KISII. En, to, tre, ti intelligenser. Ib Goldbach. KISII 1.udgave 2012 KISII & Ib Goldbach

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KISII. En, to, tre, ti intelligenser. Ib Goldbach. KISII 1.udgave 2012 KISII & Ib Goldbach"

Transkript

1 KISII En, to, tre, ti intelligenser Ib Goldbach KISII 1.udgave 2012 KISII & Ib Goldbach

2 Intelligensforskningens historie Intelligensforskningen er ikke ret gammel. Mange regner udgivelsen af Hereditary Genius fra 1869 som startskuddet på intelligensforskningen. Værket er skrevet af Francis Galton, en fætter til Darwin. Darwins Arternes Oprindelse 1 udkom i 1859 altså 10 år før Galtons Hereditary Genius, som også var stærkt påvirket af Darwins opdagelser. Det var den del der førte til Galtons eugenik 2. I Galtons samtid var man i visse kredse bekymret for civilisationens overlevelse, fordi de lavere klasser fik langt flere børn end overklassen. Galtons anbefaling gik derfor på, at velbegavede mænd skulle gifte sig med velhavende kvinder. Det var hans opfattelse at intelligens arves fra fædre til sønner. Det kunne logisk set være rigtigt i den forstand at kvinder stort set blev holdt uden for arbejdsmarkedet, og i hvert fald fra uddannelserne. I dag ved vi, at man godt kan være begavet uden at være uddannet, men det er vanskeligere at vise det. Udgangspunktet for intelligensforskningen på Darwins tid var med andre ord at sikre at civilisationens overlevede eller at undgå degeneration. I Norden, tydeligst i Sverige, men også i Danmark drøftede man i 1920 erne og 30 erne civilisationens degeneration, hvis man ikke kunne styre arven. Diskussionen handlede principielt om afvigeres ret til at få børn. Bekymringen gik i visse kredse på, at folket ville blive degenereret på længere sigt, hvis alle tumper kunne få børn. Fra 1929 til 1938 indførtes en række love med baggrund i en dansk ren race: sterilisationsloven, lov om svangerskabsafbrydelse 3 og lov om ægteskabsforbud for personer med fysiske, psykiske og anden uønsket adfærdsmenneskelig afvigelse. Alle love udelukkende med henvisning til et racerent Danmark. Og ganske få år senere blev det jo baggrunden for at eliminere jøder, sigøjnere, negre og homoseksuelle i Nazityskland 4. Der var altså ikke stor forskel på 1870 i England og 1930 i Norden. 60 år, men stadig i vide kredse frygten for civilisationens undergang, hvis man ikke holdt racen ren. 1 Origion of Species by means of Natural Selection, Eugenik racehygiejne eller arvehygiejne, ren race, ingen raceblanding 3 ikke at sammenligne med fri abort på ingen måde. Men at tvangssterilisere vordende mødre, som man mente var uegnede som opdragere. 4 Hitlers foretrukne filosof Ernst Krieck skelnede mellem tre typer af racer: Kulturskabere (den ariske race), kulturbevarere (andre hvide bl.a. englændere og amerikanere) og kulturødelæggere (jøder, negre, eskimoer, asiater, sigøjnere og naturligvis afvigere som homoseksuelle) Nationalpolitische Erziehung, Urmanen Verlag, Leipzig

3 Loven om tvangssterilisation af åndssvage blev først ophævet i Danmark i 1967! Intelligenskvotienter De første videnskabelige forsøg med intelligenskvotienter startede med Alfred Binet ( ) og Theodore Simon ( ). Skolevæsenet i Paris ville gerne have skilt de tungeste elever ud af klasserne til særbehandling. Her var motivet altså ikke et værn mod degeneration. Det var omvendt en test for at give særhjælp til de svageste. I de store byer i Europa kunne der godt på den tid meget vel være eller flere elever i én klasse: og det var åbenlyst, at en stor del af eleverne ikke fik en dyt ud af undervisningen. Binet I 1905 udkom Binet/Simons første intelligensprøve. I 1930 var prøverne oversat til dansk og blev stort set uændret brugt i skolerne i Danmark op til midten af 1970 erne. De blev erstattet af David Wechslers ( ) WISC (Wechlers Intelligence Scale for Children). WISC opererede med intelligenskvotient ligesom Binet Simon-prøven. Prøverne rakte fra børn i alderen 4 år til 16 år. WISC bestod af seks verbale prøver og seks nonverbale prøver, på dansk kaldt handleprøver: 1) informationsprøve, 2) omtankeprøve, 3) regneprøve, 4) lighedsprøve, 5) ordforrådsprøve og 6) cifferspændviddeprøve, og de nonverbale: 7) billedfyldningsprøve, 8) billedserieprøve, 9) terningmønsterprøve, 10) puslespilprøve, 11) kodeprøve og 12) labyrintprøve. Prøverne var standardiserede ud fra en norm, så intelligenskvotientbegrebet blev fastholdt. WISC skalaen David Wechlers skala for ældre elever 2

4 Med Dansk Evne Prøve DEP, som erstattede WISC i begyndelsen af 1990 erne, opgav man omsider begrebet intelligenskvotient. DEP anvendes på børn fra 2½ år til 18 år og giver med 38 sæt af spørgsmål en profil af barnet på verbale funktioner, spatiale funktioner 5, visuel perception, hukommelse, motoriske evner, taktil viden 6, informationshastighed, divergent tænkning og hypotesedannelse. I det skolepsykologiske arbejde har Grønland fulgt Danmark. Testen Dansk Evne Prøve gjorde op med begrebet intelligenskvotient. Det var nu nok mest fagfolk, som registrerede ændringen. I den almene befolkning var der og er der formentligt stadig - en opfattelse af at intelligens kan udtrykkes i et tal, og kun et tal. Det bestyrkes også i Mensa og andre eksklusive foreningers selvhævdelse. Men for at forstå opgøret mod intelligenskvotienten, er det nødvendigt at forstå dens baggrund. Intelligensbegrebet optræder i Europa stort set samtidig med universiteterne dukker op. Baggrunden dengang var at udskille intelligente mennesker som var læsekyndige og regnekyndige. Intelligentia på latin betyder indsigt. Og selv om mange intelligenstest arbejder med en variation af spørgsmål med klodser og figurer har der været en overvægt af sprog og matematik i testene. I det meste af 1900-tallet var man optaget af intelligenskvotient som en formel: Intelligensalder x 100 divideret med levealder. Dvs. en elev på 9 år (levealder) som kunne løse opgaver svarende til en 10 årselev (intelligensalder), ville have en kvotient på 10 x 100 divideret med 9 = 111 IQ. Og omvendt en elev på 10 år (levealder), som kun kunne løse testen svarende til en 9 års elev (intelligensalder) ville have en IQ på 90. En elev som løste prøver svarende til sit eget alderstrin ville således have IQ 100 X-aksen viser intelligenskvotienten. Y-aksen viser befolkningens fordeling. Der er kun meget få personer med en IQ på 20 og kun få med en IQ over 140. Og flertallet klumper sammen omkring IQ dvs. rumslige funktioner 6 dvs. berørings- og følesans 3

5 Udgangspunktet var at der findes én intelligens. En kendt engelsk psykolog Charles Spearman ( ) kaldte intelligens en general faktor, g-faktor, suppleret med en række ikke generelle, men specifikke s-faktorer. Man kunne f.eks. godt have en høj g-faktor og derudover være specielt god til at spille klaver. Men normalt kunne det omvendte ikke være tilfældet. Den generelle intelligens var fundamental. Fra amerikansk side blev det imødegået af Joy Guilford ( ) et par årtier senere. Guilfords intelligensmodel (fra The Nature of the Human Intellect, 1967) bliver kaldt S.I.- modellen Structure of Intellect. Den rummer 120 forskellige delfunktioner af én intelligens i en tredimensional model: Operationer, produkt og indhold. Guilford var i øvrigt den første, der skelnede mellem konvergent og divergent tænkning som resultatløsning. Intelligensforskning på vrangen Spørgsmålet om arv eller miljø har altid været fremme i intelligensdebatten. Generelt har vestlige psykologer lagt mest vægt på arv, og østlige psykologer mest vægt på opvækst og social påvirkning. Debatten er for så vidt lige så intens i dag som den var i 1930 erne. Og uenigheden stadig lige stor. Arthur Jensen f professor emeritus i pædagogisk psykologi ved University of California, Berkerley var og er fortaler for arven. Hans navn skyldes en dansk far, hans mor var halv polsk jøde, halv tysk. Selv opfattede han sig som amerikaner. Jensen hældte som så mange amerikanske psykologer til betydningen af arven frem for miljøet. Så sent som i 2002 blev Jensen nomineret som nr. 47 ud af 100 af USA's mest betydende psykologer i det 20. århundrede. Og det skønt en del af hans forskning har været endog særdeles kontroversiel. 4

6 Han opgav aldrig intelligenskvotientbegrebet. Så sent som i 1998 fastholdt han i The Science of Mental Ability g-faktor begrebet; den generelle intelligens, skønt Gardner og andre allerede i 1983 fremlagde teorier om flerdimensionel intelligens. Mest kontroversiel er naturligvis den forskning, hvor han påviser at den hvide race er andre racer overlegne intelligensmæssigt. Han testede en række elever: hvide amerikanere, negre, mexicanere og andre minoritetsgrupper i amerikanske skoler. Han inddelte læringsevner i to niveauer: Niveau 1 også kaldt associativ læring som består i enkel hukommelse (retention of input) og udenads gengivelse af enkle kendsgerninger og færdigheder. Det der i anden sammenhæng også er kaldt assimilativ erkendelse. Niveau 2 også kaldt begrebslæring og som omfatter evnen til at styre og transformere informationer og til problemløsning. I en anden sammenhæng også kaldt akkommodativ erkendelse. Forskel på sorte og hvide Jensen o.a. fandt gennem deres statistiske analyser frem til at niveau 1 evnerne var ligeligt fordelt på alle racer, men at niveau 2 evnerne optrådte med signifikant større hyppighed blandt hvide og asiater end blandt afroamerikanere og mexicoamerikanere. Disse undersøgelser er fra 1960 erne og 70 erne. Små 40 år senere blev den gal igen, da Hernstein & Murray i 1994 udgiver The Bell Curve. Intelligence and Class Structure in American Life. (Klokkekurven = osteklokken. Intelligens og klassestruktur i Amerika). Osteklokken står som symbol for normalfordelingskurven se fig. Side 7. Man kan bruge normalfordelingskurven til inddeling af en befolkningsgruppe til stort set hvad man lyster. F. eks skostørrelser. Alle voksne mænd bruger sko mellem størrelse 36 og 48, kun få bruger nr. 36. De vil stå helt ude til venstre i osteklokken; og kun få bruger nr. 48, de vil stå helt ude i højre side af klokken. Gennemsnittet vil i dette her tilfælde være skostørrelse nr. 42. Og de vil udgøre den gruppe der er flest af med toppen i osteklokken. Jeg har valgt skostørrelsen for at vise, at det måske ikke er så interessant at bruge normalfordelingskurven. 5

7 Den danske forfatter Martin A. Hansen ( ) var langt fra glad for den daværende karakterskala 7 i folkeskolen. Han sagde: Denne karakterskala er faktisk en grafisk fremstilling af Darwins selektionslære 8. Dermed mente han, at nogle skulle betegnes som dumme og nogle som kloge. Og det var måske hensigten med den tids karakterskala. Der er i hvert fald ingen tvivl om at det er hensigten med Hernstein & Murrays bog fra Bogen hævder at afroamerikanerne scorer dårligere på testene, fordi det ligger i generne. Altså: afrikanere er mindre begavede end hvide amerikanere pr. fødsel, genetisk bestemt. Videnskabeligt i betydningen statistisk signifikant er testene gode nok ud fra oplægget. Og det er hvad Arthur Jensen, Richard Hernstein og Charles Murray år efter år fremturer med hver gang, der har været kritik af deres forskningsresultater. Deres forskningsresultater viser sort på hvidt (undskyld udtrykket), at sorte er dummere end hvide. Statistikken er ikke forkert. Problemet er bare, at spørgsmålene er stillet forkert. Hernstein og Murray angiver uden bevisligt videnskabeligt grundlag følgende forhold omkring intelligensen: 1. der findes en generel kognitiv intelligens (som er forskellig fra menneske til menneske) 2. alle kendte standardiserede tests for kunnen og færdigheder måler i nogen grad denne faktor, men IQ-tests er mere præcise 3. IQ-resultater er i overensstemmelse med den generelle opfattelse af hvad der er intelligent og kvikt i hverdagssproget 4. IQ-resultater er stabile, men ikke nødvendigvis i et menneskes hele livsforløb 5. IQ-testene viser ingen afvigelser i forhold til sociale, økonomiske eller racemæssige grupperinger 6. Kognitive evner er i udstrakt grad arvelige. Ulrik Neisser har i et forskningsprojekt brugt de samme prøver som Hernstein & Murray har anvendt, og har vist at afroamerikanerne har flyttet sig mange point 9. Uanset om tendensen går op eller ned viser det jo, at den generelle intelligensfaktor ikke er stabil. Vi så det i Danmark med Binet prøven. I 1960 erne viste det sig at gennemsnittet ikke længere var 100 i osteklokken, men 110. Børn var ikke nødvendigvis blevet klogere siden Men viden transformeredes også dengang hurtigt. Fuldstændigt svarende til at mænds fødder gennem de sidste 50 år er vokset, og gennemsnittet er større i dag end i som på det tidspunkt efter 1943 havde 8 dumpekarakterer og 8 beståelseskarakterer: det var før 13-skalaens tid 8 Martin A. Hansen: Efterkrigstidens alvorligste opdragelsesproblemer; i Røpke & Wivel: Martin A. Hansen og skolen, Gyldendal Mogens Hansen: Intelligensforskning og intelligensteorier, i Birgit Bruun & Anne Knudsen. Moderne psykologi 2001 s

8 Og dengang kom der pludseligt en skævert ind fra venstre. Politikens forlag udgav dengang POLITIKENS HVEM, HVAD, HVOR, som i 1943-udgaven bragte hele psykologtesten. Den blev almindelig folkeunderholdning ligesom danskeroptagelsesprøven er det i dag. Normalfordelingskurven Her ligger normalen Det kunne være skostørrelse Det kunne også være IQ afvigende Lettere afvigende fra normalen negativt (mod laveste værdi) (efter ) Det kunne også være karakteren 7 9 i den gamle skala eller karakteren C eller 7 i ny skala lettere afvigende fra normalen positivt (mod højeste værdi) afvigende Nyere forskning har vist at intelligens ikke er stabil. Og det er derfor vanskeligt at forstå at medarbejderne omkring Arthur Jensen og makkerparret Richard Hernstein og Charles Murray stadig fastholder deres synspunkter om raceforskellene. Debatten har faktisk været meget omfattende i USA af og til i dagspressen, men hyppigere i videnskabelige tidsskrifter. Og det skal ikke misforstås: I den videnskabelige verden er der ingen, der sætter spørgsmålstegn ved Arthur Jensen, Richard Hernstein og Charles Murrays hæderlighed som videnskabsmænd. Det statistiske materiale fejler ikke noget i forhold til de stillede spørgsmål. Ulykken er blot at det har fået katastrofale politiske konsekvenser. 7

9 For udgangspunktet er alfa-omega i alle intelligenstest. Hvorfor stiller vi det første spørgsmål? For 12 år siden overværede jeg en translokation fra et gymnasium i Grønland. I en pause fandt jeg mig selv uden for gymnastiksalen, hvor translokationen blev holdt. Her faldt mange interessante udsagn; alle sammen fra mødre. Ja min Søren fik jo 13 i religion i sidste fag. Det bragte ham jo op på en anden plads i klassen. Ja min Hans fik 13 i matematik, og det er der kun to der har fået i år. Spørgsmålet er blot: Hvad skal disse tal bruges til, udover moderstolthed? Det svarer jo lidt til den gamle tradition, at elever med gode karakterer skal sidde på de forreste rækker i klassen. Man sætter elevens resultater i relation til hvad andre elever har opnået og ikke til elevens egen fremgang eller tilbagegang. Og det giver faktisk ingen mening for eleven selv. Én af Hernstein og Murrays bekymringer var, at de laveste sociale lag, som både er de fattigste og udgør det største antal, er både uintelligente og uvidende, og de højere lag sidder på samfundets viden. Det vil ifølge forfatterne skabe et kastesamfund, hvor de øvre lag både har økonomien, intelligensen og viden. Dette udgangspunkt afviger ikke meget fra Galtons i 1869 og den danske og svenske diskussion om eugenik i 1920 erne og 30erne, for ikke at tale om Nazityskland i 1930 erne og fyrrerne. Hernstein & Murray gik så vidt som til at sige, at en intelligenstest er bedre til at forudsige succes i jobbet end ansættelsessamtaler, anbefalinger eller eksamensbeviser. 10 Men intelligenstest er ikke særligt interessante. Og navnlig ikke hvis vi knytter dem til en normalfordelingskurve med kun én talværdi. Den kulturhistoriske skole Omkring 1912 grundlagdes på Moskva Universitet Institut for eksperimentel Psykologi. Ti år senere efter revolutionen fik forskningen drejning efter Karl Marx til det der senere er blevet kaldt dialektisk materialistisk psykologi. Her lagde man grundlæggende ikke vægt på arven, men på opvæksten som bestemmende for intelligensens udvikling. Og netop begrebet intelligensens udvikling angiver, at intelligens ikke er en fast størrelse som hos Hernstein & Murray. 10 The Bell Curve, side 64 8

10 Instituttet blev dog noget lammet efter Stalin kom til magten efter Lenins død i januar Stalin regnede ikke psykologi for en videnskab 11. Men senere har den såkaldte kulturhistoriske skole nok bidraget med de bedste landvindinger inden for eksperimentel forskning i intelligensteorier. Vygotskij er især berømt for begrebet den nærmeste udviklingszone. Heri ligger den opfattelse at læringen eller undervisningen ikke behøver at vente på at eleven har nået et bestemt udviklingstrin, men at læreprocessen kan fremskynde det næste trin i udviklingen. Den antagelse er i modstrid med Piagets opfattelse af at læringen må vente på at eleven har opnået et bestemt udviklingstrin for at være modtagelig for ny undervisning. Vygotskijs eksperimenter og konklusioner er ældre end Piagets. Men afstanden dengang mellem russisk og fransk og senere jerntæppet har forhindret en frugtbar dialog mellem de to synspunkter. Ærgerligt! For det kunne have været rigtigt spændende. Lev Vygotskij Det var især psykologer og tænkere som Vygotskij 12, Luria, Leontjew og Liublinskaya som bidrog med eksperimenter, der ret klart viste at intelligens er foranderlig og bestemt af kulturhistoriske forhold. Luria har f.eks. vist at analfabeter kan have en meget nuanceret begrebsopfattelse, og måske netop fordi de ikke har skriftlige begreber. 13 Og det var ikke kun udvalgte fårehyrder og bomuldsplukkere, men alle beherskede de brede begreber, som var udviklet i den sammenhæng, hvor hyrderne og bomuldsplukkerne fandt dem duelige. Tilsvarende undersøgelser i Brasilien har vist at gadesælgere kunne anvende matematiske færdigheder i beregning af vægt, antal og priser, selv om de aldrig havde lært det i skolen. I en senere test i skolesammenhæng kunne de samme gadesælgere kun løse 37 % af de samme opgaver. I deres daglige kontekst havde de udviklet en 100 % forståelse. Andre psykologer har gjort tilsvarende resultater med undersøgelser af husmødre i USA. I butikken kunne alle husmødrene udregne bedste køb. Opstillet som regnestykke kunne mange af de samme kvinder ikke besvare opgaven. 14 Vi kan også se på kønsfordelingen. For tyve år siden var drengene dominerende på de videregående uddannelser. Det er de ikke i dag. Da vi for 12 år siden startede HTX i Sisimiut var der næsten kun drenge i klasserne. I dag er der flest piger. Det betyder ikke, at pigerne pr. fødsel er blevet mere begavede. Det er en kulturhistorisk udvikling, hvor kvinder (mere 11 Bortset fra Pavlov, som i hele stalintiden fik lov til at fortsætte som forsker i sit eget institut, og endda oppebar en ret stor international anerkendelse med mange internationale besøg; på trods af at Pavlov højlydt og ofte kritiserede manglerne i det kommunistiske regime. 12 På dansk er udkommet: Leif Strandberg: Vygotskij i Praksis, Akademisk Forlag Den kendte Usbekistan-undersøgelse, se f.eks. Gyldendals Psykologi Håndbog, 2007, side Mogens Hansen i Moderne Psykologi, 2001 side 124 9

11 eller mindre bevidst) er blevet mere afklaret om deres egen og børnenes overlevelse, f.eks. gennem uddannelse. Billedet er verdenskendt: blandt samer, indianere, aboriginals i mange dele af verden, og tydeligt blandt inuit i Canada, Alaska, Rusland og altså også i Grønland. Her holder drengene fast i den traditionelle kultur, mens pigerne søger udfordringer gennem uddannelser til en ny kultur. Konkluderende må man erkende, at der i dag er fremlagt langt flere eksperimentelle beviser på at intelligens 15 er et flertydigt fænomen, og den kan rykkes ved nye påvirkninger. Det vil sige, at den er sociokulturelt bestemt (påvirket af samfundsmæssige, sociale og kulturelle forhold). Det er hævdet at enæggede tvillinger anbragt hos forskellige forældre kunne vise udsving i IQ fra 92 til Det svarer til hvis børnene f.eks. er 10 år gamle at den ene tvilling ville have en intelligensalder på 12 år og den anden en intelligensalder på godt 9 år efter Binetberegningen. Man kunne så spørge, om der slet ikke er noget medfødt. Selvfølgelig er der det. Menneskets gensammensætning, det vi i dag kalder genotype, fastlægges allerede fra befrugtningen. Og det kan vi ikke gøre noget ved. Og skal naturligvis heller ikke. Men den genmasse, vi fødes med, er påvirkelig og kan udvikles. Den er ikke statisk. Den kan både underkues og udvikles i mange forskellige retninger. Louis Armstrong ( ) en af verdens bedste jazzmusikere på trompet voksede op i et fattigt slumkvarter i begyndelsen af 1900-tallet. I det kvarter var der ikke plads til instrumental jazz -musik. I 1912 kom Armstrong 11 år gammel på børnehjem. Her lærte en lærer ham at spille kornet. Og siden gik det jo fint for Armstrong ad musikkens vej. Hvis ikke han var kommet på børnehjem, var han ikke blevet musiker. Lad os sige at han havde den medfødte gave. Men den var ikke kommet ham til hjælp i slumkvarteret. Genotypen kan underkues ved opvækst under frygt, misrøgt, mangel på kærlighed og tryghed, voldsomme traumatiske oplevelser som incest, voldtægt eller selvmord i familien og mangel på socialt tilhørsforhold, eller det vi i dag i bred forstand kalder omsorgssvigt. Genotypen kan naturligvis også udvikles. Det har vi set i de seneste to årtier med mange mønsterbrydere i Grønland. 15 I dag undgår man helst ordet begavelse, da det jo netop antyder en arv, noget man har fået som gave ved fødslen. 16 Den nye psykologihåndbog: Intelligens side

12 Professor Mogens Hansen, som er blandt Danmarks kendteste intelligensforskere, peger netop på at udvikling af intellektuelle kompetencer er et resultat af et positivt samspil mellem barn og voksen i opvæksten og at brede kompetencer som opmærksomhed nysgerrighed og vedholdenhed er vigtige for at udvikle elevens potentiale! Præcis De samme kompetencer som både Darwin og Einstein gjorde til deres egne. Opmærksomhed Nysgerrighed Vedholdenhed Det kunne være udgangspunktet for erhvervsuddannelses kompetencetræning. Igennem 1900-tallet har man primært været optaget af én intelligens, og en intelligens som kunne udtrykkes ved en intelligenskvotient med kun ét tal. Men intelligenstest er udtænkt og udøvet i et samfund med sociale og intellektuelle normer. Så de spørgsmål der stilles i en intelligenstest i et moderne fransk bysamfund, er garanteret ikke relevante i en landsby i en tidligere fransk koloni i Asien. De spørgsmål der indgik i den danske skolepsykologiske test i 1960 erne, ville heller ikke give mening, hvis de blev prøvet i en grønlandsk bygd i samme periode. Kai Spelling ( ) professor i eksperimental psykologi og psykologisk statistik blev af UNESCO udsendt til Malaysia i 1955 for bl.a. at udarbejde intelligenstest som var sprog- og kulturuafhængige. Han vendte hovedrystende tilbage og sagde. Det kan man ikke. Hans forsøg gik på at fjerne sproget fra testen. Og anvende figurer og tegn, som man også kender fra andre tests. 11

13 Problemet i Malaysia var blot at man dér ikke havde et begreb for parallelle linjer, og derfor kunne parallelle linjer ikke indgå i testen. Mens nabosamfundene havde et begreb om parallelle linjer. Og det var blot ét eksempel. 17 Hertil kommer at vi i uddannelsessammenhæng er nødt til at acceptere de sproglige evner som en del af det intelligente potentiale, da sprog udgør en væsentlig del i alle uddannelser. De mange intelligenser Det er så her, at Howard Gardner kommer ind med de mange intelligenser. I dag oftest forkortet til MI. Howard Gardners iagttagelser stammer fra begyndelsen af 1980 erne og udkom i bogform i 1983 i USA. Som alt nyt inden for psykologi og pædagogik er der en mangeårig gennemslagskraft. Først i 1999 (16 år efter Gardner) udkom den første bog af Gardner på dansk. I dag 30 år efter er der vist 15 bøger af og om Gardner på dansk. Og det er først nu at vi så småt ser at lærerne tager pædagogiske konsekvenser af de mange intelligenser. 18 Problemer med tallene? Lad os antage at denne helt tilfældige dreng har problemer med matematik. Lad os gætte på en historie, hvor han bryder sammen fordi han ikke n k xk a n k forstår ligningen x + a n = k=0 for den binominale læresætning. Han afbryder måske sin uddannelse, han bliver måske moppet af lærer og elever. Han opnår nederlag, han mister selvværd osv. osv. osv. n Er jeg dum? duer jeg ikke? Kan jeg lige så godt rejse hjem? Eller skal jeg snakke med studievejlederen? Drengen på billedet er ikke dum. Det kan vi i hvert fald ikke slutte ud fra dette billede. Vi kan måske konkludere at han måske ikke er matematik-klog på netop dette matematiske niveau. Og netop ordet KLOG er vigtig i denne sammenhæng. Gardner selv kalder de mange intelligenser for intelligenser. Men mange forfattere efter Gardner har valgt det engelske ord smart, som jeg har valgt at oversætte med klog på dansk. 17 Kai Spelling: Intelligens og tænkning, Berlingske Bibliotek 1968 side Tre lærere har i deres erhvervspædagogikum i 2012 anvendt MI i praktisk undervisning i Grønland. 12

14 Først noget om Gardner Født i Pennsylvania i 1943, begge forældre var jøder og flygtet fra Nürnberg i Gardner var inspireret af både Piaget, Erikson, Riesmann og Bruner og arbejdede med begavede børn og hjerneskadede voksne. Var desuden uddannet pianist og efter sigende ret habil. Det siges at det var arbejdet med voksne hjerneskadede som bragte ham på tanken med de mange intelligenser. Howard Gardner Udgangspunktet for Gardner er, at der ikke kun er én intelligens. Han gjorde op med den klassiske opfattelse, at mennsket er født med én intelligens, én general G-faktor som dækker alle de mentale energier. Hans egen selvopfattelse af en høj musikalitet, evner for sprog og naturvidenskab samt studiet i oplæringen af hjerneskadede trafikofre, har givet ham ideen til, at der må være flere, og forskellige intelligenser. Når en ny guru dukker op, er der altid en række kritikere i kølvandet, ikke i begyndelsen, for da var Gardner ret ukendt selv om han siden 1986 var professor på USAs mest anerkendte og respekterede universitet Harvard University. Men efterhånden som hans teorier blev udbredt, tog flere forskere partnerskab på MI og ville blande sig i diskussionen om flere og nye intelligenser. Der har derfor også i de sidste 20 år været diskussioner om, hvornår en intelligens er en intelligens især efter at Gardner o.a. har udvidet rækken af intelligenser fra7 til 10. Når vi snakker erhvervspædagogik i Grønland er denne akademiske diskussion ganske uinteressant. Det interessante er, at vi opererer med flere intelligenser. Det er ikke engang interessant om der er 7 eller 10 intelligenser, men at der er mere en én, at de er forskellige, og at de har hver deres kendetegn. I 1983 opererede Gardner med disse syv intelligenser: 1. en sprogligt-verbal intelligens 2. en musikalsk intelligens 3. en rumligt-visuel intelligens 4. en kropslig-kinæstetisk intelligens 5. en matematisk-logisk intelligens 6. en personlig intelligens 7. en social intelligens 13

15 I forskellige bøger kan betegnelserne være anderledes. Den personlige intelligens er blevet kaldt den intrapersonelle, og den sociale intelligens den interpersonelle intelligens. Efter 1983 er der kommet endnu tre intelligenser til 8. en naturalistisk intelligens 9. en opmærksomheds og koncentrationsintelligens 10. en eksistentiel intelligens, dvs. bevidsthed om eksistens. De sidste tre intelligens opfylder ikke de oprindelige otte krav, der blev stillet for at en intelligens kunne kaldes en intelligens. Men det har ingen praktisk betydning i erhvervsskolesammenhæng. Her følger en kort beskrivelse af 8 af de 10 intelligenser: Sproglig intelligens Eleven med sproglig intelligens som en styrkeside, er god til at udtrykke sig både mundtligt og skriftligt. Det kan være i en sammenhæng, hvor man skal overbevise, argumentere, eller måske blot informere. De sprogligt stærke elever tænker meget i ord, trives godt ved læringssituationer, der er præget af fortælling, skrivning og læsning. Ønsker man som lærer at understøtte disse elevers læring, kan aktiviteter med elementer af debat, historiefortælling, resumé, rim og remser og lignende tages i anvendelse. Musikalsk intelligens Elever med den musikalske intelligens som en af deres fremtrædende styrker, er gode til at huske melodier, rytmer, har timing, trommer og klapper med hænder og fødder. Musikalsk intelligens giver sig ofte udtryk i, at man griber til musikalske virkemidler for at illustrere en pointe, eller at man udnytter musikalske elementer for at opnå forståelse af et område. Betydningen af at bruge musikalske elementer i undervisningen kan ikke overvurderes. Hvis formålet er indlæring af et givent stof, kan musik, rim og rytme være et godt hjælpemiddel til senere at genkalde sig stoffet. På den måde kan mange regler og sammenhænge indlæres på en sjov og personlig måde. Som med de andre intelligenser gælder det her også for den musikalske intelligens, at en lærer, som ikke selv er særlig musikalsk intelligent, kan have svært ved at anvende musiske elementer i sin undervisning. Eleven med musikalsk intelligens vil ofte fremme sin almene læring ved samtidig at lytte til musik. 14

16 Rumlig-visuel intelligens Elever der har denne intelligens som styrkeside, tænker i billeder og forestillinger og er gode til at forestille sig, hvordan ting vil se ud. De navigerer og har normalt god retningssans. Det er en god idé at udvikle metoder til at bruge tegninger og symboler i undervisningen, og læreren bør støtte eleverne i selv at anvende tegninger og grafiske fremstillinger af netop deres forståelse af sammenhængene. Disse elever er mere modtagelige over for billedliggørelse af temaer og ideer, og læreren kan benytte sig af metaforer (lignelser) og indre forestillinger i sin undervisning. Eksempelvis vil en kobling mellem en idé og et billede hjælpe eleven til bedre at kunne genskabe en idé og formulere sin egen forståelse af den. Kropslig-kinæstetisk intelligens Elever der har den kropslig-kinæstetisk intelligens som en af deres styrkesider har stor færdighed i at bruge deres krop til sport, drama og teater og deres hænder til håndværkmæssige udfordringer. De foretrækker selv at udføre øvelser fysisk, konstruere objekter eller at røre ved ting, der indgår i undervisningen. En lærer kan understøtte dette ved at inddrage kreative og konkrete hjælpemidler i deres undervisning, men det er også vigtigt at knytte begreber til de fysiske konstruktioner. I matematikken er det oplagt at inddrage konkrete hjælpemidler til at konstruere og eksperimentere med matematiske begreber. Når en lærer vil begynde på noget nyt, vil det understøtte de krops-kinæstetisk intelligente elever, hvis læreren kan finde plads til at repræsentere begreberne kropsligt. I det hele taget vil det være en gevinst at inddrage mange forskellige fysiske aktiviteter og kropslige udtryk i undervisningen. Matematisk-logisk intelligens Elever med den matematisk-logiske intelligens som en af deres styrkesider er gode til at se logiske sammenhænge og ræsonnere. De tænker i systemer og tal, eksperimenterer og stiller spørgsmål. 15

17 Logisk problemløsning er en vigtig del af undervisningen i skolen. Det hører naturligt til i matematikundervisningen, men er også en del af undervisningen i grønlandsk og andre fag. Der kan findes logiske strukturer i litteraturundervisningen og strategier for problemløsning i projekter, som vil have en direkte appel til de logisk intelligente elever. De musisk-kreative fag indeholder også mange elementer, der kan siges at være baseret på logisk-matematisk intelligens; tænk blot på nodebilleder og på balancen i et kunstværk/maleri (det gyldne snit). Personlig intelligens også kaldt intrapersonel intelligens Elever med personlig intelligens som en fremtrædende styrke er gode til at forstå sig selv og andre, har hyppigt brug for at være sig selv, er selvmotiverende, vedholdende, og har brug for tid alene og plads til selvstudium og refleksion. Det betyder, at samværet omkring læring med mange andre kammerater i en stor gruppe eller klasse kan være svært at udholde i længere perioder. Eleverne har brug for en slags pusterum og pauser fra de andre, så de kan forholde sig personligt til tingene og reflektere over og fordøje informationer. Læreren kan vælge at inddrage elevernes personlige associationer i et stof, sådan at eleverne opfordres til at tænke over personlige oplevelser i forbindelse med et tema. Det er også vigtigt at lægge meget ansvar over til den intrapersonelt intelligente elev, så hun selv kan vælge sin egen metode til at angribe et projekt på. Social intelligens også kaldt interpersonel intelligens Elever der har den sociale eller interpersonelle intelligens som en af deres fremtrædende styrker er gode til at indgå i sociale sammenhænge, fungerer godt i samspil med andre og har indfølingsevne (empati). Disse elever kan have et stort udbytte af at vende deres ideer og tanker med andre elever i en gruppe. Eleverne lærer gennem fælles drøftelse og refleksioner over undervisningens indhold. Det kan læreren med fordel understøtte i undervisningen gennem forskellige måder at organisere tilrettelæggelsen af et stof, eller undersøgelsen af et emneområde på. 16

18 For eksempel kan det være en idé at behandle et tema, som er blevet præsenteret fælles for elevgruppen, ved at bede eleverne vende sig mod hinanden to og to og fortæller hinanden om det og stille spørgsmål til hinanden (sidemandsoplæring). Ved at vælge forskellige samtalepartnere, vil eleven kunne udvikle sine interpersonelle kompetencer Den traditionelle måde at lave gruppearbejde på kan også forbedres ved at sammensætte gruppen, så den repræsenterer mange intelligenser eller tage afsæt i cooperative læringsprincipper. Hvis eleverne er klar over egne styrkesider, kan en sådan gruppe arbejde meget dynamisk med at udnytte hinandens intelligenser. Eksempelvis kan en sprogligt intelligent elev bidrage med at formulere gruppens materiale, men også have nytte af at høre og se den visuelt-rumligt intelligente kammerats opfattelse og bidrag til gruppen. Den naturalistiske intelligens Elever med den naturalistiske intelligens som styrkeside er gode til at ordne og klassificere verden omkring sig, finde mønstre og sammenhænge samt identificere og organisere. Læreren kan inddrage elementer i sin undervisning, hvor formålet er at opdage ligheder og se sammenhænge og mønstre i omgivelserne. Det er oplagt at inddrage naturbesøg i sin undervisning til stimulering af kontakten med dyr og planter, udflugter til fjeld, sø, strand, vandløb og vandhuller. Lejrskoler og småture kan bruges bevidst til at understøtte den naturalistiske intelligens hos eleverne. Naturbesøg, eksperimenter og undersøgelser af kategorier og sammenhænge med inddragelse af faglitteratur og forskellige medier kan stimulere de naturalistisk intelligente elever. 17

19 Samspil mellem intelligenserne Det siges at være godt at kombinere de for skellige intelligenser i samspil med hinanden i læringssituationen. Bedst kan den enkelte elevs svagere intelligensområder bringes i spil sammen med deres stærke intelligens, sådan at den stærke intelligens bruges som en slags løftestang. Ofte diskuterer lærere om stærke og svage elever skal sættes sammen i gruppearbejde, eller svage med svage og stærke med stærke. Den diskussion kan gøres mere nuanceret hvis man taler om intelligenser i stedet for det ubestemmelige stærke elever og svage elever. To elever kan f.eks. begge have spidskompetence på det musikalske område, og alligevel kan der være stor meget stor niveauforskel på deres musikalske formåen. De to elever vil måske ikke have det godt i samme gruppe. Men en rumlig, en musikalsk og en sproglig intelligens kan jo virkelig berige hinanden. Det kræver dog to ting: 1. Den enkelte elev skal kende sine intelligenser. Oftest falder de i to høje, 2 eller 3 i mellemgruppen 3 eller 2 i lavgruppen. 2. Læreren skal forstå og acceptere de mange intelligenser. Og det gør han bedst, hvis han kender sin egen. Læreren kan have stort udbytte af at kende egne styrkesider inden for intelligenserne. Hvis man er klar over sin egen intelligensprofil, kan man også bedre kompensere for egne svagere intelligenser dvs. hente hjælp og inspiration hos kollegerne i teamet. Det kan man gøre på nettet: Google: hvordan er du intelligent. Det er en adresse på dr.dk/dr2/videnom. Her finder du 112 spørgsmål, som du skal give dig god tid til at svare ærligt på. Herefter får du et resultat, som du kan sætte op i et diagram, som jeg har gjort på næste side. Testen omfatter kun de første syv intelligenser. 18

20 tal procent Højdepunkt 1 rumlig Højdepunkt 2 kropslig Denne person er tømrer tal procent Højdepunkt 1 social Højdepunkt 2 musikalsk Denne person er socialpædagog tal procent Højdepunkt 1 logisk Højdepunkt 2 rumlig Denne person er ingeniør tal procent Højdepunkt 1 musikalsk Højdepunkt 2 personlig Denne person er musiker 19

21 Profilerne er overordentlig interessante. Fordi de viser bedre end nogen videnskabelige redegørelser, at forskellige intelligenser er dominerende i forskellige jobs. Og endnu vigtigere: det er vores opgave som lærere at ramme elevernes intelligenser. Louis Armstrongs musikalske evne var aldrig blevet opdaget, hvis han ikke var kommet på børnehjem. Vi skal som lærere finde elevens gemte intelligenser. Og her vil sinde lærere række fingeren i vejret og spørge Hvordan gør man så det? Svaret er enkelt, men vejen dertil er ikke lige så enkel. En lærer på HTX i Sisimiut valgte at variere sin undervisning således at han mente at han udfordrede alle syv intelligenser. Og det slap han ret godt fra. Men variationen kostede tid. 19 For nylig var jeg iagttager til en engelskundervisning på efterskolen i Maniitsoq, hvor eleverne absolut ikke var gode til engelsk. Men læreren formåede at lave en undervisning, hvor eleverne skulle lave noget praktisk, som efterfølgende skulle forklares på engelsk. Temaet var tørret kød, og grupperne skulle manuelt (i model)lave tørrestativ med træpinde eller med sten og snor. Lærerens forberedelse var ikke en bog, men en bakke med sten og træpinde og snor. Undervisningen blev interessant for eleverne, den var morsom, den engagerede og det vigtigste af alt: den gav fagligt udbytte. 20 Vi kan, hvis vi vil. Vi skal bare ikke give op, fordi eleven ikke kan læse op af en bog. Konklusion Ovenfor er præsenteret en historie over 140 års intelligensforskning. Der har i alle årene været delte meninger om hvad intelligens er. Den oprindelige betydning er som tidligere nævnt (side 4 indsigt ) og så kan man diskutere hvad indsigt er. Hos Binet som er omtalt på side 3, er intelligens defineret som at kunne forstå og fastholde en stillet opgave. Andre definitioner er: Intelligens er evnen til at bevidst at tænke på nye udfordringer (William Stern ) Intelligens er evnen til at tænke abstrakt (Terman ) Intelligens er evnen til at løse opgaverne i en intelligenstest (Ukendt) Intelligens er evnen til at manipulere med tingere (Ukendt) Wechler, som er omtalt på side 3, forstår intelligens som menneskets totale effektive energi, som den giver sig udslag i en analyserende, kombinerende, sammenlignende, overvejende, skelnende, dømmende, kritiserende og besluttende virksomhed. 19 Jørgen Holm Intelligens og identitet eksemplificeret ved et skate-projekt i Sisimiut. Pædagogikumopgave marts Bjarne Lyberth til praktisk pædagogikum marts

22 Der er nok af definitioner at tage fat i. Selv vil jeg definere intelligens som formåen 21. Og formåen er i Politikens Nudansk ordbog forklaret med mulighed for at udføre eller yde noget. I intelligensbegrebet findes ikke VILJE som et fænomen. Vilje, som oprindeligt stammer fra indre europæisk, betyder ØNSKE. Og det er ikke det samme som formåen, som på latin vil være potens = evne til eller at kunne noget. Så når vi taler om elevforudsætninger skal vi stadig skelne mellem Det eleven formår: evner, intelligens det kognitive, også kaldt faglighed. Det eleven vil: gider, har lyst til, det konative, også kaldt parathed. For lærere er det væsentligste i intelligensbegrebet at acceptere at eleverne har forskellige indgange (intelligenser) til læringen og at undervisningsdifferentiering i høj grad er et spørgsmål om elevernes forskellige modtagelighed for læring. 21 I filosofien bruger man begrebet cirkeldefinition om en definition som blot opdigter et nyt ord uden at forklare det nye ord. Så ovennævnte definition er en cirkeldefinition og derfor filosofisk kritisabel. 21

De mange Intelligenser og Læringsstile

De mange Intelligenser og Læringsstile De mange Intelligenser og Læringsstile Børn lærer på hver deres måde. Børn har forskellige styrkesider, potentialer og intelligenser. Hvert barn har sin unikke læringsstil og intelligensprofil. For at

Læs mere

Børn med denne intelligens tænker i talte og skrevne ord.

Børn med denne intelligens tænker i talte og skrevne ord. Sproglig intelligens (at være ord-klog ) Børn med denne intelligens tænker i talte og skrevne ord. tale, læse, skrive, fortælle og høre historier, stave, lege ordlege og diskutere. huske navne, steder,

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

HELHED I BØRN OG UNGES LIV

HELHED I BØRN OG UNGES LIV HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

DE SYV MÅSKE NI (INTELLIGENSER)

DE SYV MÅSKE NI (INTELLIGENSER) 12/9/2013 DE SYV MÅSKE NI (INTELLIGENSER) Studieprodukt 2 - ELU Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Undervisningsdifferentiering... 3 De syv intelligenser... 4 Udfordringerne en

Læs mere

Undervisningsplanlægning ud fra elevens læringsstil FoU projektnummer

Undervisningsplanlægning ud fra elevens læringsstil FoU projektnummer SPØRGESKEMA Bilag 2 Alle disse spørgsmål skal besvares med et JA eller et NEJ. Det er ikke meningen at du skal tænke meget længe over hvert enkelt spørgsmål, men bare sætte et kryds der, hvor det først

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET 1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode 1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution VUC Vest, Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Psykologi C Claus Peer

Læs mere

Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og

Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og Læringsstile Af Leder af ASB LearningStylesLab, lektor mag. art. Ole Lauridsen, 2010 Hvad er læringsstile? Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Kvalitet i leg-læringstimerne. Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens

Læs mere

De 7 intelligenser - lidt om multiintelligens-teorien og læringsmetoder Artiklen er hentet fra Design at Work

De 7 intelligenser - lidt om multiintelligens-teorien og læringsmetoder Artiklen er hentet fra Design at Work De 7 intelligenser - lidt om multiintelligens-teorien og læringsmetoder Artiklen er hentet fra Design at Work I begyndelsen af 80 erne lancerede Harvard-forskeren Howard Gardner sin teori om multiintelligens.

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Testrapport. Navn: micma18

Testrapport. Navn: micma18 Testrapport Navn: micma18 Din samlede score: 128 Sammenlignende score: Godt begavet Du har gennemført testen. Tillykke! Klik på "Udskriv" i din browser, hvis du ønsker at gemme dit testresultat. Samlet

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Danske børnehaver er ikke gode nok til at udvikle børnenes sprog

Danske børnehaver er ikke gode nok til at udvikle børnenes sprog Danske børnehaver er ikke gode nok til at udvikle børnenes sprog Af: Justin Markussen Brown, postdoc, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet 19. september 2015 kl. 03:27 Danske pædagoger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2017 Institution VUC Vest, Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Psykologi C Claus Peer

Læs mere

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre 2 Logik Sandt eller falsk? Lyver han? Taler hun sandt? Det ville

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre?

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 1 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2009 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Psykologi C Birgitte

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Motivation, værdier og optimisme

Motivation, værdier og optimisme Motivation, værdier og optimisme AS3 2 Man kan definere ordet motivation som den mentale proces, der aktiverer vores handlinger, og som derfor har direkte indflydelse på vores resultater. Med andre ord

Læs mere

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

ANDERLEDES AF EVA NITSCHKE KLOGE BØRN

ANDERLEDES AF EVA NITSCHKE KLOGE BØRN ANDERLEDES AF EVA NITSCHKE KLOGE BØRN I K L E M 18 PSYKOLOG NYT Nr. 13. 2005 M E Højtbegavede børn bliver overset, misforstået af omgivelserne og stemplet som forstyrrende elementer eller afvigere. Men

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Information til forældre November 2007 Identifikation og indstilling af elever til projektet I nærværende pjece kan læses om, hvordan forældre og lærere kan

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. 1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening I må gerne sætte jer ned Det vi ser og forstår er styret af mønstre I hjerne og krop Vi ser det vi plejer at se Vi forstår

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV

MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV 1 MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV Arbejdsgruppen for matematik stx om problemer for elever med gymnasiefremmed baggrund: Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF, Niels Hjølund Pedersen,

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

IRONMIND Veteran. Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer. Christian Taftenberg Jensen for

IRONMIND Veteran. Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer. Christian Taftenberg Jensen for IRONMIND Veteran Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer Christian Taftenberg Jensen for Viborg Kommune & Konsulentfirmaet Christian Jensen I/S 1 Indledning

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 Institution VUC Vest, Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Psykologi C Claus Peer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 1010 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Psykologi C Birgitte

Læs mere

Elevernes alsidige, personlige udvikling.

Elevernes alsidige, personlige udvikling. Elevernes alsidige, personlige udvikling. Mange måder at lære på Udvikle evnen til aktivt at opsøge og udnytte faglig viden fra relevante medier i forhold til personligt og socialt meningsfulde projekter

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Fokus på udsatte børn

Fokus på udsatte børn Fokus på udsatte børn Evaluering af projekt "Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse" Bent B. Andresen December 2008 Forord Pædagogiske dagtilbud er formodentlig den bedste investering i børns fremtid

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

resultaterne og sammenholde dem med hinanden.

resultaterne og sammenholde dem med hinanden. ! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,

Læs mere

Lærerens baggrundspapir Bilag 1. Oplæg om forsøget til elever.

Lærerens baggrundspapir Bilag 1. Oplæg om forsøget til elever. Lærerens baggrundspapir Bilag 1 Oplæg om forsøget til elever. Nyere forskning og undersøgelser peger på at vi lærer på forskellige måder og ofte har en foretrukken måde at gå til en opgave på. Nogle er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2016 Institution VUC Vest, Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Psykologi C Claus Peer

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Hvad ethvert barn bør vide.

Hvad ethvert barn bør vide. Kvindens Hvem, Hvad, Hvor 1965: Hvad ethvert barn bør vide. Psykologparret Inge og Sten Hegeler udsendte i 1961 bogen Kærlighedens ABZ, som forargede mange danskere. I Kvindens Hvem, Hvad, Hvor fra 1965

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2015.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2015. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Kolding Hf og Vuc Hf Psykologi, c-niveau

Læs mere

ER DU PARAT? Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang (hvis du ved det nu):

ER DU PARAT? Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang (hvis du ved det nu): Dit navn: Skole: Dato: Klasse: ER DU PARAT? Dit valg Efter 9.klasse regner jeg med at starte på (sæt kryds) Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

UCSJ marts 2014. (Skjulte) talenter i matematikundervisningen

UCSJ marts 2014. (Skjulte) talenter i matematikundervisningen UCSJ marts 2014 (Skjulte) talenter i matematikundervisningen www. www.matriarq.dk 1.dk Dagens oplæg: Problemet Intelligensbegrebet og niveauer Hvorfor trives barnet ikke i skolen? Specifikke matematiske

Læs mere

Oplæg og forberedelse

Oplæg og forberedelse Pædagogik KUA Eksamensform: Mundtlig eksamen med forberedelse (Spørgsmålet trækkes 48 timer før eksamen) Underviser: Mie Plotnikof Censor: Signe Holm-Larsen Spørgsmål: Redegør for Piagets udviklingsteori

Læs mere