fo tema: Flerkulturelle fremtider

Transkript

1 fo tema: Flerkulturelle fremtider FO/fremtidsorientering # Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning

2 FO/fremtidsorientering udgives af Instituttet for Fremtidsforskning (IFF) / Copenhagen Institute for Futures Studies (CIFS) Nørre Farimagsgade 65, 1364 København K. Tlf , cifs@cifs.dk, og REDAKTØR: Gitte Larsen (ansv.), gil@cifs.dk MEDREDAKTØR: Sally Khallash Bengtsen, skb@cifs.dk SEKRETARIAT OG KORREKTUR: Ellen Mauri, ema@cifs.dk ART DIRECTION & LAYOUT: Stine Skøtt Olesen, NXT, FOTO: Ulrik Jantzen, Das Büro, ABONNEMENT 2008: DKK excl. moms, inkl. to trykte eksemplar og online adgang. Udkommer 6 gange om året. OPLAG: 4500 ex., heraf 1000 på engelsk ISSN: TRYK: ATM Arktryk Medlem af Dansk Fagpresse. Artiklernes holdninger er forfatternes egne. Gengivelse af tekst tilladt med kildeangivelse. Instituttet for Fremtidsforskning (IFF) / Copenhagen Institute for Futures Studies (CIFS) er en uafhængig vidensvirksomhed grundlagt i 1970 af tidligere OECD-generalsekretær og professor Thorkil Kristensen. CIFS analyserer tendenser, der former fremtiden lokalt og internationalt. CIFS giver både fremtiden og nutiden perspektiv, og vi fortæller gerne om det. CIFS er organiseret som en forening med pt.100 medlemmer.

3 BiiLo og Lil Kay: We love it! - vers I De gode gamle dage er der ingen der glemmer Mjølnerparken, mit sted, de er der når det gælder Mine venner er som guld, for de er altid bag min ryg I de grusomme kampe har jeg altid følt mig tryg Elsker de dage, hvor vi flakkede gin og juice I min blok med alle på græsset noget bouze Sjovt den ene dag og den anden er vi skøre Det er min blok her, til dagen jeg dør I står ved min side, når problemer er tilstede I gør det magtfuldt og I gør det med glæde Thugs (bøller, red.) på den ene side og homies (slæng, red.) på den anden Mit hjerte er bundet helt fast her for fanden Vi er altid for hinanden, der er intet at tabe Fra min blok til din blok er der brødreskab Side om side og hånd om hånd BiiLo og Li kay for evigt som et hold! Tekst: BiiLo, gruppen Flækkers, BazarMusicShop

4 Kære læser Danish of the future Verden er allerede integreret: Kapitalmæssigt, markedsmæssigt og produkt- og produktionsmæssigt. Made in China, købt i Sverige, patenteret i USA, forbrugt i Danmark og genbrugt i Mozambique. Det eneste, der ikke er integreret, er efterhånden os mennesker. På dansk betyder ordet integration sammensmeltning af dele til en helhed. Nu er det bare sådan, at mennesker ikke kommer i dele. Alle mennesker er helheder i sig selv. Vi er hver især sammensat af alle mulige og umulige elementer og historier fra og om vores liv. Nogle har mere tilfælles end andre, men uanset, så er hvert enkelt menneske en unik helhed. Når man i nutidens samfund og medier taler om integration mellem fx ny- og gammeldanskere, lyder det for mig som om, vi tror, at de fremmede skal optages i et fællesskab, der allerede er definitivt defineret. Vi taler som om, mennesker består af stumper og stykker og som om, den oprindelige nationalitet har patent på den rigtige måde at være hel på. Jeg tror på, at integration handler lige så meget om samspillet mellem forskellige elementer, kulturer og etniciteter i det enkelte menneske som om samspillet mellem forskellige mennesker. Den store helhed, vores fælles klode og verden, er på en eller anden måde summen af alt levende, og den har ingen kulturer, etniciteter eller nationaliteter vel patent på? Og både den store helhed og den mindre, som vi hver især er, eksisterer kun i kraft af diversiteten. Oprindeligt kommer ordet integration af det latinske integrare, som betyder at forny. Hvis det er sådan, vi forstår og vælger at bruge ordet integration, så er integrationen faktisk kun lykkedes for alvor for bindestregs-nationaliteterne. De er nok de mest integrerede mennesker, der findes, fordi de har baggrund i, dyb respekt og forståelse for mere end et element, for mere end en kultur, etnicitet eller nationalitet. For dem er helheden i sandhed diversiteten. Bindestregs-nationaliteter som fx afro-amerikanere, dansk-iranere og svensk-somaliere er bare andre typer helheder end blot amerikanere, danskere og svenskere, fordi de er langt mere bevidste om deres etnicitet(er). Etnicitet og eksperimenter Vi har alle sammen mindst en etnicitet, hvilket er en af de ting, jeg har lært om integration ved at lave det FO, du sidder med i hånden nu. Køn er heller ikke forbeholdt kvinder, og en alder har vi også alle sammen, som Sally Khallash Bengtsen, min kollega og medredaktør på temaartiklerne, har gjort mig opmærksom på. Det har i det hele taget overrasket mig, hvor lidt jeg egentlig vidste om, hvad der foregår af fantastiske initiativer på den etniske minoritets-scene: Mød Sjakket og BazarMusicShop, som vores eksperiment-team, ledet af kreativitetseksperterne Niels Krøjgaard og Thomas Lütken, tilbragte en dag sammen med i kreativitetens navn, og læs om, hvad dagen bragte os alle. Efter 17 år har Sjakket virkelig noget at byde på i relation til integrationen af det enkelte menneske. Læs også om andre kulturers måder at være in business på i artiklen Forretning på tværs af kulturer og om, hvordan du kan navigere som forretningsmand eller -kvinde. Vi har brug for forskellige perspektiver, forskellige elementer, i vores virksomheder og organisationer. Medarbejderne er forskellige uanset etnicitet, som jo blot er en forskellighed blandt mange. Kunderne er også forskellige. Vi har så hårdt brug for mangfoldigheden for at skabe nye og levedygtige samværsformer både i samfunds- og erhvervslivet. Det er tankevækkende, synes jeg, at vi endnu er så langt fra at kunne tackle det flerkulturelle på arbejdspladserne så langt fra at se og anerkende det, der er, og dermed også så langt fra at bruge potentialet. Læs også artiklerne Etnisk X-faktor og Kulturløse multikulturelle organisationer. Vores virksomheder og organisationer skal drives og trives samtidig med, at verden forandrer sig. Driften skal køre, mens vi udvikler nye måder at organisere arbejdet og samarbejdet på i en verden af mangfoldighed. Eksperimentet skal måske have en mere udbredt plads, når det handler om integration og for den sags skyld så meget andet? Det, eksperimenter giver, er jo ofte, at de er øjenåbnere for nye muligheder. Etnisk forskellighed i enhver disciplin Jeg forestiller mig, at fremtiden i arbejds- og erhvervslivet bliver ligesom et OL, hvor det, der var, bliver båret videre og tændt på ny. At vi får etnisk forskellighed og andre forskelligheder som en styrke i enhver disciplin. Under OL læste jeg om en sygdom blandt bueskyttere, som hed noget i retning af pletpanik. Når bueskytterne skulle skyde, fokuserede de så meget på pletten i midten, at de enten skød langt ved siden af skiven eller slet ikke var i stand til at affyre pilen. Nogle gange skal man bare ikke fokusere så meget på en bestemt måde 4 fo#

5 Kreativitetseksperterne Thomas Lütken, Vovemod, og Niels Krøjgaard, Instituttet for Fremtidsforskning at nå et mål på. Når man slipper den eneste ene plet af syne, bliver der som regel plads til noget andet. Det minder mig om, at Alvin Toffler, anerkendt amerikansk fremtidsforsker, engang fik dette spørgsmål af en kinesisk forretningsmand: How do we stay Chinese in the future? Toffler svarede: Nobody stays anything in the future, so the question is: How do you become Chinese of the future? Danmarks Statistik har nu måttet ændre prognoserne for, hvor mange mennesker med ikke-vestlig baggrund vi vil have i landet i Prognoserne var tidligere baseret på en mere åben udlændingepolitik end den borgerlige regerings, og på, at mennesker med ikke-vestlig baggrund ikke blev integreret. Derfor regnede man med, at indvandrere ville fortsætte med at få lige så mange børn, som de har tradition for og ikke lige så få som gammeldan- skere. Grundlaget for prognoserne fra 2002 har nu vist sig at være forkert, og de seneste tal viser, at i stedet for nydanskere, så vil Danmark kun have i Men der kan nå at ske meget på 32 år, og måske skal arbejds-, erhvervs- og samfundslivets behov for mangfoldighed og flerkulturrelle kompetencer også med i prognoserne næste gang? Scenarier, der kan rumme alle disse forandringer, vil derfor være langt mere velegnet at arbejde med end prognoser. God fornøjelse med magasinet! Gitte Larsen, redaktør # FO online. På fo-online.dk kan du altid finde det nyeste og de tidligere udgaver af magasinet, og til hvert magasin er der ekstra materiale. Kom med bag om magasinet, se flere billeder, få flere artikler og skriv kommentarer i bloggen. # Don t Stop thinking about tomorrow. Instituttet for Fremtidsforsknings tredje internationale Don t Stopkonference afholdes i København den 19. november I år er temaet Happy Capitalism. Læs mere om konferencen på side 62 og i næste udgave af FO. fo#

6 INDHOLD TEMA: FLERKULTURELLE FREMTIDER INTEGRATIONSEKSPERIMENTET AF GITTE LARSEN...8 Instituttet for Fremtidsforskning arrangerede i anledning af denne udgave af FO et eksperiment ud i integrationens verden. Vi ønskede at afprøve, hvordan vores kreativitetseksperter kunne bidrage med løsningsforslag til små og store udfordringer på integrationsområdet. Tag med på STOP rundt i en dag, der gav fantastiske oplevelser og masser af idéer til de to organisationer, der hver dag arbejder konstruktivt med integration af nydanskere: Sjakket og BazarMusicShop. BAGOM INTEGRATIONSEKSPERIMENTET...24 SJAKKET...26 BAZARMUSICSHOP...28 ETNISK X-FAKTOR AF SALLY KHALLASH BENGTSEN...33 Medarbejdere med minimum to kulturer har en række kompetencer, som monokulturelle medarbejdere ofte ikke har. Kompetencer, som er essentielle i en globaliseret og mobil verden, men som oftest enten underkendes eller ikke anerkendes og derfor ikke kan udfolde sig til gavn for virksomheden. FREMTIDENS POWER-KVINDER AF SALLY KHALLASH BENGTSEN OG SARA JÖNSSON...37 De præsterer godt i skolen, starter succesfulde virksomheder, får ansvarsfulde stillinger i erhvervslivet og markerer sig på den politiske scene. De er fremgangsrige og målrettede. De multikulturelle kvinder er trætte af deres dårlige brand og lave sociale status. I fremtiden vil vi, både i de nordiske lande og globalt, se meget mere til disse power-kvinder, der drager fordel af deres flerkulturelle baggrund. DEN ETNISK PARATE VIRKSOMHED AF KNUT GYTHFELDT...41 Etnisk mangfoldighed er fremtiden, men langt fra alle virksomheder og organisationer er parate til den virkelighed. Få eksempler på virksomheder, der er, og læs om hvad der skal til for at tiltrække medarbejdere med forskellige kulturelle baggrunde. DE ETNISKE MINORITETERS COOL-FAKTOR AF SARA JÖNSSON...53 En stor elektronikkæde bruger latinamerikanske rappere i deres tv-reklamer, en møbelfabrikant bruger en mørk kvinde i traditionelt afrikansk tøj til at præsentere deres køkken og det nye mobiltelefonabonnement Amigos markedsføres til dem, som vil ringe billigt til udlandet. En helt ny målgruppe vokser frem inden for produktudvikling- og markedsføring i Norden: De etnisk cool forbrugere. Læs om, hvem de er, og hvorfor alle virksomheder må forholde sig til denne globale tendens. KULTURLØSE MULTIKULTURELLE ORGANISATION AF ULRIK LEHRSKOV-SCHMIDT...57 Mange virksomheder og organisationer forsøger at sælge sig selv som et multikulturelt brand over for både medarbejdere og kunder. Men når det multikulturelle bliver en selvstændig kultur, forfladiger og udvander man de etniske, kulturelle og religiøse forskelligheder, som egentlig skulle være en del af det multikulturelle. Læs om, hvad et ægte multikulturelt brand er, og hvilke udfordringer en multikulturel organisation har. INTEGRATION. SKIK FØLGE ELLER LAND FLY? JOHAN PETER PALUDANS KOMMENTAR...61 Denne sommer har bragt indvandrings- og integrationsproblemer endnu mere på banen med Europadomstolens afgørelse om familiesammenføring og dens konsekvenser for dansk indvandringspolitik. Det er vist nok historien om en forudsigelig dom. Det har ligget i kortene længe, at det ville ske. Det er samtidig et farligt emne at tage op, fordi det er ekstremt følelsesladet og formentlig kun overgået af pædofili. Fremtidsforskerens professionelle holdningsløshed kommer i fare. NETARTIKLER PÅ FO-ONLINE.DK (KUN PÅ DANSK) STRATEGISK DESIGN AF GITTE LARSEN Mono Voce er en ny tomandsvirksomhed, der arbejder med strategisk design, fordi de tror på, at en virksomheds grafiske identitet i højere grad skal afpejle virksomhedens reelle værdier. Mød herrerne bag Mono Voce i en samtale om, hvordan man skaber et integreret design og om, hvad godt corporate design er i dag og i fremtiden. FORRETNING PÅ TVÆRS AF KULTURER AF PETER OG SALLY KHALLASH BENGTSEN...45 Flere virksomheder markedsfører, forhandler eller sælger produkter på markeder uden for Danmark og Europas grænser. Når en virksomhed opererer uden for landets grænser, skal den også bevæge sig ud over sin egen nationale forretnings kultur. Mange lovende kontrakter er tabt på gulvet på grund af så grundlæggende årsager som den måde, vi ser på hinanden eller taler til hinanden. Læs om forskellige forretningskulturer og få eksempler på den kinesiske, den golfarabiske og den nordamerikanske forretningskommunikation. LIGEVÆRDIG INTEGRATION AF SARA JÖNSSON...50 Integration handler ikke bare om, at etniske minoriteter skal tilpasse sig majoriteten. Det er en fælles og ligeværdig proces, hvis det skal give mening og nye muligheder. Læs om den nødvendige proces, som integration er, for udvikling af samfundet i det hele taget. 6 fo#

7 fo#

8 Integrationseksperimentet Af Gitte Larsen Instituttet for Fremtidsforskning arrangerede i anledning af denne udgave af FO et eksperiment ud i integrationens verden. Vi ønskede at afprøve, hvordan vores kreativitetseksperter kunne bidrage med løsningsforslag til små og store udfordringer på integrationsområdet. Tag med på STOP rundt i en dag, der gav fantastiske oplevelser og masser af idéer til de to organisationer, der hver dag arbejder konstruktivt med integration af nydanskere: Sjakket og BazarMusicShop. 8 fo#

9 fo#

10 Første STOP Vi sidder midt på Amalienborg Slotsplads på et persisk tæppe i de karakteristiske mønstre og rødbrune farver, og på tæppet står en vandpibe og en malet klapstol med en hvid MacBook Pro. Himlen er dansk. Sommerlig med regnskyer, der lige har ladet os mærke, hvad de kan. Det er den 19. juni 2008, og klokken er næsten halv ti om formiddagen. Vi er otte mennesker, og senere på dagen kommer der mange flere til. Lige her midt på Den Kongelige Majestæt, Dronning Margrethe Den Andens plads, sidder dansk-iranske Amir og dansk-kurdiske Evin, som i dag skal præsenteres for nogle kreative idéudviklingsteknikker, så de kan bidrage til at løse en afgørende udfordring i eftermiddagens to cases. De sidder i skrædderstilling på det lune tæppe. Klar til en flyvetur. Over for dem sidder to kreativitetseksperter, Niels Krøjgaard fra Instituttet for Fremtidsforskning (IFF) og Thomas Lütken fra Vovemod, som starter med at vise dem en reklamefilm fra Apple, der på to-tre minutter viser et glimt af historiens vingesus i form af kreative personligheder som Einstein, Alfred Hitchcock og Ghandi. Jeg ved, at Thomas får kuldegysninger hver gang, han ser den film og jeg 10 fo#

11 kan sagtens følge ham. Jeg har vel set den gange, og jeg bliver aldrig træt af den. Den slutter med ordene: The people that are crazy enough to think they can change the world, are the ones who do. Fantastisk! Vi er også Sally Khallash Bengtsen fra IFF, dagens medinitiativtager, Christian Vibe Norup med videokamera, også fra IFF, Stine Skøtt Olesen som er dette magasins AD er, fra kommunikationsbureauet Nxt, og mig selv. Alle sammen er vi spændte på, hvad dagen vil bringe, og hvordan vi vil mindes den. Amir og Evin skal ikke ud at flyve, men de skal en tur ud i noget, der måske mest af alt kunne minde om vanviddet for at låne en flig af det. Bagefter skal de tilbage igen for at operationalisere det, de har fået med. I løbet af formiddagen kommer de til at samle inspiration til eftermiddagens arbejde med at komme med idéer, der kan løse to udfordringer for to konkrete organisationer. Thomas og Niels forklarer de to etnere, som vi kalder dem, hvad de skal og hvorfor, mens de viser slides om deres modeller og teknikker på den bærbare. Hvad laver I der? lyder det 100 meter derfra fra en af garderne i Dronningens Livgarde, der i øvrigt lige er blevet 350 år. Jeg går over til ham med min lille krøllede papirslap, hvor navnet og telefonnummeret på den person i Rigspolitiet, der har givet os tilladelse, står. Jeg siger det til ham, og han mumler med ansigtet stift fremadrettet, at han allerede er ved at checke det. Jeg går tilbage igen, og straks efter kommer to andre gardere gående mod os. Efterhånden er også en del japanske turister stimlet sammen omkring os. De prøver forgæves at tage et billede af statuen af Kong Frederik den femte på pladsen uden alt for mange forstyrrende elementer. De to gardere fortæller os, at de ikke ved noget om, at vi har fået tilladelse til at være der, og at det skal de vide, fordi det er deres plads. De går tilbage for at checke det, og inden der er gået fem minutter er de på vej mod vores tæppe igen. Fremme ved destinationen siger de: I har ikke fået tilladelse til at sidde der. I har kun fået tilladelse til at være der med to klapstole. Ikke med et tæppe, en vandpibe og en computer. De beder os venligt men bestemt om at forlade pladsen, og vi fortrækker med japanske blikke og skjulte smil ned til havnefronten med Operahuset den anden side. Mens vi sidder der afprøver Amir og Evin nogle af teknikkerne i praksis. Blandt andet skal de komme med fem hurtige løsningsforslag til en helt aktuel problemstilling, der i øvrigt ikke har noget med dagens tema at gøre. På vejen tilbage til Vovemobilen, som vi og de ikke-tilladte rekvisitter transporteres rundt i, spørger et par turister om tæppet, vi går med, er Dronningens. Det er det jo ikke, og det kan altså heller ikke flyve. Både Amir og Evin har sagt ja til at deltage i eksperimentet, fordi de kender Sally, der selv er dansk-iraner, fra Instituttet for Fremtidsforskning. Evin ville især gerne have erfaring med, hvordan man kan arbejde kreativt på en systematisk måde. Hun blander sig ofte i samfundsdebatten og har klare holdninger til integrationspolitik, så nye input til det var også en grund til at bruge en dag sammen med os. Amir sagde også ja til at deltage for at få inspiration og indspark til at løse nogle af hans projektbarn BazarMusicShops udfordringer. fo#

12 En aktuel problemstilling formuleret som et spørgsmål, siger I hvad med: Hvordan undgår vi at blive ramt af den store fejemaskine som lige nu kører direkte imod os? En forskræmt Evin på et persisk tæppe. 12 fo#

13 Det her skal ikke give mig noget på straffeattesten. Hvis politiet kommer, så er jeg den første, som er smuttet Amir, på Amalienborg Slotsplads. I har ikke sagt noget om et tæppe og en vandpibe. I må godt være her, men tæppet og vandpiben skal væk Garder, på Amalienborg Slotsplads. fo#

14 14 fo#

15 Andet STOP Vi går gennem porten, hvor der øverst oppe står Her slutter EU, ind på Christiania, som er vores verdens måske eneste fristed. Christiania er en af Københavns mest velbesøgte turistattraktioner, og det er faktisk som et spillevende museum ud i mangfoldighed, åbenhed og alternative livsformer. Evin og Amir skal tage billeder af motiver, der inspirerer dem billeder, som de skal bruge i idéudviklingsprocesserne senere på dagen. Åbenheden rækker dog ikke til, at man kan fotografere i Pusher Street, hvilket vi naturligvis respekterer og finder andre veje. Evin tager blandt andet billeder af en graffitivæg med tre grise i politiuniform og en lille købmandsbutik, og Amir napper kameraet for at tage et billede af den kæmpemæssige forbipasserende Gran Danois. Selv kreative sjæle bliver sultne, og duften af den skønneste mad strømmer ud fra en restaurant i et fjernt hjørne af fristaden. Den er bare endnu ikke åben, så skuffede må vi gå tilbage til en anden café, hvor vi spiser dagens anden morgenmad. Mens vi fortærer bacon og æg og fortæller livshistorier i kort form, tager fotoholdet billeder i det mobile studie. Vi er nu to personer mere: Fotografen Ulrik Jantzen fra Das Büro og hans assistent. Med halvfulde maver bevæger vi os tilbage til Vovemobilen, som skal transportere os til dagens første session i idéudvikling. Amir og Evin har nu fået et indblik i de forskellige teknikker og er klar til at bidrage med deres viden i forhold til de konkrete udfordringer. Kursen er bydelen Nørrebro, som ligger nordvest for city, og mere præcist Mjølnerparken, som er en stor nydansk ghetto. Stedet, hvor vi skal hen, hedder Sjakket, og vi ved, at de lige har renoveret de gamle fabriksbygninger for 42 millioner kroner. I bliver meget overraskede. Sjakket er et totalt futuristisk sted, siger Amir, da vi nærmer os. Tidsplanen skrider, men selvom vi er bagud, regner vi med at kunne indhente det senere. Sally, Christian og Stine kører i en taxa bag Vovemobilen for at filme os på vej gennem Københavns gader mod næste destination. Jeg kører med Thomas, hvis GPS ikke er til at styre, og bagi sidder Niels, Evin og Amir. Amir er en smule bekymret over, hvor mange mennesker, vi må være i Vovemobilen, og siger, at vi altså ikke må gøre noget, så han kommer i fængsel. fo#

16 Tredje STOP Vi parkerer i den smalle baggård, hvor Sjakket holder til. Tager ud fra Vovemobilen, hvad vi skal bruge og går ind i de fedeste lokaler, jeg længe har set. Vi starter ovenpå, hvor der er tre åbne rum: To på hver side af gelænderet, hvor man kan kigge ned i bokseringen på underste etage, og et med køkken, hvor der er udgang til den store tagterrasse med de karakteristiske runde og buede vinduer. Fra terrassen er der to opgange til en orange container, som indeholder et lydstudie og ligger som en kæmpe bjælke mellem de to tage. Vi går ned i bokseringen og mens Niels og Thomas gør klar, henter vi vandkander og glas. Lidt efter tager Amir og Evin og de to deltagere fra Sjakket, Khosrow Bayat, leder, og Assad Keblawi, soufchef, plads i bokseringen. Dagens første konkrete problemstilling eller udfordring afsløres ved at åbne den kuvert, den ligger i, og den handler om, hvordan Sjakket kan fortælle om deres succes til befolkningen, kommunen, politikere og praktikere på integrationsområdet. Hvorfor er I en succes? starter Thomas med at spørge. Det er vi, fordi vi tør tage udgangspunkt i det enkelte menneske og bevare det menneskes værdier, svarer Khosrow. 16 fo#

17 Hvordan gør I det rent praktisk? spørger Thomas videre, og Khosrow uddyber: Hver ung har sin egen forståelse af tingene, og jo mere man lytter, snakker, iagttager og observerer, så man får kendskab til deres familier, forhold og værdier, jo bedre bliver resultatet af vores arbejde. To unge med samme problem skal ikke nødvendigvis løse det på samme måde. Det skal give mening for den enkelte. Fem unge, der stjæler hver en bil, har fem grunde til at gøre det. Vi arbejder også med gruppesucceser, hvor vi forstår os selv i forhold til de sociale sammenhænge, vi er en del af. Opfatter brugerne stedet som succes?, spørger Niels. De får selv succes i dagligdagen, fordi de er velforberedte, når de går i skole. Vi støtter dem med bl.a. lektiehjælp og lærende spil i deres fritid, svarer Assed. Man kan undre sig over, hvorfor Sjakkets succes ikke fortæller sig selv. Måske er de ofre for informationssamfundets overload af info, måske for mediernes fokus på problemer på integrationsområdet, måske noget tredje. Ikke desto mindre er de pinefuldt bevidste om, at de er nødt til at fastholde interessen for Sjakkets arbejde hos de mennesker, der sidder ved kasserne i Københavns Kommune. Sjakkets ambitioner fejler ikke noget, og de vil gerne udbrede deres gode erfaringer, metoder og viden i hele Danmark. Niels forklarer, at de nu skal i gang med at ændre deres optik og væk fra de traditionelle måder at tænke på. Thomas supplerer med at sige, at det er nu, vanviddet starter. Det handler om at være positive. Alt kan lade sig gøre i denne fase, der er ingen begrænsninger overhovedet heller ikke økonomiske. Teknikkerne, som Sjakket skal bruge, virker på den måde, at der kommer rigtig mange idéer. Vi får måske 26 idéer. De 24 kan være vanvittige, og de to kan bruges. Vi ville ikke få de to, hvis vi ikke havde de andre, siger Thomas. Efter første runde i bokseringen hænger der allerede mindst 20 idéer sat fast på bokseringens indhegning med tøjklemmer. Anden runde foregår på terrassen, og her kommer der yderligere idéer. Første session er ved at være slut, og til sidst stemmer alle i rummet om de bedste idéer. Vi må hver især sætte en streg på i alt fem af idéerne, og dem, der får flest stemmer, er ganske enkelt dagens bedste idéer. Der er mange at vælge imellem: Hittet bliver den pædagogiske kogebog, som Sjakket vil udgive med opskrifter på forebyggende og anerkendende integration til erhvervsliv og politikere. Eksempler på andre idéer er: Give alle unge fra Sjakket et visitkort med Sjakkets navn på, fortælle en positiv historie om måneden og finde protektorer og ambassadører for Sjakket. Vi tager afsked med Sjakket, pakker Vovemobilen og drøner videre til næste session. I elevatoren mellem de to etager, spørger vi Khosrow, hvordan de fik 42 millioner til at renovere de gamle fabriksbygninger. Han svarer, at de inviterede de fonde, de søgte penge fra ind til dem. Vi er ikke så gode til at skrive, men vi er rigtig gode til at snakke, siger han. fo#

18 Fjerde STOP Vi sidder i baren, som er den største, jeg har set, i en kantine på en overbygningsskole for klasser i Nordvest-kvarteret. To etager nede stod den mest rippede bil, jeg nogensinde har set. Uden for er der en kæmpe tagterrasse med udsigt over The Bronx, som bydelen Nørrebro kaldes i lokal daglig tale. Vi har lånt skolens lokaler af en af Amirs venner, for BazarMusicShop har endnu ikke sit eget sted. Vi er hundesultne. Sally går i byen for at købe sharwarmaer til hele flokken. Thomas og Niels rigger til med det bærbare lærred, den bærbare Mac og hænger idé-tørresnoren op, mens fotografen og assistenten tager billeder af musikgruppen Flækkers, som består af syv 16-årige unge nydanske mænd. Der er en dansk-libaneser, to dansk-serbere og fire dansk-arabere. Vi har Amir, som de syv unge siger, og sammen vil de give BazarMusicShop to år som projekt i første omgang. Vi sætter os alle sammen i barens ene hjørne og dagens anden idéudviklingssession går i gang. Ikke ret langt inde, må vi bede de syv unge give et nummer, og mens vi sidder i baren, synger de for os: De gode gamle dage er der ingen, der glemmer. Mjølnerparken, mit sted, de er er der, når det gælder. 18 fo#

19 Mine venner er som guld, for de er altid bag min ryg. I de grusomme kampe har jeg altid følt mig tryg. Det er BiiLo og Lil Kays sang We love it! (og du kan læse hele sangteksten på side 3 og på indercoveret af bagsiden i dette FO). Det er virkeligt fedt at høre dem give den gas. De er supercharmerende, energien er i top og der er ingen tvivl om, at de unge mænd sidder der, fordi de vil noget. De gider ikke gejl og gøgl. De blærer sig ikke. De vil musikken, og det er det eneste, de tænker på. BazarMusicShops udfordring til kreativitetseksperterne handler om, hvordan foreningen kan skabe bedre relationer til musik- og oplevelsesbranchen, så verden derude får lyst til at samarbejde med de musiske talenter fra Nørrebro. De unge har brug for bedre kontakter og netværk for at komme fremad. Hvad vil I bruge det til? spørger Thomas. En af de mest snakkende fra gruppen Flækkers svarer: Det er vores livsstil, og vi vil gerne udbrede vores musik og navn. Niels spørger også ind til, hvad BazarMusicShop er, og Amir svarer, at det er et produktionsværksted, hvor de unge kan lære alt det, der skal til for at udgive plader. Amir brænder for at give de unge nye muligheder, så de kan komme videre i musikbranchen, og de er tydeligvis rigtig glade for ham. Det er gået fremad for os hver dag, siden vi mødte Amir, siger en af dem og fortæller, at de har fået mange nye og gode kontakter og snart får et studie, hvor de kan leve nogle flere drømme ud. Ligesom Sjakket, skal BazarMusicShop og de unge mænd bruge inspirationsbrillerne til at få nye idéer i første omgang. De vælger fx at kigge på deres problemstilling med de skæve og tolerante brillers øjne, og vupti hænger der idéer til tørre. Niels fortæller om en verdensmester inden for skateboard, som virkelig har brændt for det og villet det så meget, at der er mange, der har fået øje på ham. Han har fx ikke betalt for tøj de sidste fem år, fordi alle sponsorerer ham. Måske skal vi gøre jer til et superbrand? spørger han Flækkers. Amir svarer: Hvis I drenge vil opnå de her ting, har I et ansvar, og så skal I også bruge det rigtigt. Der bliver lyttet og nikket omkring baren. De unge er interesserede i at gøre BazarMusicShop større, og der bliver snakket om, hvad der skal til for at blive et brand og om at tænke længere ud i fremtiden. Det er tid til en pause. De unge har trods alt svært ved at fokusere på noget så uhåndgribeligt som en idéproces, selvom mange af dem deltager aktivt. Vi går udenfor på terrassen og får nogle af dagens sidste solstråler med. Vi bliver siddende derude i anden session, som foregår rundt om computere, hvor Amir og Evins billeder fra Christiania tidligere på dagen er inspirationskilde til endnu flere idéer. Vi hænger også dem på tørresnoren, og så går afstemningen i gang. Der er mange gode at vælge imellem: Medvirke i kendt rappers musikvideo, starte hip hop-festival på Bornholm, rappe i en butik mod sponsoreret tøj, rappe Dronningens nytårstale den 2. januar 2009 og mange flere. Det er endnu en gang tid til at pakke grejet sammen og tage afsked. I pausen står de syv unge mænd ude på terrassen og snakker om musik og modstand. Deres kropssprog er på afstand, og nærmest objektivt vurderet, aggressivt. De slår ud med armene, råber, tjatter til hinanden og stikker hovederne tæt sammen for at understrege vægten af det sagte. De bander på dansk og engelsk, og nogle taler deres oprindelige sprog. Det ville være en hel dokumentarfilm værd, siger Evin, der ligesom jeg betragter Flækkers. Hun fortsætter: Er det ikke sjovt. For de er jo overhovedet ikke aggressive. De er enormt kærlige og omsorgsfuld og engagerede. Vi snakker om, at vi godt kan forstå, hvis kropssproget ville blive misforstået af nogle, som ikke lige kender stilen, kulturen og Flækkers. fo#

20 Spørgsmål fra (anonym) voksen: I kunne da rappe Amsterdam-traktaten? Svar fra ung 16-årig: Det var da Lissabon-traktaten. 20 fo#

21 Jeg kender en dansk fyr, der hedder Emil, som kan snakke arabisk. Han er blevet integreret. Ung 16-årig, med i hip hop-gruppen Flækkers fo#

22 Før og efter dagens STOP En torsdag morgen i juni sidder vi i Instituttet for Fremtidsforsknings køkken og snakker dagens program igennem. Vi spiser morgenbrød og drikker godt med kaffe. Om lidt kommer Evin og Amir, dagens to etnere. Og før det har vi holdt møder, telefonmøder og skrevet s, hvor vi har udvekslet forslag og idéer og planlagt integrationseksperimentet. Nogenlunde til tiden suser Vovemobilen derudaf i støvregn og solskin. På bagsædet sidder Niels, Evin og Amir godt klemte. Stemningen er høj, og alle er spændte på dagen. Efter en kortere de-tour på grund af Thomas GPS, der på bedste jysk guider os i den forkerte retning, er vi fremme. Bevæbnet med klapstole og tæpper står vi endelig på Amalienborg plads klar til dagens udfordringer. Dagens sidste stop blev kolde drikke til teamet fra Instituttet for Fremtidsforskning og vores to, i eksperimentets tegn, fødselshjælpende etnere. Alle sagde tak til alle for alt og det var det eneste rigtige at sige. Ingen kom i fængsel. Ingen blev kørt over. Og alle fik en masse gode idéer og frisk inspiration med hjem. Så kære fremtid: Kom du bare an! TAK TIL: En kæmpe stor tak til AMIR og EVIN, dagens to etnere, og ikke mindst til SJAKKET, KHOSROW og ASSED, samt til BAZARMUSICSHOP og FLÆKKERS. Tak, fordi I alle var med på at eksperimentere og gik til dagens udfordringer med positiv energi og entusiasme. GITTE LARSEN er redaktør af FO/fremtidsorientering. gil@cifs.dk 22 fo#

23 Instituttet for Fremtidsforskning søger nu i samarbejde med Sjakket fonde, institutioner og virksomheder om finansiering til at udgive en bog med opskrifter på forebyggende integrationsarbejde og vellykket integration. BazarMusicShop søger nu penge til at finansiere en turne for hip hop-gruppen Flækkers fra Det Arabiske Initiativs Mellemøstpulje, og Evin skal måske med for at lave en dokumentarfilm. fo#

24 Bagom integrationseksperimentet Af Gitte Larsen TO ETNERE AMIR REZA GHOMI 28 år, er superkarismatisk, initiativrig og manden bag BazarMusicShop. Han er uddannet ingeniør men arbejder ikke inden for den linje. I stedet bruger han det meste af sin tid på at kombinere musik, kreativitet og integration og har i den forbindelse lavet og deltaget i udformningen af ufatteligt mange integrationsprojekter, herunder fx i 2007 Drømme og Fremtid, et kampagnesamarbejde mellem Creative Ghetto, Københavns Kommune, Danmarks Radio (DR) og rockbandet Outlandish, og tv-programmet Mission Integration, som blev set af cirka en million seere på DR fem uger i træk. Amir er født i Theran i Iran og kom til Danmark som syvårig som flygtning sammen med sin mor og lillebror. Hans far kom 18 måneder senere, og efter forskellige asylcentre, bosatte familien sig ude på landet i Jylland. Amir mindes det idylliske ved at bo ved skov, strand og marker, men flyttede dog til København for at læse til ingeniør på Danmark Tekniske Universitet (DTU). Siden har han arbejdet med en masse forskellige ting som fx musik, kommunikations- og integrationsarbejde, og de næste to år af sit liv har han viet til sit helt eget projekt: BazarMusicShop. EVIN CILGIN 32 år, og den kvindelige version af Amir. Ud over akademiske redskaber er hun også vant til at bruge en lang række kreative redskaber som fotografi og dokumentarfilm til at fremme sine pointer om mangfoldighed og integration. Hun arbejder i Forsknings- og innovationsstyrelsen og er i gang med at skrive speciale på RUC, hvor hun læser samfundsvidenskab og historie. Evin har desuden en dokumentarfilmuddannelse, holder foredrag og deltager i debatter om det danske samfunds udvikling, herunder i integrationsdebatten. Hun er kurder, født det i sydøstlige Tyrkiet på grænsen til Syrien, og kom til Danmark som flygtning, da hun var 10 år, sammen med sin mor og sine søskende. Hendes far var allerede i landet på det tidspunkt, og de boede på forskellige asylcentre de første halvandet år. EKSPERIMENTET DEN 19. JUNI 2008 Integrationseksperimentet var Instituttet for Fremtidsforsknings måde at undersøge, hvordan kreativ tænkning kan gøre en forskel for løsningen af små og store vanskeligheder i forbindelse med integration. Det var vores håb, at vores kreativitetseksperter Niels Krøjgaard og Thomas Lütken var i stand til at tilføre stærk værdi via deres positive, brugerinvolverende og målrettede kreativitetssessions. Formiddagen bestod af en guidet tur for dagens to særlige gæster, som gav dem en introduktion til forskellige systematiske og anderledes måder at arbejde med idéudvikling. Eftermiddagen bestod af to forskellige sessioner, hvor kreativitetseksperterne sammen med to særlige gæster og en gruppe af problemhavere skulle flytte sig et markant skridt i forhold til løsning af en aktuel og vanskelig problemstilling. Hver session indeholdt fire faser: 1: Kort intro til en anderledes måde at løse problemer på (læs om teknikker i anden boks) 2: Fokusering af den aktuelle problemstilling. Hvad er problemet? Hvorfor er det opstået, hvordan er det blevet et problem, og hvad har påvirket det? Hvordan vil brugeren, kommunen eller virksomheden kigge på det her problem? 3: Idéudvikling, dvs. øjeblikkelig skabelse af massevis af handlingsorienterede idéer. I denne fase er alt muligt. I stedet for at sige ja, men skal du sige ja, og så alle i denne fase bygger videre på hinandens idéer. 4: Idéudvælgelse, dvs. analyse og udvælgelse af de stærkeste og mest brugbare idéer. Vores kreativitetseksperter kendte ikke problemstillingerne på forhånd, og havde altså ikke kunnet forberede sig. For at twiste deltagernes tænkning og for at fremme budskabet om positiv nytænkning havde Niels og Thomas som sædvanligt medbragt et par farverige og skæve ice-breakers. Det gamle blå folkevognsrugbrød, Vovemobilen, blev taget i brug, så kreativitetseksperterne og de særlige gæster kunne fragtes fra et sted til et andet i løbet af dagen, og i den var det persiske tæppe, cafebord og stole, vandpiben og ikke mindst den nye ladning C-piller, så deltagerne kunne få et skud Idétadon. 24 fo#

25 KREATIVITETSEKSPERTER OG -TEKNIKKER KREATIVITETSEKSPERTER NIELS KRØJGAARD er kreativitetsekspert ved Instituttet for Fremtidsforskning, hvor han blandt andet udbyder det populære kursus Kickstart din kreativitet. Niels har årelang erfaring som idéudvikler i reklamebranchen, og han kan på kort tid få de vildeste idéer til at vælte ud af hvem som helst. Du kan kontakte Niels på nkr@cifs.dk THOMAS LÜTKEN er koncept- og idéudvikler med firmaet Vovemod. Han har blandt andet været med til at skabe et af de mest eksplosivt voksende reklamebureauer i nyere tid, og det er ikke uden grund, at virksomheder som fx The Coca-Cola Company, tryg Forsikring og Grundfos trækker på hans skæve og professionelle hjerne. Læs mere om Thomas og hans arbejde på vovemod.dk og smiling.dk eller kontakt ham thomas@vovemod.dk KREATIVITETSTEKNIKKER C-PUNKTET: Fra vanebundet til kreativ problemløsning. I stedet for at tage den lige vej fra punkt A til punkt B, som er let og ligetil og brolagt af vaner, er der ny inspiration at hente, hvis du tager omvejen til punkt C. C-punktet ligger i den kreative højre hjernehalvdel, hvor anarki og vanvid hersker. Hvis du bruger omvejen målrettet, vil du opdage, at de idéer, du får, kan tages med tilbage til venstre hjernehalvdels B-punkt, hvor de kan give dig nye spændende løsninger. Uanset hvilken kreativitetsteknik, du vælger at bruge, er der altid tre faser: 1. Skab et solidt vidensmæssigt fundament, før din idéudvikling begynder. Det betyder, at du skal have en konkret, skarp og gerne positivt formuleret problemstilling at arbejde med. Stil spørgsmål til dit problem som fx hvad er problemet, hvorfor er problemet opstået, hvad er årsagen, hvem det er et problem for etc. 2: Vælg en teknik og ændr optikken ja, men til ja, og 3: Vurder og analyser idéerne Sammen har Niels og Thomas lavet mange kreative sessions. Læs mere om, hvordan de arbejder i artiklen Tiden er knap i FO#4/2006 og læs mere om inspirationsbrillerne i artiklen Du har brug for briller i FO#1/2006. Eller hvis du vil prøve det selv, så meld dig til af Niels Krøjgaards kurser i kreativitet på INSPIRATIONSBRILLERNE er en teknik, hvor du skal se på din problemstilling med andres øjne. Der findes forskellige briller som fx de sande, de tolerante og de umulige briller. For hver brille vælger du en person, som passer til brillen og kigger nu på din problemstilling med den persons øjne. Hjælpespørgsmål kan fx være: Hvordan ville verdens mest tolerante menneske (måske julemanden) kigge på den her problemstilling. ASSOCIATIONSTEKNIKKEN er en anden måde at få nye vinkler på sin problemstilling. Teknikker består af tre faser, hvor den første er at lave en associationskæde med en række ord ud fra et tilfældigt valgt ord som fx kage: Kaqe, mel, mølle, vind og flyver. Den anden er selve idéskabelsen, og her tager du et ord ad gangen og bruger det ord til at få idéer med ud fra din problemstilling. Den tredje og sidste fase er konkretisering og videreudvikling af de idéer, du har fået. DEN VISUELLE TEKNIK er endnu en ny måde at anskue din problemstilling på. Ved at vælge et billede, som du måske selv har taget på en lille gåtur eller et fra en bunke med billeder, kan du beskrive og skabe nye associationer, som du kan arbejde videre med, så de bliver til konkret idéudvikling. fo#

26 Sjakket Case #1 HVEM: Sjakket DELTAGERE FRA SJAKKET: Khosrow Bayat, leder, og Assad Keblawi, soufchef. DELTAGERE UDEFRA: Amir Reza Ghome, BazarMusicShop og selvstændig konsulent, og Evin Cilgin, studerende ved RUC og ansat i Forsknings- og Innovationsstyrelsen. KREATIVITETSEKSPERTER: Niels Krøjgaard, Instituttet for Fremtidsforskning, og Thomas Lütken, Vovemod. UDFORDRING/PROBLEMSTILLING: Hvordan formidler vi Sjakkets succesmodel, så politikerne får lyst og evne (gennem at bruge deres pædagogiske redskaber) til at bruge den som forbillede for forebyggende arbejde og integrationsarbejde? TO BEDSTE IDÉER/LØSNINGSFORSLAG: 1. En pædagogisk kogebog udgives til erhvervsliv og politikere og andre. 2. En debatfight i bokseringen mellem forskellige holdninger fx politiske ungdomsorganisationer. EKSEMPLER PÅ ANDRE IDÉER: Give alle unge et visitkort med Sjakkets navn på, find protektorer og ambassadører for Sjakket og fortælle en positiv historie i pressen om måneden. Om Sjakket Sjakket er en selvejende socialpædagogisk institution, som har eksisteret siden 1991 og tilbyder alt fra skoleundervisning til fritidsaktiviteter, debataftener og udflugter. De har et solidt fodfæste i lokalområdet og oplever kun positiv fremgang. Der er 12 fuldtidsansatte, mindst lige så mange deltidsansatte og en lang række frivillige. Sjakket har to former for aktiviteter. Den ene aktivitet består af specialundervisning for ældre skolebørn med mulighed for at afslutte med 26 fo#

27 Folkeskolens 9.klasse. Målgruppen er unge mellem 11 og 17 år, som af forskellige årsager ikke kan eller vil benytte sig af det etablerede skolesystem og i nogle tilfælde heller ikke de alternative skoletilbud. Den anden aktivitet er ungdomsklubben Satellitten, som er et forebyggende tilbud til børn og unge mellem seks og 18 år i Mjølnerparken. Der er åbent hver dag fra klokken 14:00 til 22:00, og i klubben er der fast lektiehjælp, staveundervisning ved hjælp af computerspil og meget mere. Den socialpædagogiske linje er baseret på humanistiske værdier, som er universelle og kontekstuafhængige. Sjakket har haft stor succes med at fremdyrke en kultur, hvor man ser på individer og ikke på etniciteter. De sætter altså først og fremmest fokus på det enkelte individ. De ved, at kultur betyder noget, men ikke alt, og de forsøger så vidt muligt at tage de elementer, som er positive i både en mellemøstlig og dansk kultur og bruge dem i integrationsarbejdet. Sjakket har de sidste par år været i en omstruktureringsproces og har gennem fonde fået bevilliget 42 millioner kroner til nye og lækre lokaler, som gør dem i stand til at tilbyde nye ydelser. Sjakkets udfordringer består i dag i at formidle deres positive resultater og metoder til omverdenen. De oplever, at de har fat i den lange ende i forhold til integration og vil gerne udbrede deres viden og erfaringer til andre. De erkender også, at de får bedre muligheder og flere ressourcer stillet til rådighed, hvis de også er i stand til at kommunikere til omverdenen, hvor succesfulde deres metoder er. Læs mere om Sjakket på sjakket.dk fo#

28 BazarMusicShop Case #2 HVEM: BazarMusicShop. DELTAGERE FRA BAZARMUSICSHOP: Amir Reza Ghome, initiativtager og leder, og otte unge fra hip hop-gruppen Flækkers. Øverst fra venstre: Ali Asif, (ukendt navn, red.), Amir Reza Ghome (bagerst), Khader Azzam, Rami Aydi, Warel Naji og Shadi Ahmad. Nederst fra venstre: Ahmad Ali Barakji og Bilal El-Malti. DELTAGERE UDEFRA: Evin Cilgin, studerende ved RUC og ansat i Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Sally Khallash Bengtsen, Instituttet for Fremtidsforskning. KREATIVITETSEKSPERTER: Niels Krøjgaard, Instituttet for Fremtidsforskning, og Thomas Lütken, Vovemod. UDFORDRING/PROBLEMSTILLING: Hvilke aktiviteter vil give de stærkeste folk i oplevelsesbranchen lyst til at samarbejde med de unge fra BazarMusicShop? TO BEDSTE IDÉER/LØSNINGSFORSLAG: 1. Tage på turne i Libanon/Mellemøsten. 2. Tage ud at rappe i asylcentre, fængsler, plejehjem, jobcentre, Folketinget, på strøget etc. EKSEMPLER PÅ ANDRE IDÉER: Rappe Dronningens nytårstale den 2. januar 2009, medvirke i kendt rappers musikvideo, starte hip-hop festival på Bornholm og rappe i tøjbutik. Om BazarMusicShop BazarMusicShop er en forening med et fritidstilbud til unge i Mjølnerparken med et kreativt og musisk potentiale, og den åbnede den 1. august Organisationen er ny og i gang med at blive etableret, og grundidéen er at skabe bedre integration gennem musikken. Formålet er at give de musikinteresserede unge mellem 15 og 20 år forståelse for musikproduktion og værktøjer, som gør dem i stand til at gennemføre musikprojekter. BazarMusicShop vil give de unge kompetencer inden for alt fra idéudvikling til 28 fo#

29 musikproduktion, markedsføring og pladeudgivelser og ikke mindst vil BazarMusicShop gerne give dem oplevelsen af, at de kan producere noget selv. Et musikprojekt varer typisk tre til seks måneder og har følgende faser: Research, idéudvikling, sangskrivning, musikindspilning, presse/markedsføring og en udgivelsesfest. BazarMusicShop ønsker altså at være et musisk produktionsværksted, der fungerer som et moderne pladeselskab med både kontor, studie, kontrol- og opholdsrum. BazarMusicShop står over for mange udfordringer. En af de mest afgørende er, om de unge stoler på foreningen og dets metoder. En anden udfordring ligger i at sætte ord og lyrik på følelser, arbejde i fællesskab og opbygge generelle sociale og faglige kompetencer og netværk, der rækker ud af ghettoen. Endelig er der en række praktiske udfordringer, herunder ikke mindst finansiering. Amir Reza Ghome vurderer, at den største udfordring er, at hans målgruppe på den ene side er uden erfaring og forudsætninger, og på den anden side er mistænksomme og afvisende, så han har svært ved at fastholde dem. Han spørger blandt andet om, hvordan man får de unge til at åbne op og deltage aktivt og engageret i projektet, hvordan man kan påvirke de unge til at stole på sig selv og deres evner, og hvordan man skaber et tillidsfuldt forhold til de unges forældre, så de bakker de unge op i projektet i stedet for at skabe yderligere barrierer. Amirs drøm er at gøre BazarMusicShop til en bevægelse, hvor kreativitet og musik er en måde for unge at tage aktiv del i samfundet. Han vil gerne skabe en alternativ skole/uddannelse med en musikalsk vinkel og dermed blive en hybrid mellem business, iværksætteri, læring og musik. Læs mere om BazarMusicShop på BazarMusicShop.dk fo#

30

31

32

33 Af Sally Khallash Bengtsen Etnisk X-faktor Medarbejdere med minimum to kulturer har en række kompetencer, som monokulturelle medarbejdere ofte ikke har. Kompetencer, som er essentielle i en globaliseret og mobil verden, men som oftest enten underkendes eller ikke anerkendes og derfor ikke kan udfolde sig til gavn for virksomheden. ETNISK X-FAKTOR De flerkulturelle kompetencer, som etnisk X-faktor består af, er bl.a. disse: - Vant til at navigere mellem minimum to kulturer - Udgangspunkt i både den nationale og lokale kontekst samt den internationale - Høj kulturbevidsthed i tværkulturelle situationer, dvs. dygtig kulturnavigatør - Latent viden om og åbenhed over for andre kulturer og de specifikke kulturelle forskelle. Alle taler om fordelene ved mangfoldighed blandt medarbejderne. Der er en generel enighed om, at mangfoldighed giver større konkurrencefordel og skaber mere innovation i organisationen. Samtidig er der over en bred kam konsensus om, at virksomheder, som ønsker at konkurrere på den globale scene, ikke kan undvære en mangfoldig medarbejderskare. Virksomheder og organisationer vil have stor gavn af at anerkende og benytte sig af deres flerkulturelle medarbejdernes særlige kompetencer, og flerkulturelle medarbejdere kan også i langt højere grad sælge sig selv på de kompetencer, monokulturelle medarbejdere som regel ikke har. Etnisk X-faktor Mens de fleste italesætter fordelene ved mangfoldighed, er ligeså mange ikke klar over, hvordan man helt konkret drager fordel af mangfoldigheden. Det er ikke nok at ansætte to pakistanere og en kineser og så passivt vente på, at fyrværkeriet opstår. I stedet har virksomheder brug for konkrete konstruktive tiltag, så fordelene sættes i spil. Organisationer skal understøtte den stigende diversitet i organisationsstrukturen, og ikke mindst skal virksomhederne anerkende den særlige kulturelle kompetence, som etniske minoriteter bibringer organisationen. Mange ledere og medarbejdere er dog ikke klar over, hvad de helt særlige flerkulturelle kompetencer er. Samtidig er der ofte en større grad af årvågenhed omkring de negative aspekter af mangfoldighed. Managementlitteraturen fokuserer i højere grad på, hvordan man håndterer udfordringerne knyttet til mangfoldighedsledelse, og på de ulemper og konfliktsituationer som man skal søge at undgå i en etnisk divers organisation. Det skaber helt naturligt større fokus omkring udfordringerne end fordelene knyttet til en flerkulturel medarbejderskare, både internt i organisationen og blandt de flerkulturelle medarbejdere. Flerkulturalitet kan altså både være en fordel og en ulempe alt afhængig af den anerkendelse og de udfoldelsesmuligheder, flerkulturelle medarbejdere får i organisationen. Men hvad er den flerkulturelle kompetence, og hvilke fordele er der knyttet til den? Ifølge Richard Nisbett har kulturer forskellige tankesystemer, der producerer forskellige verdenssyn og kognitive processer. Det resulterer i forskellige holdninger, værdier og trossystemer og dermed forskellige måder at forstå verden. Etnisk x-faktor er en kulturel kompetence, fo#