Rensningsanlæg i Kangerlussuaq

Transkript

1 Rensningsanlæg i Kangerlussuaq AT Sommerprojekt 23/08/2015 João Antonio Rezende (s133073) Poul Christian Blaabjerg Kjøller (s144570) Kevin Lars Kristensen (s144566) 0

2 Titelblad Rapporttitel: Kursusnummer og navn: Universitet: Afdeling: Antal ETCS points: Vejleder: Kursusansvarlig: Studerende: Rensningsanlæg i Kangerlussuaq AT Sommerprojekt Danmarks Tekniske Universitet Center for Arktisk Teknologi 5 ETCS points Pernille Erland Jensen Gunvor Marie Kirkelund João Antonio Basso Rezende - s Poul Christian Blaabjerg Kjøller - s Kevin Lars Kristensen - s Kursus periode: 02/08/15 til og med 23/08/15 Underskrifter: (João Antonio Basso Rezende) (Kevin Lars Kristensen) (Poul Christian Blaabjerg Kjøller) Side 1 af 37

3 Resume Denne rapport omhandler etableringen af et fremtidigt rensningsanlæg i Kangerlussuaq. I rapporten bliver det undersøgt hvilket formål rensningsanlægget bliver etableret på baggrund af. De lovmæssige forhold bliver undersøgt, og diverse alternative løsninger bliver undersøgt. Borgernes og turisternes syn på spildevand, og det fremtidige rensningsanlæg bliver undersøgt. Alt dette bliver gjort gennem litteraturstudier, interview og en multikriterievurdering. Gennem dette har gruppen kunnet konkludere, at ud fra de andre alternative løsninger, ville AL-2 anlægget være en fornuftig løsning. Derudover har gruppen kunnet konkludere, at borgernes og turisternes generelle syn på spildevand, er at det bør renses før det udledes i elven. Abstract This report is about the establishment of a future wastewater treatment plant in Kangerlussuaq. In the report it has been investigated what purpose it is to build the wastewater treatment plant. The laws about wastewater were researched, as some different ways to clean the wastewater. The citizens and tourists meaning about wastewater, and the future treatment plant has also been researched. Everything was made by reading, making interviews and a multiple-criteria decision analyses. Throughout those methods, the group could conclude that of the alternative solution evaluated, the AL-2 plant would be one reasonable solution. The group could also conclude that citizens and tourists generally think that the wastewater should be cleaned before it is discharged in the river. Side 2 af 37

4 Forord Denne opgave er udarbejdet i forbindelse med anlægning af det nye rensningsanlæg i Kangerlussuaq. Der vil igennem opgaven blive arbejdet med et bredt syn på anlægget, og der vil fokuseres på borgerinddragelse, for at finde borgernes og turisternes syn og mening omkring spildevandet, samt muligheden for et rensningsanlæg. Gruppen har gennem projektet haft et tæt samarbejde med 3 andre grupper fra DTU Lyngby, og en enkelt gruppe fra ARTEK i Sisimiut. Gennem behandlingen af rapporten har gruppen fået hjælp og oplysninger udefra, og vil derfor gerne takke vores vejleder Pernille Erland Jensen og Martin Kotol som er delansvarlig for kurset, for hjælp med at strukturere vores rapport, og for konstruktiv feedback. De andre medstuderende skal også have tak for hjælpen med indsamling og behandling af data omkring spildevandet. Til sidst vil gruppen gerne takke Fritz Baumann Petersen for de mange informationer omkring byen og rørlægningen. Side 3 af 37

5 Indholdsfortegnelse Titelblad... 1 Resume... 2 Abstract... 2 Forord... 3 Projektbeskrivelse... 5 Introduktion... 5 Problemformulering... 5 Indledning... 6 Spildevand... 6 Kangerlussuaq... 7 Formål ved et rensningsanlæg i Kangerlussuaq... 8 Påvirkning på miljøet Lovgivning Al-2 separations anlæg Alternative Løsninger Mekanisk/biologisk/kemisk rensningsanlæg Etableret vådområde til spildevandsrensning Kildesorteret komposttoilet Metoder Resultater Multikriterievurdering Interviews Delkonklusion Diskussion Konklusion Kilder Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Side 4 af 37

6 Projektbeskrivelse I dette afsnit vil der blive givet en kort introduktion, og en problemformulering som beskriver opgavens problemstillinger og spørgsmål, vil også fremkomme i dette afsnit. Introduktion Denne rapport omhandler et igangværende projekt omkring et rensningsanlæg i Kangerlussuaq. Der vil på baggrund af dette blive beskrevet det valgte anlæg som skal anlægges, samt andre alternative løsninger man kunne have valgt i stedet. Ud fra disse løsninger vil der blive lavet en multikriterievurdering. Der vil blive foretaget interviews med både lokale, samt turister for blandt andet at inddrage borgerdeltagelse i projektet. Dele af projektet vil blive udført i Kangerlussuaq, mens resten vil blive udført i Sisimiut. Problemformulering I dette projekt vil formålet med et spildevandsanlæg i Kangerlussuaq blive undersøgt. Det vil også blive undersøgt, hvorfor at man har valgt at bygge et anlæg i Kangerlussuaq, frem for en by som Sisimiut. Der vil blive undersøgt hvilke andre muligheder for spildevandsrensning der er, og hvorfor at disse andre metoder måske ikke er egnede i den givne situation. Ydermere vil det blive undersøgt, hvad borgerne og turisterne i Kangerlussuaq ved omkring spildevand, og hvad deres tanker er omkring en mulig rensning af det. Side 5 af 37

7 Indledning I dette afsnit vil der blive givet forskellige baggrundsviden, omkring både Kangerlussuaq og spildevand. Formålet med et anlæg vil blive beskrevet, og de forskellige virkninger som spildevandet kan have på miljøet og mennesker. Lovgivningen vil blive set på, både i forhold til dens relevans til anlægget, men også hvordan den ser ud i forhold til forrige lovgivninger samt den danske lovgivning. En beskrivelse af det planlagte anlæg Al-2 vil bliver givet, og der vil også blive givet beskrivelser af forskellige alternative løsninger. Spildevand Spildevand kan beskrives som uønskede stoffer, samfundet har et behov for at bortskaffe. Spildevand kan fremkomme fra en lang række kilder. Størstedelen af spildevand kommer fra hjem, hvor både vand fra husholdning, samt vand fra toilettet skal skaffes af vejen. Den anden store kilde er fra industri, hvor der også er brug for at afskaffe store mængder spildevand. Spildevand kan dog også opstå via en lang række af andre kilder, hvor der f.eks. kan nævnes regnvand og nedsivning fra lossepladser. (Barndorff-Nielsen, Bente et. al. Jørgensen, Ole 1993) Som regel opdeler man spil_devandet i to dele. Den ene del kaldes for gråt spildevand, og er defineret som husspildevand. Den anden del kaldes for sort spildevand, og er defineret som spildevand fra toiletter. (Selvstyre 2015) Side 6 af 37

8 Kangerlussuaq Kangerlussuaq er en grønlandsk bygd med 533 indbygger (2012)(Qeqqata Kommunia ), men dette tal bliver meget større når man tæller turister med. Kangerlussuaq er et fantastisk sted for turisme, bygden har en af de eneste internationale lufthavne i Grønland, smuk natur, muglighed for vandeture, indlandsisen og en interessant historie. Kangerlussuaq er en af de eneste bygder der ikke ligger lige ved havet i Grønland. Bogstaveligtalt betyder Kangerlussuaq den lange fjord. I bunden af den 180 km Søndre Strømfjord og næsten omringede af fjeld. Bygden har et forholdsvist ujævnt terræn, som først flader ud når man kommer til indlandsisen, der ligger 30km fra center af Kangerlussuaq.(Air Greenland ) Under Anden Verdenskrig, var Danmark besat af Tyskland og amerikanerne brugte forskellige steder i Grønland som baser for fly på vej til Europa. Da Kangerlussuaq altid har været et sted i Grønland hvor der var gode mulighed for lande større fly, blev lufthavnen bygget her, sammen med huse og forsyning i forbindelse med den amerikanske militærbase. Hver kommune i Grønland har en plan til 2020 med forskelige metoder, men med samme mål. Planen er baseret på en ide at man skal udvikle Grønland på en måde der er økonomiske fornuftig, godt for mennesker og godt for miljø. Qeqqata kommunens 2020 plan inkludere at Sisimiut, Maniitsoq og alle de større udløb skal have et rensningsanlæg, eller nt plan for et. Takkede være den måde Kangerlussuaq blev byggede af amerikanerne, er det forholdsvist let at opnå målet omkring et rensningsanlæg, da det meste af bygden også allerede er kloakeret. Side 7 af 37

9 Formål ved et rensningsanlæg i Kangerlussuaq Fordi Kangerlussuaq er et så godt sted for turisme, vil det være forstårligt hvis kommunen vil investere på rensning af spildevand, så det kan give et bedre image for turisterne. Hele bygdens kloakering ender ved to rør ved siden af Kangerlussuaqs bro som vist i figur 1. Da bygden ikke har så mange mennesker, og hvis man siger at der er dobbelt så mange mennesker hvis man tæller turister med, har Kangerlussuaq stadig fem gange færre mennesker end Sisimiut, det er derfor begrænset for hvor meget spildevand der bliver produceret i bygden. Som det er nu, er der ingen steder i Grønland der har et rensningsanlæg. Det kunne som udgangspunkt virke som om, at det ville være vigtigere og bedre at starte med at rense spildevand fra større byer som i Nuuk, Sisimiut eller Ilulissat der også har et stort fokus på turisme. Men der er flere ting der gør Kangerlussuaq til et ideelt sted for Grønlands første rensningsanlæg. En stor fordel ved Kangerlussuaq er, at de Figur 1 - End af kloakering i Kangerlussuaq allerede har et kloakeringssystem hvor næsten alle bygninger er koblet til. Dette er forskeligt fra andre byer og bygder i Grønland. Kangerlussuaq er derfor allerede klar til at få rensningsanlægget da kloakeringen har været lagt siden bygden var en amerikanske militærbase. At have et kloakeringssystem er også en økonomisk fordel for kommunen og borgerne. Ikke bare fordi bygden har et nyt kloakeringssystem der ikke ville have behov for at blive skiftet i et godt stykke tid, men også fordi, at i Kangerlussuaq har kommunen lagt alle rør, så borgerne selv skulle betale for at have sit hus koblet på. I Sisimiut derimod, er der en del af kloakeringssystemet der er blevet bygget af selvstyrret, en anden del er bygget af kommunen, en tredje del er bygget af private og til sidst er der steder hvor der slet ikke er kloakeret. Hvis kommunen bygger et rensningsanlæg i Sisimiut, ville det være en udfordring at sige hvem der skal betale tilslutnings- og afledningsafgift, da man hurtigt kan blive sur hvis man skal betale mere end sin nabo fordi kloakeringen har været lavet af 2 forskellige grupper. I Kangerlussuaq ville det være nemmere da alle priser skulle være proportioneret med hvad man bruger, og ikke efter hvordan eller hvem der har bygget det. Side 8 af 37

10 Kangerlussuaqs rensningsanlæg ville være det første spildevandsanlæg i Grønland. Da rensningsanlægget dels skal fungere som et testforsøg, er det en god ting at det bliver bygget i Kangerlussuaq, da indbyggertallet ikke er alt for stort, og fordi at bygden ligger langt nok nord på, til at man kan teste anlægget under arktiske forhold. På denne måde kan man udfører flere tests på om hvorvidt anlægget arbejder under de strenge klimatiske udfordringer. Man vil altså kunne undersøge hvad virker og hvad ikke virker i de arktiske klimaer og hvordan man kunne gøre det bedre. På denne måde kan man også få tilpasset anlægget med tiden, så det fungere bedre i de Grønlandske forhold. Med dette anlæg som start, vil man forhåbentligvis ende med at kunne leve op til projektplanerne 2020, om at alle større spildevands udløb i Grønland skal have et rensningsanlæg, eller planer om et rensningsanlæg inden år (Poulsen 2014) Side 9 af 37

11 Påvirkning på miljøet Spildevand kan påvirke miljøet forskelligt, alt efter hvad det indeholder. Spildevand der kommer fra private borgere indeholder andre ting end spildevand fra diverse institutioner eller industri. Hvis man udleder spildevand direkte til en vandkilde, vil man ud over de medfølgende lugtgener, få nogle tilhørende bivirkninger, alt efter hvad spildevandet indeholder. Som det vises på tabel 1 kan man se eksempler på hvilke miljømæssige effekter der kan følge med udledning af urenset spildevand. Disse miljømæssige effekter varierer alt efter hvad spildevandet indeholder. Tabel 1 - Miljømæssig effekter af forskelige komponenter Ser man på hvilke kilder der bidrager til mængden af spildevand, finder man at hos de private kommer spildevandet dels fra badeværelser og toiletter, køkken og tøjvask, og mængden af spildevand den gennemsnitlige person bidrager til, er sat til 300 liter/døgn, eller 1 PE (Personækvivalent). Man kan derfor se, at den forureningskomponent der kommer mest af fra de private husstande er organiske stoffer, og delvist af næringsstoffer. Dette kan have visse påvirkninger på den vandkilde man udleder spildeandet i. Som beskrevet i tabel 1 vil den miljømæssige effekt fra organiske stoffer og næringsstoffer lede til iltsvind m.m. dette er der set mange tilfælde af rundt omkring i Grønland, dels i Ulgebugten, som gennem tilføring af disse stoffer nu lider af kraftigt iltmangel. Som resultat af dette kan planter ikke vokse i bugten, og fisk kan ligeledes ikke leve der. Ulgebugten er altså fri for alt liv, som følge af udledning af spildevand hertil. De andre komponenter kommer altså mest fra industrien. Her kommer det an på hvilken slags industri der er tale om, da de forskellige fabrikker eller lign vil udlede forskelligt spildevand. Hvis der ekselmpeltvis bliver udledt metaller, vil der som vist på tabel 1, være risiko for bioakkumulering, altså vil de forskellige miljøgifte i metallerne ophobe sig i dyr og planter, og jo højere man kommer i fødekæden, jo større mænger af disse miljøgifte vil man kunne blive udsat for. Side 10 af 37

12 Ser man dette i forhold til de Grønlandske forhold, er der flere faktorer der træder ind. Antallet af indbyggere, samlignet med Grønlads areal, er usandsynligt lille, hvilket også leder til en begrænset mængde spildevand til at forurene en større mængde vandkilder. Det skal også siges, at spildevandet i Grønland hverken er mere beskidt eller renere end spildevand i Danmark, men anses for at have en standard forurenings grad. Gennem et igangværende, sideløbende projekt kørt af ingeniørstuderende Christina M. R. Hansen, Lasse V. Mathiasen og Tupaarnaq U. Freiberg, er spildevandet i Kangerlussuaq blevet målt for både kvælstof og fosfor, blandt andre ting. Dette er gjort fra begge spildevandsudløb i Kangerlussuaq, og er blevet målt hver fjerde time i 24 timer for kvælstof, og hver 8 time i 24 timer for fosfor. De gennemsnitlige værdier for disse målinger ses i tabel 2. For alle målinger henviser vi til Bilag 4. Der skal her også gøres forbehold for, at resultaterne for enkelte af disse målinger har en mindre usikkerhed, da resultatet har ligget enten under eller over maskinernes målings interval. Tabel 2 - målinger for kvælstof og fosfor Kvælstof (mg/l) Fosfor (mg/l) Udløb Udløb Sætter man disse tal over for grænseværdierne vist på tabel 3 ser man tydeligt, at indholdet af kvælstof og fosfor er væsentligt højere end tilladt. Tabel 3 - Krav for kvælstof og for fosfor Side 11 af 37

13 Lovgivning Efter som det er blevet besluttet at anlægge et spildevandsanlæg i Kangerlussuaq, er det meget interessant at undersøge lovgivningen, for at se på nogle af de lovmæssige forhold omkring anlægget. For at få en forståelse af den grønlandske lovgivning angående spildevand, er det også særdeles interessant at se på den gamle bekendtgørelse fra 1993, som var gældende frem til 2015, hvor den nye trådte i kraft. Grundet den lange tidsperiode hvor bekendtgørelsen har været forholdsvist uforandret, er det derfor meget interessant at sammenligne de to, for at se hvilke store ændringer der er lavet. Lovmæssige forhold Som så er der ikke i øjeblikket nogen lov, som kræver at man renser spildevandet i Grønland, før det bliver udledt til en recipient. Med den nye bekendtgørelse fra 2015 er der dog kommet nye krav, som betyder at man så småt skal begynde at se på behandling. Meget af dette skyldes b.la planen som Qeqqata Kommunia har, som f.eks. ser på at man øger opmærksomheden på spildevand, og at man begynder at se på at rense spildevandet. Den nye bekendtgørelse gør det derfor til et krav, og alle bygder har vedtaget første version af en spildevandsplan inden den 1. august Udover denne spildevandsplan, som vil betyde at alle byer og bygder skal tage stilling til spildevand, er det også fastsat at kommunen kan fastsætte gebyrer, angående afledning af spildevand igennem offentlige spildevandsanlæg. Spildevandsbekendtgørelse 1993 og 2015 I den gamle bekendtgørelse er der kun meget få ting som er defineret. Spildevand defineres kun som latrin og sanitært spildevand fra toiletter, og der er ingen beskrivelse af hvad et spildevandsanlæg defineres som. I den nye bekendtgørelse er der langt flere definitioner, hvilket gør det meget tydeligt og forståelsen for spildevand er blevet meget større. Spildevand er blevet delt op i gråt og sort, og spildevandsanlæg har fået en definition (ved et sådan anlæg forstås dog b.la. åbne grøfter og lukkede ledninger til udledning i recipienter). (Selvstyre 2015, Hjemmestyre 1993) I den nye bekendtgørelse gøres det også tydeligt, at man nu har en spildevandsplan, og bekendtgørelsen er lavet omkring denne plan. Bekendtgørelsen kræver nu at alle kommuner skal udarbejde en spildevandsplan, hvor der b.la. skal laves en oversigt over de forskellige spildevandsanlæg man har til rådighed, og hvor store mængder af spildevand man udleder. Ydermere bliver det påkrævet at alle byer skal have første version af en spildevandsplan vedtaget senest den 1. august Lignende krav er sat ned for bygder, hvor tidsfristen dog i stedet er sat til den 1. august (Selvstyre 2015) Side 12 af 37

14 Den nye bekendtgørelse kræver nu også tilslutning til et spildevandsanlæg, hvis der er ført kloak frem til nærmest offentlige vej, eller igennem det nærmeste kloakopland. Denne tilslutning skal ske på forbrugernes egen regning. Hvis man har et privat spildevandsanlæg, skal dette meldes til kommunen, og det private spildevandsanlæg skal leve op til kommunens krav. (Selvstyre 2015) Det er nu også blevet et krav, at man skal ansøge om tilladelse til at udlede spildevand, både på is, terræn, salt- og ferskvand. Tilladelsesmyndigheden kan stille diverse krav til udledning, som b.la. mængden af spildevand og dens sammensætning. Det kan også blive krævet at der sker en grad af rensning, i tilfælde af at spildevandet bestemmes at være særdeles forurenende. (Selvstyre 2015) Disse forskellige nye bestemmelser, er bare nogle af de mange nye som kan findes i spildevandsbekendtgørelsen fra Sammenligning med Danmarks spildevandsbekendtgørelse 2007 Da det i lang tid har været tradition, at mange af de forskellige bekendtgørelser i Grønland, er udformet efter de tilsvarende danske bekendtgørelser, er det meget interessant at se på, hvordan den nye grønlandske bekendtgørelse, ser ud i forhold til den danske. Den første og mest tydelige forskel, er at den danske bekendtgørelse er meget længere. Dette skyldes især at den danske omfatter mange andre områder. Dette er b.la. landbrug og industri. Selvom at man har begge ting i Grønland, er begge meget mindre i forhold til landbrug og industri i Danmark. (Miljøministeriet 2007) Som sammenligning mellem de to bekendtgørelser, er der i den grønlandske, nu også blevet gjort klart hvor bekendtgørelsen bliver anvendt. Dette er et punkt som manglede i den gamle grønlandske bekendtgørelse. Et punkt hvor den danske og grønlandsk er fuldstændig identiske, er deres definition af 1 personækvivalent. Som et meget interessant punkt er spildevand i den danske bekendtgørelse, ikke delt op i gråt og sort spildevand, men er i stedet alt sammen bare defineret som spildevand. Dette skyldes nok at man i Danmark behandler alt spildevand, og hvor man i Grønland har mulighed for at udlede gråt og sort spildevand hvert for sig. Et andet punkt hvor den danske og grønlandske nu også ligner hinanden, er at den grønlandske nu også gør krav på spildevandsplaner. (Selvstyre 2015, Miljøministeriet 2007) Den danske bekendtgørelse gør det også til krav, at man er tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg. Dog kan der blive givet tilladelse til, at man er tilsluttet et privat spildevandsanlæg, hvis det private anlæg fører videre til et offentligt anlæg. I Grønland er der også krav til at man er tilsluttet et anlæg, men i tilfælde af det private er der ingen krav til, at det private spildevand bliver ledt videre til et offentligt rensninganlæg. Som et sidste punkt af større interesse, er at den danske bekendtgørelse opstiller krav til spildevandet. Her bliver der givet grænseværdier for mængder af de stoffer som spildevandet må indeholde, når spildevandet bliver udledt fra et anlæg. Dette krav findes ikke i Grønland, da man ingen krav har til at behandle spildevandet før det bliver udledt. (Miljøministeriet 2007) Side 13 af 37

15 Al-2 separations anlæg Som det står lige nu, er det et Al-2 rensningsanlæg som skal anlægges i Kangerlussuaq. Anlægget er et mekanisk/kemisk anlæg, som gør brug af koagulering, flokkulering og filtrering. For at kunne sammenligne alternative metoder, må man gå ind og så på det planlagte anlæg, både vedrørende funktion men også størrelsen af selve anlægget. Som det kan ses på figur 2 er anlægget delt op i tre kamre, hvor der i hvert kammer sker en proces. I kammer 1 tilsætter man et fældningsmiddel. Dette gøres for at få partiklerne i vandet til at samle sig. For at få partiklerne til at flokkulere, tilsætter man polymere som samler partiklerne i flokke. Polymeren fungerer bedst ved en ph-værdi omkring 7, hvilket betyder at man må justerer ph-værdien, da tilsætningen af fældningsmiddel kan sænke ph-værdien i vand. I kammer 2 justerer man derfor ph-værdien tilbage til neutral (7). Dette gøres ved hjælp af NaOH. I kammer 3 bliver polymeren så tilsat, så partiklerne begynder at flokkulere. Efter en flokkulering bliver vandet filtreret, hvor vandet og slammet separeres. Slammet bliver ført videre til en beholder, og vandet bliver udledt efter at det nu er blevet renset. Under hele processen vil der være konstant omrøring, så man sikre sig at der sker en god opblanding i hvert kammer. (Dastrup, Ellen Marie et.al. Petersen, Susanne Bjerg 2013) Figur 2 - AL-2 anlæg diagram Side 14 af 37

16 Opsætningen af et sådan anlæg kan gøres på flere forskellige måder. Grundet størrelsen af anlægget, er det muligt at anlægge mindre modeller i containere. Dette vil betyde at man let vil kunne flytte anlægget. Samtidig betyder det at anlægget allerede kan monteres, før at det sendes afsted til Kangerlussuaq. Hvis man ønsker en større model, kan det dog blive nødvendigt at anlægge en mindre bygning til dette formål. Dette ville samtidig medføre en betydelig udgift. Ydermere ville et større anlæg, selvfølgelig også betyde en større driftsomkostning, da der vil være mere vedligeholdelse, samt øgede mængder af kemikalier, som ville skulle bruges til anlægget. Da man heller ikke kan garanterer en konstant vandmængde, vil det også være nødvendigt, at anlægge en tank som kan indeholde spildevand, som der så senere skal renses. Dimensionerne på denne tank, ville være baseret på størrelse af anlægget, samt hvilken slags tank man ønsker anlagt.(rambøll 2014) Udfordringer i Grønland Ligesom med mange andre løsninger, vil der altid være en udfordring når det kommer til klimaet. Ved anlæggelsen af sådan et anlæg, skal man sikre sig at containeren eller bygning er godt isoleret, og på samme tid er godt opvarmet. Dette er selvfølgelig for at undgå at anlægget fryser til.(rambøll 2014) Fordelen ved et mekanisk/kemisk anlæg, er at man ikke har en biologisk proces, som kan blive ødelagt af de lavere temperaturer. Dette betyder at et mekanisk/kemisk anlæg, vil kunne være mere driftsstabilt i Grønland end et traditionelt mekanisk/kemisk/biologisk.(dastrup, Ellen Marie et.al. Petersen, Susanne Bjerg 2013) Side 15 af 37

17 Alternative Løsninger Kort oversigt og forklaring over de forskellige teknologier. Selvom typen af rensningsanlæg allerede er valgt fra kommunens side (et såkaldt mekanisk/kemisk AL-2 anlæg), vurderes det alligevel at være af interesse, at se på nogle af de andre løsninger, som kan være mulige at bruge. Der er her valgt tre alternative løsninger, som vil blive kort forklaret. De tre løsninger er: Mekanisk/biologisk/kemisk rensningsanlæg Etableret vådområde til spildevandsrensning Kildesorteret komposttoilet Mekanisk/biologisk/kemisk rensningsanlæg Denne slags rensning er den mest anvendte i Danmark, hvor de fleste kommunale anlæg er af denne slags. Ved mekanisk/biologisk/kemisk rensning, gør man brug af en række processer, som foregår efter hinanden eller på samme tid. Dette varier fra anlæg til anlæg, da der er mange forskellig metoder som kan tages i brug. Et eksempel på et sådan anlæg kan være som følgende figur 3. Figur 3 - Almendlig rensningsanlæg Mekanisk rensning Mekanisk rensning har til opgave at fjerne større dele (papir, plastic m.v.), flydestoffer (fedt, olie m.v.) samt bundfældelige stoffer (organiske stoffer). Først fjernes de store dele via en rist. Disse dele bliver enten sendt til lossepladsen eller forbrænding. Derefter kommer der sand- og fedtfang. Her bliver sand og grus bundfældet, via en konstant vandhastighed. Dette kan også ske ved at sætte vandet i rotation ved luftindblæsning. Fedt og olie vil på samme tid aflejre sig i rolige zoner i tanken. Side 16 af 37

18 Til sidst vil der ske en bundfældning af organisk stof. Denne proces kan deles op i tre faser. Først sker flokkuleringsfasen hvor de organiske stoffer samler sig i flokke. For at sikre dette kan man udsætte vandet for langsom omrøring. Efter dette kom bundfældningsfasen, hvor de store flokke begynder at synke til bunds, grundet deres større massefylde. Sidste del af denne proces er komprimeringsfasen, hvor flokkene danner et lag af slam i bunden af tanken. Slammet kan så fjernes fra tanken, og bliver sendt til videre behandling eller håndtering. Bundfældning skal ske over længerer tid, så man sikre sig at så lidt som muligt forsætter videre i anlægget. Opholdstiden i denne tank skal være over 1 time, hvorved længere tid får mindre og mindre betydning. (Barndorff-Nielsen, Bente et. al. Jørgensen, Ole 1993) Biologisk rensning Næste del af rensningen er biologisk, hvor der sker en række af forskellige processer. Her er formålet at fjerne opløst organisk stof, omsætning af ammoniak-kvælstof, fjernelse af kvælstof og fjernelse af fosfor. Dette sker ved hjælp af mikroorganismer, som kan tilpasses alt efter forhold i spildevandet. Under denne proces optager mikroorganismerne det energi-rige stof, og omsætter dette til andre stoffer. Forholdene i spildevandet kan varierer alt efter spildevandets kilde, og dette betyder at processen varierer. (Barndorff- Nielsen, Bente et. al. Jørgensen, Ole 1993) Kemisk rensning Sidste del er kemisk rensning, som kan forekomme forskellige steder i processen. I dette eksempel bliver der tilsat fældningskemikalier efter sand- og fedtfanget. Formålet med kemisk fældning er at fjerne opløst fosfor og suspenderet stof. Der er flere forskellige måder at lave kemisk fældning på, og disse er typisk baseret på typen af anlæg og nødvendighed. En måde at optimere denne rensning på, er at øge mængden af kemikalier som tilsættes vandet. Dette øger dog også driftsomkostningerne, så mængden samt valget af kemikalier er typisk baseret på økonomiske overvejelser. (Barndorff-Nielsen, Bente et. al. Jørgensen, Ole 1993) Udfordringer i Grønland Problemer som kan forekomme med et mekanisk/biologisk/kemisk anlæg, er at det både er dyrere end et mekanisk/kemisk (grundet de ekstra processer), men også fordi klimaets indvirkning på de forskellige processer kan nedsænke effektiviteten. Side 17 af 37

19 Etableret vådområde til spildevandsrensning Introduktion Etablering af vådområder til spildevandsrensning er en mulighed, da denne metode typisk er langt billiger end større anlæg, og kræver lang mindre vedligeholdelse. Denne type af spildevandsrensning er også gode til områder med mindre befolkninger, da vådområdet kan tilpasses både mængden af spildevand, men også bruges som en del af naturen, så det ikke er lige så i øjefalden. (Higgins, James et. al. Liner, Mark 2007) Beskrivelse af vådområder Der er mange forskellige type af vådområder, som kan varierer meget efter ønske og behov. Tilfælles for alle disse typer, er at man gør nytte af nedsivning, som fratager mange af de forskellige næringsstoffer, som man ønske vandet renset for. Typen af vådområde kan være alt lige fra naturlig, til et konstrueret område hvor man designer det efter meget bestemte behov. I naturlige områder kan man gøre brug af planteliv til at optage diverse stoffer fra vandet. Denne metode kan ligeledes bruges hvis ønsket, ved konstruerede områder. Her kræves det dog at der introduceres den ønskede type af planteliv. Ved nedsivning af spildevandet, kan man også gøre brug af flere forskelige metoder. Ved brug af et konstrueret vådområde, kan man enten lade spildevandet løbe ud oven på, og lade nedsivningen gå ned igennem flere lag af porøst materiale (sand, sten, grus m.v.), eller lade spildevandet løbe ind fra siden af. Denne metode kan være praktisk i kolde perioder, hvor der typisk kan ligge sne oven på vådområdet. (Higgins, James et. al. Liner, Mark 2007) Udfordringer i Grønland Vådområder anses for at være en meget god løsning på spildevandsproblemer, men der er dog stadig en række problemer som kan fremkomme. I arktiske områder er dette typisk klimaet, som kan betyde at denne type rensning, kun fungere optimalt på visse tider af året. Det kan her også være nødvendigt at designe systemet, så det kun behandler spildevand i visse sæsoner, og resten af året bliver det nødvendigt med oplagring af spildevand. (Higgins, James et. al. Liner, Mark 2007) Dog kan den varierende temperatur måske også være til fordel for rensning, da det er blevet undersøgt og fundet ud af, at frysning af spildevandet, kan eliminerer eller mindske store mængde af forskellige bakterier.(gunnarsdóttir 2012) Et andet problemer som kan fremkomme er selve terrænnet, som både kræver godt med plads, men også forholdsvis flade områder. (Higgins, James et. al. Liner, Mark 2007) I området omkring Kangerlussuaq ville dette måske være muligt, men da indførslen af spildevandsrensning er ønsket andre steder i landet, kan denne løsning være meget problematisk grundet terrænet omkring de fleste byer og bygder. Side 18 af 37

20 Kildesorteret komposttoilet En alternativ løsning på håndtering af spildevand, kan også være en meget mere lokale. Med lokalt menes der i hjemmet, frem for at have et anlæg, som modtager spildevand fra en hel by eller bygd. Ideen med et kildesorteret toilet, er at minimere mængden af spildevand, som forlader den enkelte husstand. Samtidig kan man kombinere denne løsning, med b.la. kompostering af husholdningsaffald. Beskrivelse af kildesorteret komposttoilet Kildesorterede toiletter kan komme i flere forskellige slags systemer, som kan varierer alt efter behov og ønske. Toilettet kommer typisk som enten et batch-komposteringssystem eller kontinuerligt komposteringssystem. I et batch-system har man flere beholdere, som på skift bliver fyldt op med materiale. Når en beholder er fyldt op, kan man skifte over til en ny, og tømme den fyldte beholder over i en større enhed, eller lade materialet blive i beholderen. I et kontinuerligt system har man en stor beholder, som man bliver ved med at tilfører materiale. Der bliver på denne måde dannet lag i beholderen, hvor man så efter et stykke tid (typisk 2-4 år) begynder at fjerne materiale fra bunden af beholderen. Ved et batch-system opnår man større temperaturer i komposteringen, som derved også medfører større volumenreduktion. På samme tid opnår man også større reduktion af diverse patogener. (Gunnarsdóttir 2006) I et kildesorteret toilet separerer man vådt og tørt, som hvert især bliver opbevaret til senere. Urinen bliver ledt via et lille rør, som sidder foran i toiletkummen. Urinen kan enten blive til gødning, eller ledes ud til nedsivning. Hvis det bliver ledt ud til nedsivning, skal det f.eks. igennem et sandfilter. Det tørrer materiale som består af fækalier og papir, bliver ledt ned til en beholder, som enten er placeret i toilettet, eller i et kammer under huset. Via ventilation kan man opnå meget få lugtgener, da mange af disse stammer fra blanding af urin og fækalier. (Gunnarsdóttir 2006) Udfordringer i Grønland Af de udfordringer man kan løbe ind i, ved en eventuel indførsel af et kildesorteret system, er at systemet ligger på et privat niveau. Det vil kræve at den enkle husstand, vælger at skifte over til systemet. Systemet vil derfor være mest praktisk, hvis man gjorde det ved opførsel af ny bebyggelse. Med mindre at kommunen valgte at investerer i systemet, ville det være den enkelte borger som skulle betale, hvilket sandsynligvis ville gøre, at mange valgte et sådan system fra. Af andre udfordringer kan det f.eks. være det udfordrende klima, som kan være med til at sænke komposteringsprocessen. Dette kan enten løses ved at isolerer de beholdere som materialet skal opbevares i, eller simpelthen lade den passe sig selv. Ved at lave et system som passer sig selv, opnår man dog lavere temperaturer, og derfor også dårligere kompostering. Det kan dog også være en fordel, hvis materialet i beholderne fryser, da man har fundet at nedfrysning af dette materiale, kan være med til reducerer eller dræbe mange skadelige bakterier. (Gunnarsdóttir 2012) Side 19 af 37

21 Metoder Igennem dette projekt, er der blevet lavet en blanding af interviews samt spørgeskemaundersøgelser. Begge disse blev foretaget i Kangerlussuaq, hvor det planlagte anlæg skal bygges. Under opholdet i Kangerlussuaq, blev snakket med tre forskellige grupper, som hver især har givet et syn på projektet. Først og fremmest blev der holdt et interview med Fritz Baumann Petersen, som er driftsansvarlig i Kangerlussuaq. Her blev der svaret på diverse spørgsmål, samt snakket omkring mange andre facetter, som både hjalp med at svare på diverse problemstillinger, men som også hjalp med at give en bredere forståelse, for hvordan tingene fungerer i Kangerlussuaq. Interviewet blev lavet forholdsvist ustruktureret, så Petersen selv kunne komme frem med mange informationer, som han nu syntes at de var relevante. Der blev givet nogle få brede spørgsmål til ham dagen før, så det var muligt at forberede nogle svar. Under interviewet blev gruppen vist et kort af Kangerlussuaq, og der blev givet en gennemgang af kloaknettet. Der blev på samme tid taget noter, som senere blev skrevet om til et refereret. Dette referat kan ses under Bilag 3. Næste del af undersøgelserne, blev gjort via spørgeskemaer, som blev besvaret af turister der opholdte i Kangerlussuaq lufthavn. Her blev forskellige turister spurgt, om de havde lyst til at svare på nogle få spørgsmål. Samtidig med at der blev stillet spørgsmål, stillede turisterne selv spørgsmål til projektet, som gruppen så besvarede. Spørgsmålene blev lavet således, at de fokuserede på turisternes synspunkt, når det kom til håndteringen spildevand. Svarene fra disse spørgeskemaer, kan blivefundet under Bilag 1. Sidste del af undersøgelserne, blev igen gjort via spørgeskemaer. Denne gang var det dog lokale som blev spurgt, omkring deres mening til håndteringen af spildevand. Samtidigt blev det også undersøgt, om nogen lokale havde viden omkring det planlagte anlæg, og hvorvidt de syntes at det var en god ide. Gruppen spurgte både lokale i butikker omkring lufthavnen, og lokale som befandt sig udenfor, syd for lufthavnen. Her blev det en blanding af at stille de spørgsmål, som der var skrevet op på spørgeskemaerne, og have små samtaler med de lokale, i tilfælde af at de var interesseret i projektet. Dog blev der i nogle tilfælde, ikke holdt så meget af en samtale, da der nogle gange var sproglige barrikader, mellem gruppen og de lokale. I disse tilfælde blev der primært bare svaret på spørgeskemaet. Til dette formål var spørgeskemaerne, både skrevet på dansk og grønlandsk. Disse svar kan blive fundet under Bilag 2. Da der er blevet set på de forskellige løsningsmuligheder, er der også blevet lavet en multikriterievurdering, hvor de forskelige alternative løsninger, er blevet sammenlignet sammen med det planlagte anlæg. Her er der blevet opstillet en række kriterier, som hver løsning er blevet bedømt udefra. Bedømmelserne er lavet på baggrund af litteraturstudier, gruppens egne erfaringer og vurderinger, samt vurderinger som er blevet givet af vejleder og andre grupper. Side 20 af 37

22 Resultater Multikriterievurdering Multikriterievurdering, svar på vores spørgsmål fra interviews, andet relevant materiale. Tabel 4 - Multikriterievudering Column1 Økonomi Effektivitet Anlægning Drift Kildesorteret toilet Almindeligt anlæg Etableret Vådområde Rør-løsning Klimatiske udfordringer Teknisk snilde Restprodukter Al-2 anlæg Multikriterievurderingen er lavet på baggrund af de alternative løsninger og AL-2 separationsanlæg, som er beskrevet i tidligere afsnit. Når felter er grønne er emnet godt. Når felter er gule er emnet neutralt. Når felter er røde er emnet dårligt. Økonomi Projektet med toiletter kan potentielt blive dyrt, fordi husene evt. skal have mindre renoveringer før toiletterne passer husene, men det er en meget lever pris end de andre løsninger. Almenlige anlæg kan blive meget dyre, da mere avancere teknologi er brugt, og jo højere teknologi der bliver taget i brug, jo dyrere bliver det. Både standard- og simple anlæg kan blive meget dyre, da mere avancere teknologi er brugt, og jo højere teknologi der bliver taget i brug, jo dyrere bliver det. Al-2 anlæg er et meget simpelt anlæg i forhold til andre rensningsanlæg. Det er mindre, nemmere at behandle og billigere drift. At danne vådområder i Grønland vil ligge i den dyrere ende, men vil dog ikke komme op på samme niveau som nogle af de andre løsninger. Noget af det der kan øge omkostningerne til disse vådområder, ligger dels i den Grønlandske geografi, da denne er meget præget af fjeld, som først skal sprænges væk for at få plads til disse vådområder. Men når først vådområderne er blevet anlagt, er omkostningerne til driften meget lave. Side 21 af 37

23 Under normale anstændigheder, ville det at anlægge rør være en relativt billig løsning. Under Grønlandske forhold vil det dog ikke være sagen, da man her skal tage ekstra forbehold for de arktiske forhold. Skulle man vælge at anlægge rørledninger, vil det også kræve at de bliver lagt helt ud til starten af fjorden, som ligger ca. 15 km væk fra Kangerlussuaq. Derudover skal disse rør være godt isoleret, og opvarmede, hvilket gør denne løsning utrolig dyr, både at anlægge, og at drive. Effektivitet Toiletterne ville være en meget effektiv løsning, som betydeligt sænker mængden af sort spildevand som bliver udledt. Det vil dog kræve at den private også gør sit arbejde. Begge type anlæg vil være den mest effektive løsning da man tilpasser kemikalier og metoder i forhold til det lokale spildevand. Så hvis der er behov for flere eller færre kemikalier, vil tilpasses for at kunne få et rent resultat af spildevandet. Effektiviteten af vådområder vil komme an på hvordan man vælger at anlægge det, da en stor del af effektiviteten kommer fra de forskellige planter man vælger at plante i vådområdet. Denne effektivitet vil så falde drastisk om vinteren, dels da disse planter ikke vil fungere optimalt i de kolde temperaturer, og dels på grund af at vandet i området fryser. Rørene ville ikke have en effektivitet på rensningen af vandet, da disse kun vil transportere spildevandet længere væk fra bygden, og udlede det urensede spildevand i fjorden, i stedet for elven hvor det liver udledt på nuværende tidspunkt. Anlægning Anlægning af toiletterne ville kunne gå hen og blive en udfordring fordi det skulle gøres i de individuelle huse. Almindeligt- og AL-2 anlæg er nogle lidt større projekter, som derfor har brug for mere arbejdskraft, både for anlægningen og under driftsfasen. Dette ville kunne være godt for at skabe flere arbejdspladser, men også udfordringer med at finde folkene til det lokalt. Vådområder har bruge for et stort område og forskelige lag af sand, ler, grus og andet. Desværre er det ikke så often man finder et naturligt fladt areal en tilpas afstand fra byen til at bruge som vådområder i Grønland. Da der allerede er et fungerende kloakeringssystem i Kangerlussuaq, vil anlægningen af et rør kun skulle fungere i forlængelse af det allerede eksisterende system, og ende i fjorden. Drift Under driften har toiletterne et behov for at borgerne selv arbejder for at holde dem, ved at skifte beholderne. Side 22 af 37

24 Det almindeligt- og AL-2 anlæg har sine udfordringer under driften, for eksempel hvis der er noget der går i stykker, er det ikke så nemt at finde, og få leveret reservedele i det arktiske. Vådområder er et projekt der klarer sig selv efter det er blevet anlagt, så der er ikke nogle større udfordringer under driften. Drift for rørerne ville heller ikke være en udfordring, da de også bare skal passe sig selv. udfordringerne her, kunne dog komme hvis varmen slår fra, eller ved eventuelle utætheder, hvor man så først skal finde hvor fejlen ligger på linjen før det kan repareres. Selve reparationen vil dog ikke tage lang tid. Klimatiske udfordringer Toiletter har ikke rigtig nogle klimatiske udfordringer, da de står inde i husene hvor der stadig er varmt og hvis rester i tanken fryser om vinteren, dræber det bare en del af bakterierne. Den biologiske del i det almindeligtanlæg ville være en stor udfordring i det arktiske område, da bakterierne som renser vandet har brug for en bestemt temperatur for at leve, og det kan bruge meget energi i varme. Det simple anlæg bruger UV-lys, hvilket ikke har nogle problemer i vintertiden. Ved vådområderne er der en del flere udfordringer. Under vinter halvåret når vådområdet fryser, vil vandet bare akkumulere, og vådområdet vil ikke have nogen funktion, medmindre vådområdet er specielt bygget til det, i hvilket tilfælde effektiviteten er meget lav. I disse tilfælde skal vådområdet være stort nok, til at kunne klare den akkumulerede mængde spildevand, samt det spildevand udledes om sommeren. Hos rørene er der den udfordring, og den risiko, at vandet ved enden af røret kan fryse, hvilket vil stoppe røret, og potentielt ødelægge det. Derudover vil den mængde af energi man bruger under opvarmningen stige i taget med at temperaturen falder. Teknisk snilde Toilet, vådområder og rør er nogle relativt nemme løsninger, som ikke kræver større teknisk snilde at drive. Efter det simple anlæg vil kræve en del teknisk snilde at anlægge, og tilpasse til Kangerlussuaqs behov, men under selve driften, kræver det lige som de andre løsninger ikke stor teknisk snilde at drive. Det standard anlæg kræver derimod en del teknisk snilde både at anlægge og at drive, da man ligesom med det simple skal tilpasse anlægget til Kangerlussuaqs behov, og efterfølgende under driften skal man sørge for at vedligeholde anlægget, så de forskellige processer hele tiden er stabile. Restprodukter Hovedideen ved toiletterne, er at skabe et restprodukt som man i sidste ende har noget at bruge til, hvilket gør at dette er en klar fordel hos toiletterne. Restprodukterne fra det almindeligt- og AL-2 anlæg består af slam, som efter at være blevet renset, eksempelvis kan bruges til kompost. Side 23 af 37

25 Vådområder og rør danner ikke resteprodukter. Rørene fordi de bare udleder spildevandet i fjorden i stedet, og vådområderne fordi de eventuelle rester bliver optaget gennem planterne. Side 24 af 37

26 Interviews Gruppen havde et interview med Fritz Baumann Petersen fra kommunen og fik forskellige informationer omkring kloakeringssystemet, fremtidige planer for spildevand og Kangerlussuaqs historie. Der blev også stillet få spørgsmål for 10 turister og 11 lokale i Kangerlussuaq omkring spildevand. To spørgsmål til turister havde ja eller nej svar. Har du lagt mærke til spildevandet? JA 30% NEJ 70% Figur 4 - Spørgsmål 4 på turist spørgeskema Ved du hvordan spildevand bliver håndteret i Grønland? JA 10% NEJ 90% Figur 5 - Spørgsmål 5 på turist spørgeskema Efter at blive fortalt at spildevandet bare bliver udledt i vandet uden først at blive renset, blev turisterne spurgt om hvad de synes om det, og om de havde nogle ekstra kommentarer. Som svar fandt gruppen ud af, at næsten alle synes at det ville være bedre for miljøet hvis spildevandet blev renset. Det blev også citeret, at mange har lagt mærke til affald på gaderne, hvilket giver et værre image af bygden. Side 25 af 37

27 Til de lokale var der 3 spørgsmål med ja eller nej svar. Kommunen har en plan for at bygge et rensningsanlæg i Kangerlussuaq, vidste du det? JA 0% NEJ 100% Figur 6 - Spørgsmål 3 på lokale spørgeskema For at rense spildevandet kan det ske at borgerne bliver nødt til at betale en sum for projektet. Vile du være villig til dette? NEJ 55% JA 45% Figur 7 - Spørgsmål 5 på lokale spørgeskema Side 26 af 37

28 Synes du at det er nødvendigt at bygge et rensningsanlæg i Kangerlussuaq? Ingen komentar 9% NEJ 27% JA 64% Figur 8 - Spørgsmål 4 på lokale spørgeskema Dem der har svaret ja på spørgesmålet om det skulle være nødvendigt, sagde at det enten var fordi det er godt for miljøet eller fordi det skabte synsgener, specielt om vinter. Delkonklusion Multikriterievurderingen giver et overblik over de fordele og ulemper af hver løsning for spildevandsrensning. Man kan ud fra denne se, at toiletterne ville være den mest optimale løsning, da antallet af fordele klart overstiger antallet af ulemper. Det simple anlæg som kommunen har planer om at bygge i Kangerlussuaq er den anden bedste løsning ud fra multikriterievurderingen. Det er dog muligt at alle løsningerne skifter pladser, hvis man dykker længere ned i både fordele og ulemper, da gruppen kun har set overordnet på løsningerne. Der er et klart mindretal der har lagt mærke til spildevandet, og behandlingen af dette i Grønland, men det var de fleste turister som nævnte affald på gaderne. Hvis kommunens mål er at Kangerlussuaq skal blive pænere for turister, burde de ud over rensningsanlægget også investere i at holde gaderne frie for affald. Kommunen skal også tage stilling til, at folk kan være utilfredse med at betale afledningsafgifter hvis det er nødvendig. Dette er illustreret på figur 7. Side 27 af 37

29 Diskussion Diskussion af de resultater vi har fundet frem til, og især et blik på de interviews vi har foretaget. Til at starte med vil der blive gennemgået diverse fejlkilder, som måtte ses igennem rapporten. Dette skyldes at vores fokuspunkt har været meget samfundsorienteret. Vores resultater er derfor ikke fuldstændige, men har stadig plads til yderligere diskussion. Multikriterievurderingen er baseret på en blanding af informationer gruppen enten har læst eller hørt, og egne vurderinger. I forhold til hvad der fra starten er blevet vurderet, passer multikriterievurderingen umiddelbart meget godt sammen med kommunens ønsker om at etablere et nemt og billigt rensningsanlæg, sammenlignet med andre alternativer. Hvis man fokuserer mere på detaljerne, ville denne multikriterievurdering dog se lidt anderledes ud. Til interviewsne skal man være opmærksom på, at man her arbejder meget med personlige holdninger hos folk. Her kan der ofte være en hvis tendens til at folk svarer det, som intervieweren gerne vil høre. På grund af dette, bør man huske at forholde sig kritisk til de givne resultater fra gruppens interviews. Ud fra de fundne resultater, kan der her ses en generel holdning om at der ses negativt på spildevand, og at folk ønsker en håndtering af dette. Som en interessant note, kan det nævnes at de adspurgte har lagt meget mærke til affald i bygden, og mindre til spildevand, som de ellers blev spurgt ind til. Det skal her også nævnes, at mange af de adspurgte turister havde været strandet i lufthavnen, og havde derfor ikke haft tilstrækkeligt med tid til at opleve Kangerlussuaq. Her fandt gruppen også ud af, at mange af disse turister ikke havde en baggrundsvisen omkring spildevand i Grønland. I forhold til de lokale, fandt gruppen ud af at der var nogle mere nuancerede meninger, hvilket kan skyldes at man har et mere personligt forhold til problemstillingen. Gruppen fandt desuden også ud af, at en størstedel af de adspurgte mener at det er en nødvendighed at rense spildevandet, dog var det under halvdelen der var villige til at betale en afgift, hvis sådan en skulle forekomme. Dette kan skyldes at det er et økonomisk spørgsmål, hvor folk ofte har en anden holdning til problemet. Under gruppens interview med Fritz Baumann Petersen, blev det gjort klart at der stadig er visse problemer med kloaknettet, både i forhold til hvordan det er lagt, og i forhold til økonomiske overvejelser. I forhold til Petersens personlige holdning er, at det ikke er strengt nødvendigt at bygge et, vurderer gruppen at anlægget vil være en positiv investering, da det kan hjælpe med at give brugbare erfaringer, og kan hjælpe Grønland til at opnå de mål som de har sat i deres 2020-plan. Det vurderes også, at lovgivningen har forbedret sig meget siden den forrige, og ligger nu op til at man begynder at etablere rensningsanlæg i Grønland. Det vurderes også at den nye lovgivning er i fin takt med Grønlands ønske om en bedre spildevandshåndtering. Side 28 af 37

30 Konklusion En samlede konklusion på vores projekt, hvor vi opsummerer hvad vi har fundet ud af, og gør rede for de svar vi har fundet frem til. Her svare vi direkte på de spørgsmål, som vi i problemformuleringen har opstillet. Formålet med et rensningsanlæg, samt kommunens fremtidige planer og lovmæssige grundlag Resultater fra vores multikriterievurdering Sammenfatning af vores interviews med kommune, turister og borgere Det er nu blevet konkluderet at, formålet med et spildevandsanlæg i Kangerlussuaq, dels er for at fjerne spildevand som en syns gene, og dels for at begynde på en fremtidig håndering af spildevand i Grønland. Årsagen til at Kangerlussuaq er valgt som det sted, hvor man for første gang afprøve spildevandsrensning i Grønland, skyldes at bygden både har en lille befolkning (relativt til byer som Sisimiut og Nuuk), og at bygden har et velfungerende kloaksystem, som vil være let at koble et anlæg til. Ud fra de valgte alternative løsninger, er det blevet fundet ud af, at de hver især ville have problemer med anlæggelse. Disse problemer ville enten skyldes den deciderede anlæggelse, eller indførslen i mange forskellige hjem. Ydermere vil alle de alternative løsninger, blive udfordret af det arktiske klima. Som det ser ud lige nu, virker den valgte løsning (et Al-2 separations anlæg) til at være et fornuftigt valg, både når det kommer til anlæggelse, drift og økonomi. Blandt borgerne og turisterne, er det blevet fundet ud af, at en stor del har en mening, om at spildevand er en negativ ting, og at en rensning af dette ville være favorabel. Hos borgerne virker det som om, at der er en generel opbakning, men der er dog lidt delte meninger omkring mulige afgifter. Turisterne har som det ser ud, ikke generelt lagt mærke til spildevand, men de mener stadig at det skal behandles hensigtsmæssigt. Side 29 af 37