1. INDLEDNING. bruger termen den realistiske filmteori - the realist film theory (1976).

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. INDLEDNING. bruger termen den realistiske filmteori - the realist film theory (1976)."

Transkript

1

2 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Problemformulering Metode Afgrænsning Teori- og begrebsredegørelse Den italienske neorealisme og Umberto D Bazin og den realistiske filmteori Stuepigen i køkkenet Den kognitive filmteori Jernbanesporscenen Telisk og paratelisk handling Perspektivering Begrænsninger Konklusion Litteraturliste... 22

3 3 1. INDLEDNING Mange filmteoretikere, kritikere og andre filminteresserede har skrevet om begrebet virkeligheden, eller realismen, på filmlærred. Ved at fokusere på især den såkaldte realistiske 1 (med André Bazin i spidsen) og den kognitive filmteoris position (Torben Grodal og i mindre grad David Bordwell), ønsker jeg at redegøre for de to filmteoretiske traditioner. Min intention er at synliggøre deres forskelle og eventuelle ligheder i forhold til begrebet realisme. Som empirisk udgangspunkt har jeg valgt Vittorio de Sicas neorealistiske film Umberto D. (1952). Formålet med denne opgave er at: Redegøre for den bazinske og den kognitive filmteori, Inddrage relevante filmteoretikere og deres tanker i forhold til de to ovennævnte filmteorier og begrebet realisme, Perspektivere over de to filmteoretiske standpunkters forskelle og ligheder ift. begrebet realisme. 1.1 PROBLEMFORMULERING Problemformuleringen for opgaven er: Hvorledes adskiller den kognitive teori sig fra den bazinske filmteori i forhold til forståelsen af begrebet 'realisme' med udgangspunkt i Vittorio de Sicas film Umberto D.? 1.2 METODE Jeg vil undersøge og diskutere primært den bazinske og den kognitive (neoformalistiske) filmteoris standpunkter i forhold til begrebet realisme. Desuden vil jeg fokusere på André Bazin og hans tanker vedrørende realismen og den italienske neorealisme, samt hans begreb cinema of duration som én af symboler på Bazins forståelse af filmrealismen. Mht. den kognitive filmteori vil jeg redegøre for kognitivismens standpunkt i forhold til tidligere filmteoretiske traditioner, Grodals emotion/følelse-aspekt og det mentale flows dikotomi, samt hans to narrative aspekter: Den teliske og parateliske mekanismer. De ovennævntes filmteoretiske traditioners standpunkter vil jeg afprøve gennem de udvalgte scener i Umberto D. 1 Jeg har valgt at benytte mig af betegnelsen den bazinske filmteori, selvom fx J. Dudley Andrew bruger termen den realistiske filmteori - the realist film theory (1976).

4 4 og afslutningsvis vil jeg forsøge at perspektivere over de eventuelle modsætninger/ligheder de to retninger har i forhold til det ovennævnte emne. 1.3 AFGRÆNSNING Da den kognitive filmteori er efterhånden en ret veludviklet og udbredt filmteoretisk disciplin, betyder det, at der findes et meget bredt spektrum af delteorier og hypoteser inden for den kognitive teoris paraply. På grund af opgavens begrænsede størrelse vil jeg se bort fra fx Højbjergs begreber om segmentering og lagæstetik (Højbjerg, 2011, s. 11, 106), Bordwells skemata- og mønsterbegreb, samt Bazins diskussion om stil, da jeg ikke mener, at de bidrager væsentligt i en forholdsvis komprimeret diskussion om filmrealismen som denne tekstramme tilbyder. 2. TEORI- OG BEGREBSREDEGØRELSE I følgende afsnit vil jeg redegøre for nogle af den bazinske og den kognitive filmteoris begreber, samt tilbyde en kort beskrivelse af den italienske neorealisme. Dette har, udover det informative, også et formål at introducere senere diskussion om Bazins og den kognitive position i forhold til de Sicas Umberto D., samt perspektivering og sammenligning af deres standpunkter i forhold til begrebet realismen (virkeligheden). 2.1 DEN ITALIENSKE NEOREALISME OG UMBERTO D. Den italienske neorealisme (ital.: Neorealismo) var en national filmbevægelse, der varede i en kort periode fra ca til Bevægelsen, der strengt taget ikke var en egentlig bevægelse (Rocchio, 1999, s. 147), da der ikke var nogen institution eller skreven manifest at følge efter, opstod som en klar modreaktion til Mussolinis ekstravagante førkrigs filmindustri (Iannone, 2013), hvor der blev i overflod brugt de store filmstudier, professionelle skuespillere og dyre produktioner. En anden grund til bevægelsens opståen er den svære og komplicerede økonomiske, kulturelle og politiske forhold i Italien efter 2. verdenskrig. Filmene behandlede hovedsageligt temaer som krigen og tiden umiddelbart efter den, samt fattigdommen, social uretfærdighed og lign. (Bondanella, 2001, s. 34). De var i høj grad optaget af samfunds- og økonomiske udfordringer, der især pressede de fattige samfundsgrupper i daværende Italien. De mest kendte instruktører, der i

5 5 dag forbindes med den italienske neorealisme er Roberto Rossellini, Luchino Visconti og Vittorio de Sica. De Sicas Umberto D. udkom i 1952 og betragtes i dag som en af neorealismens mest fremtrædende repræsentanter, samt at det er den film, der kommer tættest på André Bazins idealer om, til tider, den begivenhedsløse og autentiske filmrealisme (Carr, 2010). De Sica, i neorealismens ånd, benyttede sig i stor stil af amatørskuespillere og af de autentiske locations, dog var Umberto D. den første neorealistiske film, der benyttede sig af professionelle filmstudier i Cinecittà i Rom (Bondanella, 2001, s. 63). I Umberto D. spilles hovedrollen af Carlo Battisti, der aldrig før eller siden var med i en spillefilm. Umberto D. var de Sicas yndlingsværk (Bondanella, 2001), hvis optagelse og produktion han betalte af egne lommer. På trods af, eufemistisk sagt, lunken modtagelse af publikum i datidens italienske og europæiske biografer, kaldte André Bazin filmen for et mesterværk. Desuden udtalte svenske filmmager Ingmar Bergman i Cahiers du Cinéma, at Umberto D. var hans yndlingsfilm (Béranger, 1958). I de følgende afsnit vil jeg redegøre for Bazins realistiske teori og den kognitive teori, samt fokusere og belyse deres stillingstagen til filmen og realismen. 2.2 BAZIN OG DEN REALISTISKE FILMTEORI Den mest fremtrædende figur inden for denne teori, den franske filmteoretiker André Bazin ( ), fremsatte sine synspunkter i det velansete filmtidsskrift Cahiers du Cinéma, hvis artikler senere blev samlet i bogen Qu est-ce que le cinéma 2. Bazins påstand var, at filmens hovedkarakteristik var dens evne til en fotografisk gengivelse af virkeligheden (Grodal, 2000, s. 57). Bazin skrev selv: For the first time an image of the world is formed automatically, without the creative intervention of man (1967, s. 13). Med andre ord mente Bazin, at ingen anden kunstart kunne (gen)skabe og skildre virkeligheden som den er. Han påstod 2 Senere oversat til bl.a. den engelske udgave: What Is Cinema? Volume I & II (1969).

6 6 sågar, at fotografiet endda kan overgå malerkunsten 3 i sin kreativitet, da maleren ikke befinder sig i den samme æstetiske verden som den omkring ham. Hvorimod fotografiet (og filmen) deler den samme verden som den virkelighed de(t) gengiver (1967, s. 15). Fotografiet skal opfattes som en tro kopi af virkelighed, ligesom et fingeraftryk gengiver troværdigt et fingers riller på en papiroverflade. Filmteoretikeren J. Dudley Andrew påpegede i bogen The Major Film Theories, at Bazin udråbte filmens afhængighed af virkeligheden (1976, s. 137). Med andre ord mente han, at filmen kunne opnå realisme kun i kraft af at være en del af den, og at den ikke kan være udenfor virkelighedens rammer. Selvom både den tyske filmkritiker Siegfried Kracauer ( ) og Bazin skrev ekstensivt om filmrealismen, adskiller Bazin sig fra sin kollega på en række punkter; bl.a. var det vigtigt for ham at klargøre begrebet i næsten enhver tekst han skrev, samt at han mente, at filmens virkelighedskerne var not, certainly, the realism of subject matter or realism of expression but that realism of space without which moving pictures do not constitute cinema (1967, s. 112). Altså, var det ikke alene subjektets materie, som Kracauer egentlig inkorporerede i sin materieæstetik, der var afgørende for en gengivelse af virkeligheden, men, at det var den spatiale realisme, der gjorde filmen til en del af den virkelige verden. Og Bazin understreger netop via hans rumæstetik, at filmen er af den virkelige verden, fordi den er i stand til at registrere både objekternes rumlighed og den plads de udfylder (Andrew, 1976, s. 138). Bazin forstod, at filmens form er tæt forbundet med de spatiale relationer, fx mise-en-scène, som han anså for at være et centralt element i (neo)realistiske film. Den amerikanske filmkritiker James Monaco peger på Bazins definition af miseen-scène som: specifically deep focus photography and the sequence-shot [ ] (2000, s. 408). Altså, Bazin påskønnede i høj grad neorealismens brug af dybdefokus og lange indstillinger, som hjalp tilskueren med bedre at forstå sin filmoplevelse. 3 I den engelske udgave What Is Cinema, vol. I bruges der ordet art, og i denne kontekst menes der malerkunst.

7 7 Vittorio de Sica benyttede sig ofte af disse tekniske løsninger i Umberto D. Allerede i begyndelsen af filmen ser vi en etablerende indstilling i supertotal, hvor tilskueren ser en gade lidt ovenfra. Alt i billedet er optaget med dybdefokus: biler på gaden, bygninger og mennesker på fortove. I baggrunden ses en stor gående mængde af mennesker på gaden, der lidt senere viser sig at være en protestgruppe, der Figur 1. Åbningen i Umberto D. marcherer med bannere og skilte. Hele indstillingen varer ét minut og fyrre sekunder og med den konstante dybdefokusering STUEPIGEN I KØKKENET Men jeg vil gerne diskutere et andet eksempel på de Sicas brug af dybdefokus og lange indstillinger. Det er den berømte scene, hvor stuepigen Maria vågner op. Hele scenen varer tre minutter og 58 sekunder 4 og den består af i alt 13 indstillinger. Først ser tilskueren stuepigen ligge i sin seng og vågne op. Det er interessant, hvordan kamera insisterer på at betragte Maria gennem hele hendes opvågningsproces 5, uden afbrydelser eller kameraklip. Gennem hele scenen ser vi pigen lave en række daglige, mekaniske bevægelser: Gå gennem gangen til køkkenet, tænde for komfuret, gå til vinduet og betragte katten på taget, fylden kanden med vandet, drive myrer væk fra væggen, strække sit ben for at lukke køkkendøren uden at stå op af stolen 4 0:32:42 0:36:40 5 Den første indstilling varer 35 sekunder.

8 8 Figur 2. En lille portion af stuepigens dagligdag (Umberto D., 1952). Det er som om de Sica så en kolossal betydning og vigtighed i, for mange, banale hverdagssituationer, som stuepigen Maria oplever. De Sicas forståelse af den filmiske realisme er tæt forbundet med mennesker og følelser, der selvfølgelig følger med. Selv Bazin påpegede, at de Sicas stil var orienteret mod følelser, hvorimod fx hans kollega Rossellini i højere grad var fokuseret på den visuelle stil (1971, s. 62). Scenen med stuepigen er en forlængelse af den forrige scene, hvor Umberto ringer efter ambulancen pga. hans sygdom. Alle dele af scenen med stuepigen er meget vigtige brikker i et større billede, der skulle vise tilskueren, hvordan virkeligheden består af umiddelbart udramatiske øjeblikke, der til enhver tid kan omdannes til noget meget mere væsentligt og betydningsfuldt end blot pigens morgentrivialiteter. Fx øjeblik, når Maria kigger bekymrende på sin mave og aer den med

9 9 sin hånd. Dette øjeblik er essensen af de Sicas realisme, da alene denne gestus henleder til en masse andre mulige scenarier. Deleuze skrev passende i Cinema 2. The Time-Image om netop pigens blik på sin mave: [ ] it is as though all the misery in the world were going to be born. (1989, s. 1-2). I hendes blik genkender tilskueren stuepigens melankolske stemning og følelsen af usikkerheden om, hvad fremtiden vil bringe hendes ufødte barn. Man skulle tro, at scenen med pigen skulle være en slags intermezzo mellem to (vigtigere) scener, men i virkeligheden er den central i forhold til de Sicas fremstillingen af realismen igennem tilsyneladende ubetydelige øjeblikke. Det er netop de tilsyneladende triviale scener, at realismen spejler sig i, for virkeligheden er også ofte af den samme natur spontan og udramatisk. Den ovennævnte scene illustrerer på bedste vis det fænomen i neorealismen (og i særdeleshed Umberto D.), som Bazin karakteriserer som cinema of duration (1971, s. 76). De Sicas forsøg på at fange virkeligheden i hele dens længde mærkes i scenen, hvor kameraet trofast følger og registrerer pigens morgenritual. Denne varighedskinematografi lod, i kraft af sin fascination af tidens gengivelse, ikke megen plads til beskrivelser: If I try to recount the film to someone who has not seen it for example what Umberto D is doing in his room or the little servant Maria in the kitchen, what is there left for me to describe? An impalpable show of gestures without meaning, from which the person I am talking to cannot derive the slightest idea of the emotion that gripped the viewer (Bazin, 1971, s. 77). Det er i en scene som denne med stuepigen i køkkenet, at man fornemmer Bazins fascination af neorealismens forsøg på at skildre realismen, for selv om den er berøvet for al dramatik, er det svært ikke at fornemme og respektere både den spatiale og temporale kontinuitet i den (Bazin, 1971, s. 13; Grimshaw & Ravetz, 2009, s. 19). Og virkelighedens hændelser, især de udramatiske og stillestående, er ofte svære at beskrive til de udenforstående, fordi de kun kan næsten opleves og fornemmes i tiden (det temporale) og rummet (det spatiale aspekt).

10 10 Bazin dvælede ofte ved fotografiets mekanisk-ontologiske karakter og han mente, ifølge Andrew, at vi ser på film af psykologiske grunde: We view cinema as we view reality not because of the way it looks (it may look unreal) but because it was recorded mechanically. This inhuman portrait of the world intrigues us and makes of cinema [ ] not the media of man but the media of nature (1976, s. 138). Med andre ord, handler den bazinske filmteori ikke om filmens pedantiske afbildning af virkeligheden, men mere om, hvordan tilskueren opfatter kilden til reproduktionen af virkeligheden (kameraets mekanik). Bazin var godt klar over, at kameraet og dets mekanik ikke var født af naturen, men at det var menneskeskabt, og at filmskabelsen krævede komplekse fotokemiske processer. Derfor så Bazin kameraets og filmens opfindelse som en mulighed for, at naturen kunne [ ] ooze onto the celluloid where it can be preserved and studied (Andrew, 1976, s. 139). Ifølge Bazin er et objekt i filmen ikke nødvendigvis virkelig, men dets spor eller fingeraftryk er real og virkelig: [ ] the raw material of cinema is not reality but the tracings left by reality on celluloid (Andrew, 1976, s. 140). Denne påstand er understøttes også af James Monaco, som mente, at realismen, ifølge Bazin, beskæftigede sig mere med det psykologiske end det æstetiske aspekt: He does not make a simple equation between film and reality, as does Kracauer, but rather describes a more subtle relationship between the two in which film is the asymptote to reality, the imaginary line that the geometric curve approaches but never touches (2000, s. 407). Den franske filminstruktør Érik Rohmer ( ) kaldte Bazins princip om virkelighedens asymptote for the objectivity axiom, hvor aksiomer er forstået som grundantagelser eller postulater, der ikke er beviste, men antages at være sande. Rohmer, som var en ven og kollega af Bazin, anså dette for at være hjertet af Bazins filmteori (Andrew, 1976, s. 141).

11 DEN KOGNITIVE FILMTEORI I midten af 1980 erne ankommer den kognitive filmteori 6 på den efterhånden ret brogede filmteoretiske scene. David Bordwells (1947-) Narration in the Fiction Film markerede en ny måde at studere filmens form med en langt større fokus på tilskuerens mentale aktiviteter ved hjælp af bl.a. kognitiv psykologi. Desuden hævder han, at filmsening er ensbetydende med tilskuerens aktive opstilling og afprøvning af hypoteser over for de cues, som leveres af filmen. (Jørholt, 1995, s. 33). Med andre har tilskueren visse forventninger om, hvad han kommer til at se ( What will happen next? ), og tilskuerens egentlige opfattelser bliver løbende testet og evalueret mod hans forventninger. I 1988 skrev Noël Carroll (1947-) Mystifying Movies: Fads and Fallacies in Contemporary Film Theory i hvilken han radikalt kritiserer på det tidspunkt regerende paradigme indenfor filmteorien: en kombination af Lacans psykoanalyse, Althussers marxisme og Barthes tekstteori (Plantinga, 2002, s. 17). Bordwell kaldte disse tre, samt Saussures semiotik, på et lidt pejorativt og humoristisk facon, for SLAB teorier (1989a, s. 385), mens Carroll brugte betegnelsen psykosemiotiske marxister, hvilket udmærket illustrerer, hvordan kognitivisterne så på de ovennævnte filmtraditioner som alt for lidt empirisk belagte og for meget fortolkende, teoretiserende og til tider abstrakte teorier. Desuden mener Bordwell, at den kognitive filmteori, modsat Grand Theory 7, værende empirisk ikke udelukker muligheden for også at være teoretisk (1996, s. 27). Den kognitive teori ønsker derimod at forstå: [ ] such human mental activities as recognition, comprehension, inferencemaking, interpretation, judgment, memory, and imagination. (Bordwell, 1989b, s. 13). Men ifølge Plantinga binder kognitive filmteoretikere sig ikke nødvendigvis alene til den kognitive videnskab, men benyttes sig også af moderne psykologiens metoder, analytisk filosofi og neurovidenskaben (2002, s ). 6 Igen et begreb, hvis rette betegnelse kan diskuteres, i det det nogle steder kaldes for cognitive film theory eller cognitive film studies (Plantinga, 2002) - og på dansk: kognitiv filmteori eller kognitionsteori (Jørholt, 1995; Grodal, 2000). 7 Bordwell deler amerikanske filmstudier i tre positioner: 1) Før-1970 erne, 2) Grand Theory (subjekt-positionsteori og kulturalisme - der søger at forklare filmen inden for brede sociale, historiske sproglige og psykiske egenskaber), og 3) Middle-level research (trend, der søger at forklare mere lokale filmbaserede problemer, uden at etablere det store teoretiske apparat). (1996, s. 3)

12 12 Bordwells kognitive position er af den konstruktivistiske karakter, hvilket udmærket ses i forhold til perceptionen, som for ham [ ] is not a passive recording of sensory stimulation; the sensory input is filtered, transformed, filled in, and compared with other inputs to build, inferentially, a consistent, stable world. (1989b, s. 18). Med andre ord kan man sige, at vores dømmekraft og perceptionen er vores mentale konstruktioner, der sker efter vores hjerne har modtaget informationer. En anden prominent teoretiker inden for den kognitive filmteori er danske Torben Krogh Grodal (1943-), der, modsat Bordwell, beskæftiger sig i høj grad med tilskuerens emotionelle aktivitet. Grodal mener, at man ikke kan adskille kognition og emotion da følelser kan enten være spontant kropslige og afføde efterfølgende mental bearbejdning, eller de kan være et resultat af tankeprocesser. (Jørholt, 1995, s. 35). Med hensyn til begrebet realisme er det, ifølge Jørholt, Grodals pointe, at filmoplevelsen egentlig ikke adskiller sig grundlæggende fra vores oplevelse af den virkelige verden, dvs. den måde, hvorpå vi generelt organiserer vores perception i en slags simulering af omverdenen. (1995, s. 36). Han er ikke helt enig med psykologiske forklaringer, at tilskueren nyder at se sørgelige film, fordi det får dem til at have det bedre med deres eget liv eller at det er fordi tilskueren kan relatere empatisk til andre menneskers uheldige skæbner. Han påpeger senere i Embodied Visions: Evolution, Emotion, Culture and Film, at der er: [ ] good reasons to believe that viewers of sad films, just like spectators of tragedies in theaters, experience genuine sadness. (2009, s. 123). Grodal er fortaler for, at tilskueren, via sine kognitive og emotionelle processer, simulerer virkelige følelsesmæssige reaktioner ved at se og percipere filmen. Grodals grundlæggende tanke er af en holistisk karakter: at tilskuerens filmoplevelse består af mange aktiviteter, vores sanseregistreringer, forståelsen af historien, samt at vores kropsdele bliver berørt med filmens historie og protagonisternes virke og skæbne (1997, s. 1). Med andre ord opstår emotions 8 som et resultat af tilskuerens aktiviteter på både den fysiologiske og mentale plan - i både kroppen og psyken ( body-mind ). Emotions er stærkere end følelser. De er ofte, ifølge Grodal, ob- 8 Jeg undlader at bruge ordet følelse i denne sammenhæng, fordi for det første er ikke tilstrækkelig præcist ord for det engelske emotion, og for det andet adskiller Grodal emotion fra feeling i sit værk Moving Pictures: A New Theory of Film Genres, Feelings, and Cognition (1997).

13 13 jekt-centrerede (object-directed), altså stærke kvaliteter som kærlighed, had og jalousi, mens følelser har et ikke-objektcentreret karakter (non-object-directed): fx sur, glad osv. (1997, s. 4). Mens realisterne som fx Kracauer ser filmens karakter som en slags dokumentation af den fysiske virkelighed, altså at virkeligheden er derude som bare skal opfattes og dokumenteres, ser Grodal følgende elementer som lige vigtige aspekter af tilskuerens audiovisuelle oplevelse: det perceptuelle, kognitive, emotionelle, samt temporale og spatiale aspekt (1997, s. 8-9). Altså, mens andre filmteoretiske områder laver mentale hierarkier (hvilke processer er vigtigere, fx perceptuelle film over problemløsningsfilm ), ser Grodal alle disse aspekter som meget vigtige brikker, der sammen med andre erfaringsprocesser danner tilskuerens oplevelse. Så hvordan opfatter tilskueren det han ser på filmlærredet? Grodal er enig med Bordwell, at en stor del af vores forståelser er baseret på dagligdagsheuristikken (1997, s. 10), altså vores akkumulative erfaringer, som vi oplever (og husker) igennem vores liv. Filmbilleder giver tilskueren konstant såkaldte cues (vink eller signaler) til hans mentale processer, hvor hans perception, erindringer og emotions interagerer og påvirker hinanden (Grodal, 1997, s. 10). Deres interaktion sker inden for filmens narrative struktur. Denne narrative struktur behøver ikke nødvendigvis at være verbaliseret, det kan fx være drømme visualiseret i en film eller som i én af scener i Umberto D. I den nedennævnte scene 9 har Umberto lige fundet ud af, at der foregår rufferi i hans lejlighed, dvs. at værtinden udlejer hans værelse til Roms elskende par, mens han er ude. Der går en hel sekvens, med et par minutters varighed, hvor protagonisten eller de andre skuespillere overhovedet ikke deltager i en dialog. Det eneste man ser, er den utilfredse Umberto, der, efter at han indså hvordan værtinden udlejer hans værelse til fremmede, går ind i sin lejlighed og periodevis laver ansigtsgrimasser eller løfter armene i vrede som tegn på hans utilfredshed og en klar misbilligelse af hans værtindes immoralske foretagende. Disse cues kendes af stort set alle mennesker, da vreden og sure minder, samt dertil følgende gestikulation er noget alle har oplevet i løbet af deres liv, og derfor er scenens visuelle stimuli automatisk genkendelige af de fleste tilskuere. 9 0:15:00 0:16:53

14 14 Figur 3. En vred Umberto inspicerer sit værelse. (Umberto D., 1952). Ligesom hans kampfæller kritiserer Grodal den psykoanalytiske teori for at søge sandheden i tilskuerens ubevidste områder og, at fornuften er forbundet med virkeligheden, mens følelser modsiger virkeligheden (1998, s. 6). Derimod mener Grodal og andre kognitivister, at følelsers rolle, efter at vores krop og sind har udviklet sig, fungerer som en kraftig og motiverende faktor, der er med til at kontrollere vores opmærksomhed og handlinger. Tilskuerens filmoplevelser beskrives af Grodal som et mentalt flow, der udtrykkes i kroppens reaktioner: Dette flow er dobbeltbundet: der er dels tale om de audiovisuelle data, der strømmer fra øjne og ører til hjernen, dels om fortællingens begivenheder, der skrider fremad i det diegetiske univers fra filmens start til dens slut (1998, s. 7). Altså, når vi ser en film, starter der et mentalt flow: først stimuleres der øjne og ører. Disse signaler gennemgår en række filtreringer og syntetiseringer i hjernens bageste del [ ], således at der skabes tredimensionale genstande. (Grodal, 1998,

15 15 s. 10). Denne proces vil, via bl.a. erindrings- og sammenligningsprocesser, føre til en slags kortlægning af sanseindtrykkene. Dette flow kan gå med og imod strømmen. Flowet med strømmen går fra perception via kognitiv og emotionel behandling til en simuleret handling, dvs. vores medfødte mentale proces (1998, s. 11), hvor der understøttes de såkaldte bottom up processer, dvs. processer med udgangspunkt i vores sanseindtryk. Andre gange, mens vi ser en film, har vi forventninger at noget i en given scene ville ske. Vi er bevidste om mulig udfald i de kommende scener og dermed har vi en vis forventning, hvad der vil ske (Grodal, 1998, s. 11). Med andre ord er det vores bevidsthed via vores kognitive processer, der styrer kroppens motorik og sanseorganer. Den proces kaldes for top down proces JERNBANESPORSCENEN I en af de mest kendte scener i Umberto D. den dramatiske Jernbanesporscene 10 ser vi Umberto gå fortvivlet med hunden Flike i sine arme. De ankommer til jernbaneovergangen, hvor der også er andre ventende mennesker og køretøjer på vejen. Rampen går ned, da et tog øjensynligt skal komme forbi om et øjeblik. Umberto går under rampen og står på togskinnerne og kigger intenst i retningen, hvor toget snart skulle komme fra. En kameraindstilling af banens svajende elektriske kabler og en kort efterfølgende indstilling af selve sporet indikerer, at toget er i nærheden. Kameraet zoomer langsomt men intenst ind på Umbertos nervøse ansigt, der kigger i togets retning. Toget kan nu ses og Umberto holder hunden med endnu fastere greb. Hunden gør og er rædselsslagen, men Umberto står stille og det ser ud til at han er fast besluttet at gå sammen med hunden i døden. Men hunden gør og prøver febrilsk at gøre sig fri af Umbertos faste greb, hvilket også i sidste øjeblik lykkes. Toget kører (meget tæt) forbi Umberto, der skrækslagen står stille, mens han er indfattet i togets røg og uudholdelig maskinlarm. Lidt senere kalder han desperat på Flike, som kigger tilbage fra afstanden. Toget er endelig kørt forbi, og Flike løber væk fra Umberto :24:43 01:26:09

16 16 Figur 4. Bedste venner ser døden i øjne (Umberto D., 1952). De rammer som opstilles af filmens fortælling, kontrollerer vores forventninger i forhold til fremtidige begivenheder (Grodal, 1998, s. 11). I dette tilfælde er top down processen synlig i den måde filmen præsenterer os for det narrative forløb, hvor vi ser den fortvivlede Umberto gå med den elskede hund i sine arme. Tilskuerens forventninger glider ellers normalt med strømmen (især når det drejer sig om den virkelige verden), der får ham til at tænke på, at Umberto har besluttet at gøre en ende på sin desperate tilværelse ved at kaste sig foran toget. Filmens perceptuelle input leder tilskuerens opmærksomhed i med strømmen -retningen, men han bliver overrasket, når hunden formår at vriste sig ud af Umbertos arme og de begge undgår den sikre død. Tilskuerens (perceptions)forventninger bliver ikke opfyldt, da hans mentale flow bliver så at sige afbrudt af filmens narrative input. Det lykke-

17 17 des alligevel ikke Umberto at kaste sig ud foran toget. Hvad filmen ved hjælp af audiovisuelle effekter prøver at vise os, i kraft af dramatiske nondiegetiske musik og diegetiske lyde, samt kameraets zoom ind på Umberto og virkningsfulde indstillinger af scener, er varsling af en dramatisk handling (og evt. klimaks). På den anden side kan man sige, at filmens videre forløb (Umbertos genforening med sin ven, samt at deres liv sammen går videre) følger og fodrer tilskuerens mentale flow, der sammen med dennes forventninger og opfattelse af filmens genrekonventioner danner respons til filmens narrative forhold. Den ovennævnte scene og dens kognitive analyse er et godt eksempel på, hvordan perceptuelle og kognitive processer er tæt forbundne med emotionelle processer (Grodal, 1997, s. 1), og den understøtter Grodals tidligere omtalte body/mind -aspektet, altså, at tilskuerens filmoplevelse består af sammenspillet af mange aktiviteter på både den fysiologiske og mentale plan TELISK OG PARATELISK HANDLING Ifølge Grodal kan en films fortælling (handling) være telisk eller paratelisk (1998, s. 12f). Han ser de to narrative processer som et alternativ til den psykoanalytiske beskrivelse af en films handling som narrative desire (1997, s. 81). En film, der indeholder en målorienteret handling - altså hvor fx protagonisten skal befri sin kæreste fra nogle skurke kaldes for en film med en telisk fortællestruktur. Under denne kategori falder normalt actionfilm og fx film med den narrative form som Bordwell & Thompson definerer som Classical Hollywood Cinema (2008, s ). I film med paratelisk struktur er det derimod processen, der er den vigtigste parameter og ikke målet. Grodal hævder, at de teliske films formål er at eliminere tilskueres spænding (arousal) ved at slappe af, når protagonisten endelig har befriet sin kæreste til sidst. Hvorimod film med en paratelisk fortællestruktur holder tilskuerens spænding ved lige igennem hele filmen, da denne ikke helt ved, hvilken skæbne protagonisten (som passiv person) vil få til sidst (Jørholt, 1995, s. 36f). I Umberto D. ved tilskueren igennem hele filmen ikke, hvad der vil ske med protagonisten Umberto. Han er en fattig pensionist, der udover, at han slås med sin værtinde, også har et skrantende helbred. Umberto er, jf. Grodal, en såkaldt passiv person, der ikke har et klart mål: han mangler penge til at betale huslejen, han er syg, og det eneste han har, er hans hund Flike, hvis skæbne også giver ham kvæler.

18 18 Det er klart for tilskueren, at Umbertos skæbne ligger udenfor hans egne hænder. Umbertos passivitet skal selvfølgelig ikke forstås som manglende handling (for han rent faktisk forsøger flere gange at komme ud af sin ugunstige situation), men nærmere, at han ikke har kontrol og indflydelse over for filmens fortælling. Med andre ord er det processen i Umberto D., der er i fokus, altså forløbet fra tilskueren lærer Umberto at kende, over hans eksistentielle kamp til forløsningen til sidst i filmen, hvor tilskueren er vidne til, at Umbertos og Flikes skæbne blot fortsætter videre og ikke ender tragisk (i modsætning til de varslende cues i løbet af filmen). I hvert fald ikke endnu. 3. PERSPEKTIVERING Den bazinske (realistiske) filmteoris filmposition var, som nævnt før, at filmens centrale karakteristik var dens evne til at gengive virkelighed på autentisk vis. Han skelnede mellem ægte og pseudorealisme, hvor Welles og de italienske neorealister hørte i den første gruppe, mens Bazin placerede de tyske ekspressionister og sovjetiske montage-instruktører i den anden gruppe, der ifølge Bazin ikke kunne betegnes som ægte realister, da deres værker var præget af ideologi og montage, og som sådan havde til formål at narre tilskuerens øjne og sind (Bazin, 1967, s. 12). Bazin mente, at filmens primære funktion er, at vise tilskueren den virkelige verden (Williams, 1980, s. 35), især ved hjælp af filmiske egenskaber som dybdefokus og lange indstillinger, som Vittorio de Sica gjorde en ekstensiv brug af i bl.a. Umberto D. Denne fascination af at lade indstillinger køre i lang tid korresponderer fint med Bazins overbevisning, at pictorial art springs from a mummy complex, an ancient, transcultural urge to freeze time (Bordwell, 1997, s. 71). Med andre ord mente han, at bl.a. male- og skulpturkunsten opstod som menneskets trang til at udødeliggøre menneskets dødelighed. Mens det er lykkedes fx et billede eller en skulptur at fange et øjebliks realitet, er Bazin fascineret af filmens evne, at både at fange et øjeblik og lade den vare (jf. Bazins begreb duration of cinema ), der især var en af de italienske neorealisters centrale mål. Netop denne detaljerede dissekering af realismen betegnede Bazin som complete replica of life (1971, s. 77). Bazin mente, at fotografiet befriede malekunsten fra dens besættelse med virkelighedsgengivelse (Bazin, 1967, s. 12), for endelig kunne virkeligheden gengives ob-

19 19 jektivt i kraft af, at der ikke var menneskets hånd blandet ind i processen: For the first time an image of the world is formed automatically, without the creative intervention of man. (Bazin, 1967, s. 13). Fokus på fotografiets ontologi og dets mekanik (og dermed manglen på menneskets direkte indblanding) synes at være afgørende for, hvordan filmen, ifølge Bazin, skildrer virkeligheden. Med andre ord er der virkelighed derude, som film næsten formår at gengive fuldt ud, men det er alligevel ikke helt muligt, da film i Bazins perspektiv ikke er i stand til at være uafhængig af virkeligheden. Dette må betyde, at Bazins ontologisk baseret position angående filmen og dens gengivelse af virkeligheden må være, at filmen skam er af den virkelige stof, da alt der er vist i fx Umberto D. er sket i den virkelige verden, men også kun en slags ekko eller indeksikalsk spor af virkeligheden. På den anden side har den kognitive filmteori en anderledes tilgang til måden vi ser og opfatter realismen på filmen. David Bordwells kognitive position er af den konstruktivistiske karakter, der tydeligt ses især i forhold til tilskuers perception, som ikke er et passiv foretagende, men en aktiv kognitiv proces, hvor alle sensoriske indtryk bearbejdes, filtreres og sammenlignes med andre input. Bordwell påpeger, at en stor del af tilskueres opfattelse er baseret på deres samlede livserfaringer, og at filmen konstant føder tilskuerens mentale processer med de såkaldte cues, der bliver behandlet gennem deres perception og sammenlignet med erfaringer, erindringer og følelser. Grodal går endnu længere og beskæftiger sig med tilskuers emotionelle aktiviteter. Han har en holistisk tilgang, dvs. en tilskuers oplevelse består af både mentale og fysiske aktiviteter, hvor både sanser og kropsdele deltager og bliver berørt med fx en films forløb og dens karakterers skæbne. Med andre ord mener Grodal ikke, at man kan adskille emotion og kognition. Med hensyn til opfattelsen af virkeligheden på film, er Grodal ikke overbevidst om, at man ser film af fx egocentriske grunde: Vi ser ikke en sørgelig film for at føle os mere heldige eller lykkelige, men at vi som tilskuere har en evne til at leve os ind i karakterernes oplevelser via vores perception og kognitiv bearbejdning (Grodal, 2009, s. 123). Grodals og den kognitive filmteoris position er, at tilskuere via deres sanseindtryk simulerer følelsesmæssige reaktioner og dermed virkeligheden derude.

20 20 Mens Bazin taler om en objektiv virkelighedsgengivelse, erkender kognitivister i kraft af deres konstruktivistiske standpunkt, at virkelighed altid vil blive subjektivt processeret, da deres udgangspunkt altid er de kognitive aspekter hos tilskueren. Altså mens realister som Kracauer ser filmens karakter som en mulig dokumentation af den fysiske virkelighed, er filmsening for kognitivister mere en (kognitiv og følelsesmæssig) simulation af virkelighed. Bazin så ægte realisme i film, der accentuerer og foretrækker scener med lange indstillinger og dybdefokus, mens Grodal og andre ikke laver den slags filmtekniske distinktioner, og dermed betragter generelt filmsening som en sensorisk og følelsesmæssig simulation, og altså en slags rekonstruktion af virkelighed, der sker hos tilskueren via hans perceptions- og kognitionsapparat. 3.1 BEGRÆNSNINGER Bazins filmrealismes begrænsning kan netop findes i hans forsimplet, nogle vil sige en naiv anskuelse af fotografiets og filmens ontologi, altså, at et kamera har en evne til at fange objektivt virkeligheden alene fordi mennesket ikke er blandet ind i skabelsesproces. Man kan i det mindste stille et retorisk spørgsmål, om kameraet ikke altid vil optage virkeligheden subjektivt i kraft af menneskets skabelse af kameraets mekanik. Kritik af den kognitive filmteoris position ift. realisme kan findes i dens konstruktivistiske karakter, altså, at teorien altid tager ukritisk udgangspunkt i tilskuerens/modtagerens synsvinkel og danner et grundlag for præmissen, at tilskueren altid vil forsøge at simulere filmens virkelighed gennem sine følelser, erfaringer og kognitive processer. Med Lennard Højbjergs ord reducere[s kognitivismen] til at være et spørgsmål om modtagerens forståelse af fortællingen (1998, s. 54). 4. KONKLUSION Denne opgave startede med en teoretisk og begrebsredegørelse af den bazinske (realistiske) filmteoretiske position, den kognitive filmteori med særlig fokus på Torben Grodals og David Bordwells standpunkter, samt en kort introduktion til den italienske neorealisme og Vittorio de Sicas film Umberto D., hvorfra et par vigtige scener blev udvalgt for at redegøre og eksemplificere for ovennævnte filmteoriers positioner.

21 21 Scenen med stuepigens morgenritual i køkkenet blev brugt til at forklare André Bazins begreb cinema of duration og hans fascination af lange indstillinger og brugen af dybdefokus som elementer, der repræsenterer ægte realisme, modsat filmmontagens pseudorealisme. For at eksemplificere den kognitive filmteoris position har jeg benyttet mig af den afsluttende scene i filmen en scene, som jeg navngav Jernbanesporscene. Via filmens narrative rammer gjorde jeg rede for bl.a. Grodals begreber top-down og bottom-up processer, hhv. processer, der styrer kroppens motorik og sanser på baggrund af tilskuerens forventninger og processer med udgangspunkt i vores sanseindtryk. Til sidst har jeg perspektiveret over den bazinske og den kognitive filmteoris position i forhold til begrebet realismen og konkluderet, at der er visse ligheder i måden de inddrager filmtekniske temporale og spatiale aspekter, men der er også radikale forskelle, især i betragtningsvinklen og opfattelsen af virkeligheden. For Bazin er filmkamera i stand til at gengive realismen, mens for kognitivister simuleres (og rekonstrueres) virkeligheden hos tilskueren via perceptions- og kognitive processer.

22 22 LITTERATURLISTE Andrew, J. D. (1976). The Major Film Theories: An Introduction. New York: Oxford University Press. Bazin, A. (1967). What Is Cinema? Volume I. Los Angeles: University of California Press. Bazin, A. (1971). What Is Cinema? Volume II. Los Angeles: University of California Press. Béranger, J. (1958). Rencontre avec Ingmar Bergman. Cahiers du Cinéma, XV(88), s Bondanella, P. (2001). Italian Cinema: From neorealism to the present. New York: The Continuum International Publishing Group. Bordwell, D. (1985). Narration in the Fiction Film. Madison: The University of Wisconsin Press. Bordwell, D. (1989a). Historical Poetics of Cinema. I R. B. Palmer (Red.), The Cinematic text: methods and approaches (s ). New York: AMS Press. Bordwell, D. (1989b). A Case for Cognitivism. Iris, s Bordwell, D. (1996). Contemporary Film Studies and the Vicissitudes of Grand Theory. I D. Bordwell, & N. Carroll (Red.), Post-Theory: Reconstructing Film Studies (s. 3-36). Madison: The University of Wisconsin Press. Bordwell, D. (1997). On the History of Film Style. Cambridge: Harvard University Press. Bordwell, D., & Thompson, K. (2008). Film Art: An Introduction. New York: McGraw-Hill. Carr, J. (21. februar 2010). Thoughts on Italian Neorealism. Lokaliseret d. 6. maj 2013 på: Carroll, N. (1988). Mystifying Movies: Fads and Fallacies in Contemporary Film Theory. New York: Columbia University Press. Deleuze, G. (1989). Cinema 2. The Time-Image. London: The Athlone Press. Grimshaw, A., & Ravetz, A. (2009). Observational cinema: anthropology, film, and the exploration of social life. Bloomington: Indiana University Press. Grodal, T. (1997). Moving Pictures: A New Theory of Film Genres, Feelings, and Cognition. New York: Oxford University Press. Grodal, T. (1998). Følelser, tanker og narrative mønstre i film. Kosmorama(221), s Grodal, T. (2000). Filmoplevelse - en indføring i filmteori. København: Insititut for film- og medievidenskab. Grodal, T. (2009). Embodied Visions: Evolution, Emotion, Culture, and Film. New York: Oxford University Press. Højbjerg, L. (1998). Stilens betydning: Den nyere filmteoris behandling af audiovisuel stil. Kosmorama(221), s

23 23 Højbjerg, L. (2011). Filmstil - teori og analyse. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Iannone, P. (2013). The roots of Neorealism. Sight & Sound, 23(5). Lokaliseret d. 5. maj 2013 på: Jørholt, E. (1995). Indledning. Hovedlinjer i de sidste 25 års filmteori og -analysepraksis. I E. Jørholt (Red.), Ind i filmen (s. 7-42). København: Medusa. Monaco, J. (2000). How To Read a Film: Movies, Media, Multimedia. New York: Oxford University Press. Plantinga, C. (2002). Cognitive Film Theory: An Insider s Appraisal. Cinémas: Journal of Film Studies, vol. 12(2), s Lokaliseret d. 2. maj 2013 på: Rocchio, V. F. (1999). Cinema of Anxiety. Austin: University of Texas Press. Williams, C. (1980). Realism and the Cinema: A Reader. London: Routledge Kegan & Paul.

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm FILMUGE Berettermodellen MUST DO - TRICKS - OG ANDET DANSK FAGLIGT 1 2 Anslag: stemningssætter - en lille appetitvækker Præsentation af personer, tid og sted. Uddybning: Lære personerne at kende - kan

Læs mere

Metoder og værktøjer til læring med film. Nye veje til filmfaglige læringsdesign

Metoder og værktøjer til læring med film. Nye veje til filmfaglige læringsdesign Metoder og værktøjer til læring med film Nye veje til filmfaglige læringsdesign Lærere og filmproduktion En historie om modeller Mediedidaktik i et nyt perspektiv En ny virkelighed for læreren i skolen

Læs mere

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du

Læs mere

Tegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK

Tegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK Introduktion til værktøjet 1. Tegnet og repræsentationen: Tegn som repræsentative via semiotik 2. Den rigtige verden og tegnet: Repræsentation og mening 3. Tegnets natur:

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

MENTORVÆRKTØJER ONLINE

MENTORVÆRKTØJER ONLINE S T O R I E S HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER ONLINE 12 ONLINE LÆRINGSFILM Mentorværktøjer har udviklet 12 onlinelæringsfilm, som trin for trin underviser i det at være mentor. Filmene gør mentor

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

DOES 4 OMRÅDER AF SÆRLIG SENSITIVITET

DOES 4 OMRÅDER AF SÆRLIG SENSITIVITET DOES 4 OMRÅDER AF SÆRLIG SENSITIVITET Elaine Aron har inddelt beskrivelsen af det særligt sensitive træk i fire hovedområder, som kan give et overblik over forskellige aspekter ved trækket. D står for

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu. At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.dk Formål: at udvikle gængs forståelse forbundet med ekspertise Konstruktivt

Læs mere

Rikke Heimark Coaching

Rikke Heimark Coaching Find dit rette fokus Pixi E-bog Af Rikke Heimark, 2. februar 2017 For at tiltrække de rigtige ting i livet, hvad en det er mennesker, oplevelser, kontakter, muligheder osv, så er det alt afgørende at du

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

MAKING IT - dummy-manus

MAKING IT - dummy-manus MAKING IT - dummy-manus INT. RESTAURANT - DAG (32) og (43) sidder på den ene side af et bord på en restaurant. Amir smiler påklistret og forventningsfuldt, mens Jakob sidder og spiser en salat. De venter

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Animationsteori 1. Teorier om tegnefilm. Af cand. mag. Jannie Leonhardt Andersen Bragt i Noitamina 1/2006, www.noitamina.dk

Animationsteori 1. Teorier om tegnefilm. Af cand. mag. Jannie Leonhardt Andersen Bragt i Noitamina 1/2006, www.noitamina.dk Animationsteori 1 Af cand. mag. Jannie Leonhardt Andersen Bragt i Noitamina 1/2006, www.noitamina.dk Denne artikel er den første i en serie af artikler, som giver en indføring i udvalgte teoretiske værker

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design

How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design Scott R. Klemmer, Björn Hartmann Stanford University HCL Group Leila Takayama Stanford University CHIMe Lab Kroppen spiller en central rolle i den

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk BIID11 Lektion 7 Personas & scenarios Mogens Jacobsen / moja@itu.dk Dagens program 2 8:00-8:20: Exemplarium 10,11 og 12 8:20-8:30: Feedback på visioner 8:30-8:50: Dourish kap 4. 8:50-9:00 Pause 9:00-10.00

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Introduktion til perception Forelæsning 2

Introduktion til perception Forelæsning 2 Introduktion til perception Forelæsning 2 02.09.2014 Johan Trettvik Dagens mål: At give en motivering af feltet At give en ultra kort historisk forståelse for hvorfor feltet ser ud som det gør, og hvorfor

Læs mere

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3 9-12-2007 DANSK FJENDEBILLEDER Theis Hansen 1.3 Forord: Vi har i perioden uge 44-48 arbejdet med temaet fjendebilleder, som vi skal aflevere en projektopgave om. Vi har i både dansk, engelsk, samfundsfag

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Engaging Characters: Fiction, Emotion and The Cinema.

Engaging Characters: Fiction, Emotion and The Cinema. En redegørelse og diskussion af Murray Smiths: Engaging Characters: Fiction, Emotion and The Cinema. Af Danni Carlo Iannone Teoriopgave i Fiktionsteori- og analyse 1. Semester Grundfag Vejleder: Helle

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg Program TRIV og bedre målsætninger i rehabilitering. Vi kan allerede måle TRIV. Diskussion. Situationel og relationelt

Læs mere

Fotografering. Med digitalt kamera Lars Olesen. This book is for sale at http://leanpub.com/fotografering. This version was published on 2014-07-16

Fotografering. Med digitalt kamera Lars Olesen. This book is for sale at http://leanpub.com/fotografering. This version was published on 2014-07-16 Fotografering Med digitalt kamera Lars Olesen This book is for sale at http://leanpub.com/fotografering This version was published on 2014-07-16 This is your verso page blurb or copyright page blurb. It

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 Michael Würtz Overbeck VINDEREN AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 PÅ ÅRHUS Michael Würtz Overbeck modtog onsdag d. 25. april Publikumsprisen

Læs mere

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk

Læs mere

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk.

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk. Back to basics - systemic virtues for social work and clinical practise in future society Maturana: 100% of human existence is about love, all pain and suffering for which people search for help is of

Læs mere

Skriftlig opgave. Reklamefilm

Skriftlig opgave. Reklamefilm Skriftlig opgave Reklamefilm Materiale Tekst 1. Thomas Nielsen: Her er årets værste tv-reklamer, Søndags-Avisen 16.-18. december 2011. Tekst 2. Thomas Nielsen: Søren Fauli: Had er ikke dårligt, Søndags-Avisen

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Friluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen

Friluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen Friluftsrådet Spring ud i naturen Børn, leg og bevægelse Naturen Lektor, Master i læreprocesser VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Telefon 87553427 Dagens overvejelser!!! Jeg ved, at

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Digte Vinter 2006 af Tina Rye Hansen. Just a spoonful of sugar, makes the medicine go down

Digte Vinter 2006 af Tina Rye Hansen. Just a spoonful of sugar, makes the medicine go down Digte Vinter 2006 af Tina Rye Hansen Just a spoonful of sugar, makes the medicine go down... 1 Tvangsmedicineringens lange arm... 1 For the sake of being someone... 2 Steps away... 3 Tell me... 4 Darkness

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Kender du dit livs retning?

Kender du dit livs retning? Kender du dit livs retning? Vision til evolution Mål, værdier og passioner giver dig retningen og starten Hvor starter din rejse? Er det først retningen eller er det startstedet? Det er hverken retning

Læs mere

Analyse af aktiviteter. Uge 8

Analyse af aktiviteter. Uge 8 Analyse af aktiviteter Uge 8 Modeldrevet design Lav en model af problemområdet Definer funktioner på modellen der Fremfinder informationer i modellen Ændrer modellen Sugerør ind i modellen Definer en grænseflade

Læs mere

TEORI U som ramme for innovativ organisationsudvikling

TEORI U som ramme for innovativ organisationsudvikling TEORI U som ramme for innovativ organisationsudvikling Kan Teori U anvendes i vandselskaberne? Hvad er meningen? DANVA lederforum, 5. december 2012 Váslav Havel om tidens udfordringer: Jeg mener, der er

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

BIID10 Lektion 12 Interaktionens æstetik

BIID10 Lektion 12 Interaktionens æstetik BIID10 Lektion 12 Interaktionens æstetik Lone Malmborg / malmborg@itu.dk Læringsmål 2 Kunne redegøre for hvad æstetisk interaktion betyder i en interaktionsdesignkontekst Kunne anvende designgreb og -

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Integrationen af teater i undervisning: Videnskabsteater

Integrationen af teater i undervisning: Videnskabsteater Integrationen af teater i undervisning: Videnskabsteater Tatiana Chemi, PhD, Post Doc Lektor i Pædagogisk og Organisatorisk Innovation tc@learning.aau.dk Dagens program En case om Videnskabsteater Kunstteoretiske

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

FILM-X: Kreativitet i stramme rammer. Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI

FILM-X: Kreativitet i stramme rammer. Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI FILM-X: Kreativitet i stramme rammer Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI Kari Eggert Rysgaard Cand.mag. Medievidenskab, KUA, 2003 DR B&U, 2000-2007 Tv-tilrettelægger, web-redaktør, konceptudvikling

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Appendix 14. Date, time, place and room: 6/10-15, 8.30, room 201, Plays and Playwriting. Sketch of the room

Appendix 14. Date, time, place and room: 6/10-15, 8.30, room 201, Plays and Playwriting. Sketch of the room Appendix 14 Date, time, place and room: 6/10-15, 8.30, room 201, Plays and Playwriting Sketch of the room Date, time, place and class: Generel observations 1. Shared understandings (meaning, knowledge)

Læs mere

De mange Intelligenser og Læringsstile

De mange Intelligenser og Læringsstile De mange Intelligenser og Læringsstile Børn lærer på hver deres måde. Børn har forskellige styrkesider, potentialer og intelligenser. Hvert barn har sin unikke læringsstil og intelligensprofil. For at

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Supervision af andre faggrupper

Supervision af andre faggrupper Supervision af andre faggrupper Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer April 2011 Torben Schjødt 1 Supervision af andre faggrupper 1. Hvem og hvad 2. Supervisionens målm 3. Vilkårene 4. Supervisors opgave

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

A Child Friendly Model of Tinnitus

A Child Friendly Model of Tinnitus A Child Friendly Model of Tinnitus Kort om modellen Modellen kan bruges både til børn og deres forældre Den skaber ramme for både indsamling af information og psyko-edukation. Informationen indsamles normalt

Læs mere

PROJICERING. Laurence J. Bendit.

PROJICERING. Laurence J. Bendit. 1 PROJICERING Laurence J. Bendit www.visdomsnettet.dk 2 PROJICERING Af Laurence J. Bendit Fra The Mirror of Life and Death (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) I sindet findes der en bestemt

Læs mere

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef, Brandts Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef,

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

ukropslig Findes der Viden Typisk adskillelse .To slags viden Kropslig Boglig Kropslig viden Færdighed Boglig viden Sætningsviden

ukropslig Findes der Viden Typisk adskillelse .To slags viden Kropslig Boglig Kropslig viden Færdighed Boglig viden Sætningsviden Findes der ukropslig Viden? Typisk adskillelse Kropslig viden Færdighed Boglig viden Sætningsviden.To slags viden Kropslig Boglig Handlinger Automatik Non verbal Kropslig viden Knowing how Implicit viden

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

POWER TO YOUR NEXT STEP Grib alle muligheder

POWER TO YOUR NEXT STEP Grib alle muligheder POWER TO YOUR NEXT STEP Grib alle muligheder you can 2 Vores rejse begynder Surfs up! Surfskole: Her kommer vi! Fordelen ved digitale spejlreflekskameraer Skift dit objektiv, skift dit synspunkt Med udskiftelige

Læs mere

Titel: Barry s Bespoke Bakery

Titel: Barry s Bespoke Bakery Titel: Tema: Kærlighed, kager, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: SVT2, 03-08-2014, 10 min. Denne pædagogiske vejledning indeholder ideer til arbejdet med tema

Læs mere

DE 24 PERSONLIGE STYRKER

DE 24 PERSONLIGE STYRKER DE 24 PERSONLIGE STYRKER 1/8 1. Nysgerrighed Man er åben for omverdenen og mentalt og emotionelt fleksibel i forbindelse med emner eller informationer, der ikke umiddelbart passer ind i de første hypoteser

Læs mere

Cerebral Parese. William Little 1860 (Little s Diease) Prænatalt motoriske vanskeligheder, epilepsi, mental retardation, visuelle vanskeligheder

Cerebral Parese. William Little 1860 (Little s Diease) Prænatalt motoriske vanskeligheder, epilepsi, mental retardation, visuelle vanskeligheder Historisk Cerebral Parese William Little 1860 (Little s Diease) Iltmangel under fødslen motoriske vanskeligheder Sigmund Freud 1897 Prænatalt motoriske vanskeligheder, epilepsi, mental retardation, visuelle

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 0+1: Bliv mentalt klar til at skrive SRP

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 0+1: Bliv mentalt klar til at skrive SRP Mere end blot lektiehjælp Få topkarakter i din SRP 0+1: Bliv mentalt klar til at skrive SRP Hjælp til SRP-opgaven Sidste år hjalp vi 3.600 gymnasieelever med en bedre karakter i deres SRP-opgave. Oplev

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

4. Berettermodellen:

4. Berettermodellen: 4. Berettermodellen: Buster har i forvejen lavet sin egen Motion Comic: Den Onde Vampyr (D.O.V.), så I kan se hvordan I kan bygge jeres egen Motion Comic op. Ligesom rigtig mange film er D.O.V. bygget

Læs mere

Redegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown

Redegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown Redegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown Indholdsfortegnelse: 1 Indledning...2 2 Ståsted.2 3.1 Samfundet....2 3.2 Individet.....3 3.3 Hvordan kundskab videregives... 4

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere