:KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN: STRUKTUR AF TOÅRIGT FORLØB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2012-2014:KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN: STRUKTUR AF TOÅRIGT FORLØB"

Transkript

1 :KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN: STRUKTUR AF TOÅRIGT FORLØB 1. hf: Timefordeling Samlet lektionstal: Ca. 120 Historie 56 lektioner, religion 32 lektioner og samfundsfag 32 lektioner 2. hf: Timefordeling Samlet lektionstal: Ca. 212 Historie 104 lektioner, religion 52 lektioner og samfundsfag 52 lektioner TOÅRIG ÅRSPLAN 1. hf Måned Fag Hovedtema August til september Historie 16 lektioner (skemalagt 4 lektioner pr. uge) September til december Projektperiode 1 Identitetsdannelse i traditionelle, moderne og Senmoderne samfund. hi, re og sa: hver 16 lektioner (skemalagt 4 lektioner pr. uge) Januar til marts Projektperiode 2 Det gode samfund. hi, re og sa: hver 16 lektioner (skemalagt 4 lektioner pr. uge) April til maj Historie 8 lektioner (skemalagt 4 lektioner pr. uge) April til maj Historieopgave 2. hf Måned Fag Hovedtema August til september Historie 20 lektioner (skemalagt 8 lektioner pr. uge) September Alle tre fag Synopsisprøve September til december Projektperiode 3 Globalisering og kulturmøde et områdestudie. hi, re og sa: hver 26 lektioner (skemalagt 8 lektioner pr. uge) 1

2 Januar Historie 24 lektioner (skemalagt 8 lektioner pr. uge) Januar til april Projektperiode 4 Religiøse og politiske brud i dansk eller europæisk perspektiv hi, re og sa: hver 26 lektioner (skemalagt 8 lektioner pr. uge) April Historie 8 lektioner (skemalagt 8 lektioner pr. uge) April til maj ks-projektet Timer til vejledning Ovenstående plan er lavet ud fra hensyn til historieopgave i 1. hf, synopsisprøve i 2. hf og det afsluttende skriftlige projekt til eksamen i 2. hf. UDDYBENDE FORKLARINGER TIMEFORDELING INDEN FOR DE 4 PROJEKTPERIODER 1. hf: 2 projekter á 16 lektioner De 16 lektioner pr. fag fordeles således: 5-6 lektioner til særfagligt stof 4-5 lektioner til optakt til projekt i fagene 4-5 lektioner til flerfagligt projekt 2. hf: 2 projekter á 26 lektioner De 26 lektioner pr. fag fordeles således: lektioner til særfagligt stof 8-9 lektioner til optakt til projekt i fagene 4-5 lektioner til flerfagligt projekt 4 lektioner til fremlæggelse (2 til historie, 1 til religion og 1 til samfundsfag) EVALUERINGSFORM Det er tiltænkt, at projekterne i 1. hf skal udmunde i en skriftlig evaluering i form af en synopsis. Vi anbefaler, at evalueringen af synopserne foregår på klassen ved mindst et af projekterne i 1.hf, og at alle 3 lærere er tilstede. I starten af 2. hf er der en synopsisprøve, hvor eleverne får trænet den mundtlige dimension. Dette kunne fx være på grundlag af synopsen, der er afleveret i projektperiode 2 i 1. HF. Fagene tildeles i alt 12 ekstratimer til synopsisprøven. Endvidere er der i 2. hf afsat tid til en mundtlig fremlæggelse af synopsen i begge ks-projekter. Der gives tilstedeværelsestimer til lærerne ved de mundtlige evalueringer, så alle 3 lærere kan deltage. Det drejer sig om ca. 8 timer ekstra pr. projekt. Derudover afgiver fagene i alt 4 lektioner pr. projekt til evalueringen, fordelt med 2 lektioner fra historie, 1 lektion fra religion og 1 lektion fra samfundsfag. 2

3 PINDE DER SKAL INDRAGES I PROJEKTERNE Vi har til hver projektperiode udvalgt en hovedpind for projektet, som tilsvarer de fællesfaglige områder. Se herunder: Der arbejdes med fælles faglige emner indenfor eller på tværs af følgende områder: globalisering og kulturmødet områdestudium identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund religiøse og politiske brud i dansk eller europæisk perspektiv det gode samfund. Herudover skal kernestoffet for de enkelte fag inddrages, således at kravene bliver tilstrækkeligt dækket over de 2 år. Se herunder for de tre fag: Historie - kernestof dansk historie og identitet hovedlinjerne i europæisk historie fra antikken til i dag natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv styreformer i historisk og nutidigt perspektiv ideologiernes kamp i det 20.århundrede forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden. Religion - kernestof kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår såvel nutidige som bibelske tekster. islam, herunder såvel nutidige tekster som tekster fra Koranen, medinddragelse af en europæisk og dansk kontekst udvalgte sider af yderligere én religion og religionernes centrale fænomener etiske eller filosofiske problemstillinger religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid. Samfundsfag - kernestof politiske ideologier demokrati, deltagelsesmuligheder, politiske beslutninger og menneskerettigheder identitetsdannelse og socialisation sociale og kulturelle forskelle, herunder velfærd og fordeling økonomiske sammenhænge. Kernestoffet i samfundsfag kan anvendes på samfundsforhold i Danmark og i andre lande. HVAD ER EN PROJEKTPERIODE? Lektionerne inden for projektperioden følger ks-strukturen. Se nedenstående model. Forløbet starter med en introduktion til projektet. Herefter følger en særfaglig optakt, som fører over i et flerfagligt temaarbejde, der til sidst munder ud i en projektperiode med udarbejdelse af en synopsis. Udgangspunktet er, at det særfaglige bruges til at opnå bekendtgørelsens krav i de respektive fag og at kvalificere det flerfaglige. 3

4 ks struktur Fællesfaglig introduktion til problemstillingen Samfundsfag Kernestof og særfaglig tilgang Religion Kernestof og særfaglig tilgang Historie Kernestof og særfaglig tilgang Samfundsfag Flerfagligt temaarbejde Religion Flerfagligt temaarbejde Historie Flerfagligt temaarbejde Projekt og synopsisudarbejdelse 4

5 Bilag FRA VEJLEDNINGEN Formål Kultur- og samfundsfagsgruppen (historie, religion, samfundsfag) er karakteriseret ved, at der arbejdes med konkrete og virkelighedsnære fællesfaglige problemstillinger, som belyses i undervisningen i de tre fag. I undervisningen stifter kursisterne bekendtskab med de enkelte fags grundlæggende viden, begreber og metoder. Der er således tale om tre fag i et samarbejde, og det er vigtigt at understrege, at de faglige mål fokuserer på, at kursisterne i undervisningen skal lære, hvad de forskellige fag kan bidrage med, og på hvilke måder de supplerer og adskiller sig fra hinanden. Faglige mål og fagligt indhold De faglige mål er de overordnede retningslinjer for og krav til undervisningen. De er samtidig bedømmelseskriterierne til eksamen, hvorfor målene er styrende i forhold til undervisningens indhold. Hf har en selvstændig anvendelsesorienteret profil jf. hf-bekendtgørelsen 37 stk. 2. I kultur- og samfundsfaggruppen betyder det, at kursisterne skal opleve, at de kan anvende den faglige viden til at forstå og reflektere over autentiske og konkrete problemstillinger. Kursisterne skal kunne anvende fagenes metoder til at gennemføre empiriske undersøgelser af deres omverden fx i lokalområdet. Kursisterne skal blive i stand til at bruge og kombinere viden fra de tre fag til at opnå indsigt i komplekse problemstillinger af både historisk, kulturel og samfundsmæssig art. Eksempel 1 Tema: Indvandrerdebatten assimilation, integration eller segregation? Fællesfaglig problemformulering: Hvorfor er det tilsyneladende så svært med en vellykket integration i Danmark? De tre fag bidrager til besvarelsen af denne fællesfaglige problemformulering ved fx at arbejde med følgende underspørgsmål/problemstillinger: - Hvordan har integrationen og kulturmødet udviklet sig i Danmark? - Hvilke årsager er der til denne udvikling? - Hvilke forskellige muligheder er der for en fremtidig integration? Iforløbetindgårfølgende overvejelser: a. Hvilke vinkler på problemstillingen kan de tre fag belyse? b. Hvilket samlet billede af problemstillingen kan de tre fag i fællesskab tegne? c. Hvilke ligheder og forskelle er der i fagenes tilgang til temaet? Hvorledes perspektiverer de tre fag hinanden? Eksempel 2 Tema: Kina trussel eller mulighed? Fællesfaglig problemformulering: Hvorfor ser det 21. århundrede ud til at blive Kinas? De tre fag bidrager til besvarelsen af denne fællesfaglige problemformulering ved fx at arbejde med følgende underspørgsmål/problemstillinger: - Hvordan har Kina udviklet sig økonomisk, politisk og socialt fra det sidste kejserdynasti til nu? - Hvilken betydning har fortidens religiøse og kulturelle strømninger for forståelsen af det mo-derne Kina og nutidens kinesere? - Er Kina en økonomisk og politisk trussel eller mulighed for Danmark og den vestlige verden? 5

6 Metode Kursisterne skal indsamle, analysere og kritisk anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistik og billedmateriale For de fleste materialetyper giver det god mening indledningsvis at anvende en simpel kommunikationsmodel, hvor kursisterne forholder sig til genre, budskab samt en afsenders interesser i forhold til en given adressat - tendens. Disse elementer er afgørende for, at kursisterne kritisk kan anvende et forskelligartet materiale. Hvilke konklusioner kan der drages af en given tabel? Hvad er tekster fra en islamkritisk hjemmeside dybest set kilde til? Hvilke forskelle er der mellem politikeres dagbogsnotater/biografier ± og offentlige udtalelser/officielle erklæringer? I kultur- og samfundsfaggruppen skal kursisterne endvidere trænes i selv at indsamle relevant materiale. Specielt i forbindelse med den mundtlige prøve er denne kompetence relevant. Undervisning i informationssøgning, herunder søgestrategier, søgemaskiner, relevante hjemmesider, muligheder og begrænsninger ved søgning på internettet og biblioteket, må derfor i et vist omfang indgå i faggruppen. Gennem undervisningen i kultur- og samfundsfaggruppen skal kursisterne endvidere lære at identificere de værdier, der ligger til grund for egne og andres udsagn. Udvalgte værdisystemer og ideologier, fx religiøse, moralske, politiske, økonomiske, skal kunne anvendes af kursisterne, således at de kan se konkrete udsagn som udtryk for de pågældende værdier. Værdisystemer kan fx være demokrati versus teokrati, sekulære versus religiøse værdier, liberale versus socialistiske værdier, markedsøkonomiske versus planøkonomiske, pligtetiske versus konsekvensetiske, verdensbekræftende versus verdensfornægtende. Gennemføre en empirisk undersøgelse En empirisk undersøgelse skal her forstås i bred forstand: Meningen er, at kursisterne i undervisningen på forskellig vis konfronteres med rå empiri fx i form af interviews, spørgeskemaundersøgelser, overværelse af ritualer, besøg i bygninger og institutioner samt sættes i stand til at anvende dette empiriske materiale. Den empiriske undersøgelse kan foregå i lokalområdet - eller indgå som element i en ekskursion. Undersøgelsen kan med fordel være flerfaglig, men kan også være enkelt-faglig. Fagligt indhold Undervisningen tager udgangspunkt i fællesfaglige problemstillinger. Den omfatter såvel fagenes kernestof som supplerende stof, der perspektiverer og uddyber kernestoffet. Der arbejdes med fællesfaglige emner indenfor eller på tværs af følgende områder: - globalisering og kulturmødet - områdestudium - identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund - religiøse og politiske brud i dansk eller europæisk perspektiv - det gode samfund. Andre områder kan inddrages til perspektivering af de fællesfaglige emner. Fællesfaglige emner Undervisningen i kultur- og samfundsfaggruppen indeholder mindst 4 fællesfaglige forløb, som tilsammen skal dække alle de faglige mål, de fællesfaglige emner og kernestof i de tre fag. Et fællesfagligt forløb kan indeholde et eller flere fællesfaglige emner eller kan gå på tværs af de fællesfaglige emner. Et forløb vil typisk dække flere faglige mål. Andre emner kan inddrages til perspektivering af de fællesfaglige emner. Et forløb som USA det gode samfund? dækker de to fællesfaglige emner områdestudium og det gode samfund og en række faglige mål. Skemaet nedenfor viser, hvordan fællesfaglige forløb kan dække faglige mål. I eksemplet står dog ikke, præcist hvordan alle fællesfaglige emner og kernestof i de tre fag er dækket. 6

7 Emne Historie Religion Samfundsfag Fokus Faglige mål og metode Fra vikingetid til renæssance Overgangen fra nordisk religion til kristendom Konge, kirke og adels-magt Grevens Fejde Reformationen Merkantilisme Fra valgkonge til arve-konge Enevælde Religionsfænomenologi Nordisk religion Kristendom - katolicisme - protestantisme Samfundstyper; - det traditionelle samfund - det moderne samfund - det senmoderne samfund Forholdet mellem stat, religion og individ. Anvende og kombinere viden og metoder Redegøre for forskellige religioner i en historisk og aktuel sammenhæng Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende Anvende viden om centrale epoker i Danmarkshistorien Kritisk anvende forskellige materialetyper Argumentere for et synspunkt Det osmanniske imperium og den moderne tyrki-ske stat Tysk identitet og selvforståelse USA det gode samfund? Et samfund imellem modernitet og religion Arven fra Osmannerriget Globalisering og kulturmøder Myter og realitet i historien Hovedlinier i Europas og Tysklands historie fra kejsertid til i dag Ideologiernes kamp Weimarrepublikken Nazismen Det delte Tyskland Murens fald Islam ± generel intro. Islam og demokrati Tyrkiet og sekularisering Jødedom ± generel intro. Holocaust Antisemitisme Nazisme som religion? USA V KLVWRULH IUD Amerikanske værdier, inklusiv Borgerrettigheder, kristendom Menneskesyn, Sekularisering Samfundssyn, Den Abort amerikanske Fundamentalisme Drøm, Civil religion Velfærdsstaten Hvad er politik? Demokrati og menneskerettighed er Tyrkiet og EU Identitetsdannelse og socialisation. Subkulturer Nynazisme Velfærdsmodeller og ideologier Fattigdom i USA Økonomiske sammenhænge Den amerikanske drøm Europa, islam og demokrati Den tyske identitet og selvforståelse. Værdier i USA Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende Sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til europæisk kultur Formidle faglige sammenhænge Anvende og kombinere viden Livsanskuelser, holdninger Historieskabt og skabende Kulturelle værdier Centrale epoker i europæisk historie Sociale og kulturelle mønstre Indsamle og anvende kritisk Empirisk undersøgelse Argumentere, diskutere Viden og metoder Politiske grundholdninger Historieskabt og skabende Nutidige og fortidige værdier Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrunds-variable og sociale og kulturelle mønstre Formidle faglige sammenhænge metodisk og kritisk 7

8 Didaktiske principper Undervisningen i faggruppen gennemføres som mindst fire fællesfaglige forløb. I fællesfaglige forløb Indgår alle tre fag. Undervisningen tager afsæt i konkrete og virkelighedsnære fællesfaglige problemstillinger. Der indgår særfaglige aktiviteter af kortere varighed. Undervisningen skal være alsidig i valg af metoder og problemstillinger, teorier og synsvinkler. Kursisterne skal inddrages i valg af arbejdsformer. Der skal lægges afgørende vægt på den enkelte kursists muligheder for på et fagligt grundlag at fremføre egne synspunkter, argumenter og vurderinger. Kultur- og samfundsfaggruppen er en konstruktion, der på mange måder er alternativ i forhold til den traditionelle fagtænkning. Det er ikke et nyt fag, men det er derimod tre distinkte fag med hver deres fagtraditioner og metoder, der skal arbejde sammen i en faggruppe. Det overordnede formål med dette fagsamarbejde er, at kursisterne bliver i stand til at anvende fagenes forskellige metoder og indgangsvinkler på et konkret stofområde. Som oftest har lærerteamet fastlagt emnerne på forhånd, men kursisterne skal inddrages i udarbejdelse af problemformuleringer/problemstillinger og ved valg af arbejdsformer. Undervisningen i et forløb tager udgangspunkt i en eller flere fællesfaglige problemstillinger. Som vist nedenfor i figuren lægges der ud med en fællesfaglig introduktion. Undervisningen i fagene består i via inddragelse af kernestof og supplerende stof at arbejde med de pågældende problemstillinger. Arbejdet i fagene munder ud i konklusioner på problemstillinger/problemformuleringer og projekt- og/eller synopsistræning. Undervisningen skal til rettelægges på en sådan måde, at der sker en faglig progression i: - Valg af problemstillinger (fra enkle til komplekse) - Metodiske krav (kravene tilbrug af forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge) - Kravene til anvendelse af faglige begreber og - Kravene til kursisternes evne til præcis og nuanceret skriftlig og mundtlig formidling. I planlægningen af det samlede forløb skal tages hensyn til, at religion og samfundsfag kan vælges som valgfag (B-niveau) på uddannelsens 2. år. Uddannelsestiden planlægges fleksibelt, således at der gives mulighed for varieret uddannelsestid i de enkelte fag af hensyn til deres deltagelse i de fællesfaglige forløb, jf. de faglige mål. Arbejdsformer I det fællesfaglige samarbejde er det nødvendigt, at de tre fag afprøver nye arbejdsmetoder, ligesom en eksplicitering af den faglige metode både i det enkelte fag, overfor de andre fag - og ikke mindst overfor kursisterne er en central del af arbejdet i kultur- og samfundsfaggruppen. Tidligt i forløbet kunne det være nyttigt at demonstrere de tre fags indfaldsvinkel til en valgt tekst, der indholdsmæssigt er relevant for alle tre fag - for derigennem at tydeliggøre de generelle analytiske greb fagene er fælles om - og hvor den særfaglige metode og begrebsapparat må tages i brug for at få et historiefagligt, religionsfagligt eller samfundsfagligt udbytte af teksten. I det 2-årige forløb skal der foretages en empirisk undersøgelse som enten tager sit udgangspunkt i lokalområdet eller i forbindelse med en studietur. Den empiriske undersøgelse indeholder egne interviews og indsamling af data og kan desuden indeholde en spørgeskemaundersøgelse. Det er oplagt at besøge en kirke, en moske, en ungdomsklub, en skole, en daginstitution eller rådhuset og interviewe præster, imamer, skoleledere, institutionsledere, integrationsmedarbejdere eller politikere. 8

9 Historieopgave i 1. hf Formål: Historieopgaven har som særligt formål at opøve kursisterne i skriftligt at arbejde med og fordybe sig i historiske problemstillinger og herunder inddrage de faglige mål. Endvidere har historieopgaven det generelle formål at introducere til de formalia, der knytter sig til en større skriftlig opgave, herunder kendskab til opgaveformuleringens form og krav. Den tid, der afsættes til udarbejdelsen af historieopgaven, fastsættes på den enkelte skole, dog ikke under 10 timer. Det er hensigtsmæssigt at give kursisterne mindst en ½ eller 1 skrivedag. Planlægning: Kursisterne udarbejder en historieopgave inden for gennemgåede undervisningsforløb eller fælles-faglige forløb i KS.. Emnet godkendes af læreren, og opgaveformuleringen udarbejdes i tæt samarbejde med læreren. Læreren giver løbende vejledning under arbejdet med opgaven. Opgaven skal udarbejdes i slutningen af det første år. Tilbagelevering: Opgaven skal være kommenteret og leveret tilbage til kursisten inden sidste undervisningsdag. Opgaven kan gøres til genstand for karaktergivning. Omfang: Historieopgaven skal have et omfang svarende til max 8 A4-sider med 1½ linjeafstand plus eventuelle bilag. Prøveform Prøven er mundtlig på grundlag af et skriftligt projekt. Projektet udarbejdes af en eksaminand eller af flere eksaminander i fællesskab. Den mundtlige prøve er individuel. Projektet udarbejdes i ca. 25timer fordelt over mindst to uger i slutningen af undervisningsperioden, efter at uddannelsestiden i faggruppen er afsluttet. Lærerne vejleder eksaminanderne. Projektgrundlaget er et prøvemateriale inden for et af de fællesfaglige emner, jf.pkt.3.1. Prøvematerialet indeholder en overskrift, der angiver emnet, og et ukendt, varieret bilagsmateriale på10-15 normalsider a1300bogstaver.ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv minutters afspilning til en normalside. Der skal være prøvemateriale i alle de fællesfaglige emner. Det samme prøvemateriale kan indgå i lodtrækningen to gange. Når uddannelsestiden er afsluttet, trækker eksaminanderne et prøvemateriale. Eksaminander, der ønsker at udarbejde et projekt i fællesskab, trækker et prøvemateriale sammen. Eksamensgrundlaget er de mindst 4 fællesfaglige forløb. Efter at uddannelsestiden i faggruppen er afsluttet, tildeles hver kursist /eksamensenhed ved anonym lodtrækning et prøvemateriale med udgangspunkt i et af de fællesfaglige forløb. Hvert prøvemateriale er knyttet til et forløb. Prøvematerialet indeholder en overskrift, som er identisk med forløbets titel, og et varieret bilagsmateriale på normalsider a 1300 bogstaver. Omregning af tabeller, diagrammer og billeder til normalsider foregår efter et skøn. Hvis der indgår elektronisk mediemateriale i bilagsmaterialet, skal det udleveres til eleverne. Der skal ikke udarbejdes spørgsmål til prøvematerialet, og der angives ikke fag på det enkelte bilag. Hensigten er at kursisten skal have mulighed for at demonstrere flere faglige vinkler på det samme materiale, hvor dette er relevant. Uanset holdets størrelse skal der være prøvemateriale i mindst 4 fællesfaglige emner. Alle de faglige mål skal kunne demonstreres gennem de udarbejdede prøvematerialer tilsammen. Et prøvemateriale må højst anvendes ved 2 eksamensenheder. Forberedelsen kan foregå individuelt eller i grupper. En eksamensenhed er en sådan gruppe eller en eksaminand, der forbereder sig individuelt. Det anbefales, at en gruppe er på maksimalt 3 personer. Hvis der er gruppeforberedelse, afgør gruppens medlemmer individuelt, om de vil udarbejde og aflevere en fælles synopsis, eller om der udarbejdes og afleveres individuelle synopser. 9

10 Når en elev fra en gruppe er til mundtlig prøve, må de andre elever i gruppen ikke overvære prøven, før de selv er blevet eksamineret jf. Eksamensbekendtgørelsen 13 stk. 3. Der udarbejdes et antal prøvematerialer, således at antallet af trækningsmuligheder overstiger antallet af eksamensenheder med mindst 3 jf. Eksamensbekendtgørelsen 12 stk. 4. Hvis et hold fx består af 28 kursister, der vælger at gå til prøven i 4 grupper á 3, 6 grupper á 2 og 4 individuelle, er der tale om 14 eksamensenheder. Et prøvemateriale kan bruges 2 gange. Til de 14 eksamensenheder skal der ved prøvens start således være mindst 17 trækningsmuligheder dækkende over mindst 9 forskellige prøvematerialer, som er repræsentative for de mindst 4 fællesfaglige forløb. Projektet udarbejdes i ca. 25 timer fordelt over mindst to uger i slutningen af undervisningsperioden. Det er vigtigt at understrege, at dette foregår, efter at uddannelsestiden i faggruppen er afsluttet. Skolen fastlægger de nærmere rammer for skriveperiode og vejledning. Skolen kan fx placere nogle hele eller halve dage i skemaet, hvor kursisterne kan skrive synopsis og modtage vejledning. Eksaminanden eller gruppen af eksaminander udarbejder en synopsis på to til tre sider. Synopsen skal indeholde: - emnet for det trukne prøvemateriale (overskrift) - en fællesfaglig problemformulering - oversigt over de problemstillinger, der er arbejdet med i synopsen - en behandling af problemstillingerne ud fra: 1) det trukne bilagsmateriale 2) stof fra alle tre fag 3) relevant og væsentligt supplerende materiale, som eksaminanden selv skal finde. - en præcisering af projektets konklusioner - en oversigt over anvendt materiale. Synopsen afleveres sidste undervisningsdag. Synopsen sendes til censor sammen med prøvematerialet. Eksaminationstiden er ca. 45minutter.Eksaminanden fremlægger synopsen(10-15 minutter).herefter stiller eksaminator(er) og censor uddybendespørgsmål og indgår i en faglig dialog med eksaminanden med udgangspunkt i synopsen. Vedr. udarbejdelse af synopsis: Se vejledningen 3.1. Arbejdsformer. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i kursistens fremlæggelse af synopsen. I både fremlæggelse og efterfølgende dialog behandles den valgte fællesfaglige problemformulering ud fra det trukne bilagsmateriale, stof fra faggruppens 3 fag og relevant og væsentligt supplerende materiale, som eksaminanden selv har tilvejebragt. Det trukne bilagsmateriale inddrages i det omfang, det er relevant for den givne problemformulering. Overspringes et eller flere bilag skal eksaminanden kunne begrunde sit valg. Relevant stof fra alle 3 fag indgår i eksaminationen i forhold til de problemstillinger, der er arbejdet med i synopsen. Det er op til eleven at finde og anvende supplerende materiale(r), som på relevant og væsentlig måde tjener til bevarelse af den fællesfaglige problemformulering. Der kan være tale om fx bøger, artikler, statistisk materiale, billeder. Eksaminanden begynder med en mundtlig fremlæggelse. Heri indgår som minimum en præsentation af problemformulering, problemstillinger, konklusion(er) og anvendte metoder. I den efterfølgende dialog mellem eksaminator(er), eksaminand og censor uddybes punkter fra den mundtlige fremlæggelse, ligesom der kan kobles til relevante faglige perspektiver, som ikke er berørt. Alt, også materiale fra undervisningen, kan medbringes i eksamenslokalet, jfr. Eksamensbekendtgørelsen 15. Under eksaminationen vil de tre fags kompetencer være til stede i lokalet. Eksaminator forestår eksaminationen men censor kan også stille spørgsmål. 10

11 Linksamling ks-lærerplan i on.dk/forms/r0710.aspx?id=132649#b14 ks-vejledning l es/udd/gym/pdf10/vejledninger%20t il %20 l aerep l aner/hf/100709_vejl_kult ur_og_samfundsfaggruppen_hf2.ashx ks på EMU l 11

2013-2013: KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN: STRUKTUR AF TOÅRIGT FORLØB

2013-2013: KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN: STRUKTUR AF TOÅRIGT FORLØB 2013-2013: KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN: STRUKTUR AF TOÅRIGT FORLØB Timefordeling: 1. semester: Historie 1,5 lektioner pr. uge 2. - 4 semester: Historie 1,5 lektion, religion 1 lektion og historie 1 lektion

Læs mere

2010-2012 :KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN: STRUKTUR AF TOÅRIGT FORLØB

2010-2012 :KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN: STRUKTUR AF TOÅRIGT FORLØB 2010-2012 :KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN: STRUKTUR AF TOÅRIGT FORLØB 1. HF: Timefordeling: Samlet lektionstal: Ca. 1121 Historie 56 lektioner, religion 28 lektioner og samfundsfag 28 lektioner 2. HF: Timefordeling:

Læs mere

KS konference 17. marts 2011. Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie

KS konference 17. marts 2011. Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie KS konference 17. marts 2011 Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie Disposition Faggruppens identitet Faglighed og fagligt samspil Lærerplansændringerne: Slankning af fællesfagligt indhold og kernestof

Læs mere

Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017

Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 Bilag 14 Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faggruppen består af fagene historie B, religion C og samfundsfag C. Faggruppen giver grundlæggende

Læs mere

Historie i fagligt samspil

Historie i fagligt samspil Historie i fagligt samspil Histories særlige forpligtelse Faget historie indgår i samtlige studieretninger og får derfor et særligt ansvar for at medvirke til at skabe helhed og sammenhæng i gymnasieforløbet.

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Mandag den 26. november, kl.11.50 12.30, i auditoriet: Skolen informerer 2hf om KS-eksamen, og eleverne får udleveret denne skrivelse. KS-eksamen

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af kultur- og samfundsfagsgruppen på hf

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af kultur- og samfundsfagsgruppen på hf Tabelrapport Bilag til fagevaluering af kultur- og samfundsfagsgruppen på hf Tabelrapport Bilag til fagevaluering af kultur- og samfundsfagsgruppen på hf Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat

Læs mere

Bent Fischer-Nielsen Konference om KS. Odense 07.09.2011 PRØVEN I KS

Bent Fischer-Nielsen Konference om KS. Odense 07.09.2011 PRØVEN I KS Bent Fischer-Nielsen Konference om KS. Odense 07.09.2011 PRØVEN I KS Prøven i KS Prøvematerialer Synopsis Eksamination Bedømmelse Supplerende materiale Mindst 4 fællesfaglige forløb. Strukturen i et forløb:

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN

KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN Indholdsfortegnelse KS efter reformen... 2 Modultal, timefordeling og omfang af fagligt stof... 3 1. semester... 4 Første enkeltfaglige forløb for historie... 4 2. semester...

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Kursistmanual. Eksamensprojektet i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS)

Kursistmanual. Eksamensprojektet i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS) Kursistmanual Eksamensprojektet i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS) Sommereksamen 2016 2 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om eksamen og eksamensforløbet s. 4 II. Vejledning s. 4 III. Synopsen s. 5 IV.

Læs mere

Kursistmanual. Eksamensprojektet i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS)

Kursistmanual. Eksamensprojektet i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS) Kursistmanual Eksamensprojektet i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS) Sommereksamen 2017 2 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om eksamen og eksamensforløbet s. 4 II. Vejledning s. 4 III. Synopsen s. 5 IV.

Læs mere

Kultur- og samfundsfaggruppen Hf Vejledning / Råd og vink

Kultur- og samfundsfaggruppen Hf Vejledning / Råd og vink Kultur- og samfundsfaggruppen Hf Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes

Læs mere

Historie i fagligt samspil

Historie i fagligt samspil Historie i fagligt samspil Histories særlige forpligtelse Faget historie indgår i samtlige studieretninger og får derfor et særligt ansvar for at medvirke til at skabe helhed og sammenhæng i gymnasieforløbet.

Læs mere

Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018

Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018 Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018 Eksamen og eksamensspørgsmål Jette Hannibal, fagkonsulent Side 1 Eksamen generelt Undervisningsbeskrivelsen dokumenterer eksaminationsgrundlaget!

Læs mere

Kursistmanual. Eksamensprojektet i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS)

Kursistmanual. Eksamensprojektet i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS) Kursistmanual Eksamensprojektet i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS) Sommereksamen 2015 2 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om eksamen og eksamensforløbet s. 4 II. Vejledning s. 4 III. Synopsen s. 5 IV.

Læs mere

Eksamen og eksamensbilag :

Eksamen og eksamensbilag : Eksamen og eksamensbilag : 24 timers forberedelse 3 timers forberedelse Institutionen vælger for det enkelte hold en af følgende to prøveformer: Prøveform a): Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

Kultur- og samfundsfaggruppen Hf Vejledning / Råd og vink

Kultur- og samfundsfaggruppen Hf Vejledning / Råd og vink Kultur- og samfundsfaggruppen Hf Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning, Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne

Læs mere

Elevmanual. Intern flerfaglig prøve i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS)

Elevmanual. Intern flerfaglig prøve i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS) Elevmanual Intern flerfaglig prøve i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS) 2p, Vintereksamen 2018/2019 2 Indhold: I. Generelt den interne flerfaglige prøve og det forberedende forløb s. 4 II. Vejledning

Læs mere

Kultur- og samfundsfaggruppen Hf Vejledning / Råd og vink

Kultur- og samfundsfaggruppen Hf Vejledning / Råd og vink Kultur- og samfundsfaggruppen Hf Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes

Læs mere

Samfundsfag A stx, august 2017

Samfundsfag A stx, august 2017 Bilag 125 Samfundsfag A stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden og

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013 Plan foråret 2013 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013 24. april: Lærerne informerer ledelsen om gruppesammensætningen ved KS eksamen. Mandag den 29. april, kl. 13.50-14.35, auditoriet:

Læs mere

Eksamen og eksamensbilag. 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse

Eksamen og eksamensbilag. 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse Eksamen og eksamensbilag 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse Prøveform i stx Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et ukendt prøvemateriale af 10-15 normalsiders omfang,

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015 Plan foråret 2015 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015 23. april: Lærerne informerer ledelsen om gruppesammensætningen ved KS eksamen. Mandag den 27. april, kl. 10.45-11.30, auditoriet:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 VUC

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Historie i fagligt samspil

Historie i fagligt samspil Historie i fagligt samspil Histories særlige forpligtelse Faget historie indgår i samtlige studieretninger og får derfor et særligt ansvar for at medvirke til at skabe helhed og sammenhæng i gymnasieforløbet.

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Studieplan HF. Holdnummer: 9reb2f10 (fjernundervisning) Religion C-B Lærer: Troels Lemming Petersen Fagets start og slut: 8. januar

Studieplan HF. Holdnummer: 9reb2f10 (fjernundervisning) Religion C-B Lærer: Troels Lemming Petersen Fagets start og slut: 8. januar Studieplan HF Holdnummer: 9reb2f10 (fjernundervisning) Religion C-B Lærer: Troels Lemming Petersen Fagets start og slut: 8. januar 2017 11. maj 2017 Uddannelsestid: 125 timer Faglige mål: Eleverne skal

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Faglig udvikling i praksis

Faglig udvikling i praksis Faglig udvikling i praksis Læreplaner for filosofi i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Program & praktisk 10.00-10.45: Gennemgang af læreplansændringerne

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017 FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner

Læs mere

Historie i fagligt samspil

Historie i fagligt samspil Historie i fagligt samspil Fra hvorfor samspil Klafki: Kompetencer, almendannelse og videnskabeligt grundlag! Samfundskrav Styredokumenterne til hvordan? Samspilsmodeller: - Crossdisciplinaritet: redskab,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2018 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF2 KS historie B Michael

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Fleksibel planlægning

Fleksibel planlægning Disposition 1. Strukturen over tre semestre tre muligheder 2. Hvad tænker vi i Tønder (når vi tænker)? 3. Hvilke? 4. Projekter undervejs 5. Progression og projekter 6. Professionsorientering 7. Eksamensformen

Læs mere

Kultur og samfundsfaggruppen. Kursus i fagenes samspil v. Lene Madsen Fredericia d

Kultur og samfundsfaggruppen. Kursus i fagenes samspil v. Lene Madsen Fredericia d Kultur og samfundsfaggruppen Kursus i fagenes samspil v. Lene Madsen Fredericia d. 19.12.2008 KS: Et formaliseret samarbejde mellem 3 fag Faggruppens identitet Tilrettelæggelse og årets gang Synopsisvejledning

Læs mere

International økonomi A hhx, august 2017

International økonomi A hhx, august 2017 Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske

Læs mere

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Rammer AT-eksamen 2019

Rammer AT-eksamen 2019 Rammer AT-eksamen 2019 Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Mandag d. 28. januar Kl. 10:00 i Festsalen Offentliggørelse af Undervisningsministeriets udmelding af emne,

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...

Læs mere

Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Kultur og samfundsfaggruppen

Kultur og samfundsfaggruppen Kultur og samfundsfaggruppen Kursus i fagenes samspil Lene Madsen, VUC Århus 09.05.2008 KS: Et formaliseret samarbejde mellem 3 fag Faggruppens identitet Tilrettelæggelse og årets gang Synopsisvejledning

Læs mere

Eksamen i Historie B (HF-E) Workshop om udvikling af eksamensmateriale FIP 2018 Hanne Mortensen, Københavns VUC

Eksamen i Historie B (HF-E) Workshop om udvikling af eksamensmateriale FIP 2018 Hanne Mortensen, Københavns VUC Eksamen i Historie B (HF-E) Workshop om udvikling af eksamensmateriale FIP 2018 Hanne Mortensen, Københavns VUC Program for workshop om udvikling af eksamensmateriale 13.00 13.10 Præsentation og formål

Læs mere

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, skoleåret 2017-2018 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Faglig udvikling i praksis

Faglig udvikling i praksis Faglig udvikling i praksis Læreplaner for historie (stx/hfe) i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Program & praktisk 09.30-10.00: Kaffe, the og morgenbrød

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2019 1 Eksamensprojekt 2018-2019 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Eksamensprojekt, hf-enkeltfag

Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

PENSUM. Politiske ideologier partiernes ståsted. Medier. Ligestillling

PENSUM. Politiske ideologier partiernes ståsted. Medier. Ligestillling STUDIEPLAN Fag: SAMFUNDSFAG Rudolf Steiner-Skolen i Aarhus: 10. klasse 2017-18 HF-merit. EMNE OG OMFANG Titlen Omfang: 50 klokketimer HF-PENSUM Faggruppen giver grundlæggende indsigt i samspillet mellem

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Samfundsfag

Læs mere

Historie C GIF. Vejledning/Råd og vink. Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Historie C GIF. Vejledning/Råd og vink. Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Historie C GIF Vejledning/Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Eleverne vil have udformet fem synopser inden den afsluttende eksamen.

Eleverne vil have udformet fem synopser inden den afsluttende eksamen. AT på Aalborg Katedralskole 2017-18 (2.g og 3.g) Alle AT-forløb har som udgangspunkt deltagelse af to fag, som for enkelte forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde. I så tilfælde skal det sikres,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold hfe Historie B Nina Bisgaard

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 06 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Samfundsfag C Anders

Læs mere

Studieplan (HF2, HFe-spor og pakker)

Studieplan (HF2, HFe-spor og pakker) Studieplan (HF2, HFe-spor og pakker) Hold: Rhf2b14 RIF RGL RHT KDW RAL Forløb Dansk Engelsk KS/rel KS/samf KS/his Progression Skrift (enkeltfaglige, flerfaglige, projektperioder, blokdage) Faglige mål,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning

Læs mere

Kultur- og samfundsfaggruppen - Hf Undervisningsvejledning Juli 2008

Kultur- og samfundsfaggruppen - Hf Undervisningsvejledning Juli 2008 Kultur- og samfundsfaggruppen - Hf Undervisningsvejledning Juli 2008 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter. Vejledningen er et af ministeriets bidrag

Læs mere

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Naturvidenskabelig faggruppe

Naturvidenskabelig faggruppe Naturvidenskabelig faggruppe Fagkonsulenter for faggruppen: Kresten C. Torp, biologi Lars Andersen, geografi Keld Nielsen, kemi Fra forsøg til læreplan 2010 Nyt fag ved reformen i 2005 Efterfølgende debat

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag B Christina

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Workshop om Studieområde del 1

Workshop om Studieområde del 1 Workshop om Studieområde del 1 SAMFUNDSØKONOMISKE/SAMFUNDSFAGLIGE OMRÅDE 14. OG 15. APRIL SØ/SA en del af studieområdet Studieområdet består af tre dele 7 overordnede mål: anvende teori og metode fra studieområdets

Læs mere

Historie B Hf-E Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Historie B Hf-E Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Historie B Hf-E Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2017 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13-14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF &VUC Vestegnen Hf 2. år Kulturfag (religionsfagligt

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold hfe Historie B Nina Bisgaard

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2017-2018 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

PRØVEVEJLEDNING. Psykologi Niveau C

PRØVEVEJLEDNING. Psykologi Niveau C PRØVEVEJLEDNING Psykologi Niveau C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Eksaminationsgrundlag... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 3

Læs mere

Lars Dombrowsky Roskilde Handelsskole

Lars Dombrowsky Roskilde Handelsskole Lars Dombrowsky Roskilde Handelsskole Didaktik og arbejdsformer som lægger op den mundtlig eksamen i den nye læreplan Igangsætning af eksamensprojektet, herunder præcisering og roller under eksamensprojektet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2017 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Samfundsfag

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere