1.0 Indledning Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Afgrænsning Begrebsafklaring...

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1.0 Indledning... 3 1.1 Problemfelt... 3. 1.2 Problemformulering... 5. 1.3 Arbejdsspørgsmål... 5. 1.4 Afgrænsning... 6. 1.5 Begrebsafklaring..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Afgrænsning Begrebsafklaring Metode Metodiske valg Analysens opbygning og formål Det kvalitative interview Hermeneutikkens betydning for interview som metode Skeptiske refleksioner over hermeneutisk tilgang til interview Teori Den filosofiske hermeneutik Myers-Briggs Type Indikator (MBTI) og Teamdiamanten Ulrich Beck Richard Sennett Side 1 af 95

2 4.0 Analyse Hvilke fordele og ulemper kan der være ved at persontypeteste teams? Hvorledes har samfundsudviklingen betydning for anvendelse af persontypetest? Hvorledes kan persontypetest diskuteres og forstås, med udgangspunkt i den filosofiske hermeneutik? Konklusion Projektets validitet Perspektivering Litteraturliste Bøger Internetkilder Artikler Bilag Interview med Søren og Rosmarie Interview med Lone Teamdiamantens roller Interviewguide Side 2 af 95

3 1.0 Indledning For at du som læser kan få mest muligt ud af vores projekt, vil vi nu præsentere, på hvilken baggrund dette projekt er baseret. Baggrunden for projektet er projektgruppens fælles nysgerrighed for, hvorfor man bruger persontypetests på arbejdsmarkedet, og hvad de kan bidrage med. Hvorfor er tests blevet en stor del af erhvervslivet, og hvad er det et udtryk for. Denne undren gjorde os opmærksomme på, at vi havde nogle forforståelser, som kom til udtryk gennem vores diskussioner. Som projektgruppe ved vi, at gruppearbejde er en kompleks arbejdsform, hvor forskellige mennesker skal fungere sammen. Derfor fandt vi det interessant, at man på papiret kan sammensætte et korrekt team. Da vi allerede var i kontakt med et team i Økonomistyrelsen, fik vi adgang til testresultater og kunne anvende disse i analysen. Vi har en antagelse om, at kategorisering af mennesker må hænge sammen med arbejdets organisering og dermed også samfundsudviklingen. Vi fandt det paradoksalt, at man i et samfund med fokus på selvudvikling, kategoriserer mennesker. Vi betragter mennesket som et komplekst individ, der er påvirket af sin omverden med sin egen subjektive forståelse. Denne opfattelse af mennesket har indflydelse på, hvorledes vi ser på persontypetests og brugen af disse også kaldet videnskabsteori. Projektet skal på baggrund af ovenstående læses ud fra tre forskellige niveauer: Individ, samfund og videnskabsteori. 1.1 Problemfelt I det senmoderne samfund er mennesket blevet mere frit. Mennesket er ikke længere fastlåst i generationers erhverv, og det bliver dermed op til individet selv at skabe sit eget liv og karriere. Den sociale arv er gradvist blevet mindre, og den enkeltes muligheder er ikke begrænset i samme grad som tidligere. Denne udvikling mod et mere frit samfund, har øget fokus på individet, der ikke længere kan kategoriseres efter klasse (Jacobsen, 2007:447). Denne individualitet har også bevæget sig med ind i erhvervslivet, hvor der i dag er højt fokus på individets faglige kvalifikationer, og ikke mindst personlige kompetencer. Mennesket ses dermed ikke bare som en del af et større maskineri, hvor identiteten ikke er vigtig. I dag er arbejdspladsen interesseret i at kende til Side 3 af 95

4 medarbejderens personlighed før ansættelsen, da det er meget få arbejdsfunktioner, der ikke indeholder interaktion med andre mennesker. Det bliver altså centralt, at medarbejderen er i stand til at arbejde godt sammen med den resterende medarbejderstab (Hvid og Møller, 2004:128f). Ovennævnte udvikling er beskrevet utallige steder, ligesom menneskets individualitet og selvstændighed ikke betvivles af mange, men sideløbende med denne udvikling, har der været en enorm stigning indenfor brugen af persontypetests. Efter besvarelse af en række spørgsmål, er testen i stand til at udpege testpersonen som en bestemt type. På nuværende tidspunkt tager over 3,5 millioner(holtlenskjold.dk ) mennesker hvert år en MBTI test, i deres daglige arbejde eller i forbindelse med ansættelse (ing.dk ). Vi finder det spændende, at man i en tid med øget fokus på differentiering af mennesker, samtidig ønsker at kategorisere dem. Man kan derfor betvivle ovennævnte udsagn om, at mennesker ikke længere anses som elementer i et større maskineri. Brugen af persontypetests kan undersøges, ved at inddrage virksomhederne og spørge, hvorfor de gør brug af dem. Måske er det nødvendigt i et samfund, hvor der konstant kræves omstillingsparathed på arbejdsmarkedet, og udskiftningen således er stor på en gennemsnitlig arbejdsplads. Individets inddragelse er vigtig, da det er dem der anvender testene i dagligdags praksis. Vi finder det dog samtidig, i særdeleshed spændende, at diskutere problemstillingen i et samfundsperspektiv, og finde ud af, hvad det er for en slags samfund, der lægger op til, at man kan måle og veje mennesker, ud fra en test. Vores fokus har koncentreret sig om teamarbejde. Vi finder det oplagt, da vi selv er en gruppe personer, der sammen skal løse en opgave. Det kan til tider være svært at få et samarbejde med mange mennesker til at køre gnidningsfrit, og vi vil efter vores erfaring med gruppearbejde hævde, at teamarbejde er en meget nuanceret og kompleks arbejdsform, hvor mange elementer skal gå op i en højere enhed. Netop derfor fandt vi det spændende, at man på papiret kan sammensætte et perfekt fungerende team, udelukkende ud fra teoretiske tests. Kan man med andre ord forudsige virkeligheden, før man har været der. Vi stiller spørgsmålstegn ved, om persontypetests kan sige nok om individet og om de er valide. Kan man for eksempel sikre sig at testpersonen svarer ærligt på spørgsmålene, og hvorledes kommer kemi mellem mennesker til udtryk via en test. Vi Side 4 af 95

5 finder det således spændende at diskutere, om det er muligt at sammensætte et team ud fra testresultater. Vi undres over denne tillid til tests, men finder det i lige så høj grad interessant at finde ud af, hvad det er der medvirker til, at tests anvendes i så udbredt grad i dag. Er det blevet en trend i forbindelse med øget individualisering og en kultur, hvor man helst skal coaches til at leve livet, eller bidrager persontypetests som et seriøst hjælpemiddel for utallige ledere og teammedarbejdere. Der må findes gode argumenter for, at 3.5 millioner mennesker vælger at bruge tests i daglig praksis, og vi ser frem til at forstå udviklingen fra de involveredes side, såvel som i en større samfundsmæssig sammenhæng. For at belyse problemstillingerne bedst muligt, har vi udformer følgende problemformulering: 1.2 Problemformulering Hvilke problemstillinger er der ved at bruge persontypetest i forbindelse med sammensætningen af et team, og hvad er det et udtryk for i samfundet? For at besvare denne problemformulering, er vi kommet frem til tre spørgsmål, hvorigennem vi mener at kunne afdække problemfeltet bedst muligt. 1.3 Arbejdsspørgsmål 1. Hvilke fordele og ulemper kan der være ved at persontypeteste teams, og kan det lade sig gøre at sammensætte et team ud fra persontypetests? 2. Hvorledes har samfundsforandringer betydning for anvendelse af persontypetests? 3. Hvorledes kan persontypetest diskuteres og forstås, med udgangspunkt i den filosofiske hermeneutik? Side 5 af 95

6 For at holde fokus på vores problemformulering, og besvare denne bedst muligt, har vi været nødsaget til at begrænse os. Nedenfor redegøres for vores bevidste fravalg. 1.4 Afgrænsning Vi har i projektet valgt, at diskutere om persontypetest er en brugbar metode til at sammensætte et team. Da der findes mange forskellige persontypetests udviklet på baggrund af Jungs typologi, har vi valgt at begrænse os til MBTI testene, da dette er nogle af de hyppigst anvendte tests, og samtidig er det de tests vores informanter har taget. På baggrund af det store marked der findes indenfor persontypetest, og vi afgrænser os derfor fra at forholde os til andre. Vi har valgt at diskutere ud fra Richard Sennetts teori, da han direkte siger noget om teamarbejde. Da Sennett er amerikaner og hans teorier sandsynligvis er udviklet med en amerikansk baggrund, adskiller hans forforståelse sig fra vores forforståelse, da det danske samfund adskiller sig fra det amerikanske. Vi har derfor fravalgt at undersøge denne forforståelse gennem en sammenligning af den amerikanske samfundshistorie og arbejdsmarkedsudvikling i forhold til den danske, men kun at betragte problemfeltet og Sennett gennem vores egen forforståelse. Vi er opmærksomme på, at samfundsudviklingen ikke kun beror på en ændring i arbejdets organisering, men også på en økonomisk og politisk udvikling, som er dele af helheden, og at disse derfor også har haft en indflydelse på arbejdsmarkedets udvikling. Det er dog arbejdsmarkedet og persontypetests, der er i fokus i projektet, og vi afgrænser os derfor fra en dybere diskussion af den økonomiske og politiske udvikling. I valget af informanter, afgrænsede vi os fra at interviewe hele teamet, da teamet var under intensivt arbejdspres på grund af sammenlægning af ministerierne, og derfor ikke havde tid til yderligere interviews. Inden vi redegør for vores metodevalg, finder vi det nødvendigt, at forklare centrale begreber i projektet, så der ikke opstår sproglige misforståelser. Vi har også valgt at afgrænse os fra at inddrage konsulenter. Vi mener, at konsulenterne er vigtige, da de er den primære formidler af persontypetest til virksomhederne. De skal certificere HR-medarbejdere og ledere til at bruge disse tests, og dermed forebygge misbrug af testene. Vi har af plads- og tidsmæssige begrænsninger valgt ikke at se på denne del. Side 6 af 95

7 1.5 Begrebsafklaring Solidaritet Vi ser solidaritetsbegrebet som samhørighed og sympati mellem mennesker, der vises ved at hjælpe og støtte hinanden. Vi afskærer os derfor fra at se solidaritet som en form, hvor man er i en presset situation, og derfor står last og brast med hinanden. Persontypetest Persontypetest er en form for personlighedstest. Det er en test, som har til hensigt at vise, hvordan det enkelte individ navigerer i forhold til omverdenen. Man vil, ifølge denne test, agere efter den persontype man er. Dette begreb er baseret på C. G. Jungs typepsykologiske teori. Vi omtaler én persontypetest, MBTI. Der bliver dog også omtalt JTI-test i vores empiri, men da forskellen mellem disse to tests er at MBTI er i papirform og JTI er elektronisk, mener vi at de er stort set identiske. Individualisering Individualiseringen henviser til, at der i stigende grad har været tendenser til, at individet bliver mere uafhængigt. Eksempler på dette kan være, at muligheden for at bryde den sociale arv aldrig har været større. Mennesker tænker ikke længere i bestemte klasser og fællesskaber, såsom fagforeninger og arbejderklasse. I stedet er det i langt højere grad op til individet selv at bestemme, hvad det har lyst til (Rasborg, 2007:467). Senmoderne samfund Det nutidige samfund, der er præget af en stigende individualisering og opbrud af traditioner. Post-klasse samfund Henviser til vores samfund i dag, beskrevet fra Ulrich Becks synspunkt, hvor klassestrukturerne er blevet opløst, og der i stedet for forekommer en øget institutionel afhængighed (Rasborg, 2007:467). Side 7 af 95

8 Team En arbejdsgruppe bestående af 3-15 medarbejdere, der har et fælles ansvar overfor en arbejdsopgave. Forforståelse Forforståelse er et produkt af tidligere forståede ting, som er en erfaringsbaseret forståelse dannet gennem historie, kulturel arv og traditioner (Højbjerg, 2007:322). Begrebet stammer fra den filosofiske hermeneutik. Livsverden Livsverdenbegrebet indbefatter i dette projekt alle livsområder, og derved også menneskers professionelle virke (Kristensen, 2007:283). Side 8 af 95

9 2.0 Metode Vi har valgt at opdele vores metode i to afsnit: 1. Metodiske valg 2. Hermeneutisk udgangspunkt for interview 2.1 Metodiske valg I projektet diskuteres det, hvorvidt persontypetest er et anvendeligt redskab til sammensætning af teams, og om den øgede brug af test kan sammenkædes med samfundsudviklingen. Vi har valgt at undersøge problemstillingen ved hjælp af forskellige teorier, som suppleres med relevant empiri i form af kvalitative interviews. I afsnit er der en kort introduktion til interviewpersonerne og det team de arbejder i. Interviewpersonerne, og resten af deres team, har alle taget en persontypetest. Resultatet af persontypetesten inkluderes i analysen i samspil med teori, interviews og empiri, og vi mener derigennem at kunne foretage en diskussion af emnet. Vores ene teoretiker er Ulrich Beck. Vi finder hans betragtning af det senmoderne samfund særdeles relevant for vores projekt. Vi søger at få svar på, hvilke ændringer der har været de seneste år i samfundsstrukturen, og hvorledes det påvirker synet på det enkelte menneske, og det enkelte menneskes selvopfattelse. I særdeleshed finder vi Becks behandling af den øgede individualisering interessant, da det kan danne grobund for en diskussion af anvendelsen af persontypetests. Den anden centrale samfundsteoretiker i vores projekt er Richard Sennett. Sennett bidrager med en kritik af samfundsudviklingen der fordrer mere fleksibelt arbejde, og kommer med en specifik kritik af teamarbejde som arbejdsform. Vi finder det nødvendigt at supplere Beck og Sennett med teori omhandlende persontypetests, således at vi får et indblik i, hvad der er testens formål og hvorledes den anvendes i praksis. Vi har valgt at anvende en såkaldt MBTI test, som er udviklet på baggrund af Jungs typetypologi. Vi har valgt netop denne test, da det er en af de mest brugte persontypetest på det danske arbejdsmarked.(christensen, 2001:75) Ydermere har de interviewede personer taget testen, og det giver os derfor mulighed for at vurdere testens Side 9 af 95

10 anvendelighed i et konkret tilfælde. Vi er klar over, at et enkelt team ikke nødvendigvis siger noget universelt, men vi mener godt, at teamet kan eksemplificere persontypetests i praksis i denne rapport, og de fordele og ulemper der er forbundet med anvendelsen af dem. Videnskabsteoretisk har vi valgt at tage udgangspunkt i Hans-Georg Gadamers filosofiske hermeneutik. Vi valgte netop Gadamer, da han forholder sig til forforståelse som man opnår gennem livserfaring. Før vi påbegyndte projektet var vi opmærksomme på, at vi netop havde en forforståelse og holdning til problemstillingen. Ydermere er Hermeneutikken oplagt, i det vi foretager interviews som kvalitativ forskningsmetode. Vi mener, at interview er en hermeneutisk tilgang til at sætte sig ind i et andet menneskes situation. For at give et metodisk overblik over analysen, præsenteres opbygningen nedenfor Analysens opbygning og formål Vi har valgt at inddele analysen i tre dele som kan kategoriseres således: Individniveau, samfundsniveau og videnskabsteoretisk niveau. Formålet med vores første analysedel, er at diskutere de fordele og ulemper, der kan være ved brugen af persontypetests i sammenhæng med teamsammensætning og brugen af tests i almindelighed. Analysen tager form af en diskussion som understøttes af interviews, artikler, persontypetests, teori og Sennetts synspunkter. Formålet med vores anden analysedel, er at diskutere om persontypetests er et resultat af samfundets udvikling, gennem en diskussion af samfundets og arbejdsmarkedets udvikling. Denne diskussion understøttes af interviews, Jung, Beck og Sennett. Formålet med tredje, og sidste analyse del i projektet, er at belyse og diskutere, hvorledes vi gennem den filosofiske hermeneutik, kan anskue det at benytte persontypetest, i forbindelse med teamarbejde. På denne måde søger vi derfor at forstå hvilken position den filosofiske hermeneutik ville indtage i dette tilfælde, men også at forforstå elementerne for den argumentation Hans-Georg Gadamer kunne tænkes at ville føre i denne forbindelse. Vi er opmærksomme på, at vores teoretikere i denne del af analysen sandsynligvis ikke har sagt noget specifikt omkring hermeneutik i sammenhæng med persontypetest, og vi gør derfor opmærksom på, at denne analyse er behandlet og udført ud Side 10 af 95

11 fra vores egen fortolkning af Verstehen traditionen og Hans-Georg Gadamers filosofiske teorier. Interviews er den primære kvalitative metode i vores projekt, og vi finder det derfor oplagt at uddybe vores overvejelser ved netop dette metodiske valg. Det at vælge interview som metode, åbner op for en masse problemstillinger, muligheder og udfordringer. Vores valg og refleksioner vil blive beskrevet og behandlet i det følgende afsnit Det kvalitative interview Steinar Kvale har udarbejdet nogle rettesnore, som kan være nyttige i vores refleksioner over det kvalitative interview som metode. Sammenfatningen herunder beskriver kort hovedformålet med interview ifølge Kvale: Kvale: Formålet med det kvalitative forskningsinterview er at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på fortolkninger af meningen med de beskrevne fænomener ( Kristensen, 2007:283) Vi har anlagt følgende fokus i planlægningen af interviewet, med udgangspunkt i Steinar Kvales interview aspekter: Interviewet tager, ifølge Kvale, udgangspunkt i at søge at belyse og forstå subjektets erfaringer og livsverden (Kvale, 1996:29). I dette tilfælde, er vores interesse faldet på informanternes arbejdsverden, og interviewet må derfor være fokuseret på dette, og dermed tematiseres ud fra dette aspekt (ibid:31). Vores hovedformål med interviewet har været at opnå kvalitative svar, der kan benyttes sporadisk for vores projekt, og derigennem beskrive, fortolke og forstå centrale temaer inden for informanternes arbejdsverden (ibid:31f). Vi har inden udførelsen af interviewet måtte foretage et valg i forhold til, hvem vi skulle interviewe, og hvad de kunne bidrage med. Afsnittet om valg af informanter er en beskrivelse af dette valg. Side 11 af 95

12 Valg af informanter Vi har valgt at interviewe medarbejdere i Økonomistyrelsen og deres teamleder. Grunden til dette var, at vi forventede at netop disse personer havde den fornødne viden om teamarbejde. Vores valg foretog vi ud fra en forventning om, at disse gennem erfaring i deres fagfelt og det at arbejde i team, kunne give os indsigt i, hvilke problematikker de og deres teamleder møder i deres daglige arbejde, på baggrund af at skulle arbejde som et team. Vores valg af netop denne offentlige virksomhed var motiveret af, at et af projektgruppens medlemmers familiemedlem er ansat i virksomheden. Vores udvalgte kontaktperson er selv uddannet på RUC og han ved derfor, hvilke processer og arbejdsmæssige udfordringer en projektgruppe gennemgår. Der kunne derfor være en større tålmodighed overfor os som projektgruppe, ude på virksomheden. Samtidig kunne det åbne op overfor viden, som vi ellers muligvis ikke kunne få adgang til. Vi havde inden interviewene foretaget nøje overvejelser af, hvorledes vi bedst kunne udføre interviewet og derigennem opnå det materiale, som skulle være en del af vores analyse. Præsentation af informanterne og teamet Teamet vi har valgt at interviewe arbejder i Økonomistyrelsen, som er en styrelse under Økonomi- og Erhvervsministeriet. Det blev tidligere i år (den 1. november) lagt sammen med Finansministeriet. Der er fem styrelser under det nye finansministerium og Økonomistyrelsen er en af de fem styrelser. Økonomistyrelsen består af en række forskellige underafdelinger, hvor vores team er en del af ØSC(Økonomi Service Centeret). ØSC s opgave er at yde løn- og regnskabsydelser til statslige institutioner. Der er pt. 110 medarbejdere der er blevet sammenlagt, men det er meningen, at der skal være op til 400 medarbejdere indenfor det næste år. Det team vi har valgt at interviewe medarbejdere og lederen fra, består af syv personer der har arbejdet sammen i et længere stykke tid. De bliver lagt sammen med yderligere fem medarbejdere fra finansministeriet, det vil sige at de er tolv i team, når sammenlægningsprocessen er fuldendt. Hvert team har en teamleder og hun har ansvaret for, at Side 12 af 95

13 teamet overholder de ca. 30 service level agreements(sla) 1, som teamet har med en række forskellige kunder. Teamlederen er ikke involveret i selve løndriften, men sørger mere overordnet for, at teamet overholder deres SLA er og koordinerer driften, således at leverancerne til kunderne bliver overholdt. Teamlederens overordnede er den strategiske kontorchef. Denne er med til de mere komplicerede personalesager, og er ansvarlig over for de langsigtede mål. Det er op til den enkelte teamleder at vælge, hvor meget hun vil styre teamet, men teamlederen har stadigvæk det overordnede ansvar. Vi har valgt at lave to interviews, et med to af medarbejderne i teamet og et med teamlederen. Teamlederen vi har valgt at interviewe hedder Lone 2, og er uddannet på RUC. Hun har læst på det Samfundsvidenskabelige basisstudium og så har hun læst TekSam på overbygningen. Efter hun blev færdiguddannet har hun arbejdet fem år i Økonomi og Erhvervsministeriet, hvor hun har været med til en række projekter omhandlende opstarten af teams, som det hun er leder for nu. Hun har også arbejdet indenfor IT-afdelingen, hvor hun var IT-projektleder i et par år. Herefter blev hun teamleder, og har været det i de sidste to år. Hun har efteruddannet sig i ledelse, og har desuden en projektleder- og proceskonsulentuddannelse (Lone, interview ). Vi interviewede, som nævnt tidligere, to medlemmer fra teamet. Det ene medlem, Søren, har arbejdet for Økonomistyrelsen siden 1. juli 2003, i det som dengang hed koncern økonomi(kø) og nu ØSC. Han har en højere handelsskoleeksamen(hhx), og har derefter uddannet sig, som erhvervssproglig korrespondent. Han har haft Lone som chef i de sidste to år. Det andet teammedlem, Rosmarie, har også en handelseksamen fra 2000 og har arbejdet med løn lige siden. Hun har været ansat i ØSC, og har haft Lone som teamleder siden den 1. Maj 2008 (Søren og Rosmarie, interview ). 1 Aftale mellem kunde og producent, hvor der er en række punkter, som producenten skal overholde. 2 Vi har valgt at holde efternavnene på vores informanter anonyme. Side 13 af 95

14 Overvejelser for udførelse af interview Vi startede med at sende en beskrivelse af vores projekt til informanterne, og korresponderede os frem til en aftale via mail. Ved begge interviews startede vi med at præsentere projektets og interviewets overordnede problemstillinger, samt interviewets forløb for informanterne. Vi fravalgte at sende interviewspørgsmålene på forhånd, da vi ønskede informanternes umiddelbare svar på spørgsmålene, og ikke svar som de på forhånd havde taget stilling til, subjektivt eller kollektivt. Selvom de fleste muligvis overvejer inden et interview, hvilke emner de ikke ønsker berørt, håbede vi alligevel, at denne fremgangsmåde ville give os et mere ærligt billede af deres virkelighed (Mac, 2001:180). Interviewene tog form af to semistrukturerede interviews, et med to medarbejdere og et med teamlederen. Vi valgte semistrukturerede interview, frem for strukturerede, da formen ofte bidrager til en mere afslappet samtale end et struktureret interview. Det semistrukturerede interview åbner også op for, at interviewet kan bevæge sig i uventede retninger og at nye problemstillinger dermed opstår (Kvale, 1996:124). Interviewet i praksis Vi foretog interviewene efter aftale med teamlederen. Ved interviewet af de to team medarbejdere, delte vi interviewet op i overordnede temaer, som var efterfulgt af underspørgsmål (se bilag 9.4). Vi lagde ud med at berøre temaerne og lod informanterne svare. Herefter stillede vi uddybende spørgsmål, således at vi fik endeligt svar på det vi ønskede, men samtidig fik informanternes egen fortolkning af temaet. Derved fik vi også nogle svar og nye synsvinkler, som kunne bidrage til interviewet af teamlederen. Mellem de to interviews havde vi en times pause, hvor vi kunne reflektere over interviewet samt tilføje spørgsmål ud fra den nye viden, som det første interview havde bidraget med. Det andet interview var planlagt på samme måde som det første, men på baggrund af det første, havde vi flere uddybende spørgsmål som ikke lå inde for temaerne, og det blev derfor ikke så flydende som det første (se bilag 9.4). Vi deltog alle fire i begge interview, og spurgte forinden vores informanter om de havde nogle utrygheder ved dette, hvilket de svarede nej til. Side 14 af 95

15 Transskription Det at oversætte samtale til tekst kan behandles gennem flere fremgangsmåder. Vi har valgt at transskribere og fortolke på hele materialet, da vi mener, at det giver os det bedste overblik over interviewet. Vi har dermed ikke ekskluderet noget, der muligvis kunne have betydning ved nærmere gennemsyn. Dog har vi undladt at tilføre ikke sproglige ytringer, såsom eksempelvis pauser, lyde som hosten og tøvende udtalelser. Vi oplevede ikke noget under interviewet, som havde karakter af noget uetisk, og har derfor ikke fundet behov for at udelade noget (Mac, 2001:182f). Da vi undersøger problemformuleringen ud fra et hermeneutisk synspunkt, finder vi det oplagt at uddybe, hvorledes hermeneutikken har betydning for interview som metode. 2.2 Hermeneutikkens betydning for interview som metode Interview er en meningsudveksling mellem to mennesker, hvor ordet inter forstås som noget internt hos subjektet eller mellem personer (Axelsen, 2003:456), og ordet view betyder mening eller anskuelse, og at kunne observere den anden (Axelsen, 2003:917). Interview er altså en måde at forstå et andet menneskes tanker på, hvilket lægger sig tæt op af hermeneutikkens epistemologi. For at opnå indsigt i den andens holdninger, må der være dannet en forståelse og forforståelse, som tolkes ud fra vores egen forståelse og forforståelse (Kristensen, 2007:282). Medarbejderne og teamlederen udgør alle en del af teamhelheden, og denne helhed fungerer ikke uden de enkelte dele (ibid:282). Vi som interviewere er fortolkere som skal forstå og fortolke udsagn, der er dannet af informanternes egen forståelses- og fortolkningsproces af deres livsverden, af interviewet og af os. Derefter skal vi anvende dette i vores projekt, ligesom de interviewede kan anvende deres egen fortolkning af interviewet, til en refleksion over egen arbejdsproces. Dette er også kaldet: forståelse, udlægning og applikation indenfor hermeneutikken (ibid:311f). Den filosofiske udlægning af hermeneutikken er udviklet af Hans Georg Gadamer ( ). Gadamers filosofiske tilgang inden for hermeneutikken tager udgangspunkt i ordet forforståelse, som bliver dannet gennem historie, kulturel arv og traditio- Side 15 af 95

16 ner. Hans tilgang er baseret på, at interviewerens egen forståelse og forforståelse ikke kan ekskluderes fra tolkningen i interviewet, behandling af interviewmaterialet samt i analysen (ibid:312f). Vi har derfor valgt at reflektere nøje over vores forforståelser, hvilket vi har udtrykt i vores indledning, gennem en række antagelser. Derigennem håber vi at kunne forstå vores egen subjektive tilgang til interviewet og projektet i helhed. Det at benytte hermeneutikken er ikke nødvendigvist problemfrit og vi har derfor gjort os nogle overvejelser der om Skeptiske refleksioner over hermeneutisk tilgang til interview Vi finder det nødvendigt at forholde os kritiske til, om det overhovedet er muligt for os at forstå og fortolke indholdet af interviewene, således at vi også får belyst informanternes forforståelser og fortolkninger. Det håber vi selvfølgelig, at vi kan, men vi må også se på os selv som projektgruppe og erkende, at vi er uerfarne i at foretage interview. Ved interview vil der være en risiko for, at vi gennem interviewet, transskriptionen og analysen kan komme til, gennem sproglige ytringer, at lade vores egen forudindtagethed og opfattelse komme til udtryk, og derved lægge ord i munden på informanterne, som de ikke kan stå inde for. Da vi har valgt den filosofiske hermeneutik som videnskabsteoretisk retning, uddybes de dele af teorien som vi har fundet anvendelige, i det følgende afsnit. Herefter præsenteres Ulrich Beck, Richard Sennett og teori omkring persontypetest. Side 16 af 95

17 3.0 Teori 3.1 Den filosofiske hermeneutik Forstå, forforståelse, fortolkning og dialog Hvem vi er, hvordan vi opfatter os selv og hvorfor vi handler som vi gør, er bestemt af det traditionsbundne og historiske. Derfor er vores erfaringer fra vores levede liv, såsom skole, uddannelse, opdragelse, arbejde, kultur og samfund, knyttet til historie og traditioner. Al vores erfaringsbase har direkte indvirkning på, hvorledes vi vurderer, bedømmer og beslutter. Vores beslutninger præges derfor af vores forforståelser. Ordet forforståelse skal tillægges betydningen at bedømme på forhånd, uanset om det er en negativ eller positiv bedømmelse. Elementerne historie, tradition og erfaringsbase er centrale for vores forforståelse (Jørgensen, 2000:7f). Verden må anses som foranderlig og vi lærer af vores erfaringer, derfor ændrer vi også indimellem vores beslutninger, så de passer ind i den nye kontekst. Vi fortolker ud fra den kontekst som vi er en del af, og må derfor være åbne for at forstå andres fortolkninger, da de kan være dannet ud fra en anden kontekst end vores egen (ibid:7f). Når vi skal forstå og fortolke en tekst, eller et andet individ, sker der en horisontsammensmeltning mellem os og genstanden for fortolkningen, som bevirker en gensidig meningsdannelse. Man kan derfor ikke sige, at nogen har eneret på den rette mening. Dette er på baggrund af, at vi i mødet begge medbringer egne meninger. Gennem meningsmødet opstår en ny forståelseshorisont som danner grundlag for nye erfaringer, og en proces af nye forståelser og erfaringer som aldrig ender (Højbjerg, 2007:324f). For at kunne forstå en anden person er dialog en vigtig faktor, fordi forståelsen som søges gennem samtalen, også åbner op for en dialog om forforståelser. Gadamer betragter samtalen som en ligebyrdig dialog, hvor begge parter er ærlige og taler sandt (ibid:330). Hermeneutisk cirkel, Teori og praksis Hermeneutikken tager afsæt i en del- og helhedsopfattelse, og kalder den for den hermeneutiske cirkel (Kristensen, 2007:281). Denne cirkel danner grundlag for, at al meningsdannelse må ses i sammenhæng med den helhed, som den er en del af. Vores forståelse er afhængig af vores forforståelse og omvendt (ibid:282). For at kunne forklare Side 17 af 95

18 noget, er vi derfor også nødsaget til først at søge at forstå dette, og derefter fortolke det forståede (Højbjerg, 2007:309). Hermeneutikkens opgave er at bringe det almene og de separate dele sammen, formidle mellem teori og praksis, samt se på forholdet mellem målene for det vi kan, og det fælles sociale mål. Den får derfor betydning for hele den menneskelige selvforståelse og ikke kun for videnskaben (Jørgensen, 2000:79). Teori er det almene som overstiger ens egen subjektive og individuelle horisont, og derfor ikke altid indgår i ens egne livsmønstre og rutiner, men i den omkringliggende verden, som man selv er en del af og derfor berøres af (ibid:13). Interessen for det teoretiske udspringer fra en interesse i at forstå, hvorfor vi tænker og gør som vi nu engang gør, samt hvilken betydning dette får i vores liv. Teorien er derfor en interesse for livet og derfor også en hermeneutisk interesse (ibid:13). Det vil altså sige, at den hermeneutiske interesse er for hele mennesket og alle dets livserfaringer, historie og livsverden. Ydermere er det relevant for hermeneutikken at se på den kontekst det enkelte subjekt er en del af. Måden vi lever vores liv på, vores livspraksis, får derfor en praktisk relevans i forhold til, hvorfor vi gør som vi gør og ikke hvad vi gør. Dette møde mellem teori og praksis kalder Gadamer for praktisk fornuft. Fornuften giver indsigt i det almene og det praktiske, gennem vores daglige livserfaringer (ibid:13f). Vi handler derfor i praksis ud fra det vi forstår i denne situation og den samtid vi lever i (Højbjerg, 2007:329). Som projektgruppe stræber vi efter at forstå videnskabsteori, med det formål at kunne anvende dette i praksis. Vi anvender først det som vi har forstået, og gennem anvendelsen bliver vi opmærksomme på, hvad vi har forstået, delvist har forstået eller helt har misforstået. Vi opnår derfor en ny forståelse ud fra vores forforståelse, og dette kan vi så anvende i praksis. Sandhed Sandhed skabes gennem processer og de forventninger der er tilknyttet disse. Sandhed kan derfor ikke anses som en form for metodelære, hvorigennem man kan opnå indsigt. Sandheden er ikke absolut subjektivistisk eller empirisk givet. Sandheden sker som en hændelse i meningsdannelsen, og i horisontsammensmeltningen. Menneskets søgen efter mening og viden, kan ikke resultere i en objektiv og endelig sandhed om verden, Side 18 af 95

19 men i stedet skabes i en hændelse i fortolkningen, som kan fremkomme på forskellige måder og med forskellige betydninger (Højbjerg, 2007:331). Gadamers interesse for interaktionen mellem mennesker vidner om, at han som hermeneutikker har et ønske om at undersøge mennesker på en nuanceret måde. I vores projekt er et af hovedelementerne netop undersøgelse af mennesker i form af tests der klargører en persons type. Vi finder det derfor nødvendigt at uddybe menneskesynet, der kan ligge til baggrund for den filosofiske hermeneutiske teori. Det gør vi med udgangspunkt i Verstehen traditionen. Verstehen traditionen Verstehen traditionen, som på dansk kan oversættes til traditionen for forståelse, tager udgangspunkt i, at samfundsvidenskab adskiller sig fra naturvidenskab fordi den omhandler studiet af mennesker. Ifølge denne tradition, kan en plante og et menneske ikke undersøges ud fra samme epistemologiske udgangspunkt. Verstehen traditionen lægger vægt på, at mennesket kan tænke og at det interagerer socialt med andre væsener. Studiet af mennesket skal derfor være præget af et forsøg på subjektivt at forstå mennesket, og reflektere over detaljerede beskrivelser og observationer gjort ved studier af mennesket. Ved interview opnår forskeren gennem Verstehen traditionen at forstå en empirisk verden, hvor det er deltagernes opfattelse af verden der er i centrum (Flyvbjerg, 1998;4f). Kritik af den filosofiske hermeneutik Gadamer lader fortolkeren afgøre meningen, og hermed også sandheden. Det kan derfor kritiseres, at der ikke opstår nogen absolutte sandheder, og at alle sandheder derfor kan være lige sande. Derudover tillægger Gadamer ikke magt, undertrykkelse, interesseforskelle og manipulation nogen betydning for dialogen, meningsmødet og fortolkningen, hvilket kan anses som urealistisk. Det er ikke altid sikkert at samtale foregår mellem to jævnbyrdige partnere, og at de altid er enige. Uenighed opstår, det kan være misforståelser såvel som at være uenige om forståelsen af noget. Derudover kan alle fortolkninger ikke siges at være lige gode, men der kan både være gode og dårlige fortolkninger (Højbjerg, 2007:332ff). Side 19 af 95

20 For os kan det betyde, at den sandhed vi oplever, ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med andre menneskers subjektive holdning. Dermed ikke sagt, at vores holdning er den rigtige, tværtimod kan der være mange sandheder, som ikke nødvendigvis stemmer overens, da der ikke findes en universel sandhed. Vi har dog ud fra egen forforståelse og praktisk erfaring valgt at tillægge fortolkningen af testen en mulighed for pression, og derved også en magtfaktor. Vi mener dog, at den filosofiske hermeneutik netop tillader, at vi benytter vores egen forforståelse og praktiske erfaring i analyse øjemed, og at vores egne fortolkninger er en vigtig faktor for at være rigtige filosofiske hermeneutikere. Derved gør vi os selv som fortolkere til en aktiv del af helheden i projektet og i de vekselvirkninger, der opstår mellem alle de forskellige dele af projektet og helheden. Gadamer er vores videnskabsteoretiske udgangspunkt, men for at kunne diskutere problemstillingen er vi nødt til at præsentere den anvendte teori. Side 20 af 95

21 3.2 Myers-Briggs Type Indikator (MBTI) og Teamdiamanten Da den virksomhed vi har valgt at interviewe har brugt MBTI-test, mener vi, at det er nødvendigt at redegøre for den i dette teoriafsnit. Vi vil løbende i projektet inddrage teorien som eksempel, og bruge den til at understøtte diskussioner om tests. MBTI er udviklet af Katharine Briggs og hendes datter Isabel Myers, der har videreudviklet psykologen C. G. Jungs typeteori (1921). Carl Gustav Jung ( ) fandt, at der var nogle grundlæggende psykologiske forskelle, i hvordan mennesker opfatter, tolker og reagere på deres omverden. Typologien skulle fungere som et værktøj, til at forstå sin egen og andres måder at tænke, reagere og handle på (Borbye, 2001:8). Den bygger på nogle grundlæggende principper i personligheden som ethvert menneske besidder i højere eller mindre grad (Christensen, 2001:76). Den første dimension i Jungs typologi er personens indstilling til tilværelsen. Han mente, at man enten var Ekstrovert(E) eller Introvert(I), som beskrevet nedenfor. Desuden tages der udgangspunkt i fire grundlæggende funktioner som alle oplever, og som gør det muligt for os at begå os i verden. De fire begreber er: Sansning (S), Intuition (N), Tænkning (T) og Følen (F). S og N kaldes for opfattelsesfunktioner og T og F er vurderingsfunktionerne, altså måden vi opfatter og vurderer verden på. Bogstavernes skal ses som modsætningerne indenfor funktionen, og en person besidder i højere grad det ene end det andet bogstav indenfor funktionen (Borbye, 2001: 14fff). Myers og Briggs fandt, at man ved at lægge et ekstra element ind i typologien, kunne bestemme hvilken af de fire funktioner, der er den mest dominerende hos en person. Den sidste dimension kaldes for Orientering, da den betegner personens orientering i verden: Vurdering (J), der lægger sig op ad T og F, og opfattelse (P), der lægger sig op af S og N. Side 21 af 95

22 De fire elementer kan betegnes således (Christensen, 2001: 76ff): Indstilling: - E: Ekstroverte personer kan virke mere åbne, de er meget udadvendte og kan godt lide at være sammen med andre mennesker. Det er nemt at vide, hvad en ekstrovert person tænker. - I: Introverte personer er mere indadvendte, og har ofte brug for at tænke over tingene før de svarer. Man skal ofte trække beslutninger eller kommentarer ud af introverte personer. Opfattelse: - S: En sanser fokuserer på detaljer og procedurer, og holder sig ofte til de anvisninger de har fået givet. Bliver ofte kaldt paragrafryttere. - N: En person der ofte filosoferer over tingene og er åbne overfor nye alternativer og andre måder at gøre tingene på. Vurdering: - T: En tænker forstår at tilsidesætte sine egne følelser, og kan vurdere tingene objektivt. De gør det som er forventet af dem, og søger informationer der er relevante. - F: En føler bruger sine følelser til at vurdere, hvad der er rigtigt og forkert, og fokuserer på samværet med andre mennesker, frem for at finde forklaringer og løse opgaver. Orientering: - J: En person der holder sig til sine planer og beslutninger, og elsker faste procedurer og vejledninger. Er meget fokuseret på detaljer. - P: En person der godt kan lide at afprøve nye ting, og opleve tingene i et større perspektiv. De kan ikke lide at holde sig til faste beslutninger og procedurer. Ifølge Jung og Myers-Briggs er den ene af de fire funktioner mest dominerende hos en person, og ifølge Myers-Briggs kan man finde denne ved at kigge på personens orientering i omverden. Side 22 af 95

23 Hvis personen har et P til sidst der relaterer til opfattefunktionerne, vil det bogstav personen har valgt, indenfor opfattefunktionerne, være personens ekstroverte funktion, og det bogstav der er blevet valgt i vurderefunktionerne, vil være den introverte funktion (Christensen, 2001:83). Det betyder, at for en introvert person med et P til sidst, vil enten T eller F være den dominerende funktion. Omvendt vil en ekstrovert person med P til sidst, have S eller N som den dominerende funktion. Udover at tilføre en sidste dimension til Jungs teori, lavede Myers-Briggs også et udførligt spørgeskema, der gjorde det muligt for andre end specialister at bruge typologien. Dette gjorde, at typologien blev udbredt udenfor psykologernes verden, og kunne bruges af alle (Borbye, 2001:88f). Det er dog fælles for Jung og Myers-Briggs, at personen der bliver persontypebestemt selv i sidste ende bestemmer, hvilken type de er. Myers- Briggs lavede med deres teori 16 forskellige persontypebeskrivelser, og udførlige forklaringer på hver enkelt type. 3 Jung mente, at man altid ville have præferencer for den ene funktion, og altså den ene type, men at alle funktionerne står til rådighed hos hvert individ, og de andre funktioner kan trænes og man kan dermed blive god til at bruge disse (Ibid:17). Hvis en person tidligt i livet er blevet tvunget eller nødsaget til at indtage en anden persontype, hvor personen skulle bruge sine svage sider, mente Jung, at dette kunne føre til at man skabte en forvrænget eller falsk type. Det kan føre til utilpassethed og i værste fald psykiske problemer senere i livet. På kort sigt kan dette skabe utilfredshed, manglende lyst og energi til f.eks. at udføre sit arbejde (Ibid:42f). Teamdiamanten Erhvervspsykolog Bent Brøgger 4 har udviklet Teamkompasset, og senere Teamdiamanten, der er en videreudvikling af MBTI og skal give en forståelse for, hvordan typerne arbejder sammen, og hvordan de enkelte typers ressourcer kan benyttes og bruges i forhold til hinanden. Brøgger har i denne sammenhæng udviklet otte roller, der bygger på de funktioner som enhver besidder ifølge det ovenfor beskrevne. Brøgger bygger sin 3 Se bilag Cand.psych Bent Brøgger er dansk erhverspsykolog. Brøgger udviklede Teamkompasset i som et pædagogisk værktøj til at benytte JTI og MBTI i teamorganiseringen. Teamdiamanten er en nuancering af teamkompasset. (http://broegger.org/teamdiamantmain.htm d. 7/ ) Side 23 af 95

24 teori på, at de 16 forskellige persontyper har nogle menneskelige kompetencer og en dominerende funktion, der bidrager bedst i forskellige faser af problemløsningen. Diamanten skal give en forståelse for, hvilken rolle de forskellige typer i MBTI besidder, og hvilken rolle i teamet de bedst administrerer (broegger.org 7/12-08). For at team skal være højtydende og velfungerende er det vigtigt at alle rollerne er tilstede i teamet (nymand-vogelius.dk 7/12-08). Det har desværre ikke været muligt at skaffe uddybende litteratur om Brøggers teori, da materiale om teorien kun kan skaffes ved at købe dette fra Brøggers virksomhed. Vi har derfor benyttet den viden vi har kunnet få adgang til på anden vis, gennem internettet og materiale lånt fra teamet i Økonomistyrelsen. Figur 1 (www.broegger.org/teamdiamantmain.htm 7/12-08) Efter præsentationen af persontypetests bevæger vi os over i den samfundsteoretiske teoridel, og lægger ud med teori af Ulrich Beck. Side 24 af 95

25 3.3 Ulrich Beck Ulrich Beck (f. 1944) er en tysk sociolog, hvis hovedværk, Risikogesellchaft. Auf dem weg in eine andere Moderne, omhandler teorien om risikosamfundet. Han er mest kendt for at finde nye vinkler at se samfundet på, og udvikle nye begreber. Risikosamfundet som Beck har opfundet bærer præg af et paradigme. Dette paradigme har Beck opstillet for skabe en ny forståelse af vores samfund. De karakteristiske træk i denne teori består i, at det nuværende samfund har ændret sig radikalt fra det klassiske industrielle samfund, dog uden at det har bevæget sig over i et postmodernistisk samfund, hvor alle standarder er gået i opløsning. I stedet for et samfund der går op i at producere og fordele goder, er det blevet et samfund, der er præget af de utilsigtede konsekvenser, som det klassiske industrisamfund har skabt. Det skal dog understreges, at det ikke er skabt af kriserne i det industrielle samfund, men af dets sejre, hvorfor Beck ikke mener, at man kan kalde det et postmodernistisk samfund. Beck mener, at industrisamfundet revolutionerer sig selv (Rasborg, 2007:459ff). I beskrivelsen af risikosamfundet i hans hovedværk, Risikogesellschaft, lægger Beck vægt på, at risici opfattes som objektive fænomener, der eksisterer uafhængigt af vores bevidsthed, og at risici derfor er præget af en objektiv vækst. Med andre ord vil væksten i risici ske uafhængigt af menneskets bevidsthed (Rasborg II, 2007:375). Individualisering Beck mener, at der er forekommet en individualisering i det moderne velfærdssamfund. Dette er som sådan ikke en ny tanke, da mange andre før ham, har fremsat teorier omkring den stigende individualisering (ibid.: 466). Ifølge Beck er individualiseringen steget så markant, at den indeholder, ikke bare individet, men også er begyndt at omfatte de sociale klasser, den sociale ulighed, familien og arbejdsmarkedet. Denne individualisering nedbryder de kollektivt organiserede livsmønstre, som fx stænder, klasser, familien etc. Det medfører, at industrisamfundet forvandles til et aftraditionaliseret og individualiseret post-klasse samfund. Side 25 af 95

26 Denne aftraditionalisering gør at individet for første gang i historien blevet en grundlæggende enhed i den sociale reproduktion. Beck selv, formulerer postklassesamfundets strukturer således: Individernes erfaringsrum og forventningshorisont passer ikke mere i de små kasser og skuffer for roller, klasser, og systemer, som de første modernes roller i det sociale (Andersen, 2004:118). Ud fra dette citat kan vi se at Beck mener, at vi ikke er klassebundne længere og det har blandt fået en social struktur som familien, til at blive til en forhandlingsfamilie. Hermed mener Beck, at alle der indgår i familien agerer individuelt (Rasborg, 2007:466). En frisættelse fra industrisamfundets strukturer medfører dog ikke større frihed, men snarere en større institutionel afhængighed på grund af forbrug, arbejdsmarked, uddannelse, sociale ydelser etc.. Samtidig er det moderne samfunds aftraditionalisering og individualisering med til at skabe en stigende eksistentiel usikkerhed.(ibid.:467) Samtidig mener Beck, at klassesolidariteten og de kollektivt organiserede livsmønstre næsten er forsvundet. Det underbygger han ved at henvise til, at vi blandt andet har fået mere fritid, den disponible realindkomst er steget kraftigt, uddannelsestiden er forøget og velfærdsstatens sociale sikkerhedsnet har frigjort os fra samfundets kollektive solidaritetsformer. Disse faktorer har øget den sociale mobilitet og tendensen til at blive tvunget ind i det samme erhverv, som ens forældre, er formindsket. Dette gør, at man selv bestemmer over ens livsforløb, og det bliver derfor op til en selv at skabe ens egen identitet, karriere, normer og værdier (ibid.:465f). Side 26 af 95

27 Modernisering Modernisering forstås, ifølge Beck, som den teknologiske rationalisering samt ændring i arbejde og organisation. Ydermere rummer begrebet også: - Forandringen af socialkarakter og normalbiografier. - Livsstile og livsformer. - Indflydelses- og magtstrukturer. - Politiske undertrykkelsesformer og politisk deltagelse. - Virkelighedsopfattelsen og normerne for erkendelsen (Beck, 1997:27). Ulrich Beck opererer med to former for modernisering: Simpel modernisering og refleksiv modernisering. Dette betyder, at Beck i stedet for at bruge den todelte model, der er brugt af mange klassiske sociologer, benytter sig af en tredelt model. Ferdinand Tönnies ( ) har opfundet den todelte model, som består af Tradition(Gemeinschaft) 5 og Modernitet(Gesellschaft) 6. Beck har i sin tredelte model to slags Gesellschaft, den simple og den refleksive.(rasborg, 2007:469) Simpel modernisering Dette begreb betegner moderniseringen fra det traditionelle samfund, som også kaldes Gemeinschaft til det moderne samfund, Gesellschaft. Hovedelementet i dette begreb er, at troen på fremskridtet og videnskaben er uskadt, og man derfor fortsætter med at producere og legitimere risici. Ifølge Beck er dette den første fase af moderniseringsprocessen (ibid.: 469). Refleksiv modernisering Dette begreb betegner den anden fase af moderniseringen. Denne fase begynder i industrisamfundet(gesellschaft) og slutter i risikosamfundet. Det karakteristiske for den refleksive modernitet er, at troen på fremskridtet og videnskaben er smuldret. Det betyder, at fremskridtet ikke bliver legitimeret i forhold til produktionen af nye risici, da industrisamfundets destruktionspotentiale bliver synligt. Den største forskel på simpel og refleksiv modernisering er, at den simple modernisering er en modernisering af industri- 5 Gemeinschaft: er et begreb for fællesskabet i betydningen de indre nære bånd til andre via traditionen, ex: familien (Falk, 2007:63). 6 Gesellschaft: er et begreb for samfundet i betydningen de ydre bånd, ex: interesse eller byttepartnere (ibid:63). Side 27 af 95

28 samfundet. Den refleksive modernisering er en modernisering af det moderne samfund, den reflekterer derfor over den modernisering, der er foregået. Det har den betydning, at samfundet begynder at konfrontere sig selv med de resultater og risici, det selv har produceret (ibid.: 469). Kritik af Beck Beck har i sine teorier valgt at behandle sin empiri overfladisk, da han ser udviklingen på et makroteoretisk niveau. Det har resulteret i en del kritik af hans teorier. Den overfladiske behandling af hans empiri har ført til at en kritik af, at hans teorier ikke er forankret og er mulige at dokumentere. Dette er han dog selv opmærksom på, og han er derfor ved at muliggøre empiriske dokumentation ved hjælp fra en række kollegaer. Becks syn på fremtiden præges af nogle negativt ladede ord som for eksempel risikosamfund, og hvis der skal være opstået flere risici, vil en parameter som for eksempel gennemsnitslevealderen være påvirket negativt af disse, da den er blevet højere er det svært at argumentere for et mere risikofyldt samfund (Rasborg, 2007:473f). Ordet risiko er omdiskuteret blandt kritikerne. Nogle mener, at han underbetoner massemediernes indflydelse, og de mener derfor, at ordet frygt er et bedre ord end risiko det vil sige et frygtsamfund. En anden kritik af ordvalget er, at risiko ikke altid er et negativt ord, nogle risici kan også have positive konsekvenser (ibid.:473f). Visse sociologer har også gjort Beck opmærksom på, at grunden til at man ligger mere mærke til risici i samfundet, er at sikkerheden er øget og vi derfor er blevet mere opmærksomme på risici (ibid.:473f). Den demokratiske fordeling af risici er også blevet problematiseret, da for eksempel arbejdsløshed hovedsageligt rammer de fattigste, og de er samtidig også mere villige til at tage risikable og mere fysisk belastende jobs, end de velhavende. Samtidig koster medicin også penge, og eksistensen af privathospitaler er også med til at øge risici for de fattigste mennesker (ibid.:473f). Et af de problematiske træk i hans teori om risikosamfundet er, at det er en generalisering kun at se samfundets udvikling ud fra en kategori - risiko. Det får hans teori til en- Side 28 af 95

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Roller i samarbejdet. DLBR Rådgiveruddannelsen Efterår 2008

Roller i samarbejdet. DLBR Rådgiveruddannelsen Efterår 2008 Roller i samarbejdet DLBR Rådgiveruddannelsen Efterår 2008 Lidt om giraffen Organisationsantropolog med speciale i organisationsudvikling og kommunikation (Aarhus Universitet) Uddannelsesleder, projektleder

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Introduktion til klinisk forskning

Introduktion til klinisk forskning UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 25. Oktober 2011 Introduktion til klinisk forskning Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION Hvad er videnskab? Hvad er forskning?

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

International økonomi A hhx, august 2017

International økonomi A hhx, august 2017 Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske

Læs mere

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 15. November 2011 Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION 08.30-09.00:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Redskabskassen til. Nyt Pædagogisk notat. Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1

Redskabskassen til. Nyt Pædagogisk notat. Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1 Redskabskassen til Nyt Pædagogisk notat Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1 A Skuffen Redskaber til brug i beskrivelse af Problemstilling Og Ønskede tilstande Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 2

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Telefoninterview med Christina Brøns Sund, kommunikationsmedarbejder ved Tønder Kommune. Torsdag den 28/2 kl. 15.30. De 7 faser af en interviewundersøgelse

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere