Oplæg på FN-Forbundets konference Er et stærkere FN vejen til en bedre Verden?, Fællessalen, Christiansborg, 18. marts 2015, kl 13:30-16:00

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplæg på FN-Forbundets konference Er et stærkere FN vejen til en bedre Verden?, Fællessalen, Christiansborg, 18. marts 2015, kl 13:30-16:00"

Transkript

1 Carsten Staur Menneskerettigheder og Konventioner Oplæg på FN-Forbundets konference Er et stærkere FN vejen til en bedre Verden?, Fællessalen, Christiansborg, 18. marts 2015, kl 13:30-16:00 Lad mig starte med en nyhed, som også er konklusionen på dette oplæg: FN s menneskerettighedsarbejde er en succes. Verden har flyttet sig, og de globale normer er ændret over de seneste årtier som følge af det arbejde, der er gjort i FN på menneskerettighedsområdet. Der er ingen roser uden torne og jeg skal nok komme tilbage til de problemer, der også er men FN og arbejdet for at fremme menneskerettighederne er helt grundlæggende en god historie. Og et afgørende aspekt, når den samlede verdenshistorie efter 1945 skal skrives. Menneskerettigheder handler om forholdet mellem stat og borger. De borgerlige og politiske rettigheder definerer, at der er grænser for statens magt, og at alle borgere har nogle rettigheder, som staten ikke må krænke: Retten til at tænke, tro og tale frit, retten til privatliv, til at forsamles og organisere sig, og til at blive behandlet ordentligt og uden diskrimination fra statsmagtens side. Hertil kommer de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, som er baseret på ideen om en gradvis opnåelse af disse rettigheder, og hvor staten primært forventes at hjælpe borgerne til bl.a. arbejde, sundhed, uddannelse og social tryghed. Menneskerettighederne er klassisk FN helt efter bogen. Udgangspunktet er det normative arbejde primært udviklingen af retligt bindende menneskerettighedskonventioner, men også andre standarder, båret af de værdier, der er nedfældet i FN-Pagten og i Verdenserklæringen fra Denne normative indsats følges op af et overvågningssystem, som skal sikre, at medlemslandene til stadighed holdes til ansvar for deres overholdelse af de normer og standarder, de selv har været med til at vedtage. Og samtidig har medlemslandene adgang til at trække på faglig viden og teknisk bistand til udvikling af kapacitet og institutioner på menneskerettighedsområdet, der kan være med til styrke menneskerettighedsarbejdet i de enkelte lande. -o0o- FN s samlede Menneskerettigheds- system består af tre forskellige del-systemer: 1

2 Det første delsystem er menneskerettighedskonventionerne, der videreudvikler og præciserer de grundlæggende menneskerettigheder, som de er skitseret i Verdenserklæringen. Det drejer sig primært om Konventionen mod Folkedrab, Flygtningekonventionen, Konventionen mod Racediskrimination, Kvindekonventionen, Konventionen mod Tortur og Børnekonventionen. Konventionerne vedtages af FN s Generalforsamling, ofte efter årelange forhandlinger på ekspertniveau, og herefter er det op til medlemslandene aktivt at tiltræde de enkelte konventioner. Børnekonventionen er næsten universel kun USA og Somalia står udenfor. Kvindekonventionen har 188 lande som medlemmer. Konventionerne gælder kun for de lande, der har tiltrådt dem. De ti centrale MR-konventioner har alle etableret en procedure, hvorefter de lande, der har tiltrådt dem, med 4-5 års mellemrum skal rapportere, hvad de gør for at overholde de konkrete bestemmelser. Landerapporterne behandles af en ekspertkomité, der stiller opfølgende spørgsmål både skriftligt og mundtligt, og som også fremkommer med konkrete anbefalinger. For Danmarks vedkommende havde vi således for få uger siden en 5-timer lang eksamination hos CEDAW, FN s kvindekomité, om ligestillingens vilkår i Danmark. Jeg havde fornøjelsen af at lede den danske delegation, som bestod af 22 embedsmænd og kvinder fra en række ministerier, samt Færøerne og Grønland. Jeg afgav et ganske grundigt og nuanceret åbningsindlæg, men det afholdt ikke komiteen fra at kritisere os på en række punkter. Det gjaldt f.eks. behovet for øget beskyttelse af ofre for menneskehandel, manglende ligeløn og det delte arbejdsmarked. Komiteernes anbefalinger har ikke retsvirkninger. Vi skal ikke nødvendigvis følge dem vi kan være direkte uenige i nogle af anbefalingerne, men vi skal i så fald argumentere klart og præcist for vores synspunkter. Og det gør vi. Det er klart, at der er niveauforskel mellem ligestillingsproblemerne i Danmark og så i Ecuador eller Kyrgyzstan, der var de lande, der blev eksamineret lige før og efter Danmark. Men det er vigtigt, at vi med vores omfattende forberedelse og deltagelse sender et klart signal om, at vi tager overvågningssystemet og FN alvorligt, og at vi ikke føler os hævet over kritik. På den måde er vi også med til at give systemet fortsat global legitimitet. At anbefalingerne ikke er bindende, er heller ikke det samme som, at de ikke har betydning. I mange lande bruges de flittigt af NGO er og civilsamfunds-organisationer, der har god støtte i velfunderet international kritik af forholdene: FN mener og FN anbefaler er overskrifter, der virker i de fleste lande Det andet delsystem er FN s specialrapportører og undersøgelseskommissioner, der modsat konventionerne principielt dækker alle lande inden for deres respektive mandater. Undersøgelseskommissioner nedsættes af Menneskerettighedsrådet og har ofte et snævert geografisk mandat, så som situationen i Syrien eller Nordkorea. Kommissionerne foretager 2

3 grundige undersøgelser og afdækker ofte alvorlige menneskerettighedskrænkelser. Noget af det materiale vil kunne bruges, hvis der på et tidspunkt rejses en sag ved Den internationale Straffedomstol (ICC) for krigsforbrydelser eller lignende. Nogle specialrapportører og de uafhængige eksperter har også et landemandat. Det gælder for eksempel for Belarus, Eritrea, Iran og de besatte palæstinensiske områder. Andre eksperter og arbejdsgrupper dækker tematiske områder som retten til uddannelse, tortur, tros- og religionsfrihed, internt fordrevne, migrantarbejdere osv.. Alt i alt er der knap 80 rapportører, eksperter og arbejdsgruppemedlemmer, der alle har deres mandater fra Menneskerettighedsrådet. Når Menneskerettighedsrådet f.eks. vedtager en resolution om Syrien, som det vil gøre i næste uge, sker det således på grundlag af rapporten fra Undersøgelseskommissionen. Her spiller det ingen rolle hvilke konventioner, Syrien har tilsluttet sig. Undersøgelseskommissionen ser på den samlede menneskerettighedsproblematik i forhold til Syrien, baseret på de grundlæggende internationale normer og standarder. Endelig er der som det tredje delsystem, UPR, Universal Periodic Review, der er et nyt system, der trådte i kraft i Også her ser man menneskerettighe-derne under ét, igen baseret på en samlet rapport fra det pågældende land, som så drøftes i Menneskerettighedsrådet. Det utrolige er, at alle FN s 193 medlemslande har tilsluttet sig systemet. De afleverer alle deres rapporter, som de skal, og stiller op til eksamination. Selve drøftelsen er tidsmæssigt nøje udmålt og helt ligeværdigt. Alle får samme taletid, og der er mange om ordet. Det betyder, at vi nogle gange kun har omkring et minut, hvor man så skal speedsnakke sine to-tre vigtigste anbefalinger. Bagefter forholder det pågældende land sig konkret til alle anbefalingerne om det er et ja eller et nej. Det er et smart system, da vi jo alle sammen gerne vil være så imødekommende som muligt. Da Danmarks første rapport gang blev drøftet i 2011fremkom der 133 anbefalinger, hvoraf vi accepterede de 84. Senere har vi set på det igen og accepteret yderligere 20 anbefalinger. For Danmark vil næste gennemgang finde sted i januar 2016, og vi er allerede i gang med folkehøringer til forberedelse af vores UPR-rapport. Netop fordi lande gerne vil acceptere så mange anbefalinger som muligt, er det vigtigt at ramme rigtigt. Det kan være langt mere effektivt at komme med en anbefaling, som landet har realistisk mulighed for at sige ja til, bare med lidt ekstra indsats. Så det betyder noget, hvis vi fra dansk side gerne sammen med mange andre opfordrer et land til f.eks. at tiltræde Torturkonventionen eller Tillægsprotokollen. Der er i hvert fald større sandsynlighed for, at en sådan anbefaling får reel betydning, end hvis vi bare slår et slag i luften i form af en anbefaling, som landet helt sikkert vil afvise. Som 3

4 reglerne er, kræver det ingen begrundelse at afvise en anbefaling og det giver derfor heller ikke nødvendigvis nogen særlig debat at gøre det. -o0o- Det er de redskaber, som FN har udviklet siden 1948: 18 internationale Menneskerettighedskonventioner. Et omfattende netværk af rapportører, ekspertgrupper og undersøgelseskommissioner. Og en overraskende stærk og lovende UPR-mekanisme. Politisk har etableringen af Menneskerettighedsrådet i 2006 været en markant landvinding. Rådet betød en klar opprioritering af det mellemstatslige menneskerettighedsarbejde i FN i forhold til den tidligere Menneskerettigheds-kommission. Men dermed ikke være sagt, at alt er fryd og gammen. Tværtimod. Det er ikke mindst i Menneskerettighedsrådet, at værdierne brydes, også i forhold til selve opfattelsen af menneskerettighederne og det er her, vi nu i stigende grad ser angreb på det system, vi har bygget op over så mange år. Ikke så meget i forhold til Konventionerne, der lever deres eget liv med hver deres kreds af medlemslande. Mere i forhold til specialrapportørerne og andre eksperter, og i forhold til, hvad der egentlig skal være på Menneskerettigheds-rådets dagsorden, og hvordan Rådet skal forholde sig til denne dagsorden. Det er populært at tale om en værdikamp på menneskerettighedsområdet. Det gør jeg selv meget ofte. Men det er også vigtigt at forstå, hvad denne værdikamp så også omfatter. Det er ikke alene et spørgsmål om Islam og Vesten. Under den kolde krig var kampen om menneskerettighederne groft sagt en kamp mellem de borgerlige og politiske rettigheder som man på vestligt hold satte i centrum og de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, hvis realisering man fra sovjetisk fremhævede som det vigtigste. Hvor Vesten sagde frihed her og nu og først, søgte Østblokken at flytte fokus over på, at man i første række måtte sikre alle borgere en acceptabel levestandard. I dag er den globale værdikamp mere flertydig, og der er i hvert fald tre forskellige indgange til den. For det første fortsættelsen af koldkrigsdebatten om borgerlige/politiske vs. økonomisk/sociale/kulturelle rettigheder: Mange udviklingslande, og ikke mindst de totalitære blandt dem, forsøger at komme ud af den kattepine, de ellers er i, ved at fokusere på de økonomiske og sociale rettigheder med den argumentation, at disse må realiseres først, før man kan koncentrere sig om det andet og at de kun kan realisere de økonomiske og sociale rettigheder, hvis de får støtte fra den rige verden. De forsøger kort sagt at spille bolden tilbage til Vesten og gøre menneskerettigheder til et spørgsmål om udbetaling ved kasse ét. Meget tyder på, at denne konflikt endda er skærpet. Ikke mindst de såkaldte likemindede lande, anført af Egypten, Cuba, Rusland og Kina, synes på vej til at forsøge at gøre opnåelsen 4

5 af ikke bare de økonomisk, sociale og kulturelle rettigheder, men også de borgelige og politiske til et spørgsmål om gradvis realisering, hvor manglende midler og landenes udviklingsmæssige udfordringer bliver en undskyldning for ikke-overholdelse af grundlæggende menneskerettigheder. I et vist omfang synes dette at ske under dække af en retten til udvikling -argumentation, som efter min vurdering er ganske farlig, og som vi bør være langt mere opmærksomme på at modgå. For det andet ser vi en stigende modstand hos nogle medlemmer af Rådet mod landeresolutioner og endda også af diskussioner om menneskerettigheds-situationen i bestemte lande. Det er de senere år blevet stadig vanskeligere at finde de stemmer, der skal til for at udtrykke bekymring eller direkte fordømmelse af en negativ udvikling i et andet medlemsland. Der er mange forklaringer på dette herunder øget gruppe-solidaritet, stærkere regionale grupperinger, der er indbyrdes solidariske, som vi ikke mindst ser det i Afrika, og en stigende ulyst til at acceptere, at Vesten skal have lov til at hænge bestemte lande ud. I dag er det i Menneskerettighedsrådet og i FN s Generalforsamling kun muligt at få vedtaget kritiske resolutioner om de meget få lande, som ingen kan forsvare at støtte: Lande som Syrien, Nordkorea og Iran. I stort set alle andre sammenhænge, sættes der blokader ind i den ene eller anden gruppe af lande, som lige her ikke synes, at man skal fordømme hinanden. Set fra min stol er landeresolutionerne helt afgørende for Menneskerettigheds-rådets legitimitet og troværdighed. Uden landedrøftelser og landeresolutioner vil Menneskerettighedsrådet risikere at udvikle sig til en juridisk-menneskeretlig studiekreds, der vil fjerne sig fra de egentlige politiske problemer, der er kernen i det internationale menneskerettighedsarbejde. Det tredje problemkompleks vedrører værdier i bredere forstand. Vi har i en række år set intense diskussioner om ytringsfrihedens grænser og forhånelse af religioner. Den diskussion har siden 2011 været lagt død i erkendelse af, at der ikke er nogen løsning, og at vi alle i hvert fald indtil videre er bedst tjent med at være enige om at være uenige. Der har også tidligere været forsøg på at underminere de borgerlige og politiske rettigheder med udgangspunkt i andre værdisæt og ideologier. Argumentet var bl.a., at de klassiske frihedsrettigheder var vestlige og ikke universelle, som Verdenserklæringen påstod og at de stod i modsætning til asiatiske værdier og konfuciansk tænkning, eller til afrikansk traditioner, der ikke blot fokuserede på individet, men også på familien, gruppen, stammen og den samfundsmæssige helhed. Den diskussion er der stadig, men den er nu overskygget af en kamp mellem på den ene side bekæmpelse af diskrimination, især i forhold til kvinder og seksuelle mindretal, og på den anden side de såkaldte traditionelle værdier og family values, hvorigennem en række lande nægter at tale om seksuelle og reproduktive rettigheder eller om lige og anerkendte rettigheder for LGBTI-personer. Der er stadig mere end 70 lande i verden, hvor homoseksualitet er strafbar. 5

6 I et vist omfang italesættes denne diskussion i religiøse termer som religiøst betinget forbud mod abort, prævention eller homoseksualitet. Reelt er der selvfølgelig på SRSR-området i høj grad tale om traditionalistiske forsøg på at kontrollere og dominere kvinder, kvinders reproduktion og kvinders seksualitet. Det handler om kontrol. Og den kamp er benhård. -o0o- Alt det gør FN s Menneskerettighedsråd til et meget vigtigt forum i FN-sammenhæng. Rådet har 47 medlemmer, hvoraf et klart mindretal af vestlige lande. Så Vesten EU og venner klarer sig ikke på stemmetallene alene. Der skal bygges alliancer, ikke bare med øvrige landes regeringer, men også med deres civilsamfund og den folkelige opinion rundt om i verden. Vi flytter ikke SRSR- eller LGBTI-debatten uden kraftig mobilisering af civilsamfund og interessegrupper i alle lande. Og lige her kan det være vanskeligt mange lande lægger stærke forhindringer i vejen for deres civilsamfunds muligheder for at deltage i FN-arbejdet. EU spiller en central rolle som aktør i Menneskerettighedsrådet, også selv om vi i selve forhandlingsspillet forsøger at nedspille graden af koordination for ikke at bidrage yderligere til at forstærke den negative gruppedynamik i Rådet. Også den nordiske profil er vigtig, når der skal bygges broer til andre lande og grupper af lande, især den store midtergruppe af udviklingslande, der findes både i Latinamerika, Afrika og Asien. Lad mig slutte, hvor jeg begyndte: Det går rimeligt godt. FN er en succes på menneskerettighedsområdet. Der er sket meget siden vedtagelsen af Verdenserklæringen i 1948, og vi har over årene fået opbygget et ganske robust og effektivt internationalt menneskerettighedssystem i FN. At den værdipolitiske kamp er skærpet de seneste år, betyder at der fremover skal arbejdes hårdere og mere strategisk for at skabe og fastholde alliancer med de mere midtsøgende udviklingslande. Der skal også gøres mere for at styrke samarbejdet med civilsamfundsorganisationer og NGO er verden over. Men først og fremmest må vi gøre det klart for os selv, at kampen for menneskerettighederne er en fortsat kamp og at der altid vil være modsatrettede interesser. Det gælder i det små, som i det store. En kollega sagde engang, at noget af det vigtigste i denne sammenhæng var, to raise the bar for what people can say with a straight face. Her er FN en unik platform. FN er det eneste forum for den globale menneskerettighedsdebat. FN har legitimitet og FN har menneskerettigheder i sit DNA. Kampen for menneskerettighederne den fortsatte videreudvikling og forståelse af rettighederne i sig selv, overvågningen af landenes gennemførelse af dem og hjælp til lande, der har behov for det, er derfor et af FN s allervigtigste arbejdsfelter. 6

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

FN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står

FN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 103 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål J: Reformer i FN Åbent Samråd i Udenrigsudvalget den 7. februar 2017 Taletid: 10-12 minutter Samrådsspørgsmål:

Læs mere

2.1 Fakta om rettigheder

2.1 Fakta om rettigheder 2.1 Fakta om rettigheder Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres

Læs mere

Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner

Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 156 Offentligt Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner - Jacob Mchangama, Chefjurist CEPOS Grundpræmis Grundlæggende frihedsrettigheder

Læs mere

DET INTERNATIONALE MENNESKERETTIGHEDSARBEJDE. Strategi for regeringens tilgang

DET INTERNATIONALE MENNESKERETTIGHEDSARBEJDE. Strategi for regeringens tilgang DET INTERNATIONALE MENNESKERETTIGHEDSARBEJDE Strategi for regeringens tilgang INDHOLDSFORTEGNELSE Hvad er Danmarks tilgang til det internationale menneskerettighedsarbejde?... 4 Hvorfor en international

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 18. marts 2010. Europaudvalgets spørgsmål nr. 30 af 20. januar 2010 (EUU alm. del) Spørgsmål nr. 30:

Læs mere

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage

Læs mere

EU-retningslinjer for dialoger om menneskerettigheder med tredjelande Ajourføring

EU-retningslinjer for dialoger om menneskerettigheder med tredjelande Ajourføring EU-retningslinjer for dialoger om menneskerettigheder med tredjelande Ajourføring 1. Indledning I sine konklusioner af 25. juni 2001 udtalte Rådet tilfredshed med Kommissionens meddelelse af 8. maj 2001

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

FAKTA OM RETTIGHEDER

FAKTA OM RETTIGHEDER FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument B8-0488/2016 20.4.2016 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B8-0361/2016 jf. forretningsordenens artikel 128, stk. 5 om angreb

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Overordnede konklusioner

Overordnede konklusioner Hvad er Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder? Reproduktiv sundhed dækker i bred forstand over mental og social velfærd igennem hele livet relateret til reproduktion- Reproduktive rettigheder er

Læs mere

Indhold. Forord 11 DEL I 13

Indhold. Forord 11 DEL I 13 Indhold Forord 11 DEL I 13 Kapitel 1. FN - en introduktion 15 FN's formål og grundlæggelse 15 Grundlæggende principper 17 FN's struktur 20 Generalforsamlingen 20 Sikkerhedsrådet 23 Sekretariatet 24 Det

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner.

[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt Dato: 7. november 2016 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0378 Dok.:

Læs mere

MONITORERING 2013-2016 SUBSTRATEGI

MONITORERING 2013-2016 SUBSTRATEGI MONITORERING 2013-2016 SUBSTRATEGI SYSTE M ATISK ME NNE SKE R ETTIGHEDSOVERVÅGNI N G MED GE NNE M SLAGSKR A FT INTRO SYSTEMATISK MENNESKERETTIGHEDSOVERVÅGNING MED GENNEMSLAGSKRAFT MISSION ˮInstitut for

Læs mere

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling)

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling) En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling, hvori alle menneskerettigheder

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 11.7.2013 PE516.631v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 Udkast til forslag til beslutning Eva Joly, for Udviklingsudvalget (PE512.301v01-00) om kastebaseret diskrimination

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udviklingsudvalget ÆNDRINGSFORSLAG 1-5

EUROPA-PARLAMENTET. Udviklingsudvalget ÆNDRINGSFORSLAG 1-5 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2007/2274(INI) 13.2.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-5 (PE400.466v01-00) Årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2007 og EU's menneskerettighedspolitik (2007/2274(INI))

Læs mere

Kommentarer til Danmarks rapport til UPR eksamination den 2. maj 2011

Kommentarer til Danmarks rapport til UPR eksamination den 2. maj 2011 Kommentarer til Danmarks rapport til UPR eksamination den 2. maj 2011 Den 2. maj 2011 skal Danmark til eksamination ved FN Menneskerettighedsråd under den såkaldte UPR proces. UPR en blev indført i 2006

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap 2010/1 BSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-6306 Fremsat den 4. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard Børns levestandard i Grønland - del 3 Sammenfatning Steen Wulff og Sissel Lea Nielsen MIPI Videnscenter om Børn og Unge, Nuuk, 2007

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

EU-retningslinjer vedrørende dødsstraf: revideret og ajourført udgave

EU-retningslinjer vedrørende dødsstraf: revideret og ajourført udgave EU-retningslinjer vedrørende dødsstraf: revideret og ajourført udgave I. INDLEDNING i) De Forenede Nationer har opstillet strenge betingelser for anvendelse af dødsstraf, bl.a. i den internationale konvention

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik,

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik, Kulturudvalget 2014-15 KUU Alm.del Bilag 143 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samråd om spørgsmål S vedr. Idan/Play the Games internationale oplæg: Den globale idræts krise er Danmarks

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Lovtidende A 2014 Udgivet den 25. april 2014 23. april 2014. Nr. 393. Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 27. juni 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge muligheder

Læs mere

GENNEM FØRELSE AF MENNESKE- RETTEN STATUS

GENNEM FØRELSE AF MENNESKE- RETTEN STATUS GENNEM FØRELSE AF MENNESKE- RETTEN STATUS 2014-15 GENNEMFØRELSE AF MENNESKERETTEN STATUS 2014-15 Denne delrapport er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Udenrigsudvalget B 40 Bilag 3 Offentligt DANSK MAROKKANSK FORUM

Udenrigsudvalget B 40 Bilag 3 Offentligt DANSK MAROKKANSK FORUM Udenrigsudvalget 2013-14 B 40 Bilag 3 Offentligt DANSK MAROKKANSK FORUM Formål DANSK MAROKKANSK FORUM At forklare problematikken omkring den marokkanske sahara. Tættere samarbejdsforhold og dialog og venskab

Læs mere

Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle

Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle Politikpapir fra FN-forbundet, 2012 En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

P7_TA(2010)0290 Nordkorea

P7_TA(2010)0290 Nordkorea P7_TA(2010)0290 Nordkorea Europa-Parlamentets beslutning af 8. juli 2010 om Nordkorea Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger om Den Koreanske Halvø, - der henviser til FN's

Læs mere

Farvel til de røde undtagelser

Farvel til de røde undtagelser En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om

Læs mere

Indlæg om kristne mindretal åbent samråd den 27. februar Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Venstre, som i sin tid anmodede

Indlæg om kristne mindretal åbent samråd den 27. februar Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Venstre, som i sin tid anmodede Udenrigsudvalget 2013-14 URU Alm.del Bilag 120 Offentligt (01) Indlæg om kristne mindretal åbent samråd den 27. februar 2014 Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Venstre, som i sin tid anmodede min

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 26. oktober 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

GENNEM FØRELSE AF MENNESKE- RETTEN STATUS

GENNEM FØRELSE AF MENNESKE- RETTEN STATUS GENNEM FØRELSE AF MENNESKE- RETTEN STATUS 2015-16 GENNEM FØRELSE AF MENNESKE-RETTEN STATUS 2015-16 Denne delrapport er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark,

Læs mere

KVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK. kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26

KVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK. kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26 KVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26 Indblik Kvinder og piger i katastrofer Ligestilling og kvinders deltagelse i økonomien og beslutningsprocesser

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Nils Holtug Centre for Advanced Migration Studies Afdeling for filosofi Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Dias 1 Hvilke etiske

Læs mere

Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Nr. 30 28. november 2002 Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter 1) 2) Efter indhentelse af Folketingets

Læs mere

KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen

KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen Dato: 13. december 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Lau F. Berthelsen Sagsnr.: 2017-750-0015 Dok.: 599741 KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen 1. Det fremgår af regeringsgrundlaget

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning ÅRSPLAN 2016-17 2 3 Politisk indledning 4 EU er på dagsordenen! Og det er ikke kun her i Folkebevægelsen. Vi står som unionsmodstandere i en 5 situation, hvor EU's udvikling og situation, gør at mange

Læs mere

Svar på forespørgsel fra F og Ø til Overborgmesteren om Københavns Kommunes etiske investeringspolitik til BR d. 2/2 2017

Svar på forespørgsel fra F og Ø til Overborgmesteren om Københavns Kommunes etiske investeringspolitik til BR d. 2/2 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Til Borgerrepræsentationen Svar på forespørgsel fra F og Ø til Overborgmesteren om Københavns Kommunes etiske investeringspolitik

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. oktober 2012 (09.11) (OR. en) 15647/12 JEUN 88 SOC 873 EDUC 319 CULT 138 RELEX 986 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Ramme for FN-forbundets arbejde Indledning Politiske fokusområder. Bæredygtig udvikling. Menneskerettigheder. Fred og konfliktløsning.

Ramme for FN-forbundets arbejde Indledning Politiske fokusområder. Bæredygtig udvikling. Menneskerettigheder. Fred og konfliktløsning. FN-FORBUNDETS STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016 2018 Ramme for FN-forbundets arbejde Indledning Politiske fokusområder Bæredygtig udvikling SIDE 3 SIDE 3 SIDE 4 Menneskerettigheder Fred og konfliktløsning

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012. v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU

SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012. v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012 v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU Disposition 1. Konventionen i hovedtræk 2. Ikrafttræden og retsvirkninger 3. Forholdet mellem

Læs mere

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN RETTIG HEDER

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN RETTIG HEDER Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN RETTIG HEDER RETTIGHEDER INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvor står det skrevet?

Læs mere

- der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne og alle FN's konventioner om menneskerettigheder og valgfrie protokoller hertil 1.

- der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne og alle FN's konventioner om menneskerettigheder og valgfrie protokoller hertil 1. P7_TA(2012)0058 19. samling i Menneskerettighedsrådet i Genève Europa-Parlamentets beslutning af 16. februar 2012 om Parlamentets holdning med henblik på den 19. samling i FN's Menneskerettighedsråd (2012/2530(RSP))

Læs mere

Epilepsikonference 2016

Epilepsikonference 2016 Epilepsikonference 2016 Inklusion eller tålt ophold? Jesper Thor Olsen Leder af Neuropsykologisk afdeling og Børneskolen Emner Generelle problemstillinger Det relative handicapbegreb Inklusion Vanskeligheder

Læs mere

Religiøs forfølgelse

Religiøs forfølgelse Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling) UUI Alm.del Bilag 52 Offentligt Religiøs forfølgelse Bidrag til åben høring i Folketingets Udenrigsudvalg 12.11.14 Religionsfrihed og

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite Hvidovre, den 20. december 2011 SIH/kft Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite DH skal koordinere udarbejdelsen af en supplerende rapport

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 10.6.2013 2012/2324(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 Raül Romeva i Rueda (PE510.768v01-00) om gennemførelsen af Rådets

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Borgerintegration. Resume

Borgerintegration. Resume Borgerintegration Oplæg til en ny integrationspolitik i Københavns Kommune, der styrker etniske minoriteters VILJE, EVNE og MULIGHED for at være ligeværdige, demokratiske borgere. Integration betragtes

Læs mere

STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 1. Strategi- og handlingsplan

STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 1. Strategi- og handlingsplan STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 1 Strategi- og handlingsplan 2010-2014 STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 2 Forord Bestyrelsen for Forsikring & Pension vedtog i september 2009 en revideret

Læs mere

DEN UNIVERSELLE PERIODISKE BEDØMMELSE AF DANMARK 2011

DEN UNIVERSELLE PERIODISKE BEDØMMELSE AF DANMARK 2011 DEN UNIVERSELLE PERIODISKE BEDØMMELSE AF DANMARK 2011 SAMMENSKREVNE ANBEFALINGER FRA FN s MENNESKERETTIGHEDSRÅD INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDDER Den Universelle Periodiske Bedømmelse af Danmark 2011 Sammenskrevne

Læs mere

FNs børnekonvention i forkortet version

FNs børnekonvention i forkortet version FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse

Læs mere

v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Seksuel sundhed

v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Seksuel sundhed Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 641 Offentligt Sex & Samfunds foretræde i Sundhedsudvalget v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Tirsdag

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

En kritisk gennemgang af Danmarks UPR rapport

En kritisk gennemgang af Danmarks UPR rapport En kritisk gennemgang af Danmarks UPR rapport Den 2. maj 2011 skal Danmark til eksamination ved FN Menneskerettighedsråd under den såkaldte UPR proces. UPR en blev indført i 2006 og indebærer, at samtlige

Læs mere

Og i regeringsgrundlaget kan man umiddelbart efter det afsnit, jeg lige læste op, læse følgende:

Og i regeringsgrundlaget kan man umiddelbart efter det afsnit, jeg lige læste op, læse følgende: Retsudvalget 2011-12 REU Alm.del Bilag 550 Offentligt RETSUDVALGETS HØRING 3. SEPTEMBER 2012 om PET I ET MENNESKERETLIGT PERSPEKTIV 1. Ude godt, hjemme bedst Danmark er et land, der gerne vi påvirke andre

Læs mere

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige v/ Frederik Harhoff; Professor, Dr. Jur., Juridisk Institut Syddansk Universitet Krig krævede i gamle dage en formel krigserklæring, hvilket var upraktisk og ikke

Læs mere

Forplantningsteknologi og selvbestemmelse. Foredrag holdt ved kvindekonference i Oslo, 1996, hovedområde kvinderet af Bente Holm Nielsen.

Forplantningsteknologi og selvbestemmelse. Foredrag holdt ved kvindekonference i Oslo, 1996, hovedområde kvinderet af Bente Holm Nielsen. Forplantningsteknologi og selvbestemmelse Foredrag holdt ved kvindekonference i Oslo, 1996, hovedområde kvinderet af Bente Holm Nielsen. Sundhed er fastslået som en menneskerettighed, som samfundet - uden

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

FN s handicapkonvention

FN s handicapkonvention PÆDAGOGISK FN s handicapkonvention Rettigheder for personer med handicap Indhold Indledning 3 Artikel 1 5 Formål Artikel 3 6 Gererelle principper 6 Artikel 19 8 Retten til et selvstændigt liv og til at

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat 1. Introduktion Kære Folketingskandidat Sex & Samfund laver i samarbejde med avisen 24timer denne spørgeskemaundersøgelse om folketingskandidaternes holdninger til sex, seksuel sundhed og seksuelle rettigheder.

Læs mere

Ytrings- og mediefrihed er afgørende for demokratiet også i Danmark

Ytrings- og mediefrihed er afgørende for demokratiet også i Danmark Ytrings- og mediefrihed er afgørende for demokratiet også i Danmark FN- forbundet finder, at ytringsfrihed er en menneskeret som skal beskyttes, og som kun i helt særlige tilfælde bør begrænses. FN- forbundet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt

Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt PRESSEMEDDELELSE Foreningen Far har indleveret FN rapport om menneskerettighederne for børn og fædre i Danmark med 24 anbefalinger. 1.2 millioner

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Forsvarsministerens tale om Dansk forsvars internationale rolle i relation til menneskerettigheder Søndag den 1. maj 2005 på Amnesty International s landsmøde. Jeg vil gerne indlede med at sige tak til

Læs mere

Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet

Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet Til punkt 5 Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet -- til videre bearbejdning i landsmødeperioden 2014-2016 FN blev ikke skabt for at føre menneskeheden i himmelen, men

Læs mere

Årlig rapport til FN s Global Compact 2012 ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MENNESKERETTIGHEDER ANTI-KORRUPTION MILJØ

Årlig rapport til FN s Global Compact 2012 ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MENNESKERETTIGHEDER ANTI-KORRUPTION MILJØ MENNESKERETTIGHEDER ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MILJØ ANTI-KORRUPTION INDHOLD Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Brev fra Adm. Direktør, Vikargruppen side 3 Menneskerettigheder side 4 Arbejdstagerrettigheder

Læs mere

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Side 1 af 5 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Stormgade 2-6 1470 København K 16. januar 2006 BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Jeg skal hermed takke

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere