arkitekturpolitik

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "arkitekturpolitik 2 0 1 2"

Transkript

1 arkitekturpolitik

2 udsigt fra domkirkens tårn mødet mellem gammelt og nyt giver aarhus nogle særlige arkitektoniske muligheder indhold: Prolog arkitekturpolitikken skal sikre, at Aarhus unikke samspil mellem bebyggelse, byrum, veje, bugten og landskabet bevares og udvikles arkitekturpolitik introduktion borgerinddragelse åbne processer, dialog, helhedstænkning og tværfagligt samarbejde byudvikling mod en tættere og bæredygtig by arkitektur Aarhus som en internationalt kendt arkitekturby ressourceforbrug energieffektivisering i det eksisterende byggeri infrastruktur bedre samspil mellem veje, bygninger, byrum og landskab Fotos: Gøsta Knudsen Udgiver: Aarhus KOmmune 2012

3 I de sidste 20 år er Aarhus blevet en smukkere by. Midtbyens historiske torve, Strøgets gågade og Latinerkvarteret har fået flotte naturstensbelægninger, og til byens rum er der designet et nyt tilpasset byinventar. Sammen med det maleriske cafeliv langs den frilagte å og den igangværende udvikling af havnefronten viser det, at arkitekturen for alvor er kommet på byrådets dagsorden. Der er tale om en solid indsats, jeg som en passioneret elsker af arkitektur værdsætter meget højt. Arkitektur er i høj grad medvirkende til at skabe de rammer, der gør en by god og tiltrækkende at leve i, og det er dermed en vigtig brik i ønsket om at skabe vækst. Vi skal ikke være blinde for, at arkitektur har andre funktioner end at behage øjet. Det er for eksempel tankevækkende, at byens borgere ved flere lejligheder har efterlyst flere byrum flere åndehuller i byen hvor det er trygt og rart at være. Derfor er det vigtigt, at arkitektur fortsat er placeret højt på dagsordenen. For ud over at det er vigtigt at holde fortsat fokus på at skabe en by, der er rar at opholde sig i, så skal vi også fastholde den strategiske satsning i projektet om at blive Europæisk Kulturhovedstad i Jeg tror, at vi med de store fremadrettede arkitektoniske udfordringer og de udmeldte stramme økonomiske rammer i Aarhus må finde en formel, der i stedet for flygtige idéer, om alt det der kunne være nice to have, bygger på et realistisk grundlag. Aarhus må med sin egen blanding af nyt og gammelt fastholde den arkitektoniske kvalitet i takt med, at vi udvikler byen. Denne balance skal være med til at sikre, at Aarhus også i fremtiden vil virke dragende på mennesker, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og andre, der kan være med til fortsat at udvikle byen som Vestdanmarks kraftcenter og lokomotiv i årene fremover. Jeg vil gerne slå fast, at Aarhus Kommunes mange eksisterende initiativer for at sikre god arkitektur skal fastholdes. Det glæder mig, at vi nu har en arkitekturpolitik, der som noget nyt skal være et værdifuldt supplement, og i fireårige perioder sætte fokus på temaer, som kræver en særlig indsats. I den sammenhæng er det vigtigt, at arkitekturpolitikkens indhold om borgerinddragelse, byudvikling, arkitektur, ressourceforbrug og infrastruktur lever op til kravene om at være overskuelig, let læst og inspirerende. Med store forventninger til arkitekturpolitikkens praksis, der skal gøre Aarhus til en internationalt kendt arkitekturby med noget på hjerte, vil jeg gerne rette en tak til de mange repræsentanter for borgerne, erhvervs- og kulturlivet samt Teknik og Miljøs medarbejdere, der har deltaget i den åbne dialog for at give Aarhus Kommunes Arkitekturpolitik indhold og form. Kom så Aarhus! Bünyamin Simsek Rådmand for Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, Aarhus Kommune 3

4 prolog arkitekturpolitikken skal sikre, at aarhus unikke samspil mellem bebyggelse, byrum, veje, bugten og landskabet bevares og udvikles 01 Aarhus har kvaliteter, som gør det attraktivt at bo, drive erhvervsvirksomhed i og besøge byen. Nogle af kvaliteterne er naturgivne og blev skabt for lang tid siden. Helt tilbage i istiden for ca år siden da bugten, det bakkede morænelandskab og smeltevandsdalene blev formet. Den dramatiske ændring af klimaet og isens tilbagetrækning gav Aarhus nogle enestående landskabstræk, der den dag i dag giver byen en særlig identitet. Afstanden til de åbne landskaber, de to bynære skove og vandet er kort. Sammen med den målrettede udvikling af byens parker, frilægningen af Aarhus Å og den unikke kystzone betyder det, at Aarhus opleves som en blå og grøn by. Det er fine kvaliteter, som byens borgere sætter pris på og er stolte af. Andre træk, som er med til at understøtte oplevelsen af byens landskabelige egenart, er det vifteformede net af overordnede indfaldsveje og ringgadernes cirkelslag. Vejenes placering og linieføring i landskabet giver karakterfulde fald mod bugten og vandrette passager i niveau med smeltevandsdalenes lavtliggende bund. Det giver smukke vuer til bugten, bakkerne, skovene og byens skyline. 4

5 01 udsigt fra varna arkitekturpolitikkken skal bevare og udvikle aarhus landskabelige kvaliteter 02 mødet mellem det blå og det grønne er oplevelsesrigt 03 ved mølleparken giver en indlevet trappe nærkontakt til vandet

6 05 04 Samspillet mellem landskabet, vejene og byens bebyggelse reguleres via kommuneplanen. Højhuspolitikken indkredser steder i byen, hvor det ikke på forhånd kan udelukkes at bygge højt. Målet med politikken er at værne om Aarhus landskabelige kvaliteter og byens skyline. Aarhus har nogle værdifulde landskabelige og rumlige træk, som skal respekteres og tænkes ind i alle konkrete projekter. Fra den overordnede planlægning af nye byområder og bebyggelser, omdannelsen af den eksisterende by, udformning af veje, stier og tekniske anlæg til udformningen og placering af den enkelte bygning i byen eller landskabet. 04 skovenes bøgetræer danner oplevelsesrige grønne katedraler 05 det kystnære landskab og skovenes kvaliteter skal bevares og udvikles 06 kystens rekreative værdier sættes højt af byens borgere 07 udsigt fra kpmg-bygningen som noget enestående ved en storby er afstanden fra midtbyens intime byrum til Risskovs grønne frirum kort 6

7

8 arkitekturpolitik introduktion Aarhus er en by i vækst og forandring. I Kommuneplan 2009 bygger udviklingsstrategien på en vision om, at der de næste 20 år vil være en vækst med nye indbyggere, nye arbejdspladser, nye boliger og nye studiepladser. Og på baggrund af de seneste prognoser forventes antallet af nye studiepladser opjusteret til Væksten medfører et behov for løbende byudvikling og omdannelse, som i Kommuneplan 2009 er beskrevet som to forskellige principper for byudvikling. Planen er, at der skal udvikles nye byer i periferien, og i den eksisterende by skal udtjente områder omdannes og fortættes. Byrådet har endvidere besluttet, at Aarhus i 2030 skal være CO2-neutral. Det er store arkitektoniske udfordringer, som byrådet ønsker at tage hånd om med en arkitekturpolitik, der bygger på en åben dialog med borgerne, erhvervs- og kulturlivet. Men ikke nok med det! Aarhus Kommunes mange eksisterende initiativer for at skabe god arkitektonisk kvalitet i byens inventar, byrummet, nybyggeriet, kulturarven og det unikke landskab skal fastholdes. Målet med at sætte arkitektur højt på dagsordenen er at fastholde og udvikle Aarhus kvaliteter, så byen også fremadrettet opleves som en velfungerende og attraktiv by at bo og arbejde i. Aarhus Kommunes arkitekturpolitik og Kommuneplan 2009 skal ses i sammenhæng. Det skal fremme tværfaglig helhedstænkning, sikre mod uønsket, sværmerisk, arkitektonisk ønsketænkning og være med til at give kommuneplanen en tiltrængt æstetisk overbygning. En anden gevinst ved sammenhængen mellem arkitekturpolitikken og kommuneplanen er den løbende revision, der følger hvert fjerde år i forlængelse af byrådets vedtagelse af nye kommuneplaner. I overensstemmelse med byrådets ønske om en arkitekturpolitik der bygger på åben dialog, blev byens borgere, byggeriets parter, erhvervs- og kulturlivet inviteret til at deltage i en række arrangementer, hvor byens arkitektoniske udfordringer var til diskussion. Arrangementerne omfattede: Seks forelæsninger med debat om arkitektur og planlægning på Arkitektskolen Aarhus. Seks workshops, hvor deltagere fra arkitekterhvervet, byens borgere, kommunens magistratsafdelinger og erhvervs- og kulturlivet kom med forslag til arkitekturpolitikkens indhold og form. Guidede ture med Arkitekturbussen til byens arkitektoniske hot spots. Konkurrence for skolebørn om Det gode byrum. Hertil skal endvidere lægges kronikker og læserbreve i dagspressen og inviterede borgeres artikler om arkitektur på kommunens hjemmeside. Bidragene fra borgerinddragelsesprocessen, møderne med erhvervslivet og Aarhus Kommunes magistratsafdelinger har givet arkitekturpolitikken retning 8

9 og været med til at kvalitetssikre den udvælgelse af fem temaer, der var nødvendig for at leve op til kravene om overblik, let læselighed og spændingsfuld aktualitet. De fem arkitekturpolitiske temaer, der blev prioriteret højest, er: Borgerinddragelse Byudvikling Arkitektur Ressourceforbrug Infrastruktur. Måden, de fem temaer fremstilles på i arkitekturpolitikken, har nogle fælles træk. Med eksempler på tidligere tiders initiativer stilles der indledningsvis skarpt på Aarhus Kommunes eksisterende indsats for at fremme god arkitektur. Herefter redegøres kortfattet for Aarhus Kommunes arkitektoniske udfordringer. Til sidst rundes temaet af med en fremadrettet arkitekturpolitisk strategi og bud på konkrete indsatser for at fremme god arkitektur. 01 Det er mit håb, at Aarhus Kommunes arkitekturpolitik vil inspirere til banebrydende arkitektoniske løsninger i en livgivende dialog med byens borgere, byggeriets parter, erhvervs- og kulturlivet. Gøsta Knudsen Stadsarkitekt Aarhus Kommune 01 aarhus rolle som vestdanmarks kraftcenter giver et behov for løbende omdannelse og udvikling 02 aarhus kommunes borgere, erhvervs- og kulturliv blev inviteret til at deltage i udformningen af arkitekturpolitikken 02 9

10 udsigt fra planlægning og byggeri s kontorbygning kalkværksvej 10 brugen af solpaneler i byggeriet skal hjælpe til med at gøre aarhus co 2 -neutral i udsigt fra st.st. blichers gade her er det tydeligt, at mødet mellem gammelt og nyt er en spændende arkitektonisk udfordring 05 værkmestergades lagdelte kontordomicil er et overbevisende arkitektonisk eksempel på vellykket bymæssig fortætning 06 kompakt fortætning forstærker oplevelsen af rådhuspladsen som byrum 10

11

12 borgerinddragelse åbne processer, dialog, helhedstænkning og tværfagligt samarbejde Baggrund Aarhus Kommune har en lang tradition for udvidet borgerinddragelse i forbindelse med planer og byggeprojekter, der vedrører byens udvikling. Som noget nyt anvendes midlertidige aktiviteter som et middel til at skabe byliv i udviklingsområderne. Den tradition er fastholdt i forbindelse med udviklingen af arkitekturpolitikken. I foråret 2010 blev byens borgere, erhvervs- og kulturlivet inviteret til at deltage i en række arrangementer, der skulle fremme forståelsen for arkitekturens virkemidler og føre til spændende bud på arkitekturpolitikkens indhold. Debatten var meget givende, og Aarhus Kommune ønsker fremadrettet med oprettelsen af Center for Arkitektur, Ny Teknologi og Design AND, at styrke den åbne dialog med byens borgere, erhvervs- og kulturlivet. Dialogen og midlertidige aktiviteter skal give byens borgere medejerskab til byens markante vækst og skabe forståelse for de store byudviklingsprojekters arkitektoniske virkemidler. En værdifuld erkendelse fra forårets dialog er, at der skal arbejdes for, at byggeriets parter får en mere nuanceret forståelse af Aarhus Kommunes rolle. Det gælder i rollen som myndighed og Aarhus Kommunes muligheder for at påvirke konkrete projekters arkitektur

13 Fokusområde Aarhus Kommune vil fastholde og videreudvikle den formelle inddragelse af borgerne i offentlige høringer om kommuneplanen, dispositionsplaner og lokalplaner. Med oprettelsen af AND vil Aarhus Kommune styrke den brede formidling om arkitektur og bæredygtig byudvikling til borgerne. Ud over fortsættelsen af dialogen med borgerne i AND vil Aarhus Kommune med de gode erfaringer fra De Bynære Havnearealer og Godsbanen arbejde for at fremme midlertidige aktiviteter som et led i byens omdannelse og udvikling. Det er endvidere tanken, at AND skal føre til et tættere samarbejde mellem byggeriets parter og kommunen samt føre til nye tværfaglige partnerskaber om udviklingsaktiviteter og nye erhvervsrettede strategier, metoder og redskaber. Arkitekturpolitisk strategi Den åbne dialog med borgerne, erhvervs- og kulturlivet om arkitektur og bæredygtig byudvikling i Aarhus Kommune skal styrkes. Eksempler på indsatser Etablering af Center for Arkitektur, Ny teknologi og Design AND AND skal fremme udviklingen af et innovativt erhvervsmiljø, som kan bidrage til øget synlighed for byens arkitektur- og designklynge og samarbejde med Aarhus Kommune om en bred formidling til borgerne om aktuelle arkitektoniske udfordringer Inddragelse af borgerne i midlertidige aktiviteter som et vigtigt led i byens omdannelse og udvikling af periferiens nye byer Øget kontakt med byens arkitektur- og designklynge, entreprenører, Ingeniørhøjskolen og Arkitektskolen Aarhus for at fremme samarbejdet mellem erhverv, institutioner og det offentlige. 01 Udvidet borgerinddragelse i forbindelse med udformningen af Gellerupparkens og Toveshøjs dispositionsplan 02 Strandbaren giver som en midlertidig aktivitet de bynære havnearealer ny historie og identitet 02 13

14 stolt vinderteam fra Viby Skole konkurrencen om Den gode by i foråret Arkitekturpolitisk workshop i Pakhus 27 med deltagelse af repræsentanter fra byggeriets parter 05 and s projektleder er placeret på Arkitektskolen i aarhus og nyder godt af skolens innovations- og forskningsmiljø 14

15 byudvikling mod en tættere og mere bæredygtig by Baggrund Aarhus Kommunes byudviklingsstrategi bygger på to principper. Det første princip indebærer, at byudviklingen skal foregå som en løbende omdannelse og fortætning af den eksisterende by. Det andet princip sætter fokus på en udvikling af nye byer på bar mark. Byudviklingen skal være funderet på bæredygtighed og en bevidst udnyttelse af energien. Det fremmer udviklingen af byområder med en større tæthed for effektivt at udnytte investeringerne i infrastruktur, beskytte grundvandet og sikre adgang til naturværdierne i det åbne land. Hvad angår bylivet, er det visionen, at de nye byer og de omdannede bydele i Midtbyen skal være trygge, mangfoldige og levende. Her skal der være et varieret udbud af boliger, et blomstrende butiksliv, gode arbejdspladser, oplevelsesrige byrum og grønne områder med plads til alle unge som gamle. I de to store udviklingsprojekter på De Bynære Havnearealer og i Lisbjerg har Aarhus Kommune eksempelvis anvendt en række værktøjer i planlægningen for at sikre helheder og overordnede bymæssige kvaliteter. Der er udarbejdet helhedsplaner, dispositionsplaner, kvalitetshåndbøger og afholdt konkurrencer. Borgerne er taget med på råd, og som et led i formidlingen er der på havnen i Pakhus 27 etableret en model. Den giver overblik og gør det muligt for borgerne og investorerne at følge med i den løbende udvikling af De Bynære Havnearealer. Også i forbindelse med den forsatte udvikling af Lisbjerg er der planlagt en løbende borgerinddragelse og en aktiv markedsføring af den nye by. Fokusområde Kravene om kompakt byudvikling med social-, økonomisk-, og ressourcemæssig bæredygtighed kræver nye arkitektoniske løsninger på alle skalatrin fra bygninger og byrummenes indretning til dispone- 01 Udsigt fra KPMG-bygningen Rutebilstationen er ét af Midtbyens potentielle områder for kompakt byvækst 01 15

16 ringen af hele bydele og nye byer. Huludfyldninger med nyt byggeri i Midtbyens historiske karréer er en udfordring, som kræver stor indlevelse og arkitektonisk beherskelse. Meget tyder på, at nye klimatiske betingelser og udskiftningen af de fossile brændstoffer med vedvarende energi giver så fundamentale ændringer, at vi fremover skal indrette vores byer og bydele på en ny måde. I den sammenhæng skal der sikres en fleksibilitet, så fremtidige nye behov kan tilgodeses. Det er nødvendigt at afdække, hvilke nye byformer vi vil skabe, og hvad de overordnede visioner for arkitekturen, byrummene og bylivet skal være. Skal der i forbindelse med byrummets sociale dimension være større fokus end i dag på både unge og ældres udfoldelsesmuligheder? Skal byrummet være mere grønt med frodige grønne tage og facader? Alt tyder på, at det bliver nødvendigt at have et billede af de kommende beboere, deres samlivsformer og deres efterspørgsel efter boliger, byrum og grønne friarealer, fordi arkitekturen har stor betydning for borgernes udfoldelsesmuligheder og sundhed. Endelig kan det komme på tale at udvikle nye arbejdsmetoder og eventuelt nye krav til planprocesserne. 02 Luftfoto af De Bynære Havnearealer - her får Aarhus i de kommende år en havnefront, der kan matche de bedste i Europa 03 Pakhus 27 en model giver borgerne overblik og gør det muligt at følge med i udviklingen af havneområdet 04 Havnepladsens flisebelagte flade bliver en åben invitation til byens borgere om pirrende kropslig udfoldelse 05 Udsigt fra arkitektfirmaet CF Møllers tegnestue med en ny havnefront og en storslået havneplads åbnes for et nyt samspil mellem Midtbyen og bugten 06 Den franske ambassade i København og taget af Bruuns Galleri i Aarhus grønne facader og grønne tage indgår i arsenalet af nye bæredygtige arkitektoniske løsninger 16

17 05 Arkitekturpolitisk strategi I forbindelse med omdannelsen og fortætningen af den eksisterende by og udviklingen af nye bæredygtige byer på bar mark vil Aarhus Kommune sikre gode bæredygtige arkitektoniske løsninger på alle skalatrin. 06 Eksempler på indsatser Eksisterende planprocesser og deres effekt på realiserede projekter skal evalueres Udvikling af metoder og redskaber til fremme af god bæredygtig byudvikling fra Midtbyens huludfyldninger til periferiens udsatte boligområder og nye byer Udpegning af områder med status som bylaboratorier for at fremme eksperimenter med en bæredygtig, kompakt byudvikling, nye boliger, offentlige institutioner, byrum og grønne friarealer. 17

18 Kalkværksvej 10 erstatningen af de fossile brændstoffer med vedvarende energikilder kræver nye energimæssige og arkitektoniske løsninger 08 Et forfriskende bud på en grøn facade fra Mejlgades kreative iværksættere 09 Genbrug af materialerne og grøn strøm er vejen frem for bæredygtig bilisme 18

19 arkitektur aarhus som en internationalt kendt arkitekturby Baggrund Aarhus Kommune ønsker at være kendt for god arkitektur og smukke byrum. Det skal øge livskvaliteten for den enkelte borger og understøtte erhvervspolitikkens mål om at tiltrække investeringer og veluddannet arbejdskraft. God arkitektur giver borgerne livskvalitet. Når planlægning og arkitektur forenes på bedste vis, giver det borgerne muligheder for udfoldelse og æstetisk nydelse. Det gælder i boligens og arbejdspladsens rum, vejenes og torvenes byliv, hele byområders identitet og det omgivende landskabs samspil med byens veje og bebyggelse. Aarhus Kommunes satsning på god arkitektur er ikke ny. Allerede i 30 erne udskrev byen to væsentlige konkurrencer. Den ene om byens rådhus og den anden om universitetets første bygninger og omgivende park. De to byggerier er i dag arkitektoniske ikoner, der forbindes med Aarhus. Begge bebyggelser har høstet anerkendelse for deres arkitektoniske kvaliteter og er i Kulturministeriets Kulturkanon fra 2006 vurderet til at være blandt Danmarks ti mest betydningsfulde byggerier. Kommunen har også i nyere tid gennemført idéog projektkonkurrencer. Ved udviklingen af nye byområder i byens periferi og omdannelsen af midtbyen, men også i forbindelse med byggerier til institutioner, ældre- og plejeboliger m.v. Senest i forbindelse med konkurrencerne om det nye centrale havnebyrum og Multimediehuset, den nye undervisningsinstitution Navitas, Kulturproduktionscentret 01 Aarhus Universitet er et overbevisende eksempel på, hvad en ambitiøs konkurrence kan føre til 01 19

20 02 på Godsbanearealet, den CO2-neutrale kontor- og administrationsbygning på Grøndalsvej og Europan 2010 konkurrencen for unge arkitekter om en bæredygtig boligbebyggelse i den nye by i Lisbjerg. Fokusområde Aarhus Kommune vil prioritere forskellige konkurrenceformer, som fremmer gode arkitektoniske løsninger højt. Det gælder i forbindelse med planlægning af nye byområder, omdannelsen af eksisterende byområder, anlæg af veje og pladser, grønne friarealer og opførelse af nyt offentligt byggeri. Konkurrencer kan i samspillet med økonomiske, juridiske og sociale vurderinger generere innovation i form af nye uventede arkitektoniske løsninger. For de etablerede virksomheder udgør konkurrencer endvidere et redskab til skærpelse af fagets faglighed og for vækstlaget en mulighed for at slå igennem på markedet. Aarhus Kommune vil derfor arbejde for, at også nye yngre tegnestuer får mulighed for at deltage i konkurrencer. Endelig kan konkurrencer om arkitektur medvirke til at markerer Aarhus nationalt og internationalt som en ambitiøs arkitekturby. Erhvervsmæssigt viser internationale erfaringer, at det er en god forretning at satse på Aarhus kreative, innovative erhverv. Vigtigt er det også, at både oprettelsen af AND og arkitekturpolitikken med satsningen på at fremme god arkitektur indgår som et strategisk element i Aarhus bestræbelser på at blive Europæisk Kulturhovedstad i Rådhuset markedsfører på fornem vis Aarhus som en international arkitekturby 03 Mock-ups i fuld størrelse giver værdifuld erfaring med henblik på valg af belægninger og facader 04 Lærkehaven i Lystrup konkurrence i 2003, realiseret 20

21 03 04 Arkitekturpolitisk strategi Aarhus skal være en internationalt kendt arkitekturby. Eksempler på indsatser Etablering af Center for Arkitektur, Ny teknologi og Design AND. AND skal styrke den brede formidling om arkitektur til borgerne og føre til et tættere samarbejde mellem byggeriets parter og Aarhus Kommune med henblik på nye tværfaglige partnerskaber om udviklingsaktiviteter og nye erhvervsrettede strategier, metoder og redskaber Udvikling af en arkitekturpolitisk strategi for en koordineret og målrettet kommunal brug af konkurrencer til forelæggelse for byrådet ultimo 2012 / primo 2013 Antallet af ambitiøse konkurrencer skal øges Etablering af en eksempelsamling med realiseret byggeri. Den skal belyse både arkitektoniske og økonomiske konsekvenser og inspirere de private bygherrer til at investere i konkurrencer og markedsføre Aarhus som en international arkitekturby Formidling af Aarhus Kommunes konkurrencer for at markedsføre Aarhus som en international arkitekturby. 21

22 Kunstmuseet Aros konkurrence i 1997, realiseret 06 Isbjerget konkurrence i 2007, under opførelse 07 Light* House konkurrence 2006, under opførelse 08 Multimediehuset konkurrence i 2008, under opførelse 09 Kulturproduktionscenter ved Godsbanen konkurrence i 2009, realiseret 10 Navitas konkurrence i 2010, under opførelse 11 Ny by i Lisbjerg Europan 2010 europæisk konkurrence for unge arkitekter under 40 år om 0,9 ha byggefelt i

23

24 ressourceforbrug energieffektivisering i det eksisterende byggeri Baggrund Aarhus Kommune ønsker at bevare og udvikle byens arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter. Det gælder, når nyt og gammelt støder sammen i forbindelse med omdannelsesprojekter i midtbyen, udviklingen af det åbne lands nye byer på bar mark og i landsbyerne. Aarhus Kommunes registranter fra 1980ernes begyndelse og Århus Kommuneatlas 1997, som er en Tegnestuen Vandkunstens forslag til energibesparende indpakning af Christiansborg viser, at de arkitektoniske konsekvenser for Danmarks kulturarv kan blive dramatiske 02 aarhus kommune ønsker at bevare og udvikle byens arktektoniske og kulturhistoriske kvaliteter 24

25 sammenfattende vurdering af landsbyernes, byens og bygningernes bevaringsværdier, giver et fint overblik over de kulturhistoriske kvaliteter. Registreringen af bygningernes bevaringsværdier omfatter bygninger opført før I alt er bygninger bevaringsværdige. Kommuneatlasset fungerer som en støtte i den kommunale sagsbehandling, hvor bevaringsværdierne indgår som et led i Aarhus Kommunes overordnede planlægning, lokalplanlægningen og i behandlingen af byggesagerne. Aarhus Kommune har endvidere nedsat et udvalg for Bygnings- og Miljøbevaring. Udvalget har en rådgivende rolle i forbindelse med bevaringssager. Byrådets beslutning om en tættere og mere kompakt, CO2-neutral by og det nye bygningsreglements krav om et markant reduceret energiforbrug er en udfordring mod byens kulturhistoriske værdier. Konkret slår regeringens fokus på energibesparelser ud i krav om energimærkning af alt byggeri. Center for Energibesparelser gennemfører i 2011 endvidere en kampagne for at vise, at det er nemt at spare på energien. Målet er massive energibesparelser i den eksisterende bygningsmasse. Ved større renoveringer af eksisterende bygninger er bygningslovgivningens bestemmelser for energiforbedringer så omfattende, at udskiftning af tekniske installationer, nye vinduer og efterisolering af klimaskærmen vil være nødvendige elementer at tage i anvendelse for at reducere varmetabet og minimere energiforbruget tilstrækkeligt. Fokusområde De aktuelle bestræbelser på at mindske energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse på kort sigt og de mere langsigtede, dybtgående omstillinger fra fossile brændsler til vedvarende energikilder rejser helt nye krav til byggeriet. I den sammenhæng er det nødvendigt, at Aarhus Kommune tager stilling til, hvordan denne udfordring skal håndteres. Ud over risikoen for at tabe den bevaringsværdige bebyggelses arkitektoniske udtryk, er det endvidere byrummets stemning og materialekarakter, der er i farezonen. Arkitekturpolitisk strategi Energibesparende foranstaltninger i forbindelse med ombygninger skal ske med respekt for byens kulturhistoriske bevaringsværdier og arkitektoniske kvaliteter. Eksempler på indsatser Udvikling af en arkitekturpolitisk strategi for bevaring og udvikling af de kulturhistoriske bevaringsværdier og arkitektoniske kvaliteter i forbindelse med energibesparelser i den eksisterende bygningsmasse Udvikling af processer og redskaber som fremmer eksperimenter og større arkitektonisk handlefrihed i bestræbelserne på at bevare og udvikle de kulturhistoriske værdier Udarbejdelse af en intern vejledning om Miljø- og energirigtigt byggeri i Aarhus Kommune Etablering af en eksempelsamling med Aarhus Kommunes energispareprojekter i egne bygninger. Den skal inspirere de private bygherrer og investorer og markedsføre Aarhus som en by med en visionær arkitektonisk behandling af den eksisterende bygningsmasses kulturhistoriske bevaringsværdier. 25

26 Byhus ved Klintegårdens kystskrænt den synlige efterisolering med kradsende mineraluld giver facaden en ulden vamset udstråling 04 Det klassiske murerhåndværks forfinede detaljer er bevaringsværdige 05 Etageboliger Rydevænget, Hasle efterisolering og facaderenovering leder tanken hen på spraglede mexicanske kagedåser 06 Klintegården står med sine pladsstøbte hvide betonflader som et fornemt monument for den internationale funktionalisme 26

27 infrastruktur bedre samspil mellem veje, bygninger, byrum og landskab Baggrund Aarhus Kommunes overordnede målsætning for den trafikale infrastruktur er, at Aarhus skal være trafikalt velfungerende og attraktiv med hensyn til både person- og godstrafikken med høj mobilitet og god tilgængelighed for trafikanterne. 01 Aarhus Kommune har endvidere en målsætning om, at indfaldsvejene, ringvejssystemet og arealerne ved motorvejene skal fremstå som en harmonisk helhed med en høj kvalitet i den arkitektoniske udformning. Byrådet vedtog i 2005 Veje til Fremtiden Trafikplan for Aarhus Midtby Handlingsplan. Forventninger om en betydelig vækst i trafikken i størrelsesordenen 60% og problemer med fremkommelighed på vejnettet frem mod 2030 satte efter beslutning i Byrådet i 2010 gang i en undersøgelse af de langsigtede udfordringer og større kommunale investeringsbehov på trafikinfrastrukturområdet. 01 Den trafikrenoverede Midtby er kendetegnet ved smukke naturmaterialer, et indlevet byinventar og forfinede detaljer 02 Øget tilgængelighed indebærer sideløbende med Midtbyens forskønnelse, lukning af sidegader og trafikafstribning for at fremme trafikflow og sikkerhed 03 Udsigt fra nordea bygningen nedlægning af parkeringspladser på Midtbyens klassiske torve åbner for etablering af nye bymæssige oaser og aktiviteter Udredningsarbejdet resulterede i en rapport Trafik i Aarhus 2030, som beskriver de fysiske, miljømæssige og trafikale udfordringer samt mulighederne for fremtidige initiativer og investeringer

28 04 05 Byrådets udgangspunkt for udredningsarbejdet om de trafikale udfordringer i 2030 og invitationen til borgerne om debat er at fremtidens behov for transport bør tilgodeses. Spørgsmålet er hvordan? Fokusområde Trafik i Aarhus 2030 har som præmis, at den gennemkørende trafik i midtbyen minimeres. Midtbyen bliver en oplevelsesrig bymæssig oase med indlevede belægninger, smukke byrum og et blomstrende byliv. Fredeliggørelsen af midtbyen øger, sammen med den øgede trafik, presset på byens overordnede ringgader og det vifteformede net af hovedveje så meget, at en udbygning er nødvendig. Vejudvidelser, nye svingbaner og lukning af sidegader 06 28

29 05 er nogle af elementerne, der må tages i anvendelse for at øge tilgængeligheden til midtbyen, skabe et velfungerende trafik-flow og en høj trafiksikkerhed. Der kan ikke herske tvivl om, at tilgængelighed, et godt trafik-flow og høj trafiksikkerhed er et MUST for Aarhus, men det er en arkitektonisk udfordring, hvis nogle af byens vigtige gader reduceres til tekniske anlæg uden arkitektonisk sammenhæng med byrummet og landskabet. Smukke veje er ikke et nyt fænomen for Aarhus Kommune. Fine eksempler er reguleringen af hovedgaden i Løgten, strækningen fra Mølleparken til Grønnegade, Strandvejen og Dronning Margrethes Vej, der i 2000 modtog Vejdirektoratets vejpris. Den gode indsats skal fortsættes, og fremadrettet skal der arbejdes for en smuk balance mellem køreteknisk funktionalitet, trafiksikkerhed og arkitektur. Arkitekturpolitisk strategi Byens veje skal indgå i et smukt arkitektonisk samspil med byrummet og landskabet Eksempler på indsatser Aarhus Kommunes indsats for at fremme smukke veje skal fastholdes og videreudvikles ind i større anlægsprojekter Vejprojekter skal gennemgå en arkitekturfaglig revision i lighed med trafiksikkerhedsrevisionen Eksempelsamlingen med byens smukke veje skal markedsføre Aarhus som en international arkitekturby med et vejnet i et oplevelsesrigt samspil med byrummet og landskabet. 04 Udsigt fra Åboulevarden mod Mølleparken et arkitektonisk vellykket eksempel på at fredeliggøre Midtbyen trafikalt 05 Trafiksikkerheden skal være i orden, men det er en udfordring når arkitekturen og byrummet domineres af skiltning 06 Strandvejens elegante linjer i landskabet og den fine sammenhæng med beplantningen er et overbevisende bud på smukke veje 29

30 07 07 Udsigt fra Lisbjerg mod Aarhus det er en arkitektonisk udfordring, når veje reduceres til tekniske anlæg uden arkitektonisk sammenhæng med byrummet og landskabet 08 Udsigt fra Dronning Margrethes Vej mod Midtbyen Aarhus Kommunes indsats for at fremme smukke veje skal fastholdes og udvikles på en måde, der forener køreteknisk funktionalitet, trafiksikkerhed og arkitektur 09 Mølleparken er et overbevisende eksempel på, hvordan forholdene for forgængere og cyklister kan forbedres fredeliggørelsen af Midtbyen er blevet en succes 10 Udsigt fra Marselis Boulevards højhuse den gamle rundkørsel ved Dalgas Avenue måtte vige for usentimental og rationel trafikrenovering 30

31

32

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

At bevare egenart og forskellighed i byens udvikling - Samspillet mellem bevaring og udvikling

At bevare egenart og forskellighed i byens udvikling - Samspillet mellem bevaring og udvikling At bevare egenart og forskellighed i byens udvikling - Samspillet mellem bevaring og udvikling http://www.fbbb.dk/files/filer/baeredygtige_byer_- _SF_udspil_juli_2010.pdf Tina Saaby, stadsarkitekt, København

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN 2 KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

RENOVERING AF BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Bellahøj som case. Tina Saaby, stadsarkitekt, København

RENOVERING AF BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Bellahøj som case. Tina Saaby, stadsarkitekt, København RENOVERING AF BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Bellahøj som case Tina Saaby, stadsarkitekt, København Foreningen bæredygtige byer Bellahøj 02.10.2012 KØBENHAVN VOKSER 100.000 nye Københavnere i 2025 1000 nye

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

BÆREDYGTIG BYFORNYELSE. Tina Saaby, stadsarkitekt, København

BÆREDYGTIG BYFORNYELSE. Tina Saaby, stadsarkitekt, København BÆREDYGTIG BYFORNYELSE Tina Saaby, stadsarkitekt, København SBI boligdag 23.10.2012 KØBENHAVN VOKSER 100.000 nye Københavnere i 2025 1000 nye borgere hver måned Kommuneplanens vision: Fokus på grøn vækst

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 MEGATRENDS G L O B A L E T R E N D S / M E G A T R E N D S Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer sig der,

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Afdelingsarkitekt Teknik og Miljø 25. februar 2014

Afdelingsarkitekt Teknik og Miljø 25. februar 2014 Kommuneplanlægning l 2014-20172017 AAA Niels-Peter Mohr Niels Peter Mohr Afdelingsarkitekt Teknik og Miljø 25. februar 2014 Baggrund - Kommuneplan 2009 og 2013 AAA - Byrådskonferencer og budgetforhandlinger

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

BÆREDYGTIG BYFORNYELSE. Tina Saaby, stadsarkitekt, København

BÆREDYGTIG BYFORNYELSE. Tina Saaby, stadsarkitekt, København BÆREDYGTIG BYFORNYELSE Tina Saaby, stadsarkitekt, København SBI boligdag 23.10.2012 KØBENHAVN VOKSER 100.000 nye Københavnere i 2025 1000 nye borgere hver måned Kommuneplanens vision: Fokus på grøn vækst

Læs mere

Notat. Indledning. Udvikling af en arkitekturpolitik for Århus Kommune. Planlægning og Byggeri. Den 25. september 2009

Notat. Indledning. Udvikling af en arkitekturpolitik for Århus Kommune. Planlægning og Byggeri. Den 25. september 2009 Notat Emne: Udvikling af en arkitekturpolitik for Århus Kommune. Den 25. september 2009 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Århus Kommune Indledning Århus Byråd har besluttet, at der skal udarbejdes

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Debat om Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale område

Læs mere

Godsbanearealerne et nyt byområde

Godsbanearealerne et nyt byområde Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. april 2016 Godsbanearealerne et nyt byområde Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune er i gang med, at planlægge det nye byområde ved

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby

Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 16. juni 2015 Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby En ny Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby skal understøtte byens

Læs mere

SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK

SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK Udviklingskonsulent Bodil Øllgaard, Vejle Kommune Arkitekt maa. Henrik Stjernholm, StjernholmArkitektur.dk DET VIL VI

Læs mere

Notat. Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye. Til Byrådet. Planlægning og Byggeri. Den 25. marts Indledning

Notat. Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye. Til Byrådet. Planlægning og Byggeri. Den 25. marts Indledning Notat Til Byrådet Den 25. marts 2011 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye Indledning I forbindelse med byrådsdebatten den 16. marts 2011

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Stephen Willacy, Stadsarkitekt:

Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Aarhus står over for en ganske overvældende udvikling, hvor byens fysiske rammer udvides, og bykernen fortættes. Det er helt unikt, og der ligger et stort arbejde i at sikre

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge

International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge Et af Danmarks største byudviklingsprojekter indledes i dag med en international konkurrence for tværfaglige teams om at udvikle det

Læs mere

Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 1014, Blandet byområde i Gellerup Nord og Tillæg nr. 78 til Kommuneplan 2013.

Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 1014, Blandet byområde i Gellerup Nord og Tillæg nr. 78 til Kommuneplan 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 13. maj 2016 Lokalplan 1014, Blandet byområde i Gellerup - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 1014, Blandet byområde

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

T E K N I S K U D V A L G 8. M A J U d v i k l i n g s p l a n f o r S Y D H A V N S K V A R T E R E T

T E K N I S K U D V A L G 8. M A J U d v i k l i n g s p l a n f o r S Y D H A V N S K V A R T E R E T T E K N I S K U D V A L G 8. M A J 2 0 1 7 U d v i k l i n g s p l a n f o r S Y D H A V N S K V A R T E R E T Sydhavnskvarteret Sydhavnskvarteret skal være en levende og spændende sydligste etape i den

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni 2007. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni 2007. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 13. juni 2007 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 804 - Boliger og erhverv

Læs mere

Borgermøde. Præstø under LUP

Borgermøde. Præstø under LUP Borgermøde Præstø under LUP Præstø Lokalråd 30. oktober 2012 Dagsorden 1) Kend din by - Præstø s historie Kaj Christiansen fortæller 2) LUP en Lokal Udviklings Plan Præsentation af begrebet (Henrik Reiche)

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

BY(GNINGER) I FORANDRING Få mest muligt ud af dine m2 Transformation: Hvad kan vi lære af de gode eksempler

BY(GNINGER) I FORANDRING Få mest muligt ud af dine m2 Transformation: Hvad kan vi lære af de gode eksempler BY(GNINGER) I FORANDRING Få mest muligt ud af dine m2 Transformation: Hvad kan vi lære af de gode eksempler Tina Saaby, stadsarkitekt, København Bygherreforeningen 28.09.2012 KØBENHAVN VOKSER 100.000 nye

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 7 8 13 15 16 19 21 22 25 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Bilag: Kommentarer vedr. uhensigtsmæssige påvirkninger af Allébyen og manglende investering i byliv og bykvalitet

Bilag: Kommentarer vedr. uhensigtsmæssige påvirkninger af Allébyen og manglende investering i byliv og bykvalitet Bilag: Kommentarer vedr. uhensigtsmæssige påvirkninger af Allébyen og manglende investering i byliv og bykvalitet Foretræde for Teknisk Udvalg vedr. lokalplan 1031 Mandag d. 23. maj kl. 18.09 Kamilla Gumede,

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Kommuneplanlægningen Status og centrale emner

Kommuneplanlægningen Status og centrale emner Kommuneplanlægningen Status og centrale emner 1. Status på Kommuneplanen opbygning og indhold 2. Befolkningsprognose og demografisk udvikling 3. Boliger og erhverv status på areal og salg af bygge grunde

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

TRAFIK I AARHUS Vejchef Michael Kirkfeldt Infrastrukturkonference 16. januar Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune

TRAFIK I AARHUS Vejchef Michael Kirkfeldt Infrastrukturkonference 16. januar Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune Vejchef Michael Kirkfeldt Infrastrukturkonference 16. januar 2012 Formål med og indhold i udredningen De trafikale udfordringer Et spænd af muligheder Processen - formål og indhold Formål Klarlægge de

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Planlægning og Byggeri Aarhus Kommune. Bygningshøjder og omfang Aarhus Ø

TEKNIK OG MILJØ Planlægning og Byggeri Aarhus Kommune. Bygningshøjder og omfang Aarhus Ø Til: Teknisk Udvalg Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 10. marts 2014 7. februar 2014 Side 1 af 5 Bygningshøjder og omfang Aarhus Ø TEKNIK OG MILJØ Planlægning og Byggeri Aarhus Kommune 1. Konklusion

Læs mere

Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse

Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse Indstilling Til Byrådet via Magistraten Fra Afdelingen for Teknik og Miljø Dato 25. april 2017 Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse En ny Mobilitetsplan for Aarhus Midtby skal understøtte

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Forslag til Højhusstrategi for København

Forslag til Højhusstrategi for København Bilag 4 Forslag til Højhusstrategi for København Forord København er en attraktiv europæisk storby, der indtager en central rolle i udviklingen af en stærk Øresundsregion. Mange ønsker at arbejde og bo

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Borgermøde 6.juni 2017

Borgermøde 6.juni 2017 Borgermøde 6.juni 2017 Program 6.juni kl. 19-21 19.00 - Velkommen - ved rådmand Hans Henrik Henriksen 19.10 - Afsløring af vinder Instachallenge - ved Hans Henrik Henriksen 19.15 - Oplæg fra Midtbyens

Læs mere

Program Plansporets udflugt til Skanderborg 8. juni 2017

Program Plansporets udflugt til Skanderborg 8. juni 2017 9.00 (9.15) Afgang fra Kolding - Skovbrynet 1, 6000 Kolding Kaffe og croissant eller frugt i bussen ca. 9.45. 10.15 Ankomst og Afgang Skanderborg Rådhus - Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg nyere sidevej

Læs mere

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg Frederiks Plads Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg 20130902 DAGSORDEN OMRAADETS POTENTIALE PROJEKT VISION BEVARINGS OVERVEJELSER KULTURHISTORISKE RELATIONER AARHUS C IDAG Området har med sin

Læs mere

Udvikling af levende byer

Udvikling af levende byer Udvikling af levende byer Estate Media konference den 25. marts 2015 om udvikling af byområder Chefkonsulent Claus Ravn, Realdania By, cra@realdaniaby.dk Hvem er Realdania By Vores byudviklingsprojekter

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune. Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune

Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune. Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune Udgivet af Jammerbugt Kommune Udgivelsesdato: 1. maj 2009

Læs mere

INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG

INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Byliv og boliger ved Bassin 7 BAGGRUND FOR HØRINGEN Aarhus Kommune er i gang med, at udvikle området ved Bassin 7 på Aarhus Ø. Det er

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

Dato: 28. april qweqwe. Mangfoldige by og boligområder

Dato: 28. april qweqwe. Mangfoldige by og boligområder Dato: 28. april 2018 qweqwe Mangfoldige by og boligområder Boligudviklingen skal ske i balance med de landskabelige og naturmæssige værdier, der findes i kommunen og vi skal kunne tilbyde velfungerende

Læs mere

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi INDLEDNING 3 En bund af krokus ANKOMSTEN 5 INDFALDSVEJE 6 VIRKEMIDLER 7 Beplantning Bebyggelse og arkitektur Skiltning Kunst og udsmykning Belysning Forside - H. P. Hansens

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Fælles udbud af areal i Toveshøj i samarbejde med Brabrand Boligforening samt anvendelse af salgsindtægt.

Fælles udbud af areal i Toveshøj i samarbejde med Brabrand Boligforening samt anvendelse af salgsindtægt. Indstilling Til Byrådet (Aarhus Byråd via Magistraten) Fra Borgmesterens Afdeling Dato 26. november 2017 Udbud af kommunalt areal i Toveshøj Fælles udbud af areal i Toveshøj i samarbejde med Brabrand Boligforening

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Endelig vedtagelse af Forslag til Tillæg til Højhuspolitik for Aarhus Kommune for et område i midtbyen Tillæg nr. 99 til Kommuneplan 2013.

Endelig vedtagelse af Forslag til Tillæg til Højhuspolitik for Aarhus Kommune for et område i midtbyen Tillæg nr. 99 til Kommuneplan 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 16. november 2017 Tillæg til højhuspolitikken for et område i midtbyen Endelig Endelig vedtagelse af Forslag til Tillæg til Højhuspolitik

Læs mere

Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE

Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE 1 INDHOLD FORORD... 3 FREMME AF EN BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG BYOMDANNELSE... 4 MINDSKELSE AF MILJØBELASTNINGEN... 6 FREMME AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED...

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN 13 VIL BELYSE HVORDAN EUROPAS BYER KAN TILPASSES

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

CATALYST ARCHITECTURE

CATALYST ARCHITECTURE BYENS RUM OPLEV BÆREDYGTIG ARKITEKTUR I UDSTLLINGEN CATALYST ARCHITECTURE / UTZON CENTER 3. DECEMBER 2014-8. MARTS 2015 CATALYST ARCHITECTURE INDHOLD OM CATALYST ARCHITECTURE...3 DE FIRE VÆKSTBYER: KØBENHAVN...5

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere