Karteldannelser med særligt fokus på beregning af priseffekten

Transkript

1 Bachelorafhandling Forfatter Berit Kjær Bertelsen Vejleder Anna Piil Damm Afleveringsdato 1. maj 2013 Antal tegn (eksl. mellemrum): Karteldannelser med særligt fokus på beregning af priseffekten

2 Abstract This year, effectuated on the 1 st of March, the Danish government made a legislative change in the Law of Competition. The change regards distortive market behavior, and individuals can now be punished by prison for implementing cartel agreements. By the legislative change the Danish government indicated that cartels are a problem for Danish competition and the international competitiveness. This thesis finds its motivation in issues such as price increases, reduced competitiveness and innovation due to the existence of cartels in an otherwise competitive market. Cartels can have significant effects on the markets they operate in, especially concerning the price of the goods they trade. In 1998 Elkartellet in the Danish electricity market was identified and dismantled. This thesis uses Elkartellet as a central case of cartels in Denmark. The cartel covered many electricians and had a major impact on the prices in the electricity market before it was revealed. In 2001 the Danish Competition Authority made estimates of the price effects of Elkartellet, primarily using a financial-based approach that can be divided into two methods: the profit-based- and the cost-based method. Estimating the price effects of Elkartellet is where this thesis takes its starting point. The thesis presents alternative theoretically based assessments of the price effects of cartels, and it will be analyzed whether the Danish Competition Authority could have reached different and perhaps more accurate results regarding the price effects of Elkartellet. In chapter 2 the basic theory of cartels is reviewed, starting with a description of the companies dilemma, and then highlighting the impacts of different market structures. Furthermore the motives for engaging in cartels are analyzed, followed by an outlining of the general stability problem most cartels experience. A consequence of a cartel is particularly a dead weight loss, which is described at the end of the theory review. A description of the Danish Competition Law is included due to its impact on cartels. Chapter 3 develops a framework for estimating the price effects of cartels. Not much research in this field has been conducted at this point in time, which is why this thesis framework is primarily based on one central report from Oxera (2009). The framework consists of methods of comparison-based-, financialbased- and market-structure approaches. The different approaches are explained and analyzed, and in chapter 5 they are applied to the case of Elkartellet and the estimation of this particular cartel s price effects. The Danish Competition Authority concluded on the basis of their price effect estimates, that the price effect of Elkartellet based on the profit-based method was 3%. Considering the cost-based consequences

3 and the reduced efficiency they concluded that the weak productivity had resulted in an additional charge of 7%. This thesis questions these results in light of the theoretically based framework. Many resources are available to an authority such as the Danish Competitive Authority when they estimate price effects of cartels. The amount of economic resources available to the Danish Competition Authority when they conducted the estimates of the price effects of Elkartellet is uncertain. However, even if the methods presented in this thesis are more costly than the ones used by the Authority, it ought always to be considered what consequences the estimates have. Precision must be an objective.

4 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Hvordan fungerer karteller i teorien? Hvad kan ligge til grund for karteldannelse? Fangernes dilemma Oligopolistiske markeder Virksomhedernes dilemma Karteldannelse Den grundlæggende markedsstruktur Incitamentet til at indgå i et kartelsamarbejde Kartellet og dets stræben efter den høje profit Stabilitetsproblemet Hvilke konsekvenser har kartellet? Lovgivningen Delkonklusion Hvordan beregner man priseffekten af et kartel i praksis? Forskellen på kartellets pris og den kontrafaktiske pris Baggrund for valg af beregningsmetode Beregning af priseffekt med en comparator-based-tilgang Before-and-after method Cross-section method Difference-in-differences Beregning af priseffekt med en financial-analysis-based-tilgang Profit-based method Cost-based method Beregning af priseffekt med en market structure-tilgang Delkonklusion Elkartellet Konkurrencestyrelsens beregninger af Elkartellets priseffekt Elkartellets avanceeffekt Elkartellets omkostningseffekt Vurdering og diskussion af Konkurrencestyrelsens beregninger... 40

5 5.4 Delkonklusion Konklusion Litteraturliste Bilag 1 En dansk Elmafia, af Kristian Lund, Børsens Nyhedsmagasin Hentet den 4. april 2013 fra: Bilag 2 Retten i Gentofte. Et udskrift af Dombogen. Dom afsagt den 5. maj 2006 i sag nr. BS 18/2005 Bilag 3 Her snydes for milliarder, af Kim Schaumann, Børsens Nyhedsmagasin Hentet den 4. april 2013 fra:

6 1.0 Indledning A Cartel is a voluntary, potentially impermanent, business relationship among a number of independent, private entrepreneurs, which through co-ordinated marketing significantly affects the market of a commodity or service (Hexner, 1945) Det overordnede formål med dannelsen af karteller er typisk et forsøg på at lette det konkurrencemæssige pres, der normalvis er i markedet. Gennem samarbejdsaftaler virksomhederne i mellem, kan det lade sig gøre at hæve prisen på et givet produkt og derigennem opnå en højere profit. Karteldannelse er en ulovlig måde at drive forretning på. Man omgår systemets meget klare regler på en sådan måde, at det er til skade for samfundet. Det er særdeles konkurrenceforvridende, at virksomhederne samarbejder og indgår aftaler, der muliggør salg til en unaturlig høj pris i forhold til prisen under fuldkommen konkurrence. Samarbejdet mellem virksomhederne kan eksempelvis være at aftale en fælles pris, at opdele markedet eller at aftale bestemte produktionskvoter (London Economics, 2011). Lovgivningen på området er et meget centralt emne, da det er virksomhedernes rettesnor. Konkurrenceloven er tilmed en afgørende faktor, når spillet skal gøres op, og de implicerede parter skal for en dommer. Med den nye lovændring af Konkurrenceloven, som trådte i kraft den 1. marts 2013, er det nu muligt at fængsle enkeltpersoner i Danmark for at indgå i et kartel (Konkurrenceloven, lovbekendtgørelse nr. 23 af 17. januar 2013). At loven på området er blevet skærpet vidner om, at myndighederne er særligt opmærksomme på problemet. De har gjort det muligt at straffe kartelmedlemmer langt hårdere, og de sender dermed kraftige signaler om at ville bekæmpe karteldannelser. Det anses derfor som yderst aktuelt at belyse karteldannelser og ikke mindst effekterne heraf, da det blandt andet er dem, som myndighederne vil reducere ved den nye lovændring. Forud for lovændringen nedsatte regeringen et konkurrencelovsudvalg, der blandt andet skulle vurdere om indførelsen af fængselsstraf kunne hjælpe til bekæmpelse af karteller. Økonomi- og erhvervsministeriet bestilte en rapport fra London Economics, som skulle være behjælpelig med dette. Rapporten konkluderer, at karteller koster samfundet rigtig mange penge, fordi de hæmmer konkurrencen, reducerer udviklingen og hæver priserne, som forbrugerne i sidste ende skal betale (London Economics, 2009). Opgaven beskæftiger sig med, hvorledes priseffekten af et kartel kan beregnes. Emnet er snævert og teknisk kompliceret, og derfor er der brugt en del plads på at skabe et fundament for forståelsen af teorien bag karteldannelser. 1

7 Der er ikke mange teoretikere, der har beskæftiget sig med beregningsmetoder til priseffekter af karteller. Grundlaget for bearbejdning af de teoretiske metoder er derfor en smule sparsomt, men på trods af det, danner de valgte metoder en teoretisk ramme for analysen. En analyse af Danmarks første optrevlede kartel Elkartellet. Med udgangspunkt i ovenstående, er det interessant at skabe en forståelse for de forskellige beregningsmetoder af kartellers priseffekter. Opgavens case er Elkartellet, og der søges derfor svar på, om Konkurrencestyrelsen kunne have anvendt andre og bedre metoder til beregning af Elkartellets priseffekt. Problemstillingen behandles ud fra en teoretisk tilgang, hvor Elkartellet er medtaget for at illustrere sammenhænge mellem teori og praksis. Det er ønsket, at opgaven bibringer læseren en overlappende teoretisk og empirisk forståelse for priseffekten af et kartel. Opgavens klare fokus er beregning af priseffekten, som mange faktorer har sin indvirkning på. Udgangspunktet er ikke at finde en eksakt metode til denne beregning, men snarere en teoretisk sammenligning af de forskellige metoders anvendelighed og brugbarhed i forhold til udmåling af en effekt. Dette for at give et velkvalificeret svar på, om Konkurrencestyrelsens beregninger af Elkartellets priseffekt kunne være lavet anderledes og dermed mere præcist. Der afgrænses i opgaven fra at analysere Elkartellets enkelte aftaler mellem virksomhederne. Derimod belyses kartellet og dets samlede priseffekt mere overordnet. Analysen af Elkartellets priseffekt beror på sekundærdata, som er hentet fra Konkurrencestyrelsens hjemmeside. Konkurrencestyrelsen har ansvaret for administrationen af Konkurrenceloven og regler udstedt i medfør heraf jf. BEK nr. 173 af 22/02/2013, og Konkurrencestyrelsen må derfor antages at være en valid kilde. Primærdata er ikke medtaget i opgaven, da beregningsmetoderne er særdeles komplekse og, grundet opgavens omfang, ikke er mulige at beregne. Det er ydermere ikke opgavens hensigt at teste de forskellige teoretiske tilgange til beregning af priseffekten, men snarere et mål at benytte dem i praksis. Lovgivningen er et centralt omdrejningspunkt, når karteller vurderes. For at læseren bedre kan relatere til denne, er den danske konkurrencelov anvendt. Der er altså afgrænset fra de udenlandske lovgivninger. Opgavens behandling af beregningsmetoderne bygger primært på en rapport ved navn Oxera (2009). Mængden af kilder på området er, grundet det meget snævre område, ikke specielt omfattende. Oxera rapporten er dog udarbejdet af velrespekterede økonomer og jurister, og derfor må den antages at være yderst valid. Opgaven bygger endvidere på en antagelse, som ikke er gældende for enhver situation i praksis, men som er nødvendig for at holde opgaven på et niveau, der fastholder sin læser. Det antages, at virksomheder, der 2

8 ikke indgår i et givet kartel, opererer under fuldkommen konkurrence. Dette er især aktuelt ved beregning af den kontrafaktiske pris. Medmindre andet eksplicit er udtrykt, er denne antagelse gældende. Indledningsvist starter opgaven med at give læseren en solid rundvisning i teorien bag karteldannelser. Herunder besvares spørgsmål som: hvad der ligger til grund for karteldannelser, hvordan de grundlæggende markedsstrukturer ser ud, hvad incitamentet er for at indgå i et kartel og et af kartellernes særlige kendetegn dødsvægtstabet. Derforuden inddrager teorikapitlet et underkapitel om lovgivningen. Efter en grundig gennemgang af teorien bygges der ovenpå med et kapitel om metoder til beregning af kartellers priseffekter. Kapitlet indeholder seks metoder til beregning af priseffekten, men før de bliver beskrevet, indleder kapitlet med at skabe en forståelse for de grundlæggende baggrunde for valg af metode. Slutteligt i metodekapitlet er det vurderet, om man kan foretrække nogle metoder frem for andre. Opgavens fjerde kapitel omhandler Elkartellet. Der lægges ud med en introduktion til Elkartellet, hvorefter en specifik dom bliver gennemgået dette for at forstå mekanismerne bag Elkartellet. Herefter følger femte kapitel med en gennemgang af Konkurrencestyrelsens beregning af Elkartellets priseffekt, som bruger kartellets avance- og omkostningseffekt som metodegrundlag for dets beregnede priseffekt. Foruden en analyse af, hvorledes Konkurrencestyrelsen har beregnet priseffekten, vil opgavens afsluttes med en vurdering af Konkurrencestyrelsens beregninger af Elkartellets priseffekt samt en diskussion af, hvilke metoder Konkurrencestyrelsen alternativt kunne have brugt og dét måske med fordel? 3

9 2.0 Hvordan fungerer karteller i teorien? Hvad er det, der gør karteldannelser så interessante? Er det i bund og grund bare virksomheder, som forsøger at snyde sig til en højere profit? I nærværende kapitel bliver karteldannelser gennemgået med et teoretisk udgangspunkt. Svaret på spørgsmålet om, hvad der er interessant ved karteller, skal findes i en gennemgang af kartellers baggrund, deres incitamenter, udfordringer og ikke mindst konsekvenser. Kapitlet lægger ud med virksomhedernes dilemma, som med få modifikationer kan sammenlignes med det kendte eksempel: Fangernes dilemma. Derefter bygges der ovenpå med markedsstrukturen, incitamenterne bag karteldannelse og dets stræben efter magt og profit. Kapitlet bliver rundet af med et overblik over lovgivningen og de nye ændringer, som netop er blevet foretaget. Ændringerne af lovgivningen gør valget af opgavens overordnede emne; karteldannelser, særdeles relevant og nutidigt, og derfor er denne ændring medtaget som afslutning på kapitlet. 2.1 Hvad kan ligge til grund for karteldannelse? I den økonomiske teori arbejdes der ofte ud fra den antagelse, at individer er rationelle og altid vil forsøge at maksimere deres egen nytte. Kriminelle, der indgår i konkurrencebegrænsende samarbejder som karteldannelser, er ingen undtagelse. De vælger mellem aktiviteter, hvor de forventede fordele og ulemper afvejes nøje. Det forventede output af et givet samarbejde og straffen, hvis det bliver opdaget, er blot nogle af de aspekter, som vurderes inden et muligt samarbejde indledes. Altså har ejere af virksomheder incitament til at indgå i et kartel, hvis det forventede overskud er større ved samarbejdet end ved en alternativ lovlig aktivitet (London Economics, 2011) Fangernes dilemma Et meget klassisk og omdiskuteret eksempel i mikroteoriens spilteori er fangernes dilemma. Eksemplet tager sit afsæt i to fanger, som begge sidder i fængsel for at have begået en forbrydelse. De sidder i hver deres celle og har ikke mulighed for at kommunikere med hinanden. De ved, at hvis de begge tilstår forbrydelsen, får de hver 5 års fængsel. Hvis den ene derimod nægter sig skyldig, mens den anden tilstår, får de hhv. 10 og 1 år. På den måde får fangen, der tilstår, en slags tak for hjælpen og altså kun 1 år i fængsel. Dette forudsætter altså, at modparten nægter sig skyldig, for hvis ikke det er tilfældet, får de begge 5 års fængsel. Hvis de to fanger derimod havde mulighed for at samarbejde eller aftale, at de begge nægtede sig skyldige, vil de tilsammen få den laveste straf. Dommeren vil ikke kunne afgøre sagen, og de vil begge få 2 års fængsel. Nedenfor ses payoff matricen for fangernes dilemma. 4

10 Figur 2.1 Fangernes dilemma Kilde: Pindyck og Rubinfeld (2005) Figur 2.1 viser et meget klassisk eksempel på Fangernes dilemma. Tallene er negative, fordi det er år, som de to fanger bliver frarøvet. Fange A får den straf, som står til venstre i udfaldet, og denne er altså afhængig af, hvad fange B gør. Fange B får straffen, som er noteret til højre. Spillet er simultant, og de er derfor begge i et stort dilemma (Pindyck og Rubinfeld, 2005) Oligopolistiske markeder Fangernes dilemma kan overføres til det dilemma, som virksomheder i oligopolistiske markeder oplever. Et oligopol er defineret som et marked, hvor kun få virksomheder konkurrerer med hinanden, og hvor det er svært for nye virksomheder at etablere sig (Pindyck og Rubinfeld, 2005). Ved tilstedeværelsen af rivaliserende virksomheder i et oligopol skabes der en meget stor usikkerhed omkring virksomhedernes outcome. I et oligopol kan der genereres mange mulige outcomes, hvilket kan bunde i alt fra collusion til priskrig. Det er her meget vigtigt at understrege, at der i et oligopolistisk marked er to ekstremer total uafhængighed eller rent samarbejde. Disse to ekstremer kan ses som en løsning på oligopolproblemet. Total uafhængighed forekommer, når virksomheder i et oligopol eksempelvis fører priskrig mod hinanden. De samarbejder ikke, men bekriger derimod hinanden. Ved at anskue konkurrencen med mikroteoriens briller, vil man fokusere på, om virksomhederne konkurrerer på pris eller mængde, og om beslutningerne tages simultant eller sekventielt. Cournot konkurrence er når virksomhederne bestemmer, hvilken mængde de vil producere uden at vide, hvilken mængde konkurrenterne producerer, idet beslutningen bliver truffet simultant. Stackelberg opererer også ud fra det synspunkt, at virksomhederne konkurrerer på mængden, men her er mængden fastsat sekventielt, og man har derfor en leder og en følger. Bertrand konkurrence er netop som 5

11 Cournot dog med den lille forskel, at der ikke konkurreres på mængden, men derimod på prisen (Lipczynski, Wilson og Goddard, 2009). Opgaven vil ikke beskæftige sig yderligere med virksomhedernes ønske om total uafhængighed af hinanden, men derimod koncentrere sig om den anden del af løsningen på oligopolets problem nemlig det rene samarbejde mellem virksomhederne, som er kendetegnet ved karteldannelse Virksomhedernes dilemma Et meget karakteristisk træk for et oligopol er virksomhedernes indbyrdes afhængighed, og netop på grund af den indbyrdes afhængighed er Fangernes dilemma interessant. Spilteori, herunder Fangernes dilemma, er særdeles relevant for at skabe en forståelse for beslutningsprocessen i et oligopol. Virksomhedernes dilemma er nøjagtig det samme dilemma, som det fangerne står overfor. Omstændighederne er ikke identiske, men det dilemma, som parterne står overfor, er sammenfaldende. Hvis begge parter vælger ikke at indgå i et samarbejde, og dermed vælger at konkurrere aggressivt, vil outputtet være en relativ høj straf til begge og dermed et lavere fælles output. Hvis parterne derimod vælger at samarbejde, vil straffen blive langt mindre, og de vil tilsammen opnå en høj profit. Virksomheder i et oligopol adskiller sig i forhold til Fangernes dilemma fra det, at de ikke befinder sig i hver deres celle, og de skal ikke træffe beslutninger simultant uden mulighed for at ændre disse. Virksomheder agerer i markeder, hvor dynamisk interaktion er dagligdag. Altså er beslutninger aldrig endelige de vil altid kunne ændres. Sammenhængen mellem Fangernes dilemma og virksomheder i et oligopol er den indbyrdes afhængighed. Hvad den ene gør, har stor betydning for, hvad der er fordelagtigt for den anden at gøre. Hvis virksomheden i et oligopol har valgt ikke at være total uafhængig af sine konkurrenter, men derimod indgå i en form for samarbejde, er der yderligere to veje at gå. Den ene mulighed er at indgå i en form for implicit aftale (også kaldet stiltiende samarbejde eller tacit collusion), hvor begge parter udviser en koordineret adfærd. Der er ingen formel aftale, og al udveksling af meninger og holdninger sker meget uformelt. Virksomhederne kan på denne måde opnå en højere profit, end hvad tilfældet var, hvis de konkurrerede aggressivt. Som hovedregel er denne koordinerede adfærd ikke ulovlig, medmindre den hæmmer konkurrencen. Den anden mulighed for at indgå i et samarbejde er en eksplicit aftale. Løsningen på virksomhedernes dilemma kan altså være en eksplicit aftale også kaldet et kartel (Lipczynski, Wilson og Goddard, 2009). Aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen, er jf. Konkurrenceloven 6 ulovlige. Karteldannelse er altså en ulovlig aktivitet. 6

12 2.2 Karteldannelse Den grundlæggende markedsstruktur For at forstå et af de store incitamenter virksomhederne har for at indgå i et kartel, forklarer denne del af kapitlet betydningen af markedsstrukturen. Hvis man tegner det groft op, er der tre markedsformer: Fuldkommen konkurrence, ufuldkommen konkurrence og monopol. I den neoklassiske økonomiske teori er fuldkommen konkurrence karakteriseret ved et meget stort antal købere og sælgere. Adgangsbarrierer er ikke-eksisterende. Det er muligt for virksomhederne at træde ind og ud af markedet, som det passer dem. Der er ingen omkostninger forbundet herved. De producerede og solgte produkter og services er homogene, og der er altså ingen produktdifferentiering. Der er perfekt information, og derfor er der ingen transaktionsomkostninger forbundet ved at søge information om markedet. Enhver køber og sælger i markedet er pristager. I teorien vil virksomheder, der opererer i markeder med fuldkommen konkurrence, altid konkurrere profitten ned til nul. Anderledes ser det ud for monopolisten, som ikke befinder sig i en konkurrencemæssig situation. Det karakteristiske ved monopolet er netop, at der kun er en virksomhed på markedet og derfor ingen konkurrenter. Der er ingen substitutter til monopolistens produkt, og der er altså total produktdifferentiering. At monopolisten ingen konkurrenter har, kan bunde i, at adgangsbarriererne er for høje for potentielle konkurrenter, at monopolet er bestemt ved lovgivning eller virksomheden har fået patent på et givet produkt (Lipczynski, Wilson og Goddard, 2009). Imellem ekstremerne, fuldkommen konkurrence og monopol, befinder ufuldkommen konkurrence sig. Som tidligere nævnt indgår oligopolet under ufuldkommen konkurrence, og det er karakteriseret ved kun at have få virksomheder i markedet, adgangsbarrierer og en grad af homogene produkter. Karteller opstår typisk i markeder af denne art pga. den føromtalte gensidige afhængighed med de relative få virksomheder i markedet (Lipczynski, Wilson og Goddard, 2009) Incitamentet til at indgå i et kartelsamarbejde Hvorfor vælger nogle virksomheder at indgå i samarbejder, som er strengt ulovlige og konkurrencebegrænsende? Det kan der være to svar på. Et svar er profitten ved at agere monopolist. I ethvert marked er den højeste profit, som en virksomhed er i stand til at opnå, den profit, som monopolisten kan generere. Monopolisten har markedsmagt, kan begrænse sit output til det mest profitable niveau og kan dermed sikre en vedvarende høj pris (Utton, 2011). 7

13 Figur 2.2 Monopolistens profit Kilde: Pindyck og Rubinfeld (2005) Monopolisten vil altid stå i en unik position, hvis man sammenligner med virksomheder i fuldkommen konkurrence. Monopolisten er prissætter fremfor pristager som tilfældet under fuldkommen konkurrence. Efterspørgslen i figur 2.2 er angivet ved D = AR. Årsagen hertil er, at markedets efterspørgselskurve altid vil være svarende til monopolistens gennemsnitlige revenue (AR) altså den pris, som virksomheden får per solgt enhed. MR (marginal revenue) er den anden nedadgående kurve i figuren. Den viser ændringen i revenue, for hver gang output stiger med én. MC er da nærmest det modsatte. Den viser ændringen i de variable omkostninger ved at producere én ekstra enhed. For monopolisten er den profitmaksimerende mængde bestemt ved MR = MC, og derudfra fastsættes monopolistens optimale mængde, Q*. Af figur 2.2 ses det, at når den optimale mængde er bestemt, er det muligt at aflæse den profitmaksimerende pris, P*, ud fra efterspørgselskurven. Prisen bestemmes altså ud fra den pris, som monopolisten kan forvente at få, givet den optimale mængde. Profitten er beregnet på baggrund af monopolistens gennemsnitlige omkostninger, mængde og pris. Den er illustreret ved det blå felt i figur 2 (Pindyck og Rubinfeld, 2005). Hvis virksomhederne i et kartel altså formår at agere som en monopolist, så har de teoretisk muligheden for at opnå monopolistens prisniveau og dermed den høje profit (Bolotova, 2009). Et andet svar på, hvorfor nogle virksomheder indgår i samarbejder, kan være en måde at omgå risici på. Virksomheder er generelt udsat for et stort pres, som blandt andet bunder i usikkerhed i markedet. Usik- 8

14 kerhed i form af ændringer. Forbrugere ændrer holdninger og præferencer, som kan have stor indflydelse på virksomhedernes ve og vel. Desværre for virksomhederne kan de ikke styre forbrugerne direkte, men kun påvirke dem. Derimod kan de styre konkurrenterne, som også udgør en stor risiko, en smule mere ved at indgå i et samarbejde. Ved at indgå i et kartel kan man som virksomhed opnå forøget markedsmagt, og gennem markedsmagten reduceres risikoen, og man står stærkere i markedet. Det paradoksale ved denne form for reducering af risiko er, at det er forbundet med mange risici netop at indgå i dette (Lipczynski, Wilson og Goddard, 2009). En ny lovændring, som skal gøre det lettere at opdage karteller, er vedtaget, og dermed et risikoen for at blive opdaget væsentlig forøget. Loven og ændringerne er beskrevet senere i kapitel 2.3. Af figur 2.2 ses det tydeligt, at monopolistens profit er stor. Hvis virksomheder i et oligopol har mulighed for at opnå denne profit gennem karteldannelse, vil det alt andet lige være et meget stort incitament til at indgå i et samarbejde. Nedenstående underkapitel går dybere ind i, hvorledes virksomhederne i et oligopol kan generere en profit, der er svarende til monopolistens Kartellet og dets stræben efter den høje profit For at opnå målet om en højere profit er alle parter nødsaget til at være enige om hvilken vej, de ønsker at gå. At hæve prisen og derigennem profitten er den mest anvendte form for price fixing. En fast pris i form af en listepris, en leveringspris, en rabatpris eller en transaktionspris er nogle af de mest brugte midler til at hæve profitten. Price fixing er en generel term, der dækker over seks forskellige veje at gå for at øge den samlede profit (Connor, 2007) Den første kategori inden for price fixing er den nævnte prisaftale, som direkte berører kunderne i form af en højere pris. For ikke at afsløre sig selv, er det vigtigt, at de implicerede parter er specielt påpasselige med ikke at hæve prisen for hurtigt til et for højt niveau eller på et tidspunkt, hvor efterspørgslen ikke er særlig stor. Købere kan nemt blive mistænkelige ved en stor prisstigning, der eksempelvis ikke bunder i øget efterspørgsel (Connor, 2007) Den anden kategori under price fixing er markedsandele, og denne er særdeles brugbar. Når man i et kartel indgår prisaftaler, er det nemt at snyde de andre kartelmedlemmer, fordi man meget let kan give rabatter, som de andre i kartellet ikke kan holde øje med. Det er dog ikke nær så let at snyde, hvis virksomhederne opdeler markedet mellem sig. Typisk bliver medlemmerne af kartellet tildelt de markeder, som de i forvejen befinder sig på, men det kræver naturligvis lidt velvilje fra medlemmernes side. De skal være villige til at gå på kompromis, således alle får del i spillet. De typiske måder at opdele markedet på er gennem salgsan- 9

15 dele, specificerede mængder per sælger, regional og national opdeling samt en allokering af specifikke kunder. (Connor, 2007). En tredje måde at arbejde med price fixing på er gennem en reduktion af produktionen. Givet The Law of Demand vil en reducering af mængden være grobund for en forøgelse af prisen. Produktionen kan reduceres gennem en aftale om global output reduktion, begrænsninger på eksport destinationer, begrænsning af produktion eller salg og dermed afstå fra at producere den mængde, som man har kapacitet til (Connor, 2007) De sidste tre kategorier under price fixing minder meget om hinanden. Det handler ikke om, hvorledes man opnår den højest mulige profit, men derimod om, hvordan man som spiller agerer i et kartel. Aftalerne skal overvåges internt i kartellet, for at det består. Reglerne skal håndhæves, så ingen er i tvivl om, hvad den korrekte opførsel er. Mens den sidste kategori beror på hemmeligheden virksomhederne skal forsøge at skjule det ulovlige samarbejde, som man forsøger at opretholde (Connor, 2007) Virksomhederne kan vælge at gøre brug af ovenstående muligheder i forsøg på at opnå monopolistens eftertragtede profit Stabilitetsproblemet De sidste tre nævnte kategorier under Connors beskrivelse af price fixing bunder i et ønske om et stabilt kartel. Free-rider-problemet har en kraftig indvirkning på stabiliteten af kartellet. At karteller er stabile, er til en vis grad en forudsætning for dets eksistens, for uden loyale og samarbejdende medlemmer er der intet kartel. Kapitlet tager udgangspunkt i nedenstående figur, som er lavet på baggrund af Lipczynski, Wilson og Goddards figur i Industrial Organization. Figur 2.3 Free-rider-problemet Kilde: Lipczynski, Wilson og Goddards (2009) 10

16 Figur 2.3 illustrerer overordnet og rent teoretisk, hvad der sker, når virksomheder i et marked danner et kartel, hvor ikke alle virksomheder i det pågældende marked indgår. Det er altså forudsat, at der er virksomheder i kartellet og uden for kartellet. Derforuden er det antaget, at virksomhedernes produkter er perfekte substitutter, alle virksomhederne har samme marginale omkostningskurve og markedet har tilpas høje adgangsbarrierer, så der ikke kommer nye virksomheder til. En sidste forudsætning er, at virksomhederne uden for kartellet er pristagere. Figuren er designet således, at det første diagram viser en vilkårlig virksomhed og dennes marginale omkostningskurve. Det sidste diagram viser horisontalt sammenlagte marginale omkostningskurver fra de virksomheder, som ikke indgår i kartellet. Det midterste diagram viser en MC kurve, der bunder i kartellets virksomheders horisontalt sammenlagte MC kurver. Desuden er kartellets MR kurve medtaget, og ud fra den er kartellets samlede udbudte mængde beregnet. Det ses, at mængden, som de samlet skal producere for at holde prisen oppe, er Q 1. Prisen aflæses da på kartellets efterspørgselskurve, og er angivet til P 1. Da kartellet fastsætter en pris, P 1, kan virksomhederne uden for kartellet producere en mængde svarende til Q 2, hvilket ses af deres MC kurve, som også kan ses som deres samlede udbud. Dette giver en samlet udbudt mængde på Q 1 + Q 2. For den enkelte virksomhed giver det, at hvis man indgår i kartellet, kan man producere en mængde svarende til q 1, og hvis man derimod står udenfor, kan man producere en mængde svarende til q 2. Altså drager virksomhederne uden for kartellet nytte af kartellets unaturlige høje pris, og får tilmed en højere profit end de virksomheder, som løber risikoen og indgår i kartellet. Profitten er illustreret ved det blå felt. Virksomhederne i kartellet får kun det lyseblå område, da de ikke producerer mere end q 1, mens virksomhederne uden for kartellet både får den lyseblå og den mørkeblå profit (Lipczynski, Wilson og Goddards, 2009). Free-rider problematikken er meget aktuel i kartelsammenhæng. Som virksomhed i et kartel er man nødsaget til at begrænse sit output for at holde prisen kunstigt nede. Som pristager uden for kartellet kan man derimod producere op til sine marginale omkostninger og dermed opnå et væsentligt højere output, som tilmed giver en højere profit. Altså gør kartelvirksomhederne benarbejdet, mens virksomhederne uden for kartellet blot skummer fløden. Problemet gør kartellet særdeles ustabilt, da incitamentet til at stå indenfor er mindre end at stå udenfor. Dog skal det understreges, at det kun er profitabelt at stå uden for et kartel, når der er et fungerende kartel i markedet. Er der ikke et kartel, bliver priserne jo ikke holdt kunstigt oppe, og der vil være en almindelig konkurrencemæssig situation. Netop denne problematik gør dannelsen af et velfungerende og stabilt kartel særdeles svær (Lipczynski, Wilson og Goddards, 2009). Det profitmaksimerende incitament, som i første omgang er årsag til kartellets opståen, er ironisk nok også det, der gør kartellet ustabilt. Incitamentet til at afvige fra kartellets samarbejde er stort, fordi den kortsig- 11

17 tede profit ved at bryde ud af kartellet overstiger profitten ved at være i kartellet. Virksomhederne oplever akkurat det samme dilemma, som fangerne i Fangernes dilemma. Der er en endnu højere profit (lavere straf) at hente, hvis man tilstår og sænker prisen på sit produkt, mens modparten samtidig nægter sig skyldig og bevarer den aftalte pris. Problemet består dog i, at virksomhederne ikke spiller et enkelt simultant spil. Fangernes dilemma er et enkelt simultant spil, mens virksomhedernes spil tilnærmelsesvis er et sekventielt spil. Når man som virksomhed vælger at eksempelvis sænke prisen på sit produkt, har konkurrenten mulighed for at følge efter. Altså er det som regel kun kortvarigt, at virksomheden, der bryder ud af kartellet, vil hente en højere profit eller større markedsandel. I forsøg på at undgå en situation, hvor samarbejdende virksomheder bryder ud af kartellet, kan man påvirke faktorer, som har stor indflydelse på kartellets stabilitet. Det stabile kartel er ofte kendetegnet ved at være i et marked med homogene produkter, høje faste omkostninger, høj markedskoncentration og overskydende produktionskapacitet i sektoren. Disse grundforudsætninger bør man være vidende om, inden et kartelsamarbejde igangsættes, men man kan også bruge dem konstruktivt som faktorer, der er mulige at påvirke i forsøg på at gøre et kartel stabilt. Udover markedets bagvedliggende forudsætninger kan kartellet også fastsætte en pris under monopolprisen, hvilket gør incitamentet til at bryde ud en smule mindre. Kartellet kan yderligere vedtage nogle interne sanktioner eller straffe i form af eksempelvis priskrig, som benyttes, hvis en virksomhed snyder eller bryder ud af samarbejdet (London Economics, 2011). Stabilitetsproblemet vil altid være en udfordring for kartellet, men dermed ikke sagt, at det er umuligt at gøre et kartel stabilt. Ved at være bekendt med de ovennævnte faktorer, kan man arbejde sig frem mod et stabilt kartel, hvor alle medlemmer er loyale og respekten er gensidig. Risikoen for at et medlem bryder aftalen, vil altid være der det handler om at håndtere den Hvilke konsekvenser har kartellet? Det stabile kartel er et succesfuldt kartel, hvis det kan udnytte dets magt til at hæve markedsprisen. Nedenstående figur illustrerer de velfærdsmæssige konsekvenser, som en kunstig høj markedspris forårsager. 12

18 Figur 2.4 De velfærdsmæssige konsekvenser Kilde: Connor (2007) Et marked består af købere og sælgere. Køberne har forskellig betalingsvillighed, og producenter udbyder mængder til priser, der er afhængige af deres produktionsteknologi. Efterspørgselskurven er nedadgående, fordi antallet af købere stiger, des lavere prisen er. Udbudskurven er altid opadgående eller flad, da den udbudte mængde vil være konstant eller højere, jo højere pris producenterne kan få for et givet produkt. Hvis virksomhederne konkurrerede under fuldkommen konkurrence, ville prisen blive konkurreret ned til det punkt, hvor efterspørgsels- og udbudskurven krydser hinanden til prisen P c og mængden Q c (Connor, 2007). Virksomhederne ønsker i denne sammenhæng ikke at udbyde til prisen ved fuldkommen konkurrence, men ønsker derimod at maksimere deres profit mest muligt. Ved at fastsætte prisen til monopolistens pris, P m, kan de sammen hæve deres profit mærkbart. Alt andet lige vil virksomhederne kunne sælge mængden Q m til prisen P m. De resterende forbrugere er ikke villige til at betale prisen P m, og mængden er altså reduceret i forhold til under fuldkommen konkurrence. Kartellet udfører her regulær price fixing, hvilket fører to effekter med sig. Den første effekt er virksomhedernes revenue, som ændres fra Q c P c til Q m P m og marginale omkostninger, der går fra MC c til MC m (den lavere MC skyldes den lavere producerede mængde). Altså stiger virksomhedernes profit fra nul under fuldkommen konkurrence til (Q m P m )-(MC m Q m ) gennem karteldannelsen. Profitten er illustreret ved det mørkeblå felt A i figur 2.4. Den øverste del af det mørkeblå felt A, 13

19 kan ses som den merpris forbrugerne betaler for et produkt fra et kartel en slags monopolskat, som er givet ved (P m P c ) Q m. Den anden effekt, som kartellets price fixing har på dets omgivelser, er et velfærdstab. Tabet er vist i figur 2.4 ved de lyseblå felter. Den øverste trekant (B) er forbrugernes tab, som opstår fordi prisen overstiger forbrugernes betalingsvillighed. Forbrugerne er altså tvunget til at opgive købet til prisen P m, og substituere over til noget andet, hvilket forårsager et velfærdstab. Den nederste trekant (C) er producenternes tab, fordi de ikke producerer den mængde, som de har kapacitet til. De lyseblå trekanter kan også ses som et dead-weight loss og er altså de velfærdsmæssige konsekvenser, som kartellet medfører (Connor, 2007) Selvom ovenstående er ren teori, illustrerer eksemplet, hvor store konsekvenser et velfungerende kartel har. Det er ikke uden betydning, om virksomheder samarbejder eller konkurrerer mod hinanden. Effekten er stor og det samme er velfærdstabet, der er en af årsagerne til, at der er lovgivet på området. Nedenfor følger et afsnit om den danske Konkurrencelov og hvilke nye ændringer, der er foretaget. 2.3 Lovgivningen Sanktioner mod karteller verdenen over er baseret på et afskrækkende princip. For at loven har en afskrækkende effekt, er straffen nødsaget til at overstige gevinsten ved et eventuelt samarbejde, der begrænser konkurrencen (Bolotova, 2009). Den danske Konkurrencelov skal sikre, at virksomhederne i Danmark ikke handler på en sådan måde, at konkurrencen i markedet begrænses. Lovens formål er ridset op i 1 og har følgende ordlyd: Loven har til formål at fremme en effektiv samfundsmæssig ressourceanvendelse gennem virksom konkurrence til gavn for virksomheder og forbrugere (Konkurrenceloven, lovbekendtgørelse nr. 23 af 17. januar 2013). Den konkurrencebegrænsende aftale i form af et kartel forbydes i Konkurrencelovens 6, hvis den direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen. Kartellers effekter modarbejder 1 om at fremme en effektiv samfundsmæssig ressourceanvendelse, og er derfor på ingen måde tilladt i Danmark. Der er dog få undtagelser til Konkurrencelovens 6, som er at finde i lovens 7 og 8. I en lille åben økonomi, som Danmarks, er virksomhederne nødt til at efterleve Konkurrenceloven for at sikre grobund for vækst, velstand og fornyelse i samfundet. Nærværende kapitel vil tage udgangspunkt i to væsentlige ændringer af Konkurrenceloven i forhold til karteldannelse inden for de seneste 15 år. Den første i 1998 og den anden i De seneste ændringer af Konkurrenceloven er relativt omfattende, og at myndighederne vælger at sætte så meget ind for at bremse denne konkurrencebegrænsende adfærd, vidner om et problem, der har store vidtrækkende konsekvenser. På grund af lovens nylige ændring samt en 14

20 yderst interessant bevæggrund for at behandle karteldannelser, er ændringen medtaget. Lovændringen er dog ikke analyseret dybdegående, da den ikke danner baggrund for de efterfølgende kapitler. Den 1. januar 1998 trådte ændringer af den daværende Konkurrencelov i kraft, og det fik store konsekvenser for en lang række elinstallatører. Forinden lovændringen gik loven på et kontrolprincip, hvor Konkurrencerådet foretog et tilsyn med det danske erhvervsliv (Den Store danske Encyklopædi). Loven blev ændret således, at den var baseret på samme forbudsprincip som i næsten alle andre EU-lande. Forbudsprincippet gik på, at alle konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af en dominerende stilling blev forbudt. Den mest omtalte konkurrencesag i 1998 blev elkartelsagen (herefter Elkartellet), som blev afsløret af Børsens Nyhedsmagasin i november måned. Op mod 100 virksomheder aflagde skriftlig tilståelse om priskoordinering af tilbud ved licitationer. Fordelene ved den daværende ændring af konkurrenceloven var, at Konkurrencestyrelsen nu kunne foretage uanmeldte kontrolundersøgelser uden kommissionens foranledning, og de kunne straffe virksomhederne hårdere end før, hvor de blot kunne udstede en bøde på et symbolsk beløb for manglende anmeldelse af en konkurrencebegrænsende aftale (KF., 1999). Elkartellet og i særdeleshed Elkartellets priseffekt vil blive behandlet dybdegående senere i opgaven. I 2009 kom Konkurrenceloven igen på den politiske dagsorden. Regeringen nedsatte et udvalg, der blandt andet havde til formål at kortlægge kartellers betydning og effekt på samfundet. De skulle vurdere, hvorvidt en stramning af Konkurrenceloven ville have gavnlig effekt eller ej. Resultatet er blevet en kraftig stramning af Konkurrenceloven (KL., 2012). Ændringen trådte i kraft den 1. marts 2013, og den mest bemærkelsesværdige ændring er, at man nu som enkeltperson kan straffes med fængsel. Dette har længe været en sanktionsmulighed i udlandet, men ikke i Danmark. Med muligheden for fængselsstraf følger efterforskningsbeføjelser, som kan hjælpe politiet yderligere til at komme karteller til livs. Personer, der er indblandet i kartelvirksomhed, kan få op til halvandet års fængsel ved forsætlig eller grov uagtsomhed, mens man ifølge Straffelovens 299 c kan få helt op til seks års fængsel, hvis overtrædelsen har haft betydeligt omfang eller har forårsaget betydelig skade (Konkurrenceloven, lovbekendtgørelse nr. 23 af 17. januar 2013). Foruden fængselsstraffe har ændringerne medført, at der er højere bøder både til virksomhederne, men også de enkelte involverede. Generelt straffes overtrædelser af Konkurrenceloven nu med større bøder. Dette gælder eksempelvis misbrug af dominerende stilling og aftaler om bindende videresalgspriser. Derforuden har politiet fået flere midler til bekæmpelse af karteller, som efterforskningsbeføjelser i form af telefonaflytninger og mulighed for at udlevere personer til straffeforfølgning eller straffuldbyrdelse i udlandet (KL., 2012). 15

21 2.4 Delkonklusion Den centrale teori om karteldannelser er gennemgået i dette kapitel. Dét dilemma, som virksomheder oplever, bunder i en indbyrdes afhængighed. Virksomheder i samme branche oplever, at de er særdeles afhængige af, hvad deres konkurrenter foretager sig. På grund af denne indbyrdes afhængighed kan der opstå karteldannelser. De opstår typisk i markeder, der er karakteriseret ved ufuldkommen konkurrence oligopoler. Incitamentet, til at indgå i det omtalte samarbejde, er blandt andet monopolprofitten. Monopolprofitten er mulig at arbejde sig frem imod, hvis parterne laver en eksplicit aftale om at udøve en given form for price fixing. Free-rider problematikken er ingen undtagelse, når det gælder karteldannelser. Et kartel vil altid være truet på dets stabilitet, fordi gevinsten ved at bryde ud af aftalen er relativ høj. Virksomhederne bør erkende problemet og arbejde med de risici, som er forbundet herved. Karteldannelser har store velfærdsmæssige konsekvenser, hvilket er teoretisk illustreret ved dødvægtstabet. Myndighederne er ikke i tvivl om det velfærdsmæssige tab, og det er formentlig en af grundene til, at loven netop er blevet strammet meget op i forhold til straffen, der er forbundet ved at indgå i et kartel. Den beskrevne teori er udgangspunktet for de efterfølgende kapitler, hvis fokus primært er beregning af kartellers effekt på prisen. Der vil blive bygget oven på teorien, men med kapitler af mere praktisk karakter. Grundet den mere praktiske karakter, er det valgt, som skrevet i indledningen, at virksomhederne fremadrettet antages at operere i markeder, der er karakteriseret ved fuldkommen konkurrence. Oligopolet, der har været grundlæggende for nærværende kapitel, er altså den korrekte teoretiske markedsstruktur, der danner grundlag for dannelsen af et kartel. Ikke desto mindre, er det svært at opretholde i praksis, og derfor arbejdes der fremadrettet med antagelsen om, at de omtalte virksomheder agerer under fuldkommen konkurrence. Elkartellet vil blive præsenteret i kapitel 4 og er opgavens overordnede case. Kartellets effekt på elinstallatørernes pris vil i kapitel 5 blive vurderet og diskuteret på baggrund af det næste kapitel, som handler om metoder til beregning af priseffekten. 16

22 3.0 Hvordan beregner man priseffekten af et kartel i praksis? 3.1 Forskellen på kartellets pris og den kontrafaktiske pris Der er ikke noget endegyldigt svar på, hvad man får ud af at indgå i et kartel, da effekterne kan være mange. Én af effekterne og effekten, som denne opgave beskæftiger sig med, er priseffekten. Priseffekten er et meget betydningsfuldt resultat af et kartel. Virksomheder stiler som regel efter en øget profit, og her kan priseffekten af et kartel være meget behjælpelig. Som nævnt tidligere i opgaven er det også den, som ofte er incitamentet til at indgå i det konkurrencebegrænsende samarbejde. I opgavens kapitel 2 er monopolistens prisfastsættelse beskrevet. Beregningen af priseffekten er det altoverskyggende formål med dette kapitel, og derfor er det essentielt at forstå forskellen på kartellets pris og den kontrafaktiske pris, hvilket er illustreret ved nedenstående figur. Figur 3.1 Forskel på faktisk og kontrafaktisk pris Kilde: London Economics (2011) Den kontrafaktiske pris kommer af det engelske udtryk counterfactual price. Den henviser til den pris, som en given virksomhed vil opnå ved fuldkommen konkurrence, under de samme betingelser som kartelvirksomheden. Under fuldkommen konkurrence vil markedsprisen altid være lig marginalomkostningen (MC) ved produktionen, hvilket ses i figur 3.1. Mængden under fuldkommen konkurrence er altså der, hvor efterspørgselskurven skærer MC kurven, og på baggrund af det, er prisen bestemt. Kartelmedlemmets udbudte mængde er i dette tilfælde angivet til at være væsentligt lavere. Figuren skal betragtes som illustration af forskellen mellem kartellets pris og den kontrafaktiske pris og ikke som prisfastsættelsen for kartellet. 17

23 For nærmere beskrivelse af prisfastsættelsen for kartellet, se kapitel 2.2.2, hvor prisfastsættelsen for et monopol er beskrevet. Det skal understreges, at kartellets pris som regel ikke vil være lig monopolistens pris. Dog må det forventes, at den ligger over den kontrafaktiske pris, da det er forventet af karteller, at de hæver prisen og øger profitten. Som nævnt tidligere er det også særdeles vigtigt for kartellets stabilitet, at afstanden mellem kartelprisen og den kontrafaktiske pris ikke er for høj, da det blot vil skabe incitament til at bryde ud af kartellet (London Economics, 2011). Af figur 3.1 ses det, som i det foregående kapitel, at man gennem dannelsen af et kartel formår at hæve prisen gennem en reduktion af den udbudte mængde. Priseffekten af kartellet er illustreret ved den lyseblå trekant, som viser det økonomiske overskud, kartellet genererer. De købere, som ikke accepterer den høje pris, og derfor ikke køber et givet produkt, er illustreret ved den mørkeblå trekant. Den skade, som et kartel forvolder, kan altså ses som den mørkeblå trekant, velfærdstabet. Hvis virksomhederne i stedet vælger at operere under fuldkommen konkurrence, er overskuddet givet ved hele trekanten, og der vil ikke være noget velfærdstab. Et andet aspekt af kartellers effekter er den forringede effektivitet af blandt andet produktionen. Hvis en virksomhed forringer sin effektivitet, vil de marginale omkostninger stige og MC kurven lige så. Dette vil medvirke at overskuddet, som kartellet genererer alt andet lige, bliver formindsket (London Economics, 2011). Priseffekten af karteller er ikke til at tage fejl af. Spørgsmålet er, hvordan estimerer man den i praksis? Det er ikke helt ligetil, for hvad er den kontrafaktiske pris? Der er mange bud på forskellige metoder til beregning af priseffekten og i håb om at komme nærmere en beregning af Elkartellets priseffekt, vil kapitlet tage sit afsæt. Elkartellet er gennemgået i kapitel 4, og med udgangspunkt i nærværende kapitels beregningsmetoder vil kapitel 5 søge svar på, om Konkurrencestyrelsen med fordel kunne have beregnet Elkartellets priseffekt ved hjælp af disse metoder. 3.2 Baggrund for valg af beregningsmetode Med dannelsen af et kartel vil der altid være en række ofre, som bliver berørt af et kartels ageren. I 93% af alle tilfælde, er et kartels merpris større end nul, hvilket understøtter teorien om, at karteldannelser har stor indflydelse på dets omgivelser (Oxera, 2009). En positiv merpris i forbindelse med et kartel vil alt andet lige forøge omkostningerne hos dets aftagere, som i denne forbindelse kan ses som ofre. Ofrenes tab kan ikke beregnes ud fra en generel metode til beregning af priseffekten, da det afhænger af en lang række faktorer. Faktorer som tilgængelighed af data, kvaliteten af data, markedskarakteristika, om ofret er kunde eller konkurrent osv. Hver enkelt analyse må tage udgangspunkt i det enkelte tilfælde, og derfor er tilgan- 18

24 gen en case-by-case analyse. Analysens metodetilgang afhænger af to afgørende faktorer. Den første er tilgængeligheden og kvaliteten af data og information, mens den anden er tilgængeligheden og kvaliteten af det grundlag, som man beregner den kontrafaktiske pris på baggrund af i en given model. De forskellige tilgange til beregning af priseffekten kan ikke rangeres, men afhænger af, hvilket data man har til rådighed. Dog skal man være varsom med de komplekse metoder, hvis ikke man har tilstrækkelig med data, for jo mere kompleks metoden er, desto mere data kræver den. Foruden mængden og tilgængeligheden af data er kvaliteten særdeles vigtig. Jo højere datakvaliteten er, des mere pålidelige bliver estimaterne. Hvis blot man har en stor mængde data, er det ikke ensbetydende med, at man har grobund for gode estimater. De komplekse tilgange til beregninger kan, på trods af meget men ringe data, ikke forbedre kvaliteten. Altså er høj kvalitet af data at foretrække, da det vil give mere robuste og pålidelige estimater (Oxera, 2009). Metoderne tager direkte eller indirekte alle udgangspunkt i, hvorledes den kontrafaktiske pris er beregnet (Oxera, 2009). Netop den kontrafaktiske pris er den helt store udfordring, da samtlige beregnede priseffekter beror på fastsættelsen af denne pris. Nedenstående figur er lavet på baggrund af rapporten: Oxera (2009) samt artiklen fra CDC (2012). Figuren har til formål at skabe et overblik over de metoder, som benyttes til beregning af kartellers priseffekt. 19