MAJ 2013 MIDDELFART KOMMUNE PLEJEANVISNINGER FOR FORTIDSMINDER I MIDDELFART KOMMUNE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAJ 2013 MIDDELFART KOMMUNE PLEJEANVISNINGER FOR FORTIDSMINDER I MIDDELFART KOMMUNE"

Transkript

1 MAJ 2013 MIDDELFART KOMMUNE PLEJEANVISNINGER FOR FORTIDSMINDER I MIDDELFART KOMMUNE

2

3 ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej Odense Danmark TLF FAX WWW cowi.dk MAJ 2013 MIDDELFART KOMMUNE PLEJEANVISNINGER FOR FORTIDSMINDER I MIDDELFART KOMMUNE PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET Anne-Kristine Lauridsen Morten Hjorth Betinna Andreasen KONTROLLERET Torben Ebbensgaard GODKENDT Anne-Kristine Lauridsen

4

5 PLEJEANVISNINGER FOR FORTIDSMINDER I MIDDELFART KOMMUNE 5 INDHOLD 1 Indledning 9 2 Metode 10 3 Beskrivelse af fortidsmindetyper Rundhøje Voldsted Gruber og brandgrave Skanse Skaldynger 18 4 Administrative bindinger Overordnet beskyttelse Kommunens plejeansvar og plejeret på fortidsminder Offentlig adgang til fortidsminder Kulturhistoriske beskyttelsesområder Anden lovgivning med indflydelse på forvaltning af fortidsminder 23 5 Plejemetoder Græsning Slåning, rydning og opstamning Afbrænding Oprensning 31 6 Struktur af plejeanvisninger Beskrivelse Tilstand Rekreativ værdi Trusler 34

6 6 PLEJEANVISNINGERER FOR FORTIDSMINDER I MIDDELFART KOMMUNE 6.5 Målsætning Anbefalet pleje Overvågning 34 7 Plejeanvisninger for udvalgte fortidsminder 35 Voldgrav ved Tybrind Hovedgård 36 Rundhøj ved Ørslev Bjerge 40 Rundhøje i Minendalshuse/Håre Bjerge 43 Rundhøj ved Håre Bjerge 1 49 Rundhøj ved Håre Bjerge 2 51 Rundhøj ved Minedalshuse 54 Rundhøj ved Stavrbjerg 56 Rundhøj i Harndrup Skov 59 Rundhøj ved Kærsgård 60 Voldsted ved Holsegård 63 Rundhøj ved Båring Ege 66 Voldsted ved Råskifte, Vejlbyskov 70 Søborg Voldsted 73 Rundhøj i Staurby Skov 77 Rundhøj ved Røjle 80 Rundhøj i Krybeskov 82 Skanse i Kongebroskoven 1 85 Skanse i Kongebroskoven 2 87 Skanse Vasnæs Batteri 89 Skanse i Mathildeplantage 1 92 Skanse i Mathildeplantage 2 95 Hindsgavl Slotsbanke, Voldsted 98 Rundhøj i Øksenrade Skov Rundhøj i Øksenrade Skov (2) 103 Rundhøj i Øksenrade Skov Voldsted ved Højborg 107 Skaldynge på Svinø 110 Rundhøj i Tellerup Bjerge 112 Rundhøj i Sparretorn Skov Rundhøj i Sparretorn skov Rundhøj i Sparretorn Skov Rundhøj i Sparretorn Skov Rundhøj ved Mosegård 123 Voldgrav på Wedellsborg Gods 125 Skanse på Fænø Skanse Fænø Skanse på Fænø Dysse ved Brandsø 139 Langhøj på Brandsø, Svenskehøj 142

7 PLEJEANVISNINGER FOR FORTIDSMINDER I MIDDELFART KOMMUNE 7 8 Kilder 145

8

9 PLEJEANVISNINGER FOR FORTIDSMINDER I MIDDELFART KOMMUNE 9 1 Indledning Der findes 72 fredede fortidsminder i Middelfart Kommune. Fortidsminderne dækker alt fra skaldynger til voldgrave og voldsteder. Udover de fredede fortidsminder findes yderligere en række mindre fortidsminder og kulturspor, der alle er beskyttet gennem restriktive bestemmelser i museumsloven /1/. Kulturstyrelsen har det overordnede ansvar for forvaltning af fortidsminder i Danmark, men i henhold til museumsloven (LBK nr af 14/12/2006) og bekendtgørelsen om pleje af fortidsminder (Bek. nr af 14/12/2006) har kommunerne myndighedsansvaret på følgende områder: Myndighedsbehandling efter naturbeskyttelseslovens 18 (fortidsmindebeskyttelseslinjen). Pleje af kommunalt ejede fortidsminder beskyttet efter museumsloven, samt private fortidsminder hvortil der foreligger en godkendt plejeordning, herunder plejeanvisning. Udpegning og formidling af kommuneplanens beskyttelsesområder: Landsbyer, herregårde, kirkeomgivelser, kystmiljøer, kulturhistoriske og arkæologiske beskyttelsesområder. Beskyttelse af sten- og jorddiger. På Fyn er desuden stiftet 'Kulturmiljøråd Fyn'. Dette er et rådgivende organ, som blandt andet har til opgave at rådgive kommuner i spørgsmål vedrørende kulturmiljøer, kulturlandskab og bygningskultur. Trods den omfattende beskyttelse findes der en lang række fortidsminder der forfalder primært på grund af naturlig tilgroning og erosion. Middelfart Kommune ønsker med denne rapport at sikre sig grundlaget for en helhedsorienteret pleje og vedligeholdelse af kommunens fortidsminder.

10 10 PLEJEANVISNINGERER FOR FORTIDSMINDER I MIDDELFART KOMMUNE 2 Metode Middelfart Kommune har i første omgang udvalgt 43 af kommunens 72 fortidsminder. COWI har gennemgået og besigtiget alle 43 udvalgte fortidsminder i løbet af forår/sommer 2012 og har på baggrund af teori samt feltarbejde udarbejdet plejeanvisninger for dem. Plejeanvisningerne fremgår af kapitel 7. Middelfart Kommune har anvendt følgende parametre i udvælgelsen af fortidsminderne: Fortidsmindets tilgængelighed Fortidsmindets seværdighedsværdi Typologiske forhold Særegne forhold Koncentrationen af fortidsminder i et område Fortidsminderne skal være jævnt fordelt over Middelfart Kommune /2/. De udvalgte fortidsminder er prioriteret i 4 grupper, hvoraf prioritet 1 er de højest prioriterede. De udvalgte fortidsminder og deres prioritering fremgår af tabel 1. Fortidsmindernes beliggenhed fremgår af kortbilag 1.

11 PLEJEANVISNINGER FOR FORTIDSMINDER I MIDDELFART KOMMUNE 11 Tabel 1 Oversigt over udvalgte fortidsminder Prioritet Frednings Navn/stednavn Type Datering Nummer Højborg Voldsted Middelalder Søborg Voldsted Voldsted Middelalder Båring Ege Rundhøj Oldtid Minendalshuse/Håre Bjerge Rundhøj Oldtid Minendalshuse/Håre Bjerge Rundhøj Oldtid Håre Bjerge Rundhøj Oldtid Minendalshuse/Håre Bjerge Rundhøj Oldtid Håre Bjerge Rundhøj Oldtid Minendalshuse Rundhøj Oldtid Minendalshuse/Håre Bjerge Rundhøj Oldtid Minendalshuse/Håre Bjerge Rundhøj Oldtid Stavrbjerg Rundhøj Oldtid Tellerup Bjerge Rundhøj Oldtid Holsegård Militærvæsen/voldsted Historisk Tid Hindsgavl Voldsted Voldsted Middelalder Vasnæs Batteri Skanse Historisk Tid Råskifte, Vejlbyskov Voldsted Middelalder Øksenrade Skov Rundhøj Oldtid Øksenrade Skov Rundhøj Oldtid Harndrup Skov Rundhøj Oldtid Sparretorn Skov Rundhøj Stenalder Moesgård Rundhøj Stenalder Sparretorn Skov Rundhøj Oldtid Sparretorn Skov Rundhøj Stenalder Sparretorn Skov Rundhøj Oldtid Krybeskov Rundhøj Oldtid Korshøj ved Kærsgård Rundhøj Oldtid Staurby Skov Rundhøj Oldtid Ørslev Bjerge Rundhøj Oldtid Røjle Rundhøj Oldtid Kongebroskoven Skanse Udateret

12 12 PLEJEANVISNINGERER FOR FORTIDSMINDER I MIDDELFART KOMMUNE Kongebroskoven Skanse Udateret Øksenrade Skov Rundhøj Oldtid Svenskehøj Langhøj Stenalder Brandsø Dysse Rundhøj Stenalder Wedellsborg Vandfyldt grav Historisk Tid Tybrind Hovedgård Vandfyldt grav Historisk Tid Svinø Skaldynge Stenalder Mathildeplantage Skanse Historisk Tid Mathildeplantage Skanse Historisk Tid Svenskebatteri Skanse Nyere Tid Sorte Skanse Skanse Historisk Tid Fænø Skanse Nyere Tid

13 PLEJEANVISNINGER FOR FORTIDSMINDER I MIDDELFART KOMMUNE 13 3 Beskrivelse af fortidsmindetyper Fortidsminderne i Middelfart Kommune varierer i forhold til alder, anvendelse og opbygning. Dette afsnit rummer en kort beskrivelse af de forskellige relevante fortidsmindetyper, der er repræsenteret blandt de udvalgte fortidsminder. 3.1 Rundhøje Rundhøje er en generel betegnelse for halvkugleformede gravhøje, der er etableret i perioden fra tidlig bondestenalder (ca f.kr.) til og med vikingetiden (ca e.kr.). Rundhøjenes ydre fremtræden er stort set ens, da gravkamrene blev dækket af jord og græstørv. Ved enkelte af de udvalgte rundhøje er der en række mere eller mindre velbevarede randsten omkring højen. Rundhøjene inddeles efter gravkamrets opbygning, hvor de mest udbredte typer er opbygget omkring stendysser og jættestuer. I enkelte tilfælde fremstår det indre gravkammer frit, da jordlaget er fjernet. De jorddækkede gravhøje er hyppigst forekommende. Den indre opbygning af rundhøjene varierer efter den periode, hvor gravhøjen er opført. I bondestenalderen blev der eksempelvis opført stendysser eller jættestuer, hvis konstruktion ændrede sig løbende /3/. Blandt andet har dyssekamrenes opbygning ændret sig gennem tiden, som illustreret i Figur 3-1. Figur 3-1 Grundplaner af dyssekamre gennem tiden med de ældste fra venstre (af Susanne Hedemann Nielsen efter /6/).

14 14 PLEJEANVISNINGERER FOR FORTIDSMINDER I MIDDELFART KOMMUNE Rundhøjene fra bronzealderen blev hovedsageligt bygget af græstørv, som blev stablet oven på hinanden. Gennem tiden er der dannet et udfældningslag i jorden, et al-lag, der har forseglet det inderste af gravhøjen /4/. Al-laget beskytter gravkamret mod vand og andre påvirkninger. Bronzealderhøjene er potentielt mere velbevarede på grund af denne struktur, og der er mulighed for at finde en række velbevarede gravkamre i rundhøjene. Figur 3-2 I Håre bjerge ligger der flere velbevarede rundhøje fra bronzealderen (juli 2012). I Middelfart Kommune findes rundhøje fra forskellige tidsaldre og med forskellige typer af kamre. En stor del af dem er uden oplysninger om opbygning og specifik datering Stendysse En stendysse betegner et indre gravkammer i en gravhøj opbygget af store stenblokke. Stendysserne blev hovedsageligt opført i bondestenalderen fra f.kr. til f.kr. Der er bevaret omkring en tiendedel af de oprindelige stendysser i Danmark svarende til ca dysser /5/. Dysserne var oprindeligt dækket af jord. Deres udseende varierer gennem tid og lokalitet. De senere stendysser er generelt større end de yngre, da de sene oftest blev anvendt til flere gravlæggelser. Der findes ofte en eller flere brandgrave anlagt i randen af dysserne. Disse brandgrave kan i dag fremstå som partier med sort jord eventuelt med gravgaver. Stendysserne blev både opført som langhøje og rundhøje i varierende udformning med randsten /6/. Opbygningen af en rundhøj med stendysse fremgår af Figur 3-3.

15 PLEJEANVISNINGER FOR FORTIDSMINDER I MIDDELFART KOMMUNE 15 Figur 3-3 Tværsnit af en rundhøj med stendysse(af Susanne Hedemann Nielsen efter /6/) Jættestue Jættestuerne er en videreudvikling af stendysserne. Størstedelen af jættestuerne er opført i perioden f. Kr. til f.kr. Der er ca. 500 tilbageværende jættestuer i Danmark /5/. Jættestuer er større og mere aflange end stendysser og har en stensat indgang til gravkammeret, der ligger vinkelret på denne. Jættestuer er opført af lodretstående bæresten med en eller flere dæksten som loft. Mellem randstenene blev lagt tørsten tætnet med ler, en kridtholdig masse eller birkebark for at sikre et tørt kammer. Dækstenene blev tætnet med ler eller knust flint. Herefter blev lagt et lag af ler og stenfliser, der ligesom dyssen blev dækket af jord. Figur 3-4 viser opbygningen af en jættestue. Jættestuernes grundform varierer, hvor den mest udbredte er med enkelt kammer: Der findes flere jættestuer med et eller to bikamre til hovedkammeret /6/. Figur 3-4 Eksempel på opbygning af rundhøj med jættestue (af Susanne Hedemann Nielsen efter /6/)

16 16 PLEJEANVISNINGERER FOR FORTIDSMINDER I MIDDELFART KOMMUNE 3.2 Voldsted Et voldsted er et forsvarsanlæg opført i vikingetiden eller middelalderen, med det formål at beskytte ejeren mod udefrakommende angreb. Voldstedernes udseende og opbygning er meget forskelligartet alt efter alder og bygherrens formue, samt behov og viden om forsvarsteknikker. Voldstederne bestod oprindeligt oftest af en eller flere borgbanker, hvorpå der var opført et vist antal bygninger. Det kunne for eksempel være et forsvarstårn, en borg eller lignende. Nogle steder var voldstedet det sidste tilflugtssted, hvis ejeren var under angreb. I disse tilfælde bestod voldstedet oftest udelukkende af et forsvarstårn. Andre voldsteder omkransede også en gårdbanke, som bestod af bolig, stald og lade. Borgbanken var omgivet af en eller flere store jordbanker eller en voldgrav, og forsvarsværkerne blev bygget af træ, sten eller tegl. Voldstederne blev ofte placeret på bakker tæt på fjorde, hav, søer eller vandløb, så der var adgang til vand. Betegnelsen 'voldsted' anvendes også på lokaliteter, hvor der har været etableret en borg, selvom der ikke længere fremstår synlige spor af denne /8/. Der er omkring voldsteder tilbage i Danmark, hvoraf 100 er beliggende på Fyn. Et af de mere kendte voldsteder i Middelfart Kommune er Hindsgavl Borgbanke (tidligere kaldet Hindsgavl Gammel Slot), der er et populært besøgsmål. Figur 3-5 Hindsgavl Gammel Slot er et af de større voldsteder i Middelfart Kommune, som er et beskyttet fortidsminde. Der er i dag dog kun ruiner tilbage fra bygningerne. Illustrationen er udateret. (Odense Bys Museer) /15/.

17 PLEJEANVISNINGER FOR FORTIDSMINDER I MIDDELFART KOMMUNE Gruber og brandgrave En grube er en bred betegnelse for gravede fordybninger i jorden. Grubernes størrelse og anvendelse var meget varieret. Nogle gruber har været anvendt i forbindelse med grubehuse, som var værkstedslignende huse halvvejs nedgravet /1/. Andre gruber har været anvendt til brandgrave, afskaffelse af affald m.v. /6/. I ældre bronzealder i perioden f.kr. og f.kr. blev ligbrænding den dominerende begravelsesform. Efter ligbrænding blev asken og gravgaver lagt i urner og sat i jorden. Brandgrave er en fælles betegnelse for denne type grave med urner /9/. Urnerne blev enten nedgravet i siderne på eksisterende gravhøje, under agerjorde, i brandgruber eller i ganske lave høje, som ofte lå tæt i grupper. I Middelfart Kommune findes brandgravene sædvanligvis i tilknytning til beskyttede gravhøje. Brandgrave er benyttet som begravelsesform helt frem til den tidlige jernalder, og varierer i udformning og bevarelse /1/. 3.4 Skanse Skanser er militære befæstningsanlæg, som oftest blev opført af jord og træ. Der findes både eksempler på enkeltstående skanser, men oftest er der flere sammenhængende skanser på samme lokalitet. I dag fremstår skanserne ofte som store jordbakker og grave i landskabet. I Middelfart Kommune er skanserne opført på skrænter ved kysten, hvor der var gode landgangsforhold. Skanserne i Middelfart Kommune stammer dels fra historisk tid og kan dateres tilbage til 1067 e.kr. og dels fra perioden e.kr., som formodentlig er opført i forbindelse med Englandskrigen. Enkelte skanser er udaterede. Skansernes tilstand er meget forskellig, og flere har været udsat for slitage og erosion, og de fremstår derfor i dag svært genkendelige i landskabet /1/.

18 18 PLEJEANVISNINGERER FOR FORTIDSMINDER I MIDDELFART KOMMUNE Figur 3-6 Erosionsskade på skanse ved Mathildeplantagen ved Hindsgavl Camping (fortidsmindenummer ). 3.5 Skaldynger Skaldynger er rester af affaldsdynger af østers- og muslingeskaller fra husholdningen. Skaldyngerne findes ved kysterne og stammer fra slutningen af jægerstenalderen. Ofte findes rester af tilhugget flint ved dyngerne. Skaldyngerne var normalt placeret i forbindelse med bopladser, og var derfor ofte beliggende i tilknytning til andre fortidsminder /9/. Skaldyngen i Middelfart Kommune ligger helt fladt i terrænet, og er derfor sværere at erkende, men den består af hjertemuslinger, blåmuslinger, østers og flint indblandet i kulturjord /1/.

19 PLEJEANVISNINGER FOR FORTIDSMINDER I MIDDELFART KOMMUNE 19 Figur 3-7 Rekonstruktion af skaldynge med flintesten, knogle- og møddingrester ved Ertebølle, juli 2002.

20 20 PLEJEANVISNINGERER FOR FORTIDSMINDER I MIDDELFART KOMMUNE 4 Administrative bindinger Det juridiske regelsæt, der sikrer fortidsminders bevarelse og synlighed, er museumsloven ((LBK nr af 14/12/2006), naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 933 af ) og bekendtgørelsen om pleje af fortidsminder (BEK nr af ). Fortidsminderne kan yderligere være pålagt en fredning, hvor fredningsbestemmelserne fremgår af fredningskendelsen. I sådanne tilfælde skal fredningsbestemmelserne overholdes i forvaltningen af fortidsmindet. 4.1 Overordnet beskyttelse Museumslovens 29e stk. 1 danner grundlaget for beskyttelsen af fortidsminderne i Danmark. Beskyttelsen indeholder et 'forbud mod tilstandsændring af fortidsmindet'.. Dette betyder, at tilstanden for de fysiske dele af fortidsmindet som jord, sten, trækonstruktioner mv. ikke må ændres /10/. Fortidsminder er omfattet af beskyttelsen, såfremt de er optaget på museumslovens bilag 1 kapitel 1 og er synlige i terrænet. Ved nogle af fortidsmindetyperne skal ejeren have modtaget meddelelse om fortidsmindets tilstedeværelse, inden de er omfattet af beskyttelsen. Disse fortidsminder fremgår af museumslovens bilag 1 kapitel 2. Nedenfor er fortidsmindetyperne inddelt efter, om de er beskyttede ved synlighed alene, eller om de både skal være synlige og deres eksistens oplyst til ejeren. Typer af fortidsminder, som er omfattet af museumslovens 29e stk. 1, hvis de er synlige i terrænet: Høje, røser. Stengrave, dysser, jættestuer. Skibssætninger. Ubebyggede voldsteder og værfter. Forsvarsanlæg. Ødekirkegårde. Ruiner. Runesten, bautasten.

21 PLEJEANVISNINGER FOR FORTIDSMINDER I MIDDELFART KOMMUNE 21 Sten med helleristninger. Kors, milepæle, vildtbanesten og lignende. Fortidsminder omfattet af museumslovens 29 e stk. 1, når ejeren har modtaget meddelelse om deres tilstedeværelse: Mølleanlæg. Dæmninger. Bro- og vejanlæg. Stenvolde, stenrækker. Bebyggede voldsteder og værfter. Helligkilder. Kanaler. Anlæg ved eller i søer, åer og moser. Bopladser. Fortidsminder omfattet af kapitel 1, som ikke er synlige i terrænet. Sten og træer, hvortil der er knyttet folketro, historisk overlevering eller kulturhistorisk tradition. Krigergrave. Mindesmærker. Sten- og jorddiger. Agerspor. Fangstgruber. Sten- og grenkast. Museumslovens 29 udstikker forbud mod tilstandsændringer og jordbearbejdning, plantning og lignende i en afstand på under 2 meter fra fortidsmindet. Formålet er at bevare selve fortidsmindet og eventuelle kulturhistoriske spor omkring fortidsmindet, herunder nedsatte urner. Museumsloven er restriktiv, og der gives sjældent dispensation til ændring af fortidsminder. Kulturstyrelsen kan, i særlige tilfælde, give tilladelse til dispensationskrævende plejeindgreb som for eksempel afbrænding, såfremt det vurderes at fortidsmindet ikke lider skade. Fortidsminders nærmeste omgivelser er samtidig beskyttet af naturbeskyttelseslovens 18, som er et forbud mod tilstandsændringer inden for 100 meter af fortidsmindet. Det skal sikre, at der ikke sker forringelser i udsigten til og fra fortidsmindet og at der ikke sker ødelæggelser af eventuelle urner og andet. Forbuddet gælder også opstilling og fornyelse af publikumsfaciliteter i forbindelse med fortidsmindet. Lovgivningen er restriktiv, men der gives oftere dispensation til faciliteter, der øger publikumsvenligheden og fremhæver fortidsmindets historie. Forbuddet gælder ikke ved opsætning af trådhegn, hvor der er indført en undtagelse i loven. Det er kommunerne, der er myndighed efter naturbeskyttelseslovens regler.

22 22 PLEJEANVISNINGERER FOR FORTIDSMINDER I MIDDELFART KOMMUNE 4.2 Kommunens plejeansvar og plejeret på fortidsminder Kommunerne er forpligtiget til at pleje beskyttede fortidsminder, som de selv ejer, i følge museumslovens 29, stk. 1. Kommunerne har plejeret på privatejede fortidsminder, hvis plejen er omkostnings- og genefri for ejeren. Ejeren skal tilbydes at foretage plejen selv, men kan ikke tvinges til det. Hvis ejeren ikke ønsker plejeaktiviteterne udført, skal kommunen afgøre om plejeforanstaltningerne skal udføres uden ejers accept, hvorefter det er muligt for ejeren at påklage de varslede plejeforanstaltninger. Plejeforanstaltninger skal ikke godkendes af Kulturstyrelsen. Størstedelen af de udvalgte fortidsminder i Middelfart Kommune er privatejede, men flere af fortidsminderne på Hindsgavl halvø er ejet af Middelfart Kommune, hvor plejepligten er gældende. Kommunens plejeret på privatejede beskyttede fortidsminder giver, ifølge bestemmelserne i museumslovens 29 r, adgang til fortidsminderne i forbindelse med plejeudførslen og tilsyn med fortidsmindet. 4.3 Offentlig adgang til fortidsminder Reglerne for offentlig adgang til fortidsminder er bundet op på de almindeligt forekommende adgangsregler, og adgangen varierer derfor alt efter, hvilke arealer fortidsminderne ligger på eller op til. Fortidsminder beliggende i skov Naturbeskyttelseslovens 23 giver offentlig adgang til fortidsminder i skove til fods eller ved cykling, hvis adgangen dertil i øvrigt er lovlig. Ejeren kan dog forbyde adgang, hvis der holdes jagt i skoven eller der foretages intensivt skovningsarbejde. Adgangen til privatejede skove må kun ske ad veje og stier i tidsperioden fra kl til solnedgang og besøgende må ikke opholde sig nærmere end 150 m fra beboelses- og driftsbygninger. Ejeren kan ved skiltning foretage indskrænkninger i den offentlige adgang efter mark- og vejfredslovens 17, hvis skoven er mindre end 5 ha. Kommunen kan dog helt eller delvist tilsidesætte indskrænkningen. Fortidsminder beliggende ved stranden Naturbeskyttelseslovens 22 fastsætter, at offentligheden må færdes til fods og opholde sig kortvarigt mellem daglig lavvandslinje og sammenhængende landvegetation, der ikke er domineret af salttålende planter eller anden vegetation. På privatejede strandbredder og kyststrækninger er det ikke tilladt at opholde sig nærmere end 50 m fra private beboelsesbygninger. Fortidsminder beliggende ved/på udyrkede arealer Ifølge naturbeskyttelseslovens 24 er udyrkede arealer åbne for offentlig adgang, hvis der er lovlig adgang til arealet. Det gælder ikke for bræmmer langs vandløb og søer, som skal holdes udyrkede ifølge vandløbsloven, medmindre disse grænser op til arealer, der er åbne for offentlighedens adgang. Det gælder ikke for privatejede arealer, der er forsvarligt indhegnede. Der er offentlig adgang gennem låger og led og over stenter eller lignende, hvis der ikke går græssende husdyr og såfremt der

23 PLEJEANVISNINGER FOR FORTIDSMINDER I MIDDELFART KOMMUNE 23 ikke er opsat skilte, der helt eller delvis forbyder denne færdsel jf. naturbeskyttelseslovens 24, stk. 5. Ejeren kan forbyde adgang på dage, hvor der holdes jagt eller hvor der foregår intensivt landbrugsarbejde. På privatejede arealer er der kun offentlig adgang fra kl til solnedgang, og der må ikke foretages ophold inden for 150 m fra beboelses- og driftsbygninger. Fortidsminder i tilknytning til veje og stier Det er tilladt at færdes til fods eller på cykel via veje og stier i det åbne land. Private veje og stier kan adgangsbegrænses af ejeren, der må indskrænke eller forbyde offentlighedens færden på dem under særlige omstændigheder jævnfør naturbeskyttelseslovens 26 stk Kommunen har dog mulighed for helt eller delvist at tilsidesætte forbud mod offentlighedens færdsel på gennemgående veje og stier i henhold til naturbeskyttelseslovens 26 stk Kulturhistoriske beskyttelsesområder Kommuneplanen fra 2009 indeholder udpegninger af særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder. Inden for beskyttelsesområderne tages der særligt hensyn til kulturhistoriske værdier for at sikre sammenhænge, da dette ikke er sikret gennem anden lovgivning. I kulturhistoriske beskyttelsesområder må der kun planlægges og foretages aktiviteter inden for byggeri, anlæg, råstofgravning og lignende, såfremt der tages hensyn til de kulturhistoriske værdier i området. Udpegningsgrundlaget for de kulturhistoriske beskyttelsesområder i Middelfart Kommune er blandt andet koncentrationer af gravhøje og særlige egnskarakteristiske eller kulturhistoriske træk. /16/. De kulturhistoriske beskyttelsesområder fremgår af bilag Anden lovgivning med indflydelse på forvaltning af fortidsminder Natura 2000 Fortidsminder kan være dækket af vegetation som er en habitatnaturtype (f.eks kalkoverdrev eller 6230 surt overdrev) eller de kan have potentiale for at udvikle en sådan vegetation. Hvis de ligger i Natura 2000-områder er de omfattet af Natura 2000-planen for området i forhold til at opnå gunstig bevaringsstatus for den givne naturtype. I Middelfart kommune er der ét fortidsminde (Skaldynge ) i Natura 2000-område nr. 112 /19/. I Natura 2000-planen er skaldyngen ikke nævnt og derfor er det kun de generelle regler tilknyttet Natura 2000, der skal vurderes i forhold til plejen af fortidsmindet.

24 24 PLEJEANVISNINGERER FOR FORTIDSMINDER I MIDDELFART KOMMUNE Naturbeskyttelsesloven Beskyttede naturtyper Flere af fortidsminderne i Middelfart Kommune er beliggende på naturarealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Efter denne paragraf, må der ikke foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede naturtyper. Plejeforanstaltninger, der klart tjener til at opretholde et 3 områdes hidtidige tilstand, vil kunne ske uden dispensation. Dette gælder for eksempel fjernelse af selvsået opvækst af træer, buske og invasive arter i begrænset omfang /19/. Større indgreb, som f.eks. rydning af pilekrat, omfattende bekæmpelse af invasive arter eller påbegyndelse af græsning vil normalt kræve dispensation, hvis det ikke er en aktivitet, som har været gennemført regelmæssigt tidligere. Langt de fleste plejetiltag med fjernelse af mindre opvækst etc. vil være til gavn for tilstanden af både fortidsminder og 3 naturtyper. Der kan være en konflikt i forhold til f.eks. fjernelse af større træer, der har etableret sig på et fortidsminde, da fjernelsen kan skade selve fortidsmindet. I disse tilfælde, vil det være nødvendigt at adskille plejeindgrebene eller indskrive særlige retningslinjer i plejeplanen. Strandbeskyttelseslinjer Strandbeskyttelseslinjer har til formål at sikre, at kysten i 300 m's bredde holdes fri for indgreb, der ændrer deres tilstand og anvendelse jævnfør naturbeskyttelseslovens 15. Såfremt der skal etableres publikumsfaciliteter ved fortidsminder beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen, er det nødvendigt med en dispensation fra reglen. Sø- og åbeskyttelseslinjer Sø- og åbeskyttelseslinjer forbyder tilstandsændringer inden for 150 m fra søer over 3 ha og udpegede vandløb, blandt andet for at bevare søer og åers landskabelige værdi, jævnfør naturbeskyttelseslovens 16. Forbuddet glæder også opsætning af informationstavler, bænke og lignende. Fortidsmindet er beliggende inden for en søbeskyttelseslinje og opsætning af publikumsfaciliteter ved fortidsmindet, kræver derfor en dispensation /17/ Skovloven Fortidsminder beliggende i skov, kan være udsat fra trusler fra den eksisterende skovdrift. Tilplantning af fortidsminder er i modstrid med museumslovens forbud mod tilstandsændringer og forringelser af fortidsminder. Plantet bevoksning på fortidsminder skal derfor altid ryddes. Der kan dog være fordele ved fortidsminder beliggende i skov, da de dels er beskyttet mod landbrugsdrift og dels kan den højstammede skov give skygge, der fremmer et kort vegetationsdække og uønsket tilgroning af krat og buske reduceres. Flere af de udpegede fortidsminder i Middelfart kommune ligger i skove.

25 PLEJEANVISNINGER FOR FORTIDSMINDER I MIDDELFART KOMMUNE 25 5 Plejemetoder Vegetationen, der vokser på og omkring fortidsminderne, har stor betydning for fortidsmindets bevarelse, da vegetationen både kan have en skadelig og gavnlig effekt på fortidsmindet. Pleje af fortidsminder er derfor ofte pleje af vegetationen, som sikrer den rette vegetationstilstand og -sammensætning til beskyttelse af fortidsmindet. Nogle af plejeindgrebene er mere indgribende end andre, og der kan derfor være metoder eller opstå særlige situationer, hvor det er nødvendigt at søge en dispensation til plejen i forhold til museumslovens 29e, fordi plejen kan medføre en tilstandsændring af fortidsmindet. Ligeledes kan der være behov for dispensation fra 3 i naturbeskyttelsesloven, hvis der sker tilstandsændring af en beskyttet naturtype på fortidsmindet. I tabel 2 nedenfor gives et overblik over, hvornår en dispensation fra 29e er påkrævet i forbindelse med pleje af fortidsminder. I tabellen er fortidsminderne grupperet i typer, der har forholdsvis ensartede plejebehov. Der kan være behov for at kombinere plejemetoderne i den kontinuerlige pleje for at opnå en optimal tilstand, og det kan ligeledes være nødvendigt med indledende pleje i form af engangsindgreb. Tabel 2 Oversigt over dispensationskrav ved forskellige plejemetoder i forhold til fortidsmindetyper.

26 26 PLEJEANVISNINGERER FOR FORTIDSMINDER I MIDDELFART KOMMUNE På enkelte lokaliteter er fortidsminderne beliggende på beskyttede naturarealer. Slotsbanken ved Hindsgavl (nr ) er eksempelvis beliggende på et beskyttet overdrev. I sådanne tilfælde bør der foretages en helhedsorienteret pleje hvor plejen af fortidsmindet og den beskyttede natur sammenkædes. Det samme gør sig gældende, hvis fortidsmindet er beliggende på fredede arealer eller i fredskove. De forskellige plejemetoder er kort beskrevet nedenfor med fordele og ulemper og eksempler på sammenhænge, hvor metoderne kan anvendes. 5.1 Græsning Græsning har stor betydning for variationen i levesteder og plantesamfund på en given lokalitet alt efter valg af græsningsdyr, antallet af dyr og græsningsperiode. Græsning af fortidsminder kan anvendes til at skabe eller fastholde en lav og tæt slidstærk grønsværsvegetation, der hindrer erosion og forsinker tilgroning, men valg af græsningsmetode bør altid tilpasses det konkrete plejeformål for fortidsmindet. Ved det rette valg af græsning på og omkring et fortidsminde, kan naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 vedligeholdes eller endda opstå. Det er afgørende at minimere slid på arealerne i forbindelse med afgræsning af fortidsminder. Det kan gøres ved at anvende lette dyr med lavt græsningstryk i en ekstensiv afgræsning, og i videst mulige omfang benytte de samme individer hver sæson, så dyrene er tilvænnet de konkrete lokaliteter. Græsningstrykket bør løbende vurderes og justeres i det nødvendige omfang. Såfremt et fortidsminde befinder sig på intensivt afgræssede arealer, bør det frahegnes. Græsning er tilladt i det omfang, at der ikke opstår slidskader på fortidsmindet. Hvis græsning igangsættes som en ny aktivitet på et areal, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, vil der generelt være behov for en dispensation. Det er ikke

27 PLEJEANVISNINGER FOR FORTIDSMINDER I MIDDELFART KOMMUNE 27 nødvendigt med en dispensation til opsætning af dyrehegn inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen, da det er undtaget fra reglen jf. naturbeskyttelseslovens 18 stk. 2 nr. 3. Figur 5-1 Afgræsning med specielt heste kan medføre store slitageproblemer på fortidsminderne. Specielt skoede heste udgør en trussel mod fortidsmindets bevarelse. Hillerød I det følgende beskrives græsningseffekterne alt efter valg af græsningsdyr Får Får græsser selektivt og tæt på jordoverfladen og udvælger gerne bredbladede urter med let bitter smag. Det betyder, at fårene efterlader et græsdomineret lavt plantesamfund, der fremmer rodudløbere, hvilket er langt mere slidstærkt end et plantesamfund domineret af bredbladede urter. Langt de fleste fåreracer kan desuden begrænse ny opvækst af vedplanter og æder gerne buske og løvtræer. Afgræsning med får kan skabe erosionshuller pga. dyrenes jordbadning. Jordbadning slider og nedbryder vegetationslaget og kan starte erosionsprocesser. Endvidere er hegnsomkostningerne i forbindelse med fåregræsning høje. Får er sky og holder sig som regel på afstand af publikum.

28 28 PLEJEANVISNINGERER FOR FORTIDSMINDER I MIDDELFART KOMMUNE Figur 5-2 Får er velegnede græsningsdyr på fortidsminder, da de fremmer den slidstærke vegetation. Thisted Kommune Kvæg Kvæg æder et bredt spektrum af planter, hvilket skaber en artsrig vegetation med både græsser, halvgræsser, bredbladede urter, mosser og laver. Kvæg græsser ikke så tæt til jordoverfladen som heste og får, og vedplanter afgræsses generelt i et mere begrænset omfang. Kvæg æder gerne frisk løv og nye skud fra træer og buske og enkelte af de robuste kødkvægsracer spiser også vedplanterne. Lette kvægracer kan anvendes i pleje af fortidsminder, men på grund af deres præference for græsser og halvgræsser frem for urter, skabes der ikke den samme slidstærke vegetation som ved brug af får. Ved ekstensiv græsning kan kun få kvægracer forhindre tilgroning, og det kan med tiden resultere i skovdannelse. Kvæg er oftest publikumsvenlige græsningsdyr, afhængig af race. Af egnede lette ekstensive racer til afgræsning af fortidsminder kan nævnes galloway, dexter og lignende /13/ Heste Heste græsser tæt til jordoverfladen og foretrækker græsser. Vedplanter ædes i begrænset omfang, men nogle heste afgnaver bark om foråret under saftstigningen, hvilket kan resultere i aflivning af også større træer. Heste foretrækker vedplanterne eg, bævreasp, pil, hvidtjørn, alm. røn og elm, hvorimod de fravælger fyr, gran, rødel, lærk, ene og gyvel. Heste kan dog være med til at fremme vedopvækst, da de skaber spirebede gennem deres færdsel, og undgår fremspirede vedplanter. Heste er tunge græsningsdyr, der bevæger sig meget rundt. Dette fører til et højt slid på græsningsarealer, især hvis hestene er skoede. Man skal derfor være meget opmærksom på slidpåvirkningen på fortidsmindet, så fortidsmindet kan hegnes fra,

29 PLEJEANVISNINGER FOR FORTIDSMINDER I MIDDELFART KOMMUNE 29 og vegetationen kan restituere, hvis slidpåvirkningen bliver for høj. Heste er desuden uegnede til meget besøgte fortidsminder, medmindre indhegningen er stor Geder Geder vælger deres føde meget præcist, og æder gerne planter med torne. De foretrækker træer, buske og høje urter frem for græs, og de æder gerne løvtræer som ær, ask, eg, alm. røn, hvidtjørn, hyld, pil og buske som brombær og roser. Geder græsser helst i skulderhøjde og opefter, hvor de æder bark, kviste og grene på op til 1 cm tykkelse. Skal græsning anvendes til bekæmpelse af tilgroning med vedplanter, er geder det mest effektive græsningsdyr. De foretrækker dog yngre træer og buske, og det kan derfor være nødvendigt at fælde større træer og buske, og lade gederne æde rodskud og yngre træer og buske. Hegningsudgifterne ved geder er noget højere end for f.eks. kvæg og heste, da hegnet skal være tættere. Geder har desuden begrænset resistens over for indvoldsparasitter og svamp, og er mere udsatte for smitte på græsdominerede arealer eller i fugtige områder, hvor køer til gengæld er velegnede. Figur 5-3 Geder er særdeles effektive kratryddere, men dekan være opsøgende og nysgerrige overfor besøgende. Møn Slåning, rydning og opstamning Slåning, opstamning og rydning er alle tilladte metoder, men det er vigtigt at være opmærksom på at undgå skade på fortidsmindet og blotlægning af jorden på fortidsmindet, som kan medføre erosion. Dette vil blive betragtet som ændringer af fortidsmindets tilstand. Ligeledes er opgravning af stød også forbudt, da det kan være en skadelig tilstandsændring på fortidsmindet Slåning Slåning er den hyppigst foreslåede metode til pleje af fortidsminder, da der ofte er tale om små isolerede lokaliteter, hvor afgræsning ikke er mulig. Slåning kan an-

30 30 PLEJEANVISNINGERER FOR FORTIDSMINDER I MIDDELFART KOMMUNE vendes både som engangsindgreb eller som kontinuerlig plejemetode. I begge tilfælde anbefales det, i videst muligt omfang, at fjerne det afslåede materiale fra fortidsmindet, og derved reducere laget af dødt plantemateriale (førne). Det giver vegetationen optimale forhold for genvækst, fjerner næringsstoffer og fremmer arter der trives i et næringsfattigt miljø. Derved reduceres tilgroningshastigheden. Slåning kan ligeledes anvendes i formidling af fortidsmindet, ved at lede publikum ad ønskede slåede stier til opstillede informationstavler eller særlige udsigtspunkter ved fortidsmindet. Det kan samtidig lede publikum uden om særlige udsatte steder, hvor for meget færdsel er uønsket. Der er stor forskel på hvilke redskaber, der anvendes til slåning af vegetationen, og hvorvidt vegetationen skæres eller slås. Hvis vegetationen slås vil snittet på planten være flosset og fordampningen fra planten høj. Slående redskaber, som slagleklipper, bør kun anvendes på arealer, der er præget af tilgroning med uønsket opvækst. Det er vigtigt at sikre sig, at slagleerne ikke kommer ned i jorden og skaber erosionshuller eller skader fortidsmindet. Skærende redskaber efterlader et lige snit, og fordampning reduceres. De skærende redskaber er oftest langt mere følsomme overfor jord, og der holdes derfor en øget afstand til jordoverfladen, hvilket reducerer risikoen for bar jord på fortidsmindet. Bar jord kan skabe vigtige nicher for insekter og spirende planter, men er sjældent ønskelig på fortidsminder. Skærende redskaber inkluderer blandt andet skivehøstere, fingerklippere og buskrydder med græsklinge. Maskinel slåning Maskinel slåning kan anvendes i større områder med jævnt terræn, hvor fortidsminerne ikke påvirkes af slåningen. Det kan f.eks. være store borganlæg eller andre større anlæg. Slåningen kan også med fordel anvendes til stier omkring fortidsminder, da det kan udføres hurtigt og ensartet i bredde og højde. På langt de fleste fortidsminder er slåning med større maskiner uegnet. Dels er terrænet ofte ujævnt og skrånende og dels kan slåningen påføre fortidsmindet uoprettelig skade ved at der laves kørespor, der kan skæmme fortidsmindet og føre til erosion Rydning Buskrydder Rydning med buskrydder, er oftest den bedste metode til slåning af fortidsminder, der ligger som små afgrænsede, ujævne lokaliteter. Buskryddere giver mulighed for at tage hensyn til fortidsmindet og særlige planter, der ønskes bevaret (for eksempel gamle kulturplanter). Metoden er også anvendelig under elhegn, når vegetationen er ved at vokse op i trådene eller til vedopvækst, der er for småt til motorsav. Metoden er dog ofte tidskrævende i forbindelse med større områder, hvilket kan føre til større plejeomkostninger.

31 PLEJEANVISNINGER FOR FORTIDSMINDER I MIDDELFART KOMMUNE 31 Rydning af vedopvækst Rydning af vedopvækst på fortidsminder er i langt de fleste tilfælde et 'opstartende engangsindgreb'. Rydningen bør foretages på lokaliteter, hvor tilgroningen er så fremskredet, at slåning med f.eks. buskrydder ikke er mulig, eller hvor enkelte træer og buske udgør en reel risiko for fortidsmindets bevarelse. Dette kan være tilfældet, hvor udvikling af store trærødder truer bevarelsen af underjordiske fortidsminder. Rydning af vedopvækst på fortidsminder skal foregå manuelt, da skovningsmaskiner kan forvolde store ødelæggelser på fortidsminderne. Dog kan der være eksempler hvor rydningen kan foregå fra kanten, og kørsel direkte på fortidsmindet derved kan undgås. Fældede vedplanter fjernes fra lokaliteten, da det både skæmmer fortidsminderne og fremmer tilgroning Opstamning Flere steder kan opstamning af træer være med til at fremhæve fortidsmindet i landskabet. Opstamning af større træer understøtter ofte landskabsbilledet og øger lysindfaldet til undervegetationen på fortidsmindet. Derved opnås bedre vækstvilkår for vegetationen på fortidsmindet. Det skal dog overvejes, om opstamning er nødvendigt, da det i nogle tilfælde kan øge tilgroningshastigheden af uønskede plantearter, f.eks. buske, og føre til en yderligere omkostning af plejen. Hvis det gøres samtidigt med andre plejeopgaver på fortidsmindet, reduceres omkostningerne dog. 5.3 Afbrænding Afbrænding er ikke en udbredt plejemetode til fortidsminder, men metoden har vist sig effektiv i fjernelsen af næringskrævende vegetation. Ved afbrænding fjernes næringsstoffer fra fortidsmindet, og jorden bliver dermed mere næringsfattig, hvilket fremmer den særlige og efterhånden sjældne overdrevsvegetation, som tidligere trivedes på fortidsmindernes tørre og næringsfattige jord. Når afbrænding anvendes på fortidsminder sker det oftest som en hurtig medvindsafbrænding, som kun er overfladisk, da temperaturen ikke bliver særlig høj. Dermed nedsættes risikoen for at skade underjordiske og overjordiske dele af fortidsmindet. På grund af risiko for skader på fortidsmindet ved afbrænding, er det nødvendigt med en dispensation fra museumslovens 29 e stk. 1. Loven er dog meget restriktiv, og Kulturstyrelsen giver kun tilladelser til afbrænding i særlige tilfælde. Afbrænding af fortidsminder er ikke omfattet af regulativer om afbrænding af naturplejeaffald, medmindre at vegetationen har været afslået først, da der så er tale om naturplejeaffald /11/. 5.4 Oprensning Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at oprense voldgrave og damme, hvis der er sket en opfyldning eller dannelse af organisk materiale. Oprensningen bør foretages under hensyntagen til fortidsmindet, og der må ikke graves under oprindelig dybde i eventuelle fundbærende lag. Oprensning skal foretages med en gravema-

32 32 PLEJEANVISNINGERER FOR FORTIDSMINDER I MIDDELFART KOMMUNE skine og materialet fjernes. Det kan eventuelt placeres indenfor samme matrikel. Det anbefales at foretage analyser af indholdet af evt. miljøfremmede stoffer i bundsediment og slam, inden det placeres.

33 PLEJEANVISNINGER FOR FORTIDSMINDER I MIDDELFART KOMMUNE 33 6 Struktur af plejeanvisninger Der er udarbejdet et paradigme for plejeanvisningerne for de 43 udvalgte fortidsminder i samarbejde med Middelfart Kommune, for at sikre en ensartet struktur og et sammenligneligt indhold. Plejeanvisningerne er udarbejdet så operationelle som muligt, og den grundlæggende viden og de praktiske oplysninger til udførelsen af plejen er angivet i kort og præcis form. Plejeanvisningerne bør revideres hvert 6 år, da der vil opstå ændringer i lokaliteternes tilstand som følge af plejen. Der kan ligeledes opstå ændrede forhold, der skal tages højde for i plejeanvisningerne som f.eks. øget publikumstryk. Plejeanvisningerne indeholder følgende afsnit: Beskrivelse Tilstand Rekreativ værdi Trusler Målsætning Anbefalet pleje Overvågning Hvert afsnit beskrives kort i det følgende: 6.1 Beskrivelse Under beskrivelserne af de enkelte fortidsminder fremgår fortidsmindets fredningsnummer samt en kort beskrivelse af fortidsmindets ejerforhold og placering. Herefter er der redegjort for fortidsmindets datering, opbygning og historie. For flere af fortidsminderne er oplysninger om datering og historie sparsomme. 6.2 Tilstand Under afsnittet om fortidsmindernes tilstand beskrives den registrerede sammensætning af vegetation, tilgroningsrate, forekomst af invasive arter og nuværende

34 34 PLEJEANVISNINGERER FOR FORTIDSMINDER I MIDDELFART KOMMUNE pleje. Derudover vil der fremgå eventuelle særlige forhold, som kommunen bør være opmærksom på, herunder ulovlige anlæg. 6.3 Rekreativ værdi Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de rekreative værdier ved fortidsmindet, herunder adgangsforhold, eventuelle publikumsfaciliteter og landskabelige værdier. 6.4 Trusler Dette afsnit beskriver de eventuelle trusler mod fortidsmindets bevarelse og synlighed. 6.5 Målsætning I dette afsnit er der udarbejdet konkrete målsætninger for de enkelte fortidsminder, således der bliver skabt en fælles forståelse af målet med plejen af det konkrete fortidsminde. Målsætningerne er beskrevet så kort og præcis som muligt, så de leder hen til konkrete metoder. Målsætningerne er opdelt i målsætninger samt yderligere anbefalede målsætninger, hvilket giver Middelfart Kommune lejlighed til at iværksætte yderligere plejetiltag på fortidsminderne. 6.6 Anbefalet pleje Af dette afsnit fremgår hvilke plejemetoder, der anbefales for at opfylde den ovenstående målsætning. Afsnittet indeholder desuden oplysninger om plejetidspunkt og periode. For lang størsteparten af fortidsminderne er plejen inddelt i engangsindgreb og kontinuerlig pleje. Engangsindgrebene er ofte en forudsætning for at den kontinuerlige pleje kan iværksættes. De foreslåede plejetiltag er indtegnet på kortbilag for hvert enkelt fortidsminde, for at styrke overblikket. Ved de fortidsminder, hvor der er angivet et alternativ til den foreslåede plejemetode, er det kun den primære foreslåede pleje, der er indtegnet på kortbilaget. For enkelte plejeindgreb i plejeanvisningerne henvises til Odense Kommunes kvalitetsbeskrivelser /18/. Ved at følge disse generelle beskrivelser, sikres en standardiseret pleje af arealerne, uanset hvem der udfører plejen. 6.7 Overvågning I dette afsnit vil det fremgå i hvilken udstrækning, der er behov for overvågning af plejen, samt hvordan overvågningen kan udføres.

35 PLEJEANVISNINGER FOR FORTIDSMINDER I MIDDELFART KOMMUNE 35 7 Plejeanvisninger for udvalgte fortidsminder Figur 7-1 Kort over udvalgte fortidsminder i Middelfart kommune med fredningsnummer og placering.

36 36 PLEJEANVISNINGERER FOR FORTIDSMINDER I MIDDELFART KOMMUNE Voldgrav ved Tybrind Hovedgård Figur 1 Voldgrav ved Tybrind Beskrivelse Voldgrav med fredningsnummer Voldgraven er privatejet og beliggende i parkanlægget vest for Tybrind Hovedgård, Tybrindvej 47/49, 5592 Ejby. Voldgraven er vandfyldt og måler 217 m. Voldgraven er dateret til tidligst år 1067 e. Kr. Tilstand Voldgraven er beskyttet som sø efter naturbeskyttelseslovens 3. To tredjedele af området omkring voldgraven fremstår som eng. Ved besigtigelsen blev der observeret 7 jersey kvier. Den resterende del har havepræg med græsplæne. Kvierne har udelukkende adgang til drikkevand fra voldgraven, hvilket har resulteret i nedskredne brinker mod øst. Brinkvegetationen består af tidsel, stor nælde, tveskægget ærenpris, fløjlsgræs, hvid snerre, lav ranunkel, vild kørvel, lådden dueurt, canadisk gyldenris, bittersød natskygge, burre snerre, brombær, navr og almindelig hyld. Der står store solitære træer omkring voldgraven, blandt andet valnød, ask og birk. I vandkanten er der observeret hyldebladet baldrian, gul iris og bredbladet dunhammer. Der er desuden observeret to arter af nøkkerose i voldgraven. Vandet i voldgraven er uklart. Rekreativ værdi Voldgraven er beliggende på privat ejendom, og der er ikke offentlig adgang. Der er ingen udsigt til voldgraven fra offentlig vej.

37 PLEJEANVISNINGER FOR FORTIDSMINDER I MIDDELFART KOMMUNE 37 Trusler Vandet i voldgraven fremstår uklart sandsynligvis på grund af algevækst som følge af næringsstofberigelse fra de omkringliggende marker. Markerne afleder muligvis næringsrigt vand til voldgraven. På den østlige side er brinkerne nedskredne, hvilket reducerer voldgravens karakteristiske udtryk. Den invasive planteart canadisk gyldenris er fundet på lokaliteten. Uden bekæmpelse vil arten spredes til hele området og blive dominerende. Figur 2 Afgræsning helt ned til vandet medfører nedtrampede brinker der får voldgraven til at fremstå med naturpræg. Målsætning Voldgraven og de omkringliggende arealer holdes lysåbne med spredte, gamle træer. Nøkkeroser og andre flydebladsplanter må maksimalt dække 3 m² af den samlede vandflade. Brinkerne stabiliseres og det markante udtryk bevares. Klarere vand i voldgraven Invasive arter holdes nede Forslag til yderligere målsætning Græsningsengen med gamle fritstående træer omkring voldgraven opretholdes. Det skal undersøges, om der sker tilførsel af næringsrigt vand via dræn fra de omgivende marker. Anbefalet pleje Engangsindgreb

38 38 PLEJEANVISNINGERER FOR FORTIDSMINDER I MIDDELFART KOMMUNE Næringsberigelsen af voldgraven begrænses ved at stoppe tilledningen af næringsrigt vand til voldgraven. Eventuelle dræn skal findes og inaktiveres (flyttes). Brinkerne frahegnes for at forebygge yderligere nedskridning. Dyrenes adgang til drikkevand sikres gennem drikkeautomat med mulepumpe. Dette vil betyde, at der opstår en bredzone bestående af højere planter, der skjuler voldgraven. Hegnet kan eventuelt etableres som en 'flyvende hegning', der flyttes efter behov, men det optimale vil være, at der etableres en drikkeautomat. Herved forhindres ødelæggelse af brinkerne og næringsberigelse af vandet i voldgraven fra dyrenes gødning. Hegningen fremgår på kortbilag 3. Ved frahegning vil det blive nødvendigt med slåning under trådhegnet, hvilket nævnes under kontinuerlig pleje. Kontinuerlig pleje Afgræsning og slåning af arealerne omkring voldgraven opretholdes for at opretholde parkpræget. Det kan være nødvendigt enten at flytte det hegn, som skal beskytte brinkerne, i løbet af sæsonen (en flyvende hegning). Alternativt bør man slå de frahegnede brinker med en buskrydder. Slåningen af brinker bør ske årligt i slutningen af juni og afslået plantemateriale skal fjernes fra søen og brinkerne. Eventuelt kan blot halvdelen slås, skiftevis, hvert år, således at søen fremstår naturlig og stedvist mere frodig. Herved sikres både udsyn og levesteder i kantvegetationen for bl.a. fugle og insekter. Canadisk gyldenris slås en gang årligt med buskrydder, og materialet opsamles og fjernes. For plejeindsatsen henvises til kortbilag 3. Det anbefales, at Middelfart Kommune indgår aftale med lodsejeren om ovenstående indgreb.

39 PLEJEANVISNINGER FOR FORTIDSMINDER I MIDDELFART KOMMUNE 39 Figur 3 Arealerne omkring voldgraven fremstår lysåbne og plejede helt ned til vandspejlet, hvilket styrker det landskabelige udtryk af voldgraven. Overvågning Voldgraven bør tilses hvert tredje år for at sikre, at plejen har den ønskede effekt og at bestanden af canadisk gyldenris reduceres.

40 40 PLEJEANVISNINGERER FOR FORTIDSMINDER I MIDDELFART KOMMUNE Rundhøj ved Ørslev Bjerge Figur 1 Rundhøjen ved Ørslev Bjerge ligger i en lysning i nåleskoven med spredt tilplantning af rødgraner og højstammede lærketræer. Beskrivelse Rundhøj med fredningsnummer beliggende i Ørslev Bjerge i privatejet fredsskov. Højen måler cirka 29 m i tværmål og 3 m i højden. Den ligger cirka100 m vest for Fuglemosegyden og knapt 200 m syd for Skovbovej. Mellem rundhøjen og Fuglemosegyden løber et markant dige parallelt med vejen. Højen er dateret til oldtiden uden nærmere præcisering. Der er tidligere registreret en lavning i toppen af højen, men denne kunne ikke erkendes ved besigtigelsen. Tilstand Højen er tilplantet med rødgran og lærk. Under træerne består vegetationen af bregnerne smal- og bredbladet mangeløv, engelsød, almindelig gedeblad, brombær, eg, slåen, birk og skovhullæbe. Rekreativ værdi Skoven er i privat eje. Der er ingen sti, der leder hen til rundhøjen, og der er således ikke offentlig adgang til fortidsmindet. Rundhøjen kan ikke ses fra offentlig vej eller sti.

Landskabet er under stadig forandring

Landskabet er under stadig forandring Landskabet er under stadig forandring I det danske klima er løvskov den naturlige vegetation. Når landskabet ikke er skovklædt i dag, skyldes det, at jordbrug, plantager, bebyggelser og anlæg har fortrængt

Læs mere

MAJ 2013 MIDDELFART KOMMUNE PLEJEPLAN FOR RUDBÆKS BAKKE

MAJ 2013 MIDDELFART KOMMUNE PLEJEPLAN FOR RUDBÆKS BAKKE MAJ 2013 MIDDELFART KOMMUNE PLEJEPLAN FOR RUDBÆKS BAKKE ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MAJ 2013 MIDDELFART KOMMUNE PLEJEPLAN FOR

Læs mere

Plejeplan for fortidsminde Aldersro-jættestuerne. plan for fortidsminde

Plejeplan for fortidsminde Aldersro-jættestuerne. plan for fortidsminde Plejeplan for fortidsminde Aldersro-jættestuerne plan for fortidsminde Frednings nr. Kommune Reg. nr. 3221:6+7 Kalundborg 317-10-010 Navn/lokalitet Matr. nr. Førstegangspleje, år Alderso-jættestuerne 4

Læs mere

Plejeplan for Lille Norge syd

Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Adgang til naturen. Naturen må gerne betrædes. men træd varsomt. Folderen. er udgivet af Naturstyrelsen

Adgang til naturen. Naturen må gerne betrædes. men træd varsomt. Folderen. er udgivet af Naturstyrelsen Adgang til naturen Folderen Naturen må gerne betrædes men træd varsomt er udgivet af Naturstyrelsen Dette er en generel DVL-introduktion til adgangsområdet. Den fulde tekst findes i folderen (Udarbejdet

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Bilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype

Læs mere

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

En vejledning om skilte og offentlighedens adgang til naturen. Anbefalinger fra

En vejledning om skilte og offentlighedens adgang til naturen. Anbefalinger fra En vejledning om skilte og offentlighedens adgang til naturen Anbefalinger fra Danmaks Naturfredningsforening Amtsrådsforeningen Friluftsrådet Dansk Landbrug Dansk Skovforening Skov- og Naturstyrelsen

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen

Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Beliggenhed, areal og ejendomsforhold... 2

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

Plejeplan for fortidsminde Regnershøj. plan for fortidsminde

Plejeplan for fortidsminde Regnershøj. plan for fortidsminde Plejeplan for fortidsminde Regnershøj plan for fortidsminde Frednings nr. Kommune Reg. nr. 3321:1 Kalundborg 309-08-020 Navn/lokalitet Matr. nr. Førstegangspleje, år Regnershøj 10 d, Bjerge 1983 Adresse

Læs mere

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men

Læs mere

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Teknik og Miljø Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Naturkvalitetsplan 2010-2014 Formål Formålet med denne folder er at besvare de oftest stillede spørgsmål, som vi i Slagelse Kommune er blevet mødt med

Læs mere

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets

Læs mere

Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3?

Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Frederiksborg Amt, Landglégbsafdelingen, oktober 2005 Udgiver: Tekst, foto og kort: Kort: ISBN: Frederiksborg Amt, Teknisk Forvaltning Janni Lindeneg Copyright

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere

Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com. Dispensation til oprensning af sø.

Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com. Dispensation til oprensning af sø. Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk

Læs mere

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor

Læs mere

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Overdrev på Sølvbjerghøj. Natur- og miljøprojekt. Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning.

Overdrev på Sølvbjerghøj. Natur- og miljøprojekt. Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning. Overdrev på Sølvbjerghøj Natur- og miljøprojekt. Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning. Projektet er finansieret med tilskud fra EU, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Radioanlæg Rishøj natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Radioanlæg Rishøj, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for

Læs mere

Plejeplan for Høje Lindebjerg

Plejeplan for Høje Lindebjerg Natur og Udvikling 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1 Fredningens bestemmelser og formål side 4 1.2 Plejeplanens disposition side 4 1.3 Plejeplanens udarbejdelse side 4 2. Generelle forhold 2.1 Beliggenhed

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019. Plejeplan udarbejdet for Faxe kommune 2014 Feltarbejde, foto og afrapportering: Eigil Plöger Fotos AGLAJA AGLAJA v. Eigil Plöger

Læs mere

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

Dispensation 3 natur til oprensning af Illeris Bæk

Dispensation 3 natur til oprensning af Illeris Bæk Postadresse: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Niels Henrik Jensen Illerisørevej 38 C Hvalpsund 9640 Farsø Tel.: +45 99 66 70 00 post@vesthimmerland.dk www.vesthimmerland.dk Sendt på

Læs mere

Borgermøde 29. oktober Plejeplan for Storebjergfredningen

Borgermøde 29. oktober Plejeplan for Storebjergfredningen Borgermøde 29. oktober 2009 19.30 21.30 Plejeplan for Storebjergfredningen 1 Dagsorden 1. Velkommen + introduktion til aftenens indhold 2. Fredningsbestemmelserne 3. Vidensindsamling 4. Områdeinddeling

Læs mere

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H230

Natura 2000-handleplan Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H230 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Juelsberg Slotspark. Fredningsforslag i Nyborg kommune. Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015

Juelsberg Slotspark. Fredningsforslag i Nyborg kommune. Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015 Fredningsforslag i Nyborg kommune Juelsberg Slotspark Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf. 39 17 40 00 dn@dn.dk

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 1. udkast, august 2012/ARP U D K A S T Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen

Læs mere

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen En sikker vej til gode naturoplevelser hvad du kan og må i naturen Gode råd om færdsel Naturen skal opleves! Og det er der heldigvis rigtig gode muligheder for i Danmark. Både fordi vi har en masse spændende

Læs mere

Høringssvar i sag om skovrejsning i Mariagerfjord Kommune j.nr. SVANA

Høringssvar i sag om skovrejsning i Mariagerfjord Kommune j.nr. SVANA Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Vasevej 7 8920 Randers NV 6.1.2 Natur og Miljø Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer:

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til oprensning af sø

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til oprensning af sø Kim Rask Hansen Engmosevej 4A 7200 Grindsted Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til oprensning af sø Du har ansøgt om dispensation til at oprense en ca. 1531 m² stor beskyttet sø beliggende på matrikel

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose Jens Christian Simonsen Saturnvej 6800 Varde Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose Du har søgt om dispensation til at rydde træer og buske på matr. nr. 3

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter

Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter PROJEKT Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter HVAD GØR MAN, NÅR NATURAREALER SKAL PLEJES, OG HVILKE TILTAG ANBEFALES, NÅR VI SKAL SE PÅ DYRENES VELFÆRD OG TRIVSEL Projektet har fået

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5 Afrapportering Projekt Brødkær Naturpleje NaturErhvervstyrelsen J. nr. 32313-G-12-00733 Administrativ forløb 19.11.2012 Tilsagn fra NaturErhverv. Tilskudsberettigede udgifter kr. 336.240,00. NaturErhverv

Læs mere

Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune

Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune er udarbejdet for: af : Furesø Kommune, By, Erhverv og Natur e-mail: benpost@furesoe.dk Care4Nature, Hans Wernberg, Charlotte

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Administrationsgrundlag for naturbeskyttelsesloven

Administrationsgrundlag for naturbeskyttelsesloven Godkendt i Udvalget for Klima og Miljø december 2011 Administrationsgrundlag for naturbeskyttelsesloven 1. Indhold i administrationsgrundlaget... 2 2. Lovgrundlag... 2 3. Myndighedens rolle... 3 3.1. Opgaver

Læs mere

Pleje af hedelyng -opskrift

Pleje af hedelyng -opskrift Pleje af hedelyng -opskrift - af Botaniker og lynghedeekspert Mons Kvamme, Lyngheisentret, Lygra, Bergen, Norge. Oversat og fotos af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult, DK. Mere

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Ortofoto 2014. Hedensted Kommune. A eksisterende sø, B og C nye søer, D nyt jorddige.

Ortofoto 2014. Hedensted Kommune. A eksisterende sø, B og C nye søer, D nyt jorddige. LiebhaverSkovfogeden I/S Skibetvej 40 7100 Vejle Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Birgitte Mogensen Dir: +4579755675 Mob: 21130536 e-mail: Birgitte.Mogensen @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-153-15

Læs mere

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11 Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan version: 09.02.11 August 2011 INDHOLD Formål Baggrund Nuværende naturtilstand Fremtidig naturtilstand Beskrivelse af naturplejen Naturtilstand

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 24, stk. 4.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 24, stk. 4. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 26. marts 2015 J.nr.: NMK-512-00101 Ref.: LTP AFGØRELSE i sag om offentlighedens adgang i Faxe Kommune Natur- og Miljøklagenævnet

Læs mere

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Tilladelse til anlæggelse af sø på adressen Trynbakkevej 10, matr.nr. 22L, Nr. Bindslev By, Bindslev

Tilladelse til anlæggelse af sø på adressen Trynbakkevej 10, matr.nr. 22L, Nr. Bindslev By, Bindslev Hjørring Kommune Team Natur Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hjørring den 22-08-2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-121-15 Tilladelse

Læs mere

Bade- og bådebroer Administrationsgrundlag

Bade- og bådebroer Administrationsgrundlag Miljø og Natur Bade- og bådebroer Administrationsgrundlag Bade- og bådebroer langs kysten Administrationsgrundlag, Slagelse Kommune Vedtaget af Udvalget for Miljø og Natur 26. februar 2009-1 - Indholdsfortegnelse

Læs mere

749 af 21/06 2007 Lov om naturbeskyttelse (Naturbeskyttelsesloven)

749 af 21/06 2007 Lov om naturbeskyttelse (Naturbeskyttelsesloven) Side 1 af 43 LovText Teknisk Forvaltning Schultz Information Vis dokumenter sorteret efter emne Vis dokumenter sorteret alfabetisk efter titel Vis dokumenter sorteret efter år Vis nyeste dokumenter bogekomm

Læs mere

Natura plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Natura plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr. Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 111 Røjle Klint Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper og

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

Side 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark

Side 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Side 1 af 5 25. januar 2008 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rosenkæret 39 2860 Søborg Att.: Vej- og Parkafdelingen Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Først

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. september 2014 J.nr.: NMK-512-00086 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om nedlæggelse af en sti i Faxe Kommune Natur- og

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning og rydning af beskyttet hede

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning og rydning af beskyttet hede Jens Eskildsen Stenbæksvej 9 7200 Grindsted Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning og rydning af beskyttet hede Du har søgt om tilladelse til afgræsning og rydning af et beskyttet hedeareal

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet Grønsmølle Bæk

AFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet Grønsmølle Bæk Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 9. september 2013 J.nr.: NMK-510-00210 Ref.: JCH AFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet

Læs mere

Jakob Olsen Plejeltvej Hornbæk. Mail: Dispensation til etablering af sø i kanten af mose/eng.

Jakob Olsen Plejeltvej Hornbæk. Mail: Dispensation til etablering af sø i kanten af mose/eng. Jakob Olsen Plejeltvej 22 3100 Hornbæk Mail: ravnegaard@hotmail.com Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato

Læs mere

Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer

Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Denne plan for bevarende naturpleje danner grundlag for vedligeholdelse af Klitborg Grundejerforenings fællesarealer (Matrikel: Flyvesandslodderne

Læs mere

Alternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering. I alt 730 330 330 330

Alternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering. I alt 730 330 330 330 Navn på tema: Afgræsning af kommunale arealer Alternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering I alt 730 330 330 330 Alternativ 2 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift

Læs mere

Dato Sagsbehandler J.nr. 29. januar 2014 klars BYGGERI OG NATUR

Dato Sagsbehandler J.nr. 29. januar 2014 klars BYGGERI OG NATUR Berit Boserup Nakkedamsvej 83 4070 Kirke Hyllinge Dato Sagsbehandler J.nr. 29. januar 2014 klars 019370-2013 BYGGERI OG NATUR Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til oprensning af 2 mindre vandingsvandhuller

Læs mere

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3 Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store

Læs mere

Kommunens afgørelse Der gives dispensation fra 3 stk. 2 punkt 3, efter 65, stk. 3, jf. 3, i lov om naturbeskyttelse 1 til det ansøgte.

Kommunens afgørelse Der gives dispensation fra 3 stk. 2 punkt 3, efter 65, stk. 3, jf. 3, i lov om naturbeskyttelse 1 til det ansøgte. Naturstyrelsen Førstballevej 2 7183 Randbøl Att. Lærke Becker Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Vibeke Rahbek Dir: +4579755675 Mob: +4521130536 e-mail: vibeke.rahbek @hedensted.dk Sagsnr. 01.05.08-P25-1-16

Læs mere

Retningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner

Retningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Retningslinjer for udformning af bassiner samt Regulativ for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Bassiner anlagt som regnvands- eller forsinkelses-/sparebassiner på kloaksystemer i Kalundborg Kommune 1

Læs mere

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia Vejdirektoratet 21. december 2010 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Amphi Consult Kontrolleret af LRM/MAC Godkendt af MXJ VURDERINGSRAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

Læs mere