En tvedelingen af verden

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En tvedelingen af verden"

Transkript

1 Jan Philipp Reemtsma Skal man respektere religiøsitet? Om trosspørgsmål og et sekulært samfunds stolthed "Der hvor mennesket ikke lader sig relativere eller indskrænke, går det altid galt af livet: først Herodes som lader Bethlehems børn dræbe, så blandt andre Hitler og Stalin som lod millioner af mennesker tilintetgøre, og i dag, i vor tid, dræbes der millioner af ufødte børn." Sådan sagde kardinalen i Köln, Joachim Meisner, i en prædiken. Ytringen vakte opsigt. Formanden for Jødernes Centralråd i Tyskland, Paul Spiegel, talte om en fornærmelse af millioner af holocaustofre, og af kvinder som måtte træffe en afgørelse i en nødssituation. Kardinalen sagde i den anledning at han var blevet misforstået, og udelod Hitlers navn da hans prædiken gik i trykken. For den troende katolik begynder menneskelivet med undfangelsen. Hvad det forkastelige i handlingen angår, er der for ham ingen forskel mellem drabet på et foster, et barn eller en voksen. Hvor der foretages hundreder, tusinder, millioner af aborter, begås der ifølge denne opfattelse massemord, og der er ingen som helst grund til ikke at sammenligne dette massemord med et andet massemord i historien, heller ikke med holocaustet. For den troende katolik er der således intet som helst skandaløst ved kardinalens sætning. Han har bare givet udtryk for sine religiøse overbevisninger, sådan som det er hans embedspligt. Man kan naturligvis mene at hans religiøse overbevisninger er skandaløse. Men hvad så? Et sekulært samfund er karakteriseret ved at religion nok kan leves i såvel det private som det offentlige rum, men at det offentlige rum ikke bestemmes af nogen religion. Selv der hvor religion foregår offentligt, er den en privatsag. I et sekulært samfund foregår religionen i offentligheden fordi den er en privatsag og fordi mange slags private anskuelser kan spille en rolle i udformningen af det offentlige rum. Hvad forstår jeg ved religiøsitet? Jeg har naturligvis brug for et vidt begreb som ikke blot omfatter kristne, jøder og muslimer, men også Jehovas Vidner og animister, eller som i hvert fald ikke på forhånd udelukker dem. Religiøsitet består i den overbevisning at verden ikke kan forstås ud fra den selv. Naturligvis mener de fleste ikkereligiøse også at der er mere mellem himmel og jord end vores skoleviden kan drømme om. Men det har ikke noget med religiøsitet at gøre. Den der mener at der er andre kræfter end de kendte naturkræfter (fx dem der er virksomme i homøopatiske midler), er heller ikke religiøs, og den der mener at der findes ånder, telepati, telekinese og hvad det end måtte være, er heller ikke religiøs. En tvedelingen af verden Religiøs er den der mener at hvad end vi endnu kan finde ud af om verden ad den ene eller den anden vej, så er det ikke det der inderst inde holder verden sammen, ikke dens hemmelighed, dens mening dvs. på en eller anden måde ikke det egentlige. Og det er dette egentlige det kommer an på. For den der An article from 1/9

2 siger at videnskaberne ikke kan besvare alle disse spørgsmål, men at han heller ikke på nogen måde føler det som en mangel, er tydeligvis ikke religiøs. Religiøs er den der deler verden op i det der er tilgængeligt for vores vilje til at vide, og som netop derfor ikke er det væsentlige, og så det andet, væsentlige, som der må findes en anden adgang til. Et ikkereligiøst menneske kan derfor ikke bevise for et religiøst menneske at det i så henseende tager fejl: Virchow fandt ikke nogen sjæl ved sine obduktioner, men det var ikke blot ikke at vente, siger den religiøse, det var helt umuligt, og ingen rumsonde vil nogen sinde kunne vise Guds ikkeeksistens, og intet kemisk eksperiment vil kunne vise ikketilstedeværelsen af dao. Omvendt er den der påtager sig at bevise sin Gud ved hjælp af et ritual, ikke religiøs. Han kan, ligesom den afdøde pave der mente at hans Guds moder egenhændigt havde afledt attentatmandens kugle der var beregnet på ham, tage en eller anden tildragelse som belæg for transcendentale magters tilstedeværelse, men heller ikke mere. Den der mener at vide andet og mere om verden end mange andre, er altså ikke religiøs. Det er derimod den der er overbevist om at en sådan viden i sidste instans ikke kan begribe verden i dens helhed eller i dens kerne eller mening men at det kommer an på denne begriben og at den i en vis forstand også er mulig, om end kun ved hjælp af en bestemt adgang hvis væsentlige bestanddel er følelsen af denne tvedeling. I denne følelse mødes religionerne i den måde hvorpå de i ritualer, overbevisninger, lærer, skrifter, social adfærd omgås med denne følelse, adskiller de sig fra hinanden. Religiøsitet vil sige overbevisningen om at råde over en privilegeret adgang til en verden som kun i denne adgang kan forstås som helhed skal vi sige: til sandheden. Offentligheden i et sekulært samfund kender ikke forestillingen om en sådan privilegeret adgang til sandheden. Det sekulære samfund er ikke et profant teokrati: Den "videnskabelige verdensanskuelse" træder ikke i stedet for en religion, og den religiøse bliver heller ikke anset for sindssyg eller på anden måde diskrimineret på grund af sine anskuelser om sig selv, sin idé om at have en privilegeret adgang til sandheden. Men det skyldes ikke at religiøsitet så at sige skulle fortjene at man behandler den sådan. Det skyldes at et sekulært samfund er et sekulært samfund. Det ville opgive sig selv hvis det fremhævede en særlig ikkereligiøs verdensanskuelse og overdrog fortolkningsmonopolet til den, for i og med en sådan rolle ville det selv få religiøse træk. I et sekulært samfund og det er kun det der er tale om er en borgers adgang til offentligheden kun defineret ved hans status som borger og ikke ved hvad han tænker. Den forkerte tese Dermed bekymrer et sekulært samfund sig ikke om lige netop det der må være det vigtigste for et religiøst menneske hvis det mener det alvorligt. For et religiøst menneske er et sekulært samfund et fejltagelsens samfund. Denne opfattelse deler Teherans gejstlige med Jerusalems (ortodokse) gejstlige og Roms gejstlige. At bekæmpe dette sekulære samfund er et klart mål for islamistiske grupper overalt i verden, at bekæmpe det i Israel er målet for en del af det derværende politiske spektrum, og at bekæmpe det overalt i verden var det erklærede mål for den nylig afdøde pave Johannes Paul II. Jeg siger ikke at det er ethvert religiøst følende menneskes mål at bekæmpe det. Det må dog fastholdes at der hersker en vis spænding mellem et samfund hvis offentlighedsforfatning ikke omfatter nogen privilegeret adgang til An article from 2/9

3 sandheden, og mennesker hvis liv er opfyldt af forestillingen om at en sådan findes og at de er i besiddelse af den. Problemet respekt ligger begrundet i den omstændighed at mange frem for alt religiøse mennesker mener at det sekulære samfund har brug for det religiøse element fordi der kun deri er noget at finde som ethvert samfund har tvingende behov for, og som det sekulære samfund ikke selv kan frembringe. Spørger man hvad det er, får man svar som "mening" eller "forpligtende værdier" eller "orientering". Jeg gør opmærksom på at noget der har med religiøsitetens grundstruktur at gøre, her vender tilbage for at sige det med titlen på en James Bond film: Verden er ikke nok. Hvis det passede at det sekulære samfund ikke var virkelig levedygtigt uden religiøsitet, ville deraf følge at der faktisk skulle udvises respekt for religiøsiteten, for man bør ikke ringeagte det man er henvist til. Man kan mene at den der har brug for en Gud, selv må se hvor han kan skaffe sig en, og at det udelukkende er hans sag. Eller også kan man mene at mennesker ikke kan leve godt uden transcendentale orienteringer, og at det er en fællesskabsopgave at dyrke en kultur hvori sådanne orienteringer tilbydes. Kun i sidstnævnte tilfælde kan man på meningsfuld måde tale om at religiøsitet skal respekteres. Efter min mening er der tre mulige forståelser af tesen om sekulære samfunds meningsdeficit. Den første mening man undertiden giver tesen, vedrører oprindelsesproblemet. Bestemte begreber, normer og værdier der er vigtige for sekulære samfund, hævdes at være af religiøs oprindelse vi tærer ligesom af denne religiøse grund hvoraf der er vokset forestillinger som menneskers lighed tidligere: over for Gud, senere: over for loven. Denne tanke fører ikke vidt, for idéer er ikke forpligtede af deres opståelseskontekster, de opstår igen og igen i forskellige kontekster, og der kan desuden rejses tvivl om hvorvidt idéen om den borgerlige lighed over for loven faktisk er den sekulariserede version af den kristne idé om alle menneskers lighed over for Gud. Den anden mening man kan give tesen om meningsdeficit, er at der simpelt hen ikke laves forpligtende meningstilbud i et sekulært samfund, men at mennesker har behov for dem. Nu er første del af denne fortolkning definitionen på "sekulært samfund" og siger, kombineret med den anden, ikke andet end at mennesker ikke er skabt til sekulære samfund. Som den sekulære samfundsmodels succes viser, er det forkert. Tesens tredje mening kunne være en variant af denne formulering. Den ville ikke være normativt antropologisk, men empirisk. Mange mennesker har behov for forudgivne meningsorienteringer og føler sig overbelastede af virkeligheden i et samfund der siger: "Hvis du har brug for sådan noget, har vi det på tilbud, vælg selv!" Det er sandt at mange mennesker føler sig overbelastede af moderniteten, at et samfund af funktionel differentiering med rollepluralisme, uklart værdihierarki, rolleafhængige inklusionsmodi etc. anstrenger dem for meget og de derfor søger en drastisk forenkling af deres verdenssyn. I ekstreme tilfælde bliver de medlem af en bande som skelner klart mellem godt og ondt, erklærer sig for det gode i verden og resten af verden krig banderne hedder da al Qaeda, Rote Armee Fraktion, Manson Family eller Aum. Der er også mindre militante varianter helt ned til mildere former for verdensanskuelsesmæssig paranoia à la Michael Moore. Eller de helliger sig netop de tilbud om kollektiv fortolkning som de traditionelle religioner eller de moderne kultbevægelser kan tilbyde. At mennesker kan og gerne må gøre dette (for så vidt de ikke overtræder love, som når de går ind for terrorisme), An article from 3/9

4 garanteres af den sekulære offentlighed. Den sikrer i modsætning til teokratisk indrettede samfund at tilbuddet om livsmening er lige så mangfoldigt som behovene for en sådan er mangeartede. Forestillingen om at det sekulære samfund har behov for en religiøs kompensation for sine meningsdeficitter, er simpelt hen en forkert beskrivelse af tingenes tilstand. Det er kun en teokratisk samfundsforfatning der foreskriver mening og det er kun denne forskrift der mangler i det sekulære samfund. Men denne mangel er dets værdighed. Og det er denne mangel der sikrer at enhver kan tro hvad han vil og at han ikke skal hykle nogen tro hvis han slet ikke tror på noget. Den respekt det sekulære samfund viser den religiøse, er den samme som den det viser den ikkereligiøse. Det er respekten for hans privatliv. Den består i Friedrich II af Preussens berømte maksime at enhver må blive salig på sin facon, eller Thomas Jeffersons at det ikke kommer ham ved om hans nabo tror på én Gud, to guder eller slet ingen det gør ikke ondt på ham og gør ham ikke fattigere. Det der således anses for selvfølgelig respekt af det menneske der ikke blot accepterer det sekulære samfund, men anser det for et ideal, er for det religiøse menneske en demonstration af ufølsomhed over for det det egentlig kommer an på. "Du kan tro hvad du vil" denne liberale grundsætning står for ham som ren og skær ligegyldighed og: en underkendelse. Den der tror, tror ikke at han tror fordi han har valgt at tro det ene og ikke det andet. Beslutningen om at tro ligner for den ikkereligiøse et valg, mens den religiøse fortolker den som modtagelsen af en åbenbaring, som oplysning, som dybere indsigt: ikke som noget vilkårligt, men som noget dybt nødvendigt. Som kardinal formulerede den nye pave det pointeret på denne måde: "Mening man selv har skabt, er i sidste ende ikke mening." 1 Benedikt XVI har med stor verve skrevet mod den teologiske vilkårlighed i religionen. Tro, som han forstår den, er ikke noget fra meningstilbuddenes supermarked. Hans religion har med sandheden at gøre, og den forestilling at sandheden må bevæge sig med tiden for at tilpasse sig folks forkærligheder, er for ham noget dybt absurd. Og jeg må indrømme: Hvis nogen er af den overbevisning at en bestemt seksualetik er opnået ved indsigt i Guds vilje, så er oplysningen om at man kan blive smittet med aids ved ubeskyttet kønslig omgang, ikke nogen indvending i vedkommendes øjne. Den nødvendige agtelse Benedikt XVI forlanger med tydelige ord respekt for den tro han står for, også i et samfund som for flertallets vedkommende ikke deler dens grundoverbevisninger. Han taler om den nødvendige "agtelse for det der er helligt for andre", og kalder den et "for alle kulturer væsentligt aspekt". 2 Her er paven, respektive kardinalen, som han endnu var da han skrev det, og jeg enige hvad var det han sagde til Jürgen Habermas?: i hvert fald "i det operative". Det betaler sig at genlæse det tekststed: "[...] i særdeleshed agtelsen for det som i en højere forstand er helligt, den agtelse hhv. ærefrygt for Gud man også finder hos mennesker som ikke tror på Gud. I et samfund hvor denne agtelse beskadiges, går noget væsentligt tabt." 3 At teologen forstår min beredvillighed til at agte hans religion som tegn på min disposition for at tro, siger sig selv. På denne forståelse grundlægger han, teologen, sin agtelse for det der forekommer mig at være af betydning i mit liv, men som jeg ganske vist ikke selv ville kalde "helligt". Der hvor dette ikke i hans øjne vidner om tro i uudviklet stand, men kun om vilkårlige idiosynkrasier, er agtelse i al fald knap så passende. Nu gemmer der sig heri en differentieringsbestræbelse man næppe kan sidde overhørig: Det er ikke enhver form for vrøvl der kan gøre krav på agtelse blot An article from 4/9

5 fordi en anser det for vigtigt, hvis man ved agtelse forstår andet og mere end simpelt hen at lade ham gøre som han vil når bare han ikke anretter skade med det. Lad os tale om respekt. Det er klart: Hverken hans eller min beredvillighed til respekt er ubetinget. Dér er vi enige. Jeg agter ikke fromhed, religiøsitet, teologi bare fordi de findes. Jeg respekterer ingen åndelige holdninger som er betydningsløse for mig eller som jeg anser for vrøvl interessant vrøvl måske, men ikke desto mindre vrøvl. Jeg respekterer det heller ikke hvis nogen unødvendigt gør livet svært for sig selv. Og dog spiller disse faktorer en rolle i forbindelse med respekt. For min del ledes denne respekt af den anskuelse at vi, for at citere Christoph Martin Wieland, "ikke alle kan se ud på verden gennem det samme nøglehul", og livet er tungt nok til at man bare kan tage det let. Den er båret af overbevisningen om at vi kan leve bedre sammen med en sådan gensidig respekt end uden. Og dermed kommer et reciprocitetsmoment i spil som bliver helt afgørende. Faktisk kan jeg ikke have nogen respekt for fanatikere. Jeg kan ikke agte dem som en slags ridderlig fjende man slår måske nok hinanden ihjel, men man respekterer hinanden. Det hører muligvis hjemme i de krigeriske dyders husholdning, men ikke i de civile dyders. Respekt får man for respekt. Og dermed bliver det klart at jeg ikke respekterer den religiøse for det der er afgørende for ham. Jeg føler ingen agtelse for det der i en højere forstand er ham helligt, men for ham hvis livsudkast omfatter fremtvingelsen af følelser af det hellige. Såfremt han gør det inden for rammerne af borgerlig anstændighed. Under forudsætning af at sameksistensens regler overholdes, respekterer jeg den mening enhver giver sin gøren og laden. Jeg respekterer den måde hvorpå han selv vil give sit liv mening han vil ganske vist ikke forstå denne livsmening som en han selv har givet sit liv. Det ser vi forskelligt på, og vi må ikke forlange at den anden skal overtage vores synsmåde. Hvad jeg imidlertid har lov til at forlange, er at den religiøse opfører sig sådan at resultatet af hans adfærd bliver det samme som af min. Han vil forestille sig noget andet ved det, han vil indvendigt i hvert fald respektere mig fordi han i den del af mig han respekterer, mener at kunne se noget jeg ikke selv ved. Han respekterer det fordi han deri gerne ville kunne se det han finder afgørende. Han respekterer mig som potentiel bærer af hans tro, jeg respekterer ham som medborger. Det er som olie og vand. I et sekulært samfund sættes rammen tendentielt i det mindste af den tænkemåde jeg her har kaldt "min". I det samfund kan man forstå den af Benedikt XVI definerede respekt som om den betød det samme. Det burde man måske gøre for den kære freds skyld. En liberal abortlovgivning hører ikke nødvendigvis til et sekulært samfund. Det hører imidlertid til et sekulært samfund at lovgivningens spillerum ikke er indskrænket ved forpligtelse til en trosbekendelse. Vores lovgivning og retspraksis gør under bestemte forudsætninger aborter straffri, dvs. de tillader dem faktisk. For den der tilhører en religion hvis trossætninger siger at menneskelivet ikke blot begynder med den såkaldte undfangelse, men fra og med det tidspunkt må sidestilles med født menneskeliv fordi det fra og med det tidspunkt er bærer af en udødelig sjæl, er en sådan tilladelse legaliseret mord. Når kardinal Meisner sidestiller et sådant legaliseret mord på millioner med millionmord på født liv, følger han sine religiøse overbevisninger. Han siger ikke andet end hvad Johannes Paul II har formuleret således: "Hvis mennesket alene, uden Gud, kan afgøre hvad der er godt og hvad der er ondt, kan det også An article from 5/9

6 bestemme at en gruppe mennesker skal tilintetgøres. Den slags afgørelser blev fx truffet i Det Tredje Rige. [...] Tilsvarende afgørelser blev truffet i Sovjetunionen. [...] Efter at de regimer der var opbygget på ondskabens ideologier, er faldet, er de netop omtalte former for tilintetgørelse de facto ophørt i deres lande. Hvad der imidlertid fortsat sker, er en lovlig tilintetgørelse af avlede, men endnu ufødte menneskevæsener. Og denne gang drejer det sig om en tilintetgørelse som endog er besluttet af demokratisk valgte parlamenter hvori man påberåber sig samfundenes og den samlede menneskeheds civile fremskridt. [...] Det er tilladt og tilmed bydende nødvendigt at spørge sig selv om der ikke her igen måske mere lumsk og skjult er en ondskabens ideologi på spil." 4 En konsekvent katolik ikke bare kan, han må tænke sådan. Det er klart at en således vurderende ligestilling af holocaust og abortlovgivning dybt må krænke de overlevende efter den tyske tilintetgørelsespolitik såvel som kvinder der har besluttet sig for en abort. Men hvad kan man gøre? Hvis jeg ikke vil afskaffe religionsfriheden, må jeg acceptere at den slags meninger eksisterer. Deraf kan man dog næppe udlede at jeg også er nødt til at respektere dem. Jeg respekterer mit medmenneskes frihed til at have religiøse overbevisninger som jeg inderligt misbilliger. At denne frihed har et skjult potentiale for at krænke medborgere, må til en vis grad accepteres. Man må gøre sig klart hvad det er for en dom den citerede opfattelse fælder om vores fællesskab. Jeg beskylder hverken den afdøde eller den nuværende pave for personligt at sidestille Forbundsrepublikken Tysklands parlament og Forbundsregeringen med den nationalsocialistiske ledelsesklike. Men den ene som den anden part er i deres øjne agenter for en lumsk ondskabens ideologi, en "dødens kultur" som begge paver også har kaldt det. Den jargon hvori den afdøde pave afgav sin dom over det sekulære samfund, adskiller sig på ingen måde fra fundamentalistisk jargon andre steder hvor USA omtales som "den store satan". Et andet sted i sin bog taler Johannes Paul II om en "anden form for totalitarisme [...] som ondsindet gemmer sig under skinnet af demokrati", 5 og mener dermed de vestlige liberale demokratier: "Gang på gang åbenbarer der sig tegn på et samfund som er, om ikke programmatisk ateistisk, så dog med sikkerhed positivistisk og agnostisk fordi dets orienteringsprincip består i at tænke og handle som om Gud ikke fandtes. [...] At leve som om Gud ikke eksisterede, vil sige at leve uden for det godes og det ondes koordinater." 6 Når det kommer til stykket: Med den forskrift at ingen præst, ingen pave, ingen imam, ingen rabbi, ingen inkvisitor og ingen guru skal have retten til at fastlægge hvordan de love et samfund lever efter, skal se ud, hvordan den kunst mennesker har glæde af, skal være beskaffen, hvordan den viden skolerne underviser i, skal være beskaffen, siger det sekulære samfund at det er dets borgere der laver lovene og indbyrdes enes om hvilke værdiorienteringer disse love følger. Johannes Paul II så i den vestlige filosofiske tradition siden Descartes en tænkning mod Gud endog hos tænkere som ville have erklæret sig selv for "gode kristne". Enhver tænkning der ikke tager udgangspunkt i Gud, var efter hans mening "bespottelse af Helligånden" og dermed en synd som "ikke kan tilgives". 7 Men med et samfund der er sådan indrettet at det sætter mennesket og ikke Gud i centrum, altså borgeren og ikke præsten, kan et menneske der har sådanne opfattelser, ikke leve i fred, men altid kun foreløbigt i en tilstand af våbenstilstand. An article from 6/9

7 Nu er der mange der siger at den der hævder ikke at være religiøs, blot ikke vil indrømme at han også er religiøs bare på en anden måde. De tror ikke på nogen Gud, men så i stedet på mennesket eller det sekulære samfunds velsignelser. Det er ikke andet end leg med ord. Den der ikke tror på noget, tror ikke negationen i samme forstand som den troende tror den positive holdning. Forskellen kan måske høres i den fine anekdote om Bertrand Russells svar til en bekymret student som spurgte hvad han, den notoriske ateist, mon ville sige hvis han en skønne dag mod forventning stod over for Gud. Svaret lød: "You should have given us more evidence." Ikke desto mindre er der også et eksistentielt moment forbundet med idéen om et sekulært samfund. Det sekulære samfund er opstået på en måde som af dem der har ledsaget dets opståen og hilst denne udvikling velkommen, blev opfattet som en slags "kamp", og denne opfattelse stråler ud i tiden. En historisk sociologi ville naturligvis ikke beskrive sekulariseringsprocessen som uafhængige intellektuelles i sidste ende sejrrige kamp mod den sløve gejstlighed, men ville indrømme at der i kølvandet på sekulariseringen opstod en idealisering af processen og en selvidealisering hos dem der anså sig selv for dens protagonister og det som et vigtigt moment i selve processen. På den måde blev Voltaires "Écrasez l¹ infâme!" eller Kants polemik mod de åndelige formyndere og det Horats citat, "Sapere aude", han udvalgte til oplysningens valgsprog og oversatte med "Hav mod til at bruge din egen forstand", til det sekulære samfunds verbalikoner. På grund af dette selvbillede som ikke har nogen aktuel betydning hos os, føler vi os forbundet med, måske forpligtet af dem der endnu eller igen må kæmpe denne kamp, på grund af dette selvbillede fremkalder initiativer som det gang på gang foretagne forsøg på i skoler at erstatte evolutionsteori med bibellæsning sive "kreationisme" ikke bare modengagement, men specifikke oprørthedsfølelser. Det samme gælder for de restriktioner medlemmer af islamiske familier er udsat for ved indre familiært pres jeg taler ikke om voldshandlinger, de er i en helt anden kategori, men om livsindskrænkninger der naturligvis skal accepteres som frivillige, men som vi jo ofte står mistroiske overfor fordi man her kun vanskeligt kan skelne frivillighed fra traditionsbundet selvunderkastelse. Her viser der sig problematiske steder i den sekulære stats retsstruktur. På den ene side betyder sekularitet beskyttelse mod tvangsindlemmelse i et givet samfund, nemlig som mulighed for at forsyne sig med meningstilbud efter egen smag, på den anden side betyder den altså også ikkeindblanding i religiøsitetens udtryksformer. Det sidste i form af en borgerret, det første i form af overvågningen af at bestemte love overholdes. Lærerindens tørklæde og andet modetilbehør Vi har nu oplevet en meget kontroversielt ført debat der handlede om religiøsitetens udtryksfrihed: den såkaldte tørklædedebat. Det er klart at borgere i den sekulære stat også i deres påklædning skal kunne give udtryk for hvilken religiøs bekendelse de tilhører, hvis de har lyst til det. Det er klart at den sekulære stat med sin skolepligt kan tilbyde konfessionsfrie skoler, og at dette tilbud omfatter at religion her muligvis tilbydes som skolefag i den ene eller anden form, men at religiøs påvirkning på ingen måde må finde sted. Derfor, sagde mange, måtte lærerinder der bekender sig til islam, ikke bære beklædningsgenstande der offensivt demonstrerer denne bekendelse. Et sådant forbud, lyder modargumentet, strider mod friheden til religionsudøvelse og diskriminerer troende muslimer fordi det udelukker dem der føler sig forpligtede af en bestemt klædedragt, fra bestemte erhverv. An article from 7/9

8 Én dimension af problemet forekommer mig at være blevet overset i denne debat, og denne dimension hænger sammen med det jeg ville kalde det sekulære samfunds stolthed. Den består i dette tilfælde i ikke at lade en religiøs bekendelse foreskrive en synet på påklædning. I den sekulære stats øjne burde sløret være et modetilbehør, og folk kan iføre sig hvad de vil. Inden for visse grænser naturligvis. Der er visse anstændighedsregler, men de er ikke religiøst defineret. Disse anstændighedsregler definerer hvor lidt et menneske i al fald må iklæde sig, ikke hvor meget. Alle kulturer har lagt vægt på at afnaturalisere kroppen, om det så bare sker ved påsmøring af farve eller ved vansiring med arvæv. Kulturer adskiller sig ved de måder, og hvor meget og hvilke steder, de tildækker kroppen på, usynliggør eller betoner legemsdele, men de er alle enige om at der findes anstændig og uanstændig påklædning. Det skifter imidlertid fra kultur til kultur, fra mode til mode. Den sekulære stat gør modespørgsmål uafhængige af religiøse overbevisninger hvad spørgsmål om anstændighed angår. Den der af religiøse grunde går nøgen omkring hvis han endnu findes, i antikken kaldte man ham gymnosofist tolereres ikke. Det er alt. Den sekulære stat skal ikke bekymre sig om hvad en klædedragt "betyder" for den religiøse, mand eller kvinde. Hvordan vil den også bære sig ad med det? Det kan være at en kvinde bærer sløret fordi hun offensivt vil stille sin overbevisning til skue og signalere at hun ønsker sig et islamisk fromt samfund hvor alle kvinder bærer slør. Det kan være at en kvinde bærer slør fordi hun simpelt hen adlyder de bud hun har besluttet er forpligtende for hende. Hvem kan vide det? Den sekulære stat skal ikke bekymre sig om det, den må slet ikke ville vide det. Vel må og skal den våge over sine offentlige skolers neutralitet med hensyn til verdensanskuelse, men det gør den ved at våge over det indhold der undervises i, og over hvordan dens lærerinder og lærere fremstiller det. Finder der religiøs indoktrinering sted dér, kan den afskedige lærere og i håbløse tilfælde udstede erhvervsforbud. Man har indvendt at vores stat jo også forbyder at man bærer hagekorset. Det er imidlertid forbudt som symbol for et forbudt parti. Hvis tørklædet var symbol for et forbudt religionsfællesskab, ville der ikke være noget at indvende mod et forbud. Endnu en gang: Hvis en lærerinde misbruger sin stilling til at gøre religiøs propaganda, bør hun afskediges. Men for at det kan ske, må hun gøre noget. At vise at hun tror noget andet end de andre lærere eller eleverne, er ikke tilstrækkeligt. Hvis man indleder en disciplinærsag mod lærerinden, kan den omstændighed at hun bærer tørklæde vurderes som del af et undersøgelsesresultat som eneste undersøgelsesresultat er den ikke tilstrækkelig. Hvis man alligevel forbyder tørklædet, er det så omvendt nødvendigt at forbyde præstekjolen når præsten underviser i religion, eller korset om matematiklærerens hals? En fejl bliver ikke bedre af at man af retfærdighedsgrunde begår en til. Det forholder sig bare sådan at et samfund der indskrænker retten til at bære tørklæder, men ikke kors, udsætter sig for den mistanke at det ikke bestræber sig på at værne om skolernes neutralitet med hensyn til verdensanskuelse, men på at gøre livet vanskeligt for muslimer. Min tolerance over for en religiøst bestemt dragt har ikke noget at gøre med at jeg agter de forestillinger om menneskelegemets renhed eller syndighed hun eller han har, men at jeg respekterer dem og deres livsudkast. Så længe de respekterer det sekulære samfunds spilleregler og dermed ikke chikanerer deres datter hinsides den intolerance man i almindelighed indrømmer forældre. An article from 8/9

9 Som medmennesker har de min respekt; som medborgere mit tilsagn om at jeg går i brechen for deres rettigheder; som foresat skal modespørgsmål, tørklæder, kors og andet tilbehør ikke interessere mig, når blot disse ting, se ovenfor, ikke krænker de nugældende anstændighedsnormer. Tørklæder skal for skolemyndighederne være modespørgsmål. Symboler bliver først symboler i kraft af handlinger og egnede kontekster. Den opfattelse der er bestemmende for omgangsformerne i et sekulært samfund, består i at konteksten og kommunikationen skaber meningen. At meningen kommer udefra og er fastlagt, er de religiøses opfattelse, ikke vores. Muligheden for at respektere religionen beror udelukkende på denne dissens. Og love der forbyder lærerinder at bære tørklæde i skolen, er derfor love der forbryder sig mod et sekulært samfunds selvagtelse. At meningen kommer udefra og er fastlagt, er de religiøses opfattelse, ikke vores. Vores opfattelse kalder den nuværende pave "relativismens diktatur", og han siger med rene ord at den opfattelse at religion er en privatsag og at dens mulige offentlige rolle defineres af den omstændighed at den er en privatsag, er en aggression mod religionen. Og den afdøde pave kaldte som bekendende fjende af et åbent, sekulært samfund denne opfattelse for den "synd mod Helligånden som ikke kan tilgives." Deri lå for ham en konsekvent teologisk udlægning meningen med historien om syndefaldet: "Det er det Skabelsesberetningens ord hentyder til: ¹I bliver som Gud og erkender godt og ondt¹, dvs. I vil selv afgøre hvad der er godt og ondt." 8 Et sekulært samfunds stolthed består faktisk i at leve i denne form for synd. 1 Kardinal Joseph Ratzinger: Einführung in das Christentum. Vorlesungen über das Apostolische Glaubensbekenntnis, Düsseldorf 20002, s Samme: "Warum hasst sich der Westen?", in Cicero, juni 2004, s ibid. 4 Johannes Paul II: Erinnerung und Identität. Gespräche an der Schwelle zwischen den Jahrtausenden, Augsburg 2005, s ibid., s ibid., s ibid., s ibid., s. 20. Published Original in German Translation by Karsten Sand Iversen Contribution by Lettre Internationale (Denmark) First published in Le Monde Diplomatique (Berlin) (German version) 8/2005 Jan Philipp Reemtsma/Lettre Internationale (Denmark) Eurozine An article from 9/9

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. Hvor er det dejligt at man kan bruge ord, til at tale med. Hvor er det dejligt at man har ører så man kan høre hvad der bliver

Læs mere

4. søndag efter Trinitatis

4. søndag efter Trinitatis 4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække.

Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 17. februar 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække. Salmer. DDS 336 Vor Gud han er så fast en borg Dåb: DDS 450 Du

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte.

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte. 1 Hva er meningen? Det er ikke gratis at være menneske. Især ikke, hvis man er et levende menneske. For det vil kunne mærkes, at man lever. Blandt andet kommer det en gang imellem til at gøre ondt. Det

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 1 22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 Åbningshilsen Efter gudstjenesten har fire i menigheden forberedt kirkefrokost til

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

12. søndag efter trinitatis, den 14. august 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Ordinationsgudstjeneste.

12. søndag efter trinitatis, den 14. august 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Ordinationsgudstjeneste. 1 Jesper Stange 12. søndag efter trinitatis, den 14. august 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Ordinationsgudstjeneste. Tekst: Mt 12,31-32 Salmer: 348, 396, 289, 390, 619, 493 v.5, 388. Som vi spørger, får vi

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER.

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER. 2 Mos 20,3-17 De ti bud blev givet af Gud til hans udvalgte folk, det jødiske folk, mere end 1200 år, før Jesus blev født. Men de er også en rettesnor for kristne. Budene hjælper os ikke til at blive frelst.

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 5,43-48

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 5,43-48 1 4. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 13. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 748/13/436/579//688/439/726/475 Åbningshilsen I dag er det barmhjertighedens søndag. Vi siger somme tider: Det

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 750 Nu titte til hinanden Dåb: 448.1-3 + 4-6 41 Lille Guds barn 292 Kærligheds og sandheds ånd (438 Hellig, hellig, hellig 477 Som korn) 726 Gak ud min

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side Prædiken til Bededag Tekst: Matt. 7, 7-14.

Lindvig Osmundsen. Side Prædiken til Bededag Tekst: Matt. 7, 7-14. Lindvig Osmundsen. Side 1 22-04-2016. Tekst: Matt. 7, 7-14. Når et barn kommer til sin far og beder om noget, så stoler det på at faderen vil give det barnet beder om, så sandt faderen kan give det. Der

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

2. juledag Matt: 10, om sammenhold og familielykke viser sig. at være lige så hul og forloren som. megen af den julepynt vi har været

2. juledag Matt: 10, om sammenhold og familielykke viser sig. at være lige så hul og forloren som. megen af den julepynt vi har været 2. juledag Matt: 10,32-42 om sammenhold og familielykke viser sig at være lige så hul og forloren som megen af den julepynt vi har været Så er freden forbi. Og det skyldes ikke kun de famileskænderier

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Vær hos os i kampen mod løgn og ondskab. Lad din gode Ånd råde. Amen

Bøn: Vor Gud og far Vær hos os i kampen mod løgn og ondskab. Lad din gode Ånd råde. Amen 3. s. i fasten II 28. februar 2016 Sundkirken 10 Salmer: 266 Mægtigste Kriste 390 Gud, lad dit ord 302 Gud Helligånd 570 Menneske din egen magt 192 v. 7-9 Du som har dig selv 217 Min Jesus lad Bøn: Vor

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 1 3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 2. Mos. 3,1-7.10-14; Jeg vil være den, jeg vil være. Acta 4,7-12: Jesus er hovedhjørnestenen Johs. 14,1-11: Jesus er vejen. Tro og tro på én frelsende

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere