INSPIRATIONSHÆFTE. Hvordan 9 direkte samarbejder mellem skoler og museer. resulterede i nye spændende undervisningstilbud

Transkript

1 INSPIRATIONSHÆFTE Hvordan 9 direkte samarbejder mellem skoler og museer MUSEUM resulterede i nye spændende undervisningstilbud + For alle lærere i grundskolen og museumsunderviseres K O L E 1

2 MUSEUM+ MUSEUM+ har givet liv til samarbejde mellem museums- og skoleverden. Konkret er der siden foråret 2011 udarbejdet 10 undervisningsforløb, med vidt forskellige emner og skolefag i fokus. Det hele startede på Skagens Museum, der i samarbejde med Aalbæk Skole fik udarbejdet et flot undervisningsmateriale omkring skagensmaleren Anna Ancher, beregnet til folkeskolens klasser. Nogle af forløbene kan bruges i undervisningen, uden at man besøger det enkelte museum omvendt bliver oplevelsen selvfølgelig større, hvis museet får besøg. Som skolelærer og pædagogisk konsulent er det dejligt at se, at folkeskoles fag er blevet vægtet højt i dette samarbejde. Fælles Mål og de forskellige fags trin- og slutmål har været udgangspunktet. Derfor er det faglige indhold højt, og når eleverne samtidig får en anderledes oplevelse på museet, bliver det næppe bedre. Og læring foregår, som bekendt, ikke kun i skolen. Museets verden er en ofte ukendt størrelse for eleven, men er en guldgrubbe af anderledes oplevelser og læring, i forhold til hvad den typiske klasseværelsesundervisning kan give. I MUSEUM+ er kulturarv og læring gået hånd i hånd. Kanonforfatteren Blicher, kunst og naturvidenskab i samme sætning og jul i gamle dage jo, man kan komme vidt omkring med MUSEUM+. Og til lærerne er én ting sikkert: Der er også et undervisningsforløb, der passer til dig også selvom der er langt til museet. Alt i alt er MUSEUM+ en oplagt idé til inspiration museerne imellem og brug i undervisning. God arbejdslyst og fornøjelse med MUSEUM+. Lars A. Haakonsen Pædagogisk konsulent på Center for Undervisningsmidler i Nordjylland og folkeskolelærer på Sindal Skole MUSEUM+ Inspirationshæfte Museumsundervisning MidtNord, juni 2012 Oplag: stk. Redaktion: Pernille Lyngsø Layout: Mie Bjerrisgaard Frydensbjerg / vandand design Tryk: Trykkestedet, 8220 Brabrand Forsidefoto: Vendsyssel Museum, 5B undersøger landskabet ved Hirtshals Alt billedmateriale præsenteret i publikationen tilhører den pågældende institution Der tages forbehold for trykfejl Blicheregnens Museum 3

3 læst højt af Peters Jul, hvilket skulle understøtte udviklingen af elevernes historiske sprogforståelse i form af samtale om gamle mystiske ord i forbindelse med oplæsningen. Skanderborg Musem Morten Børup Skolen 1. klassetrin Alle fag Hvad er et sulefad? Jul i gamle dage på 1. årgang Charlotte Abildgaard Paulsen, Museumsformidler, Skanderborg Museum Gammelt julehæfte. Foto: Lokalavisen Skanderborg Fire moduler og et museumsbesøg Undervisningsforløbet var planlagt som fire moduler af hver to lektioners varighed og dertil et modul, som var et museumsbesøg i Skanderborg Museums juleudstilling. I hvert modul var der lagt vægt på en fortælling gennem et oplæg fra læreren og aktiviteter, der skulle udføres af eleverne, f.eks. julelege eller fremstilling af hjemmelavet julepynt, -gaver eller mad. Forløbet strakte sig over tre dage, de første to dage på skolen og den sidste med udflugt til museet. Museumsformidleren medvirkede i to af modulerne på skolen ved fremvisning af museumsgenstande. På museet omviste både formidleren og lærerne i hver deres del af udstillingerne. I den forbindelse var det en god og anderledes oplevelse for lærerne at prøve at være museumsguider. Museumsbesøget fungerede dels som en social begivenhed, hvor eleverne fik trænet deres færdigheder i at være på tur som en klasse og lytte og opleve sammen. Besøget gav også en ideel mulighed for at få samlet op på den viden, som eleverne havde tilegnet sig igennem egne betragtninger/tanker samt efterfølgende snakke i grupperne. Til det formål var der udarbejdet spørgsmål, som eleverne i grupper besvarede under deres besøg på museet. krig. Og der blev set på legetøj fra gamle dage, som børn i Skanderborg havde fået i julegave, eller som deres forældre havde lavet til deres børn i en tid, før Fætter BR blev opfundet. I forbindelse med forløbet om Julemad, blev der fremvist forskellige husgeråd, som folk brugte i gamle dage, når de skulle fremstille mad. Her var pølsehorn lavet af vaskeægte kohorn, henkogningskedel, kødhakker og et sulefad! det ord blev der smagt meget på. Og så var der en lysestøbningsform, som lignede et missil! Er det et missil? Foto: Lokalavisen Skanderborg 4 Hvordan en skole og et museum i fællesskab kan gøre jul i gamle dage nærværende og begribelig for en pode på syv år, der kender julemanden fra TV og bare er spændt på, hvor mange gaver der ligger under træet juleaften. Et undervisningsforløb med kulturhistorisk fokus. I december 2011 skulle 1. årgang på Morten Børup Skolen i Skanderborg have projektforløb om jul i gamle dage, som er et emne i årsplanen for klassetrinnet. Årgangens tre klasser rummede i alt 70 elever, som over tre dage skulle gennem emner som juletraditioner, julemad, julegaver og julepynt. MUSEUM+ projekt Undervisningsforløbet blev lavet som et MUSEUM+ projekt, hvor årgangens tre lærere arbejdede sammen med Skanderborg Museums formidler. Museets medvirken skulle være med til at putte kød på de forskellige emner ved fremvisning af originale genstande, som eleverne kunne røre ved, og ved at komme med lokale beretninger, oplevet af børn i gamle dage i Skanderborg. Museet gav eleverne den lokale forankring i et generelt emne og var med til at understøtte læringen hvad hånden oplever, husker hovedet. Fokus på trinmål og undervisningsmål For lærerne var fokus at tilgodese trinmålene for fagene historie, billedkunst og dansk. Og så var der selvfølgelig de overordnede mål med god undervisning: her var målene bl.a. at udvikle elevernes kronologiske overblik, at styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og at øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Undervisningen skulle gøre eleverne fortrolige med elementer af den danske kultur og historie. Det var altså jul i gamle dage set fra en kulturhistorisk synsvinkel og ikke noget om religion. Gennem undervisningen skulle eleverne også tilegne sig en viden, der ville gøre dem i stand til at fortælle om familie, slægt og fællesskaber og berette om episoder, der har haft betydning for familiens liv i Skanderborg. I forbindelse med arbejdet med juletraditioner blev der Sulefadet, støbeformen og det hjemmelavede kuglespil Der er gang i den, når 70 elever skal have projektdage. Eleverne var delt i to store grupper, som så blev underinddelt efter behov. Der blev leget Kaste-med-pebernødder og lavet hjemmelavede gaver i form af fine tændstikæsker. Der blev trillet havregrynskugler efter opskrifter fra varerationeringstider under 2. verdens- Hjemmelavet legetøj fra gamle dage. Foto: Morten Børup Skolen Man vælger selv blandt modulerne Undervisningsforløbet om Jul i gamle dage er beskrevet i en køreplan, som ligger på Idéen med at lave det som moduler er, at den enkelte lærer kan vælge til og fra alt efter, hvor meget tid man ønsker at bruge på emnet. Alle moduler et beskrevet med baggrundsviden, aktiviteter, materialer og kilder, samt de museumsgenstande, som er blevet fremvist. Ethvert kulturhistorisk museum vil have lignende genstande i sin samling, og de fleste museer har en form for juleudstilling. Så det er bare at komme i gang med at kontakte sit lokale museum til december og lære eleverne om Jul i gamle dage. 5

4 Landskab og identitet på Vendsyssel Kunstmuseum Karin Andersson, Museumsinspektør, Vendsyssel Kunstmuseum I foråret 2012 indgik Vendsyssel Kunstmuseum et MUSEUM+ samarbejde med Helle Gerstrøm, lærer på Bagterpskolen i Hjørring. Formålet var at producere et undervisningsmateriale målrettet grundskolen med udgangspunkt i Vendsyssel Kunstmuseums samling. Baggrund Gennem kunsthistorien er menneskets forhold til naturen blevet vist gennem de landskabsmalerier, som kunstnere har skabt. På Vendsyssel Kunstmuseum udgør landskabsmaleriet en stor del af grundstammen i samlingen. Mere specifikt koncentrerer museets samling sig om moderne dansk kunst med tilknytning til Nordjylland. De moderne maleres landskabsfremstillinger er hermed godt repræsenteret på museet (Svend Engelund, Johannes Hofmeister m.fl.), men samlingen rummer også landskaber af den yngre malergeneration (f.eks. Poul Anker Bech). 5B arbejdede med hvordan landskabet forandrer sig og bliver påvirket af mennesker. Opgaverne løses sammen med en kammerat 4B ser på landskabsmalerier sammen med museumsinspektør Karin Andersson res evne til at tale om og reflektere over sig selv, egen identitet og omgivelser. Fælles for disse malere og deres landskaber er, at de ofte bliver sat i forbindelse til det karakterfulde og såkaldt typisk Vendsysselske landskab udenfor kunstmuseet: høj himmel og et vidt udsyn over marker, lave forblæste læhegn og det allestedsnærværende Vesterhav. Det er et landskab, som de fleste har et forhold til og som desuden opfattes som noget særligt i Danmark. Landskab og identitet er på denne baggrund et oplagt temavalg. Landskabet rummer et væld af muligheder, referencer og betydninger, både som kunsthistorisk genre og også fordi det kan relateres til aktuelle samfundsproblematikker omkring identitet, natur, miljø m.m. Temaet Landskab og identitet blev endvidere valgt, fordi emnet synes relevant for flere fag end blot for grundskolens billedkunst- og danskundervisning. Menneskets forhold til naturen er et tema, der optræder i flere af grundskolens fagbeskrivelser og trinmål, og undervisningsmaterialet vil derfor også egne sig til brug i fagene Historie, Natur/teknik og Kristendomskundskab/religion. 6 Vendsyssel Kunstmuseum Bagterpskolen klassetrin Dansk, Billedkunst, Historie, Kristendom Landskabsdetektiverne i 4B Samarbejde og formål Et centralt element i udviklingen af det aktuelle projekt er at udveksle erfaringer og drage nytte af hinandens kompetencer med henblik på at skabe et undervisningsmateriale, der udnytter museets faglige viden, og samtidig tager hensyn til skolens behov og arbejdspraksis. Konkret har samarbejdet bestået af en række møder, hvor museumsinspektør Karin Andersson og lærer Helle Gerstrøm har diskuteret projektet. Undervisningsmaterialet afprøves med to klasser og ud fra de indhøstede erfaringer, vil indholdet kunne justeres og optimeres. Undervisningsmaterialets overordnede formål er, at eleverne skal opleve, at de ved at investere sig selv og egne følelser, tanker og erfaringer, kan komme i kontakt med kunstværket og dets eksistentielle dimensioner. Undervisningsmaterialet skal gerne stimulere en nysgerrig og undersøgende tilgang til det at opleve kunst, træne elevernes iagttagelsesevne, og styrke de- Et af målene med det konkrete materiale er at fungere som guide i elevernes undersøgelse af, hvordan kunsten arbejder med temaet landskab og menneskets forhold til naturen. Hvad kendetegner de landskaber, vi ser i kunsten og det miljø, som kunstnerne afbilder? Hvordan påvirker naturen os og vores følelser? Hvordan kommer det til udtryk gennem kunsten? Det handler også om at perspektivere elevernes egne oplevelser af landskabet og om landskabet som skaber af identitet og sammenhold: Hvor kommer jeg ind i billedet? Hvor hører jeg hjemme? Materialet skal herigennem give anledning til refleksion over begreber som natur/kultur, menneske/landskab og over landskabet som portræt eller billede på en lokal eller regional identitet. Struktur og indhold Undervisningsmaterialet tager konkret udgangspunkt i udvalgte værker af forskellige kunstnere i Vendsyssel Kunstmuseums samlinger, herunder Poul Anker Bech, Agnete Bjerre, Frede Christoffersen, Poul Ekelund, Svend Engelund, Johannes Hofmeister og Niels Larsen Stevns. Det samlede materiale består af en lærervejledning samt en række elevopgaver, som kan downloades som PDF til udskrift fra Vendsyssel Kunstmuseums hjemmeside og Lærervejledningens funktion er at klæde den enkelte lærer på i forhold til emnet. Vejledningen indeholder samtidig en række forslag til spørgsmål, som kan diskuteres i klassen. Elevopgaverne er delt ind i forskellige opgaveark målrettet henholdsvis klasse og klasse og er primært af praktisk karakter. De er konstrueret således, at man kan vælge de temaer eller opgaver, som passer ens klasse bedst. Målsætningen har været, at skabe et fleksibelt sæt opgaver, der bredt belyser emnet fra forskellige vinkler, og hvor de enkelte opgaver i varierende grad appellerer til de forskellige fag. Materialet lægger samtidig op til, at man selv kan supplere med egne opgaver og aktiviteter. F.eks. kan man indlede undervisningsforløbet med at give eleverne en sansemæssig oplevelse i form af en naturudflugt til en nærliggende park, strand eller et skovområde. Oplevelsen kan bagefter danne grundlag for arbejdet med museets billeder. Under projektet gang er det blevet betonet, at der gerne skal være tid og ro til personlig indlevelse og fordybelse under besøget på museet. Målet har derfor været at skabe et sæt opgaver, der skaber undring og forundring af emnet og til malerierne på museet hos den enkelte elev, således at de efterfølgende kan bearbejde deres iagttagelser og blive bevidstgjort om egne vurderinger. Dette, dels gennem fremstillingen af et eller flere produkter af enten billedlig eller tekstlig art, dels gennem samtaler med kammerater og lærere på museet og ved efterfølgende arbejde på skolen. 7

5 8 Gundestrupkarret og stangdukker Vesthimmerlands Museum har gennemført et undervisningsprojekt med stangdukker i samarbejde med elever og lærer fra 3.a og 3.b på Østermarkskolen i Aars. Kim Callesen, Museumsunderviser, Vesthimmerlands Museum Om Gundestrupkarret Gundestrupkarret blev fundet i 1891 af karlen Jens Sørensen, da han gik i Rævemosen nær Aars i Vesthimmerland for at skære tørv. Fundet viste sig hurtigt at have enestående betydning langt ud over landets grænser. Karret var sat i mosen for mere end 2100 år siden. Det består af 13 sølvplader med en samlet vægt på næsten 9 kg og en omkreds på ca. 2 m. Det er et meget bemærkelsesværdigt fund både med henblik på størrelsen og pladernes motiver. Pladerne myldrer med mytologiske motiver fra de keltiske-, galliske-, thrakiske og græske kulturkredse. De fleste forskere er dog enige om, at karrets oprindelse skal søges på grænsen mellem Rumænien og Bulgarien. Hvordan er det så havnet i Rævemosen i Vesthimmerland? Der er mange forklaringer gående fra simpel handel til at kimbrerne skulle have taget den med til norden. Enkelte romerske kilder antyder, at kimbrerne bar rundt på to kar, hvis udseende kunne svare til Gundestrupkarrets. Vi har altså at gøre med et endda internationalt set enestående fund, hvortil der knytter sig mange ubesvarede spørgsmål vedr. oprindelse og tolkning. Et meget visuelt fund, der gennem museets formidling har vist sig i den grad at appellere til børns fantasi. Vesthimmerlands Museum har udstillet en kopi af karret i en opsætning med mulighed for at røre ved afstøbninger af de enkelte plader. Det er oplagt at vælge Gundestrupkarret som emne til et MUSEUM+ projekt med Østermarskolen og dermed afsøge muligheder for yderligere systematiseret formidling af karret i undervisningssammenhæng. Projektbeskrivelse Formålet med projektet var at undervise eleverne i 3.a og 3.b på Østermarkskolen i dansk jernalder og europæisk kulturarv med udgangspunkt i Gundestrupkarrets mytologiske billedverden. Karrets komplekse mytologiske motiver kalder nærmest på muligheden for elevernes medinddragelse i en videre forståelse af motiverne. En billedverden, hvor flere af eleverne allerede kender enkelte figurer fra nutidens spillefilm f.eks. Clash of the Titans, Asterix, Percy Jackson og Valhalla. Arbejdet skulle munde ud i et dramatiseret stykke over seks plademotiver: Cernunnos-pladen opkaldt efter den keltiske gud Taranispladen, der afbilder den keltiske himmel-og tordengud Krigerpladen, der enten afbilder menneskeofring eller et genoplivelsesbad Tyrepladen, der afbilder 3 tyreofringer Kybele/Bendispladen, der viser den store gudinde Tyrekampen, der viser en kvindelig tyrekæmper Kedlens stærke og karismatiske univers kaldte på en gammel, men ikke glemt udtryksform: Stangdukkerne! Et levn fra 70 erne, men oplagt valg pga. motivernes meget tydelige streg. Det var et valg, der gav mulighed for at tilgodese elevernes potentiale for kreative bidrag ud fra deres opfattelse af det valgte motiv. Dernæst var stangdukkerne et godt valg i forhold til: Begrænset tid til rådighed: 20 lektioner fordelt over 3 uger Ønsket om at gøre det indenfor en snæver økonomisk ramme, så det vil være praktisk muligt at gennemføre på andre skoler. Scenografiske hensyn: Stangdukker stiller ikke store krav til scene, lys eller rum Dukkerne blev en slags maske, som eleverne friere kunne spille gennem, end hvis det havde været almindelig teater Dukkerne åbner for digitale perspektiver, da skitser søgtes anvendt i digitalsammenhæng f.eks. ved animation, kopiering via net og digital film. Dukkerne har flere anvendelsesmuligheder f.eks. som støtte ved sprogundervisning. Valget af en dramatiseret fremstillingsform giver mulighed for at arbejde på tværs af klasser, samt flere differentieringsmuligheder for den enkelte elev. Karrets univers har fælleseuropæisk aner, og appellerer ud over landets grænser f.eks. til udviklingssamarbejde med museer i Frankrig, Schweiz og Irland, der ligeledes har kopier af det. Endelig var det et udtrykt ønske fra lærerside, at projektet gerne skulle medvirke til at styrke de sociale Vesthimmerlands Museum Østermarksskolen, Aars 3. klassetrin Historie, Dansk, Billedkunst, evt. Engelsk bånd, de to klasser imellem. Derfor valgtes en model, hvor eleverne på forhånd blev inddelt i seks grupper på tværs af klasserne. Tre lærere og en museumsunderviser var tilknyttet. Der blev arbejdet på tværs af fagene dansk, billedkunst, historie og engelsk, hvor en af grupperne lavede deres plade på engelsk. Tidsplanen Uge 1 Eleverne møder på museet, hvor de får en dramatiseret præsentation af kedlen, håndtering af originalfund, præsentation af jernalderens verden gennem hænderne, hvor eleverne fik en række originalfund direkte i hånden. Eleverne tegner skitser af kedlens inder-og bundplade Eleverne arbejder videre med dukkefremstilling og manuskriptarbejde på skolen Uge 2 Museumsunderviseren besøger klasserne og holder et oplæg omkring jernalderen: Bolig, menneske, troen og våben. Eleverne havde mulighed for at se og røre ved fund, samt at stille spørgsmål. Dukkefremstilling, samt manuskriptarbejde Eleverne får to timers praktisk jernalder der består i fremstilling af smør, grød, brød og suppe på jernaldervis, samt jagt med langbuer En stor del af undervisningen handler også om at lære at arbejde i grupper, samarbejde, tage beslutninger i en gruppe m.m. Uge 3 Øvedage, scenografiarbejde, dukke- og stemmeføring og færdiggørelse af stykket Generalprøve for Østermarksskolens elever, samt premiere for forældrene var torsdag d. 29/3 2012, hvor hele stykket blev filmet. Filmen vil blive lagt ud på: Projektet viste, at Gundestrupkarret i den grad appellerer til elevernes motivation samt kreative og fabulerende evner. Karrets mange tolkningsmuligheder åbnede for elevernes muligheder for at digte med og til den kendte historie. Eleverne viste stor interesse for både den mere teoretiske baggrund, samt de mere praktiske tiltag, hvor de kom tæt på historien via originalfund eller praktiske aktiviteter som madlavning. Strukturen, hvor eleverne arbejdede på tværs af klasserne udfordrede eleverne til at samarbejde med nye ansigter og stillede store krav til elevernes evner til samarbejde i grupper. Flere af eleverne udtrykker stor glæde for at have fået en god kontakt og samarbejde med naboklassen. Både museum og skole har haft stort udbytte af samarbejdet, da projektet rummede mulighed for uddybende forberedelse i dialog mellem lærer og museumsunderviser. Det har givet en langt større mulighed for faglig fordybelse, end et alm. 2,5 times besøg på museet vil give. Endelig var projektet med til at knytte en tættere forbindelsen mellem skole og museum, så grundstenen for et fremtidigt samarbejde blev lagt på fornemste vis. 9

6 kunstværker fra museets faste samling, som ligeledes beskæftiger sig med lys og farver. Inspiration til dette kan hentes i det parallelle materiale: ARTiFAKTi Lys og farver i faste samling. Gym./skole: ARoS Aarhus Statsgymnasium og Åby skole klassetrin Gymnasier, HF og VUC Billedkunst, Natur-Teknik, Biologi, Fysik, Dansk, Historie En kobling mellem museumsrum og fysiklokale Formålet med ARTiFAKTi Your rainbow panorama er først og fremmest at udbygge de personlige og umiddelbare indtryk vi får i Your rainbow panorama med viden om relevante, naturligvidenskabelige fakta og fænomener. I regnbuens gigantiske format påvirkes vi fysisk: vi omsluttes af lys og farver og vi får plads til at lade os opsluge i en sanselig, fysisk væren. differentiere materialet individuelt efter klassetrin og sammenhæng. Alle ARTiFAKTi materialer kan hentes gratis fra museets hjemmeside: og fra e-museum på hjemmesiden: Your rainbow panorama en oplagt arena for tværfagligheden Foto: Ole Hein Hvilken bølgelængde har en gul farve? Hvad er et efterbillede? Hvor lang tid tager det for lyset at bevæge sig langs diameteren af Your rainbow panorama? Og hvad sker der med mig, når jeg står stille i installationens blålige farvefelter? Anne Mette Høncke, Formidlingsafdelingen på ARoS Med støtte fra Museumsundervisning MidtNords projektpulje MUSEUM+, har ARoS lanceret et nyt tværfagligt undervisningsmateriale: ARTiFAKTi Your rainbow panorama. Med fokus rettet specifikt mod Olafur Eliassons regnbue Your rainbow panorama leverer materialet en naturvidenskabelig vinkel på oplevelsen af kunst og giver dermed undervisere mulighed for at udbygge museumsoplevelsen med forsøg i skolens fysiklokale. Your rainbow panorama en syns- og oplevelsesmaskine Den spektakulære kunstinstallation Your rainbow panorama (2011), der pryder tagterrassen på ARoS, er skabt af den dansk / islandske kunstner Olafur Eliasson (f. 1967). Siden sin studietid har Eliasson haft interesse for kunsten som medie for synliggørelse af naturvidenskabelige fænomener. I beskæftigelsen med farver, kontraster og efterbilleder er det særligt måden, hvorpå vi oplever vores omgivelser, der har vakt hans kunstneriske interesse. 10 Konkret består Your rainbow panorama af en cirkelformet 150 meter lang og 3 meter bred rundgang, udført i formspændt glas i alle spektrets farver. Her kan museets besøgende begive sig på en sansevandring gennem det cirkulære, panoramiske forløb med udsyn til den omkringliggende by. Udsigten, farverne og lyset er i sig selv et imponerende syn. Men det er i virkeligheden indeni os selv, at det interessante foregår. I takt med bevægelsen rundt i Your rainbow panorama, skaber vores øjne og hjerne nemlig en serie indre farvekontraster som reaktion og opvejning af de lys- og farvestimuli, vi får i kunstværket. Resultatet er derved en fysiologisk betinget farvecirkel. Your rainbow panorama er et godt eksempel på et kunstværk, hvor det enkelte menneske træder i centrum. Her er det foreningen af ydre stimuli, bevægelse og sansning, der tilsammen giver os den unikke oplevelse af at overvære os selv sanse en installation, som Eliasson meget rammende betegner som en syns- og oplevelsesmaskine. ARTiFAKTi serien Inspirationsmateriale for undervisere ARTiFAKTi Your rainbow panorama materialet indgår i en generel linje for det inspirationsmateriale ARoS tilbyder undervisere i forbindelse med museets faste samling såvel som skiftende særudstillinger. Museets ARTiFAKTi materiale består af en hovedtekst suppleret med udfordrende spørgsmål, perspektiverende fakta-oplysninger og relevante citater. ARTiFAKTi serien er derfor tænkt som inspirationsmateriale, hvor vi som museum leverer det kunstfaglige stof, mens det efterfølgende er op til den pågældende underviser at Relateret til målgruppens trinmål, er hensigten med inspirationsmaterialet at give eleverne en dybere forståelse for oplevelsen af lys og farver og på samme tid danne grobund for yderligere forundring over krop, sanser og naturfænomener en udvidelse af forståelsen af sig selv som menneske. ARTiFAKTi Your rainbow panorama Det er vores erfaring, at en materialepakke med indbygget fleksibilitet er vejen til et velbenyttet undervisningsmateriale. ARTiFAKTi Your rainbow panorama kan derfor på den ene side fungere som en samlet, tværfaglig pakke, der breder den dansk- og billedkunstrelaterede museumsoplevelse ud til arbejdsområder indenfor fysik, matematik og med referencer til biologien. Your rainbow panorama er et kunstværk med høj oplevelsesværdi. Og med denne installation som omdrejningspunkt for koblingen mellem kunsten på museet og undervisning i fysiklokalet skabes mulighed for, at eleverne selv kan danne en givtig, tværfaglig syntese. Idet den subjektive museumsoplevelse træder ind som konkret ressource i undervisningssituationen for den naturvidenskabelige læring etableres en personlig relevans hos eleven. Den anden vej rundt vil den tilegnede naturvidenskabelige viden perspektivere museumsoplevelsen og derved yderligere styrke kunstens oplevelsesværdi. Udover en række arbejdsspørgsmål, relateret til det naturvidenskabelige fagområde, rummer materialet links til fysikforsøg udvalgt specifikt til beskæftigelsen med lys og farver. Forsøgene skal udføres i fysiklokalet hjemme på skolen enten som optakt til museumsbesøget på ARoS eller som led i efterbearbejdelse af kunstoplevelserne. I samme forbindelse har ARoS Formidlingsafdeling indgået en aftale med Center For Undervisningsmidler og A/S Fredriksen om etablering af en materialekasse med diverse udstyr til brug i forbindelse med relevante fysiskforsøg. Interesserede undervisere kan låne denne kasse gennem CFU: www. ucc.dk/cfu Arbejdsgruppen bag ARTiFAKTi Your rainbow panorama ARTiFAKTi Your rainbow panorama er udarbejdet af en tværfaglig arbejdsgruppe under ledelse af Formidlingsafdelingen på ARoS og støttet af Center for Museumsundervisning Midt-Nord. Arbejdsgruppen består af Jesper Nymann Madsen (Aarhus Statsgymnasium), Henrik Emil Seiersen (Åby Skole) samt Anne Mette Høncke (ARoS). Mulighederne for fleksibilitet er bevidst bygget ind i materialets struktur. F.eks. er det muligt at plukke i de forskellige, enkeltstående fysikøvelser. Dertil kommer, at ARTiFAKTi Your rainbow panorama giver mulighed for at koble oplevelserne i regnbuen med andre 11 Foto: Lars Aarø Foto: Ole Hein Foto: Ole Hein

7 Hva ska vi med ham der Blicher? Anja Høegh, formidler, Blicheregnens Museum. Henritte Mønsted, lærer, og Frida og Marikke, elever fra Lemming Friskole Ja, hva ska vi med ham Blicher? Det er et spørgsmål, vi får stillet tit her på Blicheregnens Museum, og jeg er sikker på, at flere lærere også får det stillet, når de skal arbejde med Blicher i grundskolen. Så et af de mange spørgsmål, vi stillede os selv sidste efterår, inden projektet gik i gang, var netop: Hvad kan vi gøre for at gøre Blicher mere interessant for udskolingen og samtidig vise, at han er væsentlig i dag? Artiklen her beskriver vores tanker og proces samtidig med, at vi lader eleverne komme til orde. Det er jo i sidste ende dem, der skal have noget ud af det. Tidsrejse og sanseoplevelser af Anja Høegh Tidsrejse og sanseoplevelser blev hurtigt nøgleordet for lærer Henriette Mønsted fra Lemming Friskole og jeg, da projektet gik i gang. Ud fra det synspunkt at det er nemmere at leve sig ind i og forstå Blicher og hans tid, hvis det beror på virkelige oplevelser. UV-Planen blev derefter en tredelt form oplevelser, oplæg og aktive elevopgaver. Vores lærer har sagt, at vi skal Det er centralt at holde sig for øje, hvilken opfattelse elever har af at komme på et kulturhistorisk museum og især hvilket forhold, de kan have til Blicher. Forholdet er for det meste ikke eksisterende og eleverne er som udgangspunkt uinteresserede de er der jo, fordi deres lærer siger, de skal være der. Dvs. udgangspunktet kan være modstand. Det er det, vi så skal forsøge at vende på de timer, eleverne er på museet. Det er hele essensen af projektet. Omvendelsen sker i høj grad ved nærvær, at man som formidler er interesseret og imødekommende. Desuden sker det også i den udformning, opgaverne har, og det har vi i høj grad set i dette projekt. Eleverne har skullet gå til arbejdet med Blicher på en anden måde end normalt, og det har de selv kommenteret har været spændende. Et lærerperspektiv af Henriette Mønsted Som lærer er det en gave at få et tilbud om et tæt samarbejde med et museum for netop at krydre den daglige undervisning. I dette tilfælde var det Blicher, som er en af de danske forfattere, eleverne skal beskæftige sig med i løbet af deres grundskoletid. Nu er vi så heldige, at vi bor lige midt i Blicheregnen, og for mig som lærer er det vigtigt, at eleverne også går i dybden med det område, de bor i det være sig i kunsten, litteraturen eller naturen. Så kort sagt var det for mig en stor glæde at kunne få lov til sammen med Blicheregnens Museum at udbrede kendskabet til Blicher selv og hans samtid. Det var fantastisk at sidde i den situation at kunne prøve mange forskellige ting af inden for det samme emne, og jeg havde som lærer fået fagfolk at trække på, der i kraft af deres viden kunne opgave: De tre helligaftner et moderne billede og et gammelt billede. Tørklædet blev et diskussionemne. Moderne billede ud fra De tre helligaftner komme et spadestik dybere ned i emnet sammen med eleverne. Museumsfolkenes entusiasme og glæde ved tingene smitter af på eleverne og ikke mindst på mig som lærer. Anja og jeg var ret hurtigt enige om, at skulle vi gøre Blicher nærværende for 7. og 8. klasse, var det vigtigt, at alle sanser kom i brug. Men i stedet for at jeg beskriver de forskellige tiltag, vil jeg lade to af de elever fra 7. klasse, som var med i forløbet, komme til orde: Et elevperspektiv af Frida og Marikke Det har været godt at prøve en ny og anderledes undervisning. Det har også været en udfordring selv at skulle eksperimentere med poesi, frem for at sidde og lave tingene i en bog. Det har især fået os til at åbne op når vi skriver stil, for vi har lært meget om, hvordan sproget kan bruges. Vi bruger sproget mere frit nu og er ikke bange for at kaste os ud i det. Skriveopgave fra Himmelbjerget Hvad kan et brev? Et uddrag fra en elev der på 7 min. bl.a. skrev dette: Hej Far Jeg savner dig rigtig meget. Jeg er rigtig ked af du ikk var der til min konfirmation for 2 år siden... De to uger med Blicherforløbet har gjort et stort indtryk på os. Det var uden tvivl en succes, når vi skulle på udflugt til de forskellige steder (Blicheregnens Museum, Skive Museum, Kongenshus Hede og Himmelbjerget). Man fik en fornemmelse af, hvordan det har været engang. F.eks. da vi gik ude på heden, der fik vi sanset alt det, Blicher havde sanset, imens han selv gik der. Mødet med Blicher havde mange indfaldsvinkler. Vi fik set ham fra sider, som ikke ret mange elever har set før. Det var et vellykket forsøg på at gøre Blicher mere nutidig og nærværende - især med de mange udflugter. Vi sammenlignede også Blichers tid med vores, så på, hvilke muligheder han havde og hvilke, han ville have haft i dag. Blicher var uden tvivl en svær mand at starte ud med, men efterhånden som man tog hans tekster op, blev det nemmere at forstå dem. Vi gik i dybden med teksten på udvalgte steder, fik den ind under huden og udtrykte det kreativt på forskellige måder. Det har været meget anderledes danskundervisning, men på en god måde. Alle havde mulighed for at være med, på hver deres måde. Forløbet var alt i alt en fantastisk måde at lære om en af fortidens store skribenter. ****** seks stjerner ud af seks. Eleverne på tur på heden Blicheregnens Museum Lemming Friskole klassetrin Dansk 13

8 14 Fletningerne i Stikkontakten Af Erik Jørgensen, cand.pæd.fys, museumsformidler, Energimuseet. Megen forskning i læring og pædagogik peger på, at læring bedst foregår i praksisfælleskaber, i hvilke gode sociale relationer mellem de lærende er af stor betydning for at læring opstår (Jean Lave, Etienne Wenger, Barbara Rogoff o.a.) Af afgørende betydning for læringens kvalitet er tidsfaktoren, muligheder for diskussioner og virkelighedsnære problemer og emner som undervisningens indhold (Bronwyn Bevan, Robert Semper o.a.). Praksisfællesskaber Praksisfællesskaber som læringsmiljøer er vanskelige at skabe i skolens formelle læringsmiljø. Derfor er der forskellige steder i verden fokus på samarbejde mellem museum og skole ud fra den betragtning, at museer kan bringe virkelighed og autencitet tættere på eleverne, og at museers uformelle læringsmiljøer giver flere pædagogiske muligheder for lærerne, og for elevernes anvendelse af individuelle læringsstile. Ganske særlig har det store CILS projekt (Center for Informal Learning and Schools ) oprettet af National Science Foundation i USA forsket i disse undervisningsmæssige sammenhænge. MUSEUM+-samarbejde skal ikke betragtes ud fra en liniær sammenhæng, hvor skolen besøger museer for at få del i noget, som skolen ikke kan tilbyde. Der er ikke tale om to adskilte læringsmiljøer, hvor det ene supplerer det andet, men snarere om et hybridiseret læringsmiljø, hvor forskellige læringsmiljøer er nødvendige, for at eleverne kan arbejde frem mod et fælles undervisningsmål. I et hybridiseret læringsmiljø har de forskellige læringsmiljøer en fælles pædagogisk og didaktisk opgave. Engagement, capacity, continuity Lederen af Minnesota Science Museum Eric Jolly har givet nogle brugbare anvisninger over samarbejdet mellem skole + museum. Eric Jolly taler om engagement, capacity og continuity tre begreber som i forening og på dialektisk vis giver læring. Det krævede mandekræfter at vaske tøj i en gruekedel - men arbejdet blev udført af kvinder! Med engagement mener han, at eleverne skal møde undervisningens indhold gennem tilgange, der kan betegnes som hands on, body on og mind on. Mødet skal ske gennem autentiske konteksts, udstillinger, aktiviteter og personer, der adskiller sig fra skolens kontekst, faglokaler og lærere. Sådanne tilgange har et potentiale til at skabe begejstring og interesse. Museer - og andre uformelle læringsmiljøer - kan tilbyde sådanne tilgange. Ved at besøge et museum kan eleverne opbygge engagement. Museer kan skabe læringsprocesser, som med et citat af Eric Jolly er social in nature, build on and develop agency in the learner, and take playful and engaging approaches to the content. Med capacity mener Eric Jolly, at eleverne efter engagement-fasen skal have opbygget en mere sofistikeret viden og sum af færdigheder, som rækker ud over hands on og body on, og som sætter dem i stand til at fordybe sig i emnet. Skoler kan opbygge capacity gennem den daglige undervisning. Med continuity mener Eric Jolly, at elevernes engagement og capacity skal have muligheder for at forbinde sig til de mange livsområder og miljøer, som omverdenen tilbyder. Det er vigtigt, at eleverne får muligheder for at skabe, hvad der kaldes connections til andre vidensområder, for at interessen for at lære fastholdes. Engagement og capacity gør det ikke alene. Energimuseet Mammen Friskole 6. og 7. klassetrin Natur/teknik, Dansk og Historie Fletninger Energimuseet og Mammen Friskole har i fællesskab lavet et MUSEUM+-projekt, og i har i det omfang det har været muligt arbejdet efter ovenstående betragtninger. Friskolens 6. klasse og deres lærer Line Kvejborg Jeppesen arbejdede sammen med Energimuseets formidler Erik Jørgensen med oldemors, bedstemors og mors barndom og ud fra den didaktiske synsvinkel, hvad elektriciteten betød for kvinders rolle i hjemmet gennem tre generationer. Energimuseet har tre tidstypiske huse, der autentisk er indrettet, som danskere levede i 1920erne, 1930erne, 1950erne og i 1960erne. Emnet fik titlen Fletningerne i Stikkontakten efter titlen på en lille bog Erik Jørgensen har skrevet om emnet. Denne bog var grundlaget for Line Kvejborg Jeppesens personlige forberedelse til emnet. Projektet var opbygget i fire faser. Første fase bestod i at arbejde med emnet på skolen. I anden fase arbejdede eleverne med emnet på Energimuseet. Tredje fase var en sammenfatning af det lærte i skolens formelle En rigtig husmor vidste, at blå var den rigtige farve i et køkken - blå holdt fluerne væk. læringsmiljø og Energimuseets uformelle læringsmiljø. Fjerde fase var en fremlæggelse af projektet og dets resultater for elevernes forældre, lærere og andre interesserede. I første fase arbejde eleverne til dels ud fra lærerens viden og materialevalg. Læreren udvidede tillige læringsrummet ved elevernes interviews af ældre mennesker i lokalområdet og tog også filmmediet i anvendelse ved at vise eleverne den danske film fra begyndelsen af 1960erne Det støver stadig. Et rigtigt godt valg, hvor eleverne gav karakteristikker af de forskellige skuespilleres roller i filmen. Ganske interessant var det, at eleverne generelt fandt det ældre ægtepar og det unge ægtepar i filmen mest efterlignelsesværdige ud fra begrundelsen, at de gav hinanden personlig tid og rum i deres ægteskaber! På Energimuseet formidlede Erik Jørgensen gennem fortælling, eksemple, genstander og inddragelse af eleverne i små dramoptrin i husenes autentiske miljøer pigers og drenges opvækst og opdragelse gennem de nævnte tidsperioder. Eksempelvis lærte eleverne om den politisk støttede konstruktion og indførelse af husmoderrollen, om den pæne Dorthe og sjuske- Dorthe, om de store krav piger skulle leve op til for at blive en rigtig hjemmegående husmor, der klarede alt i hjemmet og om baggrunden for Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe figur. Eleverne fik også indblik i vaskekoners hårde liv og deres drømme om, hvordan elektriciteten engang skulle forbedre tilværelsen. Forbrugereksplosionen i 1960erne blev synliggjort med alskens elektriske apparater og levendegjort gennem et ægteskab mellem en dreng og en pige fra klassen og deres indflytning i huset fra 1960erne. Velstanden i 1960 blev muliggjort ved bl.a. kvinders indtog på arbejdsmarkedet og det medfølgende begyndende kvindeoprør blev demonstreret i et ægteskabeligt skænderi mellem de to ægtefæller og en trussel om skilsmisse. Efter denne gennemgang af husene løste eleverne i grupper opgaver i husene knyttet til de mange genstande for at få kendsgerninger, facts og billeder med hjem til skolen. I projektets tredje fase arbejde eleverne på skolen med at sammenfatte det lærte i Photoshop. Denne fase var vigtig for eleverne, fordi de i den skulle skabe en sammenhængende viden ud fra det lærte i skolens formelle læringsmiljø og Energimuseets uformelle læringsmiljø. Resultatet af elevernes arbejde i fase tre skulle så præsenteres for deres forældre i fase 4. I denne fase brillerede eleverne. Mens forældre og lærere og andre sad bænkede med kaffe og kage, gav hver gruppe elever sit fotoshop power point produkt på storskærm (med tidssvarende musik) og med det lærte afleveret i underholdende sætninger. En rigtig hyggelig eftermiddag med god stemning. Fortsat læring Fletningerne i Stikkontakten er et eksempel på gennemførelse af et MUSEUM+-projekt i et hybridiseret læringsmiljø med et fælles mål, nemlig at give elever en forståelse af tidligere tiders syn på kønsroller og teknologiens og elektricitetens transformerende rolle i deres ændringer. En vanskelig undervisningsopgave, som krævede flere læringsmiljøers medvirken, og hvor de forskellige miljøer arbejdede efter de anvisninger, Eric Jolly giver, og hvor der ved elevernes præsentationer for forældrene blev skabt forbindelser connections - der rakte ud over læringsmiljøerne og dermed gav grobund for fortsat interesse og læring. 15

9 skulle sidde foran hver deres selvvalgte genstand og udvikle associationer, spørgsmål osv. i forbindelse med genstanden. Hvorfor-grupper : Inspireret af det didaktiske koncept, der kaldes filosofi-med-børn, blev børnene i klassen sat sammen i nogle grupper, hvor de skulle stille hinanden forudformulerede spørgsmål til deres valg af nutidsgenstand. Målet var, at den enkelte skulle reflektere over sine værdiers vigtighed og hvad der er virkelig vigtigt i livet: Hvorfor har jeg valgt et fjernsyn? Hvad ville jeg gøre, hvis fjernsynet ikke eksisterede? Er der nogen, der ikke har et fjernsyn? Kan dem uden fjernsyn osse være lykkelige? De andre børn fik til opgave at forholde sig til elevens svar ved at spørge hinanden: Er det et godt svar? - for på den måde at hjælpe den enkelte elev til en dybere refleksion. Det samme princip blev anvendt om fremtidsgenstanden, bare på hele klassen. Heri indgik osse spørgsmålet om, hvad der var vigtigt for andre mennesker i fremtiden. Refleksion (kedsomhed?) foran en museumsgenstand Fernisering I ugen op til vinterferien stillede eleverne deres museer op på museet, og forældrene blev inviteret til fernisering med taler, vin, sodavand og chips. Eleverne var meget stolte over deres minimuseer og især over den video, der kørte, med deres begrundelser for valg af genstande. Hvorfor-gruppe, hvor børnene udfordrer hinandens valg af genstande Det lokale museum og medborgerskab: 4a s mini-museer på museum En valgte et sværd som fortidsgenstand Evaluering Det er en udfordring at samarbejde på tværs af institutioner. Der skal en nøje forventningsafstemning til, og vi skulle have været mere realistiske omkring hvad der kan lade sig gøre rent praktisk, logistisk og tidsmæssigt. Projektets mål skal italesættes for alle involverede, så der er klare succeskriterier for, om de enkelte delprojekter lykkes. Når det er sagt, var projektet udbytterigt for alle parter. Der har været god energi og entusiasme fra alle i projektet. I den efterfølgende mundtlige evaluering med eleverne nævnte de følgende ting som interessante: at komme på museet, se alle genstandene, samt at sætte sig grundigt ind i en selvvagt genstand. Mange var også glade for de praktiske tiltag, som at lave selve minimuseet og se sig selv på film. Flere nævnte, at det kedeligste var den øvelse, hvor de skulle sidde foran en deres selvvalgte genstand i min. (Men en del af den øvelse går også ud på, at man skal kede sig lidt, for derved at sætte nogle tanker og associationer i gang som fordres af man keder sig!). Dorete Kallesøe, lektor VIA UC 16 Mål Indhold Det lokale museum har potentiale til at danne skolens elever til vidende og aktive medborgere. Nu er medborgerskab jo ikke et fag på skemaet, slet ikke på mellemtrinnet, men vi tre (Gurli Andersen, Lemtorpskolen, Inger Bjørn Knudsen, museumsinspektør på Lemvig Museum og Dorete Kallesøe, lektor på læreruddannelsen i Nr. Nissum) tog udfordringen op og skruede et tværfagligt medborgerskabsforløb sammen. Medborgerskab kan defineres på flere måder, men to indgangsvinkler er relevante her: Elevernes dannelse til kulturelt medborgerskab og til demokratisk medborgerskab. Det kulturelle medborgerskab indebærer en historisk dimension, mens det demokratiske lægger op til en nutidigt værdiafklarende og fremtidig politisk dimension. Vores forløb tog udgangspunkt i elevernes tidsforståelse (fortid-nutid-fremtid) med henblik på at give eleverne en fornemmelse af, at de selv er del af historien, og at de selv i fremtiden er handlende aktører, som er med til at skabe den samtid de er en del af altså er medborgere. Gennem arbejdet med en selvvalgt museumsgenstand skulle eleverne få en forståelse af, hvordan et lokalt menneske i fortiden levede sit liv. Ved hjælp af inspiration fra arbejdet med den selvvalgte museumsgenstand valgte eleverne hver sin nutidsgenstand, som betød lige så meget for dem, som fortidsgenstanden havde betydet for fortidspersonen. På baggrund heraf skulle eleverne endelig opfinde en fremtidsgenstand, som kunne betyde noget for fremtidens mennesker. Alle disse tre genstande skulle udstilles på museet i en med stof foret støvlekasse, som eleverne selv dekorerede, og de skulle indtale en lille text på video, der begrundede deres valg. Inden mini-museet skulle udstilles, blev elevernes refleksioner bag deres valg af genstande optaget på video Refleksionsdidaktik Et led i medborgerskabsdannelsen er den filosofiske refleksion, dvs. eftertanke, som skal give eleverne muligheder for at tænke over og udtrykke, hvad de gerne vil vide, hvad der betyder noget for dem og hvorfor. Som indgange til refleksion valgte vi to forskellige metoder: Tavs iagttagelse foran en museumsgenstand : Første museumsbesøg indebar 15 minutter, hvor hver elev Arbejde med udstillingen Lemvig Museum Lemtorpskolen 4. klassetrin Dansk, Historie, Kristendom 17

10 Vi valgte at bygge elevernes viden op via filmmediet. Vi inddelte dem i grupper på 3-4 personer, og lod dem se 5-6 film om energi. Derefter udvalgte de en film, som de ville arbejde videre med med henblik på fremlæggelse for resten af klassen. Eleverne søgte mere information på nettet og illustrerede også indholdet af filmene med små praktiske forsøg, eller andet, der konkret kunne lette forståelsen for klassekammeraterne. Efter at have arbejdet med filmene på skolen, var eleverne på besøg på GASmuseet. Da det er en stor klasse med 29 elever, valgte vi at tage afsted i to omgange med henholdsvis 14 og 15 elever og to lærere. Først fik eleverne et kort oplæg på smartboard om energi igennem tiden. Dernæst fik de en rundvisning med en kort gennemgang af museets forskellige udstillinger olie og naturgas, kulgas, flaskegas, fremtidens energi (brintuniverset) samt "Da Farmor var ung". Energi i 2000 år Maren Bochdam, Assens skole, Mariagerfjord og Søren Wilken, Projekt- og Udviklingskonsulent, GASmuseet Assens Skole i Mariagerfjord Kommune og GASmuseet i Hobro har sammen udviklet et tværfagligt undervisningsforløb under overskriften Energi i 2000 år. Omdrejningspunktet var spørgsmålet om sammenspillet mellem menneskenes udnyttelse af de tilgængelige energiressourcer og samfundets udvikling i fortid, samtid og fremtid. 18 Tilgangen var tværfaglig: Der var elementer både fra historie, geografi, fysik, kemi, biologi og samfundsfag. Hvad er energi, og i hvilke former optræder den? Hvordan har man tidligere udnyttet de forskellige energiformer, hvilke har været tilgængelige og hvordan har det påvirket samfundsudviklingen og de naturlige omgivelser? Og sidst men ikke mindst hvordan kan vi i fremtiden sikre os den nødvendige energi til opretholdelse og udvikling af samfundet på et bæredygtigt grundlag? Den tværfaglige tilgang indebar, at de involverede fag gensidigt støttede og styrkede hinanden, samtidig med at deres respektive delmål for 7. klassetrin opfyldtes. Projektet indebar også brugen af nye undervisningsteknologier og metoder. Under besøget på GASmuseet benyttede eleverne sig af hands-on teknikker og brugte tablet-pcere (ipad), både til research og til at producere præsentationer i form af bl.a. film/videoer og keynotes. Det betød, at eleverne fik mulighed for at arbejde selvstændigt med materialet og diskutere de overordnede problemstillinger, og dermed styrke egen læring og kreativitet. Hands-on. Når kul bliver til virkelighed Da eleverne var blevet bekendt med museet, fik de i grupper en ipad og nogle opgaver, der skulle løses. Første opgave lød på at lave en kort præsentation af hvert gruppemedlem, så de blev fortrolige med mediet. Dernæst skulle de lave forskellige korte reklamefilm om energi og til slut en film på max. 3 min., der samtidig skulle kunne bruges som undervisning for andre. Hver gruppe fik et emne, de skulle arbejde videre med (olie og naturgas, kulgas, fremtidens energi eller "Da Farmor var ung"). Det krævedes af eleverne, at de havde forstået emnet og havde overskud til at formidle det videre. Alle elevernes produktioner blev løbende vist for alle på smartboardet, således at de hele tiden fik respons, og der samtidig kunne opstå nye ideer til film. Til slut samledes alle og gennemgik dagen og opgaverne. Eleverne var engagerede og positivt indstillede. De kastede sig ud i udfordringerne og fik produceret flotte resultater, som kom med hjem til skolen. Der er ingen tvivl om, at forsøget viste os, at der er et stort potentiale i et fremtidigt samarbejde mellem museum og skole, og det vil vi glæde os til. Det viste os også, at eleverne er klar på både den nye teknologi, men så sandelig også meget gerne i en museumskontekst. Aktivitet giver læring Der er meget klare og tydelige fordele ved tværfagligheden; for det første lægger museet op til det, og for det andet mærker man, at eleverne nyder at flere fag, vinkler og lærere involveres i deres projekter. Det var godt for os som lærere fra lokalområdet at opleve og lære GASmuseet at kende men især også at opleve, at et hvilket som helst museum kan anvendes, hvis man vil det fra begge sider. 19 Undervisningsforløbet er blevet afprøvet med en 7. klasse, der arbejdede med projektet i godt en uge. Flere af emnerne havde de arbejdet med tidligere i nogle af fagene, andet var helt nyt. GASmuseet Assens Skole 7. klassetrin Historie, Geografi, Fysik, Kemi, Biologi og Samfundsfag Koncentration omkring ipad en

11 UNESCO Samlingerne Konkrete aktiviteter med museale genstande i undervisningen Af Anne Heselaa Johansen, studiepraktikant på Moesgård Museum fra Center for Museologi, Aarhus Universitet UNESCO Samlingerne MUSEUM+ Moesgård Museums UNESCO Samlinger er udlånskasser, der indeholder mindre samlinger af etnografiske genstande. Kasserne er en unik mulighed for at få et konkret indblik i hverdagslivet i over tyve forskellige lande og samfund og en indsigt i almindelige menneskers liv i andre verdensdele. Ved at beskæftige sig med de lånte genstande og forholde sig til forskelle og ligheder får eleverne et indgående kendskab til andres og egen kultur. For lærerne er UNESCO Samlingerne en mulighed for at konkretisere undervisningen, samtidig med at eleverne får mulighed for at visualisere centrale elementer i fremmede kulturer. De meget alsidige emner, som genstandene og teksterne præsenterer, giver rig mulighed for arbejde på tværs af fag, f.eks. i en emneuge mellem dansk, historie og hjemkundskab. Moesgård Museum har samarbejdet med Glesborg og Voldby skoler, hvor i alt fem klasser i årgangene 1. til 5. klasse på forskellig vis arbejdede med genstande fra hhv. Ghana og Ægypten. Hver samling portrætterede det pågældende lands dagligliv, igennem bl.a. køkkenredskaber, madopskrifter, brugsgenstande, klæder, smykker, legetøj, skolematerialer og i Ægyptens tilfælde religiøse genstande. Undervisningen Grundet det etnografiske materiales og de pågældende landes forskellighed, havde hver skole valgt sin egen tilgang til anvendelsen af materialet. Begge steder var de etnografiske samlinger integreret i et længere undervisningsforløb om afrikansk samfund og kultur. På Voldby skole havde man taget udgangspunkt i den ghanesiske kulturs symboler, der i deres tøj kan gengive den enkeltes humør, religion, gøremål etc. Efter eleverne havde arbejdet og fremlagt omkring genstandene, skulle der i håndarbejde laves java-stoftryk efter ghanesisk symbolik. Emnet viste sig at være et oplagt udgangspunkt for at diskutere symbolik og identitet generelt på klassen. På Glesborg skole, hvor eleverne arbejdede med samlingen fra Ægypten, ønskede man at give konkrete arbejdsopgaver til eleverne. Ved hjælp af et arbejdsskema og internetsøgninger skulle eleverne arbejde med at identificere samlingens genstande og både beskrive og sammenligne dem med tilsvarende danske genstande. For at overskueliggøre genstandene og arbejdet med disse, var samlingen inddelt i forskellige temaer opstillet hver for sig i klæder og tilbehør, skole, køkkenudstyr, islam og koptiske genstande. Elevernes fremlagde herefter deres emner om genstandene for hinanden. Den generelle fordel for undervisningen ved at integrere en samling En pige fra Glesborg skole får gode råd af artiklens forfatter i opgaven med at aftegne de ægyptiske genstande i forløbet er at opløse den almindelige tavleundervisnings konventioner. Dette kan bruges differentieret og hjælpe såvel elever med lavere koncentrationsniveau som elever, der gerne vil gå i dybden med et givet emne. Den helt konkrete oplevelse og sansning, som kommer ved at have med rigtige genstande at gøre, giver typisk eleverne øget respekt og indsigt i kulturelle forhold og giver læreren mulighed for nærvær til at indgå i en dialog med eleverne på flere niveauer. Flere elevtyper kan komme til orde og bidrage med deres unikke relation til genstandene eller emnerne, f.eks. ved selv at være muslim, have ferierelationer eller set film eller andet, der relaterer til samlingerne. Arbejdet med genstandene kan være et springbræt for at berøre mere alvorlige emner, som kan være relevante for landets interne såvel som globale problematikker f.eks. det arabiske forår i Ægyptens tilfælde. Erfaringer og forslag Igennem arbejdet med disse samlinger kom der, i dialog mellem lærer og museumsfolk, bud på, hvordan skolernes fremtidige brug af UNESCO Samlingerne kunne udforme sig. Her var elevernes entusiasme og interesse guidende for, hvad der i fremtiden kan lægges vægt på. Observationerne af undervisningen og dialogen med underviserne førte til en øget viden blandt museumsfolkene om, hvorledes materialet rent praktisk anvendes i undervisningen. Samtidig blev det gjort 20 To drenge fra Glesborg skole prøver en ægyptisk mandsdragt (galabayya) og en fløjte lavet af et bambusrør Børn fra Voldby skole ser på genstande fra Ghana-samlingen. Samlingen var i låneperioden lagt ud i et fælleslokale, hvor forskellige klasser på skolen kunne bruge samlingen i undervisningen Moesgård Museum Voldby Skole og Glesborg Skole Projektuge for alle klassetrin + et forløb for 4. klassetrin Alle fag klart, at genstandene nødvendigvis skal ledsages af forslag til konkrete undervisningsforløb og opgaver for at sikre et godt udbytte. Det kunne ligeledes observeres, at man med fordel kunne integrere arbejdet med UNESCO Samlingerne med LæseRakettens aktuelle materiale, da der her er tilsvarende fokuspunkter og emnevalg i Voldby havde læreren valgt at arbejde med Vestafrika ved at supplere LæseRakettens fokus på Liberia med UNESCO Samlingen fra Ghana. MUSEUM+ projektet har på Moesgård Museum således givet indsigt i den konkrete brug af samlingerne på skolerne og både de muligheder og problemstillinger som arbejdet med samlingerne rejser. I samarbejde med lærerne er mulige aktivitetsforslag blevet afprøvet og diskuteret, og disse vil blive integreret i samlingerne fremover. Projektet er på denne måde med til at videreudvikle og konkretisere brugen af UNESCO Samlingerne i undervisningen. 21

12 Hvad Mere betyder information? ULF? Vendsyssel Museum Læs mere om de 9 MUSEUM+ projekter på: Moesgård Museum Vesthimmerlands Museum 22

13 MUSEUM+ er et udviklingsprojekt under Museumsundervisning MidtNord. Ved at etablere direkte samarbejder mellem lærere og museumsundervisere skaber projektet nytænkende undervisningstilbud, der rammer plet i forhold til skolernes læreplaner og fagenes trin- og slutmål. Samarbejdet på tværs af institutioner og fagligheder har været spændende at følge, og vi håber, at dette hæfte kan være med til at inspirere andre til at tage tråden op. Museumsundervisning MidtNord er et center for museumsundervisning, der dækker region Midt- og Nordjylland. På hjemmesiden kan man finde de mange forskelligartede MUSEUM undervisningstilbud, som + museerne S K Oi de Lto Eregioner udbyder samt se mere om MUSEUM+ projektet. Pernille Lyngsø Projektleder Museumsundervisning MidtNord ULF i MidtNord info@ulfimidtnord.dk Telefon: /