De kompetente eud-elever

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De kompetente eud-elever"

Transkript

1 De kompetente eud-elever - det pædagogiske møde mellem elever og lærere på eud Kvalitetspatruljens temakonference: Hvordan skabes motivation i erhvervsuddannelserne Helnan Marselis Hotel, 21. marts 2012 Ph.d.-stipendiat, Arnt Vestergaard Louw Center for Ungdomsforskning (CeFU), Aarhus Universitet

2 Valget af eud nogle interessante tal 65 % af eud-eleverne har valgt deres uddannelse fordi de er motiverede for den 59 % fordi de kan lave det, de er bedst til. 2 ud af 3 elever på grundforløbet er ikke i tvivl om at, en erhvervsuddannelse er det rette for dem. For halvdelen af eleverne er det vigtigt, at de kan bruge deres uddannelse til at læse videre bagefter. (Louw et al. 2011; Katznelson & Brown 2011) The problem is illustrated by the ongoing complaints on the part of vocational colleges and employers that many students lack the skills and motivation required to fulfill their vocational education and training (Juul & Jørgensen 2012, p. 295).

3 Fokus for undersøgelsen: læring og undervisning på eud Eud-elev Erhvervsfaglighed Lærer

4 Fokus og formål med projektet Samfundsmæssige / uddannelsespolitiske niveau Det institutionelle niveau / skolelogik Eud-elev Erhvervsfaglighed Lærer

5 Den praktiske undervisning er central for elevernes glæde ved eud. [Klaus (lærer) står og underviser i ca. 45 minutter ved en af bænkene, blandt andet i at stemme rigtigt ud til hjørnerne til en vinduesramme. Klaus gør det hele og viser hvordan man gør de forskellige ting. Samtale med en elev efterfølgende: Int.: Får du noget ud af, at stå og se på at Klaus gør det hele? Elev: Ja, meget. Jeg ser hvordan man skal gøre de forskellige ting og lurer ham af]. 5

6 Motivation i praksis Der står 4 tagkonstruktioner som Martin (lærer) tager udgangspunkt i (rammer, red). Undervejs inddrager han forskellige elever med forskellige konkrete faglige spørgsmål (vurdering, red). Nogle gange baseret på oplysninger han lige har givet, andre gange baseret på den øvrige grundforløbsundervisning (elevernes deltagerforudsætninger, red). Undervejs supplerer Martin med anekdoter fra hans eget tømrer-erhvervsliv, økonomiske konsekvensberegninger og akkordsatser for tømrerarbejde som virker til at gøre det hele levende og relevant og giver en form for sammenhæng med det eleverne går og laver, både i værkstedet og i AutoCAD (mål, red.). Da timen er slut er der flere af eleverne, der kommer hen til Martin for at stille supplerende spørgsmål til de ting, han gennemgik]. (Observation, tømrergrundforløbet) 6

7 Vinsmagning Mad til Mennesker Karin (lærer): Er der nogen af jer, der har smagt skovsyre? De smager syrefyldte og det er den syrefornemmelse, de gerne vil have frem i vinen. Karin fortæller anekdoter om Alsace vinen og området. Hun er utrolig vidende om vine, området, historien, hvor man køber vinen osv. Karin: Når I nu får den ud vil jeg gerne have I begynder at vurderer farven. Prøv at kigge på om den bliver mørk i farven eller hvad der sker med farven. Lad os smage på den. Det vil sige: Ind i munden. Luft ind. Gurgle og spyt ud. Det er vinsmagning det her, ikke beskæftigelsesterapi. 7

8 Lærernes centrale rolle for elevernes motivation og læring Læreren spiller en helt central rolle i forhold til elevernes læring, engagement og motivation i den praktiske undervisning. Når læreren er til stede, tilgængelig og giver sig tid til grundige demonstrationer, er læringsmulighederne for eleverne rigtig gode. Muligheden for at skabe sådanne frugtbare læringsrum, der er rettet mod konkrete praktiske opgaver og aktiviteter, er en stor styrke ved eud. (Louw et al. 2011, p. 8). 8

9 Elevernes forskellige forudsætninger [Michael [lærer] giver os en lang forklaring. Jeg forsøger at huske det hele, men jeg kan høre på Jens [elev], at det er for mange informationer på en gang. Han ser ikke ud som om han er helt med. Og da vi skal i gang kommer han dog også til mig og hører, om jeg kunne huske, hvad det var vi skulle]. Pointe: Nogle elever har behov for at få læreprocessen del op i mindre forløb Det vil give succesoplevelser; fornemmelse af at kunne, at lykkes ; at mestre = motivation. 9

10 Elevernes forskellige forudsætninger Michael (lærer) tager fat på de to stykker træ Magnus (elev) er kommet med og forklarer og viser på træet. Magnus sidder og følger meget intenst med i forklaringen med den ene hånd på panden. Han er ikke helt med og Michael forklarer igen. Magnus virker meget interesseret og fokuseret. Til sidst er han med og skal til at gå for at gå videre med opgaven: Michael: Kom lige inden du går i gang med det næste. Der er noget, jeg skal vise dig, inden du skal i gang med det. Magnus: Ok. Går med træet tydeligt tilfreds og ivrig efter at komme videre] (Observation, tømrergrundforløbet) 10

11 Implicitte ord og begreber Jeg kan godt lide, når de viser det for en. Men kommer der et fagudtryk, så står du og tænker lidt: 'hvad var det? - og så hørte du ikke resten. Når de viser det og samtidig bruger fagudtryk og viser, hvad fagudtrykket er, føler jeg, det er lidt bedre. 11

12 (uddrag fra realkompetencevurderingsskemaet på grundforløbet for tømrerelever) Tilridsning; Skråstykket 1. To side-flader skal være vinkel-ret på retsiden. 2. Længde-mål afsættes på retsiden grader tilridses på retsiden og vinkles om på bagsiden. 4. Fortsatsen sternes vinkelret på tilridsningen. Fortsatsdybden afsættes og forsatsen tilridses på retside og baggside. Hulstykket 1. Udskramnings-længden, (1) måles på skråstykket og afsættes langs vinkel-kanten på hulstykket og vinkles over på hulsiden. Forsats-dybden afsættes vinkelret på hulstykket og udskramningen tilridses på begge sider. 12

13 Tydelig begrebsafklaring [Michael [lærer]: Det her kaldes et sadelmærke. Det bruger man, når man laver spær og tag. Her er det vigtigt, at man bibeholder 3/5 dele af træets tykkelse. Det kan man godt skrive sig bag øret, for det er godt at huske. Lige meget hvor tykt træet er, så bibeholder man 3/5 dele. Det vil du blive spurgt om mange gange ]. (Observationer, tømrergrundforløbet)

14 Erhvervsfaget som en fremmed verden (erhvervsfremmede elever) - Hvilke normalforudsætninger tager lærerne udgangspunkt i, når undervisningen planlægges og gennemføres? - Hvilken implicit eud-elev tager lærerne og undervisningen udgangspunkt i? 14

15 Når eleverne oplever ventetid [8:31: Hans (lærer) kommer farende forbi. Elev: Hans!... Hans: Ikke nu! Jeg skal lige (farer videre) Elev: Nå ok (tydelig skuffet ) 2 min. senere kommer Hans tilbage. Det viser sig, at den plade, eleven skulle til at bruge, var bestemt til et andet formål. Hans: Den har jeg sgu lige stået og skåret ud til en kunde! De går begge med pladen. 8:40: Ingen lærer til stede nu. 9:15: Stadig ingen lærer til stede. To elever fortæller mig, at der er megen ventetid på lærerne. (Observation, tømrergrundforløbet)

16 Når eleverne oplever ventetid Andele, som angiver, at lærerne ikke er til at få fat på i den praktiske undervisning. 42 %: Bygge og Anlæg 30 %: Mad til mennesker 29 %: Medieproduktion 33 %: Merkantil 16

17 Central elevkompetence at kunne få fat på hjælp [Michael (lærer) går rundt og hjælper og der er en del elever, der hiver i ham. Kim (elev) har brug for hjælp. Han kalder ikke på Michael og er ikke en der gør så meget opmærksom på sig selv. På et tidspunkt lige inden frokostpausen står både Kim og jeg og venter på at få hjælp, men der er hele tiden elever, der råber højere og er mere på Michael, og trænger sig ind foran i køen. Det resulterer i, at det bliver frokostpause og Michael når ikke at komme over til os]. (observation, tømrergrundforløbet) Thais: Der er meget spildtid, hvor man venter på lærerne. Der er mange af de unge, der bliver tabt på den konto. 17

18 Arbejdsprocessernes tilrettelæggelse - Hvad er meningen? Karsten: På grundforløbet gik vi i 4 måneder og lavede tapsamlinger, og så lige pludselig skulle vi bygge en hytte. Der var jo mange ting der, vi ikke vidste hvordan man gjorde. Isolering, lægge tag osv. Jeg fatter heller ikke, at vi ikke samarbejder med elektrikerne, når vi laver de her hytter, så kunne de lægge el ind undervejs, så det ligesom var der. Hytterne bliver jo solgt, og kunden skal jo så selv til at bore huller og sådan noget for at trække ledninger. Man kunne jo bare lave sådan et campingstik på ydersiden. Så ville vi jo også lære at arbejde sammen med andre fag, ligesom på en rigtig arbejdsplads. (Interview, elev på tømrergrundforløbet) 18

19 Realkompetencevurderingssamtaler 08:30 Michael (lærer): Ok. Jer der er færdige med hæftet og de to tillægssider kom lige med mig. Så tager jeg samtalerne med jer med det samme Michael går for at holde samtaler. Vi sidder en flok på 12 elever tilbage i pc-rummet 09:22 Michael har stadig samtaler. Nogle sidder og surfer og andre laver opgaver. PAUSE 09:45 Flere af eleverne jeg talte med i pausen beklager sig over, at man skal komme for 4 timer, hvor man bare sidder og venter på at komme ind til en samtale de fleste andre sidder og surfer, facebook er og spiller pc. 19

20 Tilstedeværelsesregistrering Michael (lærer) er i gang med at krydse af. Martin (elev): Michael! - nu må det være slut med det spillerri på pc. Kan du ikke komme og hjælpe os i gang med opgaven Arnt, mig og Kim skal have lidt hjælp Michael: Jo, jeg skal lige. Martin mister fokus og sætter sig til at tale med Asger (elev). Michael bliver færdig med afkrydsning og har glemt, at Martin har spurgt om hjælp. Magnus (elev) tager nu Michaels opmærksomhed og skal have hjælp og Michael hjælper ham. Martin driver over til Kim og mig, der står og venter. 20

21 Idræt fastholdelsestiltag eller faglighed? Vikaren: Nå ja, så længe I laver noget her i værkstedet, så kan det jo ikke være helt skidt. Det er total spild af min tid. Jeg har bil, og vil langt hellere bruge min tid på uddannelse og arbejde. Det her kan ikke være rettet mod mig, jeg har ligesom bevist, jeg kan gennemføre en uddannelse, og jeg har ikke behov for at dyrke idræt i skoletiden for at forbedre min koncentrationsevne Jeg vil bare tænke på alt det andet jeg ku lave i stedet for (Grønborg 2011, p. 57). 21

22 Læreridentitet - mellem administration og faglig formidler [08:00. PC-lokalet Michael: Så begynder I at løse opgaverne (AotoCAD, red.). Det herinde, det skal i udfylde. Du skal skrive her, hvorfor du er startet. Hvorfor I har lyst til at være tømrer. Her skal du skrive, hvad du vil være, hvis du ikke vil være tømrer. Det, der er vigtigt er, at I udfylder Alternative uddannelsesønsker. Hvis I nu ikke kan blive tømrer (min fremhævning). Der er gang i to ting: Elevplaner og geometri-opgaverne. Hvad er det egentlig vi skal lave? Forvirring]. (Observation, tømrergrundforløbet)

23 Fastholdelse og rekruttering af erhvervsskolelærere - med særligt fokus på de tekniske skoler (NCE 2009) Anbefalinger Skolelederne og uddannelseslederne anbefales at understøtte: Lysten til at undervise og være sammen med de unge/eleverne At kunne lære fra sig og se eleverne udvikle sig Pædagogisk udvikling, dvs. at man som lærer har mulighed for at udvikle sin undervisningspraksis/ samværet med eleverne osv. At kunne følge med i og at kunne påvirke sit fag/sin branche Personlig udvikling, dvs. at lære nyt og blive udfordret 23

24 - Og blive værdsat 24

25 Debat om eud kvalitet og motivation Verdens bedste erhvervsuddannelse men verdens bedste til hvad? - Fastholdelse og / eller erhvervsuddannelse? Krydspres udfordrer lærerrollen / læreridentiteten Eleverne er også i et krydspres Hvad betyder dette for samspillet mellem lærer og elever og for elevernes (u)mulighedsrum for elevarbejde og for at lære noget? Fokus på: Understøttelse og udvikling af lærernes didaktiske kompetencer i skolens praktiske dagligdag Fokus på: Opbakning til at lærerne kan fokusere på pædagogisk indhold frem for administration og økonomi m.m.

26 Litteratur Grønborg, Louise (2011): Fastholdelse gennem idræt og sundhed. I: Christian Helms Jørgensen (red.): Frafald i erhvervsuddannelserne. Roskilde Universitetsforlag, Juul, Ida & Christian Helms Jørgensen (2012): Challenges for the dual system and occupational self-governance in Denmark. Journal of Vocational Education and Training, 63: Katznelson, Noemi & Rikke Brown (2011): Motivation på Med eleverne ind i undervisningsrummet til faget, pædagogikken, lærerne og praktikpladsmanglen. Anden delrapport. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Louw, Arnt Vestergaard, Noemi Katznelson & Rikke Brown (2011): Ungdom på erhvervsuddannelserne. Delrapport om valg, elever, læring og fællesskab. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. NCE (2009): Fastholdelse og rekruttering af erhvervsskolelærere - med særligt fokus på de tekniske skoler. 26

Den kompetente eud-elev Præsentation af ph.d.-projekt om det pædagogiske møde mellem elever og lærere på eud

Den kompetente eud-elev Præsentation af ph.d.-projekt om det pædagogiske møde mellem elever og lærere på eud Den kompetente eud-elev Præsentation af ph.d.-projekt om det pædagogiske møde mellem elever og lærere på eud Ph.d.-stipendiat, Arnt Vestergaard Louw (arl@dpu.dk) Center for Ungdomsforskning (CeFU), Institut

Læs mere

Eud-elevernes perspektiv på god undervisning

Eud-elevernes perspektiv på god undervisning Eud-elevernes perspektiv på god undervisning Kvalitet i fremtidens erhvervsuddannelser og AMU Fællessalen på Christiansborg 31. Maj 2012 Ph.d.-stipendiat, Arnt Vestergaard Louw (arl@dpu.dk) Center for

Læs mere

De kompetente eud-elever

De kompetente eud-elever De kompetente eud-elever - det pædagogiske møde mellem elever og lærere på eud Workshop 6, Forsker Praktikernetværkskonference Helsingør, 18. April 2012 Faglærer Erik Larsen, Selandia (eril@selandia-ceu.dk)

Læs mere

Perspektiver på motivation, fastholdelse og transfer

Perspektiver på motivation, fastholdelse og transfer Perspektiver på motivation, fastholdelse og transfer Temadag: God praksis i undervisningen på grundforløbet Syddansk Erhvervsskole, Vejle 5. April 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk

Læs mere

Midtvejsseminar. Ind i undervisningsrummet på eud et forskningsprojekt om eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb.

Midtvejsseminar. Ind i undervisningsrummet på eud et forskningsprojekt om eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb. Midtvejsseminar Ind i undervisningsrummet på eud et forskningsprojekt om eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb. Man kan være lidt herre over sine egne ting om arbejdsprocesser,

Læs mere

Louw, A. V. (2012) Erhvervsfaglig læring i et elevperspektiv. Dansk Pædagogisk Tidsskrift 1(12), pp. 40-48

Louw, A. V. (2012) Erhvervsfaglig læring i et elevperspektiv. Dansk Pædagogisk Tidsskrift 1(12), pp. 40-48 Louw, A. V. (2012) Erhvervsfaglig læring i et elevperspektiv. Dansk Pædagogisk Tidsskrift 1(12), pp. 40-48 Manchet Hvad angår erhvervsuddannelserne (eud) er situationen i dag den, at den politiske og samfundsmæssige

Læs mere

Elevperspektiver på og i yrkesundervisningen

Elevperspektiver på og i yrkesundervisningen Elevperspektiver på og i yrkesundervisningen NORDYRK 2013 Karlstads universitet 12-14 juni 2013 www.cefu.dk Ph.d.-stipendiat Arnt Louw (arl@dpu.dk) Center for Ungdomsforskning, AU (Undervisningsministeriet

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Feedback i erhvervsuddannelserne

Feedback i erhvervsuddannelserne Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback

Læs mere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Perspektiver på motivation, IT, samarbejde og refleksion Temaeftermiddag for praktikvejledere SoSu Silkeborg 6. juni 2017

Perspektiver på motivation, IT, samarbejde og refleksion Temaeftermiddag for praktikvejledere SoSu Silkeborg 6. juni 2017 Perspektiver på motivation, IT, samarbejde og refleksion Temaeftermiddag for praktikvejledere SoSu Silkeborg 6. juni 2017 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 2 program Motivation

Læs mere

Workshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD

Workshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Ind i undervisningsrummet på EUD - et forskningsprojekt om EUD-eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb Forsker-praktikernetværkskonference

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Hvad er opgaven? Eud mellem 95 % og uddannelse

Hvad er opgaven? Eud mellem 95 % og uddannelse Hvad er opgaven? Eud mellem 95 % og uddannelse Præsentation af ph.d.-projekt NORDYRK 2012 Octavia, Roskilde 11. Juni 2012 Ph.d.-stipendiat, Arnt Vestergaard Louw (arl@dpu.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd

Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd Om projektet og deltagerne Baggrunde og problemstillinger Fokuspunkter og hypoteser Projektets design Resultater so far Professor

Læs mere

Status på projektet:

Status på projektet: Status på projektet: Ind i undervisningsrummet på eud - et forskningsprojekt om eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb DPU, 25. november 2010 Videnskabelig assistent, Rikke Brown

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Unge, motivation og uddannelse

Unge, motivation og uddannelse Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt

Læs mere

Faglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen

Faglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen Faglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen Oplæg ved Kvalitetspatruljens temakonference 2011 Hvordan skabes de bedste rammer for et grundforløb Pointerne Engagement i uddannelsen er

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler

Læs mere

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af

Læs mere

Jeg kommer heller ikke i morgen

Jeg kommer heller ikke i morgen Jeg kommer heller ikke i morgen Noemi Katznelson Status på EUD 72 % af lærerne på eud oplever, at andelen af dårligt motiverede elever er vokset 54 % af lærerne tror frafaldet vil stige MEN 65 % af eleverne

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,

Læs mere

FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE.

FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE. FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE. Forsker-praktikernetværkets konference 18.- 19. april 2012. Præsentation af resultater fra forskningsprojektet v/ Peter Koudahl Gangen i oplægget

Læs mere

Social arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Forsker Praktikernetværket for erhvervsuddannelserne Fastholdelse og frafald Forskningsresultater som afsæt for nytænkning? 18. 19. april

Læs mere

Fravær på erhvervsskoler og VUC

Fravær på erhvervsskoler og VUC Fravær på erhvervsskoler og VUC Temadag i ESB-netværket 16. april 2012 Hvad fungerer, når fraværet skal ned? 16. april 2012 Kvalitetspatruljen 1 Kvalitetspatruljen Projekt okt. 2010 - dec. 2012 Formål:

Læs mere

Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014. Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul

Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014. Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014 Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet,

Læs mere

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,

Læs mere

Har erhvervsuddannelserne en fremtid?

Har erhvervsuddannelserne en fremtid? Christian Helms Jørgensen DPT møde d. 28.2.2012 Roskilde om erhvervsuddannelserne Universitet Dansk pædagogisk tidsskrift Temanummer om erhvervsuddannelse DPU d. 28. februar 2012 Har erhvervsuddannelserne

Læs mere

Response på det pædagogiske didaktiske grundlag. Eva Lie Bendixen & Lise Ebdrup Rasmusen

Response på det pædagogiske didaktiske grundlag. Eva Lie Bendixen & Lise Ebdrup Rasmusen Response på det pædagogiske didaktiske grundlag Eva Lie Bendixen & Lise Ebdrup Rasmusen PÆDAGOGISK GRUNDLAG Udgangspunkt Vores pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i, hvad læring er. Når mennesker lærer,

Læs mere

Brydninger i ungdomslivet Sørensen, N. U. (red.) & Pless, M. (red.) 2015 1 udg. Aalborg : Aalborg Universitetsforlag. 190 s. (Ungdomsliv; Nr. 3).

Brydninger i ungdomslivet Sørensen, N. U. (red.) & Pless, M. (red.) 2015 1 udg. Aalborg : Aalborg Universitetsforlag. 190 s. (Ungdomsliv; Nr. 3). Lektor Det Humanistiske Fakultet Institut for Læring og Filosofi Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København Postaddresse: A.C. Meyers Vænge 15 2450 København SV Danmark Postaddresse: A.C.

Læs mere

Den inkluderende erhvervsskole ansat i en skole for alle?

Den inkluderende erhvervsskole ansat i en skole for alle? Den inkluderende erhvervsskole ansat i en skole for alle? Forsker-praktiker netværksmøde torsdag d. 29. september 2011 Lena Lippke Baggrund Del af det nationale forskningsprojekt Frafald og fastholdelse

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles?

Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles? Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges rationaler i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgs-diskurs Identitetsdannelse

Læs mere

Studievejlederkonference

Studievejlederkonference Studievejlederkonference Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen Identitetsdannelse

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Undervisernes faglige kvalifikationer summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Undervisernes faglige kvalifikationer summary Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Undervisernes faglige kvalifikationer summary Undersøgelsen viser, at virksomhederne generelt finder de faglige kvalifikationer hos de undervisere,

Læs mere

Talent i praksis - erfaringer fra 12 erhvervsskoler på Talentvejen

Talent i praksis - erfaringer fra 12 erhvervsskoler på Talentvejen Talent i praksis - erfaringer fra 12 erhvervsskoler på Talentvejen Baggrund mål, omfang, resultater/ Kirsten Bach Kjeldal, projektleder Talentudvikling i praksis, MTM og B&A Jesper Jensen, faglærer, EUC

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor. Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske

Læs mere

GENERATION MÅLRETTET?

GENERATION MÅLRETTET? GENERATION MÅLRETTET? Om unges integration - eller mangel på samme - i uddannelse og arbejde KONFERENCE DEN 8. NOVEMBER 2011 GENERATION MÅLRETTET? Om unges integration - eller mangel på samme - i uddannelse

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Læs mere

Fravær. Af Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning Campus Emdrup, Aarhus Universitet. Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

Fravær. Af Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning Campus Emdrup, Aarhus Universitet. Noemi Katznelson, nka@dpu.dk Fravær Af Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning Campus Emdrup, Aarhus Universitet Motivationskrise? Andelen, som virkelig godt kan lide skolen, falder fra 5 9. klasse (for pigerne fra 40 % til

Læs mere

comeback? Af Camilla Mehlsen december 2013 asterisk 9

comeback? Af Camilla Mehlsen december 2013 asterisk 9 polfoto TEMA: DET NYE PRODUKTIONS- SAMFUND 8 Asterisk december 2013 Får håndværket comeback? Hvad skal Danmark leve af? Svaret har længe været»idéer«, for i det kreative vidensamfund kan vi outsource håndværket.

Læs mere

Dagens tema i reformen

Dagens tema i reformen Dagens tema i reformen v. Rasmus Schou Christensen Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Et attraktivt erhvervsrettet uddannelsesmiljø Ungdomsuddannelsesmiljø og læringsmiljø for

Læs mere

Ungdom på erhvervsuddannelserne. Delrapport om valg, elever, læring og fællesskaber

Ungdom på erhvervsuddannelserne. Delrapport om valg, elever, læring og fællesskaber Ungdom på erhvervsuddannelserne Delrapport om valg, elever, læring og fællesskaber Rikke Brown Arnt Louw Vestergaard Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Erhvervsskolernes

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Muligheder og udfordringer i den nye grundforløbsstruktur

Muligheder og udfordringer i den nye grundforløbsstruktur Muligheder og udfordringer i den nye grundforløbsstruktur Temadagen om god praksis i undervisningen på grundforløbet Adjunkt, Ph.D. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda Kort om mit udgangspunkt

Læs mere

Ungdomsliv og læring 2014

Ungdomsliv og læring 2014 Ungdomsliv og læring 2014 Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et nødvendigt fokus på motivation I 8 klasse oplever 39 % at deres klassekammerater er trætte af at gå i skole 72% af alle erhvervsskolelærere

Læs mere

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Øget polarisering Fra

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer

Læs mere

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet 1 Danmark har et drengeproblem! Projekt DRIBLE: Drenges udfordringer i ungdomsuddannelserne. Projekt

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

UNDERVISER JACOB LYKKE HANSEN DECEMBER 2015 ERHVERV I GRUNDFORLØB PÅ SOCIAL & SUNDHEDSSKOLEN HERNING. Forside

UNDERVISER JACOB LYKKE HANSEN DECEMBER 2015 ERHVERV I GRUNDFORLØB PÅ SOCIAL & SUNDHEDSSKOLEN HERNING. Forside Forside Rapport ultimo 2015 1 Indholdsfortegnelse Forside... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Problemanalyse... 3 Mål... 3 Indsats/aktiviteter... 4 Resultater... 5 Læring... 6 2 Problemanalyse Som beskrevet

Læs mere

Netværkskonference torsdag d. 19. april på LO-Skolen i Helsingør

Netværkskonference torsdag d. 19. april på LO-Skolen i Helsingør Netværkskonference torsdag d. 19. april på LO-Skolen i Helsingør Workshop 7 Grundforløbspakker Program 1. Præsentation af programmet 2. Oplæg ved Christian Helms Jørgensen, Roskilde Universitet 3. Oplæg

Læs mere

Ungdomsliv og uddannelse

Ungdomsliv og uddannelse Ungdomsliv og uddannelse Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Udfordringer fremover Hvordan vil de unges stadig mere nytteorienterede tilgang præge deres interessedrevne

Læs mere

Forskningstilknytning. PhD-studerende Charlotte Jonasson PhD-studerende Louise Hvitved Kvalitetschef Niels Nygaard

Forskningstilknytning. PhD-studerende Charlotte Jonasson PhD-studerende Louise Hvitved Kvalitetschef Niels Nygaard Forskningstilknytning PhD-studerende Charlotte Jonasson PhD-studerende Louise Hvitved Kvalitetschef Niels Nygaard Præsentation Teknisk Skole Silkeborg Præsentation Charlotte og Louise Skolens overvejelser

Læs mere

Det særlige som potentiel ressource

Det særlige som potentiel ressource Korallen i RUC s segl Det særlige som potentiel ressource KL s Rusmiddelkonference den 29. oktober 2015 Signe Fjordside Ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet sifj@ruc.dk The odd one out JONAS idémanden

Læs mere

Facilitering af deltagerinvolverende

Facilitering af deltagerinvolverende Facilitering af deltagerinvolverende undervisning National konference om undervisningspædagogik Det Faglige Fællesudvalg for Ledelse Akademiuddannelserne i Ledelse og HR Tirsdag d. 18. august 2015, kl.

Læs mere

En historie om hvordan frafald blev et problem 13

En historie om hvordan frafald blev et problem 13 Indhold Forord 11 En historie om hvordan frafald blev et problem 13 Christian Helms Jørgensen Både verdensklasse og tilbud til de udsatte unge 14 Hvem har frafaldsproblemet? 16 Frafald og politiøvrigheden

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser inspiration til udvikling DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Inspiration til udvikling Hæftets fire temaer fortæller om: Eleven og planen Om hvordan

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde med mindst 40 erhvervsskoler

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

8. klasse - UEA Uddannelsesveje 8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?. Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt

Læs mere

Motivation i. erhvervsuddannelserne. Med eleverne ind i undervisningsrummet til faget, pædagogikken, lærerne og praktikpladsmanglen.

Motivation i. erhvervsuddannelserne. Med eleverne ind i undervisningsrummet til faget, pædagogikken, lærerne og praktikpladsmanglen. Motivation i erhvervsuddannelserne Med eleverne ind i undervisningsrummet til faget, pædagogikken, lærerne og praktikpladsmanglen Anden delrapport Rikke Brown Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Netværksmøde Forsker-praktikernetværket for erhvervsuddannelser

Netværksmøde Forsker-praktikernetværket for erhvervsuddannelser Netværksmøde Forsker-praktikernetværket for erhvervsuddannelser Mod en tættere kobling mellem skole og praktik Metropol 1. oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret april 2017 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: - DIPLOMMODULET - UNDERVISNING OG LÆRING 10 ECTS POINT - skræddersyet til EUD-reformen BLIV EN DEL AF DETTE UNIKKE DIPLOMMODUL! Dette særligt

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Eller: Hvad der skal til for at klare sig godt i gymnasiet og Hvordan forbereder man sig bedst muligt på en videregående uddannelse

Læs mere

2014 Elevtrivselsundersøgelsen December 2014

2014 Elevtrivselsundersøgelsen December 2014 14 Elevtrivselsundersøgelsen December 14 For erhvervsuddannelserne Svarprocent: 82% (897 besvarelser ud af 191 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen Indhold Del I: Sammenfatning

Læs mere

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN Hvad er inklusion ikke? Inklusion handler ikke om bestemte børn fx børn med særlige behov Inklusion er ikke én bestemt teori eller metode Inklusion er

Læs mere

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Kvalitetspatruljens konference: Det, der virker DGI-Byen, onsdag den 24. 25. oktober 2012 Oplæg v. 1 Hovedpunkter: EUD, en ungdomsuddannelse

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1 EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015 Side 1 Dagens indhold Reformens overordnede mål Reformens pædagogiske intentioner Målgrupper adgangskrav og optagelse

Læs mere

Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer?

Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer? Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer? Temadag på Knudshoved Kursuscenter den 22. januar 2014 - Røgfrihed for alle Program Kl. 10.00-10.30: Velkomst, præsentation

Læs mere

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/amu? NCE / Metropol Side 1 Hvad er fremtidens efter-

Læs mere

Inddrag praksis i teorien - det motiverer eleverne!

Inddrag praksis i teorien - det motiverer eleverne! København den 11.10-2016 Inddrag praksis i teorien - det motiverer eleverne! Af lektor Albert Astrup Christensen Lærerne oplever af og til, at enkelte elever ikke er motiverede i teoriundervisningen i

Læs mere

EUD10-samarbejdet - i et lærer- og lederperspektiv

EUD10-samarbejdet - i et lærer- og lederperspektiv Evaluering af EUD10, 2016 EUD10-samarbejdet - i et lærer- og lederperspektiv EVALUERING AF EUD10, 2016 EUD10-samarbejdet i et lærer- og lederperspektiv FORMÅL 3 METODEVALG 3 HVAD ER EUD10? 3 EUD10 3 EUD10

Læs mere

EUD 10. Norddjurs. September 2014

EUD 10. Norddjurs. September 2014 September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters

www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2.Fokusgruppeinterviews.3. 3.Kodeks 5

Indholdsfortegnelse. 2.Fokusgruppeinterviews.3. 3.Kodeks 5 Indholdsfortegnelse 1.Refleksion...2 2.Fokusgruppeinterviews.3 3.Kodeks 5 Side 1 af 5 1. Refleksion over proces Til det opstartsseminariet i Viborg den 18. september fik vi en masse gode input med hjem

Læs mere

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

2011 Elevtrivselsundersøgelsen December 2011

2011 Elevtrivselsundersøgelsen December 2011 11 Elevtrivselsundersøgelsen December 11 For erhvervsuddannelserne Svarprocent: % (8 besvarelser ud af 1 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen Indhold Del I: Velkommen til trivselsundersøgelsen,

Læs mere