Historie i fagligt samspil
|
|
- Bertha Henningsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Historie i fagligt samspil
2 Fra hvorfor samspil Klafki: Kompetencer, almendannelse og videnskabeligt grundlag! Samfundskrav Styredokumenterne
3 til hvordan? Samspilsmodeller: - Crossdisciplinaritet: redskab, støttefag og hjælpedisciplin - Multidisciplinaritet / flerfaglighed: parallel - Interdisciplinaritet / fællesfaglighed: fællesfaglige problemstillinger, hvor undersøgelsen kræver flere fag, erkendelsesmæssig merværdi - Transdisciplinaritet: fagoverskridende samarbejde - Historie-dansk i overblik og sammenhæng - Historie-dansk opgaven - KS, SRP(SSO) - AT Søren Harnow Klausen: På tværs af fag. Fagligt samspil i undervisningen, forskning og teamarbejde, Akademisk Forlag, 20011
4 Historie i KS: identitet ifølge læreplanerne KS-gruppen på HF (B): Faggruppen består af fagene historie, religion og samfundsfag. Faggruppen giver grundlæggende indsigt i samspillet mellem den historiske, samfundsmæssige og kulturelle udvikling lokalt, nationalt og internationalt, både hvad angår tilværelsestolkning, de grundlæggende livsvilkår samt individers udfoldelses- og handlemuligheder. 1.2 Formål Undervisningen skal udvikle kursisternes selv- og omverdensforståelse og derigennem bidrage til at skabe et fagligt fundament for selvstændig stillingtagen og aktiv deltagelse i et moderne, flerkulturelt og demokratisk samfund.
5 Kultur og samfundsfaggruppens identitet En faggruppe der udgøres af 3 selvstændige fag historie, religion og samfundsfag Fælles fagligt mål: at anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse af det enkelte fags særpræg
6 Fagligt indhold Undervisningen tager udgangspunkt i fællesfaglige problemstillinger. Den omfatter såvel fagenes kernestof som supplerende stof, der perspektiverer og uddyber kernestoffet. Der arbejdes med fællesfaglige emner inden for eller på tværs af følgende områder: globalisering og kulturmødet områdestudium identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund religiøse og politiske brud i dansk og europæisk perspektiv det gode samfund. Andre områder kan inddrages til perspektivering af de fællesfaglige emner.
7 Kernestof i historie a) dansk historie og identitet b) hovedlinjerne i Europas historie fra antikken til i dag c) natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv d) styreformer i historisk og nutidigt perspektiv e) ideologiernes kamp i det 20. århundrede f) forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden.
8 Kultur- og samfundsfaggruppe: 3.1. Didaktiske principper Undervisningen i faggruppen gennemføres som mindst fire fællesfaglige forløb. I fællesfaglige forløb indgår alle tre fag. Undervisningen tager afsæt i konkrete og virkelighedsnære fællesfaglige problemstillinger. Der indgår særfaglige aktiviteter af kortere varighed.
9 Eksempel på problemorienteret tilgang konkret og virkelighedsnær! Er islam en trussel mod Europa? Problemstillingen ridses op gennem aktuelle tekster: præster, historikere og politikere. Islam op gennem historien Islam som samfundsgrundlag Korstog Kulturmøde Den osmanniske arv Baggrundsviden og elementære forudsætninger for at klare pyramidens top!
10 KS - struktur Fællesfaglig introduktion til problemstillingen Samfundkernestof og særfaglig tilgang Religion kernestof og særfaglige tilgang Historie kernestof og særfaglig tilgang Projekt og synopsisudarbejdelse
11 Fra Vikingetid til Reformation Historie Religion Samfundsfag Fokus Religions-fænomenologi Samfundstyper; Nordisk religion - det traditionelle samfund Kristendom - det moderne samfund - katolicisme - det senmoderne samfund - protestantisme Overgangen fra nordisk religion til kristendom Konge, kirke og adelsmagt Grevens Fejde Reformationen Merkantilisme Fra valgkonge til arvekonge Enevælde Forholdet mellem stat, religion og individ. Søger det senmoderne menneske mod fællesskab og i så fald er det dansk tradition? Det osmanniske imperium og den moderne tyrkiske stat Et samfund imellem modernitet og religion Arven fra Osmannerriget Globalisering og kulturmøder Myter og realitet i historien Islam generel intro. Islam og demokrati Tyrkiet og sekularisering Hvad er politik? Demokrati og menneskerettigheder Tyrkiet og EU Europa, islam og demokrati. Kan Tyrkiet optages i EU, når menneskerettighederne ikke nyder samme respekt som i Europa? Tysk identitet og selvforståelse Hovedlinjer i Europas og Tysklands historie fra kejsertid til i dag Ideologiernes kamp Weimarrepublikken Nazismen Det delte Tyskland Murens fald Jødedom generel intro. Holocaust Antisemitisme Nazisme som religion? Identitetsdannelse og socialisation Subkulturer Nynazisme Den tyske identitet og selvforståelse. Er antisemitismen en del af tysk identitet og selvforståelse? Hvordan kan det være at NPD vokser i Tyskland, landets historie taget i betragtning? USA det gode samfund? USA s historie fra Borgerrettigheder, Menneskesyn, Samfundssyn, Den amerikanske Drøm, Velfærdsstaten Amerikanske værdier, inklusiv kristendom Sekularisering Abort Velfærdsmodeller og ideologier Fattigdom i USA Økonomiske sammenhænge. Den amerikanske drøm Værdier i USA Hvordan kan det være at amerikanerne mener at privat velgørenhed kan erstatte velfærdstat.
12 Synopsisvejledning og træning: 1. Fra vikingetid til reformation opstille simple problemstillinger i fællesskab med læreren eller i grupper synopsispræsentation synopsistræning især med henblik på problemstillinger taksonomi arbejde med enkelte punkter fra synopsen 2. Det osmanniske Imperium og den moderne tyrkiske stat opstille selvstændige problemstillinger ud fra 3 tekster udarbejde en problemformulering udarbejde en synopsis mundtlig fremlæggelse i grupper 3. Tyskland identitet og selvforståelse Studietur til Berlin opstille selvstændige problemstillinger udarbejde en problemformulering udarbejde en synopsis individuel mundtlig fremlæggelse 4. Det gode samfund opstille selvstændige problemstillinger udarbejde en problemformulering udarbejde en synsopsis i eksempelvis eksamensgrupperne hvor problemstillingerne drøftes og problemformuleringen udarbejdes i fællesskab men synopsen udarbejdes individuelt
13 Hvad er så en synopsis? En problemformulering: Omdrejningspunkt for hele synopsis: Et overordnet spørgsmål/en problemstilling, der kan være udtryk for en undren eller et paradoks. Analyse eller undersøgelse: Et antal underspørgsmål, som er nødvendige at stille for at få svar på det overordnede spørgsmål. Undersøgelse af problemstilling og underspørgsmål ved brug af det udleverede materiale og kernestof/supplerende stof. (Ved 24 timers prøve inddrages desuden det fundne materiale. ) Konklusion: En konklusion hvor underspørgsmål og problemstilling besvares og evt. opstillede hypoteser be- eller afkræftes. Problemstilling, evt. hypoteser og konklusion skal i synopsen være forsøgt udfoldede. Svarene på underspørgsmålene kan være stikordsform.
14 Hvad er en god synopsis? Indhold: Et godt undre spørgsmål/en fællesfaglig problemformulering Præsentation af de problemstillinger, der arbejdes med At fagenes metoder afspejler sig i synopsen En god synopsis på 2-3 sider skal udarbejdes efter læreplanens retningslinjer!
15 Histories særlige forpligtelse Faget historie indgår i samtlige studieretninger og får derfor et særligt ansvar for at medvirke til at skabe helhed og sammenhæng i gymnasieforløbet. Faget forpligtes på aktivt at spille sammen med de øvrige fag og fagområder. (stx) (Gymnasieforliget 2003, her fra Historiedidaktik, 2005
16 Historie og AT de faglige mål 2.1. Faglige mål De faglige mål med almen studieforberedelse er, at eleverne skal kunne: tilegne sig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf perspektivere sagen vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag.
17 Historie: et humanistisk og samfundsvidenskabeligt fag. Historie og metode
18 Historie: Identitet Historie drejer sig om, hvorledes mennesker har levet sammen og forholdt sig til samfund og naturgrundlag fra oldtiden til i dag. Historie giver viden om begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge og bidrager til at skabe en fælles baggrund for udvikling af identitet og bevidsthed. Centralt i faget er tolkningen af de spor, den historiske proces har efterladt sig, og hvorledes tolkninger af historien bliver brugt. Historie er både et humanistisk og samfundsvidenskabeligt fag.
19 Histories historie Positivisme Fra Comte Hermeneutik Kritisk teori Socialkonstruktivisme Til Foucault Systematisk iagttagelse og beskrivelse Fortolkning, sammenhæng mellem del og helhed Indsigt i undertrykkende mekanismer og fremmedgørelse Afdækning af hvordan virkeligheden
20 Historie i stx et humanistisk fag og et samfundsvidenskabeligt fag en hybrid der bevæger sig mellem: at forstå og forklare at fortolke og systematisere at tage udgangspunkt i et aktørsynspunkt og et struktursynspunkt at arbejde historisk-konkret og alment systematisk
21 Det funktionelle materialebegreb Mangfoldighed af materialer og genstandstyper Har signifikans i forhold til problemstillingen Materialevurdering Ingen opdeling i levn og beretning Ingen opdeling i primære og sekundære kilder
22 Materialetyper: Tekster af alle genrer Statistik Optegnelser/regnskabsbøger fra købmands/eller adelsfamilier Diagrammer Kort Film Billed- og skulpturkunst samt arkitektur Musik Genstande, redskaber m.m.
23 Materiale bearbejdning/vurdering: - det kommunikative materiale Materialet, lige meget hvilket, skal stilles overfor de samme undersøgelseskrav: ophavssituation hvad, hvor, hvornår afsender og modtager budskab, indhold tendens og troværdighed
24 Historisk metode at anvende materiale der er relevant for problemstillingen at sætte materialet ind i den rette kontekst og ophavssituation at kunne verificere og falsificere at opstille relevante problemstillinger/hypoteser at analysere/undersøge materialerne for gyldige svar for at kunne drage slutninger
25 Historisk metode Materialekritik: Genre bestemme teksterne og vurdere deres troværdighed Tekstanalyse: undersøge holdninger, argumentation og struktur, anvende et relevant begrebsapparat, kunne sammenligne teksterne, komparativanalyse Dokumentation: Sammenholde forskellige synspunkter og påstande, kunne underbygge opfattelser og udsagn
26 Historisk metode Modeller, skemaer og statistik: Anvende modeller og kunne aflæse tabeller og generalisere Undersøgelsesmetoder: kunne gennemføre et interview, udarbejde spørgeskemaer, arbejde kvalitativt og kvantitativt
27 Hvad kræver videnskabelig forskning? at der tages afsæt i problemer at der søges ny viden at der søges gyldige svar at der argumenteres for konklusionen og konklusionens holdbarhed at dette kan formidles
28 Videnskabelig beskæftigelse: At vide hvad man gør og begrunde hvorfor Teori: system af antagelser og forsøg på forklaringer af et fænomen Metode: fremgangsmåde og værktøjer Empiri: alt relevant materiale fra den konkrete virkelighed
29 Videnskabelig metode: Induktion: drager almene, generelle slutninger ud fra empiriske fakta den induktive gris det induktive menneske 1989 kvantitative, induktive undersøgelser til kvalitative Deduktion: fra teori til enkelt tilfældet Den hypotetisk-deduktive metode Barselsfeber falsificere og verificere
30 Historie i flerfagligt samarbejde Humaniora: Idiografisk Intentionel Samfundsvidenskab: Idiografisk Nomotetisk genstand mennesket menneskelig adfærd /samfund Naturvidenskab Nomotetisk Kausal naturlovene metode opstiller teorier som er fortolkning/analyse anvendelse af modeller/teorier / undersøge anvendelse af matematiske modeller individualiserende generaliserende generaliserende mål er at forstå Forklare (forstå) forklare
31 Historie som humanistisk fag: en problemstilling som tager udgangspunkt i menneskets handling, begivenheder, forløb og vilkår det levede liv er levede historier aktørsynsvinkel forstå sammenhænge via fortolkning anvende alle relevante materialer Det funktionelle materialebegreb
32 Historie som samfundsvidenskabelig fag en problemstilling som tager udgangspunkt i forløb og vilkår, proces eller model Økonomiske og sociale processer som undersøges med udgangspunkt i et struktursynspunkt forklare sammenhænge ud fra teoridannelse anvende alle relevante materialer Det funktionelle materialebegreb
33 Historie som et nomotetisk og idiografisk videnskab Nomotetisk det generelle Idiografisk det enestående/enkelttilfælde Et eksempel: Den russiske revolution i I historie(som humaniora) vil man interessere sig for de særlige enestående forhold der gjorde sig gældende på dette tidspunkt i den russiske historie, f.eks. Lenins flugt fra Schweiz og oprettelsen af de første sovjetter i St. Petersborg. I historie som samfundsvidenskabeligt fag vil man være interesseret i at opstille en generel teori om revolutioner, d.v.s. kunne forklare hvorfor revolutioner i al almindelighed og ikke kun den russiske opstår. Studiet af den russiske revolution bruges som udgangspunkt (induktiv metode) eller som underbygning af en generel revolutionsteori (deduktiv metode). (Hans Branner)
34 Historie i AT dansk og historie Hvordan formede og udviklede den danske udvandring til USA sig i perioden , og hvilke konsekvenser fik det for Danmark og USA?
35 Historie i AT med oldtidskundskab Værket er Odysseen fagene oldtidskundskab og historie. Oldtidskundskab tager sig af egne metoder og humanistisk videnskabsteori. Historie skal så i denne sammenhæng anvende samfundsvidenskabelig metode. Først må problemstillingerne i emnet stå klart. Skal synsvinklen på Odysseen være styreformer, civilisationsteorier eller demokratiopfattelser? Skal Odysseen ses som et svar på datidens ligestillings problematik set i lyset af nutidens? Er det ære og skams problematikken? Herefter opstilles hypoteser eller problemstillinger. Der anvendes teorier og/ eller modeller. Derudover skal Odysseen selvfølgelig også sættes ind i sin rette historiske sammenhæng, og hvad Odysseen siger os om den samtid, den opstod i. Der skal kunne demonstreres indholdsanalyse i det anvendte materiale. De ovennævnte synsvinkler giver således mulighed for at nutidsrelatere problemstillingerne, som også er et af de faglige mål i historie. Således kan de faglige mål for historie komme i spil i en AT og eksamen. Dertil skal man selvfølgelig også huske de faglige mål for AT. Det er således ikke emnet alene, der afgør om, der arbejdes samfundsvidenskabeligt eller humanistisk, men metoden!
36 De flerfaglige forløb kernefagligheden og metode skal i spil! Historie bør spille en hovedrolle i almen studieforberedelse det er vigtigt at bygge på kernefagligheden og fagets mål i de fælles forløb! Fagets metode og videnskabsteoretiske overvejelser skal ikke gemmes til AT! Almen studieforberedelse - læreplan: AT på EMU: Hf: Inspiration til ks-gruppen på EMU:
37 Historie i samarbejde med dansk Historie og dansk i samspil om et forløb med vægt på overblik og sammenhæng Bjørn Nørgaard: 17 gobeliner til Dronning Margrethe II Da/hi eller dansk eller historieopgave eks. Nation, nationalstat og identitet
38 Overblik og sammenhæng via gobelinerne? Præsentation Forbrug af lektioner 5-6 lektioner Valg af gobelin (grupper) Materiale: gobelin Cd-rom Danmarks historie
39 Gruppens forberedelse og produktkrav 1. Sæt gobelinen ind i sin rette samtid 2. Redegør kort for gobelinens historie 3. Udvælg del af gobelinen til nærmere analyse 4. Gør rede for rammen/borduren a) en person b) en symbolfigur og forklar, hvilken begivenhed i verdenshistorien den henviser til 5. Vurder hvilket historiesyn, der ligger til grund for Bjørn Nørgaards udvælgelse. Produktkrav: 2 sider til gobelin danmarkshistorien Mundtlig fremlæggelse min udarbejdelse af talepapir
40 HF- enkeltfag (B) Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinier og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers samspil og hvorledes dette i tidernes løb har udviklet kulturer og samfund i en vekselvirkning med naturen. Centralt i faget står tolkningen af den historiske proces og de spor, den har efterladt sig. 1.2 Formål Historieundervisningens opgave er at udvikle kursisternes historiske bevidsthed og identitet, og dermed stimulere deres interesse for og evne til at stille spørgsmål til fortiden, for at nå ny erkendelse af deres samtid. Indsigt i den historiske og kulturelle udvikling i andre samfund skal styrke kursisternes evne til at møde andre kulturer i en verden præget af hurtig forandring og øget samkvem på tværs af kulturer.
41 GIF B og C Historie B er et humanistisk fag med berøringsflader til samfundsvidenskab. Historie B for tosprogede beskæftiger sig med, hvorledes mennesker har levet og har organiseret sig i det danske samfund i de seneste ca. 150 år. 100 år Fagets genstandsfelt er udviklingen i de politiske, økonomiske, sociale og kulturelle forhold i Danmark med udblik til europæisk historie. 1.2 Formål Historieundervisningens opgave er at udvikle kursisternes omverdensforståelse og bidrage til deres almene studieforberedelse. Eksamen: 3 timer
Historie i fagligt samspil
Historie i fagligt samspil Histories særlige forpligtelse Faget historie indgår i samtlige studieretninger og får derfor et særligt ansvar for at medvirke til at skabe helhed og sammenhæng i gymnasieforløbet.
Læs mereHistorie i fagligt samspil
Historie i fagligt samspil Histories særlige forpligtelse Faget historie indgår i samtlige studieretninger og får derfor et særligt ansvar for at medvirke til at skabe helhed og sammenhæng i gymnasieforløbet.
Læs mereHistorie i fagligt samspil
Historie i fagligt samspil Histories særlige forpligtelse Faget historie indgår i samtlige studieretninger og får derfor et særligt ansvar for at medvirke til at skabe helhed og sammenhæng i gymnasieforløbet.
Læs mereKS konference 17. marts 2011. Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie
KS konference 17. marts 2011 Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie Disposition Faggruppens identitet Faglighed og fagligt samspil Lærerplansændringerne: Slankning af fællesfagligt indhold og kernestof
Læs mereTil stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:
Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx
Læs mereHistorie i fagligt samspil
Historie i fagligt samspil Historie i KS: identitet ifølge læreplanerne KS-gruppen på HF (B): Faggruppen består af fagene historie, religion og samfundsfag. Faggruppen giver grundlæggende indsigt i samspillet
Læs mereHistorie i SRP. Hvordan får man fagligheden med?
Historie i SRP Hvordan får man fagligheden med? Det skal I kunne I bekendtgørelsen for SRP står: Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers
Læs mere2012-2014:KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN: STRUKTUR AF TOÅRIGT FORLØB
2012-2014:KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN: STRUKTUR AF TOÅRIGT FORLØB 1. hf: Timefordeling Samlet lektionstal: Ca. 120 Historie 56 lektioner, religion 32 lektioner og samfundsfag 32 lektioner 2. hf: Timefordeling
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet
Læs mere2010-2012 :KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN: STRUKTUR AF TOÅRIGT FORLØB
2010-2012 :KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN: STRUKTUR AF TOÅRIGT FORLØB 1. HF: Timefordeling: Samlet lektionstal: Ca. 1121 Historie 56 lektioner, religion 28 lektioner og samfundsfag 28 lektioner 2. HF: Timefordeling:
Læs mereEksamen og eksamensbilag :
Eksamen og eksamensbilag : 24 timers forberedelse 3 timers forberedelse Institutionen vælger for det enkelte hold en af følgende to prøveformer: Prøveform a): Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag
Læs mereKultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017
Bilag 14 Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faggruppen består af fagene historie B, religion C og samfundsfag C. Faggruppen giver grundlæggende
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereEksamen og eksamensbilag. 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse
Eksamen og eksamensbilag 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse Prøveform i stx Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et ukendt prøvemateriale af 10-15 normalsiders omfang,
Læs mereSamfundsfag B stx, juni 2010
Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse
Læs mere2013-2013: KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN: STRUKTUR AF TOÅRIGT FORLØB
2013-2013: KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN: STRUKTUR AF TOÅRIGT FORLØB Timefordeling: 1. semester: Historie 1,5 lektioner pr. uge 2. - 4 semester: Historie 1,5 lektion, religion 1 lektion og historie 1 lektion
Læs mereSynopsisvejledning til Almen Studieforberedelse
1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,
Læs mereALMEN STUDIEFORBEREDELSE
ALMEN STUDIEFORBEREDELSE 9. januar 2018 Oplæg i forbindelse med AT-generalprøveforløbet 2018 Formalia Tidsplan Synopsis Eksamen Eksempel på AT-eksamen tilegne sig viden om en sag med anvendelse relevante
Læs mereSamfundsfag B htx, juni 2010
Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.
Læs mereBrev fra Viborg Katedral skole: Til fagkonsulenten i historie,
Brev fra Viborg Katedral skole: 6.4.2011 Til fagkonsulenten i historie, Kære Lene Jeppesen, Det nye fagbilag og de nye eksamensformer i historie har nu været prøvet i nogle omgange. Begge dele har været
Læs mereSamfundsfag i gymnasiet
Samfundsfag i gymnasiet Hvad bidrager samfundsfag til i forhold til gymnasiets overordnede formål? samfundsvidenskabelig almen(dannelse) samfundsfags bidrag til det almene samfundsfags bidrag til dannelsen
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereSamfundsfag B - stx, juni 2008
Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2017 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Historie
Læs mereGrauballemanden.dk i historie
Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.
Læs mereFag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22
Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov År: 2010/11 Hold: 22 Fagets målsætning: Faget forholder sig selvfølgelig til bekendtgørelsen, som jeg ikke vil uddybe her. Derudover er det målet, at faget bidrager
Læs mereKULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN
KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN Indholdsfortegnelse KS efter reformen... 2 Modultal, timefordeling og omfang af fagligt stof... 3 1. semester... 4 Første enkeltfaglige forløb for historie... 4 2. semester...
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2018 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF2 KS historie B Michael
Læs mereKultur- og samfundsfags eksamen.
Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal
Læs mereSamfundsfag A stx, august 2017
Bilag 125 Samfundsfag A stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden og
Læs mereAlmen studieforberedelse stx, juni 2013
Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:
Læs mereTabelrapport. Bilag til fagevaluering af kultur- og samfundsfagsgruppen på hf
Tabelrapport Bilag til fagevaluering af kultur- og samfundsfagsgruppen på hf Tabelrapport Bilag til fagevaluering af kultur- og samfundsfagsgruppen på hf Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat
Læs mereAlmen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015
Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE
Læs merePENSUM. Politiske ideologier partiernes ståsted. Medier. Ligestillling
STUDIEPLAN Fag: SAMFUNDSFAG Rudolf Steiner-Skolen i Aarhus: 10. klasse 2017-18 HF-merit. EMNE OG OMFANG Titlen Omfang: 50 klokketimer HF-PENSUM Faggruppen giver grundlæggende indsigt i samspillet mellem
Læs mereHistorie efter reformen. Lene Jeppesen fagkonsulent
Historie efter reformen Lene Jeppesen fagkonsulent Omkring 1930 skrev P. Sørensen Fugholm en sang, som han kaldt De moderne skoletanker. Uvidenheden sprænger alle Grænser; Man aner knapt hvem Øgenslæger
Læs mereKultur og samfundsfaggruppen. Kursus i fagenes samspil v. Lene Madsen Fredericia d
Kultur og samfundsfaggruppen Kursus i fagenes samspil v. Lene Madsen Fredericia d. 19.12.2008 KS: Et formaliseret samarbejde mellem 3 fag Faggruppens identitet Tilrettelæggelse og årets gang Synopsisvejledning
Læs mereInternational økonomi A hhx, juni 2010
Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,
Læs mereInternational økonomi A hhx, august 2017
Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske
Læs mereStudieplan for Hf-faget Samfundsfag B
Studieplan for Hf-faget Samfundsfag B 2018-2020 02.05. 2018/SJ Kalender 10. kl* 2017-18 Emne og omfang Politiske Partier i Danmark og politiske ideologier Pensum 1) Kommunalpolitik: politiske partier og
Læs mereSamfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold
Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereAlmen Studieforberedelse
Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse
Læs mereHistorie C GIF. Vejledning/Råd og vink. Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010
Historie C GIF Vejledning/Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene
Læs mereNakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19
Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Mandag den 26. november, kl.11.50 12.30, i auditoriet: Skolen informerer 2hf om KS-eksamen, og eleverne får udleveret denne skrivelse. KS-eksamen
Læs mereMad og mennesker. Overordnede problemstillinger
Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og
Læs mereReligion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 VUC
Læs mereEleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.
Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger
Læs mereVidenskabsteoretiske dimensioner
Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereAT og elementær videnskabsteori
AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT
Læs mereSådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven
Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk
Læs mereKultur og samfundsfaggruppen
Kultur og samfundsfaggruppen Kursus i fagenes samspil Lene Madsen, VUC Århus 09.05.2008 KS: Et formaliseret samarbejde mellem 3 fag Faggruppens identitet Tilrettelæggelse og årets gang Synopsisvejledning
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereATeksamensopgaven januar 2018 / MG
ATeksamensopgaven 2018 januar 2018 / MG Tidsplan Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 5 Offentliggørelse Introduktion Vejledning i valg af sag og fag 6 Arbejd selv Vejledning i valg af sag og fag 7
Læs mereAT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen
AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder
Læs mereInnovation, AT. og de klassiske fag. 04/03/15 Fagkonsulent Jens Refslund Poulsen Side 1
Innovation, AT og de klassiske fag Side 1 DISPOSITION Innovationspolitik Innovation i stx i AT og i fagene Innovationsforståelse Humaniora og innovation: 1) Udfordringerne Humaniora og innovation: 2) Mulighederne
Læs mereVIDENSKABSTEORI FRA NEDEN
VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, skoleåret 2017-2018 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx
Læs mereUdarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g.
Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig
Læs mereDet centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:
HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt
Læs mereprøven i almen studieforberedelse
2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning
Læs mereFIP i samfundsfag marts 2018
FIP i samfundsfag marts 2018 Mundtlig prøve på C-niveau fra 2018 Eksamensbekendtgørelsen om netadgang Nye punkter i læreplaner og vejledninger med eksempler på udfoldelse Studieområdet Produktudvikling
Læs mereHistorie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)
Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I
Læs mereKultur- og samfundsfaggruppen Hf Vejledning / Råd og vink
Kultur- og samfundsfaggruppen Hf Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning, Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne
Læs mereEksamensprojekt
Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren
Læs mereProgressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks
Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes
Læs mereKonference for Almen Studieforberedelse Kresten Cæsar Torp og Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulenter i AT Side 1
Konference for Almen Studieforberedelse 2014 Kresten Cæsar Torp og Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulenter i AT Side 1 Udfordringer for fremtidens AT -status august-september 2014 ved undervisningskonsulent
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2012/2013 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Skole) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereKultur- og samfundsfaggruppen Hf Vejledning / Råd og vink
Kultur- og samfundsfaggruppen Hf Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes
Læs mere* 29. januar kl
29. januar kl. 12.00 Alternativer ideer til forandring og fornyelse Opgave A (INNOVATIV) Du skal undersøge et problem, hvor det centrale er, at et eksisterende alternativ til den fremherskende praksis
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereFleksibel planlægning
Disposition 1. Strukturen over tre semestre tre muligheder 2. Hvad tænker vi i Tønder (når vi tænker)? 3. Hvilke? 4. Projekter undervejs 5. Progression og projekter 6. Professionsorientering 7. Eksamensformen
Læs mereFormalia KS på Svendborg Gymnasium og HF
Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med
Læs mereVHGs vejledning til eksamens-at i 3.g
VHGs vejledning til eksamens-at i 3.g - 2018 Til sommereksamen i 3.g - 2018 skal du op i AT (almen studieforberedelse). Det er en mundtlig eksamen, som tager udgangspunkt i din afleverede synopsis (er
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfag Samfundsfag C-B Kirstine
Læs mereAfsætning A hhx, august 2017
Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 2e hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Christine Madeleine Léturgie (CL) Forløbsoversigt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hf-enkeltfag Historie B- niveau
Læs mereStudieplan (HF2, HFe-spor og pakker)
Studieplan (HF2, HFe-spor og pakker) Hold: Rhf2b14 RIF RGL RHT KDW RAL Forløb Dansk Engelsk KS/rel KS/samf KS/his Progression Skrift (enkeltfaglige, flerfaglige, projektperioder, blokdage) Faglige mål,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2014 juni 2015 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie
Læs mereKalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis
Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er
Læs mereSide 1 af 13. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin maj-juni 2019
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Gymnasiet HHX Ringkøbing, Uddannelsescenter
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag B Christina
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi
Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi Fag: Historie B, HFE Niveau: B Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Historie B enkeltfag koncentreret Termin: Juni 2015 Uddannelse: HF-enkeltfag
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2018 Skive-
Læs mereALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER
ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER AT i 3.g. Med afslutningen af forelæsningerne mangler I nu: To flerfaglige forløb - uge 44 - uge 3 Den afsluttende synopsiseksamen - AT-ressourcerummet
Læs mereKøreplan AT-Årsprøve 2018
Køreplan AT-Årsprøve 2018 Kære elev i 2g. AT-Årsprøve er en forsmag pa næste a rs AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig a rsprøve i AT. Pa de næste sider fa r du den nødvendige
Læs mereFIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017
FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner
Læs mereGrænser. Overordnede problemstillinger
Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende
Læs mereElevmanual. Intern flerfaglig prøve i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS)
Elevmanual Intern flerfaglig prøve i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS) 2p, Vintereksamen 2018/2019 2 Indhold: I. Generelt den interne flerfaglige prøve og det forberedende forløb s. 4 II. Vejledning
Læs mereGennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.
Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede
Læs mere