bekymring på en række områder 19. Verdensbankens klimainvesteringsf investeringsfonde Verdensbanken har flere roller i fordelingen af penge til klimaindsatsen i udviklingslandene. Først og fremmest er Verdensbanken sekretariatet for en række klimainvesteringsfonde under betegnelsen Climate Investment Funds (CIF), og det er disse fonde, som bliver analyseret i denne rapport Struktur CIF blev godkendt af Verdensbankens bestyrelse i juli 2008 med det formål at støtte udviklingslandene med finansielle ressourcer til at tilpasse sig til klimaændringerne og til at reducere deres udslip - gennem multilaterale udviklingsbanker, herunder Verdensbanken 20. CIF blev lanceret for at "bridge the financing and learning gap between now and a post-2012 global climate change 21. Indbygget i CIF er en klausul om udfasning (en såkaldt sunset clause), der træder i kraft, så snart en ny finansiel arkitektur inden for rammerne af FN s Klimakonvention er på plads, og senest i 2012 for det program der giver penge til tilpasning, Pilot Program for Climate Resilience (PPCR). CIF er sammensat af to fonde: Clean Technology Fund Fonden for Ren Teknologi og Strategic Climate Fund - den Strategiske Klimafond. Formål med Fonden for Ren Teknologi er at støtte overgangen til klimavenlig teknologi ved at fremme anvendelsen af low-carbon teknologier. Den strategiske Klimafond fungerer som en overordnet paraplyfond for bidrag til programmer rettet mod håndtering af specifikke udfordringer skabt af klimaforandringer. Den strategiske Klimafond består af tre forskellige programmer: Forest Investment Program (FIP), Pilot Program for Climate Resilience (PPCR) og Program for Scaling Up Renewable Energy in Low income Countries (SREP) 22. Heraf er PPCR den eneste af fondene, der fokuserer direkte på klimatilpasning. 17 Det blevet lovet i forbindelse med topmødet i København. Bretton Woods Project (2010a) 18 Bretton Woods Project (2009a) 19 Se for eksempel Halifax Initiative Coalition (2010), 20 De andre multilaterale banker, der indgår som parter i CIF er: Inter-American Development Bank (IDB), Asian Development Bank (ADB), African Development Bank (AFDB) samt European Bank for Reconstruction and Development (EBRD). 21 Information om CIF findes via 22 En oversigt over disse fonde findes på: 9

11 Målet for Pilot Program for Climate Resilience (PPCR) (a) pilot and demonstrate approaches for integration of climate risk and resilience into development policies and planning; (b) strengthen capacities at the national levels to integrate climate resilience into development planning; (c) scale-up and leverage climate resilient investment, building on other ongoing initiatives; (d) enable learning-by-doing and sharing of lessons at country, regional and global levels Kilde: Climate Investment Funds (2010) De forskellige fonde under CIF styres af udvalg med ligelig repræsentation mellem donor - og modtagerlande. Beslutninger træffes ved konsensus. Som udgangspunkt besættes posterne i de styrende organer efter donorbidragenes størrelse. Danmark er repræsenteret i selve den strategiske Klimafonds trust fund-udvalg og i underudvalgene for Forest Investment Program (FIP) og Pilot Program for Climate Resilience (PPCR) 23. Verdensbanken har gennem sin rolle som sekretariat indflydelse på udformningen af programmer og målsætninger samt kriterier og finansielle prioriteringer 24. Fonden for Ren Teknologi er den fond, der på nuværende tidspunkt har gjort størst fremskridt i forhold til at kanalisere penge, og investeringsplaner i tolv lande og en region er blevet godkendt 25. Forest Investment Program er endnu ikke aktiv, men programmets underudvalg godkendte i juli 2010 otte pilotlande 26. Yderligere pilotlande vil muligvis blive godkendt i tilfælde af, at fonden får tilført flere ressourcer eller, at projekterne i de oprindelige pilotlande ikke gennemføres 27. Pilot Program for Climate Resilience var et af de første programmer, som blev godkendt af den Strategiske Klimafond og omfatter ni lande og to regioner 28. Program for Scaling Up Renewable Energy in Low income Countries (SREP) blev første gang lanceret på klimakonferencen i København. Beslutningen vedrørende kriterier for at kanalisere pengene blev taget i marts , mens seks pilotprojekter 30 blev udvalgt i juni. Climate Investment Funds Clean Technolog Fund Strategic Climate Fund Pilot Programme For Climate Resilience Forest Investment Program Scaling-Up Renewable Energy Program Omfang 13 donorer havde i juli 2010 givet tilsagn om sammenlagt ca. 6,4 mia. USD til CIF. Heraf er 4,5 mia. USD afsat til Fonden for Ren Teknologi, som dermed modtager den største andel af midler, efterfulgt af Pilot Program for Climate Resilience der modtager 972 mio. USD, mens Forest Investment Program tildeles 558 mio.usd og 23 En oversigt over CIF s udvalg og bestyrelser findes på 24 Bretton Woods Project (2009b) 25 Fonden for Ren Teknologi (2010) 26 De otte pilotlande er: Brasilien, Burkina Faso, Den Demokratiske Republik Congo, Ghana, Indonesien, Mexico, Laos og Peru 27 Se 28 De ni er pilotlande er: Bangladesh, Bolivia, Cambodja, Mozambique, Nepal, Niger, Tajikistan, Yemen og Zambia. De to regioner er: Caribien og Stillehavet. 29 Climate Investment Funds (2010a) 30 De seks pilotlande er: Etiopien, Honduras, Kenya, Maldiverne, Mali og Nepal 10

12 Program for Scaling Up Renewable Energy in Low income Countries 307 mio. USD. Blandt donorerne er Australien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Japan, Canada, Holland, Norge, Schweiz, Spanien, Sverige, USA og Storbritannien 31. Pengene fra CIF fordeles som lån og gaver. For Pilot Program for Climate Resilience vedkommende bliver 358 mio. USD af de 972 mio. fordelt som lån 32. For flere af donorlandene er det usikkert, om bidragene er nye og additionelle eller det blot er penge taget fra eksisterende udviklingsbistandsbudgetter. Danmarks bidrag Danmark ydede i 2009 et bidrag på 65 mio. kr. til de to programmer, Pilot Programme for Climate Resilience (PPCR) og Forest Investment Programme (FIP) 33. I 2010 har Danmark afsat bevillinger på 38 mio. kr. til PPCR, 27 mio. kroner til FIP og 61 mio. kr. til SREP ud af et samlet budget på 279 mio. kr. til multilaterale klimaindsatser fra klimapuljen 34. Verdensbanken risikerer at omgå FN-processen Et centralt krav fra udviklingslandene i klimaforhandlingerne er, at en aftale om en arkitektur for klimafinansiering skal foregå inden for rammerne af Klimakonventionen (UNFCCC), og at klimafonde bør være ansvarlige over for samt kontrolleret af parterne i Conference of the Parties (COP) (det højeste organ i klimakonventionen). Verdensbanken risikerer at omgå og marginalisere FN, som på nuværende tidspunkt er den eneste legitime ramme for klimaforhandlingerne. Medlemmer af G77 og Kina, den gruppe der samler de fleste ulande i klimaforhandlingerne, mener, at bidrag til Verdensbankens klimafonde ikke skal betragtes som en del af opfyldelsen af Anneks 1- landenes forpligtelser inden for klimakonventionen i henhold til bidrag til udviklingslande 35. Allerede i dag konkurrerer Verdensbankens Pilot Programme for Climate Resilience med Tilpasningsfonden om bidrag til tilpasning. De rige lande har indtil videre prioriteret at kanalisere klimapenge gennem CIF, hvilket gør, at Tilpasningsfonden stadig har et relativt lille budget. Således havde Tilpasningsfondens 160,4 mio. USD til rådighed til tilpasningsprojekter per 31. juni , hvor Verdensbankens tilpasningsprogram havde bidragstilsagn i oktober 2010 på næsten 1 mia. USD 37. Mangel på demokratisk ledelse Udviklingslandenes begrænsede indflydelse i Verdensbankens bestyrelse er yderligere en grund til, at udviklingslande og organisationer sætter spørgsmål ved Verdensbanken som en legitim institution for klimafinansiering. I betragtning af at klimaforandringerne rammer udviklingslandene hårdest, er deres indflydelse på forvaltningen af klimamidlerne helt central. Debatten om forvaltning og reform af stemmerettigheder i Verdensbanken har stået på i lang tid. I foråret 2010 medførte en stemmereform af Verdensbankens bestyrelse, at 3,13 % af stemmerne bliver overført, så udviklingslandene som gruppe nu råder over 47,19 % af stemmerne 38. Trods fremskridt er ulandene således stadig underrepræsenteret om end i langt mindre grad end tidligere. Klimainvesteringsfondene CIF har i det store hele en mere demokratisk ledelse end Verdensbanken med en ligelig repræsentation af donor- og modtagerlande i de styrende udvalg. Det er dog ikke klart, om styringen af CIF kan adskilles fra bankens samlede ledelse. Manglende ejerskab og deltagelse Verdensbanken har en tradition for top-down projekter og for at stille betingelser (konditionaliteter) for støtten, der ofte omgår de nationale demokratiske processer og bryder med styrkelsen af lokal deltagelse 39. En rapport fra Verdensbankens evalueringsenhed fra 2005 viser eksempelvis, at 75 % af Verdensbankens programmer ikke involverede de berørte mennesker 40. En nyere evaluering fra 2008 af tolv af 31 Climate Investment Funds (2010b) 32 Climate Investment Funds (2010c) 33 Indstilling til styrelsen 9. juni Svar på udvalgsspørgsmål Europaudvalget 8.oktober Nakhooda (2010) side Adaptation Fund (2010a) side 7 37 Strategic Climate Fund (2010) 38 Der er på nuværende tidspunkt opnået enighed om resultatet af bestyrelsens stemmevægtning, men ikke den langsigtede reform af selve formlen for stemmefordeling i Verdensbanken. 39 Civilsamfundet har i mange år fremført kravet om, at Verdensbankens økonomiske policy-betingelser skal udfases. I stedet fremhæves det, at Verdensbankens bidrag bør være baseret på nationalt udviklede strategier og prioriteter, såvel som international konventioner om miljø, menneskerettigheder, bekæmpelse af korruption etc., som både donor- og modtager lande har forpligtet sig til at efterleve. 40 OED (2005) 11

13 Verdensbankens projekter i ni lande beskriver, at samme mangler gør sig gældende i forhold til at tage de berørte parter med på råd i udformningen og implementeringen af projekter 41. Klimainvesteringsfondene er forholdsvis nye, men en rapport skrevet på baggrund af Verdensbankens erfaringer fra CIF indtil nu viser, at den nationale deltagelse af forskellige berørte parter i investeringsforslag og planer er begrænset 42. CIF s engagement i modtagerlandene synes indtil nu at være begrænset til regeringerne. Organisationer der overvåger CIF har understreget behovet for at styrke de lokale konsultationer med mennesker, som er påvirket af klimaforandringerne og dermed drage fordel af den ekspertise, der findes lokalt i forbindelse med udvikling af intervention og strategier 43. For at få midler fra Verdensbankens tilpasningsprogram (PPCR) kræves det, at et land har et låneprogram eller policy-dialog med en multilateral udviklingsbank (dvs. Verdensbanken eller nogen af de regionale udviklingsbanker). Det er dog, ifølge bistandsorganisationen ActionAid, usikkert, om dette betyder, at tilpasningsstøtte kun gives, hvis det pågældende land opfylder de økonomiske policy-betingelser, som ofte er inkluderet i låneaftaler Action Aid (2009) side Radner, J (2010) 43 Bretton Woods Project (2010b) 44 Action Aid (2009) side 24 12

14 3. Tilpasningsfonden En ny klimafond under UNFCCC Tilpasningsfonden er oprettet i henhold til Kyoto-protokollen inden for rammerne af FN s klimakonvention (UNFCCC) med henblik på at bidrage til de udviklingslande som er særlig hårdt ramt af klimaforandringerne. Siden en bestyrelse blev udpeget for to år siden, er arbejdsgangene for fonden blevet etableret. I april 2010 åbnede fonden for de første ansøgninger, og de to første projekter, i Senegal og Honduras, er nu blevet godkendt. Fondens bestyrelse har udviklet arbejdsformer, der skal lette ansøgningsprocessen for modtagerlandet. Fonden skal kunne finansiere individuelle såvel som mere omfattende programmer. For små projekter under en million USD findes en særlig forenklet proces 45. Tilpasningsfonden er unik og nyskabende af tre årsager: Dens demokratiske ledelse og gennemsigtige arbejde Dens internationale finansiering Dens direkte adgang Fonden er den første, der har en automatiseret og fuldstændig international finansiering, som ikke er baseret på bidrag fra nationalt styret udviklingsbistand i modsætning til fonde som kun får frivillige bidrag. Fonden får finansiering gennem CDM 46 - afgifter ved, at der i alle CDM-projekter betales et gebyr på 2 %, som så går til Tilpasningsfonden. Da CDM-afgiften ikke er tilstrækkelig til at dække de forventede tilpasningsomkostninger, er fonden også åben for frivillige bidrag. Udviklingslandene har direkte adgang til fonden. Ud over de multilaterale institutioner (via såkaldte Multilateral Implementing Entities, MIE) vil penge blive kanaliseret gennem særligt akkrediterede nationale partnere til fonden (såkaldte National Implementation Entities, NIE). NIE vil være ansvarlige for forberedelse, overvågning og rapportering af projekter og programmer. Struktur Tilpasningsfonden er etableret under Kyoto-protokollen, den eneste eksisterende globale klimaaftale som ligger under UNFCCC. Fondens bestyrelse udpeges af og rapporterer til det øverste organ kaldet Conference of the Members of Parties. Bestyrelsens hovedopgave er at træffe beslutninger om bidrag til projekter og programmer. Beslutninger kan tages med to tredjedeles flertal, men der er en stærk konsensuskultur i bestyrelsen. Bestyrelsen har 16 medlemmer og 16 suppleanter med teknisk såvel som politisk ekspertise 47, der repræsenterer parterne til Kyoto-protokollen. Der er således to repræsentanter for hver af FN s fem regionale grupper, en repræsentant for de små ø-stater (SIDS), en repræsentant for de mindst udviklede lande (LDCs), to repræsentanter for anneks 1-lande (udviklede lande undtagen USA) og to repræsentanter for ikke-anneks 1-lande. Danmark har ingen repræsentant i bestyrelsen 48. Verdensbanken er den finansielle forvalter, og særlige akkrediterede implementeringsorganer (Implementation Entities, IE) (der kan være både nationale og multilaterale) er ansvarlige for at koordinere planlægningen, overvågningen og rapportering af projekter på landeniveau. Disse formidler midler til en række forskellige udførende organer (Executing Entities, EE), som er ansvarlige for den praktiske udførelse. IE kan ligeledes træffe beslutninger om de individuelle projekter inden for den ramme, som bestyrelsen har fastsat. Det er landenes regeringer, der udpeger IE. Fondens retningslinjer angiver ikke, hvilken type af organisation IE eller EE skal være. EE kommer sandsynligvis til at bestå af en række forskellige organisationer offentlige og private samt fra civilsamfundet, mens IE nok mere vil rette sig mod offentlige organisationer. IE kan være multilateralt, nationalt eller regionalt. Det er helt nyt, at nationale organisationer kan fungere på alle planer tidligere har man altid gået via internationale organisationer som Verdensbanken, UNDP etc. Alle forslag fra IE skal godkendes af landets regering. Bestyrelsens ambition er, at hovedparten af fondens midler skal kanaliseres gennem nationale IE. 45 For mere information om Tilpasningsfonden se 46 Tilpasningsfond får sine midler fra en to-procents afgift, der lægges på de CO2-kreditter, som erhverves under Kyoto-protokollens Clean Development Mechanism (CDM). CDM er en såkaldt fleksibel mekanisme under Kyoto-protokollen. Den gør det muligt for de rige lande delvist at indfri deres løfte om at reducere udledningen af drivhusgasser ved at opkøbe reduktioner i udviklingslandene. Det sker typisk i mere velstillede udviklingslande, som hermed, sammen med samarbejdspartnerne i rige lande, er med til at bistå de fattigste lande med klimatilpasning. Gennem CDM kan i-lande investere i CO2 reducerende projekter i ulandene. 47 Nord/syd skel og konflikter, som ofte kendertegner diskussionerne indenfor klimakonventionen (UNFCCC), lader ikke til at have påvirket bestyrelsens arbejde. 48 Adaptation Fund (2010c) Bestyrelsen per 10. februar 13

15 For at kunne blive akkrediteret må en IE opfylde krav i form af institutionel kapacitet, økonomisk forvaltning og gennemsigtighed. I slutningen af marts 2010 akkrediterede fondens bestyrelsesmøde de første tre IE: Centre de Suivi Ecologique (CSE) i Senegal, Verdensbanken og UNDP 49. CSE var implementeringsorgan for et af de otte projektforslag, der var til at finde på fondens hjemmeside i midten af maj. UNDP stod for seks og Verdensbanken for et. Omfang I marts 2010 rådede Tilpasningsfonden over ca. 40 mio. USD. Afgifterne på CDM forventes at give en omsætning på ca. 450 mio. USD frem til Indtægterne fra CDM er imidlertid vanskelige at forudsige, fordi prisen på CO2-kreditter varierer. CDM er blevet stærkt kritiseret af en række årsager 50, og en reform af mekanismen indgår i de nuværende forhandlinger. Videreførelsen af Kyoto-protokollen efter 2012 og fondens forbindelse med udviklingen af CDM samt andre markedsmekanismer er afgørende for fondens forsatte finansiering. Fonden er åben for andre finansieringsmuligheder såsom frivillige bidrag og innovative finansieringskilder. Det første store frivillige bidrag på 45 mio. euro fra Spanien blev offentliggjort den 29. april 2010, og Tyskland meddelte kort herefter (den 4. maj 2010), at de bidrog med 10 mio. euro. Senere har både Monaco og Sverige bidraget med henholdsvis 10 mio. euro og 10 mio. SEK. Danmarks bidrag Danmark har endnu ikke ydet direkte støtte til Tilpasningsfonden, men har dog støttet fondens administrative forvaltningsfond med ca USD. Af administrative årsager blev den administrative fond lukket i juni I den forbindelse valgte Danmark, Sverige og Holland at overføre deres ubrugte midler til Verdensbanken, mens Finland, Frankrig, Japan, Norge og Schweiz overførte deres bevilling til Tilpasningsfonden Adaptation Fund Board. (2010b) 50 Eklöf, (2005) og Climate Action Network International (2009) 51 Adaptation Fund (2010a) 14

16 4. Konklusioner og anbefalinger I denne rapport har vi analyseret to af de eksisterende globale fonde for klimatilpasning ud fra syv principper, som vi mener, bør tages i betragtning, når man beslutter, hvordan og til hvilken institution pengene til tilpasningsarbejdet i udviklingslandene skal kanaliseres. De syv principper er: 1. Gaver ikke lån, 2. Demokratisk og gennemsigtig forvaltning, 3. Administrativ kapacitet, 4. Effektivitet og direkte adgang, 5. Ejerskab og deltagelse, 6. Rettighedsperspektivet og 7. Legitimitet gennem FN s klimakonvention (UNFCCC). Herunder gennemgår vi disse principper i forhold til de to respektive fonde. Gaver ikke lån Princippet om at tilpasningsstøtte skal gives som gaver i stedet for lån opfyldes i Tilpasningsfonden, hvor dette også er praksis. Verdensbankens fonde er af en blanding af lån og donationer og opfylder derfor ikke princippet. Dette er især problematisk i forhold til tilpasningsmidlerne, der går via tilpasningsprogrammet PPCR. Af de 972 mio. USD der er afsat i bevilling til PPCR-fonden i oktober 2010, er 358 mio. USD afsat til lån 52. Som nævnt tidligere strider lån til tilpasningen mod princippet om Forureneren betaler. Demokratisk og gennemsigtig forvaltning En fond bør ledes på en demokratisk og retfærdig måde og give de grupper og regioner som er hårdest ramt af klimaforandringerne og dermed er målgruppen for tilpasningsstøtten en særlig mulighed for repræsentation. I det styrende udvalg for CIF har udviklingslandene 50 % af stemmerne. CIF har således umiddelbart en mere demokratisk ledelse end Verdensbankens, men det står endnu i det uvisse, om ledelsen af CIF kan adskilles fra bankens samlede ledelse. Derudover skal det pointeres, at et begrænset antal repræsentanter fra civilsamfundet får mulighed for at deltage og ytre sig i de styrende udvalgsmøder for Verdensbankens tilpasningsfond (PPCR). I Tilpasningsfonden har udviklingslandene flertal, og særligt sårbare lande som små østater og de mindst udviklede lande har en særskilt repræsentation. Et ubegrænset antal observatører fra civilsamfundet kan deltage, men dog ikke ytre sig på møderne. Gennemsigtighed i arbejdet og muligheden for kontrol er centralt. På dette punkt udgør Tilpasningsfonden med bestyrelsens helt åbne arbejdsgange, webcastede møder og offentliggørelse af dokumenter på hjemmesiden et stort fremskridt. Verdensbanken er blevet kritiseret for manglende gennemsigtighed, men har med nye initiativer taget væsentlige skridt i retningen af øget gennemsigtighed ved at åbne for observatører og offentliggørelse af mødereferater og notater på nettet. Administrativ kapacitet I forhold til kravene om god kapacitet er det for tidligt at sige meget om Tilpasningsfonden endnu, men struktur og retningslinjer, specielt vedr. direkte adgang, ser lovende ud. Selv om CIF er relativt nye, har Verdensbanken derimod en lang og anerkendt kapacitet for at håndtere store summer penge. Effektivitet og direkte adgang En fond til kanalisering af tilpasningsmidler skal være effektiv i den forstand, at den hurtigt skal kunne udbetale penge uden komplicerede bureaukratiske forhindringer. Der skal naturligvis være en god kontrol og opfølgning på, at pengene anvendes korrekt. I lyset af de problemer der har været forbundet med at få adgang til bidrag fra andre internationale fonde, har udviklingslandene i de internationale klimaforhandlinger kraftigt understreget behovet for direkte adgang til klimabistand. Den model for direkte adgang som Tilpasningsfonden har udviklet ved at akkreditere nationale implementeringsorganer (IE) i modtagerlandene i stedet for blot at lade pengene gå gennem et multilateralt organisation giver en passende ramme til at sikre en effektiv overførelse af penge, forudsat at der foretages en god kontrol og en opfølgning udarbejdes. 52 Climate Investment Funds (2010a) side 3 15

17 Verdensbanken har i lang tid fået kritik af ulande og NGO'er for manglende tilgængelighed og kontakt med nationale aktører. Selv om der er kommet forandringer i banken på centralt niveau, er disse ikke slået igennem på nationalt niveau, og kritikken fastholdes derfor indtil videre. Ejerskab og deltagelse Bidraget til klimatilpasning bør frem for alt fremme ejerskab i modtagerlandene og tage udgangspunkt samt integreres i modtagerlandenes egne udviklingsplaner og nationale budgetprocesser. Her kan Tilpasningsfondens model for implementeringsorganer (IE), der skal sikre at programmerne er velforankret i den nationale planlægning, bidrage til en større integration og ejerskab. Lokale aktører samt fattige menneskers deltagelse og indflydelse på udformningen af indsatsen er nøglen til at fremme ejerskab og bæredygtighed i interventionerne. Verdensbanken har ikke tidligere vist sig succesfuld i denne henseende, men har tværtimod haft en tradition for top-down projekter, der ofte går uden om nationale demokratiske processer og bryder med princippet om at styrke lokal deltagelse. Hvordan Tilpasningsfonden vil bidrage til lokalt ejerskab i praksis, er stadigvæk usikkert, da fonden er så ny. Det er dog tydeligt, at fonden har en ambition om at skabe ejerskab både nationalt og lokalt f.eks. gennem implementerings-organerne som tidligere nævnt. Klimabistand bør ikke underlægges krav om økonomiske reformer, der ikke er relateret til målene for tilpasningsstøtte. I den forbindelse kan der sættes spørgsmålstegn ved Verdensbankens klimafonde, eftersom der her kræves, at et land har et låneprogram eller en policy-dialog med en multilateral udviklingsbank for at modtage bidrag fra Verdensbankens tilpasningsfond (PPCR). Økonomiske reformer er hverken nævnt i Tilpasningsfondens strategiske prioriteringer eller specifikke kriterier for tildeling af ressourcer. Rettighedsperspektivet Rettighedsspørgsmål er ikke i fokus i hverken CIF eller Tilpasningsfonden. CIF refererer til rettigheder, men det er ikke oppe på dagsordenen og har ikke resulteret i nogen konkrete initiativer. Tilpasningsfonden har heller ikke henvisninger til rettigheder i retningslinjer og guidelines. Derfor vil tiden vise, hvorvidt fondene efterlever princippet. Legitimitet gennem FN s klimakonvention (UNFCCC) Spørgsmålet om finansiering hænger tæt sammen med klimaforhandlingernes mulighed for at opnå fremgang. For at bygge bro over den troværdighedskløft der eksisterer mellem udviklingslande og rige lande i forhandlingerne, er det afgørende, at en fremtidig arkitektur for klimafinansiering indenfor hvilken diskussionen om kanalisering af midler vil foregå anses for legitim af alle parter. Vi har påpeget vigtigheden af, at beslutningen om støtte til tilpasning baseres på de aftaler, der blev indgået i forhandlingerne af Klimakonventionen (UNFCCC), og at midler for tilpasningsbidrag bør være ansvarlige for og underlagt FN s Klimakonvention og dennes partnere. Tilpasningsfonden opflyder disse krav, da den er oprettet i henhold til Kyoto-protokollen inden for rammerne af FN s klimakonvention. De klimafonde som Verdensbanken har taget initiativ til, CIF, er derimod ikke ansvarlige for eller underlagt Klimakonventionen, men har en forbindelse til den via klausulen om udfasning i Hvorvidt denne beslutning vil træde i kraft er endnu uvist. Hvis store summer af penge kanaliseres gennem Verdensbanken, og denne opbygger kapacitet på området, risikerer den midlertidige foranstaltning at blive permanent, selv om ulandene vil foretrække en løsning under UNFCCC. 16

18 En sammenstilling af resultatet af analysen giver følgende resultat: Principper CIF PPCR Tilpasningsfonden Gaver ikke lån Nej Ja Demokratisk og gennemsigtig forvaltning Ja, delvist Ja Administrativ kapacitet Ja For tidligt at afgøre Effektivitet og direkte adgang Nej Ja Ejerskab og deltagelse Nej Ja Rettighedsperspektivet Nej Nej Legitimitet gennem FN s klimakonvention (UNFCCC) Nej Ja At turde starte noget nyt Analysen i denne rapport viser, at Tilpasningsfonden lever op til flere af de principper som rapporten tager til udgangspunkt end Verdensbanken. Principperne har alle stor betydning for både de internationale klimaforhandlinger og de danske politiske prioriteringer. Den danske regering har tidligere støttet seks af de syv principper som præsenteres. Når regeringen støtter op om Paris- erklæringen, har skrevet under på Bali Action Plan og udtaler sig positivt, hvad angår finansiering af klima-tilpasning med gaver og ikke lån, forekommer det ikke logisk, at det alligevel alene er Verdensbanken, som ifølge vores analyse ikke lever op til flere af principperne, som forvalter de danske bidrag. En hyppigt fremført indvending, blandt andet fra den danske regering, mod Tilpasningsfonden er, at den endnu ikke er operationel. Det stemmer dog ikke længere, eftersom fonden fra april 2010 har modtaget ansøgninger fra modtagerlande, og de to første ansøgninger nu er godkendt. Et andet argument er, at vi ikke skal bygge nye institutioner, men anvende de allerede eksisterende. Det argument holder heller ikke længere, da Tilpasningsfonden jo eksisterer den dag i dag. En bekymring der også er blevet fremsat er, at fonden mangler erfaring, og at det derfor er usikkert, om midlerne vil blive udbetalt på en sikker måde. På grund af fondens gode institutionelle rammer er der dog intet der tyder på, at den ikke vil kunne fungere på en effektiv måde. Et andet punkt der er rejst i debatten om Tilpasningsfonden er en advarsel om, at såkaldt vertikale (tematiske) fonde som Tilpasningsfonden kan skabe parallelle processer ved siden af de nationale strategier og institutioner i udviklingslandene. Hertil må det understreges, at det er afgørende, at alle foranstaltninger til tilpasningsbidrag bliver integreret i landenes udviklingsplaner og i den internationale udviklingsbistand. Vi mener dog, at dette kan sikres gennem etableringen af mekanismer på det nationale niveau, sådan som Tilpasningsfonden har gennem den tætte kobling til nationale regeringer. Analysen i denne rapport viser, at der findes en række argumenter for at kanalisere penge til tilpasning gennem Tilpasningsfonden. Spanien, Tyskland, Monaco og Sverige har allerede valgt at give bidrage til fonden, og vi mener, at Danmark bør følge deres eksempel. Spørgsmålet om finansiering hænger tæt sammen med klimaforhandlingernes mulighed for at opnå fremgang, og det er derfor vores analyse også inkluderer det sjette princip om legitimitet. For at bygge bro over tillidskløften mellem udviklingslande og rige lande i forhandlingerne er det afgørende, at en fremtidig arkitektur for klimafinansiering indenfor hvilken diskussionen om kanalisering af midler vil foregå anses som legitim af alle parter. Tilpasningsfonden opfylder mange af de principper, som den danske regering støtter i andre sammenhænge, og det ville derfor være oplagt at støtte op om dette initiativ og dermed også række ud en hånd til ulandene i klimaforhandlingerne. De igangværende klimaforhandlinger fokuserer blandt andet på, hvordan den fremtidige klimafinansiering skal organiseres, og det forventes, at der vil blive etableret en ny fond, som skal dække både tilpasning og initiativer rettet mod at reducere drivhusgasser. Det vil være oplagt at tage erfaringerne fra både CIF og Tilpasningsfonden med i denne proces. Vi håber, at principperne, der er blevet præsenteret i denne rapport, også kommer med i disse overvejelser. 17

19 Anbefalinger: Danmark bør give frivillige bidrag til Tilpasningsfonden, der tydeligt markerer, at Danmark støtter de principper, Tilpasningsfonden hviler på. Danmark bør foreslå, at Tilpasningsfondens opbygning og arbejdsformer, inklusive fondens placering under UNFCCC, skal danne udgangspunkt for finansieringsarkitekturen i forhold til udformningen af en ny global klimafond. Danmark bør arbejde for, at klausulen om udfasning (sunset clause) af PPCR i 2012 opretholdes, og at udformningen af en fremtidig arkitektur for klimafinansiering sker inden for rammerne af FN s klimakonvention (UNFCCC). Danmark bør uanset hvilken institution der formidler pengene arbejde for, at de fattige mennesker som er mest sårbare for klimaforandringerne samt repræsentanter fra civilsamfundet har mulighed for at deltage i hele processen. Danmark bør arbejde for, at de retningslinjer, der gælder for en rettighedsbaseret tilgang til klimatilpasning, udvikles og tilpasses alle former for finansiering af klimatilpasningsforanstaltninger. Der bør lægges særligt vægt på analyser, som fokuserer på køn, herunder tiltag der styrker kvinders deltagelse og rettigheder. 18

20 Litteratur Action Aid (2009). Equitable Adaptation Finance: The Case for an Enhanced Funding Mechanism under the UN Framework Convention on Climate Change, September. Action Aid, Aprodev, Church of Sweden, et. al.(2009). Suggestions on Adaptation in the Context of UNFCCC Negotiations: Input to the Swedish EU Presidency July December ACT International, Action by Churches Together (2009). Tackling Climate Change. Communities Making a Difference. Good Practice in Action. Adaptation Fund (2009). Assessing Resources from the Adaptation Fund. The Handbook Adaptation Fund (2010a). Financial Status of the Adaption Fund trust Fund august 2010: Adaptation Fund (2010b). Report of the ninth meeting of the Adaptation Fund Board. Adaptation Fund (2010c). Bestyrelsen per 10. februar: ship_ver_ pdf Baer, P. et al. (2008). The Greenhouse Development Rights Framework. The right to development in a climate constrained world. Heinrich Böll Foundation. Christian Aid, EcoEquity and the Stockholm Environment Institute. Ballesteros, Athena et.al. (2009). Power, Responsibility and accountability: Re-Thinking the Legitimacy of Institutions for Climate Finance, WRI Working Paper. World Resources Institute, November. Bank Information Center (2009a). World Bank Energy Sector Lending: Encouraging the World s Addiction to Fossil Fuels, 10 February. Bank Information Center (2009b). World Bank Group Energy Sector Lending Trends FY2009, 3 December. Bond, Development and Environment Group and Bretton Woods Project (2009). Are we nearly there yet? Bridging UK supported funds and a post 2012 climate architecture, June. Bretton Woods Project (2009a). Bank wrestling for control of climate finance, Update, Number 68, November. Bretton Woods Project (2009b). The role of the World Bank in climate financing, Update Number 68, November. Bretton Woods Project (2010a). Bank prospects for climate finance, others weigh innovative sources, Update Number 69, January/February. Bretton Woods Project (2010b). Update on the Climate Investment Funds, March. Bretton Woods Project (2010c). Analysis of World Bank voting reforms, Governance remains illegitimate and outdated, April. Climate Funds Update: Climate Investment Funds: 19

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

47,0 mio. kr. 2012-2015 (36 mdr.) 06.34.01.70. Klimapulje 2123050-01

47,0 mio. kr. 2012-2015 (36 mdr.) 06.34.01.70. Klimapulje 2123050-01 GRV 104.G.15-8. Til styrelsens godkendelse mhp. senere ministerforelæggelse Klimapuljen 2012: Verdensbanken - Strategic Climate Fund: CIF/PPCR World Bank og de regionale udviklingsbanker 47,0 mio. kr.

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige

Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige Bliv klar til klima-topmødet 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige BLIV EN DEL AF KLIMA-KAMPAGNEN! INFO WWW.MS.DK 10 SVAR PÅ EN FAIR KLIMA-AFTALE FOR DE FATTIGE Indhold: 1. Danmark skylder verdens

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.4.2001 KOM(2001) 210 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende afvikling

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01 MEK 46.B.117.b.8. Opfølgning af Rio+20: Verdensbanken: WAVES (Wealth Accounting and the Valuation of Ecosystem Services) World Bank 10,0 mio. kr. 2012-2016 N/A Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Udviklingsbistanden skal reformeres 4 En mere fokuseret udviklingsbistand

Læs mere

VERDENSBANKENS KLIMABISTAND

VERDENSBANKENS KLIMABISTAND VERDENSBANKENS KLIMABISTAND GRUPPEMEDLEMMER: Christian Thorup VEJLEDER: Bent Eisenreich Mette Lodberg Mikkel Gottlieb Nina Visholm Pernille van Kleef STUDIEDATA Det Samfundsvidenskabelige BasIsstudium,

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere

Klima Hvad skal der til?

Klima Hvad skal der til? Klima Hvad skal der til? - Synspunkter og forslag fra 92-gruppen i forbindelse med klimakonventionsmødet på Bali, december 2007 Verden står overfor en global klimakrise. De seneste rapporter fra FN s klimapanel

Læs mere

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Kapacitetsopbygning indenfor international diakoni Formålet med at udsende personel er at fremme lokal kapacitet til at kunne gennemføre

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

104.O.14-3. Anbefalet til udviklingsministerens godkendelse. Etablering af Klimainvesteringsfonden (KIF)

104.O.14-3. Anbefalet til udviklingsministerens godkendelse. Etablering af Klimainvesteringsfonden (KIF) GRV 104.O.14-3. Anbefalet til udviklingsministerens godkendelse. Etablering af Klimainvesteringsfonden (KIF) Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) 100,0 mio.kr.: 50,0 mio. kr. fra Klimapuljen

Læs mere

Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H

Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H Building resilience to disasters Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen og forskningsprofessor Jens Christian Refsgaard GEUS Tre hovedtyper

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

CDM-muligheder i de fattigste udviklingslande

CDM-muligheder i de fattigste udviklingslande CDM-muligheder i de fattigste udviklingslande Karen Holm Olsen, Forsker kaol@risoe.dtu.dk 20. Januar 2010, Klimaforum, Eigtveds Pakhus, Klima- og Energiministeriet UNEP Risø Centre Energi, Klima og Bæredygtig

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE ORGANISATIONS- BESKRIVELSE 1 Opbygning af Ungdommens Røde Kors Landsstyrelsen er den strategiske og politiske ledelse af Ungdommens Røde Kors. Landsstyrelsen har det overordnede ansvar for organisationen.

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.10.2014 COM(2014) 674 final ANNEX 1 BILAG Endelig rapport om gennemførelse af afgørelse nr. 1080/2011/EU af 25. oktober 2011, der dækker EIB-finansieringstransaktioner

Læs mere

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen).

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling har den 19.11.2014 17.06.2015

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle

Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle Politikpapir fra FN-forbundet, 2012 En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads]

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads] GLOBAL HVERDAG Form og tekst forside: multilateral Der genbruges elementer fra åbningssiden fra bistand www.globalhverdag.dk, så der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre

Læs mere

Borgere ønsker klimaaftale nu

Borgere ønsker klimaaftale nu Nr. 264 oktober 2009 Borgere ønsker klimaaftale nu Borgere fra Danmark og hele verden er enige: Det er vigtigt at få en bindende aftale på COP15 Forpligtende aftale > Moderate danskere > Et redskab for

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 I det følgende præsenteres Folkekirkens Nødhjælps Globale Strategi for perioden 2015-22. Strategien indeholder mål for det internationale arbejde, mål for

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13)

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13) NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13) Af Morten Emil Hansen Indledning Mens den internationale udviklingsbistand er faldende og under stort politisk pres i

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte

Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte Finansiering Et centralt element i projektet har været at arbejde med udvikling af finansieringsmodeller, dels til egne aktiviteter og dels til anvendelse for kommende partnerskaber, hvor vellykket resultat

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

R E F E R A T. Møde i Udviklingspolitisk Råd den 27. februar 2015

R E F E R A T. Møde i Udviklingspolitisk Råd den 27. februar 2015 R E F E R A T af Møde i Udviklingspolitisk Råd den 27. februar 2015 Til stede: Medlemmer: Professor Georg Sørensen, Århus Universitet (Formand) Generalsekretær Vagn Berthelsen, IBIS Programkoordinator

Læs mere

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 DENNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden 1. Landsstyrelsen (LS) fastsætter selv sin interne forretningsorden jf. vedtægterne. Forretningsordenen

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

Kommissorium for Revisionsudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28

Kommissorium for Revisionsudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 Kommissorium for Revisionsudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 1 Anvendelsesområde og formål 1.1 I dette kommissorium fastsættes Danske Banks Revisionsudvalgs opgaver og beføjelser. 1.2 Revisionsudvalget

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Miljørejsen. Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk

Miljørejsen. Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk Miljørejsen Grønnere reiser for privatreisen Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk Travellink er repræsenteret både i Danmark, Norge,

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Input til udkast til Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Input til udkast til Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Input til udkast til Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde fremlagt på Udviklingspolitisk Rådsmøde 15. marts 2013-03-20 Overordnet set er det nuværende udkast et rigtig godt

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Opfattelser af udviklingspolitik

Opfattelser af udviklingspolitik Opfattelser af udviklingspolitik Befolkningsundersøgelse februar 2011 1 Indhold 1. Udviklingsbistand og anvendelse 2. Klima, sikkerhed og demokrati 3. Firmaer og finansmarkeder 4. Partivalg og diskussioner

Læs mere

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier Hvad byder fremtiden: Hvilke

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Bidrag fra Lønmodtagergruppe

Bidrag fra Lønmodtagergruppe DA Bidrag fra Lønmodtagergruppe Fagforeningernes og arbejdsmarkedsparternes rolle i programmering og opfølgning på samhørighedspolitikkerne i den nye finansielle ramme for 2014-2020 Sammendrag 1. Hvad

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

- Redegørelse med svar på supplerende spørgsmål til etablering af uderum/terrasse ved Kirkens Korshær i Nørre Allé.

- Redegørelse med svar på supplerende spørgsmål til etablering af uderum/terrasse ved Kirkens Korshær i Nørre Allé. Notat Til Socialudvalget Side 1 af 6 - Redegørelse med svar på supplerende spørgsmål til etablering af uderum/terrasse ved Kirkens Korshær i Nørre Allé. I dette notat redegøres for sagsforløbet, som udspringer

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere