TIL FEST I UNDERBEVIDSTHEDEN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TIL FEST I UNDERBEVIDSTHEDEN"

Transkript

1 t TIL FEST I UNDERBEVIDSTHEDEN EN LACANIANSK ANALYSE AF DET STATUSOPDATERENDE SUBJEKT KIRSTINE BLAUENFELDT-ØVERLI SPECIALE - EFTERÅR 2015 VEJLEDER: LAURA H C SKOUVIG INFORMATIONSVIDENSSKAB OG KULTURFORMIDLING, IVA, KØBENHAVNS UNIVERSITET TEGN INKL MELLEMRUM: NORMALSIDER: 75

2 ABSTRACT This thesis examines the tone on a selected Facebook thread, and behavior on social media, for the selected respondents I interviewed. This is done with a psychoanalytic angle based on the Lacanian perspective, which will clarify the meaning of the writing. It is the psychoanalytic premise that understanding of the text doesn t happen by just reading it, but through psychoanalysis, we have a tool, so to speak, to go beyond and interpret the meaning. Therefore, this is a highly subjective thesis, based on empirical data from four respective high school students and three respondents representing the parent generation. Moreover, a Facebook thread under a status written by Venstre politician Inger Støjberg, is analyzed, and one of the commentators, Jakob is also interviewed. The focus is on their stories, and therefore this thesis sets a qualitative discourse. By analyzing and discussing, I use Lacan's ontological concept the three orders to build the entire thesis methodology in a triadic structure. I operate on the assumption that we have a rule, or set of rules, that enables us to agree, when we are physically together, but this behavior, apparently seems not to transfer smoothly over to behavior on social media. Therefore we experience a kind of fracture in our norms. Although my interviewees all state that they know how to behave when they are in a face to face situation, they experience that they violates these norms virtual, and experience others behaving badly as well. It is set in a frame with the self- promoting aspect found in Lacan's imaginary order, which is reflected by the fact, that we feel we are gaining ground by having the 'right attitude' or 'opinion'. This is supported among stories from interviewees that exhibit large imaginary wants. Why we as subjects have this need to communicate without norms, is partly, as the Lacanian angle sets out, because we all - unconsciously - have a need to be heard, seen and noticed, but also as it gives us pleasure (we have our desires fulfilled) when we use our expression in this way. I argue that in the end, we may use this expression as a mechanism to mirror ourselves, and give us a sense of security in knowing who we are. Therefore, the comments are not necessarily written for anyone, but written to ourselves, as a kind of answer to the eternal identity- seeking subject. 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE: ABSTRACT INDLEDNING PROBLEMFORMULERING Læsevejledning STRUKTUREN FOR SPECIALET; ANALYSESTRATEGI & TEORIAFSNIT Indledning Psykoanalysen Udvalgte lacanianske begreber Den symbolske orden Den store Anden Begær Den imaginære orden Den reelle orden Et forsvar for vilde analyser EMPIRIINTRODUKTION Informanternes fortællinger Introduktion af observationsdelen Empirirefleksioner ANALYSE OG DISKUSSION DEN SYMBOLSKE ORDEN Indledning Et dannet subjekt Den store Anden Virkelighedsopfattelse Normer og normbrud Det sociale møde i det digitale rum Delkonklusion på symbolsk orden DEN IMAGINÆRE ORDEN Indledning Spejlstadiet

4 7.3 Imaginære sammenbrud Selviscenesættelse via tonen og holdninger Fortalelser Delkonklusion på den imaginære orden DEN REELLE ORDEN Indledning Roller vi spiller Ansigt til ansigt vs. medieret kommunikation En middleregion Reelle sammenbrud Delkonklusion på den reelle orden KONKLUSION LITTERATURLISTE Bilag er separat indbundet og vedlagt. Forside tegning lavet af Philip Ytournel for Politiken. 3

5 1 INDLEDNING Man kan tage denne samtale som eksempel. Vi kigger hinanden i øjnene og nikker. Der gør vi, fordi vi kan aflæse hinanden. På Internettet er det element væk. Så der er en tendens til, at man råber en smule højere. Og højere og højere, indtil den anden person reagerer. Men når man har trykket send så er den derude. Det er svært at padle tilbage. (Madsen, 2014) Sådan siger filosofiprofessor Vincent Hendricks i et interview på TV2 Nyhederne i november Han formulerer hermed, hvad der blandt andet sker, når den internetbaserede kommunikationsmaskine sætter i gang. Dette speciale vil tage udgangspunkt i en analyse af tonen i en udvalgt Facebook- tråd. Med en psykoanalytisk tilgang, at klargøre forståelsen af det der skrives, såvel i den pågældende tråd, som i specialets øvrige indsamlede empiri. Jeg vil analysere og diskutere, med udgangspunkt i mine informanters fortællinger, hvad de forstår ved opførsel på sociale medier generelt og Facebook specifikt. Digital dannelse, og manglen på samme, er blevet en beskrevet problematik. Både forskningsmæssigt og i offentligheden. Det er den mangel, der gør, at børn og unge kan komme i uføre på Internettet, blive mobbet eller skammet, sidstnævnte kan for eksempel betegne at nogen lægger materiale, det være sig et billede, eller tekst om den pågældende, op på et socialt medie og nægter at slette det igen. (Center for digital dannelse, 2015) Forskellige artikler beskriver det, som om de unge oplever et digitalt pres. Voksne finder sig også pludseligt udsat for en hetz, fordi de har skrevet en status, eller lavet et tweet, som så er blevet delt og kommenteret og ofte misforstået eller gjort grin med. Avisen Politiken havde i uge fokus på hvordan Internettet fungerer som en domstol over godt og skidt, og hvordan en lille opdatering eller joke, kan ændre folks liv. Kernen i de forskellige artikler var at alt vi lægger på Internettet, er uden for ens kontrol, og det bliver liggende der for tid og evighed. (Kjær & Thorsen, 2015). Selvom Politiken bruger ord som domstol, og vendinger som, at gabestokken er tilbage, så bliver der, ifølge en anden artikel fra Politiken, ikke taget hånd om det juridiske aspekt fra politi eller myndigheder. Vi har en injurielovgivning der siger, at man ikke må krænke andre offentligt. 1 Lovgivningen bliver ifølge advokat Michael Christiani 1 Paragraf 267 Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. (Ramussen, 2014) 4

6 Havemann aldrig brugt i digitale sammenhænge, folk lægger ikke sag an mod andre på Internettet, det er simpelthen for dyrt at føre sagen selv, og politiet har ikke pligt til at tage sig af det. (Ibid.) Eller også vidner det om problematikken dette speciale vil se nærmere på, konsensus om at det netop ikke tæller på samme måde på Internettet, som ansigt til ansigt? Det er denne konsensus jeg ser som en problematik og blandt andet vil undersøge i dette speciale. En gruppe forskere fra Roskilde Universitet satte i efteråret 2014 sig for at undersøge, hvad de kalder den generelle debat tone på Facebook. De fulgte syv store danske netavisers Facebook- sider i én uge. (uge 46, 2012) opslag med 3800 kommentarer blev vurderet ud fra kriterier om hvorvidt en kommentar kunne beskrives som nedværdigende, positiv eller neutral. Disse parametre bestemt ved at forskerne læste kommentarerne, og subjektivt lavede en fortolkning. Undersøgelsen vurderede desuden, om deltagerne i trådene holdt sig til emnet, og om hvorvidt de gav udtryk for en mening, og en holdning. Undersøgelsen tog højde for om selve opslaget fra avisernes side, var negativt betonet og altså dermed opfordrede brugerne, til at fortsætte denne negativitet i deres kommentarer. Resultatet var, at 21 % af de undersøgte kommentarer viste en nedladende karakter, og at disse i høj grad fandtes under de, af avisen negativt vinklede historier. Undersøgelsen sætter fokus på tonen og konkluderer at folk generelt holder sig tilbage og ikke er hårde i tonen. Det gør forskerene ved at klarlægge hvad det præcist er der bliver sagt (eller skrevet), men intet om, hvad denne tone eller dette udsagn rent faktisk betyder for den enkelte, modtager såvel som afsender. Jeg havde hørt om undersøgelsen i et radioprogram (Mosbech, 2014) og efterfølgende læst om den via forskellige medier. Jeg faldt desuden over en artikel fra BT.dk (BT.dk, 2014) som refererede til undersøgelsen, men midt i teksten havde BT.dk valgt at lave deres egen afstemningsboks (se bilag 1) hvor de spørger: 2 Link til hele undersøgelsen and- civic- involvement- in- news- 5

7 Forskere mener, at vi holder os for meget qlbage i Facebook- debarer. Er du enig? 32% Ja folk holder sig fra at sige noget kontroversielt 68% Nej, tonen på Facebook er meget hård 68 % i denne afstemning (der repræsenterer BT.dk læsere) mener at tonen på Facebook er meget hård. Hvorvidt RUC forskernes metodeapparat lader sig gnidningsfrit overføre til det som BT her bruger, er tvivlsomt, men det giver et billede på hvorfor denne slags, kvantitative undersøgelser basseret på subjektive skøn, kan være svære at validere kvantificerbart, og gøres målbare. BT.dk læserne kan ikke genkede det billede som RUC forskerne optegner. Selvom forskerens datamateriale var kommentarer, er det alligevel ikke konsensus mellem det billede af Facebook de konkluderer på, og det som over BT.dk læsere mener, er tilfældet. Som en direkte modsætning til den kvantitative undersøgelse RUC forskerne har lavet, anlægger mit speciale en subjektiv, ikke- målbar og smal psykoanalytisk lacaniansk teoretisk vinkel. Udgangspunktet tages i enkelte små fortællinger, og min egen humanistiske tolkning af både interviews, og den tråd fra Facebook, jeg analyserer. Fælles for ovenstående er et billede på at problemfeltet er stort og komplekst, og mange retninger kunne indtages i specialet. Det informationsvidenskabelige aspekt i at inddrage teori fra psykoanalysen skal ses som en kobling, hvorpå en problemstilling som har med kommunikation og informationer virtuelt, også kan anskues. Psykoanalysen er i løbet af det tyvende århundrede gået fra at have en klinisk funktion og en snæver terapeutisk interesse til at fungere som en almen psykologisk teori om det menneskelige subjekt og subjektdannelse samt den kultur, som det skaber og indgår i. (Køppe, 2003) Ud fra dette synspunkt er det oplagt også at anlægge en psykoanalytisk vinkel på et af domæner, hvor subjektdannelsen i de senere år sker i højere og højere grad, nemlig det digitale. Jeg vil vise, en tilgang til denne måde at se, informations flow (for eksempel 6

8 kommentarkulturen på Facebook), virtualitet, og digitalisering på. En tilgang der godt kan tage udgangspunkt i en teori, udviklet til klinisk arbejde i psykiatrien, og brede det ud til at omfavne et samfundsmæssigt perspektiv. I et samfundsmæssigt perspektiv er min antagelse er, at de gældende normbegreber og dannelsesregler, som vi har etableret ansigt til ansigt, ikke er fulgt med online. Vores omgang på Internettet bliver til dels normløs, fordi normbegreberne tilsyneladende ikke lader sig gnidningsløst transportere fra det fysiske rum til det virtuelle. Ikke desto mindre fungerer de som en klangbund, så vi alligevel bliver stødt når nogen overtræder dannelsesbegreberne virtuelt. Altså forstået på den måde at de fleste godt ved hvordan de skal opføre sig når vi sidder ansigt til ansigt i synkron samtale, men de uetablerede regler online gør, at opførslen på Internettet bliver ugennemsigtig, og af og til barsk. Den asynkrone kommunikation har en indbygget eskalering, netop for at få respons. Så er der en tendens til man råber en smule højere, som Vincent Hendricks siger ovenfor. Hvor aggressiv ens tilstedeværelse er på Internettet, virker ligefrem proportionalt med, hvad der af nogle, kaldes mangel på dannelse, eller fravalg af de rigtige holdninger/meninger. Der tales ligefrem om en slags etisk valuta hvor meninger er den nye form for betalingsmiddel til at sikre en etisk og moralsk fremsættelse. (Elenberger, 2015) I nutiden, som af Munk Rösing bliver kaldt en selviscenesættelsens epoke nyder subjektet godt af at fremstille sig selv i præcis denne position. (Munk Rösing, 2005) Hårdt trukket op: mener man det rigtige, er man også et ordenligt menneske. Der findes dog også en modreaktion til dette; steder hvor der bliver skrevet hårdt og barskt. Hvorfor det sker, og især hvordan det kan opfattes, vil dette speciale prøve at se nærmere på. Jeg har valgt en poststrukturalistisk tilgang til mit speciale. Poststrukturalistisk i den forstand at jeg iagttager et sted fra, jeg vil aldrig blive objektiv eller kunne træde et skridt tilbage. Jeg vil i stedet prøve at analysere fra forskellige perspektiver, med brug af den lacanianske tilgang til psykoanalysen og ud fra min tilgang til Lacan, perspektivere til andre teoretikere der kan hjælpe med til at belyse min problemstilling, ud fra flere vinkler. Sandheden er i perspektivet, og det er det perspektiv der lader sandheden, som sådan træde frem (Bjerre, 2007) Igennem en psykoanalytisk, specifik lacaniansk tilgang, vil jeg argumentere for at vi alle indeholder egenskaber der ligger uden for vores bevidsthed, men som kan frem tolkes 7

9 igennem sproget. Dette gøres ved at tolke på det mine informanter siger i min empiri, og på de observationer som jeg har lavet på Facebook. Specialets argumentation falder i tre dele, der respektivt centrerer sig om hver af Lacans tre ontologiske ordner: det symbolske, imaginære og reelle. Dette giver specialet en opbygning, hvori analysen er det klart fremherskende element. Jeg vil analysere mig frem til en forståelse af den påvirkning, som subjektet pådrager sig ved at skulle agere virtuelt. Dermed bliver det mine tolkninger, der præger argumentationen og min subjektive tilgang til hvad mine informanter mener, men ikke nødvendigvis siger direkte. Eller udtrykt lacaniansk: nu er det ikke længere bevidstheden der tror, men underbevidstheden der véd. Derfor vil jeg viderefølge denne tankegang om en smal psykoanalytisk vinkel, og skitsere mit problemfelt som åbner specialet op, og giver en forståelse af feltet og det problemområde specialet arbejder med. 2 PROBLEMFORMULERING Min antagelse for dette speciale er at der allerede eksisterer en fysisk dannelseskultur som vi alle agerer i, (med fysisk mener jeg i en ansigt til ansigt situation).den ligger som et kulturelt og samfundsmæssigt grundvilkår. Jeg antager endvidere at denne fysiske dannelse ikke er etableret digitalt, forstået på den måde at vi mangler nogle retningslinjer for at navigere på Internettet, nogle normer. Hver gang der bliver skrevet noget nedladende, grimt eller hårdt på Internettet, forbryder vedkommende sig derigennem på det fysiske normunivers og der sker et slags sammenbrud. Denne normative forståelse skal ses værdiladet, da det altid vil være min egen subjektive fortolkning af hvad der er nedladende, grimt, eller hårdt. Hvordan det påvirker os som subjekter, disse sammenbrud sker, og at vi har et sådan sted som givetvis er normløst, men stadig på et forståelsesplan bliver opfattet som et 8

10 sted med regler, vil dette speciale se nærmere på. Med en psykoanalytisk og underliggende lacaniansk tilgang vil jeg analysere og diskutere: Hvordan bliver subjektet til i en ikke- etableret digital kultur? Til at analysere dette overordnede hovedspørgsmål har jeg udformet tre underspørgsmål, som har til hensigt at bidrage til at indkredse besvarelsen af problemformuleringen: 1. Hvordan anses dannelse, moral og etik i lyset af Lacans symbolske orden? 2. Hvorledes agerer subjektet i en, i lacaniansk forstand, imaginær epoke? 3. Hvilken betydning, i den reelle orden, har det, at de føromtalte sammenbrud sker? De tre underspørgsmål er præsenteret i den rækkefølge, de optræder i undervejs i specialet. Vægtningen af hvert underspørgsmål er ligeligt fordelt, da de hver især bidrager med nødvendige perspektiver på besvarelsen af problemformuleringen. 2.1 Læsevejledning Kapitel 1 introducerer min teoriramme og giver en struktur for specialets opbygning. Kapitel 2 er metodeafsnit hvor min empiri og observationer introduceres. Kapitel 3 er første del af analysen hvor den lacanianske symbolske orden udfoldes, kapitel 4 er anden del af analysen hvor den lacanianske imaginære orden udfoldes, og kapitel 5 er sidste del af analysen hvor den reelle orden udfoldes. Kapitel 6 sætter rammen for specialet med en konklusion. Jeg vil gerne rette en speciel tak til Ph.d. studerende ved IVA, Niels- Peder Osmundsen Hjøllund som igennem hele processen har hjulpet mig med opmuntrende, hjælpende, og klargørende samtaler der mest har handlet om Lacan og det psykoanalytiske aspekt. Mange frustrationer over Lacan er løst i samarbejde med Niels- Peder, tak! Referencepraksis for specialet er APA 5 standard, inklusiv ibid. citationer. God læselyst 9

11 3 STRUKTUREN FOR SPECIALET; ANALYSESTRATEGI & TEORIAFSNIT 3.1 Indledning I min analysestrategi vil jeg først gennemgå specialets struktur og opbygning. Dernæst vil jeg perspektivere og afklare de nødvendige begreber fra den udvalgte teori, der skal danne grundlag for italesættelsen af min problemformulering. Jeg vil præsentere den franske psykiater og psykoanalytiker Jacques Lacan ( ) og argumentere for hvorfor netop Lacan og den lacanianske udlægning af psykoanalysen skal placeres som det vigtigste værktøj til at åbne op for en diskussion af mit genstandsfelt. De vigtigste begreber bliver præsenteret og forklaret, og denne begrebsafklaring danner et grundlag for arbejdet med, og forståelsen af den videre analyse. Jeg har valgt at opbygge min analyse synkront med de tre gennemgående begreber i den ontologiske model de tre ordner (Munk Rösing, 2005, s. 104) min analyse falder derfor i tre dele, som indskriver sig i hver sin orden. Det er her vigtigt at afklare, at disse tre ordner ikke er tre separate enheder hos Lacan. De er en tredeling af et begrebsapparat, som Lacan blandt andet bruger til at definere sin forståelse af hvad et subjekt er. Jeg har valgt at støtte mig til den triadiske struktur, da det giver en logisk opbygning af min analyse. De tre ordner indeholder alle positioner der tales ud fra, hvad enten det er den symbolske, imaginære eller reelle position der menes, og er karakteriseret på en måde, som kan inddrage af anden teori og andre perspektiver i netop disse tre ordner. Eksemplificeret, i den symbolske orden bliver, ifølge Lacan, subjektet til, i en sproglig forståelse, derfor har jeg også valgt at lade moral og etik teori fra andre teoretikere indgå i dén orden, for at belyse det i min problemformulering der omhandler etik og moral, virtuelt, og dannelse som grundlag for opførsel. Jeg har som nævnt i indledningen valgt en poststrukturalistisk tilgang til mit speciale. Poststrukturalistisk i den optik at der opereres med en tilgang hvor iagttagelsen er bærende. Forstået på den måde, at der altid iagttages et sted fra. (Gammelgaard, 2010). Lacan indskriver sig som poststrukturalist og som psykiater og psykoanalytiker har han psykoanalysen, med dens subjektive begrebsforståelse som felt. (Rasmussen, 10

12 2010) Det er med hovedudgangspunkt i den lacanianske fremstilling af psykoanalysen som redskab, det kan belyses, at enhver form for psykoanalyse også er sproganalyse det ubevidste er struktureret som et sprog og derfor er det oplagt at anvende Lacan netop på et skrevet medie som Facebook. 3.2 Psykoanalysen Psykoanalysens kim bliver lagt af Freud som et grundlæggende fundament til at granske på den menneskelige psyke, herunder menneskers skjulte motiver til handling. Psykoanalysen er imidlertid ikke begrænset til at se på individets psyke, men fungerer også som et værktøj for analyser på samfundsniveau. (Gammelgaard, 2010, s. 355) Med psykoanalysen kan man iagttage og dybdeanalysere fænomener, det være sig for eksempel kulturelt og samfundskritisk. Selvom der med Freud oftest associeres til drømmetydning, ritualer og tankemønstre grundlagt i barndommen, og udforskning af det ubevidste, så er psykoanalysen ikke udelukkende terapeutisk. Samfunds og humanvidenskaberne skal også kunne bruge psykoanalysen som metode til at forholde sig refleksivt og/eller kritisk til sit analyseobjekt. (Hyldgaard, 2001) Samme bevægelse - fra sofa til samfund - foretager jeg også her i specialet. Grunden til at jeg har valgt en psykoanalytisk tilgang, og en lacaniansk især, er, at den psykoanalytiske tilgang i specialet er med til at underbygge min metode med små ustrukturerede fortællinger fra mine informanter. Senere vil de uddybes i empiriintroduktionsafsnittet. Jeg har valgt at interviewe både unge gymnasieelever om deres måde at kommunikere på, på Facebook, og personer der repræsenterer forældregenerationen til disse unge. Desuden et interview med Jakob, en fyr på 22 år, der skrev en kommentar til en Facebook status i februar lavet af, dengang statussen blev skrevet, politisk ordfører for Venstre, Inger Støjberg. 28. juni 2015 udnævnes Inger Støjberg som udlændinge-, integrations- og boligminister. Kommentaren cementerede en konkret måde hvorpå en ung fyr, Jakob, brugte Facebook på, og viser hvordan Facebook hurtigt kan blive til et sted med kommentarer der går i alle retninger, nedladende, positive og neutrale. Hvis disse kommentarer skal undersøges og fortolkes, kan man ved hjælp af den psykoanalytiske tilgang tillade sig at tolke ud fra de givne kommentarer og dermed danne et overblik over, hvad de også 3 En udbygget introduktion og forklaring af hvorfor netop disse informanter er valgt vil blive beskrevet i empiriintroduktionsafsnittet. 11

13 kunne betyde, eller hvorfor mon afsender har netop dette behov, for at kommunikere på denne måde, altså en form for motivanalyse. Eller specifikt i den lacanianske forståelseshorisont vil psykoanalysen postulere, at der ofte er noget helt andet og mere tilstede, bag omliggende i vores ubevidste, end det vi umiddelbart skriver. Dette vil blive gennemgået intensivt i den del af specialet hvor der analyseres over disse observationer og den kommentar kultur vi ser i den givne tråd, jeg har taget udgangspunkt i. Lacans begrebsapparat er stort og omfangsrigt. Nogle af hans teorier og begreber er mere velegnede end andre for mig at bruge i mit speciale. Jeg har derfor udvalgt nogle enkelte, der danner specialets teoretiske fundament: De tre ordner, den store Anden og begærsobjektet, også benævnt lille objekt a. Jeg har desuden valgt at bruge Lacan igennem flere andre teoretikere, der har læst og fortolket ham. Det vil sige, at ud over primærteksten Øjets og blikkets spalte af Lacan, bliver også bogen; De fire grundbegreber om Lacan: Psykoanalysen fire grundbegreber, af Rasmussen og Thambour, som til dels er samlede tekster der er direkte oversat fra Lacans seminarer, brugt. Desuden er der citeret fra Lacans seminar V, der er oversat til engelsk. Lacan er ikke primært en teoretiker, der formulerede sig i værker, men i seminarer, i tale og altså også i samtale hvorfor han er god i en social medie- sammenhæng, hvor værkkategorien også er afløst af uendelig samtale. At jeg dermed også bliver en slags iagttager, igennem min egen læsning og (for)tolkning, lægger sig også fint op af specialets (post)strukturalistiske tilgang, man iagttager altid et sted fra. (Esmark, Laustsen, & Andersen, 2005) Lacan var freudianer på mange områder, men han var også produkt af det 20. århundredes filosofiske, sprogteoretiske, naturvidenskabelige, medicinske tænkning (Rasmussen & Thambour, 2001). Det var oprindelig Lacan der gjorde psykoanalysen strukturalistisk. Dermed indskriver Lacans tilgang til psykoanalysen sig som en insisteren på at tænke i strukturer fremfor i fænomener og substanser, det er dermed Lacan der udfører den strukturalistiske psykoanalyse og dermed også herigennem han indskriver sig som strukturalist. Den vigtigste repræsentant indenfor psykoanalysen, der kan forbindes med strukturalismen, er den franske psykiater og psykoanalytiker Jacques Lacan ( ) (Rasmussen, 2012, s. 78) Strukturalisternes opfattelse af sprogsystemet og psykoanalysens opfattelse af sprogsystemet ligner hinanden idet de begge opererer med et system der ligger bag bevidstheden (Køppe, 2005). Når jeg senere hen analyserer analyserer jeg ord, tegn, jeg fortolker historier, fortællinger og 12

14 empiri. Vi indeholder alle nemlig ønsker, forestillinger og fantasier der ikke er tilgængelige for bevidstheden. (Gammelgaard, 2010) Der kan psykoanalysen, både den freudianske og den lacanianske, hjælpe os med en forståelse heraf, den skulle gerne kunne gå, så og sige bagom, det der umiddelbart bliver fremstillet, og dermed favne det ubevidste som både psykoanalysen generelt, men også Lacan specifikt henviser til. Den sandhed, jeg søger i den analytiske proces kan dermed ikke objektiviseres, den vil altid være min fortolkning, min subjektive udlægning. Hvordan kan man så forsvare psykoanalysen som tilgang? Den psykoanalytiske forskning drives frem af de forskellige erkendelser jeg ser og behandler i mine analyser. Sandheden her bliver derfor givetvis en anden sandhed end den, som kan drives frem ved traditionelt metodevalg, men dermed ikke sagt at det ikke er en sandhed. Hvor den klassiske psykoanalyse (talekuren) kan resultere i analysandens bedring og dermed siges at validere sig selv derigennem, så vil der i en mere samfundsmæssig tilgang, kunne argumenteres for, at sandheden eller bevisbyrden for psykoanalysen som analysemetode, ligger i aktiveringen af hele det netværk man kan kalde teori, analyse og fortolkning. (Gammelgaard, 2010) Altså forstået på den måde at de tolkninger jeg gør senere i analysen altid vil være mine subjektive tolkninger, og mine klargørelser og synliggørelsen af problemformuleringen. De små fortællinger som mine informanter kommer med, og jeg løbende referere til, skulle gerne forklares, og mine tolkninger gør, at man kan tillade sig at kalde argumenterne for valide, i en lacaniansk ramme. Som Hyldgaard præciserer; Videnskaben og psykoanalysen lægger vægt på to forskellige dimensioner af den menneskelige virkelighed: videnskaben på det, som er empirisk tilgængeligt, mens psykoanalysen tilstræber at analysere subjektets værensmåde og på at få subjektet i tale men det ubevidste subjekt vel og mærke [ ] det gør ikke psykoanalysen anti- videnskabelig men nok anti- scientistisk, det vil sige skeptisk over for en reduceret videnskabsforståelse (Gammelgaard 2010 s. 357). 3.3 Udvalgte lacanianske begreber Allerførst vil jeg kort beskrive de af Lacans begreber, jeg anvender. Desuden introduceres også her nogle af de andre teoretikere, som jeg har valgt. Hans tre ordner, 13

15 som man kalder for hans ontologiske model. Jeg vil argumentere for, at hele specialets metodik kan inddeles efter disse tre ordner og at anden teori fra andre teoretikere, jeg inddrager, kan indskrives heri. Lacan bruger disse tre ordner til at beskrive måden vi er på, hvorfor modellen bliver set som ontologisk: 1. Den symbolske orden 2. Den imaginære orden 3. Den reelle orden Det er også inkorporeret i denne ordens- modi at noteringen af den store Anden ligger, sammen med Lacans begærsbegreb, hvad den store Anden, og begæret som begreb er, for Lacan, vil dermed også blive uddybet her. 3.4 Den symbolske orden Den symbolske orden er den orden vi fødes ind i hvor vi bliver subjekter. Som Freud, der også gerne inkorporerede drømme og fantasier som symbolik, så mener Lacan, at det der adskiller os fra dyrene, og som definerer os som menneskelige subjekter, er sproget. Selvom det for Lacan er i sproget vi bliver subjekter, er det også i sproget at det ubevidste ligger, han kalder det ofte, subjektet for det ubevidste, subjektet er for Lacan ikke konstitueret af noget jeglignede, eller en enhed, eller noget i centrum, men mere en strukturel og erkendelsesmæssige side. Subjektet ved ikke sig selv men er sin egen viden. (Lauritsen, 2002) Her kan man sige at Lacan igen nærmer sig det poststrukturalistiske; Der findes ikke en virkelighed før sproget. (Munk Rösing, 2005) Det er i sproget, at vi udveksler ord og dermed opbygger en form for fællesskab, det er i denne symbolske orden jeg argumentere for at vi for eksempel har opbygget vores værdisystem, vores normer, vores dannelse. Præcis derfor vil jeg starte mit speciale med at applikere moral- og etiks teori (fra andre teoretikere end Lacan) og med min empiri vise, at også dem jeg interviewer, måske har en fast overbevisning om hvad udgør etik og moral, på Internettet. Det vil jeg, blandt andet gøre ved hjælp af, forsker i moral og etik på Internettet, og medlem af etisk råd Thomas Ploug der er forfatter til bogen Ethics in Cybespace. Han har i ovenstående bog flere forskellige bud på, 14

16 hvorfor vi agerer som vi gør, når vi færdes online i forhold til når vi færdes offline. Jeg vil bruge hans perspektiver til at klargøre, om også mine informanter udviser noget af den adfærd som Ploug opererer med. Jeg vil desuden fremlægge hvad Ploug mener om internetetik og moral på Internettet. Senere vil også amerikansk forsker i sociale medier Danah Boyd, som har skrevet om identitet og unges brug af Internettet, blive introduceret som teoretiker. Ved hjælp af hendes fire kendetegn på, hvad hun kalder det sociale møde i virtuelle rum, vil empirien bruges til at identificere disse kendetegn, og en gennemgang bliver muliggjort ved hjælp af hendes terminologi, og min empiri. Jeg opererer ud fra den antagelse, at vi allerede har etableret en form for dannelse, og at denne dannelse og etik kommer et sted fra. Det sted beskrives af teoretikere som idéhistoriker og filosof Lars Henrik Schmidt der har beskæftiget sig med dannelse, som et pædagogisk dannet grundlag (Schmidt, 1999). Altså at vi er blevet til dannede mennesker i en bred forstand fordi vi er blevet lært og opdraget sådan. Det pædagogiske dannelsesprincip er ikke bærende for min opgave, men jeg vil alligevel inddrage Lars Henrik Schmidt som har skrevet kapitlet Utraditionel dannelse i bogen Diagnosis III som jeg vil bruge til at se på de forskellige dannelsesmønstre som historisk har præget vores dannelsesgrundlag. (Schmidt, 1999). Desuden bruger jeg filosof Ole Thyssen der har skrevet om Dannelse i moderniteten, til at prøve at forstå dannelse ud fra et læringsperspektiv. (Thyssen, 2001) Jeg er dertil interesseret i at se, om ovenstående overlapper Lacans forståelses apparat af subjekt dannelsen. Alt dette kan tilskrive sig i det Lacan kalder den symbolske orden. Hvilket udgangspunkt vi er i, altså forstået på den måde, at jeg vil prøve at tegne et overordnet billede af samfundsstrukturen ved hjælp af empirien (unge gymnasieelever fra Ørestad, og repræsentanter fra forældregenerationen fra Østerbro, samt observationer af kommentar- kultur fra Facebook under én given tråd, hos venstrepolitiker Inger Støjberg). Hvad er forskellen på at kommunikere virtuelt og asynkront, fremfor synkront og ansigt til ansigt? Dernæst det etiske og moralske aspekt ved netkommunikation. Hvorfor ved vi instinktivt at vi bør holde døren for den næste, når vi går igennem den? At vi siger undskyld hvis vi uforskyldt bumper ind i et andet menneske, og at vi på normalvis i en synkron samtale, ansigt til ansigt, aldrig ville pludselig råbe eller svine den anden til? Min antagelse er, at selvom vi netop har opbygget dette dannelsesgrundlag så forbryder vi os mod dette, gang på gang virtuelt, når vi retter vores vrede mod andre på Internettet, og udviser nedladende eller ligefrem krænkende adfærd. Dermed 15

17 dannes et slags sammenbrud, som gør at vi, individuelt, kan have svært ved at navigere, på Internettet. De regler som vi har etableret i fysiske rammer, og som de fleste af os overholder, bliver gang på gang brudt på Internettet. Jeg vil med min empiri se, om jeg kan vise hvor det er, jeg mener disse sammenbrud finder sted. 3.5 Den store Anden Med den store Anden menes én, vi som subjekter retter os imod. Det behøver ikke være en bestemt person, ej heller en materialiseret ting, det kan godt være rent begrebsligt, altså der kan være tale om noget mere eller mindre institutionelt, som antager flere forskellige former. Det ved den Anden som konkret anden, eller som institution er, at det gør det meningsfuldt at henvende sig til denne og ikke alle mulige andre, for at få udfyldt vores begær (Hyldgaard, 2003) Vi kan også have mange forskellige store Anden, som vi hver især retter vores begær imod i forskellige sammenhænge. Det er kort sagt: en vi antager der véd. Lacan mener, at den store Andens funktion er at levere en måde hvorpå vi som subjekter i sidste ende kan pege på spørgsmålet om hvem vi er, netop fordi vi antager at den store Anden véd. (ibid.) Vi retter os mod denne Anden for at få opfyldt vores begær, hvilket dog er en uophørlig søgen, netop fordi begæret et struktureret således, at bliver begærsobjektet taget i besiddelse, erstattes det blot af et nyt, og vi vender os dermed mod en ny stor Anden. I disse tilfælde skrives den store Anden med stort for at markere, at den konkrete anden har, eller formodes at have en viden, som subjektet mangler. (Hyldgaard, 1997) Lidt forenklet kan man sige, at for nogle mennesker vil det, at skrive en statusupdate, kunne beskrives som en henvendelse til en stor Anden (Facebook), at de får likes på denne statusupdate opfylder deres begær, om end kortvarigt. Denne opfyldelse af begær er dermed med til at danne en nydelse som kan manifesteres som glæde, overskud, øget selvtillid, men også som en ubevidst tilskyndelse til at genopsøge denne begærsopfyldelse på Facebook, som en stor Anden. Lacan er opmærksom på denne mekanisme, at hvis man får opfyldt sit begær, så erstattes det opfyldte af et nyt, uopfyldt. Vi kan på den måde aldrig tilfredsstilles. Lacan kalder dette objekt, lille objekt a (petit a) som ikke har faktisk eksistens, men som man tror at finde i ny og næ. (Munk 16

18 Rösing, 2005). Denne pointe er gennemgående i min analyse, hvor jeg vil gribe denne problemstilling an, og se på hvorledes det kan antages at nogle af de interviewede retter sig mod en stor Anden i form af Facebook, og ydermere se på hvad det så betyder at vi giver denne platform funktion som en stor Anden. 3.6 Begær Det er også i den symbolske orden, at begærserfaringen ligger, (Lacan kalder det begær, hvor Freud ville kalde det drift) i den symbolske orden ved vi godt, at vores begær har visse grænser, forstået på den måde, at det så og sige aldrig bliver opfyldt. Begæret er et grundlæggende ubevidst ønske der forskyder sig i sproget, det kan ikke tilfredsstilles med noget objekt, men betegner subjektets aktivitet i det symbolske. (Rasmussen, 2010) Begæret tilhører ikke blot os selv, det er ifølge Lacan også opstået på en måde hvorpå vi kan prøve at opfylde den Andens begær. For det første er begæret tilstede, for at vi kan identificere den Anden, og for det andet; begæret er det som vi tror den Anden mangler og derfor begærer. Så vores begær er ikke kun udformet til at skulle vise os hvad vi selv lyster, men det er også i Lacans øjne udformet så vi kan se hvad den Anden ønsker. Desire full stop is always the desire of the Other. Which basically means that we are always asking the Other what he desires (Seminar V, , p.3-4). (Lacan, 2010) Lacan mener, at i splittelsen mellem nydelsen og driften, findes begær. Begæret overstiger altid den mere simple drift, og har som sådan ikke noget med opfyldelsen af en enkelt lyst at gøre, men transcenderer behov og lyst og findes dermed i den omtalte splittelse. Senere i analysen vil Inger Støjbergs statusupdate blive analyseret og i lacaniansk øjemed belyses det om hun igennem hendes givne statusupdate på Facebook, samtidig forfølger et begærsobjekt. Begæret her har intet at gøre med et behov, det er ingen biologisk størrelse og 17

19 indskriver sig også derfor i den symbolske orden, hvor et behov ville høre hjemme i det reelle. 3.7 Den imaginære orden Den imaginære orden er der, hvor vi befinder os, når vi fantaserer os bort fra det, der regulerer det symbolske, og når vi fantaserer os til en tilstand, hvor intet mangler (Munk Rösing, 2005). I den imaginære orden er der så og sige ingen fejl og mangler, det er der vores ideal- jeg fremstilles og iscenesættes. I specialet er det i dette afsnit, at jeg vil bruge empirien, både med de forskellige fortællinger, men også ved at dybdeanalysere den tråd, jeg har valgt fra Facebook og især lægge mærke til selvfremstillingen af de forskellige deltagere i tråden og de udtalelser de kommer med. Munk Rösing taler om idealindustrien ved at kalde nutiden for en imaginær epoke, hvor Hollywood og reklameindustrien uophørligt forsyner os med idealbilleder, som vi gerne spejler os i. Hvis vi i den symbolske orden har en viden om, at vores begær på den ene eller anden vis er uopnåeligt, så er det i den imaginære orden, at vi fantaserer os ud over den symbolske ordens grænser, til en tilstand af fuldkommen tilfredsstillelse. (Ibid.) Her vil forskellige kommentarer både fra mine interviews og Facebook- tråden kunne vise, hvordan man som bruger af sociale medier anno 2015 drømmer om en imaginær verden. Eller nærmere, måske drømmer vi om en utopisk verden hvori vi ikke taler eller skriver grimt til, eller om, hinanden. Dette antager jeg, gøres ved hjælp af simpelthen at kigge på sproget i kommentarerne og i fortællingerne, både det bevidste og det ubevidste der kommer frem igennem sproget, og dermed danne mig en forståelse derigennem. Som i det symbolske er der også i det imaginære stor fokus på det sproglige, sproget producerer subjektet, men som subjekter indeholder vi også det ubevidste. Det ubevidste viser sig som forskydninger, fejlmeldinger, omvendt snak. Lacans formulering det ubevidste er struktureret som et sprog skal ikke forstås som at det ubevidste er et sprog, men netop som et udsagn, der lægger sig i en lingvistisk strukturalistisk tankebane: det ubevidste kan analyseres som et sprog. At det ubevidste er struktureret som et sprog indebærer, at det kan beskrives som en struktur af elementer, der i sig selv er betydningstomme, som dynamisk må kombineres for at 18

20 frembringe den betydning der optræder i bevidstheden og som baggrund for subjektets handlinger (Køppe, 2005 s. 244) Et eksempel på, hvad omvendt snak er findes hos Rasmussen og Thambour, de kalder det fortalelse. I tilfældet med fortalelser forkludrer du det som du vil sige eller gøre. Du begår en fejltagelse, og der er netop her, at analytikeren kan sige Det er rigtigt Deri ligger sandheden: ikke i hvad du ønskede at sige, men hvad du rent faktisk sagde, vi har således en omvending af værdier (Rasmussen & Thambour, s 24). Sådanne fortalelser kommer ofte til syne, ubevidst, jeg er ikke racist, men. Eller, Nu er det ikke for at såre dig, men, en slags ansvarsfraskrivelse i måden sproget bliver brugt på, jeg vil senere i analysen vise hvorfor det er interessant i lacaniansk øjemed, at gennemgå fortalelser og omvendinger, som mine informanter kommer med. Denne gennemgang og analyse vil også indskrive sig i den imaginære orden, der hvor vi som subjekter drømmer os væk fra det symbolske, fordi vi groft sagt her i den imaginære orden afprøver grænser, men samtidigt ser os selv som i en tilstand hvor vi er hele og der ikke er noget der mangler. At sproganalyse, formaliseret lacaniansk, giver mulighed for at se nogle strukturer der sammensat skulle give et billede på, eller en mekanisme i sproget, som for subjektet endnu er ubevidst, men som kan danne en forestilling af sandheden. Lacan mener ikke at viden, nødvendigvis repræsenterer sandhed, men at dét, der ligger udenfor sproget (i det ubevidste), kan skabe en form for virkelighed. (Lauritsen, 2002). Mens moral og etik, og symboler som sprog og systemer regulerede den symbolske orden, og mens vi fik indblik i dannelsen og normerne for kommunikation på Internettet, så er det i dette afsnit at udgangspunktet er en dybdegående analyse af de forskellige udtalelser fra interviews og observationer. Jeg vil anvende min lacanianske terminologi i et kulturanalytisk øjemed, dels for med Munk Rösings ord, at kunne argumentere for, at vi lever i en kultur hvori det imaginære er stærkt overrepræsenteret. Altså en kultur hvori det overfladiske billede har større værdi end det indre liv, og hvor vi fantaserer om idealbilleder at spejle os i. (Munk Rösing, 2005) Disse idealbilleder kan være den måde, hvorpå vi agerer på Internettet ved for eksempel at skrive politisk korrekte updates, ved at have de rigtige meninger og så at sige bruge holdninger som etisk valuta. Eller, som jeg antager, at der flere gange vil være udtalelser som viser en stor del imaginært, altså underforstået, en drøm om en fuldkommen verden (uden tilsvininger og grimt sprog osv.). Desuden vil en analyse og diskussion af meningen med det der siges vs. hensigten med det der menes, bruges her. 19

21 Min antagelse peger i retning af, at vi ikke kan gennemskue hensigten, selvom vi kan dechifrere meningen. Psykoanalysen skulle gerne her være et instrument til at se bag om selve meningen og forstå hensigten. 3.8 Den reelle orden Den reelle orden er den 3. pæl i Lacans ordensbro, og er her, hvor vores forventninger eller vores fantasi bliver punkteret - hvor vi oplever at virkeligheden banker på. Her bryder det sammen, og man erfarer bruddet i det symbolske. Lacan ville sige, at det reelle passer ind her i sammenbruddet, der hvor man ser, at alting ikke går på den måde som man forestillede sig det ville. Det er også her jeg vil bruge empirien til at finde de sammenbrud, eller der hvor man kan sige at der bliver sig forbrudt mod den symbolske orden, eller som det moral/etikbegreb der optegnes i den symbolske orden. Som nævnt har vi opstillet regler, som findes i vores fælles dannelsesbegreb. I den reelle del af analysen vil udtalelser som subjektivt set sviner bruges, plus steder i fortællingerne hvor der bliver gjort opmærksom på, at der overskides en moralforståelse. Som mennesker kan vi ikke undslippe den reelle orden, tværtimod, ifølge Lacan er det reelle noget vi hele tiden erfarer, og noget vi slet ikke kan slippe for. Det reelle ville ikke kunne eksistere uden det symbolske, eller imaginære, for den sags skyld. De er uafladeligt viklet ind i hinanden som for billedligt at vise at den menneskelige psyke også altid vil bestå af alle disse tre ordner. Konsekvensen af at erfare det reelle, samt en konkret fremlæggelse af, hvor præcist man kunne sige at det bliver erfaret, vil også være med i dette afsnit. I denne del vil blandt andet teori, fra sociolog og professor Erving Goffmann, og professor i kommunikation Joshua Meyrowitz, om teatermetaforer og kommunikationsteori blive inddraget. Goffmann introducerede i sin bog The Presentation of Self in Everyday Life fra 1959 teatret som metafor for, at vi alle har forskellige måder at præsenterer os på, det værende enten backstage (afslappet, os selv, privat) eller frontstage ( på, offentlig, ordentlig) og hvordan vi agerer forskelligt i disse situationer og hvilke steder der henfører til hvilket stage. I restauranten er vi frontstage, omme i køkkenet er vi backstage. (Goffmann, 1959). Meyrowitz videreførte 20

22 Goffmanns teorier og indførte en såkaldt middleregion, som jeg også vil gøre brug af, fordi den skarpe opdeling fra Goffmann i nogle henseender virker fint, men ikke er tilstrækkelig nuanceret til også at dække den digitale kommunikation når vi bruger Internettet til at kommunikere. For Meyrowitz, der dog ikke lavede denne middleregion som et værktøj til beskrivelse af internetmedieret kommunikation, men til forståelse af massemedier, så kan man godt bruge begrebet til at anskue dele af den kommunikation, der foregår på Internettet. På Internettet mødes og overlapper det uformelle og det formelle ofte. I denne del af specialet vil jeg forklare, hvordan den måde jeg forstår mine informanter, når de forklarer mig deres måde at bruge Facebook på. Denne måde kan ses i lyset af hvilke de roller de spiller. En diskussion om hvorvidt vi sidder backstage eller frontstage når vi bruger en skærmmedieret kommunikationsform. Desuden om vi har brug for et helt tredje begreb, der er en videreudvikling, nemlig Meyrowitzs, middleregion, som et instrument til at se på personer som kommunikerer virtuelt. Hvad gør det ved kommunikationen, og forståelsen af budskabet, at vi sidder foran en skærm? Vi er backstage, hvis vi sidder hjemme i stuen, men vi poster noget i det offentlige rum, i det frontstage, som er Facebook. Hvad betyder det for budskabet og hvorledes modtages det, at beskeder som før brugen af sociale medier, ansås som private nu bliver brugt offentlige? Her bruges også professor på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Stig Hjarvard, som taler om forholdet mellem den interpersonelle kommunikation, og den medieformidlede kommunikation. Det spændingsfelt mellem privat og offentlig, vil pege tilbage på det jeg i første del af specialet analyserer; dannelsesbegrebet og de fælles normer vi har i forbindelse med kommunikation ansigt til ansigt vs. virtuelt igennem computere. Den lacanianske understrøm i dette, stiller spørgsmålet om, hvorvidt vi egentlig altid forstår, hvad der er hensigten med det vi skriver, eller læser? 3.9 Et forsvar for vilde analyser Jeg vil argumentere for, at jeg i en vis forstand gør brug af vilde analyser, forstået på den måde at jeg senere i analysedelen skriver nogle ræsonnementer og drager nogle 21

23 konklusioner i forbindelse med for eksempel Inger Støjbergs status, og det Jakob som informant siger, der er overdimensionerede og står for egen regning. Vilde analyser som begreb, er i freudiansk forstand en analyse, der taler på vegne af det analyserende subjekt i stedet for at lytte og forsøge at undgå unødige inventioner (Bjerre, 2007). Dette betyder for eksempel, at kritikere af psykoanalysen, som metode til samfundsanalyser, vil have ret i, at der i streng forstand ikke findes en stor Anden, som vi henvender os til, sådan på et fysisk plan, og at vi ikke, som jeg i første del af analysen gennemgår, som Lacan billedeligt siger, og jeg uddyber i Spejlfasen, fødes som små omeletter. Mine analyser senere hen, korresponderer altså ikke med én sand objektiv virkelighed, der kan efterprøves, men derimod med flere forskellige mere eller mindre vilde analyser, som vil italesætte det, jeg subjektivt, finder vigtigt og interessant. Det er netop i kraft af min overdrevne og måske iscenesatte analyse at jeg formår at sætte en anden sandhed i scene som også Bjerre formulerer det. (Bjerre, 2007, s ) Jeg skal ikke træde et skridt tilbage og observere en virkelighed, som jeg så derefter vil kommentere og analysere. Tværtimod kan man ikke træde udenfor til et view from nowhere men vil altid have et view from now/here (Ibid. s 62). Altså som svar til det der ellers kunne italesættes som frygt for overfortolkning, og for angsten for analysens vildskab, der jo, selvom den er omhyggeligt og formelt opbygget, egentlig udføres på et subjekt der ikke svarer, men til det er det værd at huske på at I psykoanalysen er intet sandt undtagen dens overdrivelser. (Bjerre, 2007, s. 63) 22

24 4 EMPIRIINTRODUKTION I dette afsnit vil jeg introducere de metoder, jeg har valgt og redegøre for hvorfor jeg har valgt dem. Jeg vil også introducere specialets informanter, empiri og observationer. Rationalet bag specialets tilgang til metode og teori kan belyses vha. det sociologiske begreb hverdagslivsforskning, som dækker over en videnskabelig analyse af fænomener fra hverdagen. Motivet for denne form for forskning er ifølge psykologiprofessor Svend Brinkmann en undren over, eller nysgerrighed for, hverdagslige fænomener. Brinkmann mener desuden, at denne videnskabelige tilgang sagtens kan have en uformel karakter. (Brinkmann, 2013, s. 15 s.31) Jeg vil undersøge mine informanters hverdagslivsverden, i forhold til den måde som de bruger, og omgås hinanden på, når de benytter sociale medier generelt, Facebook specifikt. Jeg vil også undersøge deres umiddelbare meninger og praksisser, og derigennem danne mig et billede af deres hverdagsliv. Derfor bliver Brinkmann og Kvales semistrukturerede interviews som metode introduceret og brugt. Jeg vil tage udgangspunkt i denne metode, fordi jeg vil tale med mine informanter om deres eget syn på de sociale medier, deres egen forståelse af kommunikation på dele af Internettet og på tonen samme sted. Den semistrukturerede interviewform eller kvalitativ analysemetode, har modsat den målbare kvantitative, her fortællingen som omdrejningspunkt, og danner dermed ikke statistiske resultater. Derimod kan man ved hjælp af netop samtalen danne sig en forståelse, der kan kontekstualiseres af de valgte teorier. (Kvale & Brinkmann, 2009) Interviewspørgsmålene er struktureret i taleform. Fordelen ved denne form for interview er, at det giver mulighed for at snakken og emnet bliver grebet ud fra flere vinkler, da der stilles åbne spørgsmål, der lægger op til refleksion hos den interviewede. Ulempen, er en risiko for at spørgsmålene bliver så åbne, at den interviewede snakker sig af sporet. (Kvale & Brinkmann, 2009) Måden at undgå dette, bliver ved at forsøge at hele tiden holde informanten inden for rammerne. 23

25 4.1 Informanternes fortællinger Som et overblik ses her hvilke personer, jeg har interviewet og deres tilhørsforhold. En uddybning af valget samt tilgangen følger efter skemaet. Navn Alder Sted Bilag nummer Laura 19 Ørestad 5 Mathias 20 Ørestad 6 Fanny 19 Ørestad 7 Camilla 18 Ørestad 8 Torben 55 Østerbro 9 Karen 44 Østerbro 10 Mette 48 Østerbro 11 Jakob 22 London 12 Laura, Mathias, Fanny og Camilla går på Ørestad Gymnasium, de tilhører samme generation og til en vis grad også samme demografiske gruppe (gymnasieelev, bybo, ikke over 20 år). Torben, Karen og Mette er repræsentanter for gymnasielevernes forældregeneration (dog ikke de samme gymnasieelever som jeg har talt med), de er alle tre akademikere, og de bor alle tre på Østerbro, hvorfor de også har nogle demografiske ligheder. Dermed kan man godt antage, at jeg gennem mine interviews kan give et tentativt billede af, hvad grupperingerne københavnsk gymnasieelev og Østerbro- forældre vil mene. Selvom det semistrukturerede interview og hverdagsforskningen ikke lægger op til at skematisere eller kvantificeret resultatet, så har mit mål været at efterstræbe en vis homogenitet i informanternes baggrund, men selvsagt ikke i de holdninger, de giver udtryk for i interviewene. Fordi en vis homogenitet konstituerer en forståelse af gruppeproces/gruppedynamik og giver mig mulighed for at udforske/afdække/identificere gruppenormer, meninger, standpunkter. Denne tilgang karakteriserer til dels også fokusgruppeinterviews, men modsat fokusgrupper som jo samler informanterne, så ville jeg grundet problemfeltet, gerne have mine informanter på to- mands hånd, da jeg forudså de måske ville tale om hinanden, hvilket frit kunne ske i en fortrolig samtale. (Halkier, 2009) 24

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Midler/program: Kommunikation Hvordan bidrager jeg til kommunikationen Assertiv kommunikation Konflikthåndtering Konfliktløs et spil om konflikter Kommunikation Tal

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

AT 2.4 i 2g. Nærum Gymnasium

AT 2.4 i 2g. Nærum Gymnasium 2011 AT 2.4 i 2g Nærum Gymnasium 2 AT 2.4 i 2.g en vejledning NAG 2011 Introduktion Efter 3g skal du til eksamen i AT (almen studieforberedelse). Eksamen er individuel og tredelt. Den består af: 1. Et

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef, Brandts Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef,

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Program Magtens immunforsvar Kynisme og koffeinfri kritik (i forlængelse

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere