I front for Højesteret. Side 6: 3 Mød op - eller bliv anholdt 6 I front for Højesteret 10 Udnævnelse af højesteretsdommere i Danmark

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I front for Højesteret. Side 6: 3 Mød op - eller bliv anholdt 6 I front for Højesteret 10 Udnævnelse af højesteretsdommere i Danmark"

Transkript

1 # 3 september 2010 Magasin for Danmarks Domstole Side 6: I front for Højesteret Hverken magt eller prestige fik Børge Dahl til at stille op til præsidentposten i Højesteret. Kun et simpelt ønske om at sætte domskrivningen i centrum i landets øverste dømmende myndighed. 3 Mød op - eller bliv anholdt 6 I front for Højesteret 10 Udnævnelse af højesteretsdommere i Danmark og USA 14 Kunsten på rette plads 18 Et spørgsmål om tillid 22 Behov for specialister og blæksprutter 26 Kvalitet hele vejen rundt 28 Kort Nyt

2 2 RETTEN RUNDT # 3 LEDER OG INDHOLD Digital tinglysning vil blive set som offentlig innovation For lav kapacitet i Tinglysningsretten, men et it-system, der leverer, hvad det skal. Sådan konkluderede Rigsrevisor i sin beretning om digital tinglysning. Der er i dag ingen tvivl om, at der var for få hænder i Tinglysningsretten til at håndtere opgaverne i indkøringsperioden. Styrelsen er dog ikke enig med Rigsrevisionen i, at det var muligt at forudse omfanget af ekstraopgaver. Tinglysningsretten havde i indkøringsperioden en ekstra kapacitet på 25 procent, svarende til 30 ekstra sagsbehandlere i forhold til den normering, som var beregnet af Deloitte tilbage i I dag kan vi konstatere, at der skulle flere hænder til at klare de mange uforudsete opgaver i Tinglysningsretten. Men dengang kunne ingen vide, at omfanget af uforudsete opgaver ville blive så stort. Der var foretaget et skøn, som viste sig at være for lavt til at håndtere de uforudseelige opgaver. Domstolsstyrelsen skal være den første til at beklage de lange sagsbehandlingstider i indkøringsfasen frem til foråret Debatten i medierne har i snart et år helt forståeligt handlet meget om problemer og fortiden. Det er skrap kost for medarbejderne ved domstolene at læse om hver dag, og det tærer desværre på vores omdømme. Derimod er der ingen tvivl om, at digital tinglysning i fremtiden vil stå tilbage som et banebrydende eksempel på offentlig innovation. I modsætning til mange andre offentlige tjenester har digital tinglysning en meget høj digital udnyttelsesgrad. Samtidig er det et eksempel på Domstolsstyrelsen, august 2010 Adam Wolf, Direktør fuldautomatisk offentlig sagsbehandling, hvor 70 procent af alle sager behandles uden menneskelig berøring. Det er også en vigtig historie at fortælle, så andre offentlige digitaliseringsprojekter ikke bliver skrinlagt af frygt for komme ud i så voldsomt stormvejr, som tinglysningen har befundet sig i over de seneste måneder. De fleste er enige om, at arbejdskraftbesparende innovation i den offentlige sektor er vejen frem. Det indebærer risici, fordi nye veje skal betrædes med forsigtighed og grundige forberedelser. Tinglysningsprojektet havde også en grundig analyse af risici, men det er svært, for ikke at sige umuligt, at være lige så vidende i fortiden, som vi er i nutiden. Inden længe er det tid til næste skridt i den digitale udvikling, når Bilbogen digitaliseres den 2. november Her bliver erfaringerne fra digitaliseringen af fast ejendom selvfølgelig benyttet, men en fuldstændig eliminering af risici vil i dette som i andre projekter ikke være mulig. Niels Grubbe, Bestyrelsesformand INDHOLD Mød op eller bliv anholdt I front for Højesteret Udnævnelse af højesteretsdommere i Danmark og USA Kunsten på rette plads Et spørgsmål om tillid Behov for specialister og blæksprutter Kvalitet hele vejen rundt Kort Nyt Næste nummer af RETTEN RUNDT udkommer den 1. december Forsiden: Højesteretspræsident Børge Dahl Foto: Søren Svendsen og Jasper Calberg Tidsskrift for ca ansatte ved domstolene, i Procesbevillingsnævnet og Domstolsstyrelsen samt interesserede brugere. Udgivet af: Domstolsstyrelsen Store Kongensgade København K Telefon Telefax Ansvarlig iflg.medieansvarsloven: Direktør Adam Wolf Redaktion: Emil Melchior, Maria Louise West-Hansen Redaktionsgruppe: Mai Ahlberg, Retten i Glostrup, Karsten Rifbjerg Erichsen, Retten i Hillerød, Ulla Otken, Retten på Frederiksberg, Ellen Busck Porsbo, Østre Landsret Design og layout: Boje Mobeck, Oplag 3.150

3 MØD OP - ELLER BLIV ANHOLDT RETTEN RUNDT # 3 3 Mød op eller bliv anholdt Det koster tid og penge og forsinker sagsbehandlingen, når skyldnere bliver væk fra møder i fogedretten. Nu tager flere fogedretter skrappere metoder i brug for at tvinge skyldnerne til at indfinde sig. Af kommunikationsmedarbejder Maria Louise West-Hansen, Domstolsstyrelsen Scenen er et mødelokale. For bordenden sidder fogeden og venter og på langsiden advokaten, der skæver til sit ur. Kun hovedpersonen mangler: Den gældsplagede borger. Situationen er langt fra unik faktisk finder den sted hver dag i fogedretter landet over. Hundredvis af skyldnere bliver nemlig dagligt væk fra et møde i fogedretten. En rundspørge blandt fem af landets skyldner Når skyldneren ikke møder frem, sidder både advokaten og rettens medarbejder og spilder deres tid, men det vigtigste er, at vi er interesseret i at holde så hurtig en gennemløbstid som muligt. Daniel Smidt Laursen, afdelingsleder i Fogedretten i Århus fogedretter viser, at skyldnerne udebliver i gennemsnitligt 40 procent af udlægssagerne; det vil sige de sager, hvor en skyldner skylder en kreditor penge. Udeblivelserne betyder hver dag masser af spildte arbejdstimer og forlænger sagsbehandlingstiden.

4 4 RETTEN RUNDT # 3 MØD OP - ELLER BLIV ANHOLDT foged advokat Klar tale øger fremmødet Husk, at du skal møde i retten på fredag kl. 9. Hvis du ikke møder op, vil du kunne blive anholdt af politiet. Sådan lyder det barske budskab i det brev, som fogedretten i Århus fra 1. marts 2010 er begyndt at sende ud til skyldnere en uge før, de er indkaldt til at møde i fogedretten. Modsat af, hvad nogen måske ville forvente af et brev fra retten, er der ingen juridiske fagtermer, og det består bare af tre linjer. Der er med andre ord intet at være i tvivl om. Baggrunden for det nye såkaldte huskebrev, er, at skyldnerne også i Århus ofte udebliver fra retsmøderne. Vi havde en fornemmelse af, at fremmødeprocenten blev lavere og lavere, og derfor førte vi statistik på fremmødet i november Det viste sig, at fremmødet var meget lavt, fortæller Daniel Smidt Laursen, afdelingsleder i fogedretten i Århus. Det går både ud over gennemløbstiden, altså den tid, sagen kører i systemet, over fogedrettens medarbejder og advokaten. Husk, at du skal møde i retten på fredag kl. 9. Hvis du ikke møder op, vil du kunne blive anholdt af politiet. Huskebrev fra Fogedretten i Århus Når skyldneren ikke møder frem, sidder både advokaten og rettens medarbejder og spilder deres tid, men det vigtigste er, at vi er interesseret i at holde så hurtig en gennemløbstid som muligt. Hvis vi kun skal have sagen mellem hænderne én gang ved at minde folk om at komme, så er det jo bedre end at skulle hive sagen frem flere gange, siger Daniel Smidt Laursen. Initiativet med det såkaldte huskebrev har knækket kurven for fremmødet i Århus: Fra november 2009, hvor fogedretten

5 MØD OP - ELLER BLIV ANHOLDT RETTEN RUNDT # 3 5 Vi oplever, at flere skyldnerne kommer ind i ekspeditionen med huskebrevet i hånden og ikke med den indkaldelse, de har fået af stævningsmanden. Daniel Smidt Laursen, afdelingsleder i Fogedretten i Århus indsamlede den første statistik på fremmødet til slutningen af marts 2010, hvor den nye praksis havde kørt i en måned, steg fremmødet fra 48 pct. til 67 pct. Det vil sige, at næsten hver femte skyldner, som tidligere udeblev, nu dukker op til mødet i fogedretten. Vi oplever, at flere skyldnerne kommer ind i ekspeditionen med huskebrevet i hånden og ikke med den indkaldelse, de har fået af stævningsmanden. Og også i de sager, som det ikke er lykkedes stævningsmanden at forkynde, kommer skyldnerne med huskebrevet, så vi fanger altså også nogle sager, som stævningsmændene har haft problemer med at få forkyndt, fortæller Daniel Smidt Laursen. Den gode effekt på fremmødet har afsmitning videre i sagsbehandlingen, understreger Daniel Smidt Laursen. Vi har kunnet aflæse effekten af huskebrevet på antallet af politifremstillinger. Dem har vi færre af, og der er en højere fremmødeprocent og en kortere gennemløbstid. Det eneste minus ved den nye praksis med huskebreve, er portoudgiften, som endda har udsigt til at stige: Når postvæsenet barsler med at sætte portoen op til 8 kr. for et lille, almindeligt brev, så bliver det en dyr ordning, for vi har cirka 60 sager hver dag. Omvendt er det også dyrt at have fogeder til at sidde standby og have politifremstillinger hver dag. Det er hele tiden en afvejning af, hvad der kan betale sig. Men hvis brevet fortsætter med at have så stor en effekt på fremmødet, og man dermed kan spare en arbejdstime for en foged hver dag, så er det min vurdering, at vi skal fortsætte med at udsende huskebreve, siger Daniel Smidt Laursen. Med hjælp fra pressen På trods af forkyndelser fra stævningsmænd og huskebreve er der hver dag hundredvis af skyldnere, som pjækker fra møder i fogedretten, og derfor har fogedretter landet over lagt en ny og skrappere kurs over for de udeblevne skyldnere. I løbet af foråret og sommeren har flere fogedretter i samarbejde med politiet gennemført egentlige razziaer, hvor betjente tager ud og anholder de udeblevne skyldnere, hvorefter de bliver politifremstillet i fogedretten. Retten i Esbjerg er en af de retter, der har samarbejdet med politiet om sådanne aktioner. Den 4. maj afholdt retten og politiet en særlig indsatsdag mod udeblevne skyldnere, men det er ikke bare selve aktionen, der er væsentlig. Optakten til den særlige indsatsdag var faktisk endnu vigtigere, forklarer funktionschef Vibeke Thyssen fra fogedretten i Esbjerg: Heldigvis synes pressen, at det var en interessant historie, og vi fik medieomtale af den kommende aktion i både lokale landsdækkende medier. Vibeke Thyssen, funktionschef i Fogedretten i Esbjerg Politiet udsendte på forhånd en pressemeddelelse og advarede om en særlig indsatsdag over for skyldnere, som var udeblevet fra fogedretten. Heldigvis synes pressen, at det var en interessant historie, og vi fik medieomtale af den kommende aktion i både lokale og landsdækkende medier. Samtidig skrev vi ud til samtlige de skyldnere, som lå til politifremstilling, og advarede om den særlige indsatsdag, og vi opfordrede dem til frivilligt at møde i fogedretten forinden, fortæller funktionschef Vibeke Thyssen, Retten i Esbjerg. Forløbet gav pote. I perioden fra 12. april 2010, hvor medieomtalen fandt sted, til den 12. maj, medførte den særlige indsats, at der blev afviklet 123 politifremstillinger af skyldnere ud af en sagsmængde på 181 sager, der lå i bunken den 12. april. Det var en klar succes. Det er helt bestemt noget, vi kunne finde på at gøre igen, hvis der kan afsættes ressourcer til det, siger Vibeke Thyssen.

6 6 RETTEN RUNDT # 3 i front for højesteret Højesteretspræsident, Børge Dahl. Foto: Søren Svendsen

7 i front for højesteret RETTEN RUNDT # 3 7 I front for Højesteret Jeg vil blandt andet gerne være med til at udvikle Højesterets kerneprodukt, nemlig domskrivningen. Fortiden på CBS Handelshøjskolen fornægter sig ikke, når Højesterets nye præsident, Børge Dahl, skal formulere sine tanker om fremtidens Højesteret. Af kommunikationsmedarbejder Maria Louise West-Hansen, Domstolsstyrelsen Fotoseancen tager 25 minutter, men Børge Dahl stiller velvilligt op uden at kny. Også selvom fotografen beder ham trække en af de tykke, røde dommerkapper uden på jakkesættet i den sommervarme retssal, og den nye højesteretspræsident indimellem må finde lommetørklædet frem og duppe sveden af panden. Og da den krævende fotograf lidt senere finder Børge Dahls gamle kontor uegnet til fotografering, viser den nye højesteretspræsident os tålmodigt hen til et advokatværelse, hvor interviewet kan foregå. Højesterets nye førstemand virker til at være venligheden selv, men det er formentlig ikke kun derfor, hans 18 dommerkolleger i foråret udpegede ham til posten som højesteretspræsident den 1. september, i forbindelse med at den forhenværende præsident, Torben Melchior, trådte tilbage. Børge Dahl er kendt for sin juridiske begavelse og sit særlige talent for at formulere klare og forståelige afgørelser. Og det er da også et område, Børge Dahl gerne sætter fokus på: Dommen er Højesterets kerneprodukt, og det er derigennem, vi udøver den dømmende magt. Højesteret skal selvfølgelig have åbne døre og gøre, hvad vi kan, for at understøtte indsigten i vores arbejde og tilliden til domstolene, men det er igennem vores afgørelser, vi spiller den samfundsmæssige rolle, som er vores helt særegne efter grundloven. Det område vil jeg gerne være med til at produktudvikle, siger Børge Dahl. Domme for alle At det er så afgørende at skrive en præcis og forståelig dom hænger sammen med Højesterets rolle i forhold til resten af domstolene. Højesteret er præcedensskabende, minder Børge Dahl om, og skal ikke bare afgøre konkrete sager, men også afgøre dem på en sådan måde, at det giver den bedst mulige retningsanvisning til de øvrige domstole om, hvordan sager på området skal behandles. Det er igennem vores afgørelser, vi spiller den samfundsmæssige rolle, som er vores helt særegne efter grundloven. Det område vil jeg gerne være med til at produktudvikle. Højesteretspræsident Børge Dahl I januar 1997 havde vi den allerførste sag om selskabstømning. Der lykkedes det gennem få sager i Højesteret at få udstukket nogle retningslinjer, der gjorde, at sagerne kunne klares, uden at de alle sammen skulle gennem hele retssystemet, fortæller Børge Dahl.

8 8 RETTEN RUNDT # 3 i front for højesteret Men det er ikke kun hensynet til resten af domstolsvæsenet, der er afgørende, når Børge Dahl understreger vigtigheden af at skrive præcise og forståelige domme. Da vi for eksempel tog stilling til, hvorvidt Maastrichttraktaten var i overensstemmelse med grundloven, blev dommen trykt på forsiden af flere aviser, og det kræver jo, at man får disponeret stoffet og besvaret spørgsmålene på en måde, så det kan stå i landets aviser og forstås af alle. Og det er en udfordring, for samtidig kræver det også præcision, pointerer Børge Dahl. Domskrivningen er jo syntesen af det hele: Af forberedelsen, af lytningen til advokaterne og kollegerne, af det man selv har skrevet ned undervejs. Der er dage, hvor det svinger rigtig godt, men også dage, hvor det tager lidt længere tid. Højesteretspræsident Børge Dahl Domsarbejdet er et hjertebarn for Børge Dahl, og han har svært ved at skjule sin begejstring, når han fortæller om, hvordan dommerne efter voteringen sætter sig omkring arbejdsbordet og smøger ærmerne op for at nedfælde dommen: Allerede på det tidspunkt er der ofte forskellige udkast i spil, og alle har noget at bidrage med. Det er dér, man har mulighed for at kunne udrette noget rigtig godt. Det er jo syntesen af det hele: Af forberedelsen, af lytningen til advokaterne og kollegerne, af det man selv har skrevet ned undervejs. Der er dage, hvor det svinger rigtig godt, men også dage, hvor det tager lidt længere tid, siger Børge Dahl. Efter reformen Børge Dahl kom til Højesteret i 1996, og selvom landets øverste dømmende myndighed er en gammel og traditionsrig institution, er Højesteret anno 2010 ikke helt den samme som i En af de store forandringer er domstolsreformen, som gjorde sit indtog i 2007 og Reformen har været særdeles vigtig set med Højesterets øjne og helt nødvendig for, at Højesteret kan komme til at spille den rolle, som Højesteret skal. Nu, hvor for eksempel alle straffesager starter i byretterne, får vi under halvdelen af det antal straffesager, vi havde før reformen. Til gengæld er alle de sager, vi får, principielle, siger Børge Dahl. En anden forandring med konsekvenser for Højesteret rækker ud over kongerigets grænser, det er nemlig Danmarks deltagelse i det internationale samarbejde. Børge Dahl fremhæver som eksempel, at EU har indskrevet noget, der minder om menneskeretskonventionen, i sit traktatgrundlag, og at man har et internationalt domstolssystem, som skal kontrollere, at staterne retter sig efter det. Det giver nye opgaver til Højesteret: Det betyder, at retsgrundlaget bliver af en sådan karakter, at det ikke kun er grundloven, der sætter bindinger på Folketinget, og som domstolene skal kontrollere overholdes, men at det også er for eksempel menneskeretskonventionen og EU-traktatgrundlaget. Domstolene får på den måde en større bane at spille på. Fra CBS til Højesteret Når Børge Dahl omtaler Højesterets afgørelser som kerneprodukter og taler om produktudvikling, vidner det om, at Børge Dahl efter ni års ansættelse på Københavns Universitet har tilbragt størstedelen af sin karriere på CBS, Handelshøjskolen i København, hvor han i 15 år var institutleder og professor i erhvervsret, indtil han i 1996 blev højesteretsdommer. Faktisk er Børge Dahl den første højesteretspræsident i 150 år med en fortid på universitetet de tidligere præsidenter er typisk kommet fra andre domstole, Justitsministeriet eller anklagemyndigheden. Skiftet fra en hverdag fyldt med møder og omgivet af studerende til det mere tilbagetrukne, læsetunge job som højesteretsdommer var ikke noget, han havde planlagt. Tilbage i 1996 var jeg professor og institutleder og havde det rigtig godt med det. Jeg havde ikke tænkt mig, at jeg skulle lave noget som helst andet. Det kom der så en anledning til at overveje, og det førte til, at jeg søgte en opslået stilling som højesteretsdommer, fortæller Børge Dahl. Bred rekruttering ser Børge Dahl som en styrke for Højesteret: Det er en klar force, at højesteretsdommerne har meget forskellige erfaringsbaggrunde. Det gør, at muligheden for at få en sags indhold belyst fra alle sider bliver optimeret. Det er jo meget vigtigt, at der ikke efter en dom er én, der siger, hov, det skulle vi da have tænkt på vi er sidste instans. De tider, hvor alle højesteretsdommere var skolet i Justitsministeriet, er fortid. I dag kommer op mod halvdelen af højesteretsdommerne udefra, og bredden i højesteretsdommernes profiler sætter sig spor i arbejdsformen. Højesteret er bestemt ikke et sted, hvor man sidder med skyklapper på og lever sit eget liv. Her kommer vi med alle mulige forskellige baggrunde og erfaringer. Det gør jo, at der er en lige så åben stemning, som der er højt til loftet. Og der er rigtig højt til loftet! Det er fantastisk vigtigt, at man ikke lukker af for noget som helst for at få sagen bedst muligt belyst fra alle sider, understreger Børge Dahl. Det er en klar force, at højesteretsdommerne har meget forskellige erfaringsbaggrunde. Det gør, at muligheden for at få en sags indhold belyst fra alle sider bliver optimeret. Højesteretspræsident Børge Dahl En plads i historien Selvom Højesterets præsident typisk står højt på listen over landets mest magtfulde mænd, er det ikke noget, Børge Dahl går op i. Det er ikke derfor, jeg cykler på arbejde, og man skal i øvrigt

9 i front for højesteret RETTEN RUNDT # 3 9 Børge Dahl er den første præsident i 150 år, som ikke kommer med den gængse karrierebaggrund i domstolene, Justitsministeriet eller anklagemyndigheden. Foto: Søren Svendsen CV huske på, at det ikke er den enkelte dommer, men Højesteret som institution, der fælder dom, siger Børge Dahl. Han har ikke skuffen fuld af forkromede strategier for Højesterets udvikling i de kommende år, og han føler sig mere ydmyg end vigtig, når han passerer forbi gallerigangen i Sankt Jørgens Gård med portrætter af alle dommere og præsidenter i Højesterets 349-årige historie. Man kan kun gå forbi alle billederne af de tidligere dommere og præsidenter lidt ydmygt. Jeg går på arbejde hver dag med henblik på at yde mit bedste. Så håber jeg på, at det også rækker den dag, dommen skal fældes over mig, slutter Børge Dahl med et beskedent smil. Højesteretspræsident Børge Dahl Født i 1944 i Hadsund Uddannelse Student fra Rungsted Statsskole, 1963 Premierløjtnant af reserven, 1968 Cand.jur. fra Københavns Universitet, 1972 Kandidatstipendiat på Københavns Universitet, Beskæftigelse Lektor på Københavns Universitet, Professor i erhvervsret på CBS Handelshøjskolen, Højesteretsdommer siden 1996 Højesteretspræsident fra 1. september 2010

10 10 RETTEN RUNDT # 3 Udnævnelse af højesteretsdommere i Danmark og USA Nominering af Elena Kagan til højesteretsdommer. Foto: POLFOTO

11 Udnævnelse af højesteretsdommere i Danmark og USA RETTEN RUNDT # 3 11 Udnævnelse af højesteretsdommere i Danmark og USA Hvorfor trækker udnævnelser af amerikanske højesteretsdommere overskrifter også i danske medier, når de færreste danskere kan sætte navn på højesteretsdommere i Danmark? Professor, dr.jur. Michael Hansen Jensen, som netop er hjemkommet efter et forskningsophold ved Berkeley-universitetet i Californien, kommer her med et bud på en forklaring. Af professor, dr.jur., Michael Hansen Jensen, Aarhus Universitet I Danmark tiltrækker udnævnelse af en ny højesteretsdommer sig ikke den store opmærksomhed hverken fra politisk hold eller i offentligheden i øvrigt. Således giver besættelse af en højesteretsdommerstilling meget sjældent anledning til kommentarer fra politikere, ligesom heller ikke aviser, radio og TV gør meget ud af en sådan begivenhed. Der er nok mange, der først bliver opmærksom på, at en højesteretsdommerstilling har været opslået, når en avis bringer et kort portræt af den nyslåede højesteretsdommer, ligesom det formentlig er relativt få, der kan sætte ret mange navne på vore højesteretsdommere. I USA er situationen den modsatte. Udnævnelse af en ny højesteretsdommer i USA tiltrækker sig endog meget stor opmærksomhed fra politisk hold og i det hele taget. Således har en af tophistorierne i de amerikanske medier i foråret og henover sommeren været præsident Obama s nominering af juristen Elena Kagan til ny højesteretsdommer en nominering, der efter den amerikanske forfatning skal bekræftes i Senatet, før udnævnelsen kan finde sted. Politikere, kommentatorer og eksperter har nærmest stået i kø for at kritisere, støtte eller i øvrigt kommentere Obama s nominering af den 50-årige Kagan, der blandt andet har en baggrund som dekan ved Harvard Law School, ligesom hun under Obama har fungeret som Solicitor General, der er regeringens repræsentant i sager ved den amerikanske højesteret (Supreme Court). Der er endda blevet lavet meningsmålinger for at vurdere, i hvilket omfang nomineringen af Kagan har støtte i den amerikanske befolkning. Og videre bemærkes, at debatten om den 50-årige Kagan s højesteretsdommerkandidatur ikke blot har drejet sig om hendes faglige kvalifikationer og juridiske erfaring, men også om hendes politiske holdninger m.v. Hun er således blevet kritiseret ikke blot for at mangle erfaring som dommer, men også for at have henholdsvis for liberale og for lidt liberale (venstreorienterede) synspunkter. Hvem udpeger dommerne? Men hvad er egentlig forklaringen på den meget forskellige politiske/offentlige interesse i udnævnelser af nye højesteretsdommere i de to lande?

12 12 RETTEN RUNDT # 3 Udnævnelse af højesteretsdommere i Danmark og USA Umiddelbart kan det være nærliggende at søge forklaringen i forskelle i de to landes forfatningsretlige regler og praksis for udnævnelse af højesteretsdommere. Den amerikanske forfatnings regler om, at præsidentens nominering af ny højesteretsdommer skal godkendes i Senatet, lægger nærmest op til inddragelse af politiske hensyn i udnævnelsesforløbet. Det har da også været praksis, at den siddende præsident nominerer en kandidat, der politisk ligger på linje med præsidenten og at hans politiske modstandere forsøger at modarbejde udnævnelsen. Den danske grundlov overlader derimod udnævnelse af dommere helt til regeringen, om end den udøves under et efterfølgende politisk ansvar overfor Folketinget. Og i Danmark har der ikke været tradition for, at regeringen/justitsministeren inddrager politiske hensyn, når der udnævnes en ny dommer, idet praksis længe har været, at man uden videre har fulgt den indstilling, som man har modtaget fra domstolene. Og denne praksis, der primært har tjent til at sikre, at dommere udnævnes efter rent faglige/personlige kvalifikationer, blev i 1998 fulgt op af lovgivning, der bestemmer, at et uafhængigt dommerudnævnelsesråd (bestående af en højesteretsdommer, en landsdommer, en byretsdommer, en advokat og to repræsentanter for offentligheden) indstiller én person til en ledig stilling som dommer for så vidt angår en stilling som højesteretsdommer i form af en indstilling om, at den pågældende udpeges til at prøvevotere for Højesteret med henblik på udnævnelse. Det følger heraf, at justitsministeren ikke er berettiget til at udpege en anden ansøger, men er forpligtet til at følge rådets indstilling, medmindre han vælger at forkaste indstillingen, hvilket ifølge lovforarbejderne kun vil ske helt undtagelsesvis. Ministerens indflydelse på og ansvar over for Folketinget for dommerudnævnelse er således ganske beskeden. Forklaringen på den store forskel på politisk/offentlig interesse i udnævnelse af nye højesteretsdommere i Danmark henholdsvis USA kan dog ikke blive stående ved en henvisning til forskelle i de forfatningsretlige regler og hertil knyttet praksis, i hvilken forbindelse det bemærkes, at den danske grundlov ikke er til hinder for et større politisk engagement i udnævnelsesforløbet. Man skal ikke grave Både Højesteret og Supreme Court anser sig for kompetente til at vurdere, om den lovgivende magt overholder forfatningens bestemmelser, og i benægtende fald at tilsidesætte de pågældende love som forfatningsstridige. Men der er tydelige forskelle i, hvordan denne kompetence udøves. ret meget dybere, før det står klart, at en væsentlig del af forklaringen skal søges i, at Højesteret og Supreme Court bestemt ikke spiller samme politiske rolle i de to forfatningsretlige systemer. Aktivistisk prøvelse øger opmærksomheden Begge domstole anser sig for kompetente til at vurdere, om den lovgivende magt overholder forfatningens bestemmelser, og i benægtende fald at tilsidesætte de pågældende love som forfatningsstridige. Men der er tydelige forskelle i, hvordan denne kompetence (prøvelsesret) udøves. Den danske højesteret har traditionelt anlagt en mere forsigtig linje, således at en tilsidesættelse af lovgivningsmagtens fortolkning af grundloven kræver, at det er rimeligt klart, at lovgivningsmagtens fortolkning ikke er forenelig med grundloven. Der er kun ganske få eksempler på, at Højesteret har fundet, at en lov ikke lever op til grundlovens krav. Baggrunden for Højesterets forsigtige prøvelse af lovens forenelighed med grundloven skal navnlig søges i det synspunkt, at Højesteret i modsætning til Folketinget ikke har noget demokratisk mandat og ikke står til ansvar over for vælgerne, hvorfor Højesteret ikke bør sætte sin egen mening over Folketingets, hvor det ikke med rimelig sikkerhed kan siges, at lovgivningsmagtens opfattelse er i strid med grundloven. Den amerikanske højesteret har derimod været orienteret mod en noget mere aktivistisk og politisk præget prøvelse af loves forenelighed med forfatningen. Den amerikanske højesteret har således i en række tilfælde tilsidesat lovgivning, hvor det ikke på forhånd har været særlig klart, at den pågældende lov var i strid med grundloven. Et af de mest omtalte og omdiskuterede eksempler herpå er en afgørelse fra 1973, hvor et flertal i den amerikanske højesteret kom frem til, at en lovgivning, der kriminaliserede abort, var i strid med en af forfatningen udledt right to privacy, der indbefatter en ret for en gravid til at vælge at få foretaget abort Der kan næppe være tvivl om, at det ikke mindst er i denne forskel mellem de to domstoles politiske roller, at vi finder forklaringen på den betydelige forskel i politisk/offentlig interesse i udnævnelse af ny højesteretsdommer i USA og Danmark. Den store interesse i USA hænger utvivlsomt snævert sammen med den politisk prægede efterprøvelse af loves forenelighed med forfatningen, som undertiden udøves af den amerikanske højesteret. Denne prøvelse gør Det er formentlig relativt få, der kan sætte ret mange navne på vore højesteretsdommere. det nærliggende naturligt for den siddende demokratiske eller republikanske præsident og hans partifæller i Kongressen at forsøge at få udnævnt en højesteretsdommer, som man ligger ideologisk og politisk på linje med, for derved at søge at modvirke, at Supreme Court indtager politisk prægede standpunkter, der umuliggør eller besværliggør gennemførelse af lovgivning, som man finder

13 Udnævnelse af højesteretsdommere i Danmark og USA RETTEN RUNDT # 3 13 Den amerikanske Højesteret, Supreme Court. Foto: istock Højesteret. Foto: Mirakelpfoto politisk nødvendig eller som favoriserer modstående politiske interesser. Og omvendt er det klart, at den mere forsigtige linje i den danske højesteret ikke giver anledning til, at danske politikere m.v. på samme måde som i USA interesserer sig for og engagerer sig i udnævnelse af en ny højesteretsdommer. Tværtimod kan politikerne have en generel interesse i at undgå politisk indblanding i udnævnelse af højesteretsdommere for derved at understrege, at politiske vurderinger foretages af politikere og ikke af dommere, som fungerer uafhængigt af det politiske system. Man kan lidt forenklet sige, at forklaringen på forskellene i politisk interesse i højesteretsdommerudnævnelse i de to lande er udslag af, at jo mere det opleves, at den øverste domstol indtager synspunkter, som opleves som værende af politisk karakter, jo mere vil politikere og offentligheden interessere sig for, hvilke politiske holdninger en højesteretsdommer har i hvilken forbindelse det i øvrigt må fremhæves, at en nærmere sondring mellem jura og politik altid vil kunne give anledning til diskussion. Øget politisk engagement? Den markante politiske interesse i udnævnelse af højesteretsdommere i USA kan afslutningsvis give anledning til kort at overveje et øget politisk engagement i udnævnelse af højesteretsdommere også i Danmark. Jo mere det opleves, at den øverste domstol indtager synspunkter, som opleves som værende af politisk karakter, jo mere vil politikere og offentligheden interessere sig for, hvilke politiske holdninger en højesteretsdommer har. Der kan imidlertid anføres ganske gode grunde for at fastholde den hidtidige dommerudnævnelsesordning. For det første tjener ordningen til effektivt at sikre, at dommere udnævnes efter faglige/personlige kvalifikationer og uafhængigt af politiske sym- og antipatier. Endvidere understøtter ordningen domstolenes grundlovsbestemte uafhængighed af det politiske system, som er af helt central betydning for domstolenes adgang til at yde borgenes beskyttelse mod magtmisbrug. Hertil kommer, at Højesterets mere forsigtige prøvelse af loves grundlovsmæssighed næppe heller vil aktualisere en politisk interesse i at gennemføre en opprioritering af det politiske systems indflydelse på dommerudnævnelser vel snarere tværtimod. Det er i de senere år blandt andet inspireret af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol blevet anført, at Højesteret bør fortage en mere offensiv eller aktivistisk prøvelse af loves forenelighed med grundloven end hidtil. Der er ikke meget, der tyder herpå, men skulle Højesteret slå ind på en linje, som mere generelt opfattes som mere politisk præget, vil dette formentlig øge den politiske interesse i, hvem der udnævnes til Højesteretsdommere en interesse, som dog næppe vil føre til amerikanske tilstande, men nok snarere vil aktualisere en diskussion om justeringer af den nuværende ordning med henblik på at understrege det demokratiske politiske systems indflydelse på og ansvar for dommerudnævnelser.

14 14 RETTEN RUNDT # 3 Kunsten på rette plads Freddie A. Lerche har leveret værker til otte retssale og venteområdet i Retten i Viborg. Foto: Anders Sune Berg Kunsten på rette plads

15 Kunsten på rette plads RETTEN RUNDT # 3 15 Troels Wörsel er en af de danske og internationale kunstnere, der pryder væggene i Retten i Helsingør. Foto: Jasper Carlberg Flotte, nye retsbygninger, men med bare vægge. Byretterne i Viborg og Helsingør har fået spændende moderne kunst på væggene uden selv at skulle til lommerne. Den tidligere embedschef, som er meget kunstinteresseret, udformede en ansøgning på vores vegne, og udvalget for den pulje, vi søgte, var ovre og se vores nye bygninger. De synes, at samspillet mellem de nye og gamle bygninger var meget spændende. Af studentermedhjælper Mads Vibe Jacobsen, Domstolsstyrelsen Der har længe været en tradition for at hænge kunst på væggene i Danmarks retsbygninger, men ingen retter har råd til at spendere store summer på flotte kunstværker. Heller ikke byretterne i Viborg og Helsingør. De er i stedet gået nye veje i jagten på vægudsmykning. Støttet af Statens Kunstfond har billedkunstneren Freddie Lerche netop skabt en række værker specifikt til Retten i Viborg, mens Retten i Helsingør har indgået en samarbejdsaftale med Louisiana, der vil udsmykke flere af rettens lokaler med værker af flere danske, moderne kunstnere. Tre år undervejs Arbejdet for at få ny kunst på væggene i Viborg startede allerede i 2007 med en ansøgning til Statens Kunstfond. Retspræsident i Viborg, Helle Bertung, forklarer, hvordan støtten kom i hus: Louisiana er glade for, at deres kunst kan komme ud i stedet for at ligge på deres depoter. På den måde er de lige så glade for aftalen, som vi er. Birgitte Holmberg Pedersen, præsident i Retten i Helsingør Ansøgningen bar frugt, og Retten i Viborg fik bevilliget 1,2 millioner kroner i støtte af Statens Kunstfond til udsmykning af rettens offentligt tilgængelige arealer, hvilket vil sige retssale og venteområder. Da værkerne er skabt specifikt til rettens lokaler, har kunstneren Freddie Lerche haft behov for en længere periode til at arbejde i. Lidt af den samme tålmodighed måtte Retten i Helsingør udvise, fortæller retspræsident Birgitte Holmberg Pedersen. I 2009 indgik retten samarbejdet med Louisiana, men på grund af

16 16 RETTEN RUNDT # 3 Kunsten på rette plads Det er min fornemmelse, at de, der kommer i lokalerne til daglig både vores medarbejdere, men også for eksempel anklagerne synes, at værkerne giver en rigtig behagelig oplevelse. Helle Bertung, præsident i Retten i Viborg travlhed ved museet er rettens vægge først nu blevet udsmykket med værker fra Louisianas samling. Men museet var meget interesseret i et samarbejde med Retten i Helsingør: Louisiana er glade for, at deres kunst kan komme ud i stedet for at ligge på deres depoter. På den måde er de lige så glade for aftalen, som vi er. Det er en livslang aftale, vi har indgået, under det forbehold at værkerne kan blive inddraget, hvis Louisiana skal bruge dem i en udstilling. Så vil de til gengæld hænge nogle andre op, fortæller Birgitte Holmberg Pedersen. Retten har selv skullet betale for transport af malerierne fra Louisiana til retten. Derudover har de også måttet betale for at beklæde deres ovenlysvinduer med et gennemsigtigt UV-filter, men som Birgitte Holmberg Pedersen pointerer, er pengene godt givet ud, da de ellers ikke ville kunne få meget kunst for det samme beløb. Krav til kunsten Både i Helsingør og Viborg havde de forinden gjort sig nogle tanker om hvilke værker, de kunne acceptere. Som Helle Bertung forklarer, er det vigtigt, at udsmykningen ikke støder brugerne, ligesom kunsten ikke må tage opmærksomheden fra lokalernes egentlig formål. Ved Retten i Helsingør var det desuden et krav, at motiverne var non-figurative, forklarer Birgitte Holmberg Pedersen. Derudover måtte værkerne naturligvis ikke indeholde religiøse symboler. Birgitte Holmberg Pedersen uddyber: Louisiana fandt et udvalg af malerier frem fra deres depoter, som vi kunne vælge imellem. Vi har haft et kunstudvalg siddende, der blandt andet var med til at vælge blandt de forslag, Louisiana kom med. Der har ikke været noget, vi har haft lyst til at sige nej tak til, da Louisiana har været meget kyndige til at udvælge værkerne. Skal det nu være kunst? Reaktionerne på kunstværkerne har været udpræget positive, selvom ikke alle er enige om, hvad kunst er. Det måtte Freddie Lerche konstatere under et af sine besøg i Viborg. Skal det nu være kunst?, havde to damer spurgt hinanden, da de så hans værker. Hvorvidt der er tale om kunst eller ej, må være op til den enkelte at vurdere. Men Helle Bertung har i hvert fald kun modtaget positive reaktioner på de nye omgivelser: Jeg tror, at de fleste synes, at helhedsindtrykket er flot. Det er min fornemmelse, at de, der kommer i lokalerne til daglig både vores medarbejdere, men også for eksempel anklagerne synes, at værkerne giver en rigtig behagelig oplevelse, fortæller Helle Bertung. Glæden ved at se på kunst er den samme, uanset om du er tiltalt eller dommer, fremhæver Birgitte Holmberg Pedersen afslutningsvist. På den måde skaber kunsten det optimale miljø for alle, der møder i retten.

17 Kunsten på rette plads RETTEN RUNDT # 3 17 Retten i Viborg. Værker af Freddie A. Lerche. Foto: Anders Sune Berg Retten i Helsingør. Foto. Jasper Carlberg

18 18 RETTEN RUNDT # 3 et spørgsmål om tillid Et spørgsmål om tillid Gennemsigtighed og mediernes omtale er centralt for offentlighedens tillid til retsvæsenet. Det konkluderede en svensk undersøgelse i I dag kan undersøgelsen være relevant, når Danmarks Domstoles kommunikation i den kommende tid skal på dagsordenen. Af Tommy Brandi Krog, freelancejournalist Halvandet år efter en ordning med pressekontaktdommere blev etableret i Danmarks Domstole, er det i efteråret 2010 blevet tid til at undersøge, hvorvidt der er behov for yderligere initiativer for at styrke kommunikationen mellem offentligheden og domstolene. Der kan i den forbindelse være inspiration at hente fra en omfattende svensk udredning fra Formålet med den svenske udredning var at undersøge svenskernes tillid til restvæsenet og kortlægge, hvordan kommunikationen mellem domstole og befolkning fungerer. Herudfra skulle arbejdsgruppen komme med anbefalinger til, hvordan kommunikationen kan forbedres med det overordnede mål at styrke befolkningens tillid. Arbejdsgruppen, der blev ledet af landsretsdommer Sigurd Heuman og trak på blandt andet medie- og tillidsforskere, opstiller en række forhold med betydning for befolkningens generelle tillid til domstolene. Det handler blandt andet om gennemsigtighed i domstolenes beslutningsproces og om formuleringen af domme og afgørelser. Også mediernes omtale af domstolenes arbejde, adgangen til domstolene og deres personale for vidner og parter samt offentlighedens generelle viden om, hvad der foregår i retten, er vigtige faktorer. Endelig nævner den mere end 300 sider lange betænkning domstolenes sagsbehandlingstid og dommernes optræden

19 et spørgsmål om tillid RETTEN RUNDT # 3 19 Foto: Sveriges Domstolar som vigtige elementer for offentlighedens tillid til retsvæsenet: Borgernes tillid til det juridiske system generelt, og retten i særdeleshed, er kernen i en demokratisk stat styret af love og måske den vigtigste årsag til at mennesker også retter sig efter domme og afgørelser, konkluderer rapporten. Positiv attitude er vigtig Den svenske udredning gør en del ud af at beskrive modtagelsen og behandlingen af de borgere, som kommer i kontakt med retsvæsenet:...mens professionelle standarder, lidt forenklet sagt, kan siges at afhænge af personalets viden og kompetencer, bestemmes borgernes opfattelse af Fakta om den svenske udredning Den svenske udredning Ökat förtroende för domstolarna blev gennemført i og bestod af to hoveddele. Dels en kortlægning af domstolenes kommunikation i såvel Sverige som internationalt og betydningen af tillid generelt. Og dels en spørgeskemaundersøgelse rettet mod personer fra befolkningen generelt og mod 500 vidner, tiltalte og andre med konkret erfaring fra domstolene. Godt personer svarede på undersøgelsen, der blev gennemført i foråret Den svenske udredning kan læses i sin fulde længde på

20 20 RETTEN RUNDT # 3 et spørgsmål om tillid personalets attitude, værdier og tilgang, skriver arbejdsgruppen. Den anser det således for nødvendigt med en holdningsændring hos domstolenes personale. Og netop fordi der er tale om at forandre grundlæggende attituder, har Domstolsverket den svenske pendant til Domstolsstyrelsen valgt at lægge en stor del af det videre arbejde ud til domstolene lokalt: Du ændrer ikke på en kultur eller en attitude ved at udsende en central instruks om, hvordan tingene skal gøres. Kultur ændres ved, at du selv tager hånd om problemerne og finder løsninger, som passer til de lokale forhold, siger organisationsudvikler i Domstolsverket Fredrik Bohlin, der var sekretær på udredningen og nu også koordinerer arbejdet med at føre dens anbefalinger ud i livet. Generel høj tillid til domstolene Som led i udredningen blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt såvel vidner, advokater og tiltalte som den almene befolkning. Formålet var at sætte tal på offentlighedens syn på, og tillid til, domstolene. Undersøgelsen viser en generel stor tillid til det svenske retsvæsen. Således svarer 6 ud af 10 respondenter, at de har ganske eller meget stor tillid til domstolene generelt det gælder særligt personer med høj uddannelse og indbyggere i og omkring de større byer. En tredjedel af den svenske befolkning har dog kun en vis eller endog meget lille tiltro til muligheden for en retfærdig dom - og flere end hver tredje tror ikke, domstolene behandler folk lige, hvad angår eksempelvis køn, seksuel orientering eller tidligere straffe, konkluderer undersøgelsen. Til gengæld viser en supplerende kundskabstest med otte spørgsmål om deltagernes generelle viden om domstolene og deres arbejde, at jo større viden des større er også tilliden til domstolssystemet. Mindst tillid har offentligheden til mediernes dækning. Således har næsten halvdelen, 49 procent, ganske eller endog meget lille tillid til mediernes rapportering fra retssager og domstolenes arbejde. Bedre modtagelse og klar tale På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen, udforskningen af begrebet tillid og domstolenes nuværende praksis opstillede arbejdsgruppen en række konkrete anbefalinger til, hvordan tilliden til de svenske domstole kan øges. Borgernes tillid til det juridiske system generelt, og retten i særdeleshed, er kernen i en demokratisk stat styret af love og måske den vigtigste årsag til at mennesker også retter sig efter domme og afgørelser. Citat fra den svenske udredning, Ökat förtroende för domstolarna Der bør blandt andet indføres retningslinjer for, hvad parter og vidner kan forvente af domstolene, ligesom gruppen foreslår regler for den grafiske opstilling af domme og afgørelser suppleret med an 60% 38% 49% af deltagerne har ganske eller meget stor tillid til de svenske domstole tror ikke, domstolene behandler folk lige, hvad angår eksempelvis køn, seksuel orientering eller tidligere straffe af deltagerne har ganske eller meget lille til mediernes rapportering fra retssager og skriverier om domstolenes arbejde.

21 et spørgsmål om tillid RETTEN RUNDT # 3 21 befalinger til, hvordan de bør formuleres samt regelmæssig kontrol af dommenes sproglige kvalitet. En anden central anbefaling handler om at opprioritere kontakten med medierne herunder medietræning og indførelse af mediedommere, hvilket siden april 2009 har kørt på forsøgsbasis i det danske retsvæsen. Dommerne skal også i højere grad stille op til pressemøder og være parate til at gå i rette med fejl i medierne, foreslår udredningen. Og det er allerede begyndt at ske, selvom der endnu ikke findes nogen strategi, forklarer Fredrik Bohlin: I tiden efter udredningen har vi kunnet observere, hvordan flere domstole En kundskabstest med otte spørgsmål om deltagernes generelle viden om domstolene og deres arbejde viser, at jo større viden des større er også tilliden til domstolssystemet. af egen drift har valgt at indkalde til pressemøder eller udsende pressemeddelelser. Og vi kan se, at domstolene bliver inspireret af hinanden. Det viser, at alene det at tage diskussionen op, kan få systemet til at ændre sig. Det danske arbejde med kommunikation Kommunikation er et centralt indsatsområde for Domstolsstyrelsen i 2010 og I løbet af efteråret 2010 vil der derfor blive indsamlet erfaringer omkring kommunikationen mellem domstole, medier og befolkningen. Målet er dels at kortlægge den eksisterende kommunikation omkring domstolenes arbejde og afgørelser, dels at undersøge om der er behov for at foretage nye initiativer, som kan styrke samarbejdet med pressen. Siden april 2009 har halvdelen af retterne haft en særlig pressekontaktdommerordning, som blandt andet har haft til opgave at forklare indholdet af regler, give oplysninger om retspraksis og udtale sig om afgørelser. Nye strategier skal øge tilliden Siden betænkningen blev afleveret i november 2008, har den været i høring, og i december 2009 gav den svenske regering Domstolsverket til opgave at udarbejde tre strategier for domstolenes fremtidige arbejde. Den ene strategi skal komme med forslag til, hvordan domstolene konkret kan øge kvaliteten af det daglige arbejde herunder særligt modtagelsen af parter og andre som kommer i kontakt med domstolene. Domstolsverket skal også lægge en plan for, hvordan de svenske domstole kan forbedre udformningen af domme og afgørelser. Og endelig skal der arbejdes med en egentlig strategi for en aktiv og ensartet kontakt med medierne. De nye strategier skal være færdige ved udgangen af For at tilskynde de lokale domstole til aktivt at arbejde med udfordringerne har det været på tale at lade en del af de årlige bevillinger afhænge af den enkelte domstols arbejde med at højne kvaliteten i sit arbejde. Dette blev dog droppet igen, fordi det økonomiske fordelingssystem i forvejen er komplekst, fortæller Fredrik Bohlin: I stedet overvejer vi nu en gang om året at lade domstolene præsentere, hvordan de hver især konkret har arbejdet videre for at nå udredningens anbefalinger, siger han, men understreger, at en endelig beslutning først vil blive truffet sidst på året. Læs mere om arbejdet på det svenske Justitsdepartementets hjemmeside: I tiden efter udredningen har vi kunnet observere, hvordan flere domstole af egen drift har valgt at indkalde til pressemøder eller udsende pressemeddelelser. Og vi kan se, at domstolene bliver inspireret af hinanden. Fredrik Bohlin, tidl. sekretær for arbejdsgruppen bag tillidsudredningen Foto: Jasper Carlberg

22 22 RETTEN RUNDT # 3 Behov for specialister og blæksprutter Behov for specialister og blæksprutter Med domstolsreformen og udbredelsen af de nye fællessekretariater er kontormedarbejderens rolle ved at ændre sig. Ved Retten i Nykøbing Falster er der behov for både specialister og generalister, forklarer administrationschef Janne Lund Frederiksen. Af studentermedhjælper Mads Vibe Jacobsen, Domstolsstyrelsen Spørger du afdelingsleder Anne Marie Olsen, hvad hun sætter størst pris på i sit arbejde ved skifteretten i Nykøbing Falster, kommer svaret prompte: At hjælpe andre mennesker og have en indholdsrig arbejdsdag. Bevæger du dig fra skifteretten til fællessekretariatet og spørger kontorfuldmægtig Anni Tvede Larsen, får du næsten det samme svar. Alligevel er der stor forskel på, hvad de to kolleger beskæftiger sig med, og hvordan deres arbejdsdag er sammensat. Med oprettelsen af et fællessekretariat får mange retter i større udstrækning behov for generalister, der trives med en foranderlig hverdag og skiftende arbejdsopgaver. Samtidig er der som resultat af domstolsreformen også blevet bedre mulighed for fordybelse i de enkelte lovområder for kontorpersonalet ved retterne. Medarbejdere ved for eksempel skifteretterne får i højere grad plads til at beskæftige sig udelukkende med skiftesager. Det kan skabe højere effektivitet ved retterne, ligeså vel som det for nogle medarbejdere er deres foretrukne arbejdsmåde. For Retten i Nykøbing Falster

23 Behov for specialister og blæksprutter RETTEN RUNDT # 3 23 Øverste billede: Administrationschef Janne Lund Frederiksen, Retten i Nykøbing Falster. Nederste billede: Specialist Anne Marie Olsen har beskæftiget sig med skiftesager i mere end 30 år. Foto: Jasper Carlberg

24 24 RETTEN RUNDT # 3 Behov for specialister og blæksprutter Kontorfuldmægtig Anni Tvede Larsen sætter stor pris på variationen i sine arbejdsopgaver. Foto: Jasper Calberg handler det om at finde den rette balance i afdelingerne mellem de forskellige typer medarbejdere. På den måde imødekommer de bedst medarbejdernes ønsker og skaber den bedste service for brugere, forklarer administrationschef Janne Lund Frederiksen. Netop hvordan arbejdet som kontorpersonale skal tilrettelægges i fremtidens domstole, optager i øjeblikket Visionsudvalget for Kontorpersonale under Danmarks Domstole. Vil der i fremtiden være behov for specialister eller generalister ved domstolene? Og hvordan kan vores kompetenceudvikling tilrettelægges, så den imødekommer den udvikling? Det er nogle af de emner, som udvalget diskuterer, og de forventer at afgive deres rapport om dette og andre emner ved udgangen af Jeg tror, den største forskel er i selve sagsbehandlingen. Specialisterne brænder for et bestemt område, mens generalisterne har lyst til at arbejde mere bredt på et knapt så dybt niveau. Janne Lund Frederiksen, administrationschef, Retten i Nykøbing Falster. Behov for specialviden Anne Marie Olsen er med sine mere end tredive års erfaring fra skifteretten, hvad man kan betegne som en specialist. Allerede før domstolsreformen i 2007 beskæftigede hun sig med skifteret. Dengang skulle hun også kunne dække andre lovområder, men hun fik lov til hovedsageligt at beskæftige sig med skiftesagerne. Jeg synes, det rart at beskæftige mig med et område, hvor jeg har stor indsigt. Jeg ved, hvad det drejer sig om og kan vejlede folk. De brugere, jeg beskæftiger mig med her i skifteretten, har jo typisk mistet nogen. De har brug for vejledning. Blandt andet derfor er det et stofområde, der kræver, at jeg sætter mig dybt ind i materialet, beretter Anne Marie Olsen. I skifteretten i Nykøbing Falster er sagsbehandlingen organiseret sådan, at hver medarbejder har sine egne sager, som han eller hun følger fra ende til anden. Det betyder, at afdelingens medarbejdere ud over selve lovområdet også arbejder meget specifikt med de enkelte sager: Her hos os har vi vores egne sager, fra boet kommer ind, til sagen kan sluttes. Det gør, at brugerne kommer til at tale med den samme person hver gang, de ringer hertil. Det giver en stor tilfredshed både hos brugere og blandt medarbejdere.

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg]

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

Nedsættelse af et visionsudvalg for domstolsjurister

Nedsættelse af et visionsudvalg for domstolsjurister Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. MAT 27. juni 2006 Nedsættelse

Læs mere

UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011

UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 Dok.: KNO40167 UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 1. Deres Majestæt, Deres Kongelige Højheder, mine damer og herrer.

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg

ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011.

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011. Handlingsplan for Vestre Landsret. Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten vil iværksætte og/eller følge op på i. Den internt ansvarlige for den enkelte

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

Domstolsstyrelsen HR-centret Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1 3 1264 København K. Danmarks Domstoles LIGESTILLINGSRAPPORT 2007

Domstolsstyrelsen HR-centret Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1 3 1264 København K. Danmarks Domstoles LIGESTILLINGSRAPPORT 2007 Domstolsstyrelsen HR-centret Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1 3 1264 København K Danmarks Domstoles LIGESTILLINGSRAPPORT 2007 Kapitel 1: Indledning 1.1. Baggrund for udarbejdelse af

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Retsmægling Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget har med en lovændring fra februar 2008 vedtaget en landsdækkende ordning om retsmægling ved domstolene. Der er næppe tvivl om,

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 25. august 2015 Kontor:

Læs mere

2 0 A D V O K A T E N 0 6 / 2 0 1 4

2 0 A D V O K A T E N 0 6 / 2 0 1 4 2 0 A D V O K A T E N 0 6 / 2 0 1 4 P O R T R Æ T EN UHØJTIDELIG PRÆSIDENT Helt uhøjtidelig. Sådan har kolleger beskrevet Højesterets præsident, Poul Søgaard. Den tidligere advokat satte sig for bordenden

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Der skete i perioden

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Esbjerg udøver

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 Indledning Retten i Roskilde er fortsat placeret i fire bygninger

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 Sag 192/2016 A kærer bortvisningen af ham fra et retsmøde i sagen: Anklagemyndigheden mod T Kæren angår bortvisningen af A fra et retsmøde i en straffesag

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsudvalget 2012-13 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140 Offentligt (01) DET TALTE ORD GÆLDER Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål Q vedr. Irak-retssagerne (operation Green Desert), forældelse

Læs mere

Svar: Jamen, jeg vil da indlede med at takke Finansudvalget for anledningen til at følge op på samrådet fra april.

Svar: Jamen, jeg vil da indlede med at takke Finansudvalget for anledningen til at følge op på samrådet fra april. Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del Svar på 17 Spørgsmål 11 Offentligt T A L E september 2010 Samråd i FiU den 14. september 2010 kl. 10 om ferie-/efterløn 2010-0003606 Samrådsspørgsmål B til 17: Ministeren

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup

Læs mere

1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011

1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011 1 Strategi for Danmarks Domstole 2011 Danmarks Domstole har til opgave at udøve dømmende myndighed og løse hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. Domstolsstyrelsen

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Spørgsmål nr. 1130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2 s hjemmeside den 30. maj

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. april 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1240 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1240 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1240 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 22. oktober 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

til brug for besvarelsen torsdag den 5. februar 2015 af samrådsspørgsmål P fra Folketingets Retsudvalg

til brug for besvarelsen torsdag den 5. februar 2015 af samrådsspørgsmål P fra Folketingets Retsudvalg Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 422 Offentligt Administrationsafdelingen Dato: 03. februar 2015 Dok.: 1481057 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen torsdag den 5. februar

Læs mere

[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner.

[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt Dato: 7. november 2016 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0378 Dok.:

Læs mere

VELKOMMEN TIL RETTEN I HOLBÆK. Indhold:

VELKOMMEN TIL RETTEN I HOLBÆK. Indhold: Vi har lavet denne folder for at give vores brugere et bedre indblik i, hvad vi laver, hvem vi er, og hvordan vores nye retsbygning er indrettet. Folderen indeholder desuden også en del praktiske informationer,

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Danmarks Skatteadvokater 15. maj 2014 Domstolsprøvelse i skattesager sagsstatistik, retssikkerhed og retsanvendelse

Danmarks Skatteadvokater 15. maj 2014 Domstolsprøvelse i skattesager sagsstatistik, retssikkerhed og retsanvendelse Danmarks Skatteadvokater 15. maj 2014 Domstolsprøvelse i skattesager sagsstatistik, retssikkerhed og retsanvendelse Lida Hulgaard LH@hulgaardadvokater.dk Tlf. 38 40 42 08 1 TfS 2014.132 Lida Hulgaard:

Læs mere

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1105 Offentligt

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1105 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1105 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 16. juli 2014 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Tips til at lave en ansøgning

Tips til at lave en ansøgning Tips til at lave en ansøgning Det er ikke nemt at skrive en god ansøgning. Det kræver forberedelse og tålmodighed, hvis du skal opnå et godt resultat. Virksomheden kender dig som udgangspunkt ikke og du

Læs mere

Klart språk i Norden. Det laaange seje træk. Louise Seest, Domstolsstyrelsen. Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s

Klart språk i Norden. Det laaange seje træk. Louise Seest, Domstolsstyrelsen. Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s Klart språk i Norden Titel: Forfatter: Det laaange seje træk Louise Seest, Domstolsstyrelsen Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s. 53-58 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive

Læs mere

UDKAST TIL TALE. til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AM fra Folketingets Retsudvalg den 26. juni 2013

UDKAST TIL TALE. til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AM fra Folketingets Retsudvalg den 26. juni 2013 Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 582 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. juni 2013 Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Jean Elisabeth Hørdum Sagsnr.: 2013-0035-0178

Læs mere

Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld

Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Hver fjerde af os siger Nej tak til velgørenhed. Danskerne vil egentlig gerne hjælpe, men er blevet så trætte af NGO ernes aggressive

Læs mere

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier KMD Analyse Maj 2014 VEJEN TIL EU GÅR VIA TV KLASSISKE MEDIER SLÅR DE NYE SOCIALE MEDIER MED FLERE LÆNGDER VALGPLAKATER:

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup er kommet

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

STATSMINISTERIET Dato:

STATSMINISTERIET Dato: Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 169 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 5 af 19. maj 2005 stillet af Det Politisk-Økonomiske

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 364 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 364 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 364 Offentligt Karen Hækkerup / Freja Sine Thorsboe 2 Spørgsmål nr. 364 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes oplyse, om

Læs mere

Nævnet under overfladen

Nævnet under overfladen Nævnet under overfladen Procesbevillingsnævnet er ikke retsskabende og har derfor en naturlig rolle i baggrunden, mener nævnets nye formand. Men bag scenen er nævnets position i dag alt andet end usynlig.

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013 Sag 105/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Bjørn Elmquist, beskikket) T har indbragt Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitets

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BRUGERUNDERSØGELSE AF RETTEN I HILLERØD

OPFØLGNING PÅ BRUGERUNDERSØGELSE AF RETTEN I HILLERØD OPFØLGNING PÅ BRUGERUNDERSØGELSE AF RETTEN I HILLERØD 4. marts 2014 I perioden 21. maj til 14. juni 2013 gennemførte Danmarks Domstole en undersøgelse blandt retternes brugere af tilfredsheden med domstolene.

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Sagsnr.: 2014-0035-0250 Dok.: 1339443 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål B

Læs mere

Notat. I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse.

Notat. I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse. 19. februar 2003 Notat I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse. Dommeres bibeskæftigelse foregår i overensstemmelse med den lovregulering, der trådte i kraft den 1. juli 1999. Retspræsidenterne

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel. 8 initiativer til at få straffesager hurtigere igennem retssystemet

Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel. 8 initiativer til at få straffesager hurtigere igennem retssystemet Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel 8 initiativer til at få straffesager hurtigere igennem retssystemet 14. januar 2018 Indhold Forord 2 Straffesagskæden 3 erne 4 Sigtede må ikke vælge en forsvarer,

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

"Henvisning til landsret"

Henvisning til landsret Danmarks Skatteadvokater Grundloven 61. Den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov. Særdomstole med dømmende myndighed kan ikke nedsættes. 62. Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen.

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2016 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015 Retten i Hjørring

ÅRSBERETNING 2015 Retten i Hjørring ÅRSBERETNING 2015 Retten i Hjørring - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2016 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Hjørring dækker et geografisk områder, der

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

I reform til fremtiden

I reform til fremtiden I reform til fremtiden 63 Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 29. juni 2006 1. Lokalisering af de kommende byretter 2. Bemærkninger i forbindelse med ønskerunden 3. Dommernes ønskerunde og lederstillinger

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Produktivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 13 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

Forord. Vidners bidrag i retssager er en af grundstenene i vores retssystem. Derfor skal det være trygt for borgerne at vidne.

Forord. Vidners bidrag i retssager er en af grundstenene i vores retssystem. Derfor skal det være trygt for borgerne at vidne. Forord Vidners bidrag i retssager er en af grundstenene i vores retssystem. Derfor skal det være trygt for borgerne at vidne. Særligt når det vedrører sager af grovere karakter bandekriminalitet og drab

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 Sag 90/2016 L (advokat Karoly Laszlo Nemeth, beskikket) mod Anders Aage Schau Danneskiold Lassen (advokat Lotte Eskesen) I tidligere instanser er

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. april 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. april 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. april 2012 Sag 13/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Martin Simonsen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 27. april

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg

ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Tre familiemedlemmer søgte Justitsministeriet om arven efter en tante. Ansøgningen blev indsendt af en advokat. Arven stod til at tilfalde

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 185 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir Anledning Besvarelse af REU Alm. del samrådsspørgsmål R om politiskolen

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Bilag 1. Magnús Thoroddsen: Yrkescirkulation blandt jurister

Bilag 1. Magnús Thoroddsen: Yrkescirkulation blandt jurister Bilag 1 Magnús Thoroddsen: Yrkescirkulation blandt jurister 26 YRKESCIRKULATION BLANDT JURISTER Af byretsdommer MAGNÚS THORODDSEN, Reykjavik I. Når man tager i betragtning at dette forhandlingsemne kun

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Pensioner deles kun ved skilsmisse, hvis man opretter en ægtepagt og det gør stadig færre, viser nye tal. Du kan derfor risikere at miste din pension,

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Oprettelse af et procesbevillingsnævn m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup

Læs mere

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007 FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen juni 2007 1 FOA Analysesektionen 17. juni 2007 FOAs samlede undersøgelser og breve om kvalitetsreformen Indledning om baggrunden for undersøgelserne op til

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark D. 07/07-2008 Rasmus Schjermer Nørholm kollegiet Afd. A1 2. lønnede praktik Ikast Seminariet Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark Praktikvejleder Ikast Seminariet Karsten Johansen ! "# $ %&

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Figur 1: Fordeling af tab på ejerboliger (i perioden 2009-2013) Milliardtab i land- og yderkommuner 35% 43% 23%

Figur 1: Fordeling af tab på ejerboliger (i perioden 2009-2013) Milliardtab i land- og yderkommuner 35% 43% 23% NR. 10 DECEMBER 2014 Milliardtab i land- og yderkommuner Selv om land- og yderkommuner står for 32 pct. af udlånsporteføljen, stammer hele 43 pct. af sektorens tab fra disse kommuner. Realkreditinstitutternes

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. juni 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. juni 2012 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. juni 2012 Sag 12/2011 (2. afdeling) HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Retten i X-købing (kammeradvokaten ved advokat Niels Banke) I tidligere

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 70 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 70 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 70 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 18. november 2014 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Handlingsplan for Retten i Holbæk 2010. Endelig verison

Handlingsplan for Retten i Holbæk 2010. Endelig verison Handlingsplan for Retten i Holbæk 2010 Endelig verison 1 Udgangspunktet for Retten i Holbæk er Danmarks Domstoles generelle opgaver, visioner og værdier, der er sålydende: Opgaver Danmarks Domstole udøver

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 8. december 2016 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,

Læs mere

God behandling i det offentlige

God behandling i det offentlige Indledning Større kvalitet i den offentlige forvaltning God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik i stat og kommune I disse år er de offentlige ydelser og den offentlige sagsbehandling

Læs mere