LEPTOSPIROSE KAN DIAGNOSTICERES PÅ URINPRØVER FRA SØER
|
|
- Ernst Nissen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LEPTOSPIROSE KAN DIAGNOSTICERES PÅ URINPRØVER FRA SØER ERFARING NR Leptospirer udskilles med urin, så test af urinprøver kan påvise smitteudskillere. I 3 besætninger blev ca. 50 søer pr. besætning undersøgt. I én besætning var 2/3 af søerne smitteudskillere. Der blev ikke påvist smitte i de to øvrige besætninger. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING FLEMMING THORUP SVEND HAUGEGAARD JØRGEN SKOV JENSEN* *Jørgen Skov Jensen er overlæge og fagchef ved Mikrobiologi & Infektionskontrol, Statens Serum Institut, København UDGIVET: 18. MARTS 2015 Dyregruppe: Fagområde: Søer Reproduktion Sammendrag Real-Time PCR-test på urinprøver fra søer i én besætning viste sig effektiv til påvisning af søer, som udskilte Leptospira pomona. I to andre besætninger, hvor immunohistokemi havde påvist leptospirer af en ukendt serovar i aborterede fostre, blev der ikke påvist leptospirer i urinprøver fra søerne. Real- Time PCR-test af urinprøver er egnet til at identificere smitteudskillere i en besætning, men kan ikke anbefales til at stille en diagnose på dyre- eller besætningsniveau. Ved udbrud af leptospirose i en besætning er det vigtigt at kende den serovar, som har smittet besætningen. Dette har betydning for valg af vaccine, men vil også give et vink om, hvordan videre 1
2 smitte kan undgås. Undersøgelsen skulle afklare, om det er muligt at påvise de søer, som udskiller leptospirer, i en besætning hvor søerne var smittede med leptospirer. Hyppigst stilles diagnosen Leptospirose ved serologi på blodprøver. Ved serologi er der tvivl om grænseværdien for positiv diagnose, og ofte tvivl om hvilken serovar som er årsag til problemerne, da der ofte er titerstigning for flere serovarer på grund af krydsreaktioner. Ved undersøgelse af aborterede fostre med immunhistokemi er diagnosen Leptospirose sikker, hvis der findes leptospirer i materialet, men serovarens identitet kan ikke afklares ved immunhistokemi. Isolation af leptospirer ved dyrkning af materiale med levende leptospirer er besværlig, men det er muligt med sikkerhed at serotype de isolerede leptospirer. Leptospirose kan være årsag til reproduktionsproblemer. Ved udbrud med L. pomona, som giver abort sent i drægtigheden eller faring med mange dødfødte grise, kan der påvises leptospirer i de aborterede fostre. Udbrud af L. bratislava påvises primært ved serologi, og der er ikke med sikkerhed påvist L. bratislava i fostre. Det er heller ikke afklaret, hvilke symptomer, som er typiske for infektion med L. bratislava. Deciderede udbrud hos svin forårsaget af andre typer end L. pomona og L. bratislava er ikke beskrevet i Danmark. Det kan dog skyldes, at der sjældent er lavet en endelig serotypning af de fundne leptospirer Ved infektion vil leptospirerne lokalisere sig i nyrerne. Herfra kan der være en meget lang periode med smitteudskillelse i urinen. Der blev opsamlet urinprøver fra cirka 50 søer pr. besætning i tre besætninger, hvor der tidligere var påvist leptospirer i aborterede fostre. Prøverne blev analyseret ved Statens Serum Institut (SSI) med en teknik (Real-Time PCR), som påviser en gensekvens, som antages at være til stede hos alle leptospirer. Fra besætningen, hvor det kliniske udbrud af leptospirose med al sandsynlighed var forårsaget af L. pomona, blev der påvist leptospirer i 36 af 55 urinprøver. Der blev ikke blev påvist leptospirer ved undersøgelse af urinprøver fra i alt 101 søer i de to øvrige besætninger. Real-Time PCR-analysen på urin er relativt dyr at udføre (cirka 200 kr. pr. prøve). Men muligheden for hurtigt at undersøge urinprøver fra mange søer, giver både en god mulighed for at udpege inficerede besætninger, og for at udpege hvilke enkelte søer, som udskiller leptospirer i urinen. En ny opsamling af frisk urin fra disse udskillende søer kan efterfølgende gennemføres, så den langsommelige og komplicerede dyrkning af leptospirer kan igangsættes på urinprøver, som med sikkerhed indeholder leptospirer, hvorved chancen for succes er større. 2
3 Baggrund Leptospirer kan være årsag til omfattende reproduktionsproblemer hos søer [1]. En lang række gnavere og rovdyr er værter for bestemte serovarer af leptospirer [2]. Relevant for svin er især L. pomona, som har brandmusen som vært, og L. bratislava, som har pindsvin som vært. Begge serovarer kan tilsyneladende også etablere sig kronisk i svinebesætninger. Diagnostikken af leptospirose er kompliceret. En sikker diagnose kan stilles ved immunhistokemi på nyrevæv fra fostre, eller på skrab fra uterusslimhinden, men det afklares ikke, hvilken serovar, der er fundet. Leptospirose diagnosticeres i 2-4 sager årligt ud af cirka 100 undersøgte sager. Diagnosen Leptospirose stilles ofte blot på basis af serologi på blodprøver. Da søer normalt ikke har antistoffer imod L. pomona, vil fund af antistoffer mod L. pomona være en sikker indikator for infektion med denne serovar, med mindre der er tale om antistoffer induceret ved vaccination. Således ses der god sammenhæng mellem dyr, som har kastet i sidste måned af drægtighedsperioden, hvor der er påvist leptospirer i de kastede fostre og høje titre for L. pomona [1]. Serologi imod L. bratislava er vanskelig at vurdere på grund af stor uenighed om grænseværdien for positiv reaktion, problemer med at L. bratislava krydsreagerer med andre leptospirer samt på grund af de uspecifikke kliniske tegn. Således er der ikke med sikkerhed påvist L. bratislava i undersøgt materiale fra børe eller aborterede fostre fra danske søer [2]. Den hyppigste årsag til smitte med L. pomona er sandsynligvis, at en so æder en inficeret brandmus, og herefter smitter andre søer gennem aborterede fosterdele eller via urinen. Da smittede brandmus tilsyneladende kun findes på Lolland og Falster, er dette den eneste del af Danmark, hvor udbrud ses. Brandmusen er dog også påvist i Sønderjylland, men her er der ikke påvist svin inficerede med L. pomona. Det antages, at L. bratislava har etableret sig i den danske svineproduktion og spredes ved indkøb af polte og orner. Smittevejene for denne organisme såvel mellem som indenfor besætningerne er dog uklare. Det er muligt, at nogle serovarer af leptospirer (fx bataviae, grippotyphosa, tarassovi, poi og sejroe) kan smitte enkelte søer, som smittes af en rotte eller af andre gnavere, og hvor soen efterfølgende aborterer, men at smitten ikke efterfølgende overføres til andre søer i besætningen. Dette vil forklare de fund af leptospirer som ses i enkelte aborttilfælde, men hvor det ikke efterfølgende lykkes at påvise leptospirer i abortmateriale, børe eller andet materiale fra den pågældende besætning. Infektion med leptospirer sker via slimhinderne. Det kan være via mundhulen, gennem sår og rifter i huden eller ved løbning/insemination. KS-sæd fortyndes derfor med sædfortynder, som er tilsat antibiotika med god effekt overfor leptospirer. Efter infektionen spredes leptospirerne gennem blodet (leptiospiræmi) til en række organer, hvoraf lever, nyrer og bør er de mest udsatte [2]. Kliniske 3
4 symptomer ud over reproduktionssymptomer observeres sjældent ved infektion af søer. Hvis soen er drægtig ved infektionen, kan infektionen ramme fostrene og forårsage abort eller dødfødte grise. Infektionen etablerer sig herefter i nyrevævet hos soen. Da leptospirerne kan lejre sig inde i nyrecellerne, kan de skjule sig for immunsystemet, og dyrene kan være smitteudskillere med urinen i op til flere år [3]. Da søer kan udskille leptospirer i urinen i lang tid, vil urinundersøgelse være en effektiv metode til at finde aktive smitteudskillere. Dette kan anvendes i diagnostisk øjemed. Og hvis man finder udskillere, kan man efterfølgende opsamle frisk urin fra netop disse søer og dyrke leptospirerne til en efterfølgende serotypning. Endelig kan teknikken anvendes til gentagne opsamlinger fra de samme søer, hvis man vil undersøge forløbet af en infektion. Ved Statens Serum Institut er der udviklet en Real-Time PCR-analyse til test af urin for de hyppigst forekommende serovarer af leptospirer[4]. Materiale og metode I tre besætninger, hvor leptospirose tidligere var blevet påvist ved immunhistokemi, blev der udtaget cirka 50 urinprøver pr. besætning. Urinprøverne blev opsamlet under og efter morgenfodringen, hvor søerne ofte rejser sig første gang, og derfor hyppigt vil afsætte urin indenfor en kort tidsperiode. I besætning 1. og 2. blev cirka 7 ml urin opsamlet fra hver so i GeneLock-transportrør, som beskytter DNA imod nedbrydning og forhindrer bakterievækst i mindst én uge. I den sidste besætning blev urinen opsamlet i plasticrør uden tilsætning, da det ikke forventes, at DNA tager skade, hvis urinen sendes direkte til analyse. Urinen blev opkoncentreret ved hård centrifugering ( x g). Alle prøver blev undersøgt som dobbeltbestemmelser. Prøverne blev testet i et Real-Time PCR-assay [4]. Test i et assay baseret på genet 16S viste, at der ofte er bakterier i svineurin som krydsreagerer i denne test, og derfor giver falsk-positive resultater. I stedet blev et assay baseret på genet lipl32 benyttet ved undersøgelsen af urinprøverne. Testen kan påvise ned til 10 genkopier fra L. ballico. L. ballico tilhører Australisserogruppen, som også omfatter L. bratislava, hvorfor det forventes, at testen vil påvise tilstedeværelse af L. bratislava. Også L. pomona kan påvises ved 10 genkopier i analysen, mens L. tarassovi først med sikkerhed påvises, hvis der er over 100 genkopier i prøven [4]. De tre besætninger i afprøvningen er beskrevet i tabel 1. Beskrivelse af tidligere diagnostik af leptospirose i de enkelte besætninger fremgår af nedenstående. Besætning 1 oplevede et udbrud af aborter, som begyndte i julen Det var med al sandsynlighed L. pomona, som var årsag til udbruddet i denne besætning, da: 4
5 1. besætningen var lokaliseret på Lolland, hvor det vides, at brandmusen kan overføre L. pomona [1]. 2. der blev fundet leptospirer i aborterede fostre ved immunhistologi 3. blodprøver fra aborterende søer var seropositive overfor L. pomona. (Se Appendiks 2). Udbruddet blev observeret omkring julen I dette år havde besætningen haft mange regelmæssige og uregelmæssige omløbere. Da blodprøver udtaget sidst i oktober 2012 viste høje titre mod L. bratislava (men ingen titer mod L. pomona) (Appendiks 2), blev der igangsat vaccination med Farrowsure Gold (5) før fravænning cirka 1. januar De blodprøver, der blev udtaget cirka 2. februar 2013 (under udbruddet), var fra søer, som var mere end to måneder henne i drægtigheden, og som dermed endnu ikke var vaccinerede mod leptospirose. Analyseresultaterne af disse blodprøver fremgår af Appendiks 2. Urinprøverne blev opsamlet den 31. januar 2013, mens der fortsat forekom typiske aborttilfælde i besætningen. Alle søer i besætningen blev behandlet med antibiotika (oxytetracyklin) i fem dage fra den 5. februar 2013 umiddelbart efter opsamling af urinprøverne. Da resultaterne på urinprøverne først var tilgængelige efter antibiotikabehandlingen blev iværksat, og da det var forventet, at smitteudskillelsen var ophørt efter behandlingen, blev det ikke forsøgt at verificere laboratorieresultaterne ved at dyrke leptospirer fra de søer, som udskilte leptospirer i urinen. Besætning 2 var lokaliseret i Nordjylland. Her blev der diagnosticeret leptospirer i fostre ved tre indsendelser i foråret Efterfølgende blodprøver viste en høj titer overfor L. tarassovi. De følgende syv år forekom der perioder med sporadiske aborter tæt på faring, som dog ikke medførte nye undersøgelser eller igangsætning af målrettede tiltag. I 2008 blev der set et højt antal sene aborter, hvorfor der blev undersøgt aborterede fostre fra besætningen flere gange i dette og de efterfølgende år. Der blev påvist leptospirer i fostre fra én abort indsendt i 2010, men blodprøver fra søer i besætningen var ikke længere positive for L. tarassovi. Som følge af de tidligere påvisninger af leptospirer og de fortsatte symptomer, blev det besluttet at lade denne besætning indgå i undersøgelsen. Besætning 3 var lokaliseret i Sønderjylland. Her blev der påvist leptospirer ved immunohistokemi i fostre undersøgt 28. august 2014 og 23. september Besætningen havde allerede anvendt Farrowsure Gold i flere år, så søerne burde være beskyttede imod de hyppigst forekommende leptospira-serovarer. Fostrene i denne besætning var aborteret midt i drægtighedsperioden, hvilket er atypisk for leptospirose, hvor abort oftest ses indenfor de sidste 10 dage før faring[1]. Urinprøverne blev opsamlet den 24. november 2014, hvilket var to måneder efter sidste påvisning af leptospirer i aborteret materiale. 10 blodprøver fra vaccinerede søer viste høje titre mod L. bratislava, hvilket tilskrives vaccinationer (Appendiks 3). Der blev ikke påvist antistoffer imod de øvrige serovarer af leptospira, som forekommer i vaccinen. Det var ellers forventet, at vaccinerede søer ville have høje titre overfor alle seks serovarer i vaccinen [5]. 5
6 Tabel 1. Karakteristika for de tre besætninger i undersøgelsen Besætning Lokalitet Årssøer PRRS Løsdriftssystem Fodertype 1 Lolland Negativ 5 storstier med ESF med en begrænset mængde halm i lejet. Hjemmeblandet vådfoder 2 Nordjylland 600 Negativ 4 storstier i cafeteriasystem med dybstrøelse i lejet Hjemmeblandet tørfoder 3 Sønderjylland Negativ Søer i ugehold fra 4 uger efter løbning i cafeteriasystem med en begrænset mængde halm i lejet Indkøbt tørfoder Resultater og diskussion Der blev opsamlet henholdsvis 55, 48 og 53 prøver i besætning 1, 2 og 3. Der var kun positive fund i besætning 1, mens alle prøver fra besætning 2 og 3 var negative. Hver urinprøve blev analyseret to gange (dobbeltbestemmelse). I besætning 1 fordelte prøverne sig med 19 negative urinprøver (35 %), mens 11 urinprøver (20 % af prøverne) var positive i den ene af to prøver (tvivlsomme resultater) og 25 urinprøver var positive i begge prøver (45 %). Cirka to ud af tre testede prøver var således positive i én eller begge dobbeltprøver. I de 11 prøver, som kun var positive i den ene dobbeltprøve, blev der fundet genkopier pr. prøve. I de 25 prøver, som var positive i begge prøver, blev der fundet genkopier pr. prøve (se Appendiks 1). Både et negativt og et tvivlsomt resultat kan således skyldes en lav udskillelse af leptospirer. Det blev tilstræbt at udtage prøverne fra søer, som ved sidste faring havde haft mange dødfødte grise. Dette kan forklare det høje antal smitteudskillere i undersøgelsen. For tre søer var der både udtaget en urinprøve og en blodprøve enten før eller under udbruddet. I tabel 2 sammenholdes urinprøveresultatet med blodprøveresultater og soens produktion. I Appendiks 1 sammenholdes alle urinprøverne med søernes produktion. L. pomona medfører typisk sen abort/tidlig faring med få levendefødte grise og mange dødfødte/mumificerede grise. Kuld med få levendefødte grise efter en forkortet drægtighed er typiske for leptospirose, og er defineret som dårlige kuld. I denne besætning blev dødfødte grise kun registreret, hvis grisen fysisk var levedygtig ved faring. Derfor er delvist mumificerede grise ikke registreret. Appendiks 1 viser, at der var 19 urinprøver uden påvisning af leptospirer. Af disse 19 prøver var de 11 urinprøver fra søer, som havde produktionsresultater, som indikerede, at soen var inficeret med leptospirer før eller ved opsamlingen af urinprøven (Appendiks 1). Blandt de tvivlsomme søer var der fem dårlige kuld hos 11 testede søer. Blandt søer, hvor begge dobbeltprøver var positive, var der 11 dårlige kuld blandt 25 testede søer. Produktionsresultaterne for søerne var således ikke påvirket af niveauet af udskillelse til urinen. Dette kan forklares med, at urinprøven blot viser udskillelsen på opsamlingsdagen, men ikke om soen har været smittet på det tidspunkt i drægtigheden, hvor søer er mest modtagelige (sandsynligvis sidste halvdel af drægtigheden, men dette er dårligt undersøgt). Der kan også være tale om 6
7 intermitterende (varierende omfang af) udskillelse, søerne kan have renset sig før opsamlingen eller at søerne først er blevet smittet efter opsamlingen af urin. Tabel 2 viser resultat af urinprøven for de tre søer, hvor der også forelå en analyse af en blodprøve. Bemærk so nr i tabel 2, som var negativ overfor både L. pomona og L. bratislava ved testen 30. oktober Den blev løbet knap én måned senere, og blev fundet positiv for leptospirose ved urinprøven midt i drægtigheden, hvorefter den farede efter 115 dage, hvilket er en normal drægtighedslængde, men hvor ingen af grisene var registreret til at være fuldt udviklede. Tabel 2. Besætning 1. Resultater for tre søer hvor der både blev udtaget blodprøver og urinprøver Sonr. Urinprøve 31/ gns. genkopier Produktion Blodprøve 30/10- Blodprøve cirka 2/2-13. Under udbrud 12. Før udbrud L. pomona L. bratislava L. pomona L. bratislava L. grippotyphosa Kuld 1. Løbet PCR for leptospirer i blodet 24/12. Faret 18/4. 0 levf. og 0 dødf.* Kuld 1. Faret 28/1. 7 levf. og 0 dødf.* < 100 Negativ Kuld 4. Faret 25/1. 5 levf. og 7 dødf < 100 Negativ * Misfarvede grise blev ikke registreret ved faring. Der kan derfor være set flere delvist mumificerede grise end antallet af dødfødte grise angiver. Undersøgelse af urinprøver ved Real-Time PCR viste sig effektiv til at udpege smitteudskillere i besætning 1, som var inficeret med L. pomona. Der blev ikke fundet positive prøver fra søerne i besætning 2 og 3. Det negative resultat i besætning 2 og 3 skyldes sandsynligvis, at der ikke længere var inficerede søer i disse to besætninger, eller at der var så få inficerede søer i besætningerne, at der ikke blev testet urin fra smitteudskillende søer. Det kan ikke afvises, at det negative resultat i besætning 2 og 3 skyldes, at den aktuelle serovar kun udskilles i urinen i en meget lav koncentration, eller at testen ikke var tilstrækkelig følsom overfor netop den serovar, der var årsag til aborterne i disse to besætninger. Konklusion Der er undersøgt en Real-Time PCR-test for leptospirer i urin. Urinprøver er let at opsamle fra mange søer, hvilket gør testen effektiv til at undersøge et stort antal søer for, om de er aktive smitteudskillere. Testen forventes at dække de fleste serovarer af leptióspirer, og kan således både anvendes til besætningsdiagnostik og til en epidemiologisk undersøgelse af omfanget af smitteudskillere. Da testen ikke fandt smitteudskillere i besætninger, hvor der var fundet leptospirer i indsendte fostre, så 7
8 er undersøgelse med immunhistokemi på materiale fra aborterede fostre fortsat den mest sikre test for leptospirose. Efter at have påvist hvilke søer, som udskiller leptospirer, kan der målrettet dyrkes leptospirer fra urin fra smitteudskillende søer. Ved dyrkning er det muligt at bestemme hvilken serovar, der har forårsaget problemerne. Denne viden kan anvendes ved valg af vaccine og ved afklaring af smittekilden bag udbruddet. Der er behov for flere undersøgelser for at dokumentere, at testen kan påvise alle de serovarer, som er relevante hos søer. Referencer [1] Friis, N. F.; Jorsal, S.E.; Kokotovic, B.; Lodal, J.; Nielsen, J.M.; Schirmer, A.L.; Sørensen, V. & Thorup, F. (2002): Leptospirose hos svin. Dansk Veterinærtidsskrift 85(3): [2] Hovmand, T. (2015): Effekt af vaccination mod Leptospira bratislava. Veterinært speciale. KU- SUND. [3] Villumsen, S., R. Pedersen, M. B. Borre, P. Ahrens, J. S. Jensen, and K. A. Krogfelt (2012): Novel TaqMan(R) PCR for detection of Leptospira species in urine and blood: pit-falls of in silico validation. J.Microbiol.Methods 91: [4] Levett, N. P. (2007) Leptospira. In Manual of Clinical Microbiology. Baron, E. J., Jorgensen, H. J., and Landry, M. L. (ed.) Washington, DC, USA: ASM Press, pp [5] Hoover, T. C FarrowSure R GOLD B: Profiling efficacy and safety of a new, reformulated 2-mL dose vaccine. Pfizer Animal Health Technical Bulletin Deltagere Kirsten Damgaard, Dyrlæge, Brunder Dyrehospital. Opsamling af urinprøver i besætning 2. Randi Føns Petersen, sektionsleder, Afd. for Mikrobiologisk diagnostik og virologi, Bakterie PCR. Afprøvning nr Aktivitetsnr.: //NJK// Appendiks 1 Resultat af Real-Time PCR-analyse af urinprøver fra besætning 1. Antallet af genkopier i prøver, som var positive i enten én eller i begge dobbeltprøver. Prøverne blev opsamlet den 31. januar 2013 Sonr. Status (fremhævede faringsresultater er suspekte for leptospirose) Antal genkopier (gns. for positive Antal positive dobbeltprøver prøver) X? 468 Fejlregistrering 8
9 2456 Fejlregistrering kuld. Løbet 10/1-13. Faret 7/ levf. og 4 dødf. Vaccineret? kuld. Løbet 22/ Omløbet 15/3-13. Faret 11/ levf. og 0 dødf.* kuld. Løbet 21/ Faret 16/ levf. og 2 dødf Kuld 2. Løbet 25/ Faret 12/ drægtighedsdage. 0 levf. og 0 dødf * 4066 Kuld 2. Løbet 19/ Faret 4/ levf. og 0 dødf. * 4137 Kuld 1. Løbet 20/6-12. Omløbet 24/ Udsat 12/ Kuld 2. Løbet 25/1-13. Faret 22/ levf. og 0 dødf. Vaccineret? 4286 Kuld 1. Faret 20/ levf. og 0 dødf. * kuld 2. Løbet 17/1-13. Faret 16/ levf. og 1 dødf Kuld 1. Løbet 16/8-12. Omløbet 3/ Faret 1/ levf. og 0 dødf. * 4361 Kuld 1. Løbet 23/9-12. Omløbet 28/9-12. Faret 19/ drægtighedsdage.0 levf. og 0 dødf.* 4425 Kuld 1. Løbet 30/ Faret 22/ levf. og 0 dfqd Kuld 1. Løbet 20/ Faret 15/ levf. og 0 dødf. * 4482 Kuld 1. Løbet 19/ Faret 19/ levf. og 0 dødf. * 4488 Kuld 1. Løbet 23/ Faret 22/ levf. og 0 dødf. * 4500 Kuld 1. Løbet 23/ Faret 22/ levf. og 0 dødf. * 4506 Kuld 1. Faret 18/ levf. og 1 dødf.* 3387 Kuld 5. Faret 6/ levf. og 5 dødf Kuld 2. Faret 24/ levf. og 0 dødf * Kuld 1. Faret 12/ levf. og 0 dødf Fejlkodet Kuld 1. Løbet 6/ Omløbet 14/4-13. Udsat 13/ Kuld 3. Løbet 13/ Omløbet 22/4-13. Faret 19/ levf. og 0 dfqd. Har undgået vaccination Faret 1/ levf. og 1 dfqd kuld. Vaccineret? Løbet 24/1-13. Faret 21/
10 levf. og 2 dødf kuld. Faret 18/ levf. og 1 dødf kuld. Faret 20/ levf. og 0 dfqd Kuld 1. Faret 21/ levf. og 0 dødf. Opsamlet i farestald pga. mumificerede fostre? (også Kuld 1. Faret 28/1. 7 levf. og 0 dødf.* blodprøvet) Fejlkodet Kuld 1. Faret 15/ levf. og 1 dødf.* Kuld 1. Faret 18/ levf. og 1 dødf. Opsamlet i farestald pga. mumificerede fostre? Kuld 1. Faret 11/ levf. og 0 dødf Kuld 1. Faret 11/ levf. og 0 dødf Kuld 4. Faret 15/ levf. og 2 dødf Kuld 1. Faret 4/ levf. og 1 dødf.* Kuld 1. Faret 4/ levf. og 0 dødf Kuld 1. Faret 14/ levf. og 1 dødf Kuld 2. Løbet 20/ Omløbet 11/2-13. Faret 19/ levf. og 0 dødf. Fødte herefter 3 normale kuld Kuld 5. Faret 14/ levf. og 2 dødf Vaccineret? Kuld 2. Faret 23/ levf. og 0 dødf. Løbet 24/1-13. Faret 21/ levf. og 0 dødf Kuld 3. Løbet 24/1-13. Faret 22/ levf. og 0 dødf (test den Seronegativ for L. bratislava og for L. pomona. 30/ ) Kuld 1. Løbet 24/12. Faret 18/4. 0 levf. og 0 dødf Kuld 1. Faret 26/1. 0 levf. og 0 dødf Kuld 6. Løbet 27/ Faret 24/ levf. og 1 dødf kuld. Løbet 28/ Faret 26/ levf. og 0 dødf kuld. Løbet 28/ Faret 26/ levf. og 0 dødf kuld. Løbet 13/ Omløbet 03/4-13. Udsat 15/ Fejlkodet Fejlkodet Kuld 1. Faret 9/ levf. og 0 dødf (også 4. kuld. Faret 25/1. 5 levf. og 7 dødf. blodprøvet) kuld. Faret 16/4. 7 levf, og 1 dødf * Misfarvede grise blev ikke registreret ved faring. Der kan derfor være set flere delvist mumificerede grise end antallet af dødfødte grise angiver 10
11 Appendiks 2 Laboratoriesvar fra bioscreen (Münster, Tyskland) for 11 blodprøver fra besætning 1. Prøverne blev udtaget cirka 2. februar MAT-testen angiver niveauet af antistof i serum. Prøverne blev samtidig testet for cirkulerende leptospirer i serum med PCR med en leptospira-specifik probe. Alle 11 prøver var negative for cirkulerende leptospirer Sonr. Status L. pomona L. tarassovi L. canicola L. grippotyphosa L. bratislava 4405 Kuld 1. Faret 28/1. 3 levf. og 0 dødf.* 1:3200 < 1:100 < 1:100 1:200 1: kuld. Omløbet 2/2 1:400 < 1:100 < 1:100 1:100 1: kuld. Faret 19/1. 3 levf. og 0 dødf.* 1:800 < 1:100 < 1:100 1:100 1: Kuld 1. Faret 28/1. 7 levf. og 0 dødf.* 1:1600 < 1:100 < 1:100 < 1:100 1: Kuld 1. Faret 4/2. 0 levf. og 0 dfqd.* 1:1600 < 1:100 < 1:100 1:100 1: Kuld 1. Omløbet efter 105 dages 1:1600 < 1:100 < 1:100 1:200 1:200 drægtighed den 4/ Kuld 1. Faret 18/1. 15 levf. og 0 dødf.* 1:1600 < 1:100 < 1:100 < 1:100 1:100 Vaccineret før blodprøve? kuld. Faret 25/1. 5 levf. og 7 dødf.* 1:3200 < 1:100 < 1:100 < 1:100 1: kuld. Faret 31/1. 0 levf. og 0 dødf.* 1:800 < 1:100 < 1:100 < 1:100 1: kuld. Faret 31/1. 11 levf. og 4 dødf.* 1:1600 < 1:100 < 1:100 < 1:100 1: kuld. Faret 31/1. 0 levf. og 0 dødf.* 1:1600 < 1:100 < 1:100 < 1:100 1:3200 * Misfarvede grise blev ikke registreret ved faring. Der kan derfor være set flere delvist mumificerede grise end antallet af dødfødte grise angiver. Appendiks 3 Laboratoriesvar fra DTU-VET (København) for blodprøver fra besætning 3. Prøverne udtaget 10. september. MAT-test. De høje titre for L. bratislava skyldes, at der blev vaccineret med Farrowsure Gold i besætningen. Derfor er det overraskende, at der ikke måles antistoffer mod de øvrige serovarer i vaccinen. Sonr. Status L. bratislava L. grippotyphosa L. hyos/ tarassovi L. Ichterohaemorrhagia L. pomona L. sejrø 4493 Tidlig faring 25/ Kastet 25/ Gylt, sen kastning Tidlig faring 10/ Svage/døde grise 9/ Gylt uge Gylt uge Gylt uge Gylt uge Gylt uge
12 Tlf.: Fax: Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 12
SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST
UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE 1995 2002-2013 88 KLAMYDIA, LEPTOSPIROSE OG REPRODUKTIONSPROBLEMER FLEMMING THORUP, DYRLÆGE, VSP Reproduktionsseminar, Billund, 12. marts 2015 Faringsprocent
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereKLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.
KLAMYDIA HOS SØER Dyrlæge Flemming Thorup Ø-vet s årsmøde. Sørup Herregård. 27. januar 2015 okt. 94-95 apr. 95-96 okt. 95-96 apr. 96-97 okt. 96-97 apr. 97-98 okt. 97-98 apr. 98-99 okt. 98-99 apr. 99-2000
Læs mereOmløberproblematikken, Aborter og Chlamydier
Disposition Omløberproblematikken, Aborter og Chlamydier Dyrlæge Flemming Thorup, E&R Svend Haugegaard, Veterinærlaboratoriet Omløberproblematikken Omløbere, flåd og aborter i bestemte sædbatches Chlamydia
Læs mereDyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme
Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering
Læs merePCV2: VIRUS I PATTEGRISE OG VACCINATIONSSTRATEGIER
PCV2: VIRUS I PATTEGRISE OG VACCINATIONSSTRATEGIER ERFARING NR. 1719 PCV2 blev ikke fundet i pattegrisene fra undersøgelsens 60 medvirkende besætninger. Ganske få besætninger vaccinerede deres søer og
Læs mereDYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER
DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER NOTAT NR. 17XX PRRS-virus blev påvist i alle tre sobesætninger på trods af diverse tiltag for at kontrollere PRRS. Ved nærmere undersøgelse
Læs mereDIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME
DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion
Læs mereABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde
ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE (1995 2002 2013) VI HAR FÅET NYE PROBLEMER Der er flere aborter
Læs mereOmløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK
Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Faringsprocent Udviklingen i faringsprocent i E-kontrollerne 88 87 86 85 84 83 82 81 94-95 95-96 96-97 97-98 98-99 99-2000 2000-01 01-02 02-03
Læs mereBRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER
BRUG AF SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM FORTYNDER ERFARING NR. 156 Der var ikke numerisk forskel i kuldstørrelse eller faringsprocent efter løbning med ornesæd fortyndet med sammenlignet med sæd
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereREFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012
REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012 NOTAT NR. 1404 Effektivitetskontroldata fra 10 veldrevne sobesætninger blev analyseret for at beskrive referenceværdier til brug ved reproduktionsanalysen.
Læs mereEKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire
Læs mereMARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN
MEDDELELSE NR. 868 Fravænnede grise kan smittes med Lawsonia fra andre grise og fra bakterier som har overlevet rengøring og desinfektion af smågrisestaldene. Normalt er smittepresset i farestalden meget
Læs mereBaggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store
Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller
Læs mereSEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED
Støttet af: SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED MEDDELELSE NR.1050 Undersøgelse af virusinfektioner hos soen omkring faring i 9 besætninger med høj dødelighed viser,
Læs mereBLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE
BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.
Læs mereUDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013
UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:
Læs mereBETYDNING AF PCV2-INFEKTION VED LØBNING OG TIDLIG DRÆGTIGHED I DANSKE BESÆTNINGER
Støttet af: BETYDNING AF PCV2-INFEKTION VED LØBNING OG TIDLIG DRÆGTIGHED I DANSKE BESÆTNINGER ERFARING NR. 1908 I denne undersøgelse så PCV2 ikke ud til at være det store problem i danske sobesætninger,
Læs mereSPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mereAnvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi
Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?
Læs mereFå styr på influenza. Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen. Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Få styr på influenza Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Indhold Hvad er influenza Overvågning af influenza i Danmark Hvordan kommer influenza ind i
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs mereFARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME
FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME Dyrlæge Flemming Thorup, Chefforsker 2. november 2016 SvineRådgivningen Skjern REPRODUKTIONSSYGDOMME HØJ FARINGSPROCENT En sund so at løbe Effektiv brunstkontrol
Læs mereVURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE
Støttet af: VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE NOTAT NR. 1905 En vurdering af gulve i farestier til løsgående søer viste, at der er behov for forbedring af
Læs mereStatus på PRRS fra Ornestation Horsens
Status på PRRS fra Ornestation Horsens Bent Nielsen Afdelingschef Veterinær & Kvalitetsforhold Kilde PRRS.com PRRS virus PRRS-1 og PRRS-2 Overvågning for PRRS på ornestationer Danbred ornestationer overvåges
Læs mereReproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW:
Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life 2011 VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Og lidt andet om soens reproduktion Mål Fortælle om normale forventninger til soen Give jer et indtryk af de hyppigste årsager
Læs mereFORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB
FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud
Læs mereUNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING.
UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. MEDDELELSE NR. 933 To danske slagtesvinebesætninger, som fra start så ud til at være fri for PCV2, fik løbende undersøgt blodprøver
Læs mereER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion
ER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion LvK årsmøde Horsens 2018 Indhold Svineinfluenza virus
Læs mereDIAGNOSTIK AF SYGDOM I SOENS NYRER
DIAGNOSTIK AF SYGDOM I SOENS NYRER ERFARING NR. 59 Denne undersøgelse har bekræftet, at nyrelidelser forekommer meget sjældent hos danske søer. Det var ikke muligt at finde entydige diagnostiske redskaber
Læs mereVURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
Læs mereSAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE
SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE MEDDELELSE NR 962. Grise vaccineret med ThoroVAX Vet havde signifikant færre lungeforandringer relateret til almindelig lungesyge sammenlignet med
Læs mereKODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING
KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING MEDDELELSE NR. 1016 Kodesår var hyppigst, når søerne gik ud af farestalden i fire undersøgte sohold. Sårene afhelede som oftest i drægtighedsperioden. Soens huld
Læs mereFodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?
Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt? Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019
Læs mereTILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING
TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold
Læs mere35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE
ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE NOTAT NR. 1321 Antallet af sygdomstilfælde med salmonellabakterier er stigende. Sygdomsbilledet er øget dødelighed og utrivelighed eventuelt
Læs mereRISIKOFAKTORER FOR UDVIKLING AF PMWS HOS SMÅGRISE
RISIKOFAKTORER FOR UDVIKLING AF PMWS HOS SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 977 Grise med lav fravænningsvægt har større risiko for at udvikle PMWS sammenlignet med store grise. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng
Læs mereSUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN
SUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN NOTAT NR. 1811 Løbende overvågning af smitstoffer kan være et nyttigt supplement og værktøj til den veterinære rådgivning i svinebesætninger. Det viser en
Læs mereLuftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet
Luftvejslidelser begynder i farestalden Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Disposition Motivation Luftvejslidelser årsager og forekomst Diagnostik Løsningsmodel Polterekruttering Vaccinationer
Læs mereDRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING
Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereTest-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg
KvægInfo nr.: 1201 Dato: 26-08-2003 Forfatter: Søren Saxmose Nielsen Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg Af dyrlæge Søren Saxmose Nielsen Institut for Husdyrbrug
Læs mereTILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER
Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs mereBESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!
BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER
Læs mereUSK- reproduktion. Dyrlæge, Laboratorium for svinesygdomme, Kjellerup Svend Haugegaard Årsmøde 2015 i Svinepraksis.dk
USK- reproduktion Dyrlæge, Laboratorium for svinesygdomme, Kjellerup Svend Haugegaard Årsmøde 2015 i Svinepraksis.dk USK-repro Hvad er det Hvordan gør vi Hvad ser vi Hvad kan vi bruge det til Og så lidt
Læs mereÅrsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup
Årsrapport 203 vedrørende laboratorie af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Juni 204 Indhold. Indledning... 3 2. Data og materiale... 3 3. Undersøgelser
Læs mereAnvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi
Anvendelse af vacciner Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA? Lidt
Læs mereIntroduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jul 03, 2017 Introduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609 Hoelstad, Bonnie Edahl; Sonne Kristensen, Charlotte; Qvist Pawlowski, Mia; Hjulsager, Charlotte Kristiane;
Læs mereDiagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise
Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise med real-time PCR og ELISA DVHS 3. maj 2013 Speciale af cand.med.vet. Camilla Bjørn Olesen 1 De næste 25 min Baggrund Formål
Læs mereMISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE
MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en
Læs mereSØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER
SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:
Læs mereOPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE
OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE NOTAT NR. 1417 Undersøgelser af sæd fra ornestationer i Danmark har vist, at der er antibiotikaresistente bakterier, bl.a. Proteus og Chlamydier, til stede i en
Læs mereNY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE?
NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE? MEDDELELSE NR. 1007 Farehold fra fire besætninger, diagnosticeret med Ny neonatal diarré blev fulgt fra faring til dag 10. Meddelelsen
Læs mereENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE
ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 1133 To besætninger afprøvede tildeling af glukose og varme til små nyfødte pattegrise. Der var tegn på højest dødelighed efter behandling i den første
Læs mere32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh
32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift
Læs merePRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt?
PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt? PH Rathkjen Sr. Global Teknisk Chef for PRRS, Boehringer Ingelheim De 5 trin til PRRS kontrol 1. Enighed om målet (kontrol eller elimination) 2.
Læs mereBliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK
Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Hvad er influenza for en størrelse? 2 Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan opstår nye
Læs mereTopresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion
Topresultater i soholdet Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Risgårdens Svineproduktion isgaard købt i 1963 af Jens Jensen 0 malkekøer og 135 slagtesvin. øer sættes ud og der etableres
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereHåndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S
Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb
Læs mereStatens Serum Institut
Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =
Læs mereSAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO
Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet
Læs mereHvorfor vaccinerer vi?
Hvorfor vaccinerer vi? Forsikring Diagnostik Krav fra leverandør/eksport Opbevaring Tjek at de er kølige ved levering Hurtig på køl efter levering ved 2-8 grader Min/max termometer Tåler ikke frost - Ikke
Læs mereTabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion
Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer
Læs merePCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet
PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder
Læs merePATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent
PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,
Læs mereforebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser
INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:
Læs mereLuftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK
Luftvejskomplekset hos slagtesvin Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Introduktion Lungesygdom er en dyr lidelse hos slagtesvin. Klinisk sygdom, høj dødelighed Dårlig foderudnyttelse, nedsat tilvækst Årsager
Læs mereINTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER
INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER ERFARING NR. 1209 I et demonstrationsprojekt blev der i fire besætninger sat fokus på rådgivning og implementering af tilgængelig viden, hvilket
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereSpædgrisediarre når medicinen ikke virker
Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009
Læs mereBesætningsoplysninger
CHR-nr: Besætningsoplysninger Bemærk: Hvis der i besætningen er forskelligt indrettet farestalde eller forskelle i forhold, som relaterer sig til spørgeskemaet så skal du besvare spørgsmålene i forhold
Læs mereKULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE
KULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE MEDDELELSE NR 11 Nyfødte pattegrise, som enten blev hos egen mor eller som blev sorteret efter størrelse, havde samme overlevelse og vægt
Læs mereRINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige
Læs mereTarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen
Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Agenda Baggrunden for sokkeprøverne Hvorfor er de som de er? Sygdommene de diagnosticerer
Læs mereSvinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM
Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer
Læs mereReproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet
Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer
Læs mereProduktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber
Produktion uden antibiotika Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Spiseseddel Præsentation af projekt og besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater
Læs mereVi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.
Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På
Læs mereBEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST
BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST MEDDELELSE NR. 1022 Der var meget lidt genetisk variation blandt de PRRS-virus, som kunne isoleres i 3 danske besætninger i løbet af 6-11
Læs mereHold på søerne Kirsten Kyndesen, Bornholms Landbrug
Hold på søerne Kirsten Kyndesen, Bornholms Landbrug kvk@bornholmslandbrug.dk Demoprojekt Holdbarhed hos unge søer Succeskriterie: - Mindst 80% af søerne skal løbes til 3. læg Hvorfor fokus på unge søers
Læs mereSpirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion. Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis
Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis Spirokæter hvad er det for nogen? Familie af spiral formede bakterier Kan give sygdomme som Borreliose Syfilis
Læs mereErdedanskesøerblevetforstore?
Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.
Læs mereVIPIGLETS DE FØRSTE TAL
VIPIGLETS DE FØRSTE TAL PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed
Læs merePCV2 i slagtesvinebesætninger
PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt
Læs mereNYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016
NYT OM MRSA Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 FRYGTEN FOR ANTIBIOTIKARESISTENS MRSA driver processen 2.. MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus (husdyrtypen = 398)
Læs mereSAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER
SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER MEDDELELSE NR. 973 Der var signifikant flere pattegrise i kuldet på dag 10 efter faring i Vissing-hytten på friland sammenlignet med i de traditionelle
Læs mereViden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring
Læs merePattegrises tilvækst dag 0 til 2
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 ERFARING NR. 1311 Uanset fødselsvægt så oplever pattegrise en periode med lav tilvækst startende 16 timer
Læs merePåvisning af PCV2 Notat nr 1807
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 20, 2019 Påvisning af PCV2 Notat nr 1807 Neumann, Katrine; Buse, Katja Strøm; Hjulsager, Charlotte Kristiane; Nielsen, Gitte Blach; Nielsen, Søren Saxmose; Larsen,
Læs mereHvad kan sobesætningerne på klippeøen?
Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Agronom Kirsten Vogt Kyndesen, Bornholms Landbrug kvk@bornholmslandbrug.dk Hvad kan besætningerne på klippeøen? Hvor høj er effektiviteten i de bornholmske sohold?
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereBRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med
Læs mereSådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP
Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør
Læs mere